{"id":718,"date":"2017-10-02T12:00:38","date_gmt":"2017-10-02T11:00:38","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=718"},"modified":"2023-01-19T17:57:23","modified_gmt":"2023-01-19T16:57:23","slug":"den-bundloese-toervemose","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=718","title":{"rendered":"Om t\u00f8rvemoserne og t\u00f8rv"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>

Det er IKKE Mandemarke Bakker i baggrunden!<\/p><\/div>\n

Fotoet er ikke fra Mandemarke men fra Irland, hvor man kan se at der stadig graves t\u00f8rv! I Mandemarke er der ogs\u00e5 blevet gravet t\u00f8rv i mange \u00e5r, og det er s\u00e5m\u00e6nd ikke s\u00e5 mange \u00e5r siden man holdt op.<\/p>\n

Det f\u00f8lgende er historien om hvor og hvorn\u00e5r og hvorfor der er blevet gravet t\u00f8rv i Mandemarke.<\/p>\n

Dern\u00e6st et l\u00e6ngere afsnit ‘Hvorfor er t\u00f8rv s\u00e5 interessant?’ om t\u00f8rvegravningen gennem historien. (Link til afsnittet<\/a>)<\/p>\n

Og s\u00e5 er der til sidst kommet en lille sjov tilf\u00f8jelse om den gamle ‘Jordebog over M\u00f8ens Land og Bog\u00f8e’<\/em> fra 1697 om den \u00e5rlige “Udvisning udi Sckounene p\u00e5 M\u00f8en og Baag\u00f8e”<\/em> – alts\u00e5 om hvad der kunne tildeles af tr\u00e6 til forskellige form\u00e5l til de enkelte landsbyers beboere. (Spring direkte ned til afsnittet ‘Andre kilder til det livsvigtige br\u00e6ndsel<\/a>‘)<\/p>\n

‘Bundl\u00f8s T\u00f8rvemose’ lige syd for landsbyen<\/h2>\n
\"landsbyen_toervemose\"

Den bundl\u00f8se t\u00f8rvemose sydvest for Mandemarke (klik for at se den gamle vej til mosen)<\/p><\/div>\n

Til h\u00f8jre ses et lille udsnit af det gamle kort over Mandemarke fra 1798.<\/p>\n

Som man kan l\u00e6se lige under den sorte p\u00e5tegning ‘No 48’ st\u00e5r der med svag skr\u00e5skrift ‘Bundl\u00f8s T\u00f8rvemose’. <\/em>Det var alts\u00e5 navnet i 1798  p\u00e5 den t\u00f8rvemose, der ligger syd(vest) for landsbyen og g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 20.<\/p>\n

Hvad baggrunden for navnet er, vides ikke, men mon ikke t\u00f8rvemosen allerede den gang var dybere end Mandemarkes anden t\u00f8rvemose nord for landsbyen, siden man \u00e5benbart mente at den var bundl\u00f8s?<\/p>\n

L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til at der ved at vejen hen til den bundl\u00f8se t\u00f8rvemose med r\u00f8dt st\u00e5r ‘T\u00f8rvemose Vej’. <\/em>For mange \u00e5r siden fremsatte Mandemarke Bylaug et forslag om f\u00e5 gen\u00e5bnet nogle af de gamle stier og veje. Den gamle “T\u00f8rvemosevej til bundl\u00f8s mose”<\/a> var en af dem. Det blev kun til de gode intentioner, da projektet forudsatte velvilje fra private ejere, herunder ogs\u00e5 godset.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Et gammelt foto fra en mose i Danmark<\/p><\/div>\n

Under historien om g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 20 <\/a>kan man l\u00e6se:<\/p>\n

Under 2. verdenskrig (og sikkert ogs\u00e5 f\u00f8r) blev der sk\u00e5ret t\u00f8rv i mosen. T\u00f8rvene blev malet i en maskine og kom ud i nogle lange st\u00e6nger, der blev snittet i stykker p\u00e5 st\u00f8rrelse med mursten med en kniv, og derefter lagt til t\u00f8rre p\u00e5 marken.<\/em><\/p>\n

P\u00e5 det gamle sort-hvide foto kan man se at den st\u00e5ende mand st\u00e5r ved sin trilleb\u00f8r. Han m\u00e5 v\u00e6re en rigtig t\u00f8rvetriller<\/span>! <\/em>If\u00f8lge Ordbog over det danske sprog (1950) er det nemlig en ‘arbejder, der paa trilleb\u00f8r transporterer de skaarne t\u00f8rv eller den \u00e6ltede t\u00f8rvemasse fra t\u00f8rvemosen til l\u00e6ggepladsen<\/em>‘. Ordet ‘t\u00f8rvetriller’ har vist efterh\u00e5nden kun f\u00e5et en mere overf\u00f8rt betydning, nemlig ‘en kedelig, tv\u00e6r, t\u00f8r person; et sl\u00f8vt og ligegyldigt menneske; d\u00f8dbider’<\/em>.  Selv i dag er der nogen der kender ordet i denne betydning.<\/p>\n

‘T\u00f8rvelukket’ lige nord for landsbyen<\/h2>\n

Nord for landsbyen ligger landsbyens anden t\u00f8rvemose p\u00e5 det omr\u00e5de, der i dag kaldes ‘T\u00f8rvelukket’. <\/em><\/p>\n

Det er der hvor der siden er blevet udgravet en ny s\u00f8. Egentlig var planen med projektet i 2008-2011 at f\u00e5 renset den gamle mose op, da den var groet til, efter at der i mange \u00e5r ikke har v\u00e6ret gravet t\u00f8rv. Det viste sig imidlertid at der levede en lille snegl i r\u00f8rskoven som var r\u00f8d-listet, dvs. at dens levested ikke m\u00e5tte forstyrres. S\u00e5 derfor ligger ‘T\u00f8rvelukke-s\u00f8en’ nu i virkeligheden ved siden af<\/em> den gamle mose! (L\u00e6s ogs\u00e5 hele historien om Mandemarke Gr\u00f8n Plan<\/a>).<\/p>\n

\"\"<\/a>

T\u00f8rvelukket nord for Mandemarke<\/p><\/div>\n

P\u00e5 udsnittet af det gamle kort st\u00e5r der med spids skrift: F\u00e6lles T\u00f8rvemose og S\u00e6tteplads, Magel\u00e6gudlagt fra Klintholm Hovedgaard til Mandemarche. <\/em><\/p>\n

If\u00f8lge Ordbog over det danske sprog fra 1750 og frem var ‘S\u00e6tteplads’ i \u00e6ldre dansk en l\u00e6ggeplads til t\u00f8rv. Den f\u00e6lles s\u00e6tteplads ses i \u00f8vrigt nederst p\u00e5 kortet, svarende til Skovstr\u00e6det 5 i dag.<\/p>\n

Da kortet fra 1798 blev benyttet indtil 1860, er det ikke til at vide hvorn\u00e5r p\u00e5tegningen er fra, men da der er overskrevet b\u00e5de med et 6-tal i bl\u00e5t og 49 i kraftigt sort, er p\u00e5tegningen m\u00e5ske fra det oprindelige kort.<\/p>\n

N\u00e5r den ‘f\u00e6lles t\u00f8rvemose og s\u00e6tteplads’ er blevet overf\u00f8rt fra Klintholm gods til landsbyen ved et grundbytte, som man i gamle dage kaldte ‘magel\u00e6g’, kan det have v\u00e6ret fordi landsbyens beboere efter oph\u00e6velsen af det gamle landsbyf\u00e6llesskab kort efter at kortet blev lavet – der helt sikkert ogs\u00e5 var et f\u00e6llesskab om retten til at grave t\u00f8rv i mosen – fortsat har haft brug for at kunne grave t\u00f8rv der.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Om Hans Peter Hansen<\/a> og hans kone Sidse Marie, som ved folket\u00e6llingen i 1880 boede i ‘T\u00f8rvelukkehuset’ p\u00e5 det der i dag hedder Skovstr\u00e6det 5<\/a> (som ligger p\u00e5 det sted der p\u00e5 kortet ovenfor blev kaldt ‘F\u00e6lles S\u00e6tteplads<\/em>‘), kan man l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

“De led den bet at skulle dyrke en bakket fattig jord, hvor markerne gik fra huset og et stykke op i bakkerne. Indt\u00e6gten blev suppleret med t\u00f8rvegraveri. Det var et h\u00e5rdt og n\u00f8jsomt liv.” <\/em><\/p>\n

P\u00e5 det gamle foto st\u00e5r de to gamle foran huset.<\/p>\n

Da Hans Hemmingsen i 1926 for 5.000 kr. k\u00f8bte sit barndomshjem Str\u00e6det 4<\/a> af Klintholm Gods var det med forbehold for \u201cUdenomsrettigheder s\u00e5 som Andel i Gade- og Skolejord, ret til T\u00f8rvesk\u00e6r samt Jagtret\u201d<\/em> og med pligt til at ops\u00e6tte og vedligeholde hegn.<\/p>\n

Forbeholdet skyldtes sikkert at godset jo hidtil foruden dette og mange andre huse i Mandemarke ogs\u00e5 ejede gadejorden (og det g\u00f8r de faktisk stadig!), samt den gamle skole med tilh\u00f8rende jord, foruden retten til at sk\u00e6re t\u00f8rv. Til sidst n\u00e6vnes jagtretten, som er den eneste der stadig har betydning for godset, og hvor der p\u00e5 nogle af godsets huse i  landsbyen i forbindelse med salgene endda blev tinglyst en s\u00e5kaldt servitut om ret for godset til at drive jagt p\u00e5 grunden! Det g\u00e6lder flere af haverne til landsbyens huse, bl.a. Str\u00e6det 11, selv om det nok ville overraske beboerne, hvis godset begynder at h\u00e5ndh\u00e6ve denne ret!<\/p>\n

Hvorfor er t\u00f8rv interessant?<\/h2>\n
\"\"<\/a>

T\u00f8rven blusser i Dan O’Haras hus (Irland, 2017)<\/p><\/div>\n

I “gamle dage” gravede man t\u00f8rv fordi t\u00f8rvene var en meget vigtig form for br\u00e6ndsel, s\u00e5 man kunne lave mad og varme husene op.<\/p>\n

T\u00f8rv dannes i moser og best\u00e5r af d\u00f8de plantedele. P\u00e5 grund af iltmangel i vandet er plantedelene kun blevet delvist nedbrudt. Den ufuldst\u00e6ndige nedbrydning bevirker at indholdet af kulstof stiger. Da kulstof er br\u00e6ndbart, er t\u00f8rv velegnet til br\u00e6ndsel.<\/p>\n

I dag bruges der ikke t\u00f8rv i Danmark, men t\u00f8rv bliver stadig brugt mange andre steder i verden til br\u00e6ndsel, is\u00e6r i ulandene. Men alts\u00e5 ogs\u00e5 stadig i Irland. (Men i Danmark fyres der jo ogs\u00e5 stadig i et vist omfang i br\u00e6ndeovne).<\/p>\n

Man skelner mellem 3 typer t\u00f8rv: sk\u00e6ret\u00f8rv, \u00e6ltet\u00f8rv og presset\u00f8rv. Hvis man laver \u00e6ltet\u00f8rv, som man formentlig har gjort i moserne ved Mandemarke har arbejdsgangen v\u00e6ret denne: 1) T\u00f8rvene graves op. 2) De \u00e6ltes til en masse, der kan formes. 3) De formes. 4) De t\u00f8rres.   Og det g\u00e6lder faktisk uanset om arbejdet blev udf\u00f8rt \u00e5r 200 f. Kr. eller om det var i 1950!<\/em><\/p>\n

De f\u00f8rste mennesker her i landet brugte tr\u00e6 til br\u00e6ndsel, men da stenalderfolkene slog sig ned og blev b\u00f8nder, begyndte de at f\u00e6lde skovene for at f\u00e5 landbrugsjord. Efterh\u00e5nden blev der mangel p\u00e5 tr\u00e6, og for 2-3.000 \u00e5r siden blev det n\u00f8dvendigt at bruge t\u00f8rv i stedet for.<\/p>\n

Den romerske historiker, Plinius (23-79 e.Kr.) skrev om “et folkeslag, der beboede Nords\u00f8ens kyster, med h\u00e6nderne tog dynd op af sumpene og t\u00f8rrede det mere ved vinden end ved solen, for derefter at br\u00e6nde det og derved varme deres spise og deres af Nordens kulde stivfrosne lemmer”<\/em>.<\/p>\n

\"\"<\/a>

KLIK p\u00e5 billedet af denne t\u00f8rvehytte i Irland, og se et gammelt foto af en t\u00f8rvestak i Mandemarke.<\/p><\/div>\n

I Danmark viser ark\u00e6ologiske fund i moserne, at t\u00f8rvegraverne omkring 200 \u00e5r f. Kr. brugte tr\u00e6redskaber. Man har gravet t\u00f8rvedyndet op og \u00e6ltet det sammen med mosevand. Derefter har man formet t\u00f8rvene med h\u00e6nderne og lagt dem til t\u00f8rre. De t\u00f8rv, der er fundet fra den tid var ovale, ret flade og ca. 15 cm. lange.<\/p>\n

Mosernes udnyttelse til br\u00e6ndsel var i hele tidsrummet indtil ca. 1900 pr\u00e6get af selvforsyning. Man gravede t\u00f8rv til d\u00e6kning af eget forbrug. Hvis der var tale om st\u00f8rre mosearealer, blev de ofte fordelt mellem landsbyerne og mellem g\u00e5rdene efter st\u00f8rrelse, men det har n\u00e6ppe v\u00e6ret tilf\u00e6ldet i Mandemarke.<\/p>\n

Tidligere sagde man, at t\u00f8rv og br\u00e6nde skulle i hus inden Sankt Hans, da ugerne efter Sankt Hans plejer at v\u00e6re v\u00e5de. Hvis det skulle n\u00e5s, m\u00e5tte man i gang i t\u00f8rvemoserne midt i maj, lige s\u00e5 snart for\u00e5rsarbejdet i marken var overst\u00e5et.<\/p>\n

H\u00f8r fort\u00e6llingen fra en der levede i slutningen af 1800-tallet:<\/p>\n

\n

T\u00f8rveproduktionen foregik simpelthen ved, at de gravede et hul i t\u00f8rvejorden, h\u00e6ldte vand deri, hvorp\u00e5 de if\u00f8rt tr\u00e6skost\u00f8vler trampede rundt til det var blevet en v\u00e6lling (l\u00e6ver), derefter blev det skovlet op og lagt i form.<\/p>\n

Formens st\u00f8rrelse mener jeg var ca. 115 cm. i firkant, dens kapacitet var to snese og jeg mener hver t\u00f8rv var ca. 8 x 12 x 2 tommer (en tomme er t\u00e6t p\u00e5 2\u00bd cm). Formene var lavet af fyrretr\u00e6, senere asketr\u00e6, da det var st\u00e6rkere og lettere.<\/p>\n

Formene var forsynet med et h\u00e5ndtag i to af hj\u00f8rnerne, som personen der j\u00e6vnede massen tog fat i n\u00e5r han vendte formen og dermed var klar til n\u00e6ste trilleb\u00f8rfuld.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Omkring 1. verdenskrig brugte man mange steder en \u00e6ltemaskine trukket af en hest i en hestegang. Hesten blev sp\u00e6ndt for enden af en ca. 5 meter lang tr\u00e6kstang. Den fik et reb fastgjort til hovedt\u00f8jet og ind til hestegangen, hvilket bevirkede at den gik i rundkreds. I maskinen blev den opgravede jord \u00e6ltet, mens der blev tilsat vand. En mand gravede jord og smed den op til maskinen. Ofte fra et dybt hul – op til 5-6 meter. En anden mand fyldte jord i maskinen. En tredje mand k\u00f8rte den f\u00e6rdige blanding p\u00e5 en trilleb\u00f8r hen til formene, hvor en fjerde kom jorden i formen og flyttede formen til n\u00e6ste l\u00e6s.<\/p>\n

Noget tilsvarende kan man l\u00e6se fra en hjemmeside om t\u00f8rvegravning i Tilst<\/a> (som ligger lige vest for Aarhus), hvor der ogs\u00e5 er billeder af gamle redskaber til t\u00f8rvegravning:<\/p>\n

T\u00f8rvegravningen begyndte s\u00e5 snart v\u00e5rs\u00e6den var i jorden.  T\u00f8rvegravningen var p\u00e5 akkord, n\u00e5r folkene havde lavet 2000 t\u00f8rv havde de fri.  Der var i t\u00f8rvesk\u00e6ret, som den tid hvor der blev gravet t\u00f8rv blev kaldt, et muntert liv i mosen. Byens karle og piger skulle nok s\u00f8rge for, at de kom i mosen sammen med de andre unge fra byen. Til mellemmadstid gik de sammen og spiste, men det gjaldt mest om at f\u00e5 2000 t\u00f8rv lavet s\u00e5 hurtigt som muligt og blive f\u00e6rdig s\u00e5 tidligt som muligt, for s\u00e5 rigtigt at holde sjov om aftenen. Almindeligvis var de f\u00e6rdige et par timer f\u00f8r solnedgang og s\u00e5 morede de sig sammen.  N\u00e5r t\u00f8rvearbejdet i juni var forbi, skulle pigerne rejse og stakke t\u00f8rvene, mens karlene i den tid skulle arbejde i marken med harvning, udk\u00f8rsel af g\u00f8dning og pl\u00f8jning. N\u00e5r t\u00f8rvene var t\u00f8rrede af solen og vinden, skulle de k\u00f8res hjem, et arbejde der helst skulle v\u00e6re forbi inden h\u00f8sten.  I slutningen af 1800 tallet da roedyrkningen kom til, blev det vanskeligt at afse tid til t\u00f8rvestrygning eller t\u00f8rvesk\u00e6r, og derfor holdt man mange steder helt op med at fremstille t\u00f8rv. Mange t\u00f8rvemoser blev uddr\u00e6nede og j\u00e6vnede, s\u00e5 de kunne bruges til agerjord eller gr\u00e6sgange.  I krigs\u00e5rene blev moserne dog igen udnyttet til t\u00f8rvefremstilling, og der kunne da ses gr\u00e6smarker blive gravet op og t\u00f8rvejorden i dens undergrund blive udnyttet til t\u00f8rvefremstilling.<\/p>\n

F\u00f8r landboreformerne var g\u00e5rdens st\u00f8rrelse afg\u00f8rende for, hvor mange t\u00f8rv bonden m\u00e5tte sk\u00e6re i den f\u00e6lles mose. De jordl\u00f8se daglejere – indersterne og husm\u00e6nd – havde sj\u00e6ldent rettigheder i den f\u00e6lles mose. Nogle steder var det almindeligt, at husm\u00e6ndene skar t\u00f8rv for g\u00e5rdm\u00e6ndene mod at f\u00e5 en del af t\u00f8rvene til sig selv. Efter landsbyernes udskiftning blev det almindeligt, at ogs\u00e5 moserne blev udstykket i lodder. Nogle g\u00e5rdm\u00e6nds lodder var s\u00e5 store, at de kunne s\u00e6lge til andre, som ikke selv havde adgang til t\u00f8rvemoser.<\/p>\n

T\u00f8rv var en meget vigtig br\u00e6ndselskilde. Den egnede sig godt til bil\u00e6ggerovnene, hvor den kunne ligge l\u00e6nge og ulme. Br\u00e6ndselst\u00f8rv kan inddeles i sk\u00e6ret\u00f8rv og \u00e6ltet\u00f8rv. Sk\u00e6ret\u00f8rv sk\u00e6res direkte af hedens lyngd\u00e6kke eller af mosens faste overflade. At sk\u00e6re t\u00f8rv var mandens arbejde. Til dette havde han mange forskellige spader og knive, som han brugte, alt efter hvor fast t\u00f8rven var. N\u00e5r t\u00f8rvene var sk\u00e5ret fri, k\u00f8rte kvinderne dem bort til t\u00f8rvepladsen, enten p\u00e5 en trilleb\u00f8r eller p\u00e5 en “sl\u00e6befj\u00e6l” trukket af heste. P\u00e5 t\u00f8rvepladsen var det b\u00f8rnenes arbejde at l\u00e6gge t\u00f8rvene ud og vende dem cirka \u00e9n gang om ugen til de var t\u00f8rre. Sk\u00e6ret\u00f8rvene kunne derefter br\u00e6ndes i miler og blive til t\u00f8rvekul. T\u00f8rvekul blev anvendt af smeden, da de kunne br\u00e6nde l\u00e6nge og give en meget kraftig varme.<\/p>\n

Fra S\u00f8ren Peter S\u00f8rensens erindringer p\u00e5 <\/a>Lokalhistorisk Arkiv i \u00d8ster Hornum (han var f\u00f8dt i 1918) er f\u00f8lgende hentet:<\/p>\n

T\u00f8rvene var, bortset fra nogle s\u00e6kke kul til vinterens v\u00e6rste kuldeperioder, den eneste form for br\u00e6ndsel, som kendtes derhjemme. Ja selv smuldet og de sm\u00e5 t\u00f8rvestumper, som kaldtes b\u00e6lligger (b\u00e6llinger?) blev anvendt. I komfuret til madlavning var de endda s\u00e6rdeles velegnede.<\/p>\n

Arbejdet i t\u00f8rvemosen tog som regel sin begyndelse omkring midten af maj, n\u00e5r frosten var af jorden. T\u00f8rvejord har altid en tendens til at holde p\u00e5 frosten til langt hen p\u00e5 for\u00e5ret, sommetider til ind i juni, s\u00e5fremt vinteren havde v\u00e6ret s\u00e6rlig slem. Nogle dage i forvejen, inden det egentlige arbejde skulle p\u00e5begyndes, k\u00f8rte far ud i mosen. Der skulle graves afvandingsgr\u00f8fter fra t\u00f8rvegraven, vej og l\u00e6ggeplads skulle j\u00e6vnes, s\u00e5 alt var klar til at t\u00f8rvegravningen kunne p\u00e5begyndes med kort varsel.<\/p>\n

Hvis vejret var nogenlunde t\u00f8rt, kunne selve gravningen klares p\u00e5 8-10 dage. Eftersom vi var tre b\u00f8rn, der gik i skole samtidig, var der ogs\u00e5 skoleproblemet at tage hensyn til, selv om vi kun gik i skole to dage om ugen om sommeren og fire dage om vinteren. S\u00e5dan var den almindelige skolegang i de sm\u00e5 landsbysamfund dengang. Der kunne under s\u00e6rlige forhold dispenseres fra denne skolegang ved at give fri under t\u00f8rvearbejde, h\u00f8st og lignende foruden den s\u00e5kaldte kartoffelferie, som i dag kaldes efter\u00e5rsferie. Hermed kunne man bedre familievis samles om de for tiden mest n\u00f8dvendige opgaver. Familielandbruget, som l\u00e5 til grund for denne ordning var jo det b\u00e6rende erhverv i datidens landsbysamfund. Far gik gerne ned og snakkede med l\u00e6rer Thuesen og forklarede ham om sagens sammenh\u00e6ng. Som den forst\u00e5ende mand han var, blev der truffet en ordning om nogle dages fritagelse for skolegang mod s\u00e5 til geng\u00e6ld, n\u00e5r det hele var overst\u00e5et, at tage “ekstra godt fat” for p\u00e5 den m\u00e5de at indhente, hvad der var fors\u00f8mt.<\/p>\n

Afslutning<\/h2>\n

N\u00e5r man i dag kaster et hurtigt blik ud over det, som er tilbage af de to moser lige nord og syd for landsbyen Mandemarke, kan man se at naturens kredsl\u00f8b n\u00e6rmer sig sin afslutning, forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de at de er ved at ende der hvor de for ca. 7-8 tusinde \u00e5r siden begyndte: Nemlig som en stor sump bevokset med t\u00e6t vegetation.<\/p>\n

Processen er hele tiden i gang, hvor de d\u00f8de plantedele aflejres som t\u00f8rvejord, som igen om nogle \u00e5rhundreder kan graves op igen som t\u00f8rv og afbr\u00e6ndes, for selve forr\u00e5dnelsesprocessen standses i den sure mosejord.<\/p>\n

Med den udvikling som foreg\u00e5r for tiden, vil der dog n\u00e6ppe nogensinde blive brug for t\u00f8rv til opvarmning. Andre varmekilder har for l\u00e6ngst overtaget t\u00f8rvens rolle som n\u00e6sten ener\u00e5dende energikilder. Men det kan jo v\u00e6re at vi skal overveje at vende tilbage til t\u00f8rven, n\u00e5r olien en dag er brugt op?<\/p>\n

Statens Filmcentral har i mange \u00e5r haft en dokumentarfilm fra 1978 liggende p\u00e5 nettet, om hvordan man p\u00e5 Island har brugt t\u00f8rv som byggemateriale igennem mere end 1.000 \u00e5r.<\/span> Hvis linket ikke er overstreget kan du stadig se den ved at klikke HER<\/a>.<\/p>\n

I Danmark har man ogs\u00e5 brugt t\u00f8rv som byggemateriale til husene, da luften i de t\u00f8rrede t\u00f8rveblokke ogs\u00e5 har gjort dem til et godt isoleringsmateriale. P\u00e5 Island har man haft t\u00f8rvev\u00e6gge som var metertykke!<\/a><\/p>\n

Andre kilder til det livsvigtige br\u00e6ndsel<\/h2>\n

Det har naturligvis haft stor betydning for Mandemarkes beboere, at de igennem tiderne gennem mange \u00e5rhundreder har haft adgang til br\u00e6ndsel t\u00e6t p\u00e5 landsbyen med  to moser umiddelbart op til landsbyen mod nord og syd.<\/p>\n

I dag ville man jo tro at Klinteskoven m\u00e5tte have v\u00e6ret en god forsyningskilde til br\u00e6ndsel, men den har jo tilh\u00f8rt andre end landsbyf\u00e6llesskabet. Landsbyens beboere har muligvis haft ret til at sanke tr\u00e6 til opt\u00e6nding og grene til at s\u00e6tte  op p\u00e5 g\u00e6rderne for at holde dyr adskilt fra marklodderne. Men at f\u00e6lde tr\u00e6er for at skaffe br\u00e6ndsel, har v\u00e6ret helt udelukket.<\/p>\n

I en gammel ‘Jordebog’ fra 1697<\/em><\/strong> kan man – hvis man er kyndig i at l\u00e6se gamle h\u00e5ndskrifter! – se, at der mens M\u00f8n og Bog\u00f8 h\u00f8rte under kongen var taget detaljeret stilling til fordelingen af tr\u00e6 fra skovene mellem de enkelte landsbyer og disses beboere. (Det findes mod slutningen af et uddrag af Jordebogen – kan formentlig indl\u00e6ses via  nettet som pdf.fil<\/a> – men side 56 p\u00e5 filen er afbildet nedenfor).<\/p>\n

\"\"<\/a>

Klik for at forst\u00f8rre – men teksten er transkriberet til h\u00f8jre<\/p><\/div>\n

\n
Summariscke Extract<\/span>
\nofuer,<\/div>\n
Forregaaende specificerede aarlig udvisning udi sckouene paa M\u00f8en og Baag\u00f8e til betienterne, b\u00f8nderne og baadsm\u00e6ndene udi huer bye eftersom de liger sckouene beleiligt til, huer effter den aarlig sckouf rulle kand regulleris \/ nemblig brendeueden aarlig og hiul sampt bygningst\u00f8mmer huer 2det eller 3de aar, effter derom Commissionens giorte anstalt og sckoufbetienternes sampt ridefogdens forretning, dend 19 augusti anno 1697<\/strong>.<\/div>\n<\/blockquote>\n

 <\/p>\n

Mandemarke er allerede omtalt som den anden by p\u00e5 listen over 2 sider og bliver tildelt f\u00f8lgende:<\/p>\n

B\u00f8nder og huusm\u00e6nd: brendeued 49 l\u00e6s, hiult\u00f8mmer 21 l\u00e6s, buigningst\u00f8mmer 21 l\u00e6s, i alt til b\u00f8nderne 91 l\u00e6s. B\u00e5dsm\u00e6ndene i Mandemarke tilt\u00e6nkes 26 l\u00e6s brendeued \u00e5rligt<\/em>. I alt til Mandemarke 117 l\u00e6s.<\/p>\n

Bem\u00e6rk at t\u00f8mmer til at lave vognhjul og t\u00f8mmer til bygninger udgjorde n\u00e6sten lige s\u00e5 meget som det b\u00f8nder og husm\u00e6nd fik tildelt som br\u00e6nde. (B\u00e5dsm\u00e6ndenes historie i Mandemarke mangler at blive udforsket).<\/p>\n

S\u00e5 t\u00f8rv har nok stadig v\u00e6ret den v\u00e6sentligste kilde til opvarmning i ildstederne, for 49 l\u00e6s ‘br\u00e6ndeved’ har n\u00e6ppe kunnet r\u00e6kke. Heldigvis har da da ogs\u00e5 – udover de to moser lige nord og syd for Mandemarke – p\u00e5 begge sider af vejen mellem Mandemarke og Klintholm gods (det var den vej der oprindeligt blev kaldt ‘Hovvejen’!) ogs\u00e5 v\u00e6ret andre moseomr\u00e5der, hvor man ogs\u00e5 gravede t\u00f8rv helt op til 1. og 2. verdenskrig.<\/p>\n

Rev. FD 1\/2023<\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fotoet er ikke fra Mandemarke men fra Irland, hvor man kan se at der stadig graves t\u00f8rv! I Mandemarke er der ogs\u00e5 blevet gravet t\u00f8rv i mange \u00e5r, og det er s\u00e5m\u00e6nd ikke s\u00e5 mange \u00e5r siden man holdt op. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5393,"menu_order":90,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/718"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=718"}],"version-history":[{"count":63,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/718\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24774,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/718\/revisions\/24774"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5393"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=718"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}