{"id":7752,"date":"2017-01-07T16:22:12","date_gmt":"2017-01-07T15:22:12","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=7752"},"modified":"2023-01-25T17:35:45","modified_gmt":"2023-01-25T16:35:45","slug":"fra-oldtid-til-vikingetid","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=7752","title":{"rendered":"Oldtiden ca. 4.000 f.Kr til vikingetidens afslutning ca. 1.000 e.kr."},"content":{"rendered":"
\"langdysse-ved-busemarke\"<\/a>

Langdyssen ved Busemarke (nr. 2 p\u00e5 listen nedenfor)<\/p><\/div>\n

M\u00f8n har v\u00e6ret beboet fra meget gammel tid. De f\u00f8rste spor af mennesker g\u00e5r ca. 14.500 \u00e5r tilbage, men i det m\u00f8nske landskab i dag er det prim\u00e6rt gravh\u00f8jene fra bronzealderen, der viser sig. Der er ca. 800 gravh\u00f8je p\u00e5 M\u00f8n, og selvom mange af disse i dag er overpl\u00f8jede, kan de stadig synes i landskabet. Ogs\u00e5 vikin\u00adgerne har efterladt sig sine spor, eksempelvis menes mange af de m\u00f8nske landsbynavne at stamme fra vikingetiden, herunder R\u00f8ddinge og Keldby.<\/p>\n

Storstensgrave \/ megalitgrave \/ k\u00e6mpeh\u00f8je<\/h2>\n

\"kort_Oversigtoestmoen\"<\/a>Se hvor t\u00e6t gravh\u00f8jene har ligget p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n – og t\u00e6nk p\u00e5 at de har ligget der i 4-5.000 \u00e5r!<\/p>\n

I tiden omkring 3200 f.Kr. var der byggeboom i Danmark.<\/p>\n

Man sk\u00f8nner, at der over en periode p\u00e5 100 \u00e5r blev opf\u00f8rt op mod 4.000 j\u00e6ttestuer, hvoraf omkring 700 bevaret frem til i dag.<\/p>\n

Traditionen med byggeriet af de store stengrave kom til Danmark med de f\u00f8rste b\u00f8nder. Blandt de mere end 60 storstensgrave der kendes p\u00e5 det vestlige M\u00f8n, er den store “Klekkendeh\u00f8j<\/a>“-j\u00e6ttestue sammen med den n\u00e6rliggende “Kong Asgers H\u00f8j<\/a>” nogle af landets mest bes\u00f8gte og fineste gravanl\u00e6g fra bondestenalderen (4.000-1.700 f.Kr.) Klekkendeh\u00f8j indeholder to adskilte gravkamre med hver sin indgang og er derfor en af de relativt sj\u00e6ldne dobbelt-j\u00e6ttestuer.<\/p>\n

N\u00e6r Mandemarke kan fremh\u00e6ves f\u00f8lgende storstensgrave:<\/p>\n

    \n
  1. S\u00f8markedyssen med de mange sk\u00e5ltegn<\/a> \u2013 ligger \u00f8st for S\u00f8marke<\/li>\n
  2. Busemarke \/ N\u00f8ddebjergg\u00e5rd langdysse<\/a> \u2013 ligger vest for Busemarke<\/li>\n
  3. Den store gravh\u00f8j ved Elmelunde kirke<\/a> \u2013 ligger meget overraskende lige op til kirken i Elmelunde<\/li>\n
  4. \u00d8ster Br\u00f8ndeh\u00f8j p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n p\u00e5 Hampelandsvej ud til fyret<\/a> \u2013 ligger p\u00e5 Hampelands vej f\u00f8r M\u00f8ns fyr<\/li>\n
  5. Kraneled langdysse<\/a> \u2013 ligger mellem Kraneled og fyret<\/li>\n
  6. Klinteskovens bronzealdergravplads p\u00e5 M\u00f8n<\/a> \u2013 ligger i Klinteskoven t\u00e6t ved campingpladsen<\/li>\n<\/ol>\n

    Se alle links til M\u00f8ns j\u00e6ttestuer, langdysser og gravh\u00f8je og andre sev\u00e6rdigheder<\/a> (under fanebladet ‘Gode links’).<\/p>\n

    Se ogs\u00e5 oversigten over alle fredede fortidsminder i Vordingborg Kommune<\/em> p\u00e5 Wikipedia\/Wikiwand<\/a> (\u00e5bnes p\u00e5 ny fane).<\/p>\n

    Oldtidsfund<\/h2>\n

    P\u00e5 M\u00f8n er fundet mange flintredskaber fra stenalderen, forarbejdet af \u00f8ens rige, naturlige flintforekomster. I H\u00e5rb\u00f8lle er der s\u00e5ledes fundet 16 smukke flintdolke fra slutningen af stenalderen.<\/p>\n

    Ved Keldby er et bronzekar fundet, der er fremstillet i den gr\u00e6ske koloni Tarent i Italien ca. 300 f.Kr.<\/p>\n

    Budsene offerbr\u00f8nd,<\/em> br\u00f8nd af udhulet ellestamme, udgravet 1903 ved Busene p\u00e5 M\u00f8n. Stednavnet Busene, eller som man ogs\u00e5 stadig ser Budsene, kendes fra 1266 som Buszinge<\/em>, antagelig af forleddet i navnet p\u00e5 nabobyen Busse<\/em>marke og –inge<\/em>, dvs. ‘stedet, som udflyttere fra Bussemarke har grundlagt’. I offerbr\u00f8nden blev der i yngre bronzealder ofret kvindesmykker af bronze samt dele af dyr. T\u00e6t ved findes gravh\u00f8je og en firkantet stens\u00e6tning fra bronzealderen. Br\u00f8nden er nu p\u00e5 Nationalmuseet. (Flemming Kaul: Budsene offerbr\u00f8nd i Den Store Danske<\/em>, Gyldendal). Stednavneforskere mener at de \u00e6ldste stednavne med endelserne -heim, -inge, -lev, -l\u00f8se<\/em> og -sted <\/em>h\u00f8rer til i jernalderen og menes at v\u00e6re opst\u00e5et i l\u00f8bet af det tredje og fjerde \u00e5rhundrede e.Kr.; m\u00e5ske er -inge<\/em>navnene endog nogle hundrede \u00e5r \u00e6ldre.<\/p>\n

    Ved en stens\u00e6tning ved Busene Have blev der i 1874 fundet en skat fra vikingetiden, kaldet Mandemarke-skatten<\/a>. Den bestod af s\u00f8lvsmykker og enkelte guldringe og havde en samlet v\u00e6gt p\u00e5 964,4 gram, alts\u00e5 n\u00e6sten 1 kilo!<\/p>\n

    \"mandemarkeskatten-flettet-halskaede\"<\/a>

    Flettet halsk\u00e6de med dyrehoveder (kopi fra Mandemarke-Skatten, som kan bestilles via klik p\u00e5 billedet)<\/p><\/div>\n

    Ved bronzealder-gravh\u00f8jen \u00d8ster Br\u00f8ndeh\u00f8j (nr. 4 p\u00e5 listen ovenfor) er der opsat f\u00f8lgende planche (klik p\u00e5 billederne for at forst\u00f8rre):<\/p>\n

    \"\u00d8ster<\/a>   \"\u00d8ster<\/a><\/p>\n

    Gravh\u00f8jen kan ogs\u00e5 findes p\u00e5 en \u00e6ldre hjemmeside af Nationalmuseet om Guder og grave<\/a> ved s\u00f8gning efter Busene Have.<\/p>\n

    De historiske perioder<\/h2>\n

    Man plejer at opdele perioderne i stenalder, kobberalder og jernalder – og s\u00e5 har hver periode sine underopdelinger.<\/p>\n

    Stenalderen<\/strong> i Danmark opdeles s\u00e5ledes:<\/p>\n