![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/Rakkerbanken-12-2005-2.jpg\")
<\/a><\/p>\n<\/p>\n
Nedenfor ses det skitseforslag ud fra arkitekt Bering som blev forelagt for Vordingborg Kommune, Storstr\u00f8ms Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt Danmarks Natur-fredningsforening, idet ejendommen jo er omfattet af Overfredningsn\u00e6vnets fredning i 1980<\/a>.<\/p>\n P\u00e5 dette grundlagt meddelte Fredningsn\u00e6vnet den 10\/6 2006, at n\u00e6vnet efter telefonisk dr\u00f8ftelse var enige om at kunne dispensere fra fredningsafg\u00f8relsens \u00a7 5: “Det f\u00f8lger af \u00a7 2 om at det fredede omr\u00e5de skal bevares i dets nuv\u00e6rende tilstand, at der inden for det fredede omr\u00e5de ikke m\u00e5 op\u00adf\u00f8res ny bebyggelse … Der m\u00e5 heller ikke foretages ombygning af eksisterende bygninger, hvis der derved sker \u00e6ndring af bygningens ydre fremtr\u00e6den. … Fredningen er heller ikke til hinder for, at der p\u00e5 en landbrugsejendom foretages ombygning af en eksisterende bygning, selv om dens ydre fremtr\u00e6den derved \u00e6ndres …”<\/p>\n Og en vinterdag i 2019 s\u00e5 der s\u00e5dan ud (klik for at forst\u00f8rre):<\/p>\n Pr\u00f8v ogs\u00e5 at tage en tur forbi huset med Google Street View.<\/a><\/p>\n I dag har g\u00e5rden p\u00e5 Kraneledvej 12 matrikelnr. 7a, fordi der fra den oprindelige g\u00e5rd matr. 7 er blevet solgt jord fra. Det er sket i begyndelsen af 1900-tallet, idet Kraneledvej 7<\/a> p\u00e5 den anden side af vejen i dag har matr. 7c, hvilket vi senere kommer tilbage til.<\/p>\n I dag er det nuv\u00e6rende jordstykke p\u00e5 12.412 m2<\/sup> som ligger syd for ejendommen, hvoraf vejen der l\u00f8ber videre ned til den anden g\u00e5rd l\u00e6ngere nede mod kysten som har adressen Kraneledvej 14 udg\u00f8r de 675 m2<\/sup>. Med Krak.dk kan ejendommen ses fra luften med matrikelskellet (klik HER)<\/a><\/p>\n Huset er if\u00f8lge BBR opf\u00f8rt i 1775, men meget kraftigt og smukt ombygget og moderniseret i 2009 af Hanne \u00d8ster og hendes mand, s\u00e5 det er ikke meget der er tilbage fra den tidligere g\u00e5rd. Indvendigt er der bevaret nogle af de gamle loftsbj\u00e6lker samt en skillev\u00e6g i bindingsv\u00e6rk, hvor leret der var klasket op p\u00e5 et v\u00e6v af grene i felterne mellem bindingsv\u00e6rket er blevet erstattet af puds.<\/p>\n Det kunne v\u00e6re interessant at vide, hvad \u00e5rsagen er til at den oprindelige g\u00e5rd menes at v\u00e6re opf\u00f8rt godt 25 \u00e5r<\/em> inden<\/span> opl\u00f8sningen af landsbyf\u00e6llesskabet<\/em> i Mandemarke by fandt sted, og g\u00e5rdene fra landsbyen blev flyttet ud i landskabet ned mod \u00d8sters\u00f8en. Mon huset overhovedet har ligget p\u00e5 det nuv\u00e6rende matr. 7 i 1775?<\/p>\n (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n Kigger man n\u00e6rmere efter p\u00e5 det gamle kort fra 1798, er der i hvert fald ikke indtegnet nogen bebyggelse p\u00e5 den parcel, hvor der p\u00e5 et senere tidspunkt er tilf\u00f8jet med sort: ‘N. 7. J\u00f8rgen Rasmussen<\/em>‘ i midten af udsnittet af kortet.<\/p>\n Ved udskiftningen i Mandemarke omkring 1803, blev g\u00e5rdene jo flyttet ud fra selve landsbyen og genopf\u00f8rt p\u00e5 den tildelte matrikel, s\u00e5 m\u00e5ske er det et hus som var opf\u00f8rt i 1775 i selve landsbyen Mandemarke, som senere er blevet skilt ad og genopf\u00f8rt? Konstruktionen med bindingsv\u00e6rk gjorde det jo muligt at skille det kostbare t\u00f8mmer og samle det igen p\u00e5 samme m\u00e5de p\u00e5 det nye sted.<\/p>\n \u00c5rstallet stammer n\u00e6ppe fra en byggesag i den siden nedlagte Magleby Kommune, for s\u00e5dan noget brugte man n\u00e6ppe den gang, s\u00e5 m\u00e5ske er det blot et \u00e5rstal som nogen p\u00e5 et senere tidspunkt har oplyst. Det kan dog ikke udelukkes at g\u00e5rden er flyttet ud af landsbyen godt 25 \u00e5r f\u00f8r de \u00f8vrige g\u00e5rde, selv om der ikke er markeret nogen bygninger p\u00e5 1798-kortet, som det er tilf\u00e6ldet med g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1<\/a> som er den eneste g\u00e5rd der er indtegnet. Men det er nu ikke s\u00e6rligt sandsynligt!<\/p>\n I 1939 s\u00e5 g\u00e5rden i alt fald ud som det fremg\u00e5r af f\u00f8lgende luftfoto (fra det Kgl. Biblioteks luftfotosamling).<\/p>\n Vi gl\u00e6der os til at kunne fort\u00e6lle mere om de seneste \u00e5rs historie, men mangler oplysninger is\u00e6r om de senere \u00e5r efter 1940. M\u00e5ske er der nogen der ved noget om Magda Jacobsen som blev f\u00f8dt p\u00e5 g\u00e5rden i 1915 og levede der til ca. 1990? (Send mail til administrator<\/a>).<\/p>\n Som det fremg\u00e5r af den lange historie nedenfor, er det til geng\u00e6ld lykkedes at spore familierne p\u00e5 g\u00e5rden frem til den seneste offentligt tilg\u00e6ngelige folket\u00e6lling i 1940. Og historien starter helt tilbage ved Christen Christensen, som var f\u00f8dt i 1737 i Mandemarke. Der er efterf\u00f8lgende i december 2019 lavet en selvst\u00e6ndig historie om Christen Christensen<\/a> og hans familie, som kan \u00e5bnes i ny fane ved f\u00f8lge linket.<\/p>\n Ved den \u00e6ldste folket\u00e6lling der findes fra 1787 er Christen Christensen anf\u00f8rt som ‘Bonde og Gaardbeboer’ sammen med sin familie. If\u00f8lge en protokol fra Klintholms godsarkiver blev der i 1788 givet f\u00e6stekontrakt til Christian Christensen. Det har formentlig v\u00e6ret mens g\u00e5rden stadig l\u00e5 i selve landsbyen Mandemarke, som den allerede da havde ligget i hundreder af \u00e5r. F\u00f8rst omkring 1803-1804 blev hovedparten af g\u00e5rdene i landsbyen som n\u00e6vnt flyttet ud p\u00e5 det stykke jord de nu havde f\u00e5et tildelt. Indtil da havde al jord v\u00e6ret omfattet af landsbyf\u00e6llesskabet, som man allerede i 1700-tallet havde erkendt ikke var nogen s\u00e6rligt effektiv m\u00e5de at dyrke jorden p\u00e5. Allerede den 29. december 1758 blev der derfor udstedt en forordning for Sj\u00e6lland, M\u00f8n og Amager om f\u00e6llesskabets oph\u00e6velse, men det tog alts\u00e5 50 \u00e5r inden det blev gennemf\u00f8rt i Mandemarke.<\/p>\n Udskiftningen hang n\u00f8je sammen med \u00e6ndringen fra f\u00e6llesdrift til b\u00f8ndernes ansvar for dyrkningen af deres egen jord, idet kongen og regeringen var enige om, at b\u00f8nderne ville blive mere motiverede for at dyrke jorden effektivt ved at f\u00e5 tildelt deres egen jord. I Mandemarke sket udskiftningen ved en blokudskiftning<\/i> hvor hver g\u00e5rd fik et s\u00e5 firkantet areal som muligt, som man kan se p\u00e5 dette sognekort fra 1900. (Wikipedia har en meget omfattende artikel om Udskiftningen<\/a> – \u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n Der er indtil videre kun ret f\u00e5 overleverede historier om g\u00e5rden og dens beboere. Men efter at n\u00e6sten alle folket\u00e6llingerne for omr\u00e5det omkring Mandemarke er blevet lagt p\u00e5 hjemmesiden s\u00e5 de er lige til s\u00f8ge i, ser det ud til at historien om g\u00e5rdens beboere kan f\u00f8res helt tilbage til begyndelsen.<\/p>\n Den f\u00f8lgende historie er blevet til ad flere gange, i takt med at nye oplysninger fra forskellige andre kilder har f\u00e5et de mange brikker i puslespillet til at falde p\u00e5 plads (historien er senest gennemskrevet og udvidet i december 2019). Men lad os starte med de yngste folket\u00e6llinger.<\/p>\n Offentlighedsloven har et krav om at folket\u00e6llinger f\u00f8rst m\u00e5 g\u00f8res offentligt tilg\u00e6ngelige n\u00e5r der er forl\u00f8bet 75 \u00e5r, s\u00e5 derfor er den seneste folket\u00e6lling der er tilg\u00e6ngelig ved publiceringen af de affotograferede folket\u00e6llingsskemaer fra Statens Arkiver fra 1940. F\u00f8rst ved folket\u00e6llingerne fra 1901 begyndte man at oplyse matrikelnumrene i alt fald for g\u00e5rdene, s\u00e5 lad os begynde med at se p\u00e5 folket\u00e6llingerne fra 1901 til 1940, som vil blive gengivet nedenfor (med links til de originale skemaer som er affotograferet af Statens Arkiver og lagt p\u00e5 nettet).<\/p>\n Folket\u00e6llingen i 1901<\/strong> viser f\u00f8lgende om beboerne i ejendommen p\u00e5 matr. 7a (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a> <\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\nHvad folket\u00e6llingerne fra 1901-1940 kan fort\u00e6lle<\/h2>\n