{"id":8535,"date":"2017-02-06T16:06:00","date_gmt":"2017-02-06T15:06:00","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=8535"},"modified":"2022-06-02T11:16:42","modified_gmt":"2022-06-02T10:16:42","slug":"froeken-schmidt-phisseldeck","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=8535","title":{"rendered":"Fr\u00f8ken Schmidt-Phiseldeck og Liselund"},"content":{"rendered":"

Den person der f\u00f8rst skal omtales her, adskiller sig fra de fleste andre personer, der er omtalt her p\u00e5 Mandemarke.dk<\/em>.<\/a><\/p>\n

Historien giver s\u00e5 ogs\u00e5 anledning til en omtale af familien Rosenkrantz<\/a> og Liselunds egen historie<\/a> (du kan springe direkte til afsnittene ved at f\u00f8lge links).<\/p>\n

<\/a>

Klik for at forst\u00f8rre – og se hvor sv\u00e6rt det kan v\u00e6re at l\u00e6se<\/p><\/div>\n

Vi har ingen billeder af hende, og der er ingen der har fortalt om hende.<\/p>\n

Hun har s\u00e5 vidt vides ikke efterladt sig nogen spor.<\/p>\n

Og hun har m\u00e5ske ikke engang v\u00e6ret i Mandemarke!<\/p>\n

Et enkelt spor har hun dog efterladt sig, idet hun har boet i Magleby Sogn og derfor optr\u00e6der p\u00e5 listen fra folket\u00e6llingen i 1906, som ses til venstre i original.<\/p>\n

Denne og enkelte andre lister er blevet afskrevet og lagt p\u00e5 nettet af ‘Danish Family Search’, <\/em>og p\u00e5 den renskrevne liste over de 1.469 personer, som blev registreret i Magleby Sogn ved folket\u00e6llingen i 1906, kan 53 personer henf\u00f8res til Liselund<\/strong>. Listen er lagt ind til sidst her p\u00e5 siden – klik her<\/a>.<\/p>\n

Den f\u00f8rste person p\u00e5 listen for Liselund, som det m\u00e5ske ogs\u00e5 kan ses p\u00e5 skemaet, er naturligvis godsejeren selv: Hofj\u00e6germester Baron Fritz Verner Rosenkrantz<\/em>. Men det er ikke ham det drejer sig om, selv om der stadig bor en efterkommer af ham, baron Rosenkrantz, i den smukke gamle avlsg\u00e5rd, om end han nok ogs\u00e5 bliver den sidste, jfr. historien om Liselund nedenfor efter listen over baronens husstand.<\/p>\n

Personen der skal omtales i det f\u00f8lgende er Thora Juliane Charlotte Schmidt-Phisseldisk<\/strong> p\u00e5 grund af sit us\u00e6dvanlige og pomp\u00f8se navn – og is\u00e6r efternavnet!<\/em><\/p>\n

Hun er anf\u00f8rt i linje 6 i skemaet ovenfor. Man kan se, at hun er f\u00f8dt i 1858, at hun er ugift og har stilling som l\u00e6rerinde. <\/p>\n

Den gang var det almindeligt i overklassen at have en husl\u00e6rer ansat til at undervise sine b\u00f8rn, s\u00e5 det har utvivlsomt ogs\u00e5 v\u00e6ret tilf\u00e6ldet med hende, som p\u00e5 dette tidspunkt har v\u00e6ret 48 \u00e5r gammel. Mon ikke de almindelige tiltaleformer den gang har gjort det n\u00f8dvendigt for b\u00f8rnene at tiltale hende: Fr\u00f8ken Schmidt-Phisseldisk<\/em>?<\/p>\n

Hun er den f\u00f8rste person i husstanden, som er n\u00e6vnt efter selve Rosenkrantz-familien, men hvem var hun?<\/em> S\u00f8ger man p\u00e5 nettet efter \u2019Schmidt-Phisseldisk\u2019, henviser s\u00f8gemaskinerne til den samme kilde som denne side \u00f8ser af (afskriften p\u00e5 Danish Family Search af folket\u00e6llingen i 1906).<\/p>\n

Og her kan det lige indskydes, at n\u00e5r man ikke finder hende samme sted ved folket\u00e6llingen 5 \u00e5r f\u00f8r i 1901, s\u00e5 er forklaringen at hun der var anf\u00f8rt som ‘Thore Juliane C. Schmidt-Phiselbach<\/a>‘ (link til DanishFamilySearch) – alts\u00e5 Thore og ikke Thora, Phiselbach og ikke Phisseldisk. Her kunne man i \u00f8vrigt se, at hun var f\u00f8dt i Flensborg og var kommet til Magleby Kommune i 1898, hvor hun utvivlsomt havde indledt sin l\u00e6rergerning p\u00e5 Liselund Slot.<\/p>\n

Men Google er dog s\u00e5 genial ogs\u00e5 at sp\u00f8rge, om man mener \u2019Schmidt-Phiseldeck<\/span><\/em>\u2019? Svarer man ja, f\u00e5r man pludselig flere links der giver indblik i en gammel kulturel akademisk sl\u00e6gt, som er kommet til Danmark i 1700-tallet. Det f\u00f8rste link oplyser at der p\u00e5 Sor\u00f8 Akademi har v\u00e6ret en ridsemester (dvs. tegnel\u00e6rer) fra 1891-1915, som ogs\u00e5 var en meget habil landskabsmaler<\/a> (link til udstillingskatalog), ved navn Carl von Schmidt-Phiseldeck, som var f\u00f8dt i 1853 og d\u00f8d i Sor\u00f8 i 1917.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Carl von Schmidt-Phiseldeck 1853-1917. Udsigten over Sor\u00f8 s\u00f8 med sejlskib set fra akademihaven. Solgt i 2013 p\u00e5 Lauritz for 1.350 kr.<\/p><\/div>\n

Forklaringen p\u00e5 det us\u00e6dvanlige efternavn p\u00e5 den afskrevne folket\u00e6llingsliste  – Phisseldisk<\/em> \u2013 skyldes en fejl. Men det har heller ikke v\u00e6ret nemt at l\u00e6se, og ved at lave en forst\u00f8rrelse af linje 6 af det originale skema ovenfor kan man se, at hendes navn nok ogs\u00e5 har v\u00e6ret stavet korrekt her:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Navnet har v\u00e6ret for sv\u00e6rt at afl\u00e6se, fordi det var s\u00e5 langt og fremmedartet – og ‘Phisseldisk’ er da ogs\u00e5 meget godt skudt!<\/p>\n

Google har ogs\u00e5 links til sider om den person, som begge de allerede n\u00e6vnte – frk. Thora og ridsemester Carl – er efterkommere af, nemlig deres far: Konrad Georg Friedrich Elias von Schmidt-Phiseldeck<\/em>, f. 3\/7 1770 i Braunschweig, d. 16\/11 1832 i K\u00f8benhavn. Han var oprindelig kommet til K\u00f8benhavn – i \u00f8vrigt ogs\u00e5 som husl\u00e6rer – og havde i 1794 f\u00e5et dansk indf\u00f8dsret. Han blev siden direkt\u00f8r og Konferensraad og besk\u00e6ftigede sig ogs\u00e5 med filosofi og statsvidenskab.<\/p>\n

I opslaget om ham i Dansk Biografisk Leksikon<\/a> kan man se, at han i 1820-erne besk\u00e6ftigede sig med den \u00e6ndrede situation for Europa efter De forenede Staters uafh\u00e6ngighed i 1776, og hvad Europa kunne g\u00f8re for at tilpasse sig de nye forhold (der citeres fra n\u00e6vnte kilde):<\/p>\n

\n

S-P\u2019s hovedid\u00e9 var at Amerika var p\u00e5 vej til at blive verdens ledende magt. De europ\u00e6iske staters tid som indehavere af verdensherred\u00f8mmet var forbi med uoverskuelige f\u00f8lger for Europas folk. Bl.a. m\u00e5tte de forvente at miste deres koloniimperier, ikke blot p\u00e5 den vestlige halvkugle, men ogs\u00e5 i Asien og i Afrika, og dermed en stor del af de rigdomme hvorp\u00e5 Europa hidtil havde baseret sin eksistens. S-P s\u00e5 imidlertid nye muligheder for vor verdensdel, hvis den i erkendelse af de nye storpolitiske grundvilk\u00e5r ville slutte sig sammen til en enhed som kunne have en realistisk chance for at klare sig i konkurrencen med Amerika. Disse tanker om n\u00f8dvendigheden af en europ\u00e6isk union udvikles n\u00e6rmere i Der europ\u00e4ische Bund <\/em>som giver en detaljeret skildring af, hvordan den europ\u00e6iske f\u00f8derale stat skulle opbygges med f\u00e6lles regering, domstole, m\u00f8ntv\u00e6sen og forsvar.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Ak ja, det m\u00e5 i dag v\u00e6re ganske tankev\u00e6kkende, hvad han gjorde sig af tanker allerede for 200 \u00e5r siden! Og uden fr\u00f8ken Schmidt-Phiseldeck p\u00e5 Liselund i 1906 havde vi aldrig h\u00f8rt om hans fremsynede og stadig relevante tanker. Han er i \u00f8vrigt begravet p\u00e5 Assistens Kirkeg\u00e5rd<\/a> i 1832 sammen med sin kone der d\u00f8de i 1844. Via Googles andre links kan man se, at de havde en s\u00f8n Carl Otto vonSchmidt-Phiseldeck<\/a>, f. 6\/3 1812, d. 26\/11 1879 (i Br\u00f8nsh\u00f8j, K\u00f8benhavn), at han havde v\u00e6ret gift med Frederikke Vilhelmine Antoinette Bournonville, f. 1817, d. 1897, og at de havde f\u00e5et 5 b\u00f8rn.<\/p>\n

Det sidste af disse b\u00f8rn var datteren Thora, om hvem der st\u00e5r at hun var f\u00f8dt 21\/9 1858 (pr\u00e6cis som anf\u00f8rt p\u00e5 selve den h\u00e5ndskrevne liste ved folket\u00e6llingen ovenfor), at hun var l\u00e6rerinde og at hun ikke havde nogen b\u00f8rn. Og s\u00e5 kan man endda se at hun har udeladt et ‘von’, for hendes sl\u00e6gts efternavn er rent faktisk ‘von<\/span> Schmidt-Phiseldeck’. <\/em>Men det har hun m\u00e5ske syntes var for meget at oplyse ved folket\u00e6llingen. Af sl\u00e6gtsdatabasen p\u00e5 nettet kan man ogs\u00e5 se, at hendes far havde en s\u00f8ster ved navn Thora von Schmidt-Phiseldeck, f. <\/span>15.08.1806, d\u00f8d 11.01.1872 i K\u00f8benhavn. S\u00e5 ‘vores’ Thora er utvivlsomt blevet opkaldt efter sin faster.<\/p>\n

Thoras mor var heller ikke en hvem-som-helst kan man se, for Frederikke Vilhelmine Antoinette BOURNONVILLE , f. 1817, d. 1897, var selv barn af en Antoine Bournonville, der var en kendt danser den gang. Men det er nu hans s\u00f8n August Bournonville<\/em> f. 1805, d. 1879, som er den helt frem til i dag kendte balletmester Bournonville!<\/a> Han var alts\u00e5 Thoras morbror!<\/p>\n

Uden den i\u00f8jnefaldende fejlskrift af hendes efternavn til ‘Schmidt-Phisseldisk’ ved afskriften af den h\u00e5ndskrevne liste over folket\u00e6llingen for Magleby Sogn i 1906, var denne historie aldrig blevet til. Det giver anledning til at citere Wikipedias definition af begrebet s<\/strong>erendipitet<\/strong>:<\/em> “Det at finde uden at s\u00f8ge, men derefter ogs\u00e5 at erkende v\u00e6rdien i det man har fundet, s\u00e5dan at det ses i et helt nyt lys. To af det 20. \u00e5rhundredes store opdagelser, r\u00f8ntgenstr\u00e5lerne<\/a> og penicillinet<\/a>, blev gjort ved opm\u00e6rksomhed over for tilf\u00e6ldigheder og uventede resultater under laboratoriefors\u00f8g.” <\/em><\/p>\n

Historien her er naturligvis ikke lige s\u00e5 revolutionerende, men den illustrerer hvilke muligheder den lette adgang til data p\u00e5 nettet giver – bare et par klik v\u00e6k! Snup en folket\u00e6lling fra Magleby Sogn, og s\u00e5 …!<\/p>\n

For at vende tilbage til Liselund kan man sp\u00f8rge sig selv, om det kan have haft betydning for frk. Schmidt-Phiseldecks ans\u00e6ttelse som l\u00e6rer for b\u00f8rnene hos baron Rosenkrantz i 1906, at hendes morbror var den allerede den gang verdensber\u00f8mte August Bournonville? <\/p>\n

Og s\u00e5 kan man lade blikket glide ned over listerne nedenfor, f\u00f8rst listen over baronens egen familie og n\u00e6rmeste husstand, dern\u00e6st hele listen over alle familierne som i 1906 blev henf\u00f8rt til omr\u00e5det Liselund<\/a>.<\/a><\/p>\n

Baron Rosenkrantz’s familie og husstand<\/h2>\n
\"\"<\/a>

Fritz Rosenkrantz (1850-1925)<\/p><\/div>\n

Kigger man ned over listen med personer n\u00e6vnt f\u00f8r<\/em> frk. Schmidt-Phiseldeck, ser man at der er 3 b\u00f8rn i familien Rosenkrantz, hvoraf den \u00e6ldste s\u00f8n der ogs\u00e5 st\u00e5r anf\u00f8rt som ingeni\u00f8r-studerende har v\u00e6ret 21, og de to n\u00e6ste b\u00f8rn har v\u00e6ret 12 og 5 \u00e5r gamle. P\u00e5 den lange liste<\/a> til sidst st\u00e5r til sidst yderligere 2 b\u00f8rn tilh\u00f8rende familien. Forklaringen er, at de er kommet p\u00e5 en till\u00e6gsliste, idet de som anf\u00f8rt p\u00e5 de originale lister har v\u00e6ret midlertidigt frav\u00e6rende p\u00e5 tidspunktet for folket\u00e6llingen. Det samme har ogs\u00e5 v\u00e6ret tilf\u00e6ldet med de n\u00e6ste 3 personer, som ligeledes er henf\u00f8rt til baronens husstand.<\/p>\n

Selv om familien og tilh\u00f8rende husstand best\u00e5r af 19 personer, m\u00e5 man huske at der i husene omkring har boet mange flere, <\/em>hvor de fleste p\u00e5 en eller anden m\u00e5de har gjort tjeneste p\u00e5 godset. Se hele listen for Liselund nedenfor.<\/p>\n

Baronesse Anna Oluffa (et us\u00e6dvanligt pigenavn, som vi skal h\u00f8re mere om) har s\u00e5ledes i 1906 haft i alt 5 b\u00f8rn, og da hun i 1906 var 46, er der nok ikke kommet flere til siden. Baronens umiddelbare husstand har set s\u00e5ledes ud n\u00e5r alle 19 var hjemme, incl. l\u00e6rerinde, tjener, kusk, kokkepige og stuepige samt diverse andre tyender:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
1<\/td>\nHofj\u00e6germester                                 Baron Fritz Verner Rosenkrantz<\/td>\n1850<\/td>\nGift<\/td>\nHusfader, Godsejer<\/td>\n<\/tr>\n
2<\/td>\nBaronesse Anna Oluffa Rosenkrantz<\/td>\n1860<\/td>\nGift<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
3<\/td>\nErik Gotlib Rosenktrantz<\/td>\n1884<\/td>\nUgift<\/td>\nS\u00f8n (midlertidigt i Rasinkolt, Fyn)<\/td>\n<\/tr>\n
4<\/td>\nVerner Oluf J\u00f8rgen Herluf Rosenkrantz<\/td>\n1885<\/td>\nUgift<\/td>\nS\u00f8n, Ingenieur-Studerende<\/td>\n<\/tr>\n
5<\/td>\nAnna Louise Rosenkrantz<\/td>\n1888<\/td>\nUgift<\/td>\nDatter (midlertidigt i Sverrige)<\/td>\n<\/tr>\n
6<\/td>\nInger Hedvig Margrethe Rosenkrantz<\/td>\n1894<\/td>\nUgift<\/td>\nDatter<\/td>\n<\/tr>\n
7<\/td>\nOluf Holger Gunde Rosenkrantz<\/td>\n1901<\/td>\nUgift<\/td>\nS\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
8<\/td>\nThora Juliane Charlotte Schmidt-Phisseldisk<\/em>    [Phiseldeck!]<\/td>\n1858<\/td>\nUgift<\/td>\nL\u00e6rerinde<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
9<\/td>\nGerda Hansen<\/td>\n1886<\/td>\nUgift<\/td>\nHusholdningselev<\/td>\n<\/tr>\n
10<\/td>\nRigmor Oluffa Dagmar Krabbe<\/td>\n1892<\/td>\nUgift<\/td>\nPlejedatter<\/td>\n<\/tr>\n
11<\/td>\nOskar Frederik Thorvald Thorsen<\/td>\n1887<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende Tjener<\/td>\n<\/tr>\n
12<\/td>\nHjalmar Lev Einar J\u00f8rgensen<\/td>\n1890<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende Haveelev<\/td>\n<\/tr>\n
13<\/td>\nHans Peter Hansen<\/td>\n1875<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende Kusk<\/td>\n<\/tr>\n
14<\/td>\nOlga Gerda Johanne Larsen<\/td>\n <\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende Husjomfru<\/td>\n<\/tr>\n
15<\/td>\nJohanne Petersen<\/td>\n1887<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende Kokkepige<\/td>\n<\/tr>\n
16<\/td>\nKaren Petersen Astrup<\/td>\n1889<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende Stuepige<\/td>\n<\/tr>\n
17<\/td>\nKathrine Michelsen<\/td>\n1881<\/td>\nGift<\/td>\nHusmoder (midlertidigt p\u00e5 Skovgaard p\u00e5 Lolland)<\/td>\n<\/tr>\n
18<\/td>\nKarl Erik Michelsen<\/td>\n1905<\/td>\nUgift<\/td>\nBarn (midlertidigt p\u00e5 Skovgaard p\u00e5 Lolland)<\/td>\n<\/tr>\n
19<\/td>\nAne Marie Kristensen<\/td>\n1885<\/td>\nUgift<\/td>\nTyende (midlertidigt p\u00e5 Skovgaard p\u00e5 Lolland)<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

<\/a>.<\/h2>\n

Indskud om Liselunds historie<\/h2>\n

Liselund Gods har tilh\u00f8rt adelssl\u00e6gten Rosenkrantz siden 1843. Da baron Niels-Henrik Rosenkrantz var 27 \u00e5r, overtog han godset fra sin far. Sl\u00e6gten Rosenkrantz er \u00e9n af de \u00e6ldste adelssl\u00e6gter i Danmark. Og den har v\u00e6ret meget magtfuld. Fra slutningen af 1400-tallet var sl\u00e6gten en del af Danmarks politiske elite. Den er blandt de familier, der har leveret flest medlemmer til Rigsr\u00e5det. Dengang var det rigsr\u00e5det, der valgte kongen og hjalp ham med at regere landet.<\/p>\n

Liselund best\u00e5r af tre bygninger: Liselund gamle slot, Liselund ny slot og Avlsg\u00e5rden. De to slotte ligger i Liselund Park, der blev skabt som en k\u00e6rlighedsgave i 1700-tallet, som Staten i dag har overtaget og s\u00f8rger for bliver smukt vedligeholdt. I dag bor familien Rosenkrantz p\u00e5 Liselund avlsg\u00e5rd, som er overtaget af andre efter nogle fejlslagne spekulationer, som ikke klarede den \u00f8konomiske krise i 2008.<\/p>\n

Ejerhistorie<\/strong><\/h3>\n

Den jord som herreg\u00e5rden Liselund blev oprettet af, var oprindeligt krongods ligesom resten af M\u00f8n. Som krongods tilfaldt jorden nogle af Danmarks fornemste og mest magtfulde m\u00e6nd som embedslen. Senere blev godset udlagt som ryttergods, hvilket bet\u00f8d, at jorden skulle bruges til at fors\u00f8rge h\u00e6rens rytterregimenter. I 1769 blev ryttergodset p\u00e5 M\u00f8n imidlertid afh\u00e6ndet for at skaffe midler til Kronen. Ryttergodset blev inddelt i flere hovedg\u00e5rdsparter, hvor Mathias Schmit k\u00f8bte den nordlige del af Klinteskoven samt S\u00f8marke by. I 1783 solgte Mathias Schmit godset til Pierre Antoine G\u00e9rard Bosc de la Calmette, hvorefter godset fik navnet Liselund efter hustruen Anna Elisabeth Iselin.<\/p>\n

Pierre Antoine G\u00e9rard Bosc de la Calmette ejede i forvejen Calmettenborg, som han havde arvet efter sin fader, og han virkede i mange \u00e5r som amtmand p\u00e5 M\u00f8n og Falster. Kort efter sin overtagelse af Liselund gods besluttede han at opf\u00f8re en s\u00e5kaldt eremitage, dvs. en fredfyldt lystejendom, som skulle placeres midt i den sk\u00f8nne natur. Ved hj\u00e6lp af dygtige arkitekter lykkedes det for Pierre Antoine G\u00e9rard Bosc de la Calmette at f\u00e5 opf\u00f8rt en enest\u00e5ende ejendom, som senere blev kaldt Liselund Gammel Slot.<\/p>\n

I 1803 d\u00f8de Pierre Antoine G\u00e9rard Bosc de la Calmette, hvorefter s\u00f8nnen Charles Reinhold Bosc de la Calmette overtog Liselund. Ved hans d\u00f8d i 1820 var meget af familiens store formue opbrugt, og godset havde tilmed v\u00e6ret under administration. B\u00e5de Calmettenborg og Liselund m\u00e5tte derfor s\u00e6lges. K\u00f8beren af Liselund blev Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt, der boede p\u00e5 Liselund med hustruen Charlotta Emmerentia Rosenkrantz-Huitfeldt. De nye ejere tillod dog, at enken efter Charles Reinhold Bosc de la Calmette, Martha Sabine Mackeprang Calmette, m\u00e5tte blive boende p\u00e5 Liselund s\u00e5 l\u00e6nge hun levede, og det gjorde hun i meget langt tid. Hun d\u00f8de f\u00f8rst den 25\/4 1877, som der st\u00e5r i Magleby kirkebog<\/a>: “Enke efter Kammerherre De la Calmette, alder 89 \u00e5r, blev den 2. Maj, efter en lille H\u00f8jtidelighed paa Liselund, af B\u00f8nderne baaret til Ligvognen, som holdt p\u00e5 Landevejen, og af Dem fulgt til Borre. Hun blev Dagen efter Bisat i Damsholte”<\/em>.<\/p>\n

Efter Frederik Raben-Leetzau-Huitfeldts d\u00f8d i 1828 overtog enken Charlotta Emmerentia Rosenkrantz-Huitfeldt Liselund indtil sin d\u00f8d i 1843, hvorefter g\u00e5rden overgik til Gottlob E. Rosenkrantz. Han holdt sin onkel og tantes l\u00f8fte til Martha Calmette og flyttede f\u00f8rst i 1877 ind p\u00e5 slottet, men det lille lystslot var for upraktisk, s\u00e5 ikke lang tid efter besluttede han, at der skulle opf\u00f8res en ny hovedbygning p\u00e5 Liselund.<\/p>\n

Mellem 1886 og 1887 blev den nye hovedbygning, Liselund Ny Slot, opf\u00f8rt p\u00e5 Liselund ved arkitekt Philip Smidth, og samtidigt blev godset overtaget af Gottlob E. Rosenkrantz’ hustru Louise Rosenkrantz’ s\u00f8n, Fritz J.V.C. Rosenkrantz. I sin tid som ejer af Liselund oplevede han, at det blev en byrde at bevare den gamle hovedbygning, som efter opf\u00f8relsen af den nye hovedbygning var blevet indrettet som sommerbolig for is\u00e6r kunstnere og malere.<\/p>\n

I 1920 overtog Erik Rosenkrantz Liselund efter sin fader, Fritz J.V.C. Rosenkrantz. Liselunds nye ejer \u00f8nskede at overlade de gamle bygninger samt parken og haven til en institution, som ville v\u00e6rne om stedet og give offentligheden adgang dertil. En institution, Liselund Gamle Slot, blev derfor oprettet under Undervisningsministeriet i 1938. Senere blev den lagt under Nationalmuseet som et offentligt tilg\u00e6ngeligt museum. I 1956 blev Liselund gods overtaget af Niels Oluf Fritz Hermann Rosenkrantz. Liselund gods er i 2014 ejet af aktieselskabet Liselund CO ApS.<\/p>\n

Liselund Ny Slot blev i 1980 solgt til staten, men blev i 1990 k\u00f8bt af Krista og Steffen Steffensen, som fortsat ejer bygningen, der anvendes som hotel og restaurant.<\/p>\n

Liselund Gammel Slot blev i 2005 erhvervet af Kulturministeriet og fungerer som museum.<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 den flotte beskrivelse af Liselunds historie med fantastiske fotos p\u00e5 Wikiwand!<\/span><\/strong><\/a><\/p>\n

Ejerr\u00e6kke for Liselund<\/strong><\/h3>\n