{"id":626,"date":"2015-03-19T16:07:03","date_gmt":"2015-03-19T15:07:03","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=626"},"modified":"2025-10-31T20:14:13","modified_gmt":"2025-10-31T19:14:13","slug":"busenevej-14","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=626","title":{"rendered":"Busenevej 14"},"content":{"rendered":"
Historien er i 2020 omskrevet og udvidet, nu ogs\u00e5 med oplysninger om ejendommens beboere helt tilbage til 1787.<\/span><\/h6>\n

I dag ejes ejendommen p\u00e5 Busenevej 14 af Tine Aage og Philip S\u00f8nderberg, som i august 2019 k\u00f8bte ejendommen for 410.000. I i 2020 p\u00e5begyndte de det store arbejde med at renovere ejendommen, som gl\u00e6der landsbyens beboere meget, da det har v\u00e6ret et meget trist syn at se hus og have forslumme efter at have ligget ubenyttet hen i 10-15 \u00e5r.<\/p>\n

Af kommunens BBR-meddelelse fremg\u00e5r at det nuv\u00e6rende hus er fra 1825, og at grunden i dag udg\u00f8res af 2 matrikler: Matr. 29b og 23a med et samlet areal p\u00e5 2.781 m2<\/sup>. P\u00e5 hele ejendommen er der i dag tinglyst en servitut med overskriften: “Dok. om forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse mv. Indeholder bestemmelser om salg.”<\/em><\/p>\n

Ejendommen kan ses fra luften p\u00e5 Krak<\/a> med matrikelgr\u00e6nserne.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

P\u00e5 det gamle kort fra 1798 kan man se, at der allerede p\u00e5 den tid har ligget hus det samme sted som det nuv\u00e6rende p\u00e5 matr. 29b, hvor der p\u00e5 kortet st\u00e5r 29 (selv om det kan ligne 39).<\/p>\n

Huset har ligget t\u00e6t ved det gamle gadek\u00e6r i f\u00e6llesarealet i midten af kortet, som for mange \u00e5r siden blev nedlagt. Den smalle vej langs huset hen til gadek\u00e6ret, har sikkert mest v\u00e6ret brugt, n\u00e5r heste og k\u00f8er skulle vandes i gadek\u00e6ret.<\/p>\n

P\u00e5 den sidste del af den nuv\u00e6rende grund ud mod marken til venstre (matr. 23a, som p\u00e5 kortet er markeret med 24a) har der ogs\u00e5 ligget et lille hus. Det kaldtes ‘Smedestr\u00e6dehuset’, da den vandrette stikvej langs husene ned til g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 20 tidligere kaldtes Smedestr\u00e6det. L\u00e6s historien om ‘Smedestr\u00e6dehuset<\/a>‘.<\/p>\n

Husets historie fra 1979 til 2019<\/h2>\n
\"landsbyen_BindvaerkHus\"<\/a>

Huset omkring 1998<\/p><\/div>\n

Jens Christian Helmo k\u00f8bte sin landlige idyl for 400.000 kr. tilbage i 1979 af Knud B\u00f8rge Nielsen, der havde en fortid som direkt\u00f8r for Berlingske Tidende. Det er hvad der er fortalt, men der blev dog f\u00f8rst tinglyst sk\u00f8de i juni 1981 pr. 1\/7 1981 (for 400.000), hvor Helmo var 45.<\/p>\n

\"Vinterstemning<\/a><\/p>\n

Vinterstemning december 2010.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Jens Helmo i haven<\/p><\/div>\n

Den mere end almindeligt velplejede store have med de h\u00f8je staudebede blev skabt af hans datter Anette Kirsch Helmo, der igennem fem \u00e5r boede i huset.<\/p>\n

Hun arvede det efter Helmos d\u00f8d sammen med en s\u00f8ster, men det har sikkert v\u00e6ret helt uoverskueligt at videref\u00f8re huset, s\u00e5 de solgte det – efter at have ladet det forfalde yderligere.<\/p>\n

Nedenfor ses Helmo i sin gyngestol ved br\u00e6ndeovnen samme dag fotoet i haven blev taget. P\u00e5 det andet ses et kig ind gennem et \u00e5bent vindue i november 2020, hvor den h\u00e5rdt tiltr\u00e6ngte renovering er p\u00e5begyndt og huset er kommet under nyt str\u00e5tag, men hvor det indvendige lige mangler lidt finish.<\/p>\n

 \"\"<\/a>\"\"<\/a><\/p>\n

Trods fuldtidsarbejde som blikkenslager og bolig i K\u00f8benhavn lykkes det stadig i sommeren 2000 for Helmo at holde haven i en flot stand. Siden kneb det mere, og hans private vandv\u00e6rk gik i stykker. Han havde egen br\u00f8nd og fik aldrig tilsluttet sig til Magleby Vandv\u00e6rk, men s\u00e5 slap han ogs\u00e5 for at betale tilslutningsafgift til vandv\u00e6rket.<\/p>\n

Helt galt blev det efter at han kom p\u00e5 plejehjem, og ingen tog sig herefter af huset, der i en \u00e5rr\u00e6kke stod med stadigt st\u00f8rre huller i str\u00e5taget som man kan se p\u00e5 n\u00e6ste foto. Og den 22. januar 2018 d\u00f8de Jens Helmo.<\/p>\n

\"5.

Det triste syn 5. januar 2017.<\/p><\/div>\n

I 2018 var huset fra juni til december annonceret til salg for 650.000 med overskriften “plads til at bygge nyt” med bem\u00e6rkning om at man foruden et \u00e6ldre bindingsv\u00e6rkshus kunne erhverve 2 byggegrunde. Det sidste var dog forkert, da der ved et salg i 1968 fra Klintholm Gods – foruden den almindelige bestemmelse om godsets fork\u00f8bsret, som vist aldrig er blevet benyttet – blev tinglyst et ‘forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse’. <\/em><\/p>\n

I maj 2019 blev huset sat til salg hos en ny ejendomsm\u00e6gler for 575.000 under overskriften “Ejendom i Mandemarke til nedrivning”<\/em> med den mere realistiske tilf\u00f8jelse: Stor natursk\u00f8n grund med faldef\u00e6rdigt hus til nedrivning.<\/p>\n

Og s\u00e5 i august blev ejendommen overtaget af  Tine og Philip for 410.000 efter et afslag i udbudsprisen p\u00e5 sm\u00e5 30%. <\/p>\n

De gamle misligholdte ejendomme i ejendomme i Mandemarke er \u00e5benbart sv\u00e6re for m\u00e6glerne at priss\u00e6tte. Det er ikke us\u00e6dvanligt at huse p\u00e5 M\u00f8n – selv i Mandemarke – handles til priser v\u00e6sentligt under b\u00e5de den offentlige vurdering og udbudsprisen, som det f.eks. fremg\u00e5r af historien om huset p\u00e5 Busenevej 4<\/a>. Med en offentlige ejendomsvurdering p\u00e5 830.000 (heraf grundv\u00e6rdi 375.800) endte denne ejendom med at blive solgt i 2018 med et nedrivningsmodent hus for 280.000, og i 2020 blev  den solgt som byggegrund for 395.000, efter at grunden var blevet ryddet for bygninger i 2019.<\/p>\n

Da ejendomsv\u00e6rdien for Busenevej 14 pr. 1\/10 2018 er 840.000, heraf grundv\u00e6rdi 422.500, kan man ogs\u00e5 se hvor misvisende de offentlige vurderinger har v\u00e6ret! Bygningen skulle s\u00e5 have en v\u00e6rdi p\u00e5 417.500, hvis man tr\u00e6kker grundv\u00e6rdien fra ejendomsv\u00e6rdien. Det er med god grund at det offentlige arbejder p\u00e5 en reform af vurderingssystemet, selv om det har lange udsigter (jfr. ogs\u00e5 kommentaren i 1. afsnit i historien Om hartkornsprotokollerne<\/a> i starten af 1800-tallet).<\/p>\n

Huset havde i mange \u00e5r st\u00e5et som et af Mandemarkes smukkeste huse, men efter at have fulgt husets gradvise forfald gennem 10-15 \u00e5r tvivlede de fleste p\u00e5, at det kom til at opleve sin 200-\u00e5rs f\u00f8dselsdag. Alle forventede at det ville blive nedrevet, s\u00e5ledes som ejendomsm\u00e6gler ogs\u00e5 lagde op til ved annonceringen. Men Tine og Philip har \u00f8nsket at bevare det gamle hus, s\u00e5 stor ros og tak til dem for det!!<\/p>\n

Her ses det det samme motiv af huset fra den lille stikvej gennem \u00e5rene.<\/p>\n

\"\"<\/a>

februar 2006<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

juli 2019<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

S\u00e5dan s\u00e5 huset ud i november 2020 efter at have f\u00e5et nyt str\u00e5tag.<\/p><\/div>\n

Tingbogsoplysninger fra 1927-2000<\/h2>\n

Indtil tinglysningssystemet blev digitaliseret i 2009 f\u00f8rte man oplysningerne ind i gamle h\u00e5ndskrevne protokoller, som alle kunne kigge i p\u00e5 tinglysningskontoret. S\u00e5ledes ogs\u00e5 for denne ejendom \u2013 klik HER<\/a> og se protokolbladet p\u00e5 ny fane efter at Statens Arkiver har affotograferet tinglysningsprotokollerne for perioden 1927-2000. (Siden 2013 har det i \u00f8vrigt v\u00e6ret gratis at se tinglysninger via nettet, jfr. vejledning under fanebladet Gode links<\/a>).<\/p>\n

Af de tidligere Realregistre for tinglysninger, som kan v\u00e6re meget rodede og uoverskuelige (se selv HER<\/a>), fremg\u00e5r at Klintholm Gods havde ejet huset indtil 1929. I 1929 tinglystes nemlig sk\u00f8de p\u00e5 matr. 29b fra godsejer Sophus Scavenius til Olaf Oskar J\u00f8rgensen<\/em> – k\u00f8besummen var 4.000 kr. Formentlig kom Oskar og hans kone Marie fra Nyord, hvor deres s\u00f8n Folmer var f\u00f8dt den 8\/1 1927 if\u00f8lge oplysningerne ved folket\u00e6llingen for Mandemarke i 1930.<\/p>\n

If\u00f8lge tingbogen blev der i 1940 tinglyst sk\u00f8de fra Olav Oskar J\u00f8rgensen til Sathaj Budda<\/em> – for 4.200 kr. Som det fremg\u00e5r af folket\u00e6llingen for 1940 som omtales nedenfor, var han s\u00f8n af Nestor og Vera Buda, s\u00e5 han k\u00f8bte alts\u00e5 huset til sig og sine for\u00e6ldre.<\/p>\n

Han d\u00f8r \u00e5benbart i 1954 uden at efterlade sig andre arvinger end sine for\u00e6ldre, for i 1954 solgte arvingerne Nestor Buda og Vera Buda ejendommen til Carl Christian Scavenius – for 11.000 kr. Han havde overtaget Klintholm Gods efter sin far og k\u00f8bte alts\u00e5 huset tilbage til godset som hans far havde solgt 25 \u00e5r tidligere.<\/p>\n

Tingbogen indeholder ogs\u00e5 oplysning om en overdragelse i 1945 fra kammerherre C. Sophus Scavenius til s\u00f8nnen Carl Christian for matr. 23a. Det er den vestligste del af den nuv\u00e6rende grund ud mod marken, hvor der en gang havde ligget et hus, jfr. historien om “Smedestr\u00e6dehuset”<\/em>.<\/p>\n

Da godset i 1954 k\u00f8ber matr. 29b tilbage fra de gamle for\u00e6ldre til Sathaj, bliver godset alts\u00e5 igen ejer af de 2 matrikler, som siden har udgjort en samlet ejendom, idet godset senere fik tinglyst en servitut med forbud mod senere opdeling.<\/p>\n

Godset udlejede herefter ejendommen i en periode, indtil den 14 \u00e5r senere blev solgt til Knud B\u00f8rge Nielsen.<\/p>\n

\"\"<\/a>

P\u00e5 dette luftfoto fra 1956 kan man til h\u00f8jre se huset og den store nyttehave f\u00f8r den var groet helt til. Mon ikke der er ved at blive sat kartofler?<\/p><\/div>\n

Kurt Henriksen, der voksede op i Str\u00e6det 11<\/a>, har fortalt, at Karl og Doris Larsen boede i huset med deres to b\u00f8rn Frank og Dennis, og at de havde boet der s\u00e5 langt tilbage han kunne huske. S\u00e5 de er antageligt flyttet ind, da Klintholm har overtaget huset efter Budas arvinger. Doris var datter af Anni og Kristian Hansen i Skovstr\u00e6det 7<\/a>. Karl var skovarbejder p\u00e5 Klintholm, men avlede ogs\u00e5 g\u00e6s og dyrkede korn p\u00e5 den tilh\u00f8rende matr. nr. 23a. Da Klintholm i 1968 solgte huset, flyttede familien op i den gamle skole  i Skovstr\u00e6det 2<\/a>. Doris d\u00f8de i slutningen af 1960\u2019erne. Frank skulle i 2019 stadig bo i Hjertebjerg.<\/p>\n

I 1968 s\u00e6lger godset begge matriklerne til K.B.Nielsen<\/em> – for 100.000 kr. Det er i den forbindelse godset f\u00e5r tinglyst en servitut om ‘fork\u00f8bsret for den til enhver tid v\u00e6rende ejer af Klintholm Gods, samt forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse, se n\u00e6rmere teksten.’<\/em><\/p>\n

I 1981 s\u00e6lger Knud B\u00f8rge Nielsen, Skovvej 53, 2820 Gentofte, ejendommen til Jens Helmo<\/em> for 400.000 kr.<\/p>\n

Og s\u00e5 s\u00e6lger Jens Helmos arvinger alts\u00e5 i 2019 ejendommen til Tine Aage og Philip S\u00f8nderberg for 410.000. Da den offentlige ejendomsv\u00e6rdi i 2018 var 840.000 kr. heraf grundv\u00e6rdi 422.500, var det stort set grundv\u00e6rdien der blev handlet for. Da Jens Helmos arvinger selv havde udtaget ejendommen i hans d\u00f8dsbo for 650.000, kom de alts\u00e5 til at betale mere i arveafgift end n\u00f8dvendigt (ca. 35.000). Da ejendommen blev solgt for stort set det samme som Helmo havde k\u00f8bt den for n\u00e6sten 40 \u00e5r tidligere, blev det \u00f8konomisk set ikke nogen god handel han gjorde i 1981, men han havde gl\u00e6de af ejendommen i mange \u00e5r indtil sygdom tr\u00e5dte til.<\/p>\n

Husets beboere fra 1901-1940<\/h2>\n

Om husets tidligere beboere kan det fort\u00e6lles, at kunstmaleren Riepcke-Edsberg<\/a>, som flyttede fast til Mandemarke i slutningen af 1930’erne og var kendt som en meget flink og behagelig mand, p\u00e5 et tidspunkt boede til leje i et v\u00e6relse i huset hos Oscar J\u00f8rgensen p\u00e5 Busenevej 14.<\/p>\n

Af en folket\u00e6lling i 1940<\/strong> fremg\u00e5r at huset var ejet og beboet af russiske indvandrere, familien Buda. Det er interessant at se det h\u00e5ndskrevne skema fra 5\/11 1940:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Nede p\u00e5 skemaet er der skrevet: “For de to f\u00f8rstn\u00e6vnte kan F\u00f8dselsdag og Aarstal ikke oplyses ligesom Dato for \u00c6gteskabs Indgaaelse”. <\/em>For manden st\u00e5r der dog \u00e5rstallet 1882 vedr. f\u00f8dselsoplysningerne. Man kan ogs\u00e5 se at \u00e5rstallet for indg\u00e5else af \u00e6gteskab har v\u00e6ret rettet – for konen er det endt med 1904, mens det for manden ogs\u00e5 kan ligne 1906. Det er tankev\u00e6kkende, at de to \u00e6gtef\u00e6ller ikke ved hvorn\u00e5r de var f\u00f8dt.<\/p>\n

Der er dog ingen tvivl om Statsborgerforholdet, hvor der om begge st\u00e5r: Statsl\u00f8s tidl. Rusland<\/em>. S\u00f8nnen er derimod dansk, formentlig fordi han er f\u00f8dt efter for\u00e6ldrene kom til Danmark. Hvad familiens n\u00e6rmere historie er vides ikke, men der skete jo et og andet i Rusland den gang. Buda har v\u00e6ret 23 da den f\u00f8rste russiske revolution i 1905<\/a> fandt sted, og den blev optakt til Den russiske revolution i 1917<\/a> (links til Wikipedia).<\/p>\n

Det er blevet fortalt at Buda – han blev aldrig kaldt andet – kom til Klintholm i forbindelse med en skovstrejke midt i 1930’erne. Hvis s\u00f8nnen som var f\u00f8dt 21\/10 1912 var dansk statsborger, fordi han var f\u00f8dt i Danmark, har familien v\u00e6ret mange \u00e5r i Danmark f\u00f8r de kom til Mandemarke, men selvf\u00f8lgelig kan han ogs\u00e5 have f\u00e5et statsborgerskab senere, for den gang var reglerne jo mere lempelige end de er i dag, hvor man skal best\u00e5 en ‘statsborgerskabspr\u00f8ve’.<\/p>\n

Den der udfyldte skemaet ved folket\u00e6llingen fra 1940 (link til det originale skema<\/a> for matr. 29b) har ogs\u00e5 haft vanskeligheder med navnene, da det ser ud som om der st\u00e5r ‘Nister’ og ‘Vira’. Men f\u00f8lgende er alts\u00e5 hvad der vides om beboerne i 1940:<\/p>\n\n\n\n\n\n
Nester Buda<\/td>\n? \u2013 1882<\/td>\nHusfader Husejer Land og Skovarbejder<\/td>\n<\/tr>\n
Vera Buda<\/td>\n(blank)<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
Sathaj Buda<\/td>\n21\/10 1912<\/td>\nS\u00f8n Land og Skovbrugsarbejde<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Men lad os springe helt tilbage til 1901, som er den \u00e6ldste folket\u00e6lling der oplyser hvilke huse familierne beboede i form af matrikelnumre, for gadenavne og husnumre er en meget senere ‘opfindelse’.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1901<\/strong> har huset med matr. 29 v\u00e6ret beboet af f\u00f8lgende familie (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
J\u00f8rgen Hansen<\/td>\n11\/3 1852<\/td>\nHusfader<\/td>\nT\u00f8mrermester<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Hansen<\/td>\n4\/10 1855<\/td>\nHusmoder<\/td>\n(gift 1877, f\u00e5et 8 levende b\u00f8rn)<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Hansen<\/td>\n26\/2 1883<\/td>\nBarn<\/td>\nSyerske<\/td>\n<\/tr>\n
Laurine Hansen<\/td>\n16\/11 1888<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Otto Hansen<\/td>\n19\/12 1894<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

J\u00f8rgen og Marie Hansen, som var f\u00f8dt i 1852 og 1855, var alts\u00e5 blevet gift i 1877 og havde i 1901 f\u00e5et 8 b\u00f8rn, hvoraf 3 stadig boede hjemme. Den ene datter har v\u00e6ret opkaldt efter sin mor.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1906<\/strong> har familien skiftet efternavn til Hindborg:<\/p>\n\n\n\n\n\n
J\u00f8rgen Hindborg<\/td>\n1852<\/td>\nHusfader<\/td>\nT\u00f8mrermester<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Hindborg<\/td>\n1855<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Otto Hindborg<\/td>\n1894<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1916<\/strong> var de registreret s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n\n\n
J\u00f8rgen Hindborg<\/td>\n11\/3 1852<\/td>\nHusfader<\/td>\nT\u00f8mrermester og Landbruger<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Hindborg<\/td>\n4\/10 1855<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Karoline Hindborg<\/td>\n16\/11 1888<\/td>\nBarn<\/td>\n(Aandssvag)<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Det sidste barn er nok det samme der i 1901 tydeligt blev registret som Laurine, s\u00e5 det har nok knebet med h\u00f8relsen for den ene registrator. Denne gang anf\u00f8res – som der er afsat plads til i skemaerne – at hun var \u00e5ndssvag, s\u00e5 hun har m\u00e5ske i 1906 v\u00e6ret i pleje?<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1925<\/strong> boede J\u00f8rgen og Marie i matr. nr. 29 og blev denne gang registreret som J\u00f8rgen Hansen Hindborg og Marie Hindborg. Man kunne forestille sig at Hindborg har v\u00e6ret Maries pigenavn, som de begge har syntes var bedre end Hansen, s\u00e5ledes at J\u00f8rgen senere har tillagt sig det som efternavn? Det viser sig at hun er f\u00f8dt Hemmingsen, s\u00e5 forklaringen er m\u00e5ske at noget familie har haft s\u00e6rlig tilknytning til den lille by Hindborg, som ligger mellem Skive og Nyk\u00f8bing Mors. Af folket\u00e6llingsskemaet fra 1890 (som vi senere kommer frem til) fremg\u00e5r, at deres 2 \u00e6ldste b\u00f8rn var f\u00f8dt i Aalborg Amt mens resten er f\u00f8dt i Magleby sogn, s\u00e5 m\u00e5ske har de boet og arbejdet i det jyske, indtil de er vendt tilbage til Magleby Sogn, hvor de  selv er f\u00f8dt?<\/p>\n\n\n\n\n
J\u00f8rgen Hansen Hindborg<\/td>\n11\/3 1852<\/td>\nMagleby<\/td>\nHusfader T\u00f8mrer, Aldersrentenyder<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Hindborg<\/td>\n7\/10 1855<\/td>\nMagleby<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

De er nu begge i 70’erne, og s\u00e5 der er nok en naturlig forklaring p\u00e5 at godset i 1929 – i stedet for at leje huset ud igen – s\u00e6lger det til Oskar J\u00f8rgensen, idet godset p\u00e5 den tid vist ogs\u00e5 manglede penge.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1930<\/strong> s\u00e5 forholdene s\u00e5ledes ud for matr. 29 (link til originalt skema<\/a> hvor f\u00f8dested ogs\u00e5 blev anf\u00f8rt):<\/p>\n\n\n\n\n\n
Olav Oskar <\/em>J\u00f8rgensen<\/td>\n16.11.07<\/td>\nMagleby<\/td>\nHusfader<\/td>\nArbejdsmand<\/td>\n<\/tr>\n
Marie J\u00f8rgensen<\/td>\n24.5.05<\/td>\nHundslev S\u00f8nderborg<\/td>\nHusmoder<\/td>\n(gift 1928 \/ 1 barn)<\/td>\n<\/tr>\n
Folmer Gudmund J\u00f8rgensen<\/td>\n8.1.27<\/td>\nNyord<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Husets beboere f\u00f8r 1901<\/h2>\n

Efter at have f\u00e5et styr p\u00e5 husets beboere fra 1901 til 1940 skal det nu unders\u00f8ges, hvad kilderne kan fort\u00e6lle om beboerne l\u00e6ngere tilbage.<\/p>\n

Der findes en r\u00e6kke folket\u00e6llinger fra 1787 til 1890, men de indeholder ingen oplysning om hvor folk boede. Der er dog ingen tvivl om, at folk normalt blev boende l\u00e6ngst muligt det samme sted, og at familierne ofte holdt sammen, s\u00e5ledes at yngre familiemedlemmer overtog ansvaret for husholdningen og tog sig af de gamle.<\/p>\n

J\u00f8rgen og Marie Hansen (Hindborg), som i 1901 boede i huset med 3 b\u00f8rn, kunne derfor ogs\u00e5 have boet der i 1890, og det viser sig netop at have v\u00e6ret tilf\u00e6ldet. Af folket\u00e6llingsskemaet for 1890<\/strong> fremg\u00e5r, at der boede i alt 11 personer i samme hus, jfr. originalt skema<\/a>, nr. 59-69, som ikke er lagt p\u00e5 hjemmesiden men er afskrevet nedenfor.<\/p>\n

Ved at kombinere oplysninger ved folket\u00e6llingerne med kirkeb\u00f8ger<\/em> (om f\u00f8dsel, evt. \u00e6gteskab og b\u00f8rn, samt d\u00f8d) kan man komme t\u00e6t p\u00e5 familierne. Den store stamtr\u00e6sside Geni.com (som har ambitioner om at danne et ‘verdensstamtr\u00e6’ og indeholder oplysninger om mere end 180 millioner personer!) har vist sig ogs\u00e5 at rumme oplysninger om mange personer som har levet p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n. Oplysningerne er benyttet i mange af hjemmesidens historier, idet der ogs\u00e5 blevet indsat links til dette stamtr\u00e6 p\u00e5 de afskrevne folket\u00e6llinger for Mandemarke. Det er s\u00e5ledes blevet meget lettere at f\u00f8lge, hvordan personerne har v\u00e6ret i familie med hinanden. Selv om folket\u00e6llingen fra 1890 ikke er lagt p\u00e5 hjemmesiden her, er der nedenfor indsat links til Geni.com<\/em>.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Fulde navn<\/strong><\/td>\nAlder<\/strong><\/td>\nF\u00f8dt<\/strong><\/td>\nF\u00f8desogn<\/strong><\/td>\nStilling<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n
J\u00f8rgen Hansen <\/em>(J\u00f8rgen Hansen Hindborg<\/a>)<\/td>\n37<\/td>\n1853<\/td>\nMagleby<\/td>\nHusfader, T\u00f8mrer<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Marie Hemmingsen (Mette Marie Hansen<\/a>, f. Hemmingsdatter)<\/td>\n34<\/td>\n1856<\/td>\ndo.<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
Mary Kristine Hedevig Hansen (Mary Christine Hedevig Hansen Hindborg<\/a>)<\/td>\n10<\/td>\n1880<\/td>\nGudum Sogn, Aalborg Amt<\/td>\nBarn (f. p\u00e5 Gudumlund Gods, hvor familien m\u00e5 have boet til 1883)<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Sofie Jensine Hansen<\/a><\/td>\n8<\/td>\n1882<\/td>\ndo.<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
Kathrine Hansen (Cathrine Frederiksen<\/a>)<\/td>\n6<\/td>\n1884<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn [f. 26\/2 1883, tvilling]<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Hansen (Marie Hindborg<\/a>)<\/td>\n6<\/td>\n1884<\/td>\ndo.<\/td>\nBarn [f. 26\/2 1883, tvilling]<\/td>\n<\/tr>\n
Lavrine Hansen (Laurine Hansen Hindborg<\/a>)<\/td>\n1<\/td>\n1889<\/td>\ndo.<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
Karoline Hansen (Caroline Hansen Hindborg<\/a>)<\/td>\n1<\/td>\n1889<\/td>\ndo.<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Jensen<\/em><\/a><\/td>\n63<\/td>\n1827<\/td>\ndo.<\/td>\nHusfader, Husmand [Mette Maries far<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kristensen (Maren Jensen<\/a>, f. Christensdatter]<\/td>\n69<\/td>\n1821<\/td>\ndo.<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Jakob Hansen Hindborg (Hans Jakob Hindborg<\/a>)<\/td>\n12<\/td>\n1878<\/td>\ndo.<\/td>\nBarn [barnebarn, Mette Maries \u00e6ldste s\u00f8n]<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Man kan se at J\u00f8rgen og Marie bor sammen med et \u00e6ldre \u00e6gtepar, Hemming Jensen og hans kone, som er i 60’erne og har drengen Hans Jakob Hansen Hindborg, siger sig at v\u00e6re et barnebarn, nemlig Mette Maries \u00e6ldste barn. De er Maries for\u00e6ldre, som man ogs\u00e5 kan se af folket\u00e6llingen i 1860 vi kommer til. Marie og J\u00f8rgen m\u00e5 v\u00e6re flyttet ind hos hendes for\u00e6ldre mellem 1882 og 1884, n\u00e5r man ser p\u00e5 oplysningerne om hvor deres b\u00f8rn er f\u00f8dt.<\/p>\n

Marie st\u00e5r i 1890 i mods\u00e6tning til 1901 anf\u00f8rt med sit pigenavn, Mette Marie Hemmingsen, selv om hendes far hed Hemming Jensen, har det v\u00e6re lige p\u00e5 det sidste hvor man i stedet for at bruge familienavne brugte patronymer – alts\u00e5 at give b\u00f8rn efternavn efter deres fars fornavn. Marie fik efternavnet Hemmingsen fordi hun var datter af Hemming Jensen (hvis far har heddet Jens osv.). L\u00e6ngere tilbage i tiden ville hun v\u00e6re kaldt Hemmingsdatter.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1880<\/strong> findes Maries for\u00e6ldre igen i hvad der m\u00e5 have v\u00e6ret det samme hus, hvilket ogs\u00e5 underbygges af at det efterh\u00e5nden er lykkedes at stedf\u00e6ste de fleste andre familier ved folket\u00e6llingerne:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
Hemming Jensen<\/em><\/td>\n53<\/td>\n1827<\/td>\nHusfader, Dagleier ved Skovarbeide<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kristensdatter<\/td>\n59<\/td>\n1821<\/td>\nhans Hustru<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Jacob Hansen Hindborg<\/td>\n2<\/td>\n1878<\/td>\nderes Pleiebarn<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
Marie Kristine Pedersdatter <\/td>\n57<\/td>\n1823<\/td>\nHusmoder, nyder Fattigunderst\u00f8ttelse<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ved Hemming Jensens d\u00f8d 18\/3 1894, 67 \u00e5r gammel, st\u00e5r der i \u00f8vrigt om ham i kirkebogen<\/a> “kaldet \u2018Hindborg\u2019”<\/em>. Og plejebarnet p\u00e5 2 har ligefrem Hindborg som tilnavn, s\u00e5 det forklarer hvorfor J\u00f8rgen og Marie ovenfor fra 1906 og frem ogs\u00e5 selv brugte navnet Hindborg. Plejebarnets tilnavn var p\u00e5 skemaet dog skrevet som ‘Himborg’, men s\u00e5dan kan det jo lyde n\u00e5r man siger Hindborg, ligesom mange siger ‘himb\u00e6r’ n\u00e5r de t\u00e6nker p\u00e5 hindb\u00e6r.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1860<\/strong> findes Hemming Jensen og hans kone igen som den 2. familie i et hus sammen med 4 af deres b\u00f8rn:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
1. familie<\/em><\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Lars Jensen<\/a> (d. 18\/6 1865, jfr. kirkebog<\/a>)<\/td>\n67<\/td>\n1793<\/td>\nHusmand, Daglejer<\/td>\n<\/tr>\n
Christiane Larsdatter<\/a><\/td>\n62<\/td>\n1798<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Christine Pedersdatter<\/td>\n38<\/td>\n1822<\/td>\nFattiglem<\/td>\n<\/tr>\n
2. familie<\/em><\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Jensen<\/em><\/td>\n34<\/td>\n1826<\/td>\nIndsidder. Daglejer<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Christensdatter<\/td>\n40<\/td>\n1820<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Hemmingsen<\/td>\n14<\/td>\n1846<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Christian Hemmingsen<\/td>\n8<\/td>\n1852<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Marie<\/em> Hemmingsen<\/td>\n5<\/td>\n1855<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Peder Hemmingsen<\/td>\n2<\/td>\n1858<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Her findes i \u00f8vrigt Marie Christine Pedersdatter som fattiglem i den 1. familie, uden at man dog kan l\u00e6gge s\u00e5 meget i det, da hun sikkert havde m\u00e5ttet tage til takke med hvad hun kunne f\u00e5, men i 1850 var hun ogs\u00e5 anf\u00f8rt som tjenestepige hos Lars Jensen og hans kone. (Hun optr\u00e6der p\u00e5 alle folket\u00e6llingerne fra 1880 tilbage til 1840: FT1840<\/a>:1023, FT1850<\/a>:163, FT1860<\/a>:163, men ikke FT1845).<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1850<\/strong> findes f\u00f8lgende 2 familier i samme hus (originalt skema<\/a>), hvor den f\u00f8rste familie p\u00e5 n\u00e6r s\u00f8nnen ogs\u00e5 boede der i 1860:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
1. familie<\/em><\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Lars Jensen<\/td>\n57<\/td>\n1793<\/td>\nHusmand og Dagleier, Huusfader<\/td>\n<\/tr>\n
Christiane Larsdatter<\/td>\n52<\/td>\n1798<\/td>\nHans kone<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Peder Larsen<\/td>\n16<\/td>\n1834<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Christine Pedersdatter<\/td>\n27<\/td>\n1823<\/td>\nTjenestepige, under-st\u00f8ttes af fattigkassen<\/td>\n<\/tr>\n
2. familie<\/em><\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Jens Hansen<\/td>\n29<\/td>\n1821<\/td>\nHusfader, Inderste og Dagleier<\/td>\n<\/tr>\n
Margrethe Pedersdatter<\/td>\n37<\/td>\n1813<\/td>\nHans kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peder Jensen<\/td>\n1<\/td>\n1849<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1845<\/strong> finder vi igen Lars Jensen og hans kone og s\u00f8nnen Lars Peder (originalt skema<\/a> familie 24, men ikke let l\u00e6seligt):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Lars Jensen<\/em><\/td>\n51<\/td>\n1794<\/td>\nHuusmand, Dagleier<\/td>\n<\/tr>\n
Christiane Hansdatter (fejlagtigt efternavn, hun hed Larsdatter)<\/td>\n47<\/td>\n1798<\/td>\nhans Kone (f\u00f8dt i Fanefjord Sogn)<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Larsen<\/td>\n14<\/td>\n1831<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Peder Larsen<\/td>\n11<\/td>\n1834<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Pedersen<\/em><\/td>\n76<\/td>\n1769<\/td>\nEnkemand, Aft\u00e6gtsmand og Almisselem<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Den gamle enkemand Jens Pedersen p\u00e5 76 der n\u00e6vnes til sidst, findes i \u00f8vrigt ogs\u00e5 ved folket\u00e6llingerne i 1840, 1834 og 1801 (FT1801:415 FT1834:210 FT1840:1011). Han omtales som aft\u00e6gtsmand og er Lars Jensens far som ‘er fulgt med huset’ efter at n\u00e6ste generation er rykket ind. Han findes ogs\u00e5 ved den foreg\u00e5ende folket\u00e6lling sammen med Lars Jensens kone Christiane fra 1798 (som ved en fejl i 1845 blev anf\u00f8rt som Hansdatter).<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1840<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
Christiane Larsdatter<\/em><\/td>\n42<\/td>\n1798<\/td>\nGift<\/td>\nHuusmandskone<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Larsen<\/td>\n9<\/td>\n1831<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Peter Larsen<\/td>\n6<\/td>\n1834<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Pedersen<\/em><\/td>\n71<\/td>\n1769<\/td>\nEnke-mand<\/td>\nInderste, Fattiglem<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Man kunne undre sig over at Christiane i 1840 stod som gift og ikke som enke, men forklaringen findes  6 \u00e5r tidligere, idet der her st\u00e5r at hendes mand arbejder som daglejer i Stege, jfr. folket\u00e6llingen i 1834<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
Christiane Larsdatter<\/em><\/td>\n36<\/td>\n1798<\/td>\nHuusmands Kone, Manden som Dagl. i Stege (gift)<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Larsen<\/td>\n3<\/td>\n1831<\/td>\nhendes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Pedersdatter<\/td>\n9<\/td>\n1825<\/td>\nPleiebarn<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Pedersen<\/em><\/td>\n65<\/td>\n1769<\/td>\nAft\u00e6gtsmand Enkemand<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

S\u00e5 er der et stort spring tilbage fordi der ikke blev foretaget folket\u00e6llinger i 33 \u00e5r mellem 1801 og 1834. Det var her Danmark deltog i Napoleonskrigene p\u00e5 den tabende parts side, engl\u00e6nderne tog fl\u00e5den, Norge m\u00e5tte afst\u00e5s og landet endte i en slags statsbankerot i 1813. S\u00e5 man havde vigtigere ting at forholde sig til end folket\u00e6llinger.<\/p>\n

I historien om Mandemarkes hartkornsprotokoller<\/a>, som blev udarbejdet over en lang periode frem til slutningen af 1830’erne, kan man finde skomager Lars Jensen i et hus, hvor brugeren oprindeligt hed Jens Pedersen, hvilket passer godt med oplysningerne her.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1801<\/strong> findes Jens Pedersen som ‘Skoemager’ nu med b\u00e5de sin kone og  s\u00f8nnen Lars Jensen, som efter at v\u00e6re blevet gift var husmand i Stege i 1840 og 1845, indtil han var tilbage igen hos sin kone i Mandemarke i 1850 (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens Pedersen<\/em><\/td>\n32<\/td>\n1769<\/td>\nMand<\/td>\nSkoemager<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Larsdatter<\/td>\n42<\/td>\n1759<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Lars Jensen<\/td>\n7<\/td>\n1794<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Peder Nielsen<\/td>\n78<\/td>\n1723<\/td>\nFader til Jens Pedersen<\/em><\/td>\nIndsider<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Rasmusdatter<\/td>\n67<\/td>\n1734<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Her ser vi ogs\u00e5 at Jens Pedersen har sine gamle for\u00e6ldre boende, Peder Nielsen p\u00e5 78 og hans mor Maren. De findes ogs\u00e5 ved den eneste folket\u00e6lling der findes f\u00f8r 1801, nemlig den \u00e6ldste der findes fra 1787<\/strong>. S\u00e5 m\u00e5ske er det ogs\u00e5 dem der dengang boede i huset p\u00e5 Busenevej 14 (familie 30 p\u00e5 sv\u00e6rt l\u00e6seligt originalt skema<\/a>)?<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
Peder Nielsen<\/a><\/td>\n62<\/td>\n1725<\/td>\nHuusbonde<\/td>\nBonde og Huusmand<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Rasmusdatter<\/a><\/td>\n54<\/td>\n1733<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Niels Pedersen<\/a><\/td>\n9<\/td>\n1778<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Rasmusdatter<\/em><\/td>\n67<\/td>\n1720<\/td>\nEnke, Madmoder<\/td>\nBondekone og Huusbeboer<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Den sidstn\u00e6vnte Sidse p\u00e5 67, som er enke, st\u00e5r anf\u00f8rt b\u00e5de som ‘Madmoder’ og som ‘Bondekone og Huusbeboer’. Hvad stillingsbetegnelsen ‘madmoder’ betyder, er ikke til at vide, og det er den eneste gang udtrykket bruges i alle Mandemarkes folket\u00e6llinger. Siden hun ogs\u00e5 st\u00e5r anf\u00f8rt som ‘Bondekone og Huusbeboer’, m\u00e5 det v\u00e6re fordi hun har haft en s\u00e6rlig position i familien og m\u00e5ske har v\u00e6ret Peder Nielsens mor. Hvis det er rigtigt, er det m\u00e5ske hende som tidligere har haft huset og det tilh\u00f8rende lille stykke jord sammen med sin afd\u00f8de mand. M\u00e5ske er hun Sidse Rasmusdatter Bruun<\/a>, mor til bl.a. Jens Nielsen Grothe<\/a> som optr\u00e6der ved senere folket\u00e6llinger i Mandemarke, men det er bare et g\u00e6t.<\/p>\n

Vi har alts\u00e5 m\u00f8dt \u00e6gteparret Peder Nielsen f. 1723 og Maren Rasmusdatter f. 1734, og deres s\u00f8n Jens Pedersen f. 1769 som blev gift med Mette Larsdatter f. 1759, der fik s\u00f8nnen Lars Jensen f. 1794, som blev gift med Christiane Larsdatter f. 1798, der fik s\u00f8nnerne Peder Larsen f. 1831 og Lars Peder Larsen f. 1834. Alts\u00e5 4 generationer, hvor madmor Sidse Rasmusdatter f. 1720 m\u00e5ske var Peder Nielsens mor og alts\u00e5 den 5. generation. I alt fald er det den samme familie som m\u00e5 have beboet  det samme hus fra f\u00f8r 1787 til efter 1860 (men inden 1880) – alts\u00e5 i mindst 100 \u00e5r!<\/p>\n

Da folket\u00e6llingen i 1787 er den \u00e6ldste der er foretaget, kan vi ikke komme l\u00e6ngere med beboerne p\u00e5 det sted, hvor der allerede p\u00e5 det gamle kort fra 1798 har ligget et hus samme sted som det nuv\u00e6rende.<\/p>\n

Formentlig har der i flere hundrede \u00e5r ligget hus her p\u00e5 stedet, da Mandemarke er en meget gammel landsby, som man kan l\u00e6se i historien Mandemarkes historie i hovedtr\u00e6k<\/a>.  <\/a><\/p>\n

“Smedestr\u00e6dehuset”<\/h2>\n

Historien om det siden forsvundne “Smedestr\u00e6dehus”, der har ligget p\u00e5 den vestlige del af den nuv\u00e6rende grund, er flyttet til en selvst\u00e6ndig historie, klik HER<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historien er i 2020 omskrevet og udvidet, nu ogs\u00e5 med oplysninger om ejendommens beboere helt tilbage til 1787. I dag ejes ejendommen p\u00e5 Busenevej 14 af Tine Aage og Philip S\u00f8nderberg, som i august 2019 k\u00f8bte ejendommen for 410.000. I … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5279,"menu_order":50,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/626"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=626"}],"version-history":[{"count":112,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/626\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25824,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/626\/revisions\/25824"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5279"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=626"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}