{"id":656,"date":"2015-03-19T16:13:18","date_gmt":"2015-03-19T15:13:18","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=656"},"modified":"2025-10-31T20:06:32","modified_gmt":"2025-10-31T19:06:32","slug":"koebmandsgaarden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=656","title":{"rendered":"Busenevej 8"},"content":{"rendered":"

Historierne om de enkelte ejendomme indledes normalt med at n\u00e6vne navnene p\u00e5 de seneste ejere. Siden 2003 har dette hus v\u00e6ret ejet af Birgit og Flemming Deleuran, som f\u00f8rst brugte det som fritidsbolig men siden som pensionister har boet der fast. Da huset med tiden blev for stort til to pensionister, som hele tiden bliver \u00e6ldre, har de fra 2022 overladt huset til Victoria Bjerregaard og Mads Brink Laursen<\/em><\/strong> og deres b\u00f8rn.<\/p>\n

Victoria og Mads kender Mandemarke i forvejen og blev for nogle \u00e5r siden gift oppe i Mandemarke Bakker, s\u00e5 de vender st\u00e6rkt tilbage! De er kommet i huset p\u00e5 den anden side af vejen p\u00e5 Busenevej 13<\/a>, hvor Victoria voksede op som ung hos sin far Lars. Han k\u00f8bte huset i 1993 og solgte det f\u00f8rst i 2021. Victoria var nemlig ikke interesseret i at overtage sin fars hus, som var for lille til familien. Men hun har en gang for sjov sagt, at hun godt ville k\u00f8be huset her p\u00e5 den anden side af vejen, hvis det en dag kom til salg. Og det gjorde det, og det gjorde hun!<\/p>\n

Da Flemming i mange \u00e5r var en produktiv redakt\u00f8r af Mandemarkes hjemmeside, har han gravet ekstra dybt i historien om denne ejendom, hvorfor det kan v\u00e6re praktisk med en oversigt over afsnittene.<\/p>\n

Oversigt<\/h2>\n
    \n
  1. Indledning<\/a><\/li>\n
  2. K\u00f8bmandsg\u00e5rden<\/a><\/li>\n
  3. Den ‘nye’ k\u00f8bmandsg\u00e5rd<\/a><\/li>\n
  4. “Den f\u00f8rste k\u00f8bmand i den ‘nye’ k\u00f8bmandsg\u00e5rd”<\/a><\/li>\n
  5. “D\u00f8d og fallit”<\/a><\/li>\n
  6. “Anden verdenskrig”<\/a><\/li>\n
  7. Hvad gamle tinglysningsprotokoller kan fort\u00e6lle<\/a> (med oversigt over ejere m.v. fra 1917)<\/li>\n
  8. Senere tilf\u00f8jelse om hvad folket\u00e6llingerne kan oplyse<\/a><\/li>\n
  9. Hvad sl\u00e6gtsforskning og gamle folket\u00e6llinger kan fort\u00e6lle<\/a><\/li>\n
  10. Om de f\u00f8rste k\u00f8bm\u00e6nd – og om Hans Christian Klintholm<\/a><\/li>\n
  11. Et lille indskud om navnelov og regler<\/a><\/li>\n
  12. PAP’s ‘forg\u00e6nger’ som k\u00f8bmand<\/a><\/li>\n
  13. Beboerne p\u00e5 Busenevej 8 fra 1787 til 1880 var i familie<\/a><\/li>\n
  14. Afslutning<\/a><\/li>\n
  15. ‘Rosinen i p\u00f8lseenden’<\/a><\/li>\n<\/ol>\n

    1. Indledning<\/h2>\n

    Det f\u00f8lgende er blevet en meget lang historie<\/em> om den tidligere k\u00f8bmandsg\u00e5rd \u2013 b\u00e5de om huset og dets historie, om dets ejere og beboere gennem tiden og om deres forf\u00e6dre helt tilbage til Anna Maria Jacobsdatter som var f\u00f8dt i 1746!<\/p>\n

    Historien er blevet til over meget lang tid. Den er s\u00e5 at sige vokset ved \u2018knopskydning\u2019. Derfor er der flere overlapninger<\/em> mellem afsnittene, ligesom der ogs\u00e5 er overlapninger til andre historier her p\u00e5 hjemmesiden, b\u00e5de \u00e6ldre og nyere.<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Facaden mod vejen – klik for at se den p\u00e5 st\u00f8rre afstand.<\/p><\/div>\n

    Det statelige hus, som p\u00e5 fotoet ses omkring 2015, blev opf\u00f8rt af en velhavende k\u00f8bmand for godt 100 \u00e5r siden. If\u00f8lge BBR i 1900 men if\u00f8lge efterkommeres oplysninger under 1. verdenskrig, som Danmark ikke var inddraget i. K\u00f8bmanden opf\u00f8rte huset p\u00e5 stedet, hvor den gamle str\u00e5t\u00e6kte, blandede landhandel havde ligget, indtil den br\u00e6ndte, som det er sket for flere af landsbyens gamle huse, da madlavning og varme og belysning jo skete med \u00e5ben ild og det var str\u00e5t\u00e6kte huse med meget tr\u00e6 i konstruktionen.<\/p>\n

    I mange \u00e5r l\u00e5 butikslokalet bag de to vinduer til h\u00f8jre, som man kan se p\u00e5 det gamle luftfoto fra 1959 i afsnittet om k\u00f8bmandsg\u00e5rden (klik HER<\/a>, hvis du ikke kan vente).<\/p>\n

    Huset, som kan ses fra luften p\u00e5 Krak<\/a>, ligger midt i Mandemarke uden bebyggelse p\u00e5 den anden side af vejen, hvor marken er fredet.<\/p>\n

    Vil du se hvordan der s\u00e5 ud i oktober 2010, da Googles kameravogn med 360 graders kamera p\u00e5 taget k\u00f8rte gennem Mandemarke? S\u00e5 tag en tur med Googles Street View ved at klikke HER<\/a>. \u00c5bnes i ny fane, hvor du kan \u2018dreje kameraet\u2019 og dreje det i alle retninger, ligesom du kan k\u00f8re videre og se dig til alle sider ved at klikke p\u00e5 steder l\u00e6ngere fremme p\u00e5 vejen.<\/p>\n

    Du kan ogs\u00e5 f\u00e5 et indtryk af, hvordan forholdene var i landsbyen i gamle dage, i historien med gamle fotos ‘En vandretur i Mandemarke for 125 \u00e5r siden’<\/a> som \u00e5bnes i ny fane.<\/p>\n

    \"\"<\/a>  \"\"<\/a><\/p>\n

    Her ses huset fra havesiden en for\u00e5rsdag og en sensommeraften sidst i august.<\/p>\n

    Fra huset er der en pragtfuld udsigt til de fredede Mandemarke Bakker og det 137 meter h\u00f8je ‘Kongsbjerg’, som man i klart vejr allerede kan se i horisonten, n\u00e5r man fra Sj\u00e6lland n\u00e6rmer sig M\u00f8nbroen.<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Udsigten fra 1. sal en sommeraften f\u00f8r solnedgang<\/p><\/div>\n

    Klik HER<\/a> for at se det samme motiv med regnbue – eller HER<\/a> for at se bakkerne en anden dag.<\/p>\n

    Der er en storsl\u00e5et udsigt over det meste af M\u00f8n oppe fra Kongsbjerg. Mandemarke gemmer sig i tr\u00e6erne nedenfor bakkerne, men huset ses tydeligt nede til h\u00f8jre.<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Udsigt fra Kongsbjerg<\/p><\/div>\n

    I 2017 fik Mandemarke og Mandemarke Bakker \u2013 sammen med resten af \u00d8stm\u00f8n og Nyord \u2013 certifikat af h\u00f8jeste grad fra The International Dark Sky Association (IDA), der arbejder for at beskytte nattehimlen mod lysforurening og bevare udsynet til stjernerne<\/em>. M\u00f8n og Nyord fik dermed titlen som Nordens f\u00f8rste Dark Sky Community <\/em>og Dark Sky Park<\/em><\/strong> \u2013 og som det f\u00f8rste sted i verden med en dobbelt nominering! S\u00e5 M\u00f8n er nu med i en klub, der blandt andre t\u00e6ller verdenskendte nationalparker som Grand Canyon i USA! (L\u00e6s mere om Dark Sky certificering 2017<\/a><\/em>).<\/p>\n

    Og \u00e5ret efter i 2018 kom Mandemarke Bakker p\u00e5 Danmarks naturkanon<\/em><\/strong> som en ud af femten lokaliteter i hele landet \u2013 sammen med M\u00f8ns Klint! (L\u00e6s historien Kanonflot: Mandemarke bakker og klinten<\/a>).<\/em><\/p>\n

    Helt tilbage i 1977 udpegede UNESCO Nord\u00f8st-Gr\u00f8nland til biosf\u00e6reomr\u00e5de, <\/em>men s\u00e5 skulle der g\u00e5 40 \u00e5r f\u00f8r ‘lille-Danmark’ kom med: UNESCO udn\u00e6vnte den 15. juni 2017 M\u00f8n og omliggende \u00f8er til biosf\u00e6reomr\u00e5de<\/strong><\/em>! (L\u00e6s mere om UNESCO Biosf\u00e6re 2017<\/a><\/em>).<\/p>\n

    I mange \u00e5r har der ogs\u00e5 v\u00e6ret arbejdet p\u00e5 at g\u00f8re \u00d8stm\u00f8n til Nationalpark, <\/em>men de mange hensyn der skal tages til landbrugerne komplicerer sagen. (L\u00e6s Rapporter fra pilotprojekt Nationalpark M\u00f8n<\/a><\/em>).<\/p>\n

    Det er alts\u00e5 ikke uden grund at Mandemarke er noget helt enest\u00e5ende: H\u00f8je M\u00f8ns pragtfulde natur med Klinteskoven, bakkerne og M\u00f8ns Klint, den hyggelige gamle landsby Mandemarke med sine velholdte huse – og den fantastiske stjernehimmel om natten!<\/p>\n

    Efter denne lange indledning kommer en lang fort\u00e6lling om den gamle k\u00f8bmandsg\u00e5rd, b\u00e5de om husets historie og om dets beboere og om livet i gamle dage.<\/p>\n

    Beboerne i den gamle, str\u00e5t\u00e6kte landhandel er det ogs\u00e5 lykkedes at f\u00f8lge helt tilbage til den \u00e6ldste folket\u00e6lling der overhovedet er lavet i 1787. Her var huset beboet af Anna Maria Jacobsdatter, der var f\u00f8dt i 1746 og i 1787 s\u00e5ledes var 41. Hendes 11 \u00e5r yngre mand Hemming Pedersen p\u00e5 30 var tr\u00e5dt til efter at hendes f\u00f8rste mand var d\u00f8d.<\/p>\n

    Den lange historie lapper delvist over andre af hjemmesidens historier om personer og huse i Mandemarke, hvorfor der mange steder er indsat links til disse historier, s\u00e5 man kan l\u00e6se videre der.<\/p>\n

    Lad os begynde med et gammelt foto, som er blevet digitalt forbedret med farver, da det oprindelige foto naturligvis kun var i sort og hvidt.<\/a><\/p>\n

    2. K\u00f8bmandsg\u00e5rden<\/h2>\n
    \n
    \"\"<\/a>

    Den gamle landhandel omkring 1898 (KLIK for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n<\/div>\n

    Dette er det \u00e6ldste foto af \u201cDen gamle Landhandel\u201d<\/em> og og m\u00e5 v\u00e6re taget i 1898, for et foto af kok\u00e6rren med h\u00f8l\u00e6sset kom senere i avisen med oplysning om \u00e5rstallet og k\u00e6rren, som du kan l\u00e6se i historien ‘Den, der ager med ko<\/em><\/a>‘.<\/p>\n

    Fotoet stammer fra Edith Hemingsen<\/a> (f\u00f8dt i 1912), som har fortalt at det var til \u00e6re for postkortfotograf Sehested der var taget opstilling foran den gamle k\u00f8bmandsg\u00e5rd. Manden i m\u00f8rkt t\u00f8j med den lyse str\u00e5hat var nemlig hendes farfar, skomager Jens Peter Hemingsen<\/a>, som boede p\u00e5 Str\u00e6det 4 lige om hj\u00f8rnet til venstre bag huset. Det er ham hun har oplysningerne og de gamle fotografier fra. Han havde i \u00f8vrigt psoriasis og gik derfor altid med str\u00e5hat, som man kan se p\u00e5 fotoet. Den gang mente man at sol ikke var godt for psoriasis. Han d\u00f8de f\u00f8rst i 1929 og blev n\u00e6sten 90. F\u00f8lg linket ved hans navn og l\u00e6s den interessante historie om ham og Mandemarkes dav\u00e6rende posthus!<\/p>\n

    Hvem de andre personer p\u00e5 fotoet er vides ikke, men m\u00e5ske har den gamle mand p\u00e5 b\u00e6nken med den hvide hund v\u00e6ret den tidligere k\u00f8bmand Jacob Hansen, som vi vender tilbage til. B\u00f8rnene er sikkert fra nabohusene, som har syntes det var sp\u00e6ndende at en postkortfotograf kom helt til Mandemarke. Der skete jo ikke s\u00e5 meget den gang.<\/p>\n

    Der knytter sig i \u00f8vrigt en pudsig historie til det gamle foto. Som man kan l\u00e6se i historierne om kunstnerne<\/a> var der flere kunstmalere som begyndte at komme i Mandemarke i 1920\u2019erne. Nogle bosatte sig ligefrem i landsbyen, herunder bl.a. Olaf Ripcke-Edsberg<\/a>. Han har i 1923 lavet maleriet nedenfor til venstre (kan forst\u00f8rres med et klik).<\/p>\n

    \"Busenevej<\/a><\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    Maleriet ligner i p\u00e5faldende grad det gamle fotografi. Vejf\u00f8ringen passer med at man kigger mod nord i retning af indk\u00f8rslen til byen ved landsbyens nuv\u00e6rende gadek\u00e6r. Selv rabatten til h\u00f8jre har den samme bugtning som p\u00e5 fotoet. Efter vognporten i baggrunden og det stynede tr\u00e6 l\u00e6ngst v\u00e6k kan man se Str\u00e6det som mod vest g\u00e5r ind til venstre. Da maleriet er fra 1923, hvor det nuv\u00e6rende hus allerede l\u00e5 p\u00e5 stedet, er der vist ingen tvivl om at han har malet den gamle landhandel ud fra postkortet!<\/p>\n

    \"\"<\/a>Hvorn\u00e5r det nuv\u00e6rende hus – den \u2019nye\u2019 k\u00f8bmandsg\u00e5rd – helt pr\u00e6cist er bygget, er der lidt lidt tvivl om. Opf\u00f8relses\u00e5ret er 1900 if\u00f8lge det offentliges BBR-oplysninger. Gamle beboere har dog fortalt, at den str\u00e5t\u00e6kte landhandel br\u00e6ndte under f\u00f8rste verdenskrig, s\u00e5dan som det i tidens l\u00f8b er sket for mange af landsbyens gamle huse med \u00e5bne ildsteder og str\u00e5tage. Ud fra byggestilen og oplysningerne om k\u00f8bmandens \u00f8konomiske forhold i 1916, som bliver omtalt senere, tyder alt p\u00e5 at huset m\u00e5 v\u00e6re opf\u00f8rt omkring 1917.<\/p>\n

    P\u00e5 luftfotoet kan man se hvordan der s\u00e5 ud i Mandemarke en sommerdag i 1959, og nedenfor ses huset helt t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n

    \n
    \"\"<\/a>

    K\u00f8bmandsforretningen i 1959 set helt t\u00e6t p\u00e5<\/p><\/div>\n<\/div>\n

    Selv om mange i \u00e5renes l\u00f8b har haft deres gang hos k\u00f8bmanden, er det ikke s\u00e5 mange der har kunnet fort\u00e6lle, hvordan der egentlig s\u00e5 ud i k\u00f8bmandsbutikken. Det siges det var et meget lille butikslokale med en k\u00f8bmandsdisk i vinkel og reoler bagved. Og s\u00e5 en b\u00e6nk, hvor man kunne sidde og f\u00e5 en lille sludder eller noget andet \u2026! Der hvor husets indgang er i dag i gavlen, var der et h\u00f8jt vindue hvor kaffem\u00f8llen stod, som man ogs\u00e5 kan ane p\u00e5 fotoet. Varelageret havde man ogs\u00e5 plads til p\u00e5 f\u00f8rste sal, hvor varerne kunne hejses op til en nu afbl\u00e6ndet lem i nordgavlen. Og i k\u00e6lderen har man haft en t\u00f8nde med islandske spegesild, som vi skal h\u00f8re mere om.<\/p>\n

    Efter k\u00f8bmandens d\u00f8d i 1933 gik det gradvis tilbage med forretningen, som lukkede helt omkring 1970.<\/p>\n

    Det var i 1990 en meget trist og nedslidt ejendom, som Charlotte Clason overtog efter en tvangsauktion og herefter underkastede en kraftig renovering.<\/p>\n

    \n
    \"6<\/a>

    Huset i 1990 (KLIK for at se facaden 25 \u00e5r senere)<\/p><\/div>\n<\/div>\n

    P\u00e5 b\u00e5ndet midt p\u00e5 facaden kan med god vilje stadig l\u00e6ses navnet \u2019Thranes Minde\u2019 fra direkt\u00f8r Thranes tid. Det fort\u00e6lles at han var smugler, og Oda Larsen<\/a> kan huske, hvordan der blev blinket med lys fra vandet, og hvordan hun h\u00f8rte hans bil k\u00f8re forbi i de sene nattetimer. Politiet var tit p\u00e5 bes\u00f8g, og engang gravede de if\u00f8lge Finn Carlsen<\/a> hele Thranes have igennem for at lede efter smuglervarer. Thrane endte if\u00f8lge Charlotte Clason senere i f\u00e6ngsel.<\/p>\n

    Charlotte har fortalt om Thrane: \u201cMit g\u00e6t er, at det er ham som har st\u00e5et for tr\u00e6bekl\u00e6dningen i tagetagen, bygget terrassen udenfor det store vestvendte v\u00e6relse p\u00e5 f\u00f8rste sal og indrettet badev\u00e6relse og sauna. Sandsynligvis har han ogs\u00e5 byttet alle de gamle vinduer ud med termovinduer, s\u00e5dan et stort firkantet man kan se p\u00e5 det sort-hvide foto fra 1990. M\u00e5ske er det ogs\u00e5 ham der har indrettet annekset fra stald, h\u00f8nsehus og lager til garage og beboelse med toilet og bad.\u201d<\/em><\/p>\n

    Det var ogs\u00e5 Thrane der var s\u00e5 uheldig, at en olieovn p\u00e5 f\u00f8rstesalen startede en brand, s\u00e5 taget og den nordlige del af f\u00f8rstesalen br\u00e6ndte. I ejendommens sagsmappe hos den dav\u00e6rende M\u00f8ns Kommunes tekniske forvaltning l\u00e5 der i 2004 et h\u00e5ndskrevet notat om, at der havde v\u00e6ret en brand med tilf\u00f8jelsen: Slukningsarbejdet har v\u00e6ret effektivt<\/em>. M\u00e5ske havde man v\u00e6ret hurtige til at f\u00e5 branden slukket, men det kunne ogs\u00e5 betyde, at der var sket omfattende vandskader! I dag er der p\u00e6ne listelofter overalt, s\u00e5 de gamle pudsede lofter har nok ikke kunnet t\u00e5le at blive gennemv\u00e6det.<\/p>\n

    Thrane solgte huset til en l\u00e6gefamilie fra H\u00f8rsholm, som brugte huset som feriebolig i en periode, men herefter solgte de det til et kollektiv. Der blev holdt en del fester og dyrket hamp i haven, og huset endte hurtigt p\u00e5 tvangsauktion.<\/p>\n

    Det var herefter Charlotte Clason overtog huset. Charlotte, som var svensk f\u00f8dt i 1928, havde det meste af sit liv boet i mindre lejligheder og syntes p\u00e5 sine \u00e6ldre \u00e5r, at det kunne v\u00e6re dejligt med et rummeligt hus. Det m\u00e5 man sige at hun fik – is\u00e6r efter at hun fjernede v\u00e6gge i stueetagen, s\u00e5 man fik den store stue med et \u00e5bent k\u00f8kken og vinduer mod \u00f8st, syd og vest.<\/p>\n

    \u201cJeg har fornyet n\u00e6sten alle vinduer i det store hus, lavet lidt om p\u00e5 ruminddelingen og lagt tr\u00e6gulv i stueetagen. Haven var et vildnis, hvor man ind i mellem kunne finde stauder fra gamle dage. Annekset forbedrer jeg lidt for hvert \u00e5r. Jeg k\u00f8bte blandt andet huset, fordi det store terrassev\u00e6relse p\u00e5 f\u00f8rstesalen forekom mig at v\u00e6re et ideelt arbejdsv\u00e6relse. Den gang arbejdede jeg stadig som scenograf.\u201d<\/em><\/p>\n

    Hun indsatte bl.a. de store pal\u00e6vinduer i gavlen mod syd, som hun havde sikret sig fra Nationalmuseets ombygning i K\u00f8benhavn af ‘Prinsens Pal\u00e6’<\/em>. Hun fik herved s\u00e5 meget lys i stuen, at hun syntes hun kunne sl\u00f8jfe et vindue ud mod vejen. Men til geng\u00e6ld mistede hun noget af udsigten til bakkerne.<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Udsigt til Kongsbjerg (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

    Flemming og Birgit, som overtog huset efter Charlotte i 2003, fik derfor i forbindelse med deres modernisering af k\u00f8kkenet i 2008 retableret et kig op til bakkerne ved at f\u00e5 indsat et lavt, h\u00f8jtsiddende vindue. Inde fra stuen ligner det n\u00e6sten et maleri som bestandigt skifter med lyset og \u00e5rstiderne \u2013 der mangler bare guldrammen!<\/p>\n

    Charlotte modtog velfortjent et diplom fra ‘Foreningen for bygnings- og landskabskultur i M\u00f8n kommune’ for den smukke ombygning og istands\u00e6ttelse af huset.<\/p>\n

    Hun fik 13 gode \u00e5r i huset, indtil hun i 2003 solgte det til Birgit og Flemming for at flytte til Frankrig, hvor hun d\u00f8de i 2018 90 \u00e5r gammel. Fhv. skuespilchef Lone Bastholm skrev i et lille mindeord om Charlotte i Politiken den 14\/7 2018, at hun efter at v\u00e6re blevet assistent for teatermaleren Erik Nordgreen hurtigt var blevet gift med ham, men at hun var st\u00e6rkest som kostumier, hvorom Bastholm skriver: Hun var kompromisl\u00f8s, perfektionist, og hun kunne drive sine medarbejdere til vanvid, fordi hun aldrig gav op, f\u00f8r det helt rigtige udtryk var fundet.<\/em><\/p>\n

    Det g\u00e6lder ogs\u00e5 hendes modernisering af huset i Mandemarke, s\u00e5 det var med god grund at ‘Foreningen for bygnings- og landskabskultur i M\u00f8n kommune’ tildelte hende (og hendes s\u00f8n der var medejer af huset) det diplom som h\u00e6nger i huset med f\u00f8lgende tekst (se den originale ved at klikke her<\/a>):<\/p>\n

    \n

    Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i M\u00f8n Kommune tildeler Ann-Charlotte Clason og Kasper Nordgreen foreningens diplom for \u00e5ret 1991 for en smuk ombygning og istands\u00e6ttelse af ejendommen Busenevej 8 i Mandemarke som godt eksempel p\u00e5 bevaring af vore bygnings- og landskabskultur.<\/p>\n<\/blockquote>\n

    \"8<\/p>\n

    Charlotte Clason havde som scenograf sans for b\u00e5de det rumlige og det \u00e6stetiske, hvilket ogs\u00e5 satte sig spor i haven som hun fik anlagt med buede stier.<\/p>\n

    Hun ses her foran huset i 1992, hvor man kan se de store vinduer, der i bogstaveligste forstand var ‘pal\u00e6vinduer’,<\/em> da de som n\u00e6vnt stammede fra \u2018Prinsens Pal\u00e6\u2019 i K\u00f8benhavn. <\/p>\n

    Det ene af de 4 store vinduer, der vender ud til terrassen mod vest som ikke ses p\u00e5 fotoet her, totalrenoverede Birgit og Flemming selv den f\u00f8rste sommer. Det var et stort projekt med kit og linolie og maling og udskiftning af glas, da de gamle var blevet meget ridsede med tiden, sikkert ogs\u00e5 i forbindelse med nedtagelsen og genops\u00e6tningen. Det kneb derfor med energien til at forts\u00e6tte med de resterende tre fag, som ses bag Charlotte, s\u00e5 de blev senere udskiftet med nye h\u00f8jisolerede termoruder i helt samme stil. I den anledning blev alle husets \u00f8vrige vinduer ogs\u00e5 udskiftet med tidssvarende h\u00f8jisolerede vinduer.<\/p>\n

    Gavlen ses her fra enden af haven i 2005 \u2013 i henholdsvis februar og maj:<\/p>\n

    \"9\"10<\/p>\n

    P\u00e5 ingen af billederne kan man dog se, at haven om sommeren kan ligne en frodig engelsk have. Den ‘vilde’ have er god for de vilde bier (humlebier) og sommerfugle og alle de almindelige fugle. Hvem vil ogs\u00e5 have en ‘tam have’, n\u00e5r den ogs\u00e5 er nemmere at passe som vild? som Flemming sp\u00f8rger.<\/p>\n

    \"Dette<\/a>

    I 2005 s\u00e5 huset s\u00e5ledes ud en dag i februar under en af de sj\u00e6ldne snevintre i Mandemarke<\/p><\/div>\n

    \"Fotoet<\/p>\n

    Vinterfotoet ovenfor ligner det ene af de to fotos fra Mandemarke, der blev medtaget i \u201cM\u00f8n Kulturarvsatlas\u201c som M\u00f8ns Kommune udarbejdede i 2006 i samarbejde med Kulturministeriet. Mandemarke var et af de v\u00e6rdifulde kulturmilj\u00f8er der blev  s\u00e6rligt fremh\u00e6vet. Fotoet ses her til venstre. Der m\u00e5 v\u00e6re noget s\u00e6rligt ved netop det perspektiv, som man ogs\u00e5 kan se p\u00e5 det gamle postkort og maleriet ovenfor.<\/p>\n

    Men tilbage til begyndelsen – for det nuv\u00e6rende hus.<\/a><\/p>\n

    3. Den \u2019nye\u2019 k\u00f8bmandsg\u00e5rd<\/h2>\n

    Den nuv\u00e6rende ejendom blev alts\u00e5 bygget formentlig i 1917 p\u00e5 det sted, hvor den gamle str\u00e5t\u00e6kte blandede landhandel havde ligget indtil den br\u00e6ndte. Arkitektonisk er ejendommen pr\u00e6get af de nye str\u00f8mninger blandt arkitekter p\u00e5 den tid, som lagde v\u00e6gt p\u00e5 god byggeskik og \u00e6stetik. I arkitekt Erica Heyckendorffs beskrivelse af det historiske milj\u00f8 i Mandemarke i ‘M\u00f8n Kulturarvsatlas 2006’, omtales huset som \u201den hvid, ganske statelig, nyklassistisk bygning, som tidligere har v\u00e6ret k\u00f8bmand.\u201d<\/em><\/p>\n

    Ejendommen var opf\u00f8rt af Peter Andreas Petersen<\/a> – link til den lange historie om ham som \u00e5bnes i ny fane. Han blev kaldt PAP<\/strong> efter sine forbogstaver og var gift med Anna Jacobsen, som han som 33-\u00e5rig i 1909 havde giftet sig med. Hun siges ogs\u00e5 at have indbragt penge i \u00e6gteskabet.<\/p>\n

    PAP var en driftig og meget velhavende k\u00f8bmand. Som det fremg\u00e5r af historien om folket\u00e6llingen i 1916<\/a> (\u00e5bnes i ny fane), havde skattev\u00e6senet det \u00e5r indsat oplysninger personernes formue – hvis de havde nogen. Her kan man se, at PAP var en af de mest velhavende i hele Mandemarkes ejerlav – inklusiv g\u00e5rdejerne ned mod Kraneled og \u00d8sters\u00f8en som ellers var de velhavende p\u00e5 den tid. Kun en enkelt af g\u00e5rdejerne var mere formuende end ham.<\/p>\n

    Omregnet til nutidskroner efter Danmarks Statistiks inflationsomregner svarede hans formue i 1916 p\u00e5 32.800 til 1,4 million i dag. S\u00e5 der har v\u00e6ret noget at g\u00f8re godt med, da han skulle bygge det nuv\u00e6rende hus, hvis arkitektur og st\u00f8rrelse ogs\u00e5 afspejler hans \u00f8konomiske status. Ud fra oplysninger om datidens byggeomkostninger, sk\u00f8nnes det at huset den gang har kostet omkring 25.000 kr. at opf\u00f8re.<\/p>\n

    Huset har helt bevidst fra PAP\u2019s side skilt sig ud fra de \u00f8vrige huse i landsbyen og har skullet afspejle hans \u00f8konomiske forhold. Han kom nemlig selv fra sm\u00e5 k\u00e5r og var vokset op i gamle, lavloftede huse. S\u00e5 han har sikkert  ogs\u00e5 selv nydt endeligt at kunne leve i et hus, hvor der var h\u00f8jt til loftet – ca. 2,75 !<\/p>\n

    I forbindelse med udforskningen af Mandemarkes historie har det vist sig, at der i 1914 var udstykket jord fra en gammel g\u00e5rd p\u00e5 Kraneledvej 12, s\u00e5ledes at en s\u00f8n fik markerne nord for vejen. Her opf\u00f8rte han p\u00e5 Kraneledvej 7<\/a> et ganske stateligt stuehus med et boligareal p\u00e5 211 m2<\/sup> (128+83). Det var PAP’s far som p\u00e5 denne m\u00e5de hjalp PAP’s lillebror til at blive g\u00e5rdejer. Dette hus ligner i stil meget det som PAP byggede her i Mandemarke, der dog var noget st\u00f8rre. De to br\u00f8dre har alts\u00e5 p\u00e5 nogenlunde samme tid f\u00e5et opf\u00f8rt ejendomme med en stil og rummelighed, som de har manglet i deres barndom. Har der mon v\u00e6ret en konkurrence mellem br\u00f8drene, siden PAP’s hus var p\u00e5 281 m2<\/sup> (174+107) – en tredjedel st\u00f8rre?<\/p>\n

    PAP var en god forretningsmand og var ogs\u00e5 blandt de f\u00f8rste p\u00e5 M\u00f8n til at f\u00e5 \u2018automobil\u2019 –  endda f\u00f8r godsejeren p\u00e5 Klintholm!<\/p>\n

    Som n\u00e6vnt kom PAP fra sm\u00e5 k\u00e5r, hvad man ogs\u00e5 kan f\u00e5 indtryk af ved at kigge n\u00e6rmere p\u00e5 det gamle familiefoto nedenfor, som formentlig er taget i stuen p\u00e5 farens g\u00e5rd p\u00e5 Kraneledvej 12, der i \u00f8vrigt var v\u00e6sentligt bedre end de huse familien hidtil havde beboet.<\/p>\n

    PAP, som sidder til venstre for faren med fuldsk\u00e6gget, var f\u00f8dt i 1876 og blev som 33-\u00e5rig gift den 19\/11 1909 med den 20-\u00e5rige Anna. Da den lille dreng i hvidt er f\u00f8dt i juli 1909 og bedstemoren p\u00e5 hans h\u00f8jre side der holder ham er f\u00f8dt den 18\/10 1849, er fotoet  formentlig taget i anledning af hendes 60-\u00e5rs f\u00f8dselsdag den 18\/10 1909 – man s\u00e5 \u00e6ldre ud den gang! Da det jo tydeligt var et familiefoto, har PAP ikke haft sin tilkommende kone med, s\u00e5 han sidder mellem sin far og en s\u00f8ster.<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    PAP\u2019s barnebarn har fortalt f\u00f8lgende om fotoet:<\/p>\n

    \n

    Selv om PAP kom fra relativt beskedne k\u00e5r, skulle det selvf\u00f8lgelig ikke forhindre, at man kunne kl\u00e6de sig fint til \u00e6re for fotografen. Faren Anders \u2019T\u00f8mmermand\u2019 Petersen er manden med fuldsk\u00e6gget placeret nummer tre fra venstre i f\u00f8rste r\u00e6kke. Pap sidder til venstre for sin far Anders T\u00f8mmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm. Som noget for tiden ganske us\u00e6dvanligt fik han en g\u00e5rd i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken. (L\u00e6s  n\u00e6rmere i historien om Kraneledvej 12<\/a>, som han allerede ejede ved folket\u00e6llingen i 1901).<\/em><\/p>\n

    I forreste r\u00e6kke fra venstre sidder Paps s\u00f8ster Caroline der senere d\u00f8de i barselsseng. Pap sidder med en terrier p\u00e5 sk\u00f8det ved siden af sin far. Den lille dreng i hvidt er Frederik og Kristines Petersens s\u00f8n. Frederik k\u00f8rte rundt med \u00e6g p\u00e5 M\u00f8n. For\u00e6ldrene til Frederik ses yderst til venstre i bagerste r\u00e6kke.<\/p>\n

    Mor Stine er flankeret af svigerdatteren Johanne, som er gift med Jens bagerst til h\u00f8jre. Sammen har de datteren Eli p\u00e5 sk\u00f8det, Anna med hunden i favnen og bag hende mongolpigen Signe. Ved siden af Jens st\u00e5r broderen Hans og s\u00f8steren Kristine. Kristine fik et barn uden for \u00e6gteskab. Det kastede skam over familien og Kristine blev smidt ud at tjene som sypige, men familien slog ikke h\u00e5nden af hende. P\u00e5 bordet ses billeder af afd\u00f8de sl\u00e6gtninge. Det er hvad der er blevet fortalt af hans barnebarn som har haft det gamle foto.<\/p>\n<\/blockquote>\n

    Alle personerne og deres familiem\u00e6ssige relation er n\u00e6rmere omtalt i en senere historie om Anders Pedersen<\/a> fra 2021, der ogs\u00e5 inddrager oplysninger fra sl\u00e6gtsforskning. (Hvis du kan \u00e5bne f\u00f8lgende LINK til stamtr\u00e6ssiden Geni.com<\/a>, vil du ved at ‘muse over’ hovederne kunne f\u00e5 vist deres navne og komme videre til deres stamdata ved at klikke).<\/span><\/p>\n

    Hvordan ejerforholdene<\/em> egentlig har v\u00e6ret da PAP opf\u00f8rte den nuv\u00e6rende ejendom er ikke helt til at gennemskue, for Klintholm Gods ejede p\u00e5 den tid alle husene i landsbyen – og ejer stadig enkelte huse som lejes ud. Men godset skulle i starten af 1920\u2019erne have haft \u00f8konomiske problemer, som gav PAP mulighed for at k\u00f8be sig til at blive \u2019herre i eget hus\u2019. Man kan undre sig over baggrunden for at PAP \u00e5benbart for egne og konens penge allerede forinden havde bygget det nuv\u00e6rende hus p\u00e5 godsets grund, men der kommer senere en mulig forklaring. Uanset hvordan tingene har h\u00e6ngt sammen, ser man dog af de gamle fotos af k\u00f8bmandsg\u00e5rden – f\u00f8r branden og efter – at der skete et kraftigt l\u00f8ft i bygningsstandarden.<\/p>\n

    Niels Sand\u00f8e, som kom til Mandemarke i 1995, hvor han med sin kone k\u00f8bte Busenevej 15<\/a> som fritidshus, benyttede de f\u00f8rste \u00e5r sine journalistiske evner til at samle informationer om landsbyen og dens historie, som siden blev startgrundlaget for den nuv\u00e6rende hjemmeside for Mandemarke. Han interviewede gamle beboere i landsbyen, som stadig kunne huske og fort\u00e6lle om gamle dage.<\/p>\n

    Anne-Lise Aavang Jensen, som var barnebarn af det gamle k\u00f8bmandspar, samt to andre beboere har fortalt ham om k\u00f8bmandsg\u00e5rden. Kilden til de fleste oplysninger om landsbyen og dens beboere er den allerede omtalte Edith Hemmingsen<\/a>, hvis farfar Jens Peter Hemmingsen<\/a> vi s\u00e5 p\u00e5 det gamle foto fra 1898 i starten. Men ogs\u00e5 Finn Carlsen som fra sin f\u00f8dsel i 1932 til 2004 boede p\u00e5 den gamle firl\u00e6ngede g\u00e5rd i Mandemarkes sydlige del p\u00e5 Busenevej 19<\/a> har bidraget med oplysninger og gamle fotos. (L\u00e6s om hans familie i historien om Emil Carlsson og familien Carlsen<\/a>).<\/p>\n

    De f\u00f8lgende afsnit er hvad der er kommet ud af Niels Sand\u00f8es mange samtaler med disse gamle Mandemarke-beboere.<\/a><\/p>\n

    4. Den f\u00f8rste k\u00f8bmand i den nye k\u00f8bmandsg\u00e5rd<\/h2>\n

    K\u00f8bmand Peter Andreas Petersen<\/a> (link til en senere og udvidet historie om ham) var en velst\u00e5ende mand, der boede i et p\u00e6nt stort hus. I hans butik var der en stor brun disk. I enden af disken var to store firkantede \u00e5bninger, hvor der var sukker i den ene og mel i den anden, som han fik leveret i store s\u00e6kke.<\/p>\n

    I mellemkrigs\u00e5rene var k\u00f8bmandsbutikken ensbetydende med blandede bolsjer. Da Edith Hemmingsen, hvis farfar Jens Peter Hemmingsen boede i Str\u00e6det 4, var barn i tiden lige efter f\u00f8rste verdenskrig kunne man f\u00e5 en hel pose blandede bolsjer for ti \u00f8re. Men man kunne ogs\u00e5 pr\u00f8ve at chance den og bestille for to \u00f8re blandede bolsjer. Nogle gange gav den taktik gevinst i form af nogle bolsjer i et kr\u00e6mmerhus.  \u201cMen han kunne ogs\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 fr\u00e6k, at han gav os to bolsjer med en bem\u00e6rkning om, at s\u00e5 kunne vi bare selv blande dem,\u201d<\/em> erindrer Edith Hemmingsen (f. 24\/8 1912).<\/p>\n

    K\u00f8bmandsbutikken h\u00f8rte i Ediths tidligste barndom under godset. “Men krisen kradsede og Petersen k\u00f8bte sig til en status af selvejende k\u00f8bmand.\u201d<\/em><\/p>\n

    I lighed med stort set alle andre i landsbyen havde k\u00f8bmanden en jordlod p\u00e5 tre til fire t\u00f8nder land op mod bakkerne i retning af Busene. S\u00e5 k\u00f8bmanden var ude og h\u00f8ste sit korn som alle andre. Til geng\u00e6ld havde han lettere ved at f\u00e5 det hjem, da han sammen med Finn Carlsens far, g\u00e5rdejer Hans Christian Carlsen (Busenevej 19<\/a>), og Verner Petersens far ,g\u00e5rdejer Aage Marius Petersen (Busenevej 20<\/a>), var den eneste hesteejer i byen. Og hestene stod opstaldet i den gamle stald som senere blev ombygget til anneks.<\/p>\n

    \"12<\/a>Andre brugte k\u00f8er som tr\u00e6kdyr som Ediths farfar Jens Peter Hemmingsen<\/a> eller trak deres k\u00e6rrer selv. Jens Peter Hemmingsen f. 1840 som ses til venstre, tilh\u00f8rte den gode gamle skomagerstand der leverede h\u00e5ndsyede sko efter m\u00e5l. Det var ham vi s\u00e5 p\u00e5 det gamle foto foran den den gamle k\u00f8bmand.<\/p>\n

    Som den anden mand p\u00e5 M\u00f8n fik k\u00f8bmanden i Mandemarke bil. Da kong Christian X kom til M\u00f8n, var PAP chauff\u00f8r for kongen og godsejeren, mens f\u00f8lget fulgte i PAP’s to \u00e5bne lastbiler, der til anledningen var udstyret med b\u00e6nke i siderne.<\/p>\n

    \n

    \u201cIkke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxik\u00f8rsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som t\u00f8mrer, k\u00f8bmand, chauff\u00f8r og dyrkede roer p\u00e5 sin jordlod i bakkerne. For morfar havde ogs\u00e5 en ko, der kunne forsyne familien med m\u00e6lk,\u201d fort\u00e6ller Edit Hemmingsen.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n

    Broderen Frederik k\u00f8rte ud og indsamlede \u00e6g p\u00e5 hele \u00d8stm\u00f8n med en af PAPs lastbiler. Ude hvor annekset og garagen ligger havde han sin benzinpumpe, hvor man med h\u00e5ndpumpe kunne f\u00e5 l\u00e6nset benzinen over i automobilerne. Dermed blev han ogs\u00e5 indehaver af en af M\u00f8ns f\u00f8rste benzinstationer, da folk begyndte at f\u00e5 biler.<\/p>\n

    Som k\u00f8bmand forstod han sig p\u00e5 kundepleje. \u201cN\u00e5r det var jul fik alle kunder en julekurv. Ris, svesker, sukker og normalt ogs\u00e5 en flaske snaps og en flaske rom l\u00e5 der i kurven. Et stort kr\u00e6mmerhus med brystsukker var der ogs\u00e5. Det var jo den tids slik.\u201d <\/em><\/p>\n

    \"landsbyen_PapMmedB\"<\/p>\n

    Anne-Lise Aavang Jensen er barnebarn af det gamle k\u00f8bmandspar og husker sin mor fort\u00e6lle om livet som barn i k\u00f8bmandsg\u00e5rden. P\u00e5 fotoet er Anne-Lise Aavangs mor Dagmar Elise til h\u00f8jre p\u00e5 sk\u00f8det af moren Anna og flankeret af s\u00f8steren Else.<\/p>\n

    Dagmar Elise skulle k\u00f8re bud for sin far, n\u00e5r hun kom hjem fra den gamle rytterskole<\/a>, og hendes datter fort\u00e6ller om hvad hendes mor har fortalt herom.<\/p>\n

    \u201cAlt blev solgt i l\u00f8s v\u00e6gt dengang. Spegesild var lagt i lage i en t\u00f8nde nede i k\u00e6lderen. En dag blev mor sat til at k\u00f8re sild ud til bonden p\u00e5 Postg\u00e5rden i Busemarke. De blev taget op af t\u00f8nden viklet ind i avispapir og sat p\u00e5 bagageb\u00e6reren.\u201d Da Dagmar Elise n\u00e5ede ud til bonden udbr\u00f8d han: \u2019Jam t\u00f8vs dog wo hav du gjort af sildene?<\/u>\u2019  Dagmar kiggede forskr\u00e6kket p\u00e5 den tomme bagageb\u00e6rer og inds\u00e5 at sildene var r\u00f8get af cyklen p\u00e5 den bumpede sandvej. S\u00e5 blev mor bare sendt tilbage for at samle sildene op. Og s\u00e5 var bonden ellers godt tilfreds. Den slags ting tog man ikke s\u00e5 n\u00f8je dengang.\u201d<\/em><\/p>\n

    Dagmar Elise fortalte aldrig sine for\u00e6ldre om uheldet med sildene, for de kunne v\u00e6re meget strenge. \u201cB\u00f8rnene fik en dukkevogn for\u00e6ret, som de fik besked p\u00e5 at passe godt p\u00e5. En gang glemte de at s\u00e6tte den ind i regnvejr. S\u00e5 faldt hammeren med det samme. Mormor gik over til naboens b\u00f8rn og for\u00e6rede dem dukkevognen. For den skulle d\u00f8trene ikke have, n\u00e5r de ikke kunne passe ordentligt p\u00e5 den.\u201d<\/em><\/p>\n

    Her ses PAP med sin familie.<\/p>\n

    \n

    \"P\u00e5<\/p>\n<\/div>\n

    P\u00e5 billedet fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af d\u00f8trene Dagmar Elise og Else i bagerste r\u00e6kke. I forreste r\u00e6kke sidder hun med Niels p\u00e5 sk\u00f8det, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem b\u00f8rn p\u00e5 billedet bragte Anna Petersen en d\u00f8df\u00f8dt pige til verden.<\/p>\n

    \"landsbyen_Kobmand26\"<\/a>Her ses b\u00f8rnene samlet i g\u00e5rden bag k\u00f8bmandsg\u00e5rden i sommeren 1926.<\/p>\n

    Billedet er formentlig taget p\u00e5 vestsiden af huset inden den nuv\u00e6rende terrasseoverd\u00e6kning og tilbygningen med bryggers blev lavet.<\/p>\n

    I baggrunden ses \u2018det lille hus\u2019.<\/p>\n

    Dagmar Elise st\u00e5r bagerst til venstre ved siden af Else. <\/p>\n

    De tre drenge som ogs\u00e5 s\u00e5s p\u00e5 det yngre foto ovenfor er fra venstre mod h\u00f8jre pigernes br\u00f8dre Niels, Helge og Hans.<\/a><\/p>\n

    5. D\u00f8d og fallit<\/h2>\n

    Anne-Lise Aavang Jensen har fortalt f\u00f8lgende:<\/p>\n

    \u201cMorfar holdt meget af god mad. Selvom l\u00e6gen havde fortalt morfar at han skulle passe p\u00e5, spiste han meget fed mad. De gik jo til familiefester hele tiden. Han d\u00f8de af tarmslyng i 1933. Mormor d\u00f8de af tuberkulose 4. januar 1934.\u201d<\/em><\/p>\n

    Else, som var s\u00f8ster til Anne-Lises mormor, var i mellemtiden blevet gift med arbejdsmand Victor Larsen. Sammen overtog de k\u00f8bmandsbutikken med Dagmar Elise som medhj\u00e6lper.<\/p>\n

    \u201cVictor havde ikke en pind forstand p\u00e5 penge. Han solgte benzin og k\u00f8rte taxi uden folk betalte. Kredit over alle gr\u00e6nser. Det hele endte med en tvangsauktion i midten af trediverne. Det var en stor skam. Victor og moster f\u00f8lte sig som familiens sorte f\u00e5r. Jeg kan huske, at hun gjorde rent oppe p\u00e5 Magleby realskole, da jeg gik der. Dengang var det absolut ikke et attraktivt job. Men vi havde ikke l\u00e6ngere noget med dem at g\u00f8re. Mor og moster var blevet d\u00f8delige uvenner over det, som var sket.\u201d<\/em><\/p>\n

    Alle flyttede de fra Mandemarke efter fallitten. Niels kom i l\u00e6re hos k\u00f8bmanden i Borre. Hans blev ansat hos Kalvehavebanen for senere at havne som stationsforstander i Bogense. Else og Victor flyttede til Magleby. Anne-Lise Aavang flyttede med sine for\u00e6ldre til Vissenbjerg p\u00e5 Fyn.<\/p>\n

    Efter at PAP og hans kone d\u00f8de i 1933\/34 og datteren Elses og hendes mands hurtige fallit omkring 1935, kniber det med lige s\u00e5 detaljerede oplysninger.<\/a><\/p>\n

    6. Anden Verdenskrig<\/h2>\n

    Under 2. verdenskrig var der k\u00f8bmand Sigurd Hansen, som var gift med Petra, som stammede fra S\u00f8nderjylland og derfor kunne tale tysk med de \u00e6ldre, lidt m\u00f8l\u00e6dte tyskere som under krigen var udstationeret p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n, n\u00e5r de kom i forretningen for at k\u00f8be dagligvarer.<\/p>\n

    \u201cJeg kan huske engang, at jeg kom ind i butikken i 1943 med min s\u00f8n Vagn ved h\u00e5nden (f\u00f8dt i 1938). S\u00e5 stod der tre tyske soldater og en af dem tog noget af det forf\u00e6rdelige slik man kunne f\u00e5 under krigen og ville give Vagn det. Jeg tog ham lidt demonstrativt til mig. Men s\u00e5 sagde tyskerne med h\u00e5ndsprog at han hjemme i Tyskland havde tre b\u00f8rn af den, den og den st\u00f8rrelse (angivet med h\u00e5nden), men jeg ved ikke hvor de er. Ja s\u00e5, t\u00e6nkte jeg, lad ham da spise det slik. For de er jo ikke stort bedre stillede end vi andre,\u201d<\/em> siger Edith. (Ovenst\u00e5ende historie harmonerer dog ikke helt med oplysningerne nedenfor fra folket\u00e6llingen den 5\/11 1940, hvor k\u00f8bmand Busk og hans kone er anf\u00f8rt, selv om historien lyder meget plausibel).<\/p>\n

    Men det var ikke alene hos k\u00f8bmanden de tyske soldater kom. If\u00f8lge g\u00e5rdejer Finn Carlsen var det almindeligt, at tyske soldater inden de tog hjem p\u00e5 orlov bankede p\u00e5 hos landm\u00e6nd her p\u00e5 egnen, for at se om de kunne k\u00f8be nogle h\u00f8ns eller andre f\u00f8devarer med hjem. De fleste var if\u00f8lge Finn Carlsen skikkelige folk i 50 \u00e5rs alderen, der ikke virkede s\u00e6rligt motiverede. Omkring et halvt dusin af de tyske soldater var udstationeret p\u00e5 Klintholm Havnevej, der hvor der senere var en minkfarm i en periode. Dengang var der en grusgrav p\u00e5 stedet, og \u00f8verst oppe var der et lille sekskantet skur, hvor de stod d\u00f8gnet rundt og holdt \u00f8je efter allierede flyvere.<\/p>\n

    Krigen gik ikke ubem\u00e6rket hen over Mandemarke. Finn Carlsen kan fra sin barndom huske, hvordan de allierede kastede m\u00e6ngder af stanniol-strimler ned over bakkerne. Form\u00e5let var selvf\u00f8lgelig at drive g\u00e6k med tyskernes radarstation, der l\u00e5 ude ved vandet nogle f\u00e5 hundrede meter fra fyret. Ligeledes var der en del overflyvninger af allierede maskiner p\u00e5 vej til og fra bombetogter.<\/p>\n

    Krigen kr\u00e6vede ingen d\u00f8dsofre p\u00e5 M\u00f8n. Men den tyske soldat Fritz Baumgarten blev s\u00e5ret, da han sammen med en \u00e6ldre kollega stoppede en lastbil med en v\u00e5benladning til modstandsbev\u00e6gelsen. Den danske chauff\u00f8r havde v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e5belig at beslutte sig til en forn\u00f8jelsestur til M\u00f8n inden hans v\u00e5ben skulle afleveres til modstandsfolk i Vordingborg. Tr\u00e6kplastret var den i 1943 ny\u00e5bnede \u2018Dronning Alexandrines Bro\u2019, som de fleste nok kender bedre som \u2018M\u00f8nbroen\u2019. Men h\u00e6ndelsen fandt sted i den anden ende af M\u00f8n.<\/p>\n

    Retsopg\u00f8ret p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n blev meget beskedent. Molly Nielsen, der arbejdede for tyskerne p\u00e5 S\u00f8badet i Klintholm Havn, m\u00e5tte dog lide den tort at blive klippet skaldet og interneret p\u00e5 Havneslottet i Stege umiddelbart efter befrielsen.<\/p>\n

    L\u00e6s ogs\u00e5 historien Pram i Klintholm havn i maj 1945<\/a> eller nogle af de andre historier om Verdenskrigen p\u00e5 M\u00f8n 1940-1945<\/a>.<\/p>\n

    K\u00f8bmandsforretningen blev if\u00f8lge Edith vist nok solgt 2-3 gange efter k\u00f8bmand Busk, inden den lukkede omkring 1970 og hele bygningen blev inddraget til privatbolig.<\/p>\n

    Fru Anker fra Klintholm fort\u00e6ller at hun kom som hjemmehj\u00e6lp hos den sidste k\u00f8bmandskone, som var pukkelrygget. P\u00e5 det sidste var det alene helt almindelige dagligvarer som kunne f\u00e5s i forretningen \u2013 alts\u00e5 \u00f8l, sodavand, sukker, slik og lignende.<\/p>\n

    Men helt frem til slutningen af 60\u2019erne var k\u00f8bmandsbutikken et samlingspunkt i landsbyen. I f\u00f8lge Per Ole Schmidt var der \u2019smugkro\u2019 om l\u00f8rdagen, hvor han selv har nydt flere \u00f8l med de lokale ved den gamle k\u00f8bmandsdisk. Han havde i 1965 havde k\u00f8bt hus p\u00e5 Str\u00e6det 7<\/a>.<\/p>\n

    Ejendommen fungerede alts\u00e5 som k\u00f8bmandsforretning indtil omkring 1970, da \u2019direkt\u00f8r\u2019 Thrane k\u00f8bte det og moderniserede huset og den gamle stald.<\/a><\/p>\n

    7. Hvad de gamle tinglysningsprotokoller kan fort\u00e6lle<\/h2>\n

    Rigsarkivet har digitaliseret M\u00f8ns Herreds Realregister for Magleby Sogn, s\u00e5 man i dag kan finde en oversigt over de \u00e6ldste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 for matr. 30 (link HER<\/a>).<\/p>\n

    De er lidt rodede \u2013 og desv\u00e6rre er de gamle servitutter stort set ul\u00e6selige. Der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet i 1927, hvilken \u2018modernisering\u2019 viste sig at kunne holde i ca. 80 \u00e5r indtil det danske tinglysningssystem blev totalt digitaliseret, i\u00f8vrigt som det f\u00f8rste i verden.<\/p>\n

    Man kan dog se at ejendommen havde v\u00e6ret ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer \u2013 P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius. (Dem kan man l\u00e6se mere om p\u00e5 hjemmesiden undersider om Klintholm Gods, bl.a. historien Om Klintholm Gods og familien Scavenius<\/a>).<\/p>\n

    De gamle \u2018Servituter og andre Byrder\u2019 ser ud til at dreje sig om \u2018Kv\u00e6gtiende\u2019 til Pr\u00e6steg\u00e5rden, som skal \u2018leveres in natural\u2019 for matr. 30 i form af en vis m\u00e6ngde byg, for den gang skulle Mandemarkes beboere p\u00e5 denne m\u00e5de bidrage til pr\u00e6sten i Magleby (l\u00e6s historien om Magleby kirke<\/a>). Tilsvarende har Mandemarkes beboere ogs\u00e5 skullet levere naturalier til skolel\u00e6reren i Den gamle rytterskole<\/a> i Mandemarke, som du kan l\u00e6se om ved at f\u00f8lge linket.<\/p>\n

    F\u00f8rst ved sk\u00f8de af 26. maj 1925 fra Sophus Scavenius blev k\u00f8bmand P.A.Petersen ejer af det hus, som han if\u00f8lge hans efterkommere selv havde f\u00e5et opf\u00f8rt. Hvordan den juridiske konstruktion har v\u00e6ret vides ikke, men noget tilsvarende m\u00e5 ogs\u00e5 have v\u00e6ret g\u00e6ldende, da Sophus Scavenius p\u00e5 Klintholm ved et sk\u00f8de i 1931 \u201coverdrager til Magleby Sogneraad p\u00e5 Magleby Sognekommunes Vegne\u201d matr. 2a af Magleby By og matr. 1 af Mandemark By, \u201cpaa hvilke Jordlodder er opf\u00f8rt nogle K\u00f8beren allerede tilh\u00f8rende Bygninger\u201d. <\/em>Matr. 2a i Magleby er den gamle rytterskole ved Magleby kirke (Klintevej 496A iflg. BBR<\/a>), hvorfor matr. 1 i Mandemarke m\u00e5 have v\u00e6ret den gamle rytterskole p\u00e5 Str\u00e6det 2<\/a>.<\/p>\n

    Indenfor landbohistorien har man et gammelt begreb \u2018superfici\u00e6rf\u00e6ste\u2019<\/em>, som er f\u00e6steforhold, hvor f\u00e6steren ejer bygningerne men f\u00e6ster jorden af godsejeren. Det m\u00e5 have v\u00e6ret noget i den retning der har v\u00e6ret indeholdt i k\u00f8bmandens aftale med godset efter at han opf\u00f8rte det nuv\u00e6rende hus, da den gamle landhandel var nedbr\u00e6ndt. (Der findes en gammel Lov om superfici\u00e6re F\u00e6ste- og Lejeforhold<\/a>, men om den har v\u00e6ret anvendt i PAP’s tilf\u00e6lde vides ikke).<\/p>\n

    I 1934 er d\u00f8dsboet \u201cefter K\u00f8bmand P.A.Petersen og Hustru\u201d blevet skiftet, hvor ejendommen if\u00f8lge tingbogen blev arveudlagt til Else Marie Petersen (den offentlige vurdering var 13.000 kr.).<\/p>\n

    I 1940 tinglystes \u201cSk\u00f8de fra Fru Else Marie Larsen, f. Petersen, til Fabrikant Jens Jochumsen, Fredericia\u201d for en k\u00f8besum af 12.000 kr. (svarende til den offentlige vurdering). Og s\u00e5 er der i 1941 under bel\u00e5ningen omtalt en tinglysning af \u201cSkifteextract for Arv til Jens Erik Vilain Jochumsen\u201d for 17.092 kr. Jens Jochumsen er dog f\u00f8rst d\u00f8d den 29\/8 1956, s\u00e5 han har alts\u00e5 ejet ejendommen, der har v\u00e6ret udlejet, og s\u00f8nnen var tandl\u00e6ge i Haderslev, s\u00e5 han m\u00e5 alts\u00e5 blot have arvet ejendommen og videref\u00f8rt udlejningen.<\/p>\n

    Herefter er oplysningerne overf\u00f8rt til den nye tingbog, men p\u00e5 Statens Arkiver findes kun kopi af tingbogen fra 1987<\/a> og et par \u00e5r frem, da der ikke var plads til mere p\u00e5 den gamle side, hvorfor man kun kan se de aktuelle oplysninger, der blev overf\u00f8rt ved omskrivningen i 1987. Der er s\u00e5ledes et hul i perioden fra 1940 til 1987 med hensyn til tinglysninger, og der er heller ingen i Mandemarke som har fortalt noget om familien Jochumsen, som m\u00e5 formodes bare at have haft ejendommen som en investering.<\/p>\n

    Af det omskrevne blad i tingbogen fremg\u00e5r, at der den 26\/6 1987 blev tinglyst sk\u00f8de fra Eigil Bendtsen (Liselundvej 33, 4791 Borre) og J\u00f8rgen Bendtsen (Kraneledvej 19, 4791 Borre) til 3 personer: Laila Pape Larsen, Lars Andersen og Per Petersen \u2013 for 600.000 kr. Allerede den 22\/1 1988 blev  der tinglyst udl\u00e6g fra Statoil og et par m\u00e5neder efter til TV Huset i Stege, s\u00e5 det har vist knebet for kollektivisterne med at betale deres regninger. Den 10\/4 1989 var ejendommen p\u00e5 tvangsauktion, hvor Nykredit som havde pant i ejendommen m\u00e5tte overtage den som ufyldestgjort panthaver.<\/p>\n

    Den 1\/8 1990 tinglyses sk\u00f8de fra Nykredit til Charlotte Clason for 2\/3 og og Kasper Nordgreen for 1\/3 \u2013 for 460.000 kr. (offentlig vurdering 640.000).<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Det nuv\u00e6rende hus beboere gennem tiden<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n
    F\u00f8r 1917, efter 1901<\/td>\nPeter Andreas Petersen (\u2018PAP\u2019), f\u00f8dt 25\/6 1876, d\u00f8d 1933<\/td>\n<\/tr>\n
    26\/5 1925<\/td>\nTinglyst sk\u00f8de fra Sophus Scavenius til K\u00f8bmand P.A.Petersen<\/td>\n<\/tr>\n
    1934<\/td>\nArveudl\u00e6gssk\u00f8de fra boet efter K\u00f8bmand P.A.Petersen og hustru til datteren Else Marie Petersen<\/td>\n<\/tr>\n
    1933-35<\/td>\nElse Marie Petersen og hendes mand Victor Larsen driver k\u00f8bmandsforretningen.<\/p>\n

    Der er modstridende erindringer om hvorvidt Sigurd og Petra Hansen allerede driver k\u00f8bmandsforretningen i 1930\u2019erne \u2013 og de n\u00e6ste oplysninger tyder ikke p\u00e5 det! <\/td>\n<\/tr>\n

    1940<\/td>\nTinglyses sk\u00f8de fra Else Marie Larsen, f. Petersen, til Fabrikant Jens Jochumsen, Fredericia<\/td>\n<\/tr>\n
    1956<\/td>\nJens Erik Vilain Jochumsen overtager ejendommen efter sin fars d\u00f8d (han d\u00f8r 29\/8 1956)<\/td>\n<\/tr>\n
    (1940-?)<\/td>\nK\u00f8bmand Diderik Busk og Anna Busk driver forretningen i alt fald fra 5\/9 1940, hvor de st\u00e5r p\u00e5 folket\u00e6llingen.<\/p>\n

    De og flere andre som pr\u00f8vede at drive forretningen har alts\u00e5 v\u00e6ret lejere.<\/td>\n<\/tr>\n

    (ca. 1952)<\/td>\nSigurd og Petra Hansen driver k\u00f8bmandsforretningen<\/td>\n<\/tr>\n
    (ca. 1954)<\/td>\nFrede og Herdis Nielsen<\/td>\n<\/tr>\n
    (ca. 1960)<\/td>\nK\u00f8bmand M\u00f8ller<\/td>\n<\/tr>\n
    ca. 1970<\/td>\nFabrikant Thrane (har muligvis k\u00f8bt ejendommen af Jochumsen)<\/td>\n<\/tr>\n
    1984?<\/td>\nL\u00e6gefamilie fra H\u00f8rsholm<\/td>\n<\/tr>\n
    26\/6 1987<\/td>\nTinglysning af sk\u00f8de fra Eigil Bentsen, Kraneledvej 19, og J\u00f8rgen Bentsen, Liselundvej 33 til: Laila Pape Larsen, Lars Andersen og Per Petersen for 600.000. Kollektivet ender p\u00e5 tvangsauktion 5\/4 1989.<\/td>\n<\/tr>\n
    5\/4 1989<\/td>\nTvangsauktion til Nykredit for 490.000<\/td>\n<\/tr>\n
    1\/4 1990<\/td>\nCharlotte Clason og Kasper Nordgreen k\u00f8ber ejendommen af Nykredit for 460.000<\/td>\n<\/tr>\n
    1\/12 2003<\/td>\nBirgit og Flemming Deleuran for 1.600.000 excl. indbo m.m.<\/td>\n<\/tr>\n
    1\/3 2022<\/td>\nVictoria Bjerregaard og Mads Brink Laursen.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
    .<\/a><\/h6>\n

    8. Senere tilf\u00f8jelse om hvad folket\u00e6llingerne kan oplyse<\/h2>\n

    (Se ogs\u00e5 senere opsummering i sidste afsnit Afslutning).<\/p>\n

    Efter at stort set alle folket\u00e6llinger fra 1787 til 1940 er lagt p\u00e5 hjemmesiden, er det blevet muligt at f\u00f8lge familierne langt tilbage, hvis de h\u00f8rer til de mange, som blev boende indenfor det sn\u00e6vre omr\u00e5de som hedder \u201cMandemarke By ejerlav\u201d<\/em>. Det g\u00e5r fra Klinteskoven og landsbyen Mandemarke ned til \u00d8sters\u00f8en og gr\u00e6nser op til ejerlavet for Busene p\u00e5 den \u00f8stlige side og  ejerlavet for Busemarke p\u00e5 den vestlige side (se kort over ejerlavet<\/a>).<\/p>\n

    Den seneste folket\u00e6lling som er offentligt tilg\u00e6ngelig er pr. 5\/11 1940, <\/strong>da offentlighedsloven kr\u00e6ver at der er g\u00e5et 75 \u00e5r, s\u00e5 da den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1945 blev makuleret efter endt brug, m\u00e5 vi vente nogle \u00e5r endnu p\u00e5 den n\u00e6ste fra 1950 (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n
    Overgaard Diderik Busk<\/td>\n23\/7 1893<\/td>\nHolstebro<\/td>\nHusfader, K\u00f8bmand kolonial<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna Elisabeth Busk<\/td>\n6\/12 1895<\/td>\n Frederitcia (!)<\/td>\nHustru, hj\u00e6lper i butikken<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Af skemaet fremg\u00e5r, at de var blevet gift 27\/3 1929 og ikke havde nogen b\u00f8rn.<\/p>\n

    Den foreg\u00e5ende folket\u00e6lling i 1930<\/strong> har v\u00e6ret gengivet ovenfor og svarede fuldst\u00e6ndigt til den i 1925<\/strong>.<\/p>\n

    S\u00e5 er vi n\u00e5et tilbage til folket\u00e6llingen i 1916<\/strong> som ogs\u00e5 har v\u00e6ret omtalt, fordi skattev\u00e6senet her for f\u00f8rste og eneste gang forsynede folket\u00e6llingsskemaerne med oplysning om personernes indkomst og eventuel formue – de to sidste kolonner til h\u00f8jre:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
    Peter A. Petersen<\/td>\n25\/6 1876<\/td>\nK\u00f8bmand og Landbruger<\/td>\n        5.150<\/td>\n     33.200<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna Petersen<\/td>\n12\/5 1889<\/td>\nHustru<\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Else Petersen<\/td>\n16\/11 1911<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Dagmar Petersen<\/td>\n7\/9 1913<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    A(\u2026?) Henriksen<\/td>\n3\/10 1892<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\n  400<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Indkomst- og formueoplysningerne hele Mandemarke er n\u00e6rmere omtalt i historien \u2018Indkomst- og formueforhold i 1916\u2019<\/em><\/a>, hvorfra f\u00f8lgende om PAP skal gengives:<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1906<\/em> var han som 30-\u00e5rig allerede k\u00f8bmand og havde en medhj\u00e6lper og en husholderske. Det har v\u00e6ret i den gamle landhandel p\u00e5 Busenevej 8 f\u00f8r den br\u00e6ndte og han opf\u00f8rte den nuv\u00e6rende ejendom. Han var endnu ikke var gift, men det blev han i 1909 med Anna Petersen (f. 12\/5 1889). Det fort\u00e6lles at hun indbragte penge i \u00e6gteskabet.<\/p>\n

    I 1916<\/em> (jfr. ark 57) havde de f\u00e5et deres f\u00f8rste b\u00f8rn, Else (f. 16\/11 1911) og Dagmar (f. 7\/9 1913), og de havde den 23-\u00e5rige Anna ansat som \u2019Tjenestetyende\u2019. Det har der sikkert v\u00e6ret brug for \u2013 ogs\u00e5 til at skulle tage sig af sm\u00e5b\u00f8rnene \u2013 for selv om Anna kun st\u00e5r omtalt som husmoder har hun naturligvis ogs\u00e5 arbejdet i k\u00f8bmandsforretningen. Og de havde jo ogs\u00e5 et stykke jord som skulle passes.<\/p>\n

    Et af PAP\u2019s b\u00f8rneb\u00f8rn har mange \u00e5r senere fortalt (gengivet under historierne om ham og om Busenevej 8), at han havde giftet sig til lidt penge ved \u00e6gteskabet med Anna, og at han derudover havde ry for at v\u00e6re meget flittig og en driftig forretningsmand.  “Morfar var en flittig mand, der arbejdede som t\u00f8mrer, k\u00f8bmand, chauff\u00f8r og dyrkede roer p\u00e5 sin jordlod i bakkerne. For morfar havde ogs\u00e5 en ko, der kunne forsyne familien med m\u00e6lk.\u201d <\/em><\/p>\n

    Ligningsmyndighederne har i 1916 ansat PAP\u2019s indkomst til 5.150 kr. og formuen til 33.200 kr. Det lyder m\u00e5ske ikke af s\u00e5 meget, men han var faktisk en af de mest formuende i Mandemarke, og han havde en indkomst svarende til mange af de store g\u00e5rdm\u00e6nd i omr\u00e5det. Med nutidige \u00f8jne virker det helt grotesk, at han blev p\u00e5lignet skat til staten p\u00e5 145,90 kr. og til kommunen p\u00e5 96,66 kr. Det var b\u00e5de indkomstskat og formueskat! Indkomsten for hans tjenestepige var i \u00f8vrigt 400 kr. \u00e5rligt, hvoraf hun skulle betale 3,40 kr. i skat til kommunen.<\/p>\n

    Det er naturligvis vanskeligt at omregne indkomst og formue i 1916 til nutidskroner, men som der st\u00e5r i historien om dette:<\/p>\n

    Mandemarkes k\u00f8bmand p\u00e5 Busenevej 8 var den mest velhavende i selve landsbyen med en formue p\u00e5 n\u00e6sten 1,4 million i nutidskroner og skulle af en indkomst svarende til 215.000 betale ca. 13.000 i skatter. (Faktisk var han den n\u00e6st rigeste af hele ejerlavets befolkning p\u00e5 250 personer, se her<\/a>).<\/p>\n

    Men lad os g\u00e5 l\u00e6ngere tilbage i historien om PAP og hans forf\u00e6dre. Ved folket\u00e6llingen i 1906<\/strong>, s\u00e5 forholdene s\u00e5ledes ud (sidste husstand p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n
    Peter Andreas Pedersen<\/td>\n25\/6 1876<\/td>\nUgift<\/td>\nHusfader K\u00f8bmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Jens J\u00f8rgen Pedersen<\/td>\n13\/12 1877<\/td>\nUgift<\/td>\nMedhj\u00e6lper<\/td>\n<\/tr>\n
    Marie Kristine Pedersen<\/td>\n28\/9 1880<\/td>\nUgift<\/td>\nHusholderske<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Her har han en n\u00e6sten j\u00e6vnaldrende medhj\u00e6lper Jens J\u00f8rgen Pedersen, om hvem man af kirkebogen<\/a> ved hans d\u00f8d som 37-\u00e5rig den 16\/3 1915 kan se, at han var s\u00f8n af Anders Pedersen og Kirstine J\u00f8rgensen. Medhj\u00e6lperen var alts\u00e5 PAP\u2019s lillebror, ham som senere opf\u00f8rte huset p\u00e5 Kraneledvej 7<\/a> i samme stil som det PAP opf\u00f8rte! <\/p>\n

    Husholdersken Marie Kristine Pedersen viser sig at v\u00e6re en lilles\u00f8ster til PAP. Ved folket\u00e6llingen 1\/2 1890, som ikke er lagt p\u00e5  hjemmesiden, var hun anf\u00f8rt som 9-\u00e5rig i familie nr. 5 som det tredje barn efter PAP. Ved folket\u00e6llingen i 1901 findes hun ikke i Mandemarke, s\u00e5 der har hun v\u00e6ret ude at tjene, og den 19\/12 1902 blev hun gift som 22-\u00e5rig. Som 35-\u00e5rig fik hun i \u00f8vrigt tvillinger i Fanefjord sogn og d\u00f8de som 85-\u00e5rig i Hjertebjerg i 1966.<\/a><\/p>\n

    9. Hvad sl\u00e6gtsforskning og \u00e6ldre folket\u00e6llinger kan fort\u00e6lle<\/h2>\n

    Det f\u00f8lgende er blevet et temmelig n\u00f8rdet afsnit. S\u00e5 m\u00e5ske vil du have lyst til at springe ned til n\u00e6ste afsnit ved at klikke HER<\/a>?<\/p>\n

    Af oplysningerne i kirkebogen fra 1915 i forbindelse med Jens J\u00f8rgens d\u00f8d kan man se, at for\u00e6ldrene ved hans f\u00f8dsel i 1877 boede p\u00e5 \u2018Klintholm Bjergmark<\/em>\u2018 og at Jens J\u00f8rgen senere er blevet gift med en Johanne Pedersen.<\/p>\n

    Ved s\u00f8gning efter \u2018Klintholm Bjergmark\u2019 p\u00e5 Google er bl.a. fundet et link til f\u00f8lgende oplysninger<\/a> p\u00e5 den enorme stamtr\u00e6sside Geni.com om Peter Andreas Pedersen med links til personernes stamblade:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    \n

    Peter Andreas Pedersen<\/h4>\n<\/td>\n<\/tr>\n

    F\u00f8dselsdag:<\/td>\n
    F\u00f8dselssted:<\/td>\nKlintholm Bjergmark, Magleby, M\u00f8n , Pr\u00e6st\u00f8<\/td>\n<\/tr>\n
    D\u00f8d<\/td>\n04. januar 1933 (56)
    \nStege Sygehus, M\u00f8n, Pr\u00e6st\u00f8<\/td>\n<\/tr>\n
    Begravet i:<\/th>\nMagleby kirkeg\u00e5rd, M\u00f8n, Pr\u00e6st\u00f8<\/td>\n<\/tr>\n
    N\u00e6rmeste familie:<\/th>\nS\u00f8n af Anders Pedersen, M<\/a> og Ane Kirstine Pedersen<\/a>
    \nHusbond til     Anna Petersen<\/a>
    \nFar til     Else Marie Larsen<\/a>; Dagmar Elise Bech<\/a>; Astrid Margrethe Pedersen<\/a>; Hans Christian B\u00f8tner Pedersen<\/a>; Helge Marinus Pedersen<\/a>; og Niels Arne Pedersen<\/a><\/span>
    \nBror til     Jens J\u00f8rgen Pedersen<\/a>; Frederik Pedersen<\/a>; Marie Kirstine Pedersen<\/a>; Christian Valdemar Pedersen<\/a>; Sidse Caroline Hansen<\/a>; Hans Christian Pedersen<\/a>; Niels Pedersen<\/a>; Niels Pedersen<\/a>; Anne Martine Pedersen<\/a> og Nielsine Elmine Pedersen<\/a><\/span><\/span><\/td>\n<\/tr>\n
    Besk\u00e6ftigelse<\/td>\nK\u00f8bmand<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Der er alts\u00e5 nogen som p\u00e5 stamtr\u00e6s-hjemmesiden Geni.com har indsamlet oplysninger fra de gamle kirkeb\u00f8ger, der systematisk opstillet belyser familie relationerne langt tilbage. <\/p>\n

    PAP\u2019s mor viser sig at v\u00e6re 6*tipoldebarn til Niels Frandsen Bruun<\/a>, alts\u00e5 9 sl\u00e6gtsled tilbage. Han var pr\u00e6st ved Magleby Kirke fra 1611 til sin d\u00f8d som 92-\u00e5rig i januar 1670, som du kan l\u00e6se interessante oplysninger om ved at klikke HER<\/a>.<\/p>\n

    PAP\u2019s far er 4*tipoldebarn af Gyde Levine Hansdatter Schytte<\/a> som formentlig var f\u00f8dt i Mandemarke 22\/1 1689, hvor hun i alt fald d\u00f8de som 60-\u00e5rig den 28\/11 1749. Hun er forfader \u2013 \u2018formoder\u2019 \u2013 til rigtig mange p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n, og det kommer der senere en historie om.<\/p>\n

    Folket\u00e6llingen i 1901 <\/strong>(originalt skema<\/a>) \u2013 fra den gang fotoet af den gamle k\u00f8bmandsg\u00e5rd som indledte denne lange historie om huset er taget:<\/p>\n\n\n\n\n
    Niels Peter Nielsen<\/td>\n28\/2 1877<\/td>\nHusfader<\/td>\nHandelsbestyrer<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna Nielsen<\/td>\n11\/2 1874<\/td>\nSl\u00e6gtning<\/td>\nHusholderske<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Niels Peter Nielsen som n\u00e6vnes p\u00e5 skemaet er kun \u2018Handelsbestyrer\u2019, og det fremh\u00e6ves i en ekstra kolonne at han arbejder for \u2018P. Nielsen K\u00f8bmand\u2019<\/em>. P\u00e5 forsiden p\u00e5 skemaet er det anf\u00f8rt, at ejeren af matr. 30 er Niels P. Nielsen. Da ejendommen p\u00e5 det tidspunkt stadig ejes af Klintholm Gods, m\u00e5 det v\u00e6re lejerens navn som er anf\u00f8rt \u2013 alts\u00e5 den k\u00f8bmand P. Nielsen, som Niels Peter Nielsen er handelsbestyrer for. <\/p>\n

    Man kunne forestille sig at den 24-\u00e5rige Niels Peter har arbejdet for sin far P. Nielsen, og det bekr\u00e6ftes af folket\u00e6llingen i 1880<\/strong>, hvor den senere handelsbestyrer Niels Peter Nielsen findes som barn i en meget stor familie p\u00e5 en g\u00e5rd (link til originalt skema<\/a> \u2013 nederst og forts\u00e6tter n\u00e6ste side):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Peder Nielsen<\/em><\/td>\n42<\/td>\n1838<\/td>\nHusfader, Gaardforpagter<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
    Ane Marie Jensen<\/td>\n35<\/td>\n1845<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Jens Peter Nielsen [udvandrer i 1888 til Councill Bluffs, Iowa, USA \u2013 nr. 35 p\u00e5 liste<\/a>]<\/td>\n11<\/td>\n1869<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Peder Nielsen [tilf. p\u00e5 original liste: \u201cUden forstandsevner (Idioter)\u201d]<\/td>\n9<\/td>\n1871<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna Kirstine Nielsen <\/em>[udvandrer i 1891 til Councill Bluffs, Iowa, USA \u2013 nr. 43 p\u00e5 listen]<\/td>\n5<\/td>\n1875<\/td>\nderes Datter<\/td>\n<\/tr>\n
    Niels Peter Nielsen<\/em> <\/em> (blev konfirmeret 5\/4 1891 i Magleby Kirke, nr. 10 i Kirkebogen<\/a>: f\u00f8dt 24\/2 1877)<\/td>\n2<\/td>\n1878<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
    Sidse Nikoline Nielsen<\/td>\n0<\/td>\n1880<\/td>\nderes Datter<\/td>\n<\/tr>\n
    Inger Katrine Jensen<\/td>\n25<\/td>\n1855<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
    Eline Kirstine Andersen<\/td>\n15<\/td>\n1865<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Nielsen<\/td>\n17<\/td>\n1863<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Peder Nielsen, som er forpagter af  en g\u00e5rd, har alts\u00e5 s\u00f8nnen Niels Peter Nielsen p\u00e5 2, som det fremg\u00e5r af kirkebogens oplysninger ved hans konfirmation netop har samme f\u00f8dselsdato, som handelsbestyreren i 1901.<\/p>\n

    Peder Nielsen er i 1901 stadig g\u00e5rdmand eller forpagter p\u00e5 Skansevej 1, men har alts\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt mellem 1880 og 1901 indg\u00e5et lejeaftale med godset vedr\u00f8rende Busenevej 8 for at drive k\u00f8bsmandsforretning og give s\u00f8nnen Niels Peter mulighed for i 1901 at v\u00e6re handelsbestyrer af den gamle  str\u00e5t\u00e6kte landhandel, som denne lange historie blev indledt med et foto af fra omkring 1898. <\/p>\n

    Som det fremg\u00e5r af de indsatte tilf\u00f8jelser til folket\u00e6llingen i 1880 ovenfor, udvandrede to af g\u00e5rdmandens b\u00f8rn til USA som s\u00e5 mange andre fra \u00d8stm\u00f8n p\u00e5 den tid. I 1888 udvandrede s\u00f8nnen Jens Peter i 1888 til Councill Bluffs, Iowa, USA , og et par \u00e5r senere i 1891 sluttede hans 6 \u00e5r yngre lilles\u00f8ster sig til ham. I historien om Udvandrerne<\/a> her p\u00e5 hjemmesiden, kan du l\u00e6se mere om de mange som p\u00e5 den tid der fors\u00f8gte lykken – og muligheden for at fors\u00f8rge sig selv og deres familier – ved at udvandre.<\/p>\n

    Da en bror imellem de to s\u00f8skende if\u00f8lge skemaet var rubriceret som: \u201cUden forstandsevner (Idioter)\u201d, har det \u00e6ldste barn de havde tilbage  herefter v\u00e6ret Niels Peter som i 1901 var 24.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1901<\/strong> er Peder Nielsen selv stadig g\u00e5rdmand p\u00e5 Skansevej 1<\/em><\/a> (matrikelnr. 17 er angivet p\u00e5 forsiden til det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Peder Nielsen<\/td>\n11\/6 1837<\/td>\nHusfader<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Ane Marie Jensdatter<\/td>\n8\/11 1844<\/td>\nHusmoder<\/td>\n(gift 1867, 5 levende b\u00f8rn, 4 d\u00f8de)<\/td>\n<\/tr>\n
    Sidse Nikoline Nielsen<\/td>\n14\/2 1883<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Marius Laurits Nielsen<\/td>\n4\/8 1890<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Kristian Frederik Hansen<\/td>\n1\/6 1876<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Karl<\/td>\n<\/tr>\n
    Frederik Larsen<\/td>\n12\/12 1888<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Dreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Af skemaet fremg\u00e5r at familien har f\u00e5et 5 b\u00f8rn og mistet 4. N\u00e5r de har mistet 4 b\u00f8rn, og af de 5 levende er 1 \u00e5ndssvag og 2 er udvandret, kan man godt forestille sig, at Peder Nielsen har \u00f8nsket at g\u00f8re meget for at holde p\u00e5 s\u00f8nnen Niels Peter, og give ham mulighed for at v\u00e6re handelsbestyrer i Mandemarke i stedet for at udvandre!<\/p>\n

    Niels Peter som var f\u00f8dt i 1877 er alts\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt sikkert ikke ret lang tid f\u00f8r 1901, hvor han har v\u00e6ret 24 blevet handelsbestyrer i den gamle landhandel p\u00e5 Busenevej 8. Om Peder Nielsen selv virkelig har v\u00e6ret k\u00f8bmand som det blev anf\u00f8rt p\u00e5 skemaet, er ikke s\u00e6rligt sandsynligt n\u00e5r han b\u00e5de i 1880 og 1901 var forpagter\/g\u00e5rdmand som tidligere  kaldtes \u2018f\u00e6stebonde\u2019. L\u00e6s mere om familien p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1<\/a>.<\/a> <\/a><\/p>\n

    10. Om de f\u00f8rste k\u00f8bm\u00e6nd \u2013 og om Hans Christian Klintholm<\/h2>\n

    Lad os efter dette afsnit se p\u00e5 beboerne i huset p\u00e5 Busenevej 8, og starte med at gentage folket\u00e6llingen i 1901 <\/strong>(originalt skema<\/a>) fra afsnittet ovenfor \u2013 fra den gang fotoet af den gamle k\u00f8bmandsg\u00e5rd som indledte denne lange historie om huset er taget:<\/p>\n\n\n\n\n
    Niels Peter Nielsen<\/td>\n28\/2 1877<\/td>\nHusfader<\/td>\nHandelsbestyrer<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna Nielsen<\/td>\n11\/2 1874<\/td>\nSl\u00e6gtning<\/td>\nHusholderske<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Her omtales den 24-\u00e5rige Niels Peter som ‘handelsbestyrer’, s\u00e5 han har alts\u00e5 passet  den gamle blandede landhandel. Men du m\u00e5 l\u00e6se det foreg\u00e5ende afsnit, hvis du vil vide mere (hvis du sprang det over).<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1880<\/strong> omtales en enkemand Jacob Hansen som \u2018Kj\u00f8bmand\u2019<\/em> (originalt skema, familie i Hus 3<\/a>) med tilf\u00f8jede links til personerne p\u00e5 stamtr\u00e6ssiden Geni.com:<\/p>\n\n\n\n\n\n
    Jacob Hansen<\/a><\/td>\n54<\/td>\n1826<\/td>\nHusfader, Kj\u00f8bmand<\/em> (enkemand)<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Kristian Hansen<\/em><\/a><\/td>\n19<\/td>\n1861<\/td>\nhans S\u00f8n, Handelsbetjent<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
    Ane Kirstine Hansen<\/a><\/td>\n15<\/td>\n1865<\/td>\nhans Datter, Husbestyrerinde<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Jacob Hansen d\u00f8r den 27\/11 1894 i Mandemarke. Som der st\u00e5r i kirkebogen: “69 \u00e5r gammel, Detailhandler i Mandemark, Enkemand efter Ane Sofie Hemmingsen, S\u00f8n af Husmand Hans Christian S\u00f8rensen og Hustru Johanne J\u00f8rgensdatter, f\u00f8dt i Mandemark”<\/em> (jfr. kirkebog #19<\/a>).<\/p>\n

    Det er nok herefter g\u00e5rdmand Peder Nielsen fra Skansevej 1 er tr\u00e5dt til, for som \u2018k\u00f8bmand\u2019 at give arbejde til sin s\u00f8n Niels Peter som handelsbestyrer.<\/p>\n

    Der er kommet sp\u00e6ndende oplysninger frem takket v\u00e6re et oldebarn til s\u00f8nnen Hans Kristian Hansen, som er opkaldt efter sin bedstefar, jfr. kirkebogen ved hans fars d\u00f8d. Susie Thranegaard googlede sig i marts 2021 frem til historien p\u00e5 hjemmesiden her. Hun har fortalt at hendes farmor Maria Hansen var datter af k\u00f8bmandens s\u00f8n Hans Kristian Hansen, som i 1880 var 19 \u00e5r og arbejdede handelsbetjent.<\/p>\n

    Han var f\u00f8dt i Mandemarke den 22\/10 1860 af \u201cHusmand og V\u00e6ver Jacob Hansen og Hustru Ane Sophie Hemmingsdatter\u201d. Han blev d\u00f8bt Hans Christian Hansen men fik mange \u00e5r senere ved Kongelig bevilling af 25\/4 1903 tilladelse til \u00e6ndre sit efternavn fra Hansen til Klintholm<\/em>, jfr. kirkebog<\/a>, b\u00e5de for sig selv og sin familie!<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1880 var han formentlig handelsbetjent i Klintholm Havn, hvor b\u00e5de skibsprovianteringen og kornmagasinet p\u00e5 den tid blev bygget. Indtil 1925 var der forskellige forpagtere af skibsprovianteringen, som ind imellem stod tom, da havnen ikke var s\u00e5 rentabel som \u00f8nsket p\u00e5 grund af d\u00e5rlig vedligeholdelse og sparepolitik. Da havnen kom p\u00e5 kommunale h\u00e6nder, var der blot 5 huse i Klintholm Havn.<\/p>\n

    Hans Christian Hansen var en af de f\u00f8rste forpagtere af skibsprovianteringen og endte med at blive en st\u00f8rre k\u00f8bmand end hans far havde v\u00e6ret i Mandemarke. Hans Christian blev betegnet som stork\u00f8bmand, da han ogs\u00e5 handlede med korn og foderstoffer, og desuden byggede han en k\u00f8bmandshandel i Magleby. (Du kan l\u00e6se mere om Skibsprovianteringens historie, indtil den godt 100 \u00e5r senere br\u00e6ndte, ved at klikke HER<\/a>).<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    I 1894 opsagde han forpagtningen for at s\u00f8ge nye gr\u00e6sgange, men han m\u00e5 dog stadig have boet i Klintholm Havn i 1898, hvor han fik sit n\u00e6stsidste barn, mens det sidste blev f\u00f8dt i Kerteminde p\u00e5 Fyn.<\/p>\n

    Han forts\u00e6tter dog videre til K\u00f8benhavn og et mere interessant arbejde og en finere titel. Han ender nemlig med at overtage \u2018Niiendams Sukkerhus\u2019.<\/em><\/p>\n

    Det var et fint gammelt firma, som havde den afbildede reklame i \u201cKatalog over Den Nordiske Industri og Kunst Udstilling i Ki\u00f6benhavn<\/strong> 1872\u2033.<\/em> Den er alts\u00e5 fra ca. 30 \u00e5r f\u00f8r hans overtagelse af firmaet omkring 1902, som vist i \u00f8vrigt blev videref\u00f8rt af to s\u00f8nner til i alt fald 1950.<\/p>\n

    I forbindelse med overtagelsen af  dette gamle, velrenommerede firma skifter han navn for sig og sin familie, men inden vi kommer til det, skal vi lige have ham til at blive gift og stifte familie. I 1887 kan man af kirkebogen for Skt. Stefans Sogn i K\u00f8benhavn se, at han blev gift den 11\/6 1887 (jfr. kirkebog<\/a> #87): \u201cUngkarl Kj\u00f8bmand Hans Christian Hansen, 26 M\u00f8en, og Frk. Anna Marie Jensen 22, N\u00f8rrebrogade 92, 1.\u201d<\/em> Forloverne var en betjent og en barber, og s\u00e5 er der til sidst tilf\u00f8jet: \u201cKongebrev af 10\/6 1887.\u201d <\/em>Kongebrev kan v\u00e6re udtryk for dispensation af mange grunde (jfr. Wikipedia<\/a>), men det  er ikke til at gennemskue hvorfor kongebrev har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt. Hans 22-\u00e5rige kone omtales ganske vist som \u2018Frk.\u2019, hvor de \u00f8vrige kvinder normalt omtaltes som \u2018Jfr.\u2019 (dvs. jomfru), \u2018Ugift\u2019 eller \u2018Pigen\u2019.  Det kan dog ikke have noget at g\u00f8re med hendes \u2018fr\u00f8kenstand\u2019, for en m\u00e5ned f\u00f8r er en 28-\u00e5rig \u2018Fr\u00f8ken\u2019 blevet gift uden kongebrev. Da Anna Marie stammede fra Askeby i Fanefjord sogn p\u00e5 M\u00f8n og Hans Christian formentlig p\u00e5 det tidspunkt har boet i Klintholm Havn, har dispensationen nok bare blot drejet sig om indg\u00e5elsen af \u00e6gteskab i et andet sogn end  det som bruden Anna Marie h\u00f8rte til. Fra 1888 til 1900 fik de 7 b\u00f8rn, de f\u00f8rste 6 i Klintholm Havn, det sidste i Kerteminde p\u00e5 Fyn.<\/p>\n

    Ved Kongelig Bevilling af 25\/4 1903 fik han alts\u00e5 tilladelse for sig og sin familie til at b\u00e6re navnet Klintholm<\/em> (jfr. senere tilf\u00f8jelse i kirkebogen fra hans d\u00e5b<\/a> #23). Selv om han alts\u00e5 har forladt M\u00f8n, har han beholdt noget ved at tage efternavnet Klintholm<\/strong>, for det var jo Klintholm Gods han tog navn efter. Det ville sikkert have \u00e6rgret den gamle godsejer Carl Scavenius, som i 1878 havde startet opf\u00f8relsen af Klintholm Havn, der skulle fungere som udskibningshavn for godsets leverancer af bl.a. kridt til is\u00e6r Tyskland. P\u00e5 havnen opf\u00f8rte han b\u00e5de pakhus, skibshandel og kro, hvor pakhuset stadig st\u00e5r der.<\/p>\n

    Carl Scavenius havde selv sit eget familienavn \u2018Scavenius\u2019<\/em> fra Jacob Br\u00f8nnum Scavenius, som k\u00f8bte Klintholm Gods i 1798. Han var nemlig f\u00f8dt i Skagen i 1749 som s\u00f8n af handelsmand Peder Christensen Br\u00f8nnum eller <\/i>Br\u00f8ndum, og havde sikkert bare v\u00e6ret d\u00f8bt \u2018Pedersen\u2019 \u2013 eventuelt med tilnavnet Br\u00f8nnum. Men han kaldte sig senere Scavenius, som er latiniseret for Skagbo.<\/p>\n

    Familien p\u00e5 Klintholm Gods ville n\u00e6ppe have \u00f8nsket, at nogen senere tog navnet Klintholm, men p\u00e5 det tidspunkt var den gamle godsejer Carl Scavenius d\u00f8d. Hans enke videref\u00f8rte herefter i mange \u00e5r driften af godset til sidst med s\u00f8nnen Sophus Scavenius som godsforvalter, indtil han i 1918 overtog godset. Om godsejerfamilien kunne have modsat sig at nogen tog navnet Klintholm, vides ikke.<\/p>\n

    \n
    \"\"<\/a>

    Grosserer H. C. Klintholms familiegravsted<\/p><\/div>\n<\/div>\n

    For at afrunde historien om den gamle k\u00f8bmandss\u00f8n fra Mandemarke skal n\u00e6vnes, at  Hans Christian Klintholm d\u00f8de som 68-\u00e5rig den 18\/10 1929 p\u00e5 Kommunehospitalet i K\u00f8benhavn, og at han blev begravet p\u00e5 Hellerup Kirkegaard (jfr. kirkebog #27a<\/a>). Familiegravstedet ses her.<\/p>\n

    Link til stamtr\u00e6ssiden Geni.com giver indblik i liv og familieforhold for Hans Christian Klintholm<\/a>. Her kan man ogs\u00e5 se hans s\u00f8n Oscar Jakob Klintholm<\/a>, f\u00f8dt i 1895, i 1926 blev gift med Mitzi Otha Alice O\u2019Fredericks<\/a>, som blev den f\u00f8rste kvindelige filminstrukt\u00f8r i Danmark. I opslaget om hende p\u00e5 Wikipedia<\/a> (med tilh\u00f8rende links), kan man l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

    Hun havde i 1922 startet et filmselskab sammen med skuespilleren Johannes Meyer<\/a> og fungerede siden hen som assistent for den ber\u00f8mte filminstrukt\u00f8r Lau Lauritzen junior<\/a>. Alice O\u2019Fredericks debuterede som instrukt\u00f8r i 1934 med Ud i den kolde sne<\/a><\/i> i et samarbejde for filmselskabet Palladium og senere ASA filmstudierne. Hun var dermed Danmarks f\u00f8rste kvindelige filminstrukt\u00f8r. F\u00f8rst i et samarbejde med Lau Lauritzen junior<\/a>, senere som eneinstrukt\u00f8r fra 1943. Hun vil dog nok mest blive husket for sine Morten Korch<\/a>-film og Far til fire<\/a><\/i>-film i 1950\u2019erne. I begge tilf\u00e6lde var det en meget stor succes med de meget folkelige historier fra det meste af landet. Filmatiseringen af De r\u00f8de heste<\/a><\/i> blev en af danmarkshistoriens st\u00f8rste biografsucceser med omkring 2,3 millioner solgte billetter (tallet er et estimat, der eksisterer ingen officiel opg\u00f8relse).<\/p>\n

    Men tilbage til historien om Hans Christians familie i Mandemarke. <\/p>\n

    Hans far Jacob Hansen findes ogs\u00e5 ved folket\u00e6llingen 20 \u00e5r tidligere den 1. februar 1860, hvor Hans Christian er ikke n\u00e6vnt, da han f\u00f8rst bliver f\u00f8dt den 22. december. I 1860 stod hans far anf\u00f8rt som husmand og v\u00e6ver, ligesom det ogs\u00e5 stod i kirkebogen ved Hans Christians d\u00e5b (kirkebog<\/a> #23). S\u00e5 Jacob Hansen har alts\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt mellem 1860 og 1880 skiftet v\u00e6veriet ud med et lille k\u00f8bmandsudsalg. Det har sikkert v\u00e6ret mere \u2018fint\u2019 at kalde sig \u2018Kj\u00f8bmand\u2019 end \u2018V\u00e6ver\u2019, men mon ikke han har beholdt v\u00e6ven?<\/p>\n

    Nedenfor ses den afskrevne folket\u00e6lling i 1860<\/strong>, hvor der er tilf\u00f8jet links til deres stamtr\u00e6soplysninger og oplysning om hvor de findes p\u00e5 hjemmesidens afskrevne folket\u00e6llinger<\/a> for Mandemarke (i formatet [FT18\u2026 ]), s\u00e5 man kan f\u00f8lge Jacob fra 1834 til 1880:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
    Jacob Hansen<\/a>  [FT1834:158, FT1840:947, FT1845:158, FT1850:248, FT1860:236, FT1880:123]<\/td>\n35<\/td>\n25\/7 1825<\/td>\nHusmand. V\u00e6ver. (s\u00f8n af Johanne) <\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Hemmingsen<\/a>  [FT1834:153, FT1840:944, FT1845:155, FT1850:245, FT1860:237]<\/td>\n57<\/td>\n1803<\/td>\nAft\u00e6gtsmand. Daglejer (Johannes 2. mand, stedfar til Jacob)<\/td>\n<\/tr>\n
    Johanne J\u00f8rgensdatter<\/a>  [FT1801:515, FT1834:154, FT1840:945, FT1845:156, FT1850:246, FT1860:238]<\/td>\n71<\/td>\n1789<\/td>\nHans Kone (Jacobs mor, gift 2.gang) <\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Hansdatter (Kirstine Hansdatter<\/a>) [FT1834:155, FT1840:946, FT1845:157, FT1850:247, FT1860:239, d. 29\/8 1875, 57 \u00e5r jfr. kirkebog<\/a>]<\/td>\n43<\/td>\n1817<\/td>\nHendes Datter med afd\u00f8de Mand<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    I 1860 bor Jacob Hansen i huset sammen med sin mor Johanne J\u00f8rgensdatter og dennes ny mand (hans stedfar) p\u00e5 aft\u00e6gt samt sin stores\u00f8ster Kirstine p\u00e5 43. Johannes f\u00f8rste mand \u2013 Jacobs far \u2013 var Hans Christian S\u00f8rensen<\/a>, som hun som 23-\u00e5rig var blevet gift med 8\/5 1816. Han d\u00f8de 24\/2 1826 (iflg. kirkebogen i Mandemarke), hvorefter hun som 33-\u00e5rig giftede sig igen den 20\/10 1826 med den 23-\u00e5rige Hans Hemmingsen, der d\u00f8de 12\/8 1876 som 73-\u00e5rig enkemand (jfr. kirkebog<\/a>). Johanne stod jo efter sin f\u00f8rste mands d\u00f8d tilbage med en 1-\u00e5rige Jacob, s\u00e5 der er jo ikke noget at sige til, at hun hurtigt giftede sig igen. Mon ikke hun og hendes f\u00f8rste mand Hans Christian havde boet i huset p\u00e5 Busenevej 8, da de fik s\u00f8nnen Jacob i 1825 og m\u00e5ske ogs\u00e5 siden de i 1816 var blevet gift, idet deres f\u00f8rste barn Kirstine Hansdatter var f\u00f8dt 5\/1 1818 i Mandemarke?<\/p>\n

    Det vides ikke hvad Johanne ved folket\u00e6llingen den 1\/2 1860 har oplyst sin alder til, for det er uklart hvad der st\u00e5r (familie 38 p\u00e5 skemaet<\/a>). Det er blevet tydet som 71 og derfor er det beregnede f\u00f8de\u00e5r p\u00e5 den afskrevne t\u00e6lling 1789, men i virkeligheden har hun kun v\u00e6ret 67, for hun var f\u00f8dt 11\/11 1792 (jfr. Magleby Kirkebog 1792<\/a> – meget sv\u00e6r at l\u00e6se, men Johanne st\u00e5r p\u00e5 h\u00f8jre side, tredjesidst med sit fornavn i h\u00f8jre margin). Det passer ogs\u00e5 med at der ved hendes d\u00f8d den 18\/1 1869 st\u00e5r at hun blev 75 (jfr. Magleby Kirkebog 1868<\/a> #1). <\/p>\n

    Kun 2\u00bd m\u00e5ned efter folket\u00e6llingen i 1860 bliver Jacob den 13. april 1860 gift med Ane Sophie Hemmingsen<\/a>, som allerede den 22. december samme \u00e5r f\u00f8der Hans Christian, s\u00e5 det er g\u00e5et st\u00e6rkt.  Hun d\u00f8r 30\/7 1879, jfr. kirkebog<\/a>, og derfor var Jacob anf\u00f8rt som enkemand ved folket\u00e6llingen i 1880.<\/p>\n

    Jacob, der i 1860 arbejder som v\u00e6ver, var i \u00f8vrigt allerede v\u00e6ver som 25-\u00e5rig ti \u00e5r tidligere i 1850, men skifter alts\u00e5 senere over til at v\u00e6re k\u00f8bmand og til at f\u00e5 en nok mere succesfuld s\u00f8n som k\u00f8bmand. <\/p>\n

    Se det var historien om den f\u00f8rste k\u00f8bmand i Mandemarke!<\/p>\n

    Der findes ganske vist i 1860 <\/strong>ogs\u00e5 en \u2018H\u00f8ker\u2019 i Mandemarke, der defineres som \u2018person, som<\/span> (under beskedne  former) driver detailhandel, is\u00e6r <\/span><\/i>me<\/i>d <\/em>levnedsmidler.<\/em>\u2018 Der findes en gammel forsikringsprotokol<\/a> for matr. 24a  – den gang der i Stege var et statsligt Branddirektorat som s\u00f8rgede for  at alle ejendomme var brandforsikret f\u00f8r dette blev privatiseret ved oprettelsen af forsikringsselskaber. Her n\u00e6vnes erhvervet H\u00f8ker, <\/em>og at forsikringen er afg\u00e5et 1\/4 1876. Matr. 24a er Busenevej 16<\/a> <\/em>hvor det senere nedrevne \u2018Smedestr\u00e6dehus\u2019 har ligget, som du kan l\u00e6se mere om under historien der, hvor Peder Nielsen Holger i 1860 var husmand og h\u00f8ker.<\/span><\/p>\n

    Tilbage til folket\u00e6llingerne<\/strong><\/h3>\n

    Det har nok alligevel ikke v\u00e6ret lykken for Niels Peter at v\u00e6re handelsbestyrer, siden det allerede ved folket\u00e6llingen i 1906 er hans j\u00e6vnaldrende Peter Andreas (PAP), der nu har overtaget forretningen med en medhj\u00e6lper og en husbestyrerinde – og de var alle tre s\u00f8skende. <\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1880 <\/strong>findes Peter Andreas i sin mere ydmyge familie i et hus, hvor der endda ogs\u00e5 bor en anden familie. Det var inden hans far \u2018Anders T\u00f8mmermand\u2019 havde overtaget g\u00e5rden p\u00e5 Kraneledvej 12<\/a>, s\u00e5 vi ved ikke hvilket hus i Mandemarke de boede i (link til originalt skema<\/a>). Sandsynligvis er det huset i kanten af Klinteskoven nord for Mandemarke, som i mange \u00e5r kaldtes \u201cHolstenerhuset<\/em><\/a>\u201d. Det ligger pudsigt nok indenfor Mandemarkes ejerlav, selv om det ligger et sted der kaldtes \u201cKlintholm Bjergmark\u201d.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Anders Petersen<\/em><\/td>\n28<\/td>\n1852<\/td>\nT\u00f8mrer, Husfader<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine J\u00f8rgensdatter<\/td>\n30<\/td>\n1850<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
    Peter Andreas Petersen<\/em><\/td>\n3<\/td>\n1877<\/td>\nS\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
    Jens J\u00f8rgen Petersen<\/td>\n2<\/td>\n1878<\/td>\nS\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
    Frederik Petersen<\/td>\n0<\/td>\n1880<\/td>\nS\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
    Marie Hemmingsdatter<\/em><\/td>\n64<\/em><\/td>\n1816<\/em><\/td>\nAft\u00e6gtskone, Husfaders Moder (enke)<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Her ser vi PAP som 3-\u00e5rig med sine for\u00e6ldre, som vi tidligere har set som \u00e6ldre p\u00e5 det gamle familiefoto. I 1880 har de haft PAP\u2019s 64-\u00e5rige farmor Marie Hemmingsdatter p\u00e5 aft\u00e6gt.<\/p>\n

    Hende kan vi ogs\u00e5 genfinde 20 \u00e5r tidligere, mens hendes mand stadig levede, for ved folket\u00e6llingen i 1860<\/strong> findes hele familien boende i \u201cEt Huus\u201d:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
    Peder Andersen<\/td>\n47<\/td>\n1813<\/td>\nGift<\/td>\nHusmand Daglejer<\/td>\n<\/tr>\n
    Marie Hemmingsdatter<\/em><\/td>\n45<\/td>\n1815<\/td>\nGift<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Sidse Pedersdatter<\/td>\n13<\/td>\n1847<\/td>\nUgift<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Anders Pedersen<\/em><\/td>\n9<\/td>\n1851<\/td>\nUgift<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    PAP\u2019s far, den 9-\u00e5rige Anders Pedersen, har alts\u00e5 det efternavn der senere brugtes af hans efterkommere, fordi PAP\u2019s farfar, som i 1860 var husmand og daglejer, hed Peder<\/em> til fornavn. Derfor fik datteren efternavnet Pedersdatter og s\u00f8nnen efternavnet Pedersen (=Peders s\u00f8n), s\u00e5ledes som endnu gjorde det p\u00e5 den tid. Og man skelnede ikke s\u00e5 n\u00f8je mellem Peder og Peter og Pedersen og Petersen. <\/p>\n

    Fra hjemmesiden Geni.com er hentet f\u00f8lgende oplysninger om PAP\u2019s farfar:<\/p>\n

    Peder Andersen<\/a> <\/span><\/h2>\n
    \n\n\n\n\n\n
    K\u00f8n:<\/th>\nMand<\/td>\n<\/tr>\n
    F\u00f8dsel:<\/th>\n01. februar 1814
    \nBorre Sogn, M\u00f8nbo Herred, Pr\u00e6st\u00f8 Amt, Danmark<\/td>\n<\/tr>\n
    N\u00e6rmeste familie:<\/th>\nS\u00f8n af Anders Michaelsen<\/a> og Marie Kirstine Pedersdatter<\/a>
    \nGift med     Marie Hemmingsdatter<\/a>
    \nFar til     Hemming Pedersen<\/a>; Sidse Larsen<\/a> og Anders Pedersen<\/a>
    \nBror til     Maren Kirstine Andersdatter<\/a><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n

    Ved at f\u00f8lge linket til hans far \u2013 dvs. PAP\u2019s oldefar, som hed Anders Michaelsen – kan man se at han var f\u00f8dt i 1767, men det er ogs\u00e5 s\u00e5 langt vi indtil videre kan n\u00e5 tilbage. Det samme er tilf\u00e6ldet med hans oldemor.<\/a><\/p>\n

    11. Et lille indskud om navnelov og regler<\/h2>\n

    I Danmark og formentlig i hele Skandinavien havde man i \u00e5rhundreder brugt skikken med \u2018patronymer<\/em>\u2018, det vil sige b\u00f8rn fik efternavne efter faderens fornavn (p\u00e5 Island brugte man dog morens fornavn). S\u00e5ledes hed Gorm den Gamles s\u00f8n, som blev kaldt \u2018Harald Bl\u00e5tand\u2019, egentlig Harald Gormsen (der er en meget oplysende artikel om ham i Wikipedia<\/a>). I det \u00f8vrige Europa brugte man normalt sl\u00e6gtsnavne<\/em>, som man f\u00f8rst ved slutningen af 1800-tallet gik over til at g\u00f8re i Danmark. Skribenten af denne side har samme efternavn Deleuran, som hans 7*tipoldefar der kom til Danmark fra Frankrig i 1721, og siden er efternavnet alts\u00e5 blevet bevaret.<\/p>\n

    Struensee havde allerede i 1771 p\u00e5begyndt indf\u00f8relsen af en navnelov for den brede befolkning, men den gjaldt kun i Hertugd\u00f8mmerne og n\u00e5ede ikke at blive indf\u00f8rt i Danmark inden han \u2018mistede\u2019 hovedet. F\u00f8rst i 1828 kom en d\u00e5bsforordning i Danmark, hvorefter man som fremtidigt sl\u00e6gtsnavn skulle bruge det \u2018patronym\u2019 (dvs. efternavn dannet fra ens fars eller tidligere mandlige sl\u00e6gtninges fornavn) eller eventuelt tilnavn, som var almindeligt brugt i sl\u00e6gten p\u00e5 det tidspunkt. Hvis man ville bruge et patronym, skulle det v\u00e6re med endelsen -sen. Det skulle piger ogs\u00e5, hvorfor efternavne som Christiansdatter ikke l\u00e6ngere brugtes i Danmark – i mods\u00e6tning til f.eks. p\u00e5 Island.<\/p>\n

    Som der st\u00e5r i Wikipedias artikel om Navnelov<\/a> var d\u00e5bsfordningen af 1828 s\u00e6rdeles upopul\u00e6r, og mange havde meget sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 hensigten med den. Det f\u00f8rte til stor forvirring i de f\u00f8lgende \u00e5r. Efter en opstramning af reglerne i 1858 var der dog fortsat stor utilfredshed i befolkningen. Dertil kom at m\u00e5let med de nye navnelove slet ikke var opn\u00e5et. Ideen havde egentlig v\u00e6ret at for\u00f8ge mangfoldigheden blandt efternavnene, s\u00e5 det blev nemmere at skelne mellem folk. Der var imidlertid sket det stik modsatte, idet de fleste havde f\u00e5et deres patronym som sl\u00e6gtsnavn, s\u00e5 resultatet nu var at over 80% af hele befolkningen havde et sen-navn.<\/p>\n

    F\u00f8rst i 1904 kom der en mere gennemt\u00e6nkt navnelov, som ogs\u00e5 \u00e5bnede mulighed for at personer een gang i deres liv under n\u00e6rmere betingelser kunne f\u00e5 \u00e6ndret efternavn \u2013 mod betaling af 4 kr.! Det var det som bl.a. Hans Christian Klintholm benyttede sig af.<\/a><\/p>\n

    12. PAP\u2019s \u2018forg\u00e6nger\u2019 som k\u00f8bmand<\/h2>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1860<\/strong> ser det ogs\u00e5 ud til at vi kan finde faren til PAP\u2019s forg\u00e6nger som k\u00f8bmand, Niels Peter, som i en kort periode var handelsbestyrer. Her er han barn i en familie p\u00e5 en g\u00e5rd, hvor faren var g\u00e5rdmand, hvorfor det meget vel kunne v\u00e6re den samme g\u00e5rd som Peder Nielsen i 1880 selv var blevet g\u00e5rdforpagter af, alts\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1<\/a> som han boede p\u00e5 i 1901:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Niels Pedersen<\/td>\n56<\/td>\n1804<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n49<\/td>\n1811<\/td>\nGift<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Nielsen<\/em><\/td>\n23<\/em><\/td>\n1837<\/em><\/td>\nUgift<\/em><\/td>\nDeres Barn<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
    J\u00f8rgen Nielsen<\/td>\n21<\/td>\n1839<\/td>\nUgift<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Nielsen<\/td>\n16<\/td>\n1844<\/td>\nUgift<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Lars Nielsen<\/td>\n11<\/td>\n1849<\/td>\nUgift<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Nielsen<\/td>\n7<\/td>\n1853<\/td>\nUgift<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Ogs\u00e5 ved folket\u00e6llingen i 1845<\/strong> kan vi finde familien p\u00e5 en g\u00e5rd \u2013 ret sikkert Skansevej 1:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Niels Pedersen<\/td>\n41<\/td>\n1804<\/td>\nGift<\/td>\n Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n34<\/td>\n1811<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Margrethe Nielsdatter<\/td>\n11<\/td>\n1834<\/td>\nUgift<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Nielsen<\/td>\n8<\/td>\n1837<\/td>\nUgift<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
    J\u00f8rgen Nielsen<\/td>\n6<\/td>\n1839<\/td>\nUgift<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
    Ane Marie Nielsdatter<\/td>\n3<\/td>\n1842<\/td>\nUgift<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Nielsdatter<\/td>\n1<\/td>\n1844<\/td>\nUgift<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans J\u00f8rgen Hansen<\/td>\n24<\/td>\n1821<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
    Margrethe Pedersdatter<\/td>\n32<\/td>\n1813<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1840 <\/strong>bare 5 \u00e5r tidligere finder vi yderligere en person, nemlig Niels Pedersens mor som g\u00e5rdmandenke:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Kirsten J\u00f8rgensdatter<\/td>\n68<\/td>\n1772<\/td>\nEnke<\/td>\nGaardmands Enke<\/td>\n<\/tr>\n
    Niels Pedersen<\/td>\n36<\/td>\n1804<\/td>\nGift<\/td>\nhendes S\u00f8n, bestyrer Gaarden<\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n29<\/td>\n1811<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Margrethe Nielsdatter<\/td>\n6<\/td>\n1834<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Nielsen<\/td>\n3<\/td>\n1837<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    J\u00f8rgen Nielsen<\/td>\n1<\/td>\n1839<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Larsen<\/td>\n20<\/td>\n1820<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
    Rasmus Nielsen<\/td>\n15<\/td>\n1825<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Jacobsdatter<\/td>\n19<\/td>\n1821<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1834<\/strong> er forholdene de samme, bortset fra at Niels Pedersen og  hans kone endnu ikke har f\u00e5et deres f\u00f8rste barn.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Kirsten J\u00f8rgensdatter<\/td>\n62<\/td>\n1772<\/td>\nEnke<\/td>\nGaardmands Enke<\/td>\n<\/tr>\n
    Margrethe Pedersdatter<\/td>\n22<\/td>\n1812<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Datter<\/td>\n<\/tr>\n
    Niels Pedersen<\/td>\n30<\/td>\n1804<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes S\u00f8n, bestyrer Gaarden<\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n24<\/td>\n1810<\/td>\nUgift<\/td>\nSidstn\u00e6vntes Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Niels Christensen<\/td>\n23<\/td>\n1811<\/td>\nUgift<\/td>\nDagleier<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Larsen<\/td>\n14<\/td>\n1820<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestedreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    S\u00e5 er der et langt spring tilbage fra 1834 til den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1801<\/strong>, men Danmark var i krise p\u00e5 den tid og havde mere presserende ting at forholde sig til end at lave folket\u00e6llinger. Som 26’de familie finder f\u00f8lgende familie, nemlig Kirsten J\u00f8rgensdatter og hendes mand som er f\u00e6stebonde. Det er lige f\u00f8r udskiftningen som fandt sted omkring 1804, alts\u00e5 hvor g\u00e5rdene i landsbyen blev udflyttet fra Mandemarke:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
    Peder J\u00f8rgensen<\/td>\n33<\/td>\n1768<\/td>\nGift<\/td>\nHusbonde<\/td>\nGaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten J\u00f8rgensdatter<\/td>\n28<\/td>\n1773<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Hans J\u00f8rgensen<\/td>\n24<\/td>\n1777<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Nielsdatter<\/td>\n19<\/td>\n1782<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Jacob Pedersen<\/td>\n16<\/td>\n1785<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    I 1837 blev der udarbejdet en s\u00e5kaldt hartkornsprotokol<\/a>, hvor navnene p\u00e5 brugerne af ejendommene i Mandemarke ogs\u00e5 blev oplyst. Her kan man se at brugeren af matr. 10, oprindeligt havde v\u00e6ret Peder J\u00f8rgensen og senere Peder J\u00f8rgensens Enke. Peder J\u00f8rgensen<\/a> var d\u00f8d i 1819, s\u00e5 det passer ogs\u00e5 med at han var v\u00e6k i 1834. Matr. 10 er g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 2<\/a>, <\/em>som if\u00f8lge det offentlige Bygnings- og Boligregister i dag skulle v\u00e6re opf\u00f8rt i 1774 (jfr. BBR<\/a>) – alts\u00e5 f\u00f8r udskiftningen? I alt fald tyder alt p\u00e5 at familien har boet p\u00e5 denne g\u00e5rd i rigtigt mange \u00e5r. (Men som man kan l\u00e6se i historien om g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 2 er det alligevel en sandhed med modifikationer).<\/p>\n

    En folket\u00e6lling tidligere er folket\u00e6llingen i 1787<\/strong>, som er den f\u00f8rste der overhovedet blev foretaget. Her findes Peder J\u00f8rgensen som det \u00e6ldste barn i familie nr. 10 (link til det originale skema<\/a> i meget d\u00e5rlig kopi) med alder og ansl\u00e5et f\u00f8de\u00e5r:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Hemming Pedersen<\/td>\n30<\/td>\n1757<\/td>\nHuusbonde. Bonde og Gaardbeboer<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna Maria Jacobsdatter<\/td>\n41<\/td>\n1746<\/td>\nhans Kone (hendes 2. \u00e6gteskab)<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
    Peder J\u00f8rgensen<\/em><\/td>\n19<\/td>\n1768<\/td>\nhendes Barn af 1. \u00c6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
    Jacob J\u00f8rgensen<\/td>\n13<\/td>\n1774<\/td>\nhendes Barn af 1. \u00c6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna J\u00f8rgensdatter<\/td>\n18<\/td>\n1769<\/td>\nhendes Barn af 1. \u00c6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans J\u00f8rgensen<\/td>\n7<\/td>\n1780<\/td>\nhendes Barn af 1. \u00c6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
    J\u00f8rgen Hemmingsen<\/td>\n4<\/td>\n1783<\/td>\nhendes Barn af 2. \u00c6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna Sophia Hemmingsdatter<\/td>\n1<\/td>\n1786<\/td>\nhendes Barn af 2. \u00c6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Man kan se at hun har 4 b\u00f8rn af tidligere \u00e6gteskab og at hun herefter har f\u00e5et yderligere 2 med sin nye mand. Hvilken g\u00e5rd i landsbyen de har boet i, kan man ikke se. Det er heller ikke til at vide, om det er hende der er blevet boende p\u00e5 den g\u00e5rd, hvor hun har f\u00e5et sine f\u00f8rste b\u00f8rn. Men siden hun har f\u00e5et en 11 \u00e5r yngre mand til erstatning for den f\u00f8rste, som m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d mellem 1780 og 1783, taler meget for at hendes nye mand Hemming Pedersen er flyttet ind hos hende. For den gang kunne en kvinde med en f\u00e6steg\u00e5rd jo ikke klare sig uden en mand!<\/a><\/p>\n

    13. Beboerne p\u00e5 Busenevej 8 fra 1787 til 1880 var i familie<\/h2>\n

    K\u00f8bmandsforretningens ejendom har matrikel nr. 30 af Mandemarke By, og der er ikke sket nogen \u00e6ndringer af grunden siden det f\u00f8rste kort over Mandemarke fra 1798 (bortset fra at stykket fra garagen mod Str\u00e6det omkring 2003 blev overf\u00f8rt til Str\u00e6det 3):<\/p>\n

    <\/p>\n

    Det er den lange grund med tallet 30 lige til venstre for det dav\u00e6rende gadek\u00e6r, som siden er fyldt op. Her kan man ogs\u00e5 se at der nede i baghaven har ligget en bygning, som senere er blevet revet ned (derfor overstregningerne).<\/p>\n

    P\u00e5 de gamle folket\u00e6llinger stod der aldrig hvilke ejendomme folk h\u00f8rte til, s\u00e5 det kan v\u00e6re lidt af en detektivopgave at finde ud af, hvem der boede hvor. Den gang var det jo Klintholm Gods som ejede alle ejendomme i ejerlavet Mandemarke, s\u00e5 de gamle tingb\u00f8ger er ingen hj\u00e6lp. Imidlertid blev der omkring 1840 og i en lang periode indtil da udarbejdet  s\u00e5kaldte hartkornsprotokoller<\/a>. Form\u00e5let var at finde et grundlag for beskatning af  ejendom, hvilket er et problem man stadig sl\u00e5s med omkring 200 \u00e5r senere! I disse protokoller findes oplysning om de enkelte ejendommes matrikelnumre, og hvem der var ejere og brugere!<\/em> At ejeren hed Scavenius overrasker ikke, men n\u00e5r man sammenholder de to navne p\u00e5 brugerne af matr. 30 (f\u00e6stere\/lejere) med folket\u00e6llingerne, dukker der pludselig nye oplysninger op.<\/p>\n

    Den \u00e6ldste bruger hedder J\u00f8rgen Jensen<\/em> og den n\u00e6ste Hans Hemmingsen. <\/em>F\u00f8lger man de enkelte folket\u00e6llinger fra 1880 tilbage til 1787 tegner der sig et f\u00f8lgende m\u00f8nster, idet lejeaftalerne for husene som regel blev videref\u00f8rt af yngre familiemedlemmer, som overtog forpligtelserne – herunder ogs\u00e5 tit mod at have de gamle p\u00e5 aft\u00e6gt.<\/p>\n

    Vi har allerede set p\u00e5 beboerne af Busenevej 8 p\u00e5 folket\u00e6llingerne i 1880 og 1860, s\u00e5 de n\u00e6vnes blot igen for overskueligheden.<\/p>\n

    1880 <\/strong>(nr. 8-10 p\u00e5 det originale skema<\/a>)<\/p>\n\n\n\n\n\n
    Jacob Hansen<\/em><\/td>\n54<\/td>\n1826<\/td>\nHusfader, Enkemand, Kj\u00f8bmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Kristian Hansen<\/td>\n19<\/td>\n1861<\/td>\nhans S\u00f8n, Handelsbetjent<\/td>\n<\/tr>\n
    Ane Kirstine Hansen<\/td>\n15<\/td>\n1865<\/td>\nhans Datter, Husbestyrerinde<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Her finder vi enkemanden Jacob Hansen der ern\u00e6rer sig som \u2018Kj\u00f8bmand\u2019, som er den f\u00f8rst n\u00e6vnte k\u00f8bmand i Mandemarkes folket\u00e6llinger. Tyve \u00e5r tidligere finder vi ogs\u00e5 Jacob Hansen, der ern\u00e6rer sig som v\u00e6ver.<\/p>\n

    1860 <\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n
    Jacob Hansen<\/em><\/td>\n35<\/td>\n1825<\/td>\nHusmand. V\u00e6ver<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Hemmingsen<\/em><\/td>\n57<\/td>\n1803<\/td>\nAft\u00e6gtsmand. Daglejer<\/td>\n<\/tr>\n
    Johanne J\u00f8rgensdatter<\/td>\n71<\/td>\n1789<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Hansdatter<\/td>\n43<\/td>\n1817<\/td>\nHendes Datter med afd\u00f8de Mand<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Jacob har den \u00e6ldre Hans Hemmingsen, som aft\u00e6gtsmand der ogs\u00e5 arbejder som daglejer, boende sammen med sin kone og dennes datter af tidligere \u00e6gteskab. Det er Jacobs mor og stores\u00f8ster samt hans stedfar.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen 10 \u00e5r tidligere i 1850<\/strong> var Hans Hemmingsen husfader (link til skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
    Hans Hemmingsen<\/em><\/td>\n47<\/td>\n1803<\/td>\nHusmand og Dagleier, Huusfader<\/td>\n<\/tr>\n
    Johanne J\u00f8rgensdatter<\/td>\n58<\/td>\n1792<\/td>\nHans kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Hansdatter<\/td>\n33<\/td>\n1817<\/td>\nhendes Barn med afd\u00f8de Mand<\/td>\n<\/tr>\n
    Jacob Hansen<\/em><\/td>\n25<\/td>\n1825<\/td>\nhendes Barn med afd\u00f8de Mand, V\u00e6ver<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1845<\/strong> fem \u00e5r forinden var forholdene de samme:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
    Hans Hemmingsen<\/em><\/td>\n43<\/td>\n1802<\/td>\nHuusmand, Dagleier<\/td>\n<\/tr>\n
    Johanne J\u00f8rgensdatter<\/td>\n53<\/td>\n1792<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Hansdatter<\/td>\n28<\/td>\n1817<\/td>\nhendes Barn med afd\u00f8d Mand<\/td>\n<\/tr>\n
    Jacob Hansen<\/em><\/td>\n26<\/td>\n1819<\/td>\nhendes Barn med afd\u00f8d Mand, V\u00e6ver<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Et skridt l\u00e6ngere tilbage er folket\u00e6llingen i 1840<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
    Hans Hemmingsen<\/em><\/td>\n37<\/td>\n1803<\/td>\nGift<\/td>\nDagleier<\/td>\n<\/tr>\n
    Johanne J\u00f8rgensdatter<\/td>\n49<\/td>\n1791<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Hansdatter<\/td>\n23<\/td>\n1817<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Jacob Hansen<\/em><\/td>\n15<\/td>\n1825<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Her ser man til sidst den 15-\u00e5rige Jacob, som endte med at blive den f\u00f8rste k\u00f8bmand i huset!<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen 6 \u00e5r tidligere i 1834<\/strong> ser forholdene s\u00e5ledes ud \u2013 med tilf\u00f8jede links ved til deres stamtr\u00e6soplysninger samt oplysning om hvilke af hjemmesiden folket\u00e6llinger de optr\u00e6der p\u00e5: <\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Hans Hemmingsen<\/a>  [FT1834:153, FT1840:944, FT1845:155, FT1850:245, FT1860:237, d. 12\/8 1876]<\/td>\n31<\/td>\n1803<\/td>\nDagleier (de blev gift 20\/10 1826 i Magleby Kirke)<\/td>\n<\/tr>\n
    Johanne J\u00f8rgensdatter<\/a> [FT1801:515, FT1834:154, FT1840:945, FT1845:156, FT1850:246, FT1860:238, d. 18\/1 1868]<\/td>\n43<\/td>\n1791<\/td>\nhans kone (datter af  J\u00f8rgen Jensen<\/a> [FT1787:425, FT1801:513]<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Hansdatter<\/a>  [FT1834:155, FT1840:946, FT1845:157, FT1850:247, FT1860:239]<\/td>\n17<\/td>\n1817<\/td>\nKonens B\u00f8rn med sin f\u00f8rste Mand (Hans Christian S\u00f8rensen<\/a>, d. 24\/2 1826, vielse 1816)<\/td>\n<\/tr>\n
    Jens Hansen<\/a><\/td>\n13<\/td>\n1821<\/td>\nKonens B\u00f8rn med sin f\u00f8rste Mand<\/td>\n<\/tr>\n
    Rasmus Hansen<\/a><\/td>\n11<\/td>\n1823<\/td>\nKonens B\u00f8rn med sin f\u00f8rste Mand<\/td>\n<\/tr>\n
    Jacob Hansen<\/a>  [FT1834:158, FT1840:947, FT1845:158, FT1850:248, FT1860:236, FT1880:123]<\/td>\n9<\/td>\n1825<\/td>\nKonens B\u00f8rn med sin f\u00f8rste Mand<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Hvor folket\u00e6llingerne fra 1834 og frem blev foretaget med j\u00e6vne mellemrum, er der et langt tidsrum p\u00e5 31 \u00e5r tilbage til den seneste. Der blev nemlig ikke lavet folket\u00e6llinger, for mellem 1834 og 1801 var der \u00f8konomisk krise i Danmark (hyperinflation og statsbankerot i 1813) foruden ‘uheldig’ krigsdeltagelse i Napoleonskrigene fra 1807. Danmark mistede sin fl\u00e5de til England og m\u00e5tte afst\u00e5 Norge. Derfor var der ikke overskud til at foretage folket\u00e6llinger.<\/p>\n

    Heldigvis kan vi ved folket\u00e6llingen i 1801<\/strong> finde den f\u00f8rste person i hartkorns-protokollerne som var knyttet til matr. 30 p\u00e5 Busenevej 8: J\u00f8rgen Jensen:<\/em><\/p>\n\n\n\n\n\n
    J\u00f8rgen Jensen<\/em><\/td>\n50<\/td>\n1751<\/td>\nGift 1. gang<\/td>\nHuusmand uden Jord<\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Jensdatter<\/td>\n38<\/td>\n1763<\/td>\nGift 1. gang<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Johanne J\u00f8rgensdatter<\/em><\/td>\n9<\/td>\n1792<\/td>\nUgift<\/td>\nderes datter<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Her finder vi ogs\u00e5 hans datter Johanne J\u00f8rgensdatter, som senere bliver gift Hans Hemmingsen. De bliver gift den 20\/10 1826, hvor han er er 23 og hun  er 33-\u00e5rig enke. Hun havde nemlig f\u00f8rst v\u00e6ret gift med  Hans Christian S\u00f8rensen<\/a> der var d\u00f8d den 24\/2 1826. Hun havde brug for en ny mand i huset, da hun stod med 4 b\u00f8rn, hvor de to kommer tidligt ud at tjene, mens de to andre bliver boende l\u00e6nge hjemme hos deres mor og hendes nye mand. Og \u00e6gteskabet holder lige til hun som 75-\u00e5rig d\u00f8r, efter at hun alts\u00e5 har boet i huset hele sit liv.<\/p>\n

    G\u00e5r vi 14 \u00e5r l\u00e6ngere tilbage i folket\u00e6llingerne, kommer vi til den f\u00f8rste og \u00e6ldste folket\u00e6lling der er foretaget. I 1787<\/strong> boede J\u00f8rgen Jensen sammen med sin kone og hendes s\u00f8sters \u2013 u\u00e6gte \u2013 s\u00f8n p\u00e5 2:<\/p>\n\n\n\n\n\n
    J\u00f8rgen Jensen<\/em><\/td>\n31<\/td>\n1756<\/td>\nGift<\/td>\nHuusbonde<\/td>\nInderste og gaaer i Dagleie<\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Jensdatter<\/td>\n25<\/td>\n1762<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Jens Hansen<\/td>\n2<\/td>\n1785<\/td>\nUgift<\/td>\nKonens S\u00f8sters\u00f8n, u\u00e6gte<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Der er lidt tvivl om hvorn\u00e5r J\u00f8rgen Jensen i virkeligheden var f\u00f8dt, for i 1787 st\u00e5r der tydeligt 31 \u00e5r (jfr. originalt skema<\/a> familie 41), mens der i 1801 tydeligt st\u00e5r 50 (jfr. originalt skema<\/a> familie 40). At der den ene gang har v\u00e6ret en aldersforskel mellem ham og hans kone p\u00e5 6 \u00e5r og den anden gang 12 \u00e5r, tyder p\u00e5 at han ikke er g\u00e5et ret meget op i sin alder. Det g\u00e6lder i \u00f8vrigt mange andre, som man ogs\u00e5 kan se af de indledende kommentarer til folket\u00e6llingen 1801 (link \u00e5bnes i ny fane<\/a>).<\/p>\n

    Efter at denne historie er skrevet er J\u00f8rgen Jensen fundet p\u00e5 den store stamtr\u00e6sside Geni.com som bygger p\u00e5 oplysningerne i de gamle kirkeb\u00f8ger, hvor man kan se at han rent faktisk var f\u00f8dt 11\/2 1751:<\/p>\n

    J\u00f8rgen Jensen<\/span><\/h2>\n
    \n\n\n\n\n\n\n
    K\u00f8n:<\/th>\nMand<\/td>\n<\/tr>\n
    F\u00f8dsel:<\/th>\n11. februar 1751
    \nBusemark, Magleby Sogn, M\u00f8nbo Herred \"\"<\/td>\n<\/tr>\n
    D\u00f8dsfald:<\/th>\nmellem 1802 og 1833 (50-82)
    \nMandemarke, Magleby Sogn, M\u00f8nbo Herred<\/td>\n<\/tr>\n
    Immediate Family:<\/th>\nS\u00f8n af Jens Rasmussen<\/a> og Karen Christensdatter<\/a>
    \nGift med     Maren Jensdatter<\/a>
    \nFar til     Johanne J\u00f8rgensdatter<\/a>
    \nBror til     Anne Jensdatter<\/a>; Niels Jensen<\/a> og Kirsten Jensdatter<\/a><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n

    Man kan ogs\u00e5 ved at f\u00f8lge linket for hans kone Maren Jensdatter se, at hun var d\u00f8bt i Mandemarke den 5\/1 1762. Om hun i 1787 som ung kone p\u00e5 25 bor i sit barndomshjem og har overtaget huset efter sine for\u00e6ldre er ikke til at vide. Men hendes far hed Jens Pedersen og det navn kan genfindes i den gamle ‘Jordebog fra 1769<\/a>‘, hvor husf\u00e6drene i de enkelte huse blev n\u00e6vnt. Jens Pedersen var her anf\u00f8rt i forbindelse med hus nr. 7, hvor det yderligere er oplyst at han var soldat. Der er ikke fundet oplysning om hans d\u00f8d i Magleby Kirkebog – som der er for hans kone Johanne Hansdatter, som boede i Magleby by ved sin d\u00f8d i 1790 (65 \u00e5r gammel) – s\u00e5 m\u00e5ske er han ikke kommet tilbage efter sin milit\u00e6rtjeneste. Datteren Maren Jensdatter kan alts\u00e5 godt have overtaget barndomshjemmet i Mandemarke, hvor hendes mand kan v\u00e6re flyttet ind i forbindelse med at de blev gift i 1783 i Magleby Kirke.<\/p>\n

     <\/p>\n

    14. Afslutning<\/h2>\n

    N\u00e5r man ser familierne og sammenh\u00e6ngen mellem personerne fra folket\u00e6llingerne fra 1787 til 1880, er der alts\u00e5 et sammenh\u00e6ngende forl\u00f8b af personer i det gamle hus p\u00e5 Busenevej 8 som var i familie med hinanden.<\/p>\n

    Dels har J\u00f8rgen Jensen og Hans Hemmingsen v\u00e6ret brugere af matr. 30, dels ender Hans Hemmingsens s\u00f8n Jacob Hansen som \u00e6ldre med at v\u00e6re k\u00f8bmand, hvor han tidligere havde v\u00e6ret v\u00e6ver. Formentlig er det ham der har f\u00e5et lyst til at starte den gamle landhandel, som senere blev overtaget af Peter Andreas Petersen (PAP). N\u00e5r man ser fotoet af den gamle landhandel fra 1898, har det utvivlsomt v\u00e6ret et meget beskedent udsalg.<\/p>\n

    Jacob var i virkeligheden hans kone Johanne J\u00f8rgendatters barn med Hans Christian S\u00f8rensen, som hun var blevet gift med som 23-\u00e5rig 8\/5 1816. Han d\u00f8de som 36-\u00e5rig  24\/2 1826, hvorefter hun allerede 20\/10 1826 giftede sig med Hans Hemmingsen. Da Jacob var f\u00f8dt 25\/7 1825 har han ikke haft nogen erindring om sin biologiske far, og m\u00e5ske har man heller ikke g\u00e5et s\u00e5 meget op i det, hvorfor han utvivlsomt er blevet betragtet som Hans Hemmingsens s\u00f8n. Han hed jo ogs\u00e5 Hans til fornavn, hvorfor hans b\u00f8rn ville f\u00e5 efternavnet Hansen! Men Jacob Hansen var alts\u00e5 \u2013 for en moderne betragtning \u2013 Hans Hemmingsens bonusbarn.<\/p>\n

    F\u00f8lgende er nok det t\u00e6tteste man kan komme dem der ved folket\u00e6llingerne fra 1787 til 1940<\/em> har boet i hus(e) p\u00e5 Busenevej 8<\/strong>. Navnet p\u00e5 hovedpersonen kaldet \u2018Husbond\u2019 n\u00e6vnes tillige med relevante personer med hensyn til husets overtagelse:<\/p>\n

    1787: J\u00f8rgen Jensen<\/em> (f. ca. 1758)<\/p>\n

    1801: J\u00f8rgen Jensen med datteren Johanne J\u00f8rgensdatter (f. 1791)<\/p>\n

    1834: Hans Hemmingsen<\/em> (f. 1803), gift med J\u00f8rgen Jensens datter Johanne J\u00f8rgensdatter, som fra tidligere \u00e6gteskab har indbragt s\u00f8nnen Jacob Hansen (f. 1825)<\/p>\n

    1840: Hans Hemmingsen bor stadig med Johanne J\u00f8rgensdatter og steds\u00f8nnen Jacob Hansen.<\/p>\n

    1845: (som 1840)<\/p>\n

    1850: (som 1845)<\/p>\n

    1860: Jacob Hansen<\/em> (f. 1825), er v\u00e6ver og bor med sin stedfar Hans Hemmingsen og sin mor Johanne J\u00f8rgensdatter, der d\u00f8r 18\/1 1868 som 75-\u00e5rig iflg. kirkebog<\/a>, mens Hans Hemmingsen f\u00f8rst d\u00f8r 12\/8 1876 iflg. kirkebog<\/a> som 73-\u00e5rig enkemand.<\/p>\n

    1870: (ikke afskrevet)<\/p>\n

    1880: Jacob Hansen er nu k\u00f8bmand og enkemand efter Ane Sophie Hemmingsen (d\u00f8d 30\/7 1879<\/a>) og hans datter Ane Kirstine Hansen p\u00e5 15 er \u2018Husbestyrerinde\u2019<\/p>\n

    1890: (ikke afskrevet)<\/p>\n

    1901: Niels Peter Nielsen<\/em> (f. 28\/2 1877), \u2018Handelsbestyrer\u2019 med stores\u00f8ster Anna Nielsen som \u2018Husholderske\u2019.<\/p>\n

    1906: Peter Andreas Petersen<\/em> (f. 25\/6 1876), \u2018K\u00f8bmand\u2019 med lillebror som medhj\u00e6lper og stores\u00f8ster som husholderske.<\/p>\n

    1916: Peter Andreas Petersen, \u2018K\u00f8bmand og Landbruger\u2019, som som er blevet gift med Anna Petersen den 19\/11 1909, jfr. kirkebog<\/a>.<\/p>\n

    1925: (som 1916)<\/p>\n

    1930: (som 1925)<\/p>\n

    1940: Diderik Busk Overgaard<\/em> (f. 23\/7 1893), \u2018K\u00f8bmand Kolonial\u2019. Hans kone Anna Busk (siden 1925)  \u2018hj\u00e6lper i Butikken\u2019.<\/a><\/p>\n

    15. \u2018Rosinen i p\u00f8lseenden\u2019<\/h2>\n

    Enhver god historie skal have en god slutning \u2013 som rosinen i p\u00f8lseenden. Derfor har det moret Flemming som hjemmesidens redakt\u00f8r og den ene af ejerne af dette hus fra 2003 til 2022, at den anvendte sl\u00e6gtsforskningsside Geni.com har kunnet fort\u00e6lle, at han ogs\u00e5 selv er i familie med Peter Andreas Petersen som byggede huset. Det er ganske vist – meget – langt ude, men alligevel:<\/p>\n

    Flemmings tipoldefar Abraham Deleuran (f. 1829 i Fredericia, d. 1911 i Bogense) havde en s\u00f8ster Cathrine Deleuran (1831-1912). Hun blev gift med Georg Frederik Ottesen<\/a> (1827-1898) som alts\u00e5 var Flemmings tipoldefars svoger <\/em>(hans s\u00f8sters mand)! Han havde en s\u00f8ster Anne Henriette Ottesen (f. 1817 i Fredericia, d. 1893), hvis s\u00f8n Christian B\u00f8ttern<\/a> (f. 1836 i Fredericia, d. 1899) i 1868 blev gift med Mogensine (Mouline) Margrethe Edsberg<\/a> (1847-1911).  Hendes  3*tip oldemor Anna Elisabeth Berntsdatter Suhr (1656-1730) blev i 1703 som 47-\u00e5rig gift (hendes \u00e6gteskab) med Albert Kjeldsen Schytte<\/a> (1668-1774).<\/p>\n

    Hans far Kjeld Andersen Schytte (1619-1680), havde en bror som blev kaldt Hans Anders\u00f8n St\u00e6ge eller Hans Anders\u00f8n Schytte (f. 1605 i Stege, d. 1861 Fanefjord). Hans s\u00f8n Hans Hansen Schytte (f. 1629 i Fanefjord pr\u00e6steg\u00e5rd, d. 1694 i Magleby degnebolig) fik datteren Gyde Levine Hansdatter Schytte<\/em> (f. 1689 Magleby Sogn, d. 1749 Magleby Sogn).<\/p>\n

    Gyde Levine blev i 1709 gift i Magleby med Hans Nielsen Smed<\/a>, som var f\u00f8dt i 1665 i Busene og d\u00f8de i Mandemarke i august 1730. Tre m\u00e5neder senere i december 1730 giftede hun sig med Hans Jensen<\/a>, der d\u00f8de i Mandemarke i 1766, hvorfor Gyde Levine, som d\u00f8de i 1749, ogs\u00e5 selv m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d i Mandemarke. <\/p>\n

    Gyde Levine fik 10 b\u00f8rn i sit \u00e6gteskab med Hans Nielsen Smed og viser sig at v\u00e6re \u2018stammoder\u2019 til utroligt mange p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n og i Mandemarke.<\/p>\n

    Hun er p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de 2*tipoldemor til Hans Larsen p\u00e5 Busenevej 19, som er omtalt her p\u00e5 hjemmesiden under historien om hans kone Sidse Kirstine Larsen: Gyde Levine Hansdatter Schytte<\/a>  \u2192 Anna Sophia Hansdatter<\/a> hendes datter \u2192 Anna Marie Jacobsdatter<\/a> hendes datter \u2192 Peder J\u00f8rgensen<\/a> hendes s\u00f8n \u2192 Lars Pedersen<\/a> hans s\u00f8n \u2192 Hans Larsen<\/a> hans s\u00f8n. Det betyder at Flemming alts\u00e5 ogs\u00e5 er i familie med Hans Larsen \u2013 ligesom Hans Larsen ogs\u00e5 er i familie med PAP.<\/p>\n

    Gyde Levines s\u00f8n Peder Hansen<\/a> (f. 1716 i Mandemarke, d. 1762 i Busene) fik s\u00f8nnen Hemming Pedersen<\/a> (f. 1749 i Busene, d. 1841 i Magleby 92 \u00e5r gl.). Hans datter Ane Hemmingsdatter<\/a> (f.1778 i Magleby sogn, d. 1848 i Borre Sogn) blev 3. juni 1803 som 25-\u00e5rig gift med Lars Christensen og f\u00f8der allerede 19. august 1803 datteren Else Margrethe Jensdatter<\/a> \u2013 eller Larsdatter. Hun blev 24. oktober 1823 som 20-\u00e5rig gift med g\u00e5rdmand Jens J\u00f8rgensen (1787-1828) og fik allerede 25. maj 1824 datteren Sidse Jensdatter, som senere blev gift Rasmussen. <\/p>\n

    Og nu er vi ved at n\u00e6rme os slutningen, for Sidse Rasmussen<\/a> (f. 1824 Sidse Jensdatter i  Borre, d. i Nyborre 1857 som 33-\u00e5rig) fik datteren Ane Kirstine Pedersen<\/a> (f. Ane Kirstine J\u00f8rgensdatter), som blev gift 13. marts 1874 med Anders Pedersen<\/a>, og som deres f\u00f8rste barn fik Peter Andreas Pedersen<\/a><\/strong>.<\/p>\n

    Og det var jo ham der har bygget det hus som Flemming boede i omkring 100 \u00e5r senere! S\u00e5 gennem ca. 25 led – med en \u2018svip-tur\u2019 tilbage til 1600-tallet – er der alts\u00e5 en familie-relation! Der er ikke tale om direkte blodsbesl\u00e6gtede, da der indg\u00e5r 3 \u00e6gteskaber i relationen – men det smager dog lidt af fugl. S\u00e5dan kan sl\u00e6gtsforskning f\u00f8re til meget!! Morsomt nok har det ogs\u00e5 vist sig, at Flemming er via 4*tipoldefor\u00e6ldre er besl\u00e6gtet med familien Jochumsen, som i en periode fra 1940 har ejet ejendommen.<\/p>\n

    N\u00e5r man g\u00e5r tilstr\u00e6kkeligt mange generationer tilbage og har adgang til et sl\u00e6gtsforskningsprogram som Geni.com, s\u00e5 viser det sig ogs\u00e5, at den gamle k\u00f8bmands kone Anna Petersen<\/a> og Flemming begge er direkte efterkommere efter Henrik Jensen Reventlow<\/em>, som levede i 1300-tallet. Flemming er hans 13*tipoldebarn (16 generationer) og Anna er hans 14*tipoldebarn. Slut med dette navlepilleri!<\/p>\n

    Som \u2018prikken over i’et i rosinen i p\u00f8lseenden\u2019<\/em> kan n\u00e6vnes at Anders Pedersen og Ane Kirstine J\u00f8rgensdatter fik mange b\u00f8rn ud over PAP, bl.a. lilles\u00f8steren Sidse Caroline Pedersen<\/a> f. i 1884. Efter at hun i 1911 blev gift med Hans Peder Hansen<\/a>, k\u00f8bte han af sin svigerfar Anders Pedersen<\/a> den g\u00e5rd p\u00e5 Kraneledvej 12, som Anders selv havde overtaget fra Klintholm Gods i 1891 under omst\u00e6ndigheder der er n\u00e6rmere omtalt under historien om<\/em> Kraneledvej 12<\/a><\/em>. I 1939 blev g\u00e5rden overdraget til svigers\u00f8nnen Hans Peder Jakobsen, som samme \u00e5r var blevet gift med Magda<\/a> (datter af Hans og Caroline). F\u00f8rst efter Magdas d\u00f8d i 1992 blev g\u00e5rden solgt i fri handel, idet de foreg\u00e5ende overdragelser jo havde v\u00e6ret familieoverdragelser. S\u00e5 der er alts\u00e5 ogs\u00e5 en familierelation til ejerne igennem 100 \u00e5r af Kraneledvej 12 \u2013 udover forbindelsen til ejerne af Busenevej 19 og Kraneledvej 7, som PAP’s lillebror byggede p\u00e5 samme tid som PAP byggede huset her p\u00e5 Busenevej 8.<\/p>\n

    Snip, snap, snude, s\u00e5 er denne del af historien ude – selv om den jo aldrig ender, for det skulle v\u00e6re meget m\u00e6rkeligt om ikke ogs\u00e5 de n\u00e6ste ejere Victoria og Mads ogs\u00e5 selv er i familie med husets tidligere beboere p\u00e5 en eller anden m\u00e5de! Har de et \u00e6ldre familiemedlem der bliver grebet af sl\u00e6gtsforskning og m\u00e5ske ligefrem f\u00e5r nogle af deres familiemedlemmer lagt p\u00e5 Geni’s verdensstamtr\u00e6, vil der med stor sandsynlighed vise sig en relation til nogle af dem der har boet p\u00e5 stedet de sidste par hundrede \u00e5r.<\/p>\n

    Stor ros til dig, der har haft t\u00e5lmodighed til at l\u00e6se historien helt til afslutningen her!<\/p>\n

    Flemming Deleuran (fra 2017-2025)<\/span><\/p>\n

     <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Historierne om de enkelte ejendomme indledes normalt med at n\u00e6vne navnene p\u00e5 de seneste ejere. Siden 2003 har dette hus v\u00e6ret ejet af Birgit og Flemming Deleuran, som f\u00f8rst brugte det som fritidsbolig men siden som pensionister har boet der … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5279,"menu_order":25,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/656"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=656"}],"version-history":[{"count":278,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/656\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25821,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/656\/revisions\/25821"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5279"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=656"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}