{"id":8154,"date":"2017-01-22T13:34:37","date_gmt":"2017-01-22T12:34:37","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=8154"},"modified":"2025-10-31T21:19:42","modified_gmt":"2025-10-31T20:19:42","slug":"kraneledvej-24-elise-og-john-baandhoej","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=8154","title":{"rendered":"Kraneledvej 24"},"content":{"rendered":"

I dag bor Elise og John Baandh\u00f8j i huset i Kraneled med den pragtfulde udsigt over \u00d8sters\u00f8en og mod vest til H\u00f8je M\u00f8n. De har ikke boet her altid, men s\u00e5 alligevel \u2026<\/p>\n

Indtil vi f\u00e5r et billede af huset m\u00e5 du n\u00f8jes med at k\u00f8re forbi med Google Street View<\/a>!<\/p>\n

If\u00f8lge BBR har ejendommen matr. 11e Mandemarke, og huset er opf\u00f8rt i 1900.<\/p>\n

Man kan ogs\u00e5 se det hele fra luften med Kraks luftfoto – med mulighed for at zoome ind og ud ved at klikke HER<\/a> (\u00e5bner p\u00e5 ny fane), hvor huset ses nederst til h\u00f8jre i landsbyen Kraneled p\u00e5 hj\u00f8rnet af Kraneledvej og Skansevej.<\/p>\n

Om pension “S\u00f8lyst” og “Baandh\u00f8jgaard”<\/h2>\n

John er gammel m\u00f8nbo, idet hans for\u00e6ldre ejede pensionatet ‘S\u00f8lyst’<\/em> ved siden af, som vi skal h\u00f8re om nedenfor. S\u00e5 John er alts\u00e5 n\u00e6sten<\/em> vendt tilbage til sit udgangspunkt, og det er det historien skal handle om. S\u00e5 lad os begynde med begyndelsen, s\u00e5 langt vi nu kan komme tilbage.<\/p>\n

Sydvest for Kraneled by mellem Kraneledvej og kysten ligger en stor g\u00e5rd, som i mands minde har b\u00e5ret navnet \u2019Baandh\u00f8jgaard<\/em>\u2019. John mener den m\u00e5 v\u00e6re opkaldt efter en r\u00e6kke af oldtidsh\u00f8je der har ligget som et b\u00e5nd i landskabet, idet der over hele det \u00f8stm\u00f8nske bakkede landskab har ligget m\u00e6ngder af oldtidsh\u00f8je. Og str\u00e6kningen her langs den nuv\u00e6rende Kraneledvej har jo givet stenalderb\u00f8nderne mulighed for at gravs\u00e6tte deres afd\u00f8de med en smuk udsigt over \u00d8sters\u00f8en. Indtil man i 1800-tallet fandt ud af at frede de gamle oldtidsminder, er de fleste af gravh\u00f8jene blevet fjernet af flittige b\u00f8nder, enten fordi de l\u00e5 i vejen for dyrkningen eller fordi man kunne bruge stenene til noget bedre!<\/p>\n

Dette b\u00e5nd af h\u00f8je har ikke blot givet navn til en af de gamle g\u00e5rde som blev flyttet ud fra Mandemarke lige efter 1800, det har ogs\u00e5 givet navn til en gammel m\u00f8nsk familie. Peder Nielsen og hans sl\u00e6gt havde i ca. 100 \u00e5r drevet Baandh\u00f8jgaard som f\u00e6steg\u00e5rd under Klintholm Gods, da hans s\u00f8n Niels Peter Petersen der var f\u00f8dt i 1853 overtog f\u00f8deg\u00e5rden i 1889 efter sin far.<\/p>\n

Da hovedbygningen p\u00e5 den nuv\u00e6rende Baandh\u00f8jgaard if\u00f8lge BBR er opf\u00f8rt i 1890, har den gamle hovedbygning, som formentlig har v\u00e6ret fra udflytningen omkring 1802, nok v\u00e6ret udtjent, og m\u00e5ske har der ved udflytningen heller ikke v\u00e6ret r\u00e5d til s\u00e5 meget.<\/p>\n

Baandh\u00f8jgaard var med et areal p\u00e5 85 tdr. land i \u00f8vrigt ca. dobbelt s\u00e5 stor som de andre g\u00e5rde, der i forbindelse med blokudskiftningen i starten af 1800-tallet var flyttet ud fra Mandemarke, hvorfra jorderne i sm\u00e5 stykker hidtil havde v\u00e6ret drevet i f\u00e6llesskab. Formentlig er 2 af de udflyttede g\u00e5rde i 1804 p\u00e5 et senere tidspunkt er sl\u00e5et sammen, m\u00e5ske i kraft af \u00e6gteskab.<\/p>\n

Da man ved den s\u00e5kaldte udskiftning i de f\u00f8rste \u00e5r efter 1800 opl\u00f8ste Mandemarkes gamle landsbyf\u00e6llesskab, og b\u00f8nderne der fik jorder langt fra Mandemarke flyttede deres g\u00e5rde derud s\u00e5 de selv kunne dyrke jorderne de fik tildelt, kan man let f\u00e5 det indtryk at de kom til at eje deres jord. Men det var Klintholm Gods som siden godset blev etableret var den egentlige ejer af alt. B\u00f8nderne forpagtede s\u00e5 jorderne af godset, ofte igennem flere generationer.<\/p>\n

Fra folket\u00e6llingen i 1901<\/strong> kan man af det originale skema<\/a> for beboerne af ‘Baandh\u00f8jgaard’ se f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Niels Peter Petersen<\/td>\n <\/td>\n28\/5 1853<\/td>\nGift<\/td>\nHusfader<\/td>\nPropriet\u00e6r<\/td>\n<\/tr>\n
Kirstine S\u00f8rensen<\/td>\n <\/td>\n14\/2 1854<\/td>\nGift<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Ejnar Nielsen<\/td>\n <\/td>\n11\/1 1881<\/td>\nUgift<\/td>\nBarn<\/td>\nFodermester<\/td>\n<\/tr>\n
Karl Kristian Munk Scheelhardt<\/td>\n <\/td>\n24\/6 1880<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nMalker\u00f8gter<\/td>\n<\/tr>\n
Kristian Vilhelm Nielsen<\/td>\n <\/td>\n31\/8 1880<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Karl<\/td>\n<\/tr>\n
Frederik Jensen<\/td>\n <\/td>\n6\/7 1883<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Karl<\/td>\n<\/tr>\n
Klara Mariun Kirstine Karstensen<\/td>\n <\/td>\n19\/2 1884<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nHusjomfru<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Morten Rasmussen<\/td>\n <\/td>\n21\/9 1886<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nTjenestedreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ud for Niels Peter Petersen st\u00e5r, at han var blevet gift i 1892 med Kirstine S\u00f8rensen, og at der i \u00e6gteskabet ikke er nogen b\u00f8rn. S\u00e5 n\u00e5r der ogs\u00e5 er anf\u00f8rt et barn, Ejnar Nielsen, der nu er 20 og arbejder som fodermester p\u00e5 g\u00e5rden, er det alts\u00e5 en s\u00f8n som Kirstine har haft med. Man kan ogs\u00e5 se af skemaet, at hun og s\u00f8nnen f\u00f8rst i 1892 var kommet til Mandemarke fra Horsens, alts\u00e5 samme \u00e5r hvor hun blev gift med Niels Peter.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1906 – 5 \u00e5r senere – er Kirstine alene p\u00e5 g\u00e5rden med 2 s\u00e5kaldte tjenestetyender, hvor den ene (Frederik Jensen) ogs\u00e5 var der i 1901. Niels Peter er anf\u00f8rt p\u00e5 en till\u00e6gsliste som ‘midlertidigt frav\u00e6rende fra Baandh\u00f8jgaard<\/em>‘. Man kan undre sig over hvad der kan v\u00e6re sket, siden 5 af de 6 p\u00e5 g\u00e5rden er rejst v\u00e6k, herunder Kirstines voksne s\u00f8n, og der kun er ansat en enkelt ny til at passe arbejdet. Hvorfor Niels Peter er ‘midlertidigt frav\u00e6rende’ fremg\u00e5r heller ikke.<\/p>\n

Hvad der er sket p\u00e5 Baandh\u00f8jgaard ved vi ikke, for det n\u00e6ste vi ved, er at en yngre bror til Niels Peter Petersen – nemlig Hans Peter Petersen – har overtaget driften af g\u00e5rden.<\/p>\n

N\u00e5r man “higer og s\u00f8ger” i gamle aviser …<\/h2>\n

Mange gamle aviser fra perioden omkring 1900 er blevet digitaliseret (dog endnu ikke M\u00f8ns Tidende), s\u00e5ledes at man f.eks. kan s\u00f8ge efter ‘Baandh\u00f8jgaard’. Og se hvad der dukker op!<\/p>\n

‘Nestved Tidende’ havde 24. november 1892<\/strong> p\u00e5 forsiden en meget stor artikel om Gaardejer N. P. Petersen, en ung mand omkring 35 som er f\u00f8dt p\u00e5 den g\u00e5rd, som han nu er ejer af \u201dBaandh\u00f8jgaard\u201d (link til MedieStream<\/a>). Klik p\u00e5 fotoet for at se hele artiklen (og klik en ekstra gang for at forst\u00f8rre).<\/p>\n

\"\"<\/a>

(KLIK P\u00c5 BILLEDET OG SE ET UDSNIT AF AVISEN)<\/p><\/div>\n

Nationaltidende havde 9. februar 1900<\/strong> f\u00f8lgende annonce:<\/p>\n

\n

KJ\u00d8BES, L\u00c6GGEKARTOFLER. 30 Tdr. Kartofler, \u00e6gte \u201dMagnum Bonum\u201d, \u00f8nskes til Kj\u00f8bs i Marts d. A. Tilbud med opgivet Pris sendes til N.P.Petersen, Baandh\u00f8jgaard pr. Borre.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Mere dramatisk har f\u00f8lgende begivenhed v\u00e6ret, som blev omtalt i en lang r\u00e6kke aviser rundt omkring i landet den 9. marts 1907<\/strong>:<\/p>\n

EN GAARD I FLAMMER. I Gaar Eftermiddag 3 opstod der Ild i Baandh\u00f8jgaard p\u00e5 \u00d8stm\u00f8en, tilh\u00f8rende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. 4 af Gaardens Udl\u00e6nger nedbr\u00e6ndte, medens 8 Kalve og 15 Svin indebr\u00e6ndte, 12 Kreaturer var saa medtagne af Ild og R\u00f8g, at de matte slaas ned. L\u00f8s\u00f8ret var assureret i M\u00f8ens Brandassurance.<\/p><\/blockquote>\n

At N.P.Petersen ikke var begejstret for at v\u00e6re landmand fremg\u00e5r af f\u00f8lgende i Fyens Stiftstidende, 28. september 1909:<\/strong><\/p>\n

\n

HR. REDAKT\u00d8R.<\/p>\n

Naar Enden er god, er Alting godt ! Saaledes kommer vi til at sige iaar, for vanskeligere og kjedeligere Sommer og H\u00f8st er der ikke ret mange af de nulevende Landm\u00e6nd,der kan mindes. F\u00f8rst et meget sent Foraar, derefter en vaad og kold Sommer, hvor der kun blev lidt H\u00f8, der var vanskeligt at faa bjerget nogenlunde godt. Og saa en sen og ustadig og meget besv\u00e6rlig H\u00f8st, hvor det var meget besv\u00e6rligt at faa Kornet mejet med Maskinerne (anden Maade kan der ikke h\u00f8stes paa her paa Egnen) og kun nogle faa Dage, hvori Kornet  har v\u00e6ret tjenligt til at kj\u00f8res ind. De fleste B\u00f8ndergaarde fik dog bjerget det Meste. Derimod er der paa de st\u00f8rre Gaarde en del ude endnu. De sidste 8 Dage er der ikke h\u00f8stet, da det enten har regnet eller v\u00e6ret meget taaget. Endnu har S\u00e6den ikke lidt saa meget; dog er der noget, der er begvndt at spire i Hobene paa Marken. Hvad Udbyttet Angaar, da er det for Rugen gjennemsnitligt. Hveden kun 2 Tredjedele, den ene Tredjedel har Hvedemyggen \u00f8delagt. Derimod er Bygget og Havren godt, og Halm er der rigeligt af. Tilbage har vi saa Sukkerroerne; men her faar vi sikkert heller ikke mere end 2 Trediedele af et almindeligt godt Aars Udbytte. Det har atter iaar vist sig, at uden Solskin og Varme, bliver der ikke noget godt Resultat, men derimod Skuffelse og Besv\u00e6rlighed.<\/p>\n

Baandh\u00f8jgaard. Slutningen af September 1909. Deres \u00e6rb\u00f8dige N.P. Petersen.<\/p>\n<\/blockquote>\n

At det heller ikke altid har v\u00e6ret nemt for hans kone, fremg\u00e5r af Nationaltidende den 23. og 24. maj 1912,<\/strong> hvor der under stillingsannoncer var indrykket f\u00f8lgende:<\/p>\n

UNG PIGE. Paa Grund af Sygdom kan en flink Pige faa Plads strax til Hj\u00e6lp i Huset, om \u00f8nskes gives en minde L\u00f8n. Baandh\u00f8jgaard pr. Mandemark, M\u00f8en, Fru Petersen.<\/p><\/blockquote>\n

I stedet for ‘en minde l\u00f8n’ skulle der  nok have st\u00e5et \u2019en mindre l\u00f8n\u2019.<\/p>\n

S\u00f8ger man videre i de gamle aviser der er digitaliseret finder man svaret p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let ovenfor, om hvad der skete mellem de 2 br\u00f8dre Niels Peter og Hans Peter. I N\u00e6stved Tidende, 18. oktober 1913<\/strong><\/a> stod der under rubrik om nyt fra Stege f\u00f8lgende (tilsvarende stod ogs\u00e5 i Berlingske Politiske og Avertissementstidende):<\/p>\n

\n

EJENDOMSHANDEL. Propriet\u00e6r N. P. Petersen, Mandemark, har solgt sin Gaard med 84 Tdr. Ld., Bes\u00e6tning og Inventarium, til sin Broder H. P. Petersen, Pollerupgaard, for 100,000 Kr. Overtagelsen sker til Foraaret.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Hans Peter Baandh\u00f8j<\/h2>\n

John B\u00e5ndh\u00f8j har som barn f\u00e5et fortalt, at hans farfar Hans Peter Pedersen som var f\u00f8dt 14\/1 1862, p\u00e5 et tidspunkt overtog forpagtningen af g\u00e5rden og i 1913 k\u00f8bte den af Klintholm Gods og dermed blev selvejer. Samtidig skiftede han efternavn, s\u00e5 han ikke l\u00e6ngere hed Petersen men Hans Peter Baandh\u00f8j! <\/em>Det var m\u00e5ske ogs\u00e5 foranlediget af at han var g\u00e5et ind i politik, hvor han sad i Pr\u00e6st\u00f8 Amtsr\u00e5d i perioden fra 1913-24.<\/p>\n

S\u00e5 det kom bag p\u00e5 John B\u00e5ndh\u00f8j, at hans farfar havde overtaget g\u00e5rden efter sin bror. Formentlig er det hans farfars storebror Niels Peter, som allerede havde k\u00f8bt g\u00e5rden af Klintholm og var blevet selvejer. Som vi skal se kaldte Niels Peter sig ved folket\u00e6llingen i 1901 for ‘Propriet\u00e6r’!<\/p>\n

Og s\u00e5 har det senere vist sig, at det f\u00f8rst var i 1913, hvor han var 51, at han officielt skiftede navn fra ‘Hans Peder Pedersen’ til ‘Hans Peder Baandh\u00f8j’, jfr. den 50 \u00e5r senere tilf\u00f8jelse i kirkebogen<\/a> fra 1862 (ved den n\u00e6stsidste person).<\/p>\n

De gamle folket\u00e6llinger kan ogs\u00e5 kaste et lille lys over Hans Peters liv. P\u00e5 en folket\u00e6lling fra 1880 for ‘Budsene By’ – alts\u00e5 ikke Mandemarke – kan man finde f\u00f8lgende husstand (navn, alder, ansl\u00e5et f\u00f8de\u00e5r, \u00e6gteskabelig stand samt familiestilling og erhverv – stavet som anf\u00f8rt p\u00e5 skemaet), hvor den interessante person er n\u00e6vnt til sidst:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
J\u00f8rgen Larsen<\/td>\n74<\/td>\n1806<\/td>\nEnkemand<\/td>\nHusfader og B\u00f8ker<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Rasmussen<\/td>\n40<\/td>\n1840<\/td>\nGift<\/td>\nHusfader og T\u00f8mmer<\/td>\n<\/tr>\n
Marie J\u00f8rgensen<\/td>\n42<\/td>\n1838<\/td>\nGift<\/td>\nhans Hustru<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Peder Rasmussen<\/td>\n17<\/td>\n1863<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Rasmus Rasmussen<\/td>\n15<\/td>\n1865<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Frederik Rasmussen<\/td>\n12<\/td>\n1868<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Karoline Magrete Rasmussen<\/td>\n2<\/td>\n1878<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peder Pedersen<\/em><\/span><\/td>\n18<\/td>\n1862<\/td>\nUgift<\/td>\nT\u00f8mmer L\u00e6rling<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

John Baandh\u00f8j har f\u00e5et fortalt om sin bedstefar Hans Peter Petersen, at han udvandrede til USA ca. 1881 og kom tilbage til Danmark 7-8 \u00e5r senere. Da der ikke ved folket\u00e6llingen i 1880 for hele Magleby sogn findes andre med det navn, m\u00e5 det v\u00e6re hans bedstefar der i 1880 som 18-\u00e5rig har arbejdet som t\u00f8mmerl\u00e6rling hos en t\u00f8mrer i Magleby sogn. Da vi ved at Hans Peter var f\u00f8dt 15\/1 1862, passer det at han v\u00e6ret 18 \u00e5r ved folket\u00e6llingen den 1\/2 1880, og det var ogs\u00e5 f\u00f8rst meget senere Hans Peter skiftede efternavnet Pedersen ud med Baandh\u00f8j.<\/p>\n

At Hans Peter Baandh\u00f8j har f\u00e5et noget med hjem fra sine oplevelser i USA er der ikke tvivl om. John kan huske at hans farfar havde lavet tegninger til en roeoptager, hvor der indgik meget tr\u00e6v\u00e6rk, hvad der passer godt med hans baggrund som t\u00f8mrer. Og Hans Peters senere liv med opgivelse af erhvervet som bonde for i stedet at drive hotel, forekommer heller ikke helt s\u00e5 us\u00e6dvanligt, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 at han har v\u00e6ret ude i \u2019den store verden\u2019 mens han var i tyverne.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

P\u00e5 sl\u00e6gtsforskningssiden Geni.com findes dette foto af Hans Peter og hans kone sammen med to af hans stores\u00f8ster Kirstines voksne d\u00f8tre, Kirsten Augusta Larson (forrest) og Mathea Katherine Foust (bagerst). Personerne er – med tilf\u00f8jet f\u00f8de\u00e5r – fra den forreste og med uret rundt: 
\nKirsten Augusta Larson<\/a> 1886, Anna Kristine Baandh\u00f8j<\/a> 1874, Mathea Katherine Foust<\/a> 1884, Hans Peter Baandh\u00f8j<\/a> 1862.<\/p>\n

S\u00f8steren var nemlig udvandret som ung til Minnesota i USA, hvor hun i 1880 blev gift som 21-\u00e5rig med Jens Peter Larsen<\/a>, der stammede fra S\u00f8marke. Omkring 1882-83 flyttede de til South Dakota.  <\/p>\n

Da Hans Peter som 31-\u00e5rig var blevet gift i Keldby kirke i 1893 med den 19-\u00e5rige Anna Kristine Nielsen, og hun er med p\u00e5 fotoet, m\u00e5 det v\u00e6re taget p\u00e5 et senere tidspunkt, hvor de har v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g hos familien i Minnesota.  Hans s\u00f8sters d\u00f8tre ser ud til at v\u00e6re oppe i tyverne, s\u00e5 enten har Hans Peter v\u00e6ret p\u00e5 familiebes\u00f8g i USA med sin kone mellem 1905-10, eller ogs\u00e5 har hans s\u00f8skendeb\u00f8rn har v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i Danmark. If\u00f8lge et oldebarn til Hans Peter og hans f\u00f8rste kone, som er velorienteret om familien fra sin far, har det aldrig v\u00e6ret fortalt at han skulle have v\u00e6ret i USA med sin 2. kone som han havde v\u00e6ret med sin 1. kone Kirstine Margreth.e<\/p>\n

\"\"<\/a>Hans Peter havde nemlig f\u00f8rst v\u00e6ret gift med Kirsten Margrethe Jensen med hvem han fik datteren Mollie Pedersen og blev senere gift igen. Det har l\u00e6nge v\u00e6ret det eneste der vides om denne tidligere del af hans liv – udover at der findes fotoet til h\u00f8jre af Mollie! Men s\u00e5 er der kommet ny i 2021 fra et barnebarn til Mollie, som er gengivet i den senere historie om H.P.Baandh\u00f8j og hans familie<\/a> under afsnittet her om folket\u00e6llingerne!<\/p>\n

I 1924 hvor han var blevet 62 solgte han Baandh\u00f8jgaard. M\u00e5ske har han v\u00e6ret tr\u00e6t af landbruget, og har haft lyst til noget andet og har kunnet se nye muligheder i tiden ved at lave et sommerpensionat – S\u00f8lyst!<\/p>\n

P\u00e5 det tidspunkt har Johns far Orla v\u00e6ret 17 og ikke haft noget \u00f8nske om at ende som landmand.<\/p>\n

“S\u00f8lyst”<\/h2>\n

\"\"<\/a> I alt fald opf\u00f8rte han i selve Kraneled by p\u00e5 den rigtige side af Kraneledvej med storsl\u00e5et udsigt over \u00d8sters\u00f8en den statelige ejendom \u201dS\u00f8lyst\u201d, som stadig b\u00e6rer dette navn. Han blev hotelejer, idet der p\u00e5 det tidspunkt var basis for at drive et sommerpensionat, hvor pension\u00e6rerne kunne bo og spise og bade ved den n\u00e6rliggende kyst.<\/p>\n

\u201dDet var farfar der byggede S\u00f8lyst i 1925, og der var elektrisk str\u00f8m! Det var kun fordi han havde opf\u00f8rt et lille motorhus ved siden af, hvor der stod en diseldrevet generator. S\u00e5 det har v\u00e6ret fint for g\u00e6sterne p\u00e5 S\u00f8lyst at have elektrisk belysning fra eget el-v\u00e6rk\u201d,<\/em> fort\u00e6ller John, for f\u00f8rst omkring 1939 blev der f\u00f8rt offentlig str\u00f8m frem til Kraneled.<\/p>\n

Fra folket\u00e6llingen i 1930<\/strong> haves f\u00f8lgende oplysninger om beboerne af matr. 11b med f\u00f8desogn (originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Hans Peter Baandh\u00f8j<\/em><\/td>\n14\/1 1862<\/td>\nMagleby<\/td>\nHusfader<\/td>\nHotelejer<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Baandh\u00f8j<\/td>\n20\/5 1874<\/td>\nKeldby<\/td>\nHusmoder<\/td>\n(f\u00f8dt Anna Christine Nielsen)<\/td>\n<\/tr>\n
Lellie Baandh\u00f8j<\/td>\n9\/12 1902<\/td>\nKeldby<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Orla Baandh\u00f8j<\/em><\/td>\n4\/8 1907<\/td>\nKeldby<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Margot Baandh\u00f8j<\/td>\n28\/6 1918<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Det er Johns bedstefor\u00e6ldre, fastre og far. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af skemaet at bedstefor\u00e6ldrene var blevet gift i 1893 og havde f\u00e5et 5 b\u00f8rn, samt at stores\u00f8steren Lellie blev gift i november 1931.<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1940<\/strong> (link til det originale folket\u00e6llingsskema<\/a>) indeholder f\u00f8lgende oplysninger (navn, dato og sted for f\u00f8dsel, stilling og vielses\u00e5r):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Niels Orla Baandh\u00f8j<\/td>\n4\/8 1907<\/td>\nKeldby<\/td>\nHusfader Hotelforpagter<\/td>\n12\/5 1939<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Marie Baandh\u00f8j<\/td>\n10\/6 1915<\/td>\nUldum<\/td>\nHusmoder K\u00f8kkenchef<\/td>\n       “<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Carl John Baandh\u00f8j<\/td>\n16\/5 1939<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Dora Margrete Jensen<\/td>\n17\/3 1926<\/td>\nKeldby<\/td>\nHusassist.<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Anna Kristine Baandh\u00f8j<\/td>\n20\/5 1874<\/td>\nKeldby<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peter Baandh\u00f8j<\/td>\n14\/1 1862<\/td>\nMagleby<\/td>\nHusfader Hotelejer<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Vi kan se at familiens overhoved, Johns far Orla, er anf\u00f8rt som \u2019Hotelforpagter\u2019, og at Orlas far og mor (de to sidste p\u00e5 listen) ogs\u00e5 bor i huset. Og det er stadig Hans Peter, der nu er 78, som ejer hotellet.<\/p>\n

\"Hans<\/a>I 1944 d\u00f8de Hans Peter Baandh\u00f8j 82 \u00e5r gammel. John som er f\u00f8dt i 1939 kan huske, at han i 1944 har g\u00e5et p\u00e5 Kraneledvej og holdt sin farfar i h\u00e5nden, \u201dog farfar gik med kn\u00e6kflip og fine st\u00f8vler!\u201d<\/em><\/p>\n

Hans Peter havde haft et langt og sp\u00e6ndende liv, som der ved den store fest ved hans 75-\u00e5rs f\u00f8dselsdag, var skrevet en meget underholdende sang om.<\/p>\n

Hans s\u00f8n og svigerdatter, dvs. Johns for\u00e6ldre, Niels Orla Baandh\u00f8j (f\u00f8dt Petersen) og Karen Marie Bonde Daugaard, som i daglig tale blev kaldt Orla og Marie, havde allerede i 1939 overtaget driften af hotellet.<\/p>\n

De stod sammen for driften af S\u00f8lyst, indtil Johns far Orla d\u00f8de i 1956. Herefter drev hans mor Marie det videre, og John m\u00e5tte som 17-\u00e5rig komme hjem og hj\u00e6lpe med regnskaberne. \u201dDet var en meget gr\u00f8n ‘direkt\u00f8r’\u201d, som John udtrykker det med et glimt i \u00f8jet.<\/p>\n

Marie drev stedet videre i mange \u00e5r og havde ogs\u00e5 opgaver i forsamlingshuset p\u00e5 Klintholm Havnevej. Der var jo stadig behov for steder med plads til at samles mange mennesker, og s\u00e5 skulle der jo ogs\u00e5 v\u00e6re nogen til at s\u00f8rge for maden.<\/p>\n

Det gav besk\u00e6ftigelse til mange. Blandt andre Marie M\u00f8ller<\/a> fra Mandemarke, som var f\u00f8dt Zachodnic i Mandemarke og senere blev gift med Karl M\u00f8ller Johansen<\/a>. Han arbejdede i \u00f8vrigt ogs\u00e5 p\u00e5 S\u00f8lyst.<\/p>\n

Ved \u00e5rsskiftet 1980\/81 indstillede man driften af S\u00f8lyst og solgte det til Ish\u00f8j Kommune, der brugte det som feriekoloni, indtil det blev solgt og herefter i en periode blev brugt som kursusejendom.<\/p>\n

Efterf\u00f8lgende er der p\u00e5 Statens Arkiver fundet den affotograferede tingbog for matr. 11b og 11c (link til tingbog<\/a> for perioden 1927-2000), hvoraf man kan f\u00f8lge tinglysningen af sk\u00f8der:<\/p>\n