{"id":618,"date":"2015-03-19T16:05:15","date_gmt":"2015-03-19T15:05:15","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=618"},"modified":"2023-01-08T17:42:40","modified_gmt":"2023-01-08T16:42:40","slug":"det-gamle-gadekaer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=618","title":{"rendered":"Det gamle gadek\u00e6r og &#8216;forten&#8217;"},"content":{"rendered":"<p style=\"text-align: justify;\">I 1798 l\u00e5 landsbyens gadek\u00e6r i den ende af haven til Busenevej 10, der vender ud mod <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=576\">det tidligere busstoppested<\/a> med l\u00e6skur&nbsp;ved den lille genvej mellem&nbsp;<a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=728\">Busenevej 10<\/a> og 8 til husene p\u00e5 stikvejen til Busenevej, hvor husene i nr. 12, 14, 18, 20 0g 22 ligger.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/busenevej_gamle_kaer.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft wp-image-1559 size-full\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/busenevej_gamle_kaer.jpg\" alt=\"busenevej_gamle_kaer\" width=\"196\" height=\"219\"><\/a>Til geng\u00e6ld eksisterede den opd\u00e6mmede dam oppe ved Hovvejen endnu ikke, der hvor landsbyens gadek\u00e6r i dag ligger. Her l\u00f8b M\u00f8lleb\u00e6kken frit mod Busemarke Mose uden at m\u00f8de hverken slusehus, r\u00f8r eller pumper p\u00e5 sin vej. S\u00e5dan blev virkeligheden i hvert fald tegnet p\u00e5 kortet fra 1798, som ses nedenfor (vandl\u00f8bet er markeret med bl\u00e5t).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvorn\u00e5r det oprindelige gadek\u00e6r midt i landsbyen forsvandt er uvist. J\u00f8rgen Bindesb\u00f8ll k\u00f8bte i 1985 Busenevej 10, i hvis grund arealet med gadek\u00e6ret tidligere var blevet inddraget. Han har fortalt, at den forrige ejer <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=8006\">Valdemar Hansen<\/a> fyldte den sidste rest af det som han kaldte &#8216;branddammen&#8217; op med jord engang i 1960&#8217;erne. Baggrunden var de mange myg der blev kl\u00e6kket i det lille vandhul, som efterf\u00f8lgende flyttede ind i buskene i hans baghave.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Da der blev gravet ud i forbindelse med kloakeringen af Mandemarke,&nbsp;og der p\u00e5 dette sted (midt i det trekantede felt p\u00e5 kortet ovenfor) blev placeret en underjordisk pumpestation, blev der dybt nede fundet skaller af forskellige <em>ferskvandssnegle<\/em>, hvilket bekr\u00e6fter at der i rigtig mange \u00e5r har v\u00e6ret gadek\u00e6r p\u00e5 dette sted.<\/p>\n<div id=\"attachment_8676\" style=\"width: 650px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Matrikelkort-1809-1860-Udsnit-1.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-8676\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-8676 size-large\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Matrikelkort-1809-1860-Udsnit-1-1024x465.jpg\" width=\"640\" height=\"291\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Matrikelkort-1809-1860-Udsnit-1-1024x465.jpg 1024w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Matrikelkort-1809-1860-Udsnit-1-300x136.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Matrikelkort-1809-1860-Udsnit-1-768x349.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Matrikelkort-1809-1860-Udsnit-1.jpg 1536w\" sizes=\"(max-width: 640px) 100vw, 640px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-8676\" class=\"wp-caption-text\">klik flere gange for at forst\u00f8rre<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 dette kort fra 1798 kan man se, at gadek\u00e6ret den gang l\u00e5 midt i landsbyen, hvilket ogs\u00e5 m\u00e5 have v\u00e6ret mest praktisk, da mange beboere jo brugte det til at vande deres dyr. Man kan ogs\u00e5 se, at det m\u00f8rkegule omr\u00e5de omkring gadek\u00e6ret str\u00e6kker sig ud i landsbyen &#8211; ikke bare som en almindelig k\u00f8revej.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Erland Porsmose skriver i Gyldendals <em>&#8216;P\u00e5 opdagelse i kulturlandskabet&#8217;<\/em> (1995), side 49:<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Landsbygaden kunne undertiden v\u00e6re udvidet til en bred plads &#8211; en forte &#8211; med plads til gadek\u00e6r og f\u00e6lles institutioner <em>(for Mandemarkes vedkommende skole og smedje)<\/em>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Forten fungerede tillige som samlingsplads for landsbyens kv\u00e6g, f\u00f8r det skulle drives ud p\u00e5 overdrev eller f\u00e6lled. <em>(P\u00e5 kortet ovenfor er det store gule areal \u00f8verst til h\u00f8jre med det sorte 51-tal netop&nbsp;markeret som f\u00e6lled). <\/em>Landsbygaden\/forten m\u00e5tte derfor n\u00f8dvendigvis v\u00e6re hegnet, ligesom de omgivende tofter <em>(grunde)<\/em> var det.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span style=\"text-decoration: underline;\">Selve ordet forte betyder den fast tiltrampede plads foran toften eller g\u00e5rden, og er i \u00f8vrigt det samme ord der indg\u00e5r i nutidens fortov<\/span>. Karakteristisk nok hedder det i middelalderens love, at alle tofter har andel i forten\/landsbygaden, der derfor ikke m\u00e5tte inddrages til private form\u00e5l ved indhegning, byggeri eller andet. &#8230;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det kan derfor ikke undre, at der kan findes eksempler p\u00e5, at landsbygade, forte og toftestruktur er bevaret stort set u\u00e6ndret fra landsbyens anl\u00e6ggelse ved overgangen mellem vikingetid og middelalder og helt frem til nutiden. &#8230;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Eftersom landsbyernes g\u00e5rdtal og bebyggelsesstruktur i store tr\u00e6k var stabile fra ca. 1400 til 1800, t\u00f8r vi dog som hovedregel g\u00e5 ud fra, at de landdsbygrundplaner vi kender fra landboreformtiden, r\u00e6kker tilbage i senmiddelalderen (1400-tallet) og ikke sj\u00e6ldent helt tilbage til tidlig middelalder (1000-1200-tallet).<\/p>\n<\/blockquote>\n<p>Det digitale leksikon Wikipedia indeholder denne forklaring om begrebet forte (med links til andre opslag i Wikipedia &#8211; hop tilbage med din browsers venstrepil):<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">En&nbsp;<b>forte<\/b>&nbsp;var i&nbsp;<a title=\"Landsbyf\u00e6llesskabet\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Landsbyf%C3%A6llesskabet\">landsbyf\u00e6llesskabets<\/a>&nbsp;tid et f\u00e6lles areal midt i landsbyen og kunne best\u00e5 af et&nbsp;<a title=\"Gadek\u00e6r\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Gadek%C3%A6r\">gadek\u00e6r<\/a>&nbsp;omgivet af vedvarende gr\u00e6s, der blev gennemsk\u00e5ret af hjulspor fra de veje, der gik til og fra byen (Ordborg over det Danske Sprog).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 forten var&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Kv\u00e6g\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kv%C3%A6g\">kv\u00e6get<\/a>&nbsp;lukket inde om natten. Her blev det vandet, og her har&nbsp;<a title=\"Oldermand\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Oldermand\">oldermandslauget<\/a>&nbsp;m\u00e5ske holdt r\u00e5dslagning. Om sommeren var forten stedet, hvor de unge holdt&nbsp;majfester. Forten har v\u00e6ret byens og omegnens samlingssted, og om sommeren blev husdyrene drevet ind fra gr\u00e6sningsarealerne omkring byen til&nbsp;<a title=\"Malkning\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Malkning\">malkning<\/a>&nbsp;og vanding. Forten har oprindeligt v\u00e6ret helt fri for bebyggelse, men kan senere v\u00e6re helt eller delvist bebygget.<\/p>\n<\/blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Mandemarke som <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=9650\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">i skriftlige kilder har v\u00e6ret omtalt allerede i 1370<\/a> har formentlig altid haft den samme struktur som man ser p\u00e5 kortet, og som man jo ogs\u00e5 kan genkende den dag i dag. Mange landsbyer i landet blev flyttet rundt i landsskabet med nogle hundrede \u00e5rs mellemrum, n\u00e5r man tr\u00e6ngte til &#8216;frisk jord&#8217;. Men det har n\u00e6ppe v\u00e6ret tilf\u00e6ldet med Mandemarke som har haft en ideel beliggenhed i det bakkede landskab med rigeligt vand&nbsp; fra alle sider. Og s\u00e5 har man ogs\u00e5 kunnet grave t\u00f8rv b\u00e5de nord for landsbyen og i mosen lige syd for landsbyen. Mosen var allerede p\u00e5 kortet i 1798 var anf\u00f8rt som &#8216;Bundl\u00f8s T\u00f8rvemose&#8217; (p\u00e5 kortet ovenfor kan man nede til venstre under tallet 48 ane ordet &#8216;Bundl\u00f8s&#8217;), s\u00e5 der m\u00e5 alts\u00e5 l\u00e6nge have v\u00e6ret gravet t\u00f8rv p\u00e5 dette sted. L\u00e6s ogs\u00e5 historien om t\u00f8rv her p\u00e5 hjemmesiden (klik <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=718\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">HER<\/a> og \u00e5bn link p\u00e5 ny fane).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En pudsig detalje er i \u00f8vrigt at <em>&#8216;forten&#8217;<\/em> &#8211; det m\u00f8rkegule areal p\u00e5 kortet fra 1798 &#8211; i dag i en &#8216;slanket&#8217; udgave udg\u00f8r vejarealerne. De indg\u00e5r i \u00f8vrigt i det samme matrikelnummer, matr. 51, der i de offentlige registre er henf\u00f8rt til Klintholm Gods. S\u00e5 formelt er det stadig godset som ejer alle landsbyens veje, selv om alle har ret til at f\u00e6rdes p\u00e5 dem &#8211; uanset om de officielt er offentlige veje, som kommunen skal vedligeholde, eller de er private veje med offentlig adgang, som grundejerne p\u00e5 disse vejstykker selv skal vedligeholde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I 1798 l\u00e5 landsbyens gadek\u00e6r i den ende af haven til Busenevej 10, der vender ud mod det tidligere busstoppested med l\u00e6skur&nbsp;ved den lille genvej mellem&nbsp;Busenevej 10 og 8 til husene p\u00e5 stikvejen til Busenevej, hvor husene i nr. 12, &hellip; <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=618\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5393,"menu_order":110,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/618"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=618"}],"version-history":[{"count":31,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/618\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24769,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/618\/revisions\/24769"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5393"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=618"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}