{"id":7818,"date":"2017-01-09T18:00:49","date_gmt":"2017-01-09T17:00:49","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=7818"},"modified":"2022-04-14T15:59:05","modified_gmt":"2022-04-14T14:59:05","slug":"foer-kristen-begravelsesskik-i-norden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=7818","title":{"rendered":"F\u00f8r-kristen begravelsesskik i norden"},"content":{"rendered":"<h1 id=\"firstHeading\" class=\"firstHeading\" lang=\"da\">Nordisk f\u00f8r-kristen begravelse <a title=\"Dette er en lovende artikel. Klik her for mere information.\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Wikipedia:Lovende_artikler\"><img src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/c\/c4\/Art\u00edculo_bueno-blue.svg\/15px-Art\u00edculo_bueno-blue.svg.png\"><\/a><\/h1>\n<div id=\"siteSub\">En <em>meget&nbsp;informativ<\/em> s\u00e5kaldt &#8216;lovende artikel&#8217; fra Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di (alle links er ogs\u00e5 til Wikipedia.dk).<\/div>\n<div class=\"thumb tright\">\n<div class=\"thumbinner\">\n<p><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Funeral_of_ruthenian_noble_by_Siemiradzki.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage alignleft\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/6\/6e\/Funeral_of_ruthenian_noble_by_Siemiradzki.jpg\/220px-Funeral_of_ruthenian_noble_by_Siemiradzki.jpg\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/6\/6e\/Funeral_of_ruthenian_noble_by_Siemiradzki.jpg\/330px-Funeral_of_ruthenian_noble_by_Siemiradzki.jpg 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/6\/6e\/Funeral_of_ruthenian_noble_by_Siemiradzki.jpg\/440px-Funeral_of_ruthenian_noble_by_Siemiradzki.jpg 2x\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"156\" data-file-width=\"1980\" data-file-height=\"1400\"><\/a><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Begravelsen af vikingefyrsten Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstend\u00f8mmet Kijev i det nuv\u00e6rende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udf\u00f8rt i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902).<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\"><b>Nordisk f\u00f8r-kristen begravelse<\/b> d\u00e6kker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden f\u00f8r <a class=\"mw-redirect\" title=\"Religionsskiftet i Norden\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Religionsskiftet_i_Norden\">religionsskiftet<\/a>, dvs. fra ca. 7.000 f.Kr. til ca. 1.000 e.Kr. Betegnelsen d\u00e6kker over mange forskellige skikke, da gravl\u00e6gninger varierede efter tid og sted.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kilderne viser f\u00e6llestr\u00e6k og variationer for begravelsesformerne i Norden i f\u00f8r-kristen tid. Det mest omfattende kildemateriale er ark\u00e6ologiske udgravninger og ganske f\u00e5 samtidige og yngre skriftlige kilder, der beskriver <a title=\"Ritualer i nordisk religion\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ritualer_i_nordisk_religion\">ritualer<\/a> og forl\u00f8bet af vikingetidens begravelser. En af de mest ber\u00f8mte beskrivelser er den arabiske diplomat <a class=\"mw-redirect\" title=\"Ibn Fadlan\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ibn_Fadlan\">Ibn Fadlans<\/a> skildring af en h\u00f8vdingebegravelse ved Volga i Rusland.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De d\u00f8de fik i reglen personlige ejendele med i graven som gravgaver. De afspejler deres sociale status. Graven kunne v\u00e6re d\u00e6kket af en <a title=\"Gravh\u00f8j\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Gravh%C3%B8j\">gravh\u00f8j<\/a> eller markeret med sten. I de sidste \u00e5rhundreder f\u00f8r religionsskiftet blev <a title=\"Runesten\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Runesten\">runesten<\/a> i mange tilf\u00e6lde brugt som mindesm\u00e6rke for afd\u00f8de, men kun sj\u00e6ldent brugt p\u00e5 graven. En udbredt skik var kremering, men <a class=\"mw-redirect\" title=\"Jordf\u00e6stning\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Jordf%C3%A6stning\">jordf\u00e6stning<\/a> var ogs\u00e5 almindelig. Mange steder har ark\u00e6ologer fundet spor efter begravelser i skibss\u00e6tninger, skibsformede stens\u00e6tninger. Skibet forekom ofte som motiv i religi\u00f8se sammenh\u00e6nge, lige fra bronzealderens rageknive til vikingetidens billedsten og grave.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Vores viden om gravskikke, forestillinger og ritualer er st\u00f8rst for Vikingetiden. Nogle af de mest fremtr\u00e6dende begravelsespladser fra f\u00f8r-kristen tid i Skandinavien findes p\u00e5 Lindholm H\u00f8je og i <a title=\"Jelling\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Jelling\">Jelling<\/a> i Danmark, i <a title=\"Borre\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Borre\">Borre<\/a> i Norge og Vendel i Sverige.<\/p>\n<div id=\"toc\" class=\"toc tochidden\">\n<div id=\"toctitle\">\n<h2>Indholdsfortegnelse<span class=\"toctoggle\"><span style=\"font-size: medium;\">&nbsp;<\/span><\/span><\/h2>\n<\/div>\n<ul>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-1\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">1<\/span><\/span> <span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">J\u00e6gerstenalderen<\/span><\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-2\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">2<\/span><\/span> <a href=\"#bondestenalderen\"><span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Bondestenalderen<\/span><\/span><\/a><\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-3\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">3<\/span><\/span> <a href=\"#bronzealderen\"><span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Bronzealderen<\/span><\/span><\/a><\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-4\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">4<\/span><\/span> <a href=\"#jernalderen\"><span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Jernalderen<\/span><\/span><\/a><\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-5\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">5<\/span><\/span> <a href=\"#vikingetiden\"><span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Vikingetiden<\/span><\/span><\/a>\n<ul>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-6\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">5.1<\/span><\/span> <span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Gravgods<\/span><\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-7\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">5.2<\/span><\/span> <span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Gravmonumenter<\/span><\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-8\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">5.3<\/span><\/span> <span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Ritualer<\/span><\/span>\n<ul>\n<li class=\"toclevel-3 tocsection-9\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">5.3.1<\/span><\/span> <span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Ibn Fadlans beretning<\/span><\/span><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-10\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">5.4<\/span><\/span> <span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Menneskeofring<\/span><\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-11\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">5.5<\/span><\/span> <span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Kremering<\/span><\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-12\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">5.6<\/span><\/span> <span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Grav\u00f8l og arv<\/span><\/span><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-13\"><span class=\"tocnumber\"><span style=\"color: #0066cc;\">6<\/span><\/span> <a href=\"#Religionsskiftet\"><span class=\"toctext\"><span style=\"color: #0066cc;\">Religionsskiftet<\/span><\/span><\/a><\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n<h2><span id=\"J.C3.A6gerstenalderen\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">J\u00e6gerstenalderen<\/span><\/span><\/h2>\n<p><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Haga_d%C3%B6s_p%C3%A5_Orust,_den_2_sept_2005,_bild_4..JPG\"><span style=\"color: #000000;\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage alignleft\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/0\/03\/Haga_d%C3%B6s_p%C3%A5_Orust%2C_den_2_sept_2005%2C_bild_4..JPG\/220px-Haga_d%C3%B6s_p%C3%A5_Orust%2C_den_2_sept_2005%2C_bild_4..JPG\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/0\/03\/Haga_d%C3%B6s_p%C3%A5_Orust%2C_den_2_sept_2005%2C_bild_4..JPG\/330px-Haga_d%C3%B6s_p%C3%A5_Orust%2C_den_2_sept_2005%2C_bild_4..JPG 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/0\/03\/Haga_d%C3%B6s_p%C3%A5_Orust%2C_den_2_sept_2005%2C_bild_4..JPG\/440px-Haga_d%C3%B6s_p%C3%A5_Orust%2C_den_2_sept_2005%2C_bild_4..JPG 2x\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"165\" data-file-width=\"2048\" data-file-height=\"1536\"><\/span><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hagad\u00f6sen stendysse p\u00e5 Orust i Sverige blev udgravet i 1915.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der er i Norden kun fundet rester efter mennesker fra den sene del af <a title=\"J\u00e6gerstenalder\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/J%C3%A6gerstenalder\">j\u00e6gerstenalderen<\/a> for ca. 9.000 \u00e5r siden. Levn fra denne periode viser, at der var mange forskellige begravelser: Der kendes grave med b\u00e5de br\u00e6ndte og ikke-br\u00e6ndte knogler p\u00e5 de samme begravelsespladser. Nogle fik gaver med sig i graven, andre ikke. Der er ogs\u00e5 konstateret rester af menneskeknogler i <a title=\"K\u00f8kkenm\u00f8dding\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/K%C3%B8kkenm%C3%B8dding\">k\u00f8kkenm\u00f8ddinger<\/a>. De d\u00f8de blev i j\u00e6gerstenalderen begravet t\u00e6t p\u00e5 de levende gerne p\u00e5 selve bopladsen. Der er udgravet et sp\u00e6dbarn, som var lagt p\u00e5 et tr\u00e6fad i en \u00e5ben begravelse, s\u00e5 alle kunne kigge lige ned p\u00e5 det.<a id=\"bondestenalderen\"><\/a><\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Bondestenalderen\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Bondestenalderen<\/span><\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Tustrup_jaettestue.jpg\"><span style=\"color: #000000;\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage alignleft\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/a\/aa\/Tustrup_jaettestue.jpg\/220px-Tustrup_jaettestue.jpg\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/a\/aa\/Tustrup_jaettestue.jpg\/330px-Tustrup_jaettestue.jpg 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/a\/aa\/Tustrup_jaettestue.jpg\/440px-Tustrup_jaettestue.jpg 2x\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"116\" data-file-width=\"952\" data-file-height=\"500\"><\/span><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">J\u00e6ttestuen ved Tustrup i \u00d8stjylland fra omkring 3200 f.v.t. er den st\u00f8rste i \u00d8stjylland.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kort efter den <a class=\"mw-redirect\" title=\"Neolitiske revolution\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Neolitiske_revolution\">neolitiske revolution<\/a> begyndte opf\u00f8relsen monumentale gravh\u00f8je, en gravform der blev benyttet i \u00e5rtusinder helt frem til vikingetiden. I forbindelse med h\u00f8jene blev der opf\u00f8rt store indhegninger, som sandsynligvis blev brugt til ritualer med betydning for hele samfundet. Det kr\u00e6vede stor ingeni\u00f8rkunnen og en betydelig arbejdsstyrke. Det vidner om et velorganiseret samfund. De d\u00f8de sl\u00e6gtninge havde betydning, fordi gravpladserne tydeligvis fungerede som samlingssted. De \u00e6ldste gravh\u00f8je var langh\u00f8je og havde gravkamre af tr\u00e6. De lignede i form og st\u00f8rrelse de langstrakte beboelseshuse. Gravh\u00f8jen blev formentligt opfattet som de d\u00f8des bolig. Omkring 3500-3200 f. Kr. blev gravkamrenes tr\u00e6v\u00e6gge erstattet af store stenblokke, de s\u00e5kaldte <a class=\"mw-redirect\" title=\"Stendysse\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Stendysse\">stendysser<\/a> (med billede af Gr\u00f8nsalen p\u00e5 M\u00f8n). I de \u00e6ldste h\u00f8je var der kun plads til f\u00e5 lig, men senere blev flere begravet i samme kammer. De d\u00f8de fik som regel personlige ejendele med som gravgods \u2013 og lerkar med mad og drikke. I perioden 3250-3100 f.Kr. byggedes de st\u00f8rre <a title=\"J\u00e6ttestue\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/J%C3%A6ttestue\">j\u00e6ttestuer<\/a>,&nbsp;hvor der var plads til mere end 100 grave. De d\u00f8de fik fortsat gaver og f\u00f8devarer med i graven. Der er ogs\u00e5 blevet fundet grave uden for flere j\u00e6ttestuer med en mere enkel udformning.<\/p>\n<div class=\"thumb tright\" style=\"text-align: justify;\">\n<div class=\"thumbinner\">\n<p><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Stridsyxekeramik.jpg\"><span style=\"font-size: small;\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage alignleft\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/3\/36\/Stridsyxekeramik.jpg\/220px-Stridsyxekeramik.jpg\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/3\/36\/Stridsyxekeramik.jpg\/330px-Stridsyxekeramik.jpg 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/3\/36\/Stridsyxekeramik.jpg\/440px-Stridsyxekeramik.jpg 2x\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"106\" data-file-width=\"630\" data-file-height=\"304\"><\/span><\/a>Keramik fra grave tilh\u00f8rende Enkeltgravskulturen, Lilla Beddinge, Sk\u00e5ne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">En <a title=\"Klima\u00e6ndring\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Klima%C3%A6ndring\">klima\u00e6ndring<\/a> medf\u00f8rte 3200-2800 f.Kr. , at det ikke l\u00e6ngere var muligt at dyrke korn overalt i Skandinavien, og befolkningen levede igen af jagt, fiskeri og husdyr i den <a title=\"Grubekeramisk kultur\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Grubekeramisk_kultur\">grubekeramiske kultur<\/a>. Den spredte sig til kystomr\u00e5derne omkring Kattegat mellem 2800 og 2600 f.Kr. I samme periode spredte <a class=\"mw-redirect\" title=\"Enkeltgravskulturen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Enkeltgravskulturen\">enkeltgravskulturen<\/a> sig i Sydskandinavien. Nu boede man p\u00e5 spredtliggende g\u00e5rde og ikke p\u00e5 store bopladser. Man foretrak nu at opdyrke lette jorde, og det bet\u00f8d, at forandringen f\u00f8rst begyndte i Syd og Midtjylland. Kulturen kendetegnes af sm\u00e5 og lave gravh\u00f8je og er n\u00e6rt besl\u00e6gtet med kulturerne i Mellem-, \u00d8st- og Nordeuropa. Gravene indeholdt i begyndelsen kun en person, og de d\u00f8de kvinder l\u00e5 med hovedet vendt mod \u00f8st, mens m\u00e6nds vendte mod vest. De l\u00e5 alle p\u00e5 siden med ansigtet mod syd. Ligesom tidligere fik den d\u00f8de personlige ejendele med sig samt g\u00e6rede drikkevarer og <a title=\"Rav\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Rav\">ravsmykker<\/a>. Efter ca. 2600 f.Kr. genbrugetes eksisterende grave, som blev forh\u00f8jet. Rundt om dem blev rejst et hegn.<a id=\"bronzealderen\"><\/a><\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Bronzealderen\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Bronzealderen<\/span><\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">I den \u00e6ldre <a class=\"mw-redirect\" title=\"Nordisk bronzealder\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Nordisk_bronzealder\">bronzealder<\/a> blev der iv\u00e6rksat et omfattende byggeri af h\u00f8je i landskabet. De blev brugt b\u00e5de til at sikre den d\u00f8de i efterlivet og synligg\u00f8re sl\u00e6gten og sikre mindet om forf\u00e6drene. H\u00f8jene blev i reglen opf\u00f8rt over en egetr\u00e6skiste med den d\u00f8de og gravgodset. Selve h\u00f8jen bestod af gr\u00e6st\u00f8rv med gr\u00e6ssiden vendt nedad. Ved h\u00f8jens fod blev der anlagt et lavt steng\u00e6rde. Mange h\u00f8je blev igennem lang tid genbrugt til begravelser. De store h\u00f8je blev benyttet af samfundets ledende sl\u00e6gter dvs. den lokale stormand og hans familie: de d\u00f8de blev begravet med rige gaver og var ikl\u00e6dt kostbare dragter. Der blev anlagt nye h\u00f8je i n\u00e6rheden af de f\u00f8rste, s\u00e5 der opstod en gravplads. Hovedparten af gravh\u00f8jene fra bronzealderen blev opf\u00f8rt inden for en kort tidsperiode. Nogle steder genbrugtes \u00e6ldre h\u00f8je eller j\u00e6ttestue fra stenalderen, og nogle gange blev graven lagt under flad mark.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Indtil slutningen af \u00e6ldre bronzealder (ca. 1.000 f.v.t.) blev de d\u00f8de prim\u00e6rt begravet ubr\u00e6ndte, men nu blev ligbr\u00e6nding introduceret i Norden, og gravskikkene begyndte at skifte karakter: stenkister i stedet for udhulede egestammer og gravgaver af mere symbolsk karakter. Mod slutningen af bronzealderen blev ligbr\u00e6nding helt ener\u00e5dende, og resterne af de d\u00f8de blev lagt i urne. Man genbrugte gerne de \u00e6ldre gravh\u00f8je, og nedgravede urnerne i h\u00f8jens solside. Bronzealderens religion er n\u00e6sten helt ukendt, da der intet skriftligt materiale er blevet overleveret, men ud fra de ark\u00e6ologiske levn, kan man konstatere, at Solen har spillet en betydningsfuld rolle. Den m\u00e5de, gravene er blevet anlagt p\u00e5, tyder p\u00e5, at man forestillede sig, at de d\u00f8des sj\u00e6le fulgtes med solen p\u00e5 dens bane over himlen. M\u00e5ske rejste de med som mandskabet p\u00e5 Solskibet, der kendes fra utallige billeder fra bronzealderen.<a id=\"jernalderen\"><\/a><\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Jernalderen\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Jernalderen<\/span><\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">I <a title=\"F\u00f8rromersk jernalder\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/F%C3%B8rromersk_jernalder\">f\u00f8rromersk jernalder<\/a> var brandgrave i lighed med den yngre bronzealder den almindeligste begravelsesform i Skandinavien, men modsat tidligere l\u00e5 gravene nu i mindre tueformede h\u00f8je spredt p\u00e5 st\u00f8rre gravpladser. Gravgaverne var, med undtagelse af visse omr\u00e5der i Mellem- og Sydskandinavien, i reglen f\u00e6rre og mere enkle end i den foreg\u00e5ende periode. Dette skifte er blevet tolket som udtryk for, at b\u00f8nderne i h\u00f8jere grad var blevet selvejende. Normalt blev den d\u00f8de kremeret sammen med forskellige former for gravgaver, fx f\u00f8devarer og personligt udstyr. De br\u00e6ndte rester blev derp\u00e5 samlet og nedlagt i en lille fordybning i jorden, som inden for ark\u00e6ologien kaldes en brandplet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De store gravpladser er blevet beskrevet som en parallel til etableringen af en landsbystruktur p\u00e5 overgangen fra bronzealder til jernalder, men denne udvikling var glidende og langvarig, og der kan fx ikke konstateres et egentligt brud mellem den yngre bronzealders og den \u00e6ldre jernalders kultur. I de f\u00f8rste omtrent 500 \u00e5r af jernalderen var kremering n\u00e6sten ener\u00e5dende som begravelsesform, herefter var der en st\u00f8rre vekslen mellem jordf\u00e6ste- og brandgrave, noget der fortsat karakteriserede begravelser helt frem til vikingetiden. Gravene l\u00e5 stadig samlet i gravfelter, der l\u00e5 i n\u00e6rheden af landsbyerne, men indeholdt nu st\u00f8rre m\u00e6ngder af gravgods, fx v\u00e5ben, smykker og lert\u00f8j til f\u00f8devarer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Fra tiden omkring vor tidsregnings begyndelse begynder grave med rigere udstyr at dukke op, nogle af dem vidner om etableringen af en ny magtelite, som bl.a. fik adgang til rigdomme gennem kontakten med Romerriget. Men st\u00f8rsteparten af gravene var for j\u00e6vne folk og indeholdt stadig stadigt kun det mest enkle udstyr. En af de genstandstyper, man finder i alle grave, er en knive; det var en personlig ejendel, som alle bar helt fra barnsben, og som man derfor fik med sig i graven. Et af de mest ber\u00f8mte gravfund fra <a title=\"Germansk jernalder\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Germansk_jernalder\">germansk jernalder<\/a> er Vendelgravene fra Uppland i Sverige. Her har man udgravet tolv storm\u00e6nds grave, som blev begravet inden for en periode p\u00e5 flere hundrede \u00e5r, med den \u00e6ldste fra ca. 500 e.v.t. De d\u00f8de blev lagt i tr\u00e6skibe sammen med store m\u00e6ngder af udstyr og offerdyr, der blev d\u00e6kket af gravh\u00f8je. Lignende b\u00e5dgrave kendes fra flere steder i Uppland, V\u00e4stmanland og \u00d6sterg\u00f6tland. Lokale fyrstecentre kendes fra hele Norden i jernalderen, et af dem var Gudme p\u00e5 Fyn, hvor der b\u00e5de findes spor efter kultcentre, stormandsg\u00e5rde og begravelsespladser, et andet er Himlingh\u00f8je p\u00e5 Stevns.<a id=\"vikingetiden\"><\/a><\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Vikingetiden\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Vikingetiden&nbsp;<\/span><\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Fra middelalderen har vi bevaret flere skriftlige kilder, der fort\u00e6ller om de hedenske gravritualer i vikingetiden. Det betyder, at vikingetidens religion er langt bedre kendt end de foreg\u00e5ende perioders. I vikingetiden var d\u00f8den altid n\u00e6rv\u00e6rende og en offentlig sag, og de d\u00f8de var en del af de levendes verden, l\u00e6nge efter de var blevet begravet. D\u00f8den blev ikke opfattet som afslutningen p\u00e5 tilv\u00e6relsen, og selv om der var en klar gr\u00e6nse mellem de d\u00f8des og levendes land, var den ogs\u00e5 gennemtr\u00e6ngelig p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 de d\u00f8de fx kunne give de levende deres velsignelse. Den d\u00f8de blev fortsat regnet som et medlem af sl\u00e6gten, og kommunikation mellem de levende og d\u00f8de spillede en stor rolle i religionen. De d\u00f8des verden blev p\u00e5 en gang opfattet som et uhyggeligt og destruktivt sted, og en livgivende kilde til rigdom og frugtbarhed. \u00c6refrygt var i vikingetiden altid knyttet til forestillingerne om d\u00f8den. Det var en udbredt forestilling, at de d\u00f8de levede videre i deres grav. Ideen om &#8220;fred&#8221; var t\u00e6t knyttet til d\u00f8dssf\u00e6ren, fx i form af tabu om forstyrrelse af gravfreden. Den fungerede som en gr\u00e6nse mellem liv og d\u00f8d, s\u00e5 de d\u00f8de ikke forstyrrede de levende. Den norske religionsforsker Gro Steinsland spekulerer i, om der ogs\u00e5 var en forbindelse mellem bryllup og d\u00f8d. Kilderne fort\u00e6ller, at det i h\u00f8j grad var medlemmer af <a class=\"mw-redirect\" title=\"Vaner (nordisk mytologi)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Vaner_(nordisk_mytologi)\">vanernes<\/a> gudesl\u00e6gt, der var knyttet til gravh\u00f8jen og d\u00f8den. Det samme g\u00e6lder <a class=\"mw-redirect\" title=\"Alfer\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Alfer\">alferne<\/a>, som ogs\u00e5 har t\u00e6tte forbindelser til vanerne. Derudover optr\u00e5dte Odin ofte som d\u00f8dsgud i den nordiske mytologi.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ark\u00e6ologiske udgravninger viser, at der var store lokale variationer i gravformer: b\u00e5de brandgrave og jordf\u00e6stegrave var almindelige, og gravh\u00f8je blev rejst som minde over betydningsfulde m\u00e6nd. Noget tyder p\u00e5, at gravene orienterede sig mod offentlige veje. En grav fungerede derfor sandsynligvis ikke kun som hvilested for den d\u00f8de, men var ogs\u00e5 en vejkending og en social markering: en stor gravh\u00f8j kunne fx v\u00e6re en m\u00e5de at vise sl\u00e6gtens magt og indflydelse. Samtidig var graven et forbindelsesled mellem d\u00f8dsriget og de levendes verden.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En af de mest udbredte former var skibsgraven, enten i form af et egentligt skib eller en b\u00e5d, eller en stens\u00e6tning formet som et skib. Det skal sikkert forst\u00e5s s\u00e5dan, at d\u00f8den blev opfattet som en afrejse til et andet sted. En markering af graven var gravgaver. Begrundelserne for udv\u00e6lgelse af dem er usikker. Meget af udstyret var sandsynligvis knyttet til den d\u00f8des erhverv og \u00f8vrige funktion i livet, mens andre dele af det kan have kultisk betydning. Genstandene i ryttergrave fra Sydskandinavien kan tolkes inden for Valhallaideologien. Opstilling af mindesten med en indskrift var en skik, der opstod i udlandet l\u00e6nge f\u00f8r vikingetiden, og som fortsatte l\u00e6nge efter. De kunne ogs\u00e5 fungere som kenotaf (tomt gravm\u00e6le) for personer, der d\u00f8de i udlandet eller druknede p\u00e5 havet. Nogle af disse sten havde indhuggede billeder, hvis motiver som regel stammede fra mytologiske fort\u00e6llinger, men de havde givetvis ogs\u00e5 en betydning i forhold til den d\u00f8de og sl\u00e6gten.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De ritualer, der blev udf\u00f8rt i relation til gravpladserne, fungerede som kommunikation til de d\u00f8de, fx for at f\u00e5 dem de til at s\u00f8rge for frugtbarhed. De gotlandske billedsten havde sandsynligvis en lignende funktion, de var dog ikke gravsten, men mindesten. De indgik som regel i en gruppe af billedsten. Deres form (der minder om samtidens d\u00f8re) kunne tyde p\u00e5, at de blev opfattet som \u00e5bninger mellem de to verdner: livets og d\u00f8dens. Billedstenene var unikke, men motiverne var hentet i en f\u00e6llesnordisk tradition, som andre steder normalt udtryktes gennem poesi. Andr\u00e9n tolker stenene som paralleller til de s\u00e5kaldte vishedsdigte, som fx <i>Gr\u00edmnism\u00e1l<\/i>, <i>\u00c1lvism\u00e1l<\/i> og <i>Fj\u00f3lnirsm\u00e1l<\/i>, hvor mytologisk viden er i centrum. Selve billederne ligner i komposition de mytologiske digte, vi kender fra Island, og det er muligt, at de mytologiske fort\u00e6llinger og stenenes portalform tilsammen skabte et permanent rituelt rum.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Gravgods\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Gravgods<\/span><\/span><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Finds_from_a_priestess%27_grave.jpg\"><span style=\"color: #000000;\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage alignleft\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/4\/4d\/Finds_from_a_priestess%27_grave.jpg\/220px-Finds_from_a_priestess%27_grave.jpg\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/4\/4d\/Finds_from_a_priestess%27_grave.jpg\/330px-Finds_from_a_priestess%27_grave.jpg 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/4\/4d\/Finds_from_a_priestess%27_grave.jpg\/440px-Finds_from_a_priestess%27_grave.jpg 2x\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"142\" data-file-width=\"1932\" data-file-height=\"1243\"><\/span><\/a>Gravgods, sandsynligvis fra en <a title=\"V\u00f8lve\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/V%C3%B8lve\">v\u00f8lves<\/a> grav i K\u00f6pingsvik, \u00d8land, Sverige. Den indeholdt bl.a. en 82 cm lang stav af jern med bronzeornamenter og en helt unik model af et hus p\u00e5 spidsen. Nationalmuseet i Stockholm.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det var almindeligt at l\u00e6gge gaver til den d\u00f8de ned i graven, b\u00e5de til m\u00e6nd og kvinder, og uanset om liget var br\u00e6ndt eller ej. M\u00e6ngden og karakteren af gravgaverne afhang af, hvilken social status den d\u00f8de havde haft i livet: personer af h\u00f8j status fik s\u00e5ledes store m\u00e6ngder af gods, dyr eller s\u00e5gar mennesker (sandsynligvis <a title=\"Tr\u00e6l\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Tr%C3%A6l\">tr\u00e6lle<\/a>); mens personer af meget lav status ingenting fik med sig, det g\u00e6lder fx tr\u00e6lle. Gravgodset havde stor betydning, da det blev opfattet som en n\u00f8dvendighed for at den d\u00f8de kunne blive f\u00f8rt bort til d\u00f8dsriget og ikke hjems\u00f8ge de levende som et <a class=\"mw-redirect\" title=\"Genf\u00e6rd\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Genf%C3%A6rd\">genf\u00e6rd<\/a>. Gaverne ville ogs\u00e5 sikre den afd\u00f8de en status, der svarede den, vedkommende havde haft i livet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den almindelige grav for en tr\u00e6l var sandsynligvis ikke andet end et hul i jorden, men tr\u00e6lle blev formentligt begravet p\u00e5 en m\u00e5de, der forhindrede dem i at hjems\u00f8ge deres tidligere herrer og samtidig v\u00e6re dem til nytte i efterlivet. Indimellem blev tr\u00e6lle ofret som led i begravelseshandlinger. En fri mand fik gerne v\u00e5ben og rideudstyr med sig, mens en h\u00e5ndv\u00e6rker som en smed kunne f\u00e5 sit v\u00e6rkt\u00f8j med sig. Kvinder kunne f\u00e5 deres smykker og genstande fra husholdningen med sig. En af de rigeste grave, vi kender fra vikingetiden, er <a title=\"Osebergskibet\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Osebergskibet\">Oseberggraven<\/a>, der blev udgravet i 1904. Graven fra det 9. \u00e5rhundrede var en kvindes, m\u00e5ske en dronning eller pr\u00e6stinde, men den indeholdt ogs\u00e5 liget af en \u00e6ldre kvinde, sikkert hendes tr\u00e6l, samt adskillige dyr og en meget stor m\u00e6ngde genstande. I Danmark er der fundet en stor fyrstegrav ved <a title=\"Ladbyskibet\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ladbyskibet\">Ladby<\/a> p\u00e5 Fyn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Begrundelsen for udv\u00e6lgelsen af gravgods er ogs\u00e5 ukendt. Ikke alle genstande kan tolkes som gaver, men har sandsynligvis haft en kultisk betydning. Gravgaverne var en afspejling af d\u00f8den og den rejse, den d\u00f8de m\u00e5tte foretage for at n\u00e5 frem til d\u00f8dsriget. Det g\u00e6lder fx mange sydskandinaviske ryttergrave, hvis heste og spyd kunne v\u00e6re levn til en odinkult i forbindelse med begravelser, som m\u00e5ske omfattede en forestilling om, at den d\u00f8de skulle ride til hans d\u00f8dsrige p\u00e5 hesten.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Gravmonumenter\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Gravmonumenter<\/span><\/span><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En begravelse kunne i vikingetiden v\u00e6re en bekostelig aff\u00e6re, da der skulle gives store gravgaver ned i graven og bruges mange arbejdstimer p\u00e5 at rejse en h\u00f8j. Magtfulde sl\u00e6gter demonstrerede deres magt ved at opf\u00f8re monumentale gravfelter. Gravpladsen i Borre i Vestfold var fx knyttet til det m\u00e6gtige Ynglingedynasti. Den bestod af tumuli, der indeholdt skibss\u00e6tninger. I n\u00e6rheden af Uppsala i Sverige er udgravet en hal mellem nogle \u00e6ldre gravh\u00f8je, som m\u00e5ske var det tempel, <a title=\"Adam af Bremen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Adam_af_Bremen\">Adam af Bremen<\/a> omtaler i sin beskrivelse af Norden. S\u00e5danne haller var vigtige kultcentre, og deres placering skyldtes sikkert gravh\u00f8jene. Billedfremstillingerne var ofte mytologiske fort\u00e6llinger og fort\u00e6llinger om den d\u00f8de eller sl\u00e6gten.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Jelling i Danmark huser et af de st\u00f8rste gravmonumenter fra vikingetiden, der i sin nuv\u00e6rende form blev rejst af <a title=\"Harald Bl\u00e5tand\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Harald_Bl%C3%A5tand\">Harald Bl\u00e5tand<\/a>, dels som minde over hans for\u00e6ldre <a title=\"Gorm den Gamle\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Gorm_den_Gamle\">Gorm<\/a> og <a class=\"mw-redirect\" title=\"Thyra Danebod\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Thyra_Danebod\">Thyra<\/a>, dels til hans egen \u00e6re. <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Jellingmonumenterne\">Jellingmonumenterne<\/a> best\u00e5r af en kirke, to runesten og to store h\u00f8je, men det er kun den ene af dem, der indeholder et gravkammer. Hele komplekset er en vigtig rituel dokumentation af d\u00f8den i sen vikingetid, hvor kristendommen var ved at blive elitens religion.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Tre forskellige steder i Skandinavien er kendt for store gravfelter: Birka i M\u00e4laren, <a title=\"Hedeby\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hedeby\">Hedeby<\/a> i Slesvig og <a title=\"Lindholm H\u00f8je\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Lindholm_H%C3%B8je\">Lindholm H\u00f8je<\/a> ved N\u00f8rresundby. Gravene i Lindholm varierer b\u00e5de i form og st\u00f8rrelse: ud over skibss\u00e6tninger findes der trekantede, firkantede og cirkul\u00e6re stens\u00e6tninger. Den type gravpladser blev benyttet gennem mange generationer og tilh\u00f8rte hele landsbysamfundet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Skibet som begravelsessymbol har v\u00e6ret kendt over hele Norden siden bronzealderen bortset fra Gotland. Men p\u00e5 billedstenene findes if\u00f8lge Andr\u00e9n omtrent de samme former for dyr og genstande, som man finder i b\u00e5dgravene, dvs. v\u00e5ben, drikkehorn, smederedskaber, heste, hunde og fugle. Kompositionen er tilsyneladende ogs\u00e5 den samme p\u00e5 b\u00e5de billedsten og grave. Heste er altid placeret uden for skibet, men orienteret i samme retning, ligesom de d\u00f8de altid er placeret p\u00e5 agterd\u00e6kket. Andr\u00e9n mener at kunne spore en kontinuitet i begravelsessymbolikken fra de tidligste b\u00e5dgrave i 500-tallet, over billedstenene i 800-tallet og frem til de islandske digte i 1200-tallet. P\u00e5 nogle billedsten genkendes bestemte fort\u00e6llinger, fx er episoder fra <i>Sigurdsagaen<\/i> gengivet p\u00e5 flere af dem. Det kan betyde, at de og lignende historier har v\u00e6ret knyttet til begravelser. Andr\u00e9n foresl\u00e5r, at b\u00e5dgravene blev arrangeret ud fra fort\u00e6llingerne, og at legenden blev genskabt i rituel form i graven. Det er kun gravskik i et aristokratisk milj\u00f8, ligesom skjaldedigtningen h\u00f8rte til der.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Ritualer\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Ritualer<\/span><\/span><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">D\u00f8den har i de fleste kulturer altid v\u00e6ret opfattet som en kritisk begivenhed for b\u00e5de den afd\u00f8de og de efterladte. D\u00f8den har derfor i meget h\u00f8j grad v\u00e6ret omfattet <a title=\"Tabu\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Tabu\">tabulignende<\/a> regler. D\u00f8den bet\u00f8d, at familielivet skulle omorganiseres, og for at klare s\u00e5danne overgange har der mange steder v\u00e6ret tyet til s\u00e6rlige ritualformer. De har i reglen tilh\u00f8rt kategorien <a title=\"Overgangsrite\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Overgangsrite\">overgangsriter<\/a>, og form\u00e5let med dem har p\u00e5 den ene side v\u00e6ret at give den afd\u00f8de fred i den anden verden og p\u00e5 den anden at give de efterladte styrke til at forts\u00e6tte deres egne liv. En overgangsrite blev opfattet som en risikabel proces: Hvis den ikke blev gennemf\u00f8rt korrekt, risikerede man, at den afd\u00f8de ikke blev placeret det rigtige sted, men forblev knyttet til de levendes verden. Man mente, at den d\u00f8de ikke kunne f\u00e5 fred i graven og begyndte at hjems\u00f8ge de efterladte. En s\u00e5dan genganger blev kaldt en <i>draugr<\/i> og var et frygteligt og uheldsvangert syn. Man forestillede sig, at de varslede d\u00f8d for flere af sl\u00e6gtens medlemmer. Rygterne om gengangere opstod almindeligvis i tider med hungersn\u00f8d, sygdom eller andre ulykker. I sagaerne beskrives de drastiske forholdsregler, man tog sig, hvis en genganger var blevet set, for at forhindre den i at vende tilbage til de levende. Fx kunne man lade den d\u00f8de d\u00f8 p\u00e5 ny, ved at stikke en p\u00e6l gennem liget eller hugge hovedet af.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Selv om forestillinger og ritualer relateret til d\u00f8den spillede en stor rolle i religionen, fandtes der n\u00e6sten ingen f\u00e6lles form for begravelser i hele det nordiske kulturomr\u00e5de. Et af de f\u00e5 forhold, der genfindes de fleste steder, var, at omsorg for den d\u00f8de i form af korrekt begravelse var vigtig; fx var det en religi\u00f8s pligt at begrave de d\u00f8de, selv sine fjender. Vikingetidens begravelsesskikke tilh\u00f8rte en religi\u00f8s forst\u00e5else, hvor det at \u00e6re og h\u00e6dre de afd\u00f8de forf\u00e6dre for deres bedrifter havde stor betydning. Ritualernes form\u00e5l var at sikre, at de d\u00f8de blev f\u00f8rt til d\u00f8dsriget p\u00e5 den rigtige m\u00e5de, hvor de havde deres plads: der var en klar gr\u00e6nse mellem livet og d\u00f8den, men den var samtidig gennemtr\u00e6ngelig, s\u00e5ledes at de levende fx kunne modtage de d\u00f8des velsignelse.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">D\u00f8den kunne ogs\u00e5 bruges som element i ritualer, der ellers ikke var knyttet til d\u00f8dsfald. I visse <a title=\"Initiation\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Initiation\">indvielsesritualer<\/a> fungerede den symbolske d\u00f8d som markering af en irreversibel overgang til en ny og h\u00f8jere tilstand. I flere grave har man konstateret mangler, dvs. at hele liget ikke er blevet gravlagt. Muligheden for at sikre sig mod gengangere er der, men ellers er baggrunden i dag fuldst\u00e6ndig ukendt.<\/p>\n<h4 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Ibn_Fadlans_beretning\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Ibn Fadlans beretning<\/span><\/span><\/h4>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den arabiske diplomat <a title=\"Ahmad ibn Fadlan\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ahmad_ibn_Fadlan\">Ahmad ibn Fadlan<\/a> skrev i det 10. \u00e5rhundrede en beretning om en rejse, han havde foretaget i (det nuv\u00e6rende) Rusland. Han havde i den forbindelse overv\u00e6ret kremeringen af en hedensk nordisk h\u00f8vding, der var d\u00f8d, mens han var p\u00e5 handelsrejse p\u00e5 Volgafloden. Denne beretning er en enest\u00e5ende kilde til vikingetidens begravelsespraksis i samfundets \u00f8verste lag.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ibn Fadlan fort\u00e6ller, at den d\u00f8de h\u00f8vding l\u00e5 i en midlertidig grav, der blev d\u00e6kket til, i ti dage, indtil russerne havde fremstillet nye kl\u00e6der til ham. En af hans tr\u00e6lkvinder havde frivilligt meldt sig til at ledsage ham til d\u00f8dsriget, og hun blev nu vogtet dag og nat og blev givet store m\u00e6ngder af en berusende drik, mens hun glad sang h\u00f8jlydt. Da tidspunktet for ligb\u00e5let kom, blev h\u00f8vdingens skib trukket p\u00e5 land og anbragt oven p\u00e5 en platform af tr\u00e6. P\u00e5 skibet stod en seng til ham, og en gammel kvinde, der blev kaldt <i>D\u00f8dens engel<\/i>, lagde puder p\u00e5 den. Hun blev beskrevet som ansvarlig for ritualerne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Derp\u00e5 blev h\u00f8vdingen gravet op, og man gav ham de nye kl\u00e6der p\u00e5. Man gav ham berusende drikke, frugt og strengeinstrumenter og lagde ham p\u00e5 sengen med hans v\u00e5ben og offergaverne omkring sig. Da lod man to heste l\u00f8be sig svedige, inden man slog dem ned og skar dem i mindre stykker. De blev smidt op i skibet. Til slut ofredes en h\u00f8ne og en hane.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I mellemtiden var tr\u00e6lpigen g\u00e5et fra telt til telt, hvor hun havde haft seksuelt samv\u00e6r med m\u00e6ndene. Hver mand havde sagt til hende: <i>Fort\u00e6l din herre, at jeg gjorde dette, fordi jeg elsker ham<\/i>. Om eftermiddagen tog de tr\u00e6lpigen hen til noget, der lignede en d\u00f8r\u00e5bning, her blev hun tre gange l\u00f8ftet p\u00e5 m\u00e6ndenes h\u00e5ndflader. Hver gang fortalte hun, hvad hun s\u00e5: den f\u00f8rste gang s\u00e5 hun sin mor og far; den anden gang s\u00e5 hun alle sine sl\u00e6gtninge; og den tredje gang s\u00e5 hun sin herre i den anden verden. Der, sagde hun, var der gr\u00f8nt og smukt, der var m\u00e6nd og unge drenge, og hun s\u00e5 sin herre vinke til hende. Vha. mere berusende drik var tr\u00e6lpigen bragt i en ekstatisk trance, der gjorde hende synsk, og gennem den symbolske d\u00f8r\u00e5bning kunne hun nu se ind i de d\u00f8des rige. Et n\u00e6sten identisk ritual optr\u00e6der i den islandske fort\u00e6lling <i><a title=\"V\u00f6lsa \u00fe\u00e1ttr\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/V%C3%B6lsa_%C3%BE%C3%A1ttr\">V\u00f6lsa \u00fe\u00e1ttr<\/a><\/i>, der finder sted i Norge. Her l\u00f8fter to hedenske m\u00e6nd husfruen over en d\u00f8rt\u00e6rskel, s\u00e5 hun kan se ind i den anden verden.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Derefter blev tr\u00e6lpigen f\u00f8rt hen til skibet, hvor hendes armb\u00e5nd blev fjernet og givet til den gamle kvinde. Hendes fingerringe blev givet til den gamle kvindes d\u00f8tre, som havde vogtet hende. Tr\u00e6lpigen blev bragt om bord p\u00e5 skibet, men hun m\u00e5tte ikke tr\u00e6de ind i det telt, hvor hendes herre l\u00e5. Hun fik flere beholdere med den berusende drik, og hun sang og tog afsked med sine venner. Nu blev pigen trukket ind i teltet, og m\u00e6ndene begyndte at sl\u00e5 p\u00e5 deres skjolde, s\u00e5 ingen kunne h\u00f8re hendes skrig. Seks m\u00e6nd tr\u00e5dte ind i teltet, hvor de havde samleje med hende. Derp\u00e5 lagde de hende p\u00e5 sengen, mens to af dem holdt hendes ben og to hendes arme. D\u00f8dens engel lagde s\u00e5 et reb om hendes hals, som de to sidste m\u00e6nd trak i. Den gamle stak pigen mellem ribbenene med en kniv. Nu ankom den d\u00f8de h\u00f8vdings sl\u00e6gtninge med en br\u00e6ndende fakkel, og med den blev skibet sat i brand. Det blev sagt, at ilden lettede skibets rejse til d\u00f8dsriget, men teksten omtaler ikke, hvilket d\u00f8dsrige der er tale om. Senere blev der bygget en rund h\u00f8j over asken fra ligb\u00e5let, og p\u00e5 midten af den, blev der rejst en stav af birketr\u00e6. P\u00e5 den havde man skrevet navnet p\u00e5 den d\u00f8de h\u00f8vding og hans konge. Da forlod de stedet i deres skibe.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Menneskeofring\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Menneskeofring<\/span><\/span><\/p>\n<div class=\"thumb tright\" style=\"text-align: justify;\">\n<div class=\"thumbinner\">\n<p><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:B%C3%B6deln_(1914),_nr_241.jpg\"><span style=\"color: #000000;\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage alignleft\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/f\/f0\/B%C3%B6deln_%281914%29%2C_nr_241.jpg\/220px-B%C3%B6deln_%281914%29%2C_nr_241.jpg\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/f\/f0\/B%C3%B6deln_%281914%29%2C_nr_241.jpg\/330px-B%C3%B6deln_%281914%29%2C_nr_241.jpg 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/f\/f0\/B%C3%B6deln_%281914%29%2C_nr_241.jpg\/440px-B%C3%B6deln_%281914%29%2C_nr_241.jpg 2x\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"470\" data-file-width=\"629\" data-file-height=\"1345\"><\/span><\/a><\/p>\n<div class=\"thumbcaption\">\n<p>Skitse til b\u00f8dlen i <i>Midvinterblot<\/i>, Carl Larssons maleri af en hedensk <a title=\"Menneskeofring\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Menneskeofring\">menneskeofring<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Som det beskrives ovenfor, kunne tr\u00e6lle blive ofret som led i begravelsesritualer, for at de fortsat kunne tjene deres herre i den anden verden. I Ibn Fadlans beretning skulle tr\u00e6lpigen igennem flere seksuelle ritualer f\u00f8r hun blev ofret, det viser, if\u00f8lge Gro Steinsland og Preben Meulengracht S\u00f8rensen, at hun blev opfattet som en beholder, der kunne bringe livets kraft med sig til den d\u00f8de h\u00f8vding.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Eddadigtet <i>Sigur\u00f0arkvi\u00f0a hin skamma<\/i> indeholder flere vers, hvor <a title=\"Valkyrie\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Valkyrie\">valkyrien<\/a> Brynhildr giver instruktioner om, hvor mange tr\u00e6lle, der skulle ofres i forbindelse med begravelsen af helten Sigurd, og hvordan kroppene skulle arrangeres p\u00e5 b\u00e5let:<\/p>\n<table>\n<tbody>\n<tr>\n<td>\n<dl>\n<dd>\u00dev\u00ed at h\u00e1num fylgja<\/dd>\n<dd>fimm amb\u00e1ttir,<\/dd>\n<dd>\u00e1tta \u00fej\u00f3nar,<\/dd>\n<dd>e\u00f0lum g\u00f3\u00f0ir,<\/dd>\n<dd>f\u00f3strman mitt<\/dd>\n<dd>ok fa\u00f0erni,<\/dd>\n<dd>\u00feat er Bu\u00f0li gaf<\/dd>\n<dd>barni s\u00ednu.<\/dd>\n<\/dl>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Kremering\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Kremering<\/span><\/span><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det var almindeligt at br\u00e6nde liget p\u00e5 et ligb\u00e5l sammen med gravgaverne. S\u00e5danne b\u00e5l n\u00e5ede en temperatur p\u00e5 omkring 1.400&nbsp;\u00b0C, hvilket er langt h\u00f8jere, end moderne <a class=\"mw-redirect\" title=\"Krematorium\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Krematorium\">krematorieovne<\/a> n\u00e5r. Alt, hvad der blev tilbage, var nogle f\u00e5 forbr\u00e6ndte rester af metalgenstande og knogler. Et ligb\u00e5l blev konstrueret p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 det skabte en meget massiv r\u00f8gs\u00f8jle, som kunne l\u00f8fte den d\u00f8de op til en anden verden. Denne symbolik beskrives i <i><a title=\"Ynglingesaga\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ynglingesaga\">Ynglingesaga<\/a><\/i>:<\/p>\n<table>\n<tbody>\n<tr>\n<td rowspan=\"1\"><a class=\"image\" title=\"Citat\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Cquote2.svg\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/1\/1a\/Cquote2.svg\/30px-Cquote2.svg.png\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/1\/1a\/Cquote2.svg\/45px-Cquote2.svg.png 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/1\/1a\/Cquote2.svg\/60px-Cquote2.svg.png 2x\" alt=\"Citat\" width=\"30\" height=\"23\" data-file-width=\"40\" data-file-height=\"30\"><\/a><\/td>\n<td>Odin gjorde de til lov i lande sitt som fyrr hadde vori lov hjaa \u00c6sine. Soleis skulde dei brenna alle daude menn og bera paa baale med deim eigedomen deira. Han sagde de, at so stor rikdom skulde kvar koma til Valhall (33) med, som han hadde med seg paa baale. De skulde han og njota, som han sj\u00f8lv hadde gravi i jorda; men oska skulde dei bera paa sj\u00f8en eller grava ned i jordi. Etter gj\u00e6ve menn skulde dei gjera ein haug til minne; men etter alle dei mennane, som de hadde vori nokon manndom med, skulde dei reisa bautasteinar; og den skikken heldt seg lengi sidan.<\/td>\n<td rowspan=\"1\"><a class=\"image\" title=\"Citat\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Cquote1.svg\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/4\/4d\/Cquote1.svg\/30px-Cquote1.svg.png\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/4\/4d\/Cquote1.svg\/45px-Cquote1.svg.png 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/4\/4d\/Cquote1.svg\/60px-Cquote1.svg.png 2x\" alt=\"Citat\" width=\"30\" height=\"23\" data-file-width=\"40\" data-file-height=\"30\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td colspan=\"3\"><i>Ynglinga-soga<\/i><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p><span id=\"Grav.C3.B8l_og_arv\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Grav\u00f8l og arv<\/span><\/span><\/p>\n<div class=\"thumb tright\">\n<div class=\"thumbinner\">\n<p style=\"text-align: justify;\"><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Drinking_scene_on_an_image_stone.jpg\"><span style=\"color: #000000;\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage alignleft\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/9\/9c\/Drinking_scene_on_an_image_stone.jpg\/220px-Drinking_scene_on_an_image_stone.jpg\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/9\/9c\/Drinking_scene_on_an_image_stone.jpg\/330px-Drinking_scene_on_an_image_stone.jpg 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/9\/9c\/Drinking_scene_on_an_image_stone.jpg\/440px-Drinking_scene_on_an_image_stone.jpg 2x\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"293\" data-file-width=\"1944\" data-file-height=\"2592\"><\/span><\/a>En drikkescene p\u00e5 en billedsten fra Gotland, Sverige, i dag udstillet p\u00e5 Historiska museet i Stockholm.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">En begravelse var en social begivenhed, der kunne str\u00e6kke sig over l\u00e6ngere tid. En af de vigtigste h\u00f8jtider i denne forbindelse var <a title=\"Grav\u00f8l\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Grav%C3%B8l\">grav\u00f8l<\/a>. Den blev ogs\u00e5 kaldt <i>sjaund<\/i>, da den traditionelt fandt sted syv dage efter d\u00f8dsfaldet. Ritualet havde form af drikkelag. Steinsland mener, at den store betydning kan spores ved, at man i fx de norske kristenretter var n\u00f8dsaget til at indf\u00f8re en bestemmelse om grav\u00f8l p\u00e5 femtedagen. Det viser ritualets vigtighed i hedensk tid (ved at \u00e6ndre frem for afskaffe viste man p\u00e5 samme tid kontinuitet og afstand).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Grav\u00f8llet var en offentlig markering af d\u00f8dsfaldet, sl\u00e6gten samledes, der blev drukket mindesk\u00e5l, b\u00e5de for den nyligt afd\u00f8de og andre, ligesom arveforhold blev afgjort ved denne lejlighed. Det var i denne forbindelse, at de efterladte kunne g\u00f8re krav p\u00e5 deres retm\u00e6ssige arv. Hvis den afd\u00f8de var enke eller husfader, ville den retm\u00e6ssige arving s\u00e6tte sig i h\u00f8js\u00e6det, for p\u00e5 denne m\u00e5de at markere statusskiftet. Mindesk\u00e5le over afd\u00f8de indgik ogs\u00e5 som en del af andre religi\u00f8se drikkegilder, bl.a i forbindelse med <a class=\"mw-redirect\" title=\"Bl\u00f3t\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Bl%C3%B3t\">bl\u00f3t<\/a>, her viste man de d\u00f8de respekt ved at \u00e6re deres minde.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 adskillige af de bevarede runesten i Skandinavien findes der inskriptioner, som beskriver arveforhold; det g\u00e6lder fx Hillersj\u00f6-stenen, der fort\u00e6ller, hvordan en kvinde kom til at arve ikke bare efter sine b\u00f8rn, men ogs\u00e5 sine b\u00f8rneb\u00f8rn, og H\u00f6gbystenen, der fort\u00e6ller, at en pige var den eneste arving efter alle hendes onklers d\u00f8d. Disse sten fungerede som vigtige dokumenter om ejerskab i en tid, hvor den type retslige forhold endnu ikke blev nedf\u00e6ldet p\u00e5 papir. If\u00f8lge en tolkning af Tunestenen fra \u00d8stfold foresl\u00e5es det, at den lange <a title=\"Runealfabet\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Runealfabet\">runeindskrift<\/a> omhandler grav\u00f8llet til \u00e6re for et familieoverhoved, og at den skal legitimere hans d\u00f8tre som de retm\u00e6ssige arvinger. Stenen dateres usikkert til 5. \u00e5rhundrede og kan derfor v\u00e6re det \u00e6ldste bevarede juridiske dokument, der omtaler kvindelig arveret.<a id=\"Religionsskiftet\"><\/a><\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Religionsskiftet\" class=\"mw-headline\"><span style=\"color: #000000;\">Religionsskiftet<\/span><\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a class=\"mw-redirect\" title=\"Religionsskiftet i Norden\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Religionsskiftet_i_Norden\">Religionsskiftet i Norden<\/a> medf\u00f8rte ogs\u00e5 en r\u00e6kke forandringer i begravelsesskikkene. En af de vigtigste forskelle mellem kristen og hedensk begravelsesskik er m\u00e6ngden af gravgods, da man i kristen tradition ikke brugte gravgaver, hvilket derimod kendetegnede hele den foreg\u00e5ende periode. Religionsskiftet bet\u00f8d ogs\u00e5, at man gik helt bort fra kremering. I den middelalderlige kristendom var den k\u00f8delige <a title=\"Opstandelse\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Opstandelse\">opstandelse<\/a> ved en fremtidig <a title=\"Dommedag\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Dommedag\">dommedag<\/a> et centralt element, dvs. man forestillede sig, at det var den fysiske krop, som l\u00e5 i graven, der rejste sig op p\u00e5 den yderste dag. En anden stor forandring, der kom med kristendommen, var, at begravelser og gravpladser blev fjernet fra sl\u00e6gtens g\u00e5rd og privatsf\u00e6ren for i stedet at h\u00f8re til p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, der var f\u00e6lles for alle; et vigtigt punkt, da man opfattede begravelse i indviet jord som en foruds\u00e6tning for genopstandelse.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Nordisk f\u00f8r-kristen begravelse En meget&nbsp;informativ s\u00e5kaldt &#8216;lovende artikel&#8217; fra Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di (alle links er ogs\u00e5 til Wikipedia.dk). &nbsp; Begravelsen af vikingefyrsten Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstend\u00f8mmet Kijev i det nuv\u00e6rende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udf\u00f8rt i &hellip; <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=7818\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":7749,"menu_order":15,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7818"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7818"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7818\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24549,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7818\/revisions\/24549"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7749"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7818"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}