{"id":6254,"date":"2016-10-22T14:43:54","date_gmt":"2016-10-22T13:43:54","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=6254"},"modified":"2024-12-09T12:08:09","modified_gmt":"2024-12-09T11:08:09","slug":"roebanen-paa-moen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=6254","title":{"rendered":"Roebanen p\u00e5 M\u00f8n 1884-1935"},"content":{"rendered":"
Den nedenst\u00e5ende historie er udvidet med et nyt afsnit marts 2020 (link til afsnit<\/a>)<\/span><\/h6>\n

I 1872 blev aktieselskabet “De danske Sukkerfabrikker”<\/em> stiftet. Indtil da var forsyningen i Danmark med raffineret r\u00f8rsukker klaret, dels af sukkerrafinaderierne i de mere industrialiserede hertugd\u00f8mmer til 1864 – som Danmark jo mistede efter den ulykkelige krig – dels af nogle raffinaderier i K\u00f8benhavn. Men sukkerproduktion baseret p\u00e5 r\u00f8rsukker  fra Ostindien var i Vesteuropa ved at blive udkonkurreret af det nye r\u00e5produkt sukkerroen og ny teknologi baseret p\u00e5 fremskridt indenfor kemien. Det var begyndt allerede i 1830’erne i Tyskland og Frankrig men kom f\u00f8rst rigtigt i gang i Tyskland i 1860’erne.<\/p>\n

C.F.Tietgen som stod bag mange andre sammenslutninger (bl.a. Store Nordiske Telegrafselskab, jfr. historien her p\u00e5 hjemmesiden om kabelhuset ved Pomlerende<\/a>), var i starten af 1872 blevet opfordret af to af landets store godsejere til at g\u00e5 med i oprettelsen af en roesukkerindustri i Danmark, og allerede i april blev De Danske Sukkerfabrikker A\/S stiftet ved en fusion af forskellige hidtil konkurrerende virksomheder. (Ole Lange, Stormogulen C.F.Tietgen, s. 367ff).<\/p>\n

Selskabet drev flere sukkerfabrikker, heriblandt Stege sukkerfabrik, der blev anlagt i 1883\/84. Samtidig blev der bygget saftstationer i Stege, Damsholte, Dame, Pollerup og Holme. Desuden var der ogs\u00e5 en saftstation i Mern. P\u00e5 saftstationerne blev sukkersaften udvundet af roerne.<\/p>\n

Fra saftstationerne p\u00e5 M\u00f8n var der en saftledning til sukkerfabrikken i Stege. Gennem ledningen blev sukkersaften pumpet til fabrikken, hvor sukkeret blev fremstillet.<\/p>\n

I forbindelse med saftstationen i Holme blev der i 1884 anlagt en hestebane, dvs. en jernbane med heste som tr\u00e6kkraft, fra saftstationen sydp\u00e5 til Busemarke (som den gang kaldtes Budsemarke) og Mandemarke. N\u00e5r der her – i mods\u00e6tning til de \u00f8vrige saftstationer p\u00e5 M\u00f8n – blev anlagt hestebane, skyldtes det dels at vejene var meget d\u00e5rlige, og dels at der var forholdsvis store afstande til roearealerne, samt at det kuperede terr\u00e6n p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n gjorde det sv\u00e6rt for heste at tr\u00e6kke store l\u00e6s roer ad vejene.<\/p>\n

Holme saftstation l\u00e5 over for det gamle mejeri i Nyborre p\u00e5 den grund hvor der i dag er kornsilo. Herfra gik banen sydp\u00e5 til B\u00f8gebjerg, hvor den forgrenede sig i to dele. Den ene fortsatte sydp\u00e5 til Busemarke og herfra \u00f8stp\u00e5 til et sted syd for Mandemarke. Den anden, der f\u00f8rst blev \u00e5bnet i 1911, b\u00f8jede af mod vest til R\u00e5bymagle.<\/p>\n

\"roebanen-generalstabskort-1921\"<\/a>

(klik flere gange p\u00e5 kortet for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

Kortet er et udsnit af Generalstabskort fra 1921 (Kilde: Geodatastyrelsen og Roer p\u00e5 Skinner).<\/p>\n

Der var l\u00e6ssepladser ved endestationerne vest for R\u00e5bymagle og syd for Mandemarke samt ved R\u00e5bymagle og ved Busemarke. I B\u00f8gebjerg var der kun et sporskifte. Herudover var der flere g\u00e5rde der havde eget l\u00e6ssespor.<\/p>\n

Banen var i alt 11 km lang og sporvidden (= afstanden fra den ene skinnestreng til den anden) var 700 mm. Der blev anskaffet 36 vogne til banen. Oprindeligt var der tale om 2-akslede vogne, men de blev senere afl\u00f8st af boggievogne, som man i 1930 havde 48 stk. af.<\/p>\n

Hestedriften blev efterh\u00e5nden for dyr, idet det var n\u00f8dvendigt med to heste for bare at tr\u00e6kke tre sm\u00e5 vogne med roer. I kampagnen (= den periode hvor sukkerroerne h\u00f8stes) kunne der v\u00e6re op til 18 heste i gang. I forbindelse med banens udbygning til R\u00e5bymagle blev der derfor anskaffet et damplokomotiv. Det var bygget hos Henschel i Kassel i Tyskland. Det blev M\u00f8ns f\u00f8rste og eneste damplokomotiv. Rangering med vognene ved saftstationen blev fortsat foretaget med heste.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden som lastbilerne vandt mere og mere frem blev det urentabelt at drive banen, og i 1935 blev banen nedlagt. Sporet blev hurtigt taget op og en del af vognene og lokomotivet blev overf\u00f8rt til DdS\u00b4s fabrikker p\u00e5 Lolland.<\/p>\n

Efter 2. verdenskrigs afslutning begyndte der igen at komme gang i biltrafikken. Det var nu mere rationelt at k\u00f8re roerne til Stege, og saftstationen i Holme lukkede i 1949.<\/p>\n

Der er i dag (2013) stort set ingen rester af roebanen – bortset fra remisen, der ligger ved siden af det tidligere mejeri i Holme og alts\u00e5 p\u00e5 den anden side af vejen i forhold til hvor saftstationen l\u00e5 (se billedet nedenfor). P\u00e5 saftstationens omr\u00e5de kan der – p\u00e5 trods af, at det er over 60 \u00e5r siden saftstationen blev nedlagt – findes rester af roedepoterne med sv\u00f8mmerender.<\/p>\n

\"roebane-remise\"<\/a><\/p>\n

Kilder:<\/strong> Birger Wilcke: En glemt roebane. Artikel i “Jernbanen” (Dansk Jernbane-Klubs medlemsblad). December 1967. Morten Flindt Larsen m.fl.: Roer p\u00e5 skinner, K\u00f8benhavn 2008. Tom Lauritsen og John Poulsen: Roebanerne, Baneb\u00f8ger 1987.<\/p>\n

Ovenst\u00e5ende historie er gengivet med tilladelse fra J-bog, som udgiver b\u00f8ger om trafikhistorie, busser m.v., og som p\u00e5 deres <\/em>hjemmeside<\/em><\/a> har flere interessante sider om M\u00f8n udover denne om roebanen.<\/a><\/em><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Til venstre ses et foto taget fra Liselundvej ind i haven ved nr. 4 i 2019 p\u00e5 en rundtur til Borres sev\u00e6rdigheder, hvor man stadig kan se den smukke, gamle remise hvor roebanens  lokomotiv har  st\u00e5et – standsm\u00e6ssigt, m\u00e5 man sige.<\/p>\n

Fra Borre Borgerforenings hjemmeside<\/a> er klippet f\u00f8lgende historie, som meget fint supplerer ovenst\u00e5ende. <\/p>\n

Sukkerroeavlen<\/h2>\n
\n
\n

Stege sukkerfabrik<\/strong> \u00e5bnedes i 1883 og var baseret p\u00e5 fire saftstationer rundt omkring p\u00e5 \u00f8en. For at transportere roerne anlagdes omkring 1894 en roebane samt et omfattende spornet p\u00e5 fabriksomr\u00e5det, og det trafikeredes med hestetrukne roevogne.<\/p>\n

Desuden anlagdes i 1894 en hestebane ved Holme Saftstation, hvor roearealerne l\u00e5 ret spredt, og transporten besv\u00e6rliggjordes af ekstraordin\u00e6rt d\u00e5rlige veje og et meget bakket terr\u00e6n. Banen gik fra Holme saftstation sydp\u00e5 til Busemarke og Mandemarke n\u00e6r Klintholm havn. Banen anlagdes som de \u00f8vrige roebaner med 700 mm sporvidde og der anskaffedes 36 toakslede roevogne.<\/p>\n

Hestedriften blev ogs\u00e5 her efterh\u00e5nden u\u00f8konomisk, is\u00e6r da det bakkede terr\u00e6n n\u00f8dvendiggjorde to heste for at tr\u00e6kke bare tre sm\u00e5 vogne, s\u00e5ledes at der var op til 18 heste i drift i kampagnen. Desuden \u00f8nskede man at udvide banen, s\u00e5 det besluttedes at overg\u00e5 til lokomotivdrift ogs\u00e5 p\u00e5 M\u00f8n, samtidig med den store omstilling af roebanerne p\u00e5 Lolland i 1910-11.<\/p>\n

I 1911 anlagdes den nye roebane fra B\u00f8gebjerg til R\u00e5bymagle, hvorved roebanen ved Holme saftstation kom op p\u00e5 11 km sporl\u00e6ngde. Samtidig udf\u00f8rtes forst\u00e6rkninger af sporet p\u00e5 den gamle linje, og en remise af tr\u00e6 opf\u00f8rtes i Holme. Der anvendtes p\u00e5 M\u00f8n ikke flytbare markspor, men flere g\u00e5rde havde egne l\u00e6ssepladser langs banen.<\/p>\n

Dampdriften indf\u00f8rtes<\/strong> med et eneste lokomotiv, en lille Henschel-maskine, meget lig Nakskovs sm\u00e5 trekoblede, men udf\u00f8rt firekoblet for at mindske akseltrykket. Samtidig indf\u00f8rtes boggie-roevogne af standardtype p\u00e5 Holmebanen, hvor man i 1930 havde 48 stk., mens vognene ved fabrikken i Stege tilsyneladende var af Maribotypen.<\/p>\n

Da der ingen k\u00f8rsel <\/strong>med lokomotiv foregik udenfor kampagnen, havde man ingen fast lokomotivf\u00f8rer. Hvert \u00e5r inden kampagnens start ansattes en lokomotivf\u00f8rer, i mange \u00e5r en lokal maskinmester. Lokomotivf\u00f8rer og fyrb\u00f8der m\u00e5tte s\u00e5 foretage alt vedligeholdelsesarbejde p\u00e5 maskinen p\u00e5 det lille v\u00e6rksted i remisen. Efter sigende har lokomotivet dog et par gange v\u00e6ret p\u00e5 v\u00e6rksted p\u00e5 Lolland for at f\u00e5 foretaget st\u00f8rre reparationer, og imens anvendtes p\u00e5 M\u00f8n et af de sm\u00e5 lollandske trekoblede lokomotiver.<\/p>\n

Det var til tider sv\u00e6rt at f\u00e5 egnede lokomotivf\u00f8rere til s\u00e6sonans\u00e6ttelse, og engang var man uheldig at f\u00e5 en afskediget, fordrukken statsbanef\u00f8rer, der endte med at k\u00f8re lokomotivet gennem remisens bagv\u00e6g! En ny remise opf\u00f8rtes, men denne gang af mursten.<\/p>\n

Det lille m\u00f8nske banenet blev som den f\u00f8rste roebane udkonkurreret af den fremvoksende lastbiltrafik, og driften indstilledes i 1935.<\/p>\n

Saftstationen fortsatte frem til 1949, hvorefter roerne m\u00e5tte transporteres med bil til Stege. P\u00e5 sukkerfabrikken i Stege overlevede nogle f\u00e5 interne spor i ganske f\u00e5 \u00e5r, men var ude af brug i 1938. En del af vognene sendtes i 1935 sammen med damplokomotivet til Nakskov, og lokomotivet endte sine dage p\u00e5 Majb\u00f8lle Saftstation under fabrikken i Nakskov.<\/p>\n

\n

Fra TV \u00d8ST kan man hente en l\u00e6ngere video om roebanerne p\u00e5 Lolland<\/a> fra 2011.<\/p>\n

Og p\u00e5 YouTube kan ses klip af gamle film af Roe-tog p\u00e5 Lolland (del 1)<\/a> og Roe-tog p\u00e5 Lolland (del 2)<\/a>.<\/p>\n

Fra vore dage er der en video fra 2011 om transporten af Roerne fra Fyn til Nakskov Sukkerfabrik<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den nedenst\u00e5ende historie er udvidet med et nyt afsnit marts 2020 (link til afsnit) I 1872 blev aktieselskabet “De danske Sukkerfabrikker” stiftet. Indtil da var forsyningen i Danmark med raffineret r\u00f8rsukker klaret, dels af sukkerrafinaderierne i de mere industrialiserede hertugd\u00f8mmer til 1864 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":29,"menu_order":130,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/6254"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6254"}],"version-history":[{"count":25,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/6254\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24178,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/6254\/revisions\/24178"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6254"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}