{"id":590,"date":"2016-03-19T15:58:33","date_gmt":"2016-03-19T14:58:33","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=590"},"modified":"2023-05-06T17:18:00","modified_gmt":"2023-05-06T16:18:00","slug":"den-gamle-smedie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=590","title":{"rendered":"Den gamle smedje"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>

P.S. Kr\u00f8yer, Smedje i Hornb\u00e6k, 1875<\/p><\/div>\n

Historien om den gamle smedje i Mandemarke findes nu i 2 versioner:<\/em><\/p>\n

F\u00f8rst kommer hjemmesidens oprindelige historie, som ogs\u00e5 indeholder uddrag af erindringerne fra den navnkundige lokalhistoriker Johanne Olsen, der som 78-\u00e5rig i 1953 nedskrev sine erindringer om farens smedeliv. (Klik HER<\/a><\/strong> for at hoppe ned til Johanne Olsens fort\u00e6lling).<\/p>\n

Dern\u00e6st kommer den nye version fra 2018 p\u00e5 baggrund af oplysningerne om Mandemarkes smede fra 1637 til 1924 i bogv\u00e6rket ‘Smedjer p\u00e5 M\u00f8n’<\/em><\/strong> udgivet af Lokalhistorisk Forening M\u00f8n. Suppleret med de oplysninger, der har v\u00e6ret samlet p\u00e5  p\u00e5 hjemmesiden her, er det nok det t\u00e6tteste man kommer den fuldst\u00e6ndige historie om smedene i Mandemarke!<\/p>\n

Klik HER<\/strong> for at springe direkte ned til den nye version.<\/em><\/a><\/p>\n

Begge historierne indeholder alle de oplysninger som har kunnet tr\u00e6kkes ud af de afskrevne folket\u00e6llingslister fra 1787 til 1940<\/a> for Mandemarkes ejerlav der ligger p\u00e5 hjemmesiden.<\/p>\n

\"landsbyen_Smedie101\"<\/a>

Mandemarkes gamle smedje<\/p><\/div>\n

Det lille hvide bindingsv\u00e6rkshus bag hestevognen er den gamle smedje. I baggrunden l\u00e6ngst til venstre ses Busenevej 28 A, der dengang l\u00e5 som et upudset r\u00f8dt murstenshus.<\/p>\n

\"smedetomt_UdsigtBSmed\"<\/a>

Her l\u00e5 den gamle smedje<\/p><\/div>\n

S\u00e5dan ser der ud i dag.<\/p>\n

P\u00e5 billedet her kigger man ud over Hjelm Bugt mellem husene p\u00e5 Busenevej 26 og 28A,  der siden er groet meget til.<\/p>\n

Men her har den gamle smedje alts\u00e5 ligget.<\/p>\n

Om de gamle smede har nydt udsigten er ikke til at vide.<\/p>\n

Den sidste smed med arbejde i Mandemarke var Vilhelm Hansen,<\/em> Busenevej 24<\/a>, som var s\u00f8n af Hans Peter Hansen og Sidse Marie<\/a> fra “T\u00f8rvelukket”, Skovstr\u00e6det 5<\/a>.<\/p>\n

Han d\u00f8de kun 47 \u00e5r gammel anden nyt\u00e5rsdag 1925. Han var i \u00f8vrigt barnef\u00f8dt i Mandemarke, for som 3 \u00e5rig blev han registreret ved folket\u00e6llingen 1880<\/strong><\/a> med sin familie:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Hans Peter Hansen<\/td>\n30<\/td>\n1850<\/td>\nGift<\/td>\nHusfader. Dagleier ved Skovarbeide<\/td>\n<\/tr>\n
Sise [Sidse] Marie Hansen<\/td>\n36<\/td>\n1844<\/td>\nGift<\/td>\nhans Hustru<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Sophie Christine Hansen<\/td>\n4<\/td>\n1876<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Vilhelm Hansen<\/strong><\/td>\n3<\/strong><\/td>\n1877<\/strong><\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Cathrine Mathilde Hansen<\/td>\n0<\/td>\n1880<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Efter Vilhelm Hansens d\u00f8d blev der ikke l\u00e6ngere arbejdet i smedjen. Den blev herefter forladt og gradvist pillet fra hinanden i takt med at folk i landsbyen hentede mursten, t\u00f8mmer og tagsten. Og i maj 1927 var den helt v\u00e6k. Og grunden ligger stadig hen … !<\/p>\n

<\/a>Vilhelm Hansens forg\u00e6nger var Hans Peter Jensen<\/em> (gift med Sofie Marie f\u00f8dt 28.09.1877), der som Vilhelm Hansen d\u00f8de i en alder af kun 47 \u00e5r i 1911.<\/p>\n

Hans Peter Jensens forg\u00e6nger var Lars Peter Hansen<\/em> f\u00f8dt i 1845, der overtog smedjen i 1885, da forg\u00e6ngeren gik bort i en alt for tidlig alder. Han var gift med den j\u00e6vnaldrende Sidse Kirstine Hansen. Sammen boede de i lighed med de senere smede i huset p\u00e5 Busenevej 24<\/a>, der dengang tilh\u00f8rte godset.<\/p>\n

Lars Peter og Sidse Kirstine Hansen var for\u00e6ldre til den navnkundige lokalhistoriker Johanne Olsen, der som 78-\u00e5rig i 1953 skrev f\u00f8lgende om farens smedekarriere:<\/p>\n

“Min far var smed og efter de tider en dygtig og p\u00e5lidelig mand. Da min far og mor havde boet i Kavle (gammelt navn for Karensby) nogle \u00e5r, d\u00f8de smeden i Budsene. Far blev af Kammerherren (Carl Sophus Scavenius) tilbudt smedjen der og flyttede til Busene. Han begyndte som mester. <\/em>I forvejen havde han arbejdet som svend i Aaleb\u00e6k, hvortil der var omkring en mil at g\u00e5. Han gik fra Kavle tidlig morgen og kom hjem sent aften for 16 skilling om dagen. Det var l\u00f8nnen dengang for en svend.<\/em><\/p>\n

Nu oprandt der bedre tider for far og mor efter han selv var blevet mester. Der var meget arbejde og han holdt svende til hj\u00e6lp. <\/em>Da jeg var 10 \u00e5r blev far af Kammerherren tilbudt smedjen i Mandemark, da smeden var d\u00f8d. Han flyttede derhen. Men han skulle alligevel beholde smedjen i Busene. Her arbejdede han to dage om ugen og de andre i Mandemark. <\/em>Der gik nogen \u00e5r. S\u00e5 flyttede b\u00f8nderne til Mandemark med al deres arbejde. Smedjen i Busene blev til br\u00e6ndehus for byens beboere. Men far m\u00e5tte betale 40 kr. om \u00e5ret alligevel af den til Kammerherren. S\u00e5dan fortsatte det i mange \u00e5r.”<\/em><\/p>\n

Johanne Olsens samlede livserindringer<\/a> p\u00e5 denne hjemmeside er i \u00f8vrigt v\u00e6rd at l\u00e6se i deres helhed. P\u00e5 den store stamtr\u00e6sside Geni.com kan man se at Anne Johanne Olsen<\/a> f\u00f8rst d\u00f8de den 31\/12 1964 og s\u00e5ledes blev 89.<\/p>\n

En endnu tidligere smed end Lars Peter Hansen var Hans Schmidt<\/em>, hvis navn figurerer p\u00e5 det \u00e6ldste kendte kort over Mandemarke. Ogs\u00e5 han havde Busenevej 24<\/a> som sin ’embedsbolig’ samt en lille jordlod<\/a> oppe i bakkerne, som man kan l\u00e6se mere om ved at f\u00f8lge linket.<\/p>\n

P\u00e5 dette udsnit af kortet fra 1798 kan man yderst til h\u00f8jre se Hans Schmidts jordlod oppe i bakkerne, hvor bakken man kan se markeret med skravering helt op til i dag af gamle beboere i Mandemarke kendes som ‘Smedebakken’.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Hans Schmidt var ved folket\u00e6llingen i 1840<\/strong><\/a> blevet enkemand og boede sammen med to af sine – voksne – b\u00f8rn:<\/p>\n\n\n\n\n\n
Hans Christian Smith<\/td>\n66<\/td>\n1774<\/td>\nEnkemand<\/td>\nSmed<\/td>\n<\/tr>\n
Frederik Hansen<\/td>\n27<\/td>\n1813<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Stine Hansdatter<\/td>\n22<\/td>\n1818<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ved folket\u00e6llingen 6 \u00e5r tidligere i 1834<\/a> <\/strong>boede han med 2 andre b\u00f8rn og havde ogs\u00e5 en smedesvend og dennes kone og barn boende i huset, som dog var flyttet fra Mandemarke inden 1840:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Hans Christian Smith<\/em><\/td>\n60<\/td>\n1774<\/td>\nEnkemand<\/td>\nSmed<\/td>\n<\/tr>\n
Frederik Hansen<\/td>\n21<\/td>\n1813<\/td>\nUgift<\/td>\nhans S\u00f8nner<\/td>\n<\/tr>\n
Mathias Hansen<\/td>\n14<\/td>\n1820<\/td>\nUgift<\/td>\nhans S\u00f8nner<\/td>\n<\/tr>\n
Johannes Christopher Hansen<\/td>\n30<\/td>\n1804<\/td>\nGift<\/td>\nSmedesvend<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Esbensdatter<\/td>\n30<\/td>\n1804<\/td>\nGift<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peter Johannessen<\/td>\n3<\/td>\n1831<\/td>\nUgift<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1801<\/strong><\/a> var der kun f\u00f8lgende smed registreret (om denne familie nr. 23  p\u00e5 folket\u00e6llingsskemaet ligesom senere smede boede p\u00e5 Busenevej 24 vides ikke):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Johan Antonsen<\/em><\/td>\n48<\/td>\n1753<\/td>\nGift<\/td>\nMand<\/td>\nSmed<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Pedersdatter<\/td>\n46<\/td>\n1755<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Maren Johansdatter<\/td>\n9<\/td>\n1792<\/td>\nUgift<\/td>\nderes barn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Johansdatter<\/td>\n6<\/td>\n1795<\/td>\nUgift<\/td>\nderes barn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Marthe Johansdatter<\/td>\n3<\/td>\n1798<\/td>\nUgift<\/td>\nderes barn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Peder Larsen<\/td>\n79<\/td>\n1722<\/td>\nEnkemand<\/td>\nKonens Fader<\/td>\nIndsider<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ved den \u00e6ldste folket\u00e6lling i 1787<\/strong><\/a> blev han tilsyneladende kaldt Johan Antoniusen!<\/em><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Johan Antoniusen<\/td>\n34<\/td>\n1753<\/td>\nGift<\/td>\nHuusbonde<\/td>\nHuusmand og Smed<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Pedersdatter<\/td>\n32<\/td>\n1755<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Mette Johansdatter<\/td>\n9<\/td>\n1778<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Anna Johansdatter<\/td>\n7<\/td>\n1780<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Jens Johansen<\/td>\n5<\/td>\n1782<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Johan Johansen<\/td>\n1<\/td>\n1786<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Peder Larsen<\/td>\n65<\/td>\n1722<\/td>\nGift<\/td>\nKonens For\u00e6ldre<\/td>\nInderste og gaaer i Dagleie<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Larsdatter<\/td>\n76<\/td>\n1711<\/td>\nGift<\/td>\nKonens For\u00e6ldre<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

N\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 hvor sv\u00e6rt det kan v\u00e6re at tyde de gamle h\u00e5ndskrifter p\u00e5 folket\u00e6llingsskemaerne eller kirkeb\u00f8gerne, er der m\u00e5ske ikke noget at sige til at efternavnet er afl\u00e6st som ‘Antoniusen’, selv om der kan have st\u00e5et ‘Antonsen”. Det st\u00e5r og falder jo med om hans far hed Antonius eller Anton! F\u00f8de\u00e5ret passer under alle omst\u00e6ndigheder med oplysningerne om hans kone.<\/p>\n

Efter dette var skrevet er alle personernes data fra kirkeb\u00f8ger fundet p\u00e5 stamtr\u00e6ssiden Geni.com, <\/a> hvor b\u00e5de han og alle hans s\u00f8skende st\u00e5r anf\u00f8rt med efternavnet Antonisen: Johan Antonisen<\/a>. <\/p>\n

Den nye og udvidede historie om Mandemarkes smedje<\/h2>\n
\"\"<\/a>

Mandemarkes smedje ses bag hestevognen<\/p><\/div>\n

I 2018 er udkommet bogen “Smedjer p\u00e5 M\u00f8n”<\/h1>\n

Lokalhistorisk Forening M\u00f8n har indsamlet oplysninger om de gamle smedjer p\u00e5 M\u00f8n og i oktober 2018 udgivet en meget smuk bog. Efter pr\u00e6sentationen af bogen p\u00e5 udgivelsesdagen den 10\/11 har Hans Ole Petersen, som har skabt grundlaget for bogen ved 2 \u00e5rs higen og s\u00f8gen i gamle arkiver – “og jeg har ikke brugt internet!” som han fortalte redakt\u00f8ren af denne hjemmeside – har givet lov til at bruge oplysningerne i afsnittet om Mandemark smedje, hvorfor der nedenfor er et uddrag fra Smedjer p\u00e5 M\u00f8n, s. 175-77 – <\/em>med forskellige tilf\u00f8jelser p\u00e5 baggrund af de oplysninger, der allerede l\u00e6nge har ligget her p\u00e5 hjemmesiden, som Hans Ole s\u00e5 ikke har kendt til.<\/p>\n

Det f\u00f8lgende er derfor nok det mest udt\u00f8mmende, der indtil videre kan fort\u00e6lles som Mandemarkes smede. Og man m\u00e5 ikke glemme, at smedene altid har st\u00e5et for det \u00e6ldste h\u00e5ndv\u00e6rk (ikke det \u00e6ldste erhverv), for lige fra stenalderens flintesmed har smedens opgave v\u00e6ret at tildanne r\u00e5materialet til arbejdsredskaber og v\u00e5ben.<\/p>\n

Historien om jernsmedene begyndte for ca. 2000 \u00e5r siden i jernalderen (der normalt regnes fra 500 f\u00f8r Kr. til 850 efter Kr. og efterf\u00f8lges af vikingetiden). Smedene blev helt uundv\u00e6rlige da heste var tr\u00e6kkraft og skulle skoes j\u00e6vnligt, og hvor bonden havde brug for redskaber og vogne m.v. Det siges, at smeden i det gamle bondesamfund var s\u00e5 vigtig, at en landsbys b\u00f8nder gav smeden b\u00e5de hus og jord og ogs\u00e5 dyrkede jorden for ham, s\u00e5 han kunne koncentrere sig om sit arbejde med at lave hestesko og reparere redskaber. Det fort\u00e6lles ogs\u00e5 at han kun kunne kr\u00e6ve betaling, hvis bonden ville have lavet et nyt redskab, s\u00e5 derfor kom b\u00f8nderne ofte med deres redskaber og fik den ene halvdel fornyet det ene \u00e5r og den anden det n\u00e6ste. Hvordan det har v\u00e6ret i Mandemarke ved vi dog ikke.<\/p>\n

Smedearbejdet blev efterh\u00e5nden meget alsidigt. Det kunne dreje sig om beslag til vinduer, d\u00f8re, porte, vogne og kister, om l\u00e5set\u00f8j, om ting til ildsteder og meget mere. Arbejdet med at forsyne hestene med nye hestesko kr\u00e6vede et s\u00e6rligt h\u00e5ndelag og evner til at omg\u00e5s hestene. Der skulle ogs\u00e5 gode kr\u00e6fter til at holde hestens ben oppe og arbejde samtidigt, og man mener at en st\u00e6rk og \u00f8vet smed n\u00e6ppe kunne klare at besl\u00e5 mere end 6 heste om dagen.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Og s\u00e5 m\u00e5 man ikke glemme de mange vognhjul, som skulle ‘ringes’, dvs. at der skulle laves og monteres en jernring omkring hjulene, for at holde sammen p\u00e5 hjulet og g\u00f8r det mere slidst\u00e6rkt.<\/p>\n

I 1965 kunne  Svend Pedersen som var smed i Borre stadig lave vognringe som i gamle dage, som det fremg\u00e5r af fotoet her.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Smedjen i Mandemarke har – som det ofte var tilf\u00e6ldet med de gamle smedjer i landsbyerne – ligget p\u00e5 det man kaldte ‘gadejord’. P\u00e5 udsnittet af det gamle kort fra 1798 over hele Mandemarke (som blev brugt i mange \u00e5r efter – derfor alle de senere overstregninger og tilf\u00f8jelser) kan man se den gule gadejord, hvor der har v\u00e6ret plads til smedjen i midten hvor der med sm\u00e5 bogstaver st\u00e5r matr. 43. <\/p>\n

I det st\u00f8rre hus oppe til venstre, hvor der p\u00e5 grunden er skrevet 22, har Mandemarkes smede boet. Det ogs\u00e5 har v\u00e6ret praktisk for smeden at bo t\u00e6t ved smedjen. Matr. 22 er huset p\u00e5 Busenevej 24<\/a>.<\/p>\n

I brandforsikringsprotokollen for Stege Branddirektorat fra 1858-78 er der om matr. 43, hvor navnet Lars Hansen p\u00e5 et tidspunkt har v\u00e6ret \u00e6ndret til Christian Hansen, skrevet: “Afbr\u00e6ndt 31\/7 74”. Det kunne tyde p\u00e5 at enten den gamle smedje eller beboelseshuset, som en gang har ligget bag det, er br\u00e6ndt i 1874 (se siden p\u00e5 Statens Arkiver<\/a> for at se om du kan udlede mere).<\/p>\n

Smedene havde ogs\u00e5 en lille mark oppe i bakkerne at dyrke, som det fremg\u00e5r af udsnittet af kortet fra 1798 nedenfor. Yderst til h\u00f8jre kan man se at Smed Hans Schmidt har haft jordlodden, hvor man udover hans navn ogs\u00e5 genfinder nummeret fra hans bolig No<\/sup> 22. Bakken markeret med skravering har helt op til vores dage af gamle beboere i Mandemarke ogs\u00e5 v\u00e6ret omtalt som ‘smedebakken’.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Peder Ibsen<\/strong><\/h3>\n

Smeden fra Mandemark var ogs\u00e5 smed p\u00e5 Klintholm. Den 16\/4 1637 giftede Peder Ibsen sig med Maren Nielsdatter i Elmelunde kirke. De havde en datter inden de blev gift, og i l\u00f8bet af de n\u00e6ste 10 \u00e5r kom der 4 mere. Efter brylluppet flyttede de til Mandemarke, hvor Peder blev f\u00e6steg\u00e5rdsmand og smed, men om de har boet i huset p\u00e5 Busenevej 24 vides dog ikke. Maren d\u00f8de allerede i 1648, s\u00e5 Peder m\u00e5tte finde en ny kone, for uden en kone til at passe hjem og 5 b\u00f8rn kunne det jo aldrig g\u00e5.<\/p>\n

Peder Ibsen kendte ladefogeden Niels Oluffsen p\u00e5 Elmelundegaard, hvis s\u00f8ster havde en datter i den giftef\u00e6rdige alder, s\u00e5 den 5\/11 giftede Peder sig med Anne Poffelsdatter i Elmelunde kirke, og der gik ikke l\u00e6nge f\u00f8r de igen skulle bes\u00f8ge kirken. I kirkebogen kan man l\u00e6se: D\u00f8bt den 17. juni 1649 Peder Smeds Barn i Mandemark, Nilaus, b\u00e5ret af Hr. Oluffsens Hustru p\u00e5 Elmelundegaard, Dorethe og Niels Oluffsens Systredatter Eline Willumsdatter. <\/em>Men Nilaus d\u00f8de som 5-\u00e5rig i 1654 og i 1656 d\u00f8de Peder Ibsen af pesten.<\/p>\n

Der var ingen smed i Mandemarke fra 1656 til 1690.<\/p>\n

Morten Hansen<\/strong><\/h3>\n

Perioden fra 1685 til 1697 var en streng tid med Plessen, som man kan l\u00e6se om i historien her p\u00e5 hjemmesiden om De onde \u00e5r i 1600-tallet<\/a>:<\/p>\n

\n

I 1650-erne var hele det danske samfund f\u00f8rst ramt af en d\u00f8delig pestepidemi og siden af de ikke mindre fatale svenskekrige. P\u00e5 M\u00f8n udviklede 1600-tallet sig ogs\u00e5 til at blive en skr\u00e6kkelig periode. Stege by havde allerede lidt meget b\u00e5de under Syv\u00e5rskrigen 1563-70 og hertil kom sildefiskeriets aftagen.<\/p>\n

F\u00f8rst plyndrede og h\u00e6rgede svenskerne \u00f8en under Karl Gustav-krigene 1657-60. I 1658 plyndrede svenskerne Stege og udpinte den s\u00e5vel som hele \u00f8en under okkupationen fra 1659-60. Dern\u00e6st blev M\u00f8n i 1664 pantsat til den hollandske stork\u00f8bmand Gabriel Marselis som sikkerhed for et l\u00e5n til kongen. Kongen beholdt dog Stege By. Det f\u00f8rte til 20 \u00e5r med den dybeste armod.<\/p>\n

Men forholdene blev om muligt endnu v\u00e6rre i de for hele \u00f8en ulykkelige \u00e5r 1685\u201497, da den var standkvarter for hestgarden. Da Samuel von Plessen den f\u00f8rste maj 1685 holder sit indtog p\u00e5 M\u00f8n i spidsen for den kongelige livgarde, tager 12 frygtelige \u00e5r under manden som b\u00f8nderne kaldte \u2018Den Onde Pless\u2019 sin begyndelse. For b\u00f8nderne skulle nu ikke alene underholde sig selv og en enkelt herremand, men ogs\u00e5 halvdelen af den kongelige livgarde der var blevet permanent indkvarteret p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Men en af Plessens gardere, Morten Hansen, havde ogs\u00e5 en vis erfaring med smedearbejdet, nemlig at sko heste. Han giftede sig i 1690 med Karen Nielsdatter fra Magleby, og han blev smed i Mandemarke, men hvor l\u00e6nge vides ikke.<\/p>\n

Rasmus Andersen<\/strong><\/h3>\n

Rasmus Andersen var i alt fald smed i Mandemarke, da han den 30\/11 1704 fik d\u00f8bt sin s\u00f8n Andreis, men drengen blev dog kun 4 m\u00e5neder gammel og blev begravet den 29\/3 1705. Hvem smeden Rasmus Andersen var og hvor han kom fra vides ikke, heller ikke hvem moderen til s\u00f8nnen var.<\/p>\n

At b\u00f8rned\u00f8deligheden var h\u00f8j kan man se af de gamle kirkeb\u00f8ger, hvor man anf\u00f8rte alderen p\u00e5 de afd\u00f8de. Se bare dette eksempel fra Magleby kirkebog s\u00e5 sent som i 1911 for D\u00f8de Mandk\u00f8n – det er alderen som st\u00e5r i den n\u00e6stsidste kolonne (klik for at forst\u00f8rre):<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Hans Nielsen<\/strong><\/h3>\n

Soldat og smed Hans Nielsen giftede sig den 11\/12 1718 med Maren Pedersdatter fra Budsene. Maren og Hans fik 6 drenge i l\u00f8bet af de 10 \u00e5r de var smedefolk i Mandemarke. Den \u00e6ldste s\u00f8n blev den 4\/1 1722 d\u00f8bt Niels. Den sidste s\u00f8n blev f\u00f8dt i 1735 og i 1740 d\u00f8de smed Hans Nielsen (i smedebogen st\u00e5r der her fejlagtigt Niels Hansen). Hans kone Maren d\u00f8de f\u00f8rst som 82-\u00e5rig i 1771.<\/p>\n

P\u00e5 sl\u00e6gtsforskningssiden Geni.com, der normalt indeholder meget pr\u00e6cise oplysninger, findes der en Hans Nielsen Smed<\/a>, som var f\u00f8dt 17\/12 1665 i Busene, der d\u00f8de i 1730 i Mandemarke som 64-\u00e5rig og var blevet far til 10 b\u00f8rn, heraf 7 drenge, hvor der ogs\u00e5 var en Niels Hansen f. 30\/7 1719, der d\u00f8de i 1791 som 71-\u00e5rig. Den eneste af s\u00f8nnerne som ogs\u00e5 kaldte sig Smed var dog s\u00f8nnen Christian Hansen Smed<\/a>, der var f\u00f8dt i Mandemarke i 1729 og f\u00f8rst d\u00f8de som 92-\u00e5rig. De to s\u00e6t oplysninger svarer ikke til hinanden, selv om de m\u00e5ske ‘smager lidt af fugl’! Da kilderne til oplysningerne fra bogen “Smedjer p\u00e5 M\u00f8n” ikke er oplyst, er det ikke til at sige om der er nogen misforst\u00e5elser eller om det er den sidstn\u00e6vnte Hans Nielsen Smed, der d\u00f8de i Mandemarke i 1730, der er den rigtige smed. Hans \u00e6gtef\u00e6lle hed i \u00f8vrigt heller ikke Maren.<\/p>\n

Det har heldigvis senere vist sig at der p\u00e5 Geni.com ogs\u00e5 er registreret en anden Hans Nielsen Smed<\/a>, som var f\u00f8dt i 1700 som s\u00f8n af Niels Hansen Smed<\/a> og Maren Lauritzdatter<\/a>, og han blev i 1718 gift med Maren Pedersdatter<\/a>, der d\u00f8de som 82-\u00e5rig i 1771. Han selv d\u00f8de i Mandemarke allerede som 40-\u00e5rig i 1740, s\u00e5 derfor er det ham som passer med oplysningerne i bogen om ‘Smedjer p\u00e5 M\u00f8n’.<\/p>\n

Niels Hansen<\/strong><\/h3>\n

Hans Nielsens \u00e6ldste s\u00f8n Niels kom i l\u00e6re hos smed Just Sejer i S\u00f8marke og var udl\u00e6rt smed inden farens d\u00f8d i 1740. Han blev ogs\u00e5 landsoldat ligesom sin far.<\/p>\n

Den 15\/12 1752 giftede han sig med Karen Henrichsdatter fra ‘Budsemark’ (som Busemarke hed den gang). De fik ingen b\u00f8rn og Karen d\u00f8de i 1761.<\/p>\n

Niels giftede sig igen kort tid efter med Mette Hansdatter fra S\u00f8marke. Hun var 7 \u00e5r yngre end ham og de fik 7 b\u00f8rn.<\/p>\n

Niels Hansen og Mette Hansdatter (de har alts\u00e5 begge haft en far der hed Hans) boede i ‘Baadsmandshus Nr. 5’, men  hvor det l\u00e5 vides desv\u00e6rre ikke. Med de mange b\u00f8rn skulle Niels have mere plads, s\u00e5 han mageskiftede i 1768 med g\u00e5rdejer Christian Pedersen, som ejede g\u00e5rd nr. 18. S\u00e5dan st\u00e5r der i bogen om smedjer, men p\u00e5 den tid var b\u00f8nderne jo alle f\u00e6steb\u00f8nder. Hvis man er skarp til at l\u00e6se gamle h\u00e5ndskrifter, kan man m\u00e5ske finde Niels Hansen i ‘Jordebog for Klinte Godset 1776’<\/a> her p\u00e5 hjemmesiden. Men forts\u00e6ttelsen af smedjebogens tekst lyder s\u00e5ledes: “Nu var Niels b\u00e5de g\u00e5rdf\u00e6ster og smed i Mandemarke. Niels oph\u00f8rte med smedjen i 1779.”<\/p>\n

Niels Hansen Smed, som var s\u00f8n af Hans Nielsen Smed, var alts\u00e5 begge smede i Mandemarke. Niels oph\u00f8rte med smedjen i 1779 men havde siden 1768 ogs\u00e5 v\u00e6ret g\u00e5rdf\u00e6ster p\u00e5 g\u00e5rd nr. 18 i Mandemarke foruden smed. Godt 10 \u00e5r efter hans d\u00f8d blev g\u00e5rden i forbindelse med udskiftningen flyttet fra landsbyen til den fjerneste ende af ‘Ejerlavet Mandemarke Bye’<\/em> p\u00e5 det sted der i dag er Skansevej 3<\/a>.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1801, hvor Mette Hansdatter er 63, bor hun som enke hos s\u00f8nnen Peder Nielsen i et hus der formentlig l\u00e5 mellem Busenevej 26 og 28 p\u00e5 matr. 43, jfr. hartkornsprotokol<\/a> ca. 1840, hvor s\u00f8nnen n\u00e6vnes som bruger, og hvor han som 70 \u00e5rig formentlig ogs\u00e5 bor ved folket\u00e6llingen i 1834, hvor den nye smed Hans Christian Smith bor i huset p\u00e5 Busenevej 24<\/a>.<\/p>\n

P\u00e5 den store stamtr\u00e6sside Geni.com kan man finde b\u00e5de Niels Hansen Smed<\/a>, Mette Hansdatter<\/a>, s\u00f8nnen Peder Nielsen<\/a> og den n\u00e6ste smed Hans Christian Smith. Ogs\u00e5 den f\u00f8lgende smed vi skal h\u00f8re om, Johan Antonisen<\/a>, samt familiemedlemmerne n\u00e6vnt ved folket\u00e6llingen i 1787 findes her.<\/p>\n

Johan Antonisen<\/strong><\/h3>\n

Smedesvenden Johan var kommet fra Stege til smedjen i Mandemarke i 1770’erne. Han giftede sig i 1778 med Kirsten Pedersdatter fra Mandemarke. P\u00e5 stamtr\u00e6ssiden Geni.com er han anf\u00f8rt som Johan Antonisen<\/a>, selv om hans efternavn ogs\u00e5 er fundet med andre stavninger, jfr. nedenfor. Ogs\u00e5 hans kone og b\u00f8rn kan findes ved at f\u00f8lge stamtr\u00e6et.<\/p>\n

Ved den f\u00f8rste folket\u00e6lling der overhovedet blev lavet for Mandemarke i 1787<\/strong> finder man familien (p\u00e5 den afskrevne liste her p\u00e5 hjemmesiden som er tydet s\u00e5ledes for familie nr. 37):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Johan Antoniusen<\/td>\n34<\/td>\n1753<\/td>\nGift<\/td>\nHuusbonde<\/td>\nHuusmand og Smed<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Pedersdatter<\/td>\n32<\/td>\n1755<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Mette Johansdatter<\/td>\n9<\/td>\n1778<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Anna Johansdatter<\/td>\n7<\/td>\n1780<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Jens Johansen<\/td>\n5<\/td>\n1782<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Johan Johansen<\/td>\n1<\/td>\n1786<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Peder Larsen<\/td>\n65<\/td>\n1722<\/td>\nGift<\/td>\nKonens For\u00e6ldre<\/td>\nInderste og gaaer i Dagleie<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Larsdatter<\/td>\n76<\/td>\n1711<\/td>\nGift<\/td>\nKonens For\u00e6ldre<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

De gamle skemaer kan v\u00e6re sv\u00e6re at l\u00e6se, men Johans efternavn st\u00e5r dog som Antoniusen. Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1801<\/strong> er hans navn imidlertid tydeligt stavet som det fremg\u00e5r her (familie 23 p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Johan Antonsen<\/td>\n48<\/td>\n1753<\/td>\nGift 1. gang<\/td>\nMand<\/td>\nSmed<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Pedersdatter<\/td>\n46<\/td>\n1755<\/td>\nGift 1. gang<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Maren Johansdatter<\/td>\n9<\/td>\n1792<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Johansdatter<\/td>\n6<\/td>\n1795<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Marthe Johansdatter<\/td>\n3<\/td>\n1798<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Peder Larsen<\/td>\n79<\/td>\n1722<\/td>\nEnkemand<\/td>\nKonens Fader<\/td>\nIndsider<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Johan d\u00f8de samme \u00e5r som 52-\u00e5rig den 8\/11 1801. Det var sj\u00e6ldent at smedene den gang blev \u00e6ldre, da smedearbejdet var h\u00e5rdt. Enken var h\u00f8jgravid med deres sidste barn, som blev f\u00f8dt den 26\/12 1801. Hun blev selv 51 \u00e5r og blev begravet den 8\/6 1806.<\/p>\n

Hans Christian Schmidt<\/strong><\/h3>\n

Efter Johan Antonisen blev den n\u00e6ste smed Hans Schmidt.<\/p>\n

I 1798 var Klintholm Gods blevet  k\u00f8bt af justitsr\u00e5d Jacob Pedersen Br\u00f8nnum Scavenius, som i forvejen ejede Gjorslev<\/a> med Stevns Klint<\/a>, S\u00f8holm<\/a> og Erikstrup ved investering af en formue optjent i Ostindien (som man kan l\u00e6se n\u00e6rmere om under historien her p\u00e5 hjemmesiden ‘Klintholm Gods og et kort fra 1823’<\/a>). Selv om familien selv blev boende i K\u00f8benhavn medf\u00f8rte det en del byggeri som ogs\u00e5 ber\u00f8rte smeden.<\/p>\n

Smedesvend Hans Christian Schmidt var s\u00f8n af murermester Frederik Schmidt i Stege. Han giftede sig i 1803 med en tjenestepige p\u00e5 Klintholm, Cathrine Hemmingsdatter p\u00e5 22. Den gang havde det stor betydning hvem der var forlovere ved ens bryllup, og den ene af forloverne ved brylluppet var murermester Johannes Breitenstein, som var ham der stod for hele byggeriet p\u00e5 Klintholm.<\/p>\n

Hans og Cathrine flyttede ind i den gamle smedje i Budsene, hvor deres f\u00f8rste s\u00f8n blev f\u00f8dt i 1804. Han fik navnet Johannes Christoffer og blev senere smed i Magleby, men d\u00f8de i 1841 kun 38 \u00e5r gammel. En anden s\u00f8n Frederik blev f\u00f8dt i 1813 og blev senere smed p\u00e5 Nordfeld. Smedemester Hans Christian Schmidt havde som smed i Budsene og p\u00e5 Klintholm et godt ry, s\u00e5 det var ikke sv\u00e6rt for ham at f\u00e5 s\u00f8nnerne afsat til forskellige smedjer, efter at de havde l\u00e6rt at smede hjemme hos ham.<\/p>\n

Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1834<\/strong> s\u00e5 familien – eller familierne – i huset s\u00e5ledes ud, for s\u00f8nnen Johannes Christoffer havde nu selv stiftet familie, mens Frederik stadig boede hos faren:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Hans Christian Smith<\/td>\n60<\/td>\n1774<\/td>\nEnkemand<\/td>\nSmed<\/td>\n<\/tr>\n
Frederik Hansen<\/td>\n21<\/td>\n1813<\/td>\nUgift<\/td>\nhans S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Mathias Hansen<\/td>\n14<\/td>\n1820<\/td>\nUgift<\/td>\nhans S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Johannes Christopher Hansen<\/td>\n30<\/td>\n1804<\/td>\nGift<\/td>\nSmedesvend<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Esbensdatter<\/td>\n30<\/td>\n1804<\/td>\nGift<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peter Johannessen<\/td>\n3<\/td>\n1831<\/td>\nUgift<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Hvor der tidligere var g\u00e5et mange \u00e5r imellem hver folket\u00e6lling, blev der allerede 6 \u00e5r efter i 1840 <\/strong>foretaget en ny folket\u00e6lling, og her man kan se at Johannes Christopher med sin familie er flyttet fra Mandemarke (i \u00f8vrigt til Magleby for at blive smed der):<\/p>\n\n\n\n\n\n
Hans Christian Smith<\/td>\n66<\/td>\n1774<\/td>\nEnkemand<\/td>\nSmed<\/td>\n<\/tr>\n
Frederik Hansen<\/td>\n27<\/td>\n1813<\/td>\nUgift<\/td>\nhans  Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Stine Hansdatter<\/td>\n22<\/td>\n1818<\/td>\nUgift<\/td>\nhans Barn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Hans Christian er nu 66 og fungerer stadig som smed, men den 1\/2 1844 d\u00f8r han 71 \u00e5r gammel.<\/p>\n

Mathias Hansen<\/strong><\/h3>\n

S\u00f8nnen Mathias, der som 20-\u00e5rig i 1840 m\u00e5 have v\u00e6ret ude at tjene som smedel\u00e6rling, giftede sig den 28\/6 1844 med Sidse J\u00f8rgensdatter, som var datter af husmand J\u00f8rgen Pedersen i N\u00f8rre Vestud.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1845<\/strong> finder vi dem i Mandemarke:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
Mathias Hansen<\/td>\n25<\/td>\n1820<\/td>\nSmed<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse J\u00f8rgensdatter<\/td>\n27<\/td>\n1818<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peder Johansen<\/td>\n9<\/td>\n1836<\/td>\nPleiebarn<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Larsen<\/td>\n24<\/td>\n1821<\/td>\nSmedesvend<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Af en gammel fortegnelse fra Klintholm over lejere og f\u00e6stere kan man se, at Mathias ved lejekontrakt 9\/5 1844 havde lejet matr. 28. Det kan v\u00e6re en skrivefejl, for matr. 28 er Busevej 12, som faktisk ligger lige p\u00e5 den anden side af stikvejen overfor Busenevej 24, der har matr. 22. (Det kan dog ogs\u00e5 v\u00e6re at det ikke var matrikel men hus nr. 28, idet godset ofte brugte sit eget nummersystem for de udlejede huse).<\/p>\n

Mathias har alts\u00e5 allerede et \u00e5r efter brylluppet gang i forretningen som smed, da han allerede har ansat en smedesvend. De har ogs\u00e5 et plejebarn som var s\u00f8n af Mathias storebror, som de havde taget i pleje da han var 4, efter at hans far Johannes Christoffer i Magleby smedje var d\u00f8d.<\/p>\n

Sidse og Mathias fik selv 2 s\u00f8nner, Hans Christian Mathiasen og J\u00f8rgen Mathiasen, som var opkaldt efter bedstef\u00e6drene.<\/p>\n

N\u00e6ste folket\u00e6lling her p\u00e5 hjemmesiden er 1860<\/strong>, hvor der er 3 personer med erhverv som smede, dels naturligvis f\u00f8lgende (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
Mathias Hansen<\/td>\n40<\/td>\n1820<\/td>\nHusmand Smed<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
Sidse J\u00f8rgensdatter<\/td>\n42<\/td>\n1818<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Chr. Mathiassen<\/td>\n15<\/td>\n1845<\/td>\nDeres S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
J\u00f8rgen Mathiassen<\/td>\n12<\/td>\n1848<\/td>\nDeres S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Men ogs\u00e5 f\u00f8lgende familie, som m\u00e5 have boet i et hus t\u00e6t p\u00e5, idet der kun er n\u00e6vnt en enkelt familie imellem dem:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Niels Pedersen<\/td>\n43<\/td>\n1817<\/td>\nHusmand Smed<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
Bodil Cathrine Hansdatter<\/td>\n27<\/td>\n1833<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine Nielsdatter<\/td>\n5<\/td>\n1855<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Nielsen<\/td>\n3<\/td>\n1857<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans J\u00f8rgen Nielsen<\/td>\n1<\/td>\n1859<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Johanne Hansdatter<\/td>\n24<\/td>\n1836<\/td>\nKonens S\u00f8ster<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten J\u00f8rgensdatter<\/td>\n57<\/td>\n1803<\/td>\nMandens Moder<\/td>\n<\/tr>\n
Rasmus Pedersen<\/td>\n30<\/td>\n1830<\/td>\nSmedesvend<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Da smedjebogen er blevet til p\u00e5 grundlag af granskning af de gamle folket\u00e6llingsskemaer (som n\u00e6vnt uden brug af kilder fra internettet), forst\u00e5r man godt at historien der bliver gjort kortere, n\u00e5r der blot st\u00e5r s\u00e5ledes:<\/p>\n

Det var nogle \u00e5r, der gik godt i Mandemark, der var nok at lave, s\u00e5 der var plads til b\u00e5de svend og l\u00e6rling i smedjen.<\/p>\n

Hans Christian Schmidts s\u00f8nner blev ikke s\u00e5 gamle. Mathias d\u00f8de den 29\/5 1873 som 52-\u00e5rig. Hans kone Sidse J\u00f8rgensdatter d\u00f8de f\u00f8rst i 1897 og var s\u00e5ledes enke i mange \u00e5r.<\/p>\n

Mange af de utallige lokalaviser fra gamle dage er blevet digitaliseret men desv\u00e6rre (endnu) ikke dem fra M\u00f8n. Heldigvis blev omtalen af af nyheder i “M\u00f8ens Avis” ogs\u00e5 genbrugt af andre, s\u00e5ledes at kan man l\u00e6se f\u00f8lgende i Kolding Folkeblad den 5. august 1874 under rubrikken ‘Ildl\u00f8s’:<\/p>\n

\n

Ved en Ildebrand i Fredags Eftermiddags i Mandemark br\u00e6ndte, if\u00f8lge \u201dM\u00f8ens Avis\u201d, i alt 5 Huse. Ilden udbr\u00f8d omtrent Kl. 5, og da alle Husene laa n\u00e6r ved hinanden, bleve de snart fort\u00e6rede af Luerne. Ingen Mennesker kom til skade. En ung Mand, der ivrede for at redde, var n\u00e6r indebr\u00e6ndt, idet Overdelen p\u00e5 et af de Huse hvori Ilden rasede, styrtede ned mens han var inde i Stuen, men det lykkedes ham dog at slippe ud af et Vindue og saaledes undg\u00e5 en skr\u00e6kkelig D\u00f8d. Hvorledes Ilden er opkommen vides ikke.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Og Svendborg Avis, 3. august 1874, havde – efter en notits fra Faxe Avis om at kartoffelblomsterne b\u00f8r knibes efterh\u00e5nden som de kommer for at for\u00f8ge udbyttet – f\u00f8lgende:<\/p>\n

\n

ILDL\u00d8S. Den 31. f. M. ankom der i F\u00f8lge \u201dM\u00f8ens Av.\u201d til Stege Anmeldelse om at der var udbrudt Ild i Mandemark, ca. 2 mil derfra. Ilden var udbrudt i den syd\u00f8stlige del af Byen i Smed Mathias Hansens Enkes Hus. 4 Huse vare den Gang nedbr\u00e6ndte.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1880<\/strong> boede smed Mathias Hansens enke Sidse J\u00f8rgensdatter alene i et hus, hvor folket\u00e6llingsskemaet (link til originalt skema<\/a>) er omhyggeligt afskrevet s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n
Sise J\u00f8rgensdatter<\/td>\n61<\/td>\n1819<\/td>\nHusmoder og Husmands Enge<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Sidse er her stavet pr\u00e6cis som det udtales, ligesom hun nok ogs\u00e5 har v\u00e6ret enke, men udtalt med h\u00e5rdt g lyder det jo ogs\u00e5 rigtigt!<\/p>\n

Hans Peter Carstensen<\/strong><\/h3>\n

Mandemarke var uden smed i ca. 10 \u00e5r efter Mathias d\u00f8de. Hans Peter Carstensen nedsatte sig som smed i en kort \u00e5rr\u00e6kke fra 1882 til 1885<\/p>\n

Lars Peder Hansen<\/strong><\/h3>\n

If\u00f8lge smedbogen var Lars Peder Hansen fra Ebbeln\u00e6s smedesvend hos Niels Pedersen Mandemark\/Klintholm, men uvist hvor, da der ikke var nogen smedje p\u00e5 Klintholm. (Den gamle smedje p\u00e5 Klintholmvej 6 er iflg. BBR f\u00f8rst opf\u00f8rt 1895).<\/p>\n

Lars Peder Hansen var f\u00f8dt i Ebbeln\u00e6s den 12\/2 1845 og blev gift 21\/12 1866 med Sidse Kirstine Hansdatter, som var tjenestepige p\u00e5 Klintholm og selv kom fra Karensby. De blev indsiddere hos Sidses for\u00e6ldre i Karensby, indtil de midt i 1870-erne overtog Budsene smedje. I l\u00f8bet af kort tid overtog han ogs\u00e5 smedjen i Mandemarke efter Hans Peter Carstensen.<\/p>\n

En smedel\u00e6rling var der ogs\u00e5 brug for i 1890, s\u00e5 fra K\u00f8benhavn kom den unge Karl Frederik Ernst Rofsted p\u00e5 17 \u00e5r til smedjen i Mandemarke.<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1890 er ikke lagt p\u00e5 hjemmesiden, s\u00e5 den n\u00e6ste er fra 1901<\/strong> (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Lars Peter Hansen<\/td>\n12\/2 1845<\/td>\nHusfader<\/td>\nSmedemester<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Hansen<\/td>\n5\/8 1844<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Petra Hansen<\/td>\n22\/1 1884<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Peter Johan Petersen<\/td>\n18\/1 1880<\/td>\n <\/td>\nSmedesvend<\/td>\n<\/tr>\n
Rossing Johansen<\/td>\n13\/4 1887<\/td>\n <\/td>\nSmedel\u00e6rling<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Af oplysningerne p\u00e5 skemaet fremg\u00e5r ogs\u00e5 at Lars Peter Hansen var kommet fra Damsholte i 1863, og at han og Sidse var blevet gift i 1866 og havde f\u00e5et 7 b\u00f8rn, som levede, og 6 b\u00f8rn som var d\u00f8de.<\/p>\n

I 1901 har Lars Peter f\u00e5et en ny smedesvend og yderligere ansat Rossing Johansen som smedel\u00e6rling. Rossing var en af mange s\u00f8nner af slagtermester Per Johansen som boede i det siden nedrevne hus p\u00e5 den lille stikvej fra Busenevej i landsbyens sydvestlige hj\u00f8rne, som i dag ville have v\u00e6ret Busenevej 16<\/a>, der har ligget t\u00e6t ved smedens hus p\u00e5 Busenevej 24.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1901 var der ogs\u00e5 registreret en smed p\u00e5 Kraneledvej 19<\/em> (link til originalt skema<\/a>) – alts\u00e5 i Kraneled by:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Hans Peter Nielsen<\/td>\n2\/4 1871<\/td>\nHusfader<\/td>\nSmed<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Hansen<\/td>\n8\/3 1875<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Axel Nielsen<\/td>\n23\/4 1894<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Karl Kristian Nielsen<\/td>\n14\/8 1897<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Axel Niels Kristian Lund<\/td>\n23\/13 1885<\/td>\n <\/td>\nSmedel\u00e6rling<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Hans Peter Nielsen var blevet gift med Marie Hansen i 1895. Hans Peters far var ogs\u00e5 smed Mathias Peder Nielsen fra \u00c5leb\u00e6k. En anden smed Johannes Peter Rasmussen k\u00f8bte i 1896 et stykke jord af g\u00e5rdejer Hans Didriksen Gurkebakken 7<\/a>, sikkert for at bygge en smedje. Men han solgte \u00e5ret efter grunden til Hans Peter Nielsen, som byggede smedjen. Hvis man ser smedjen i dag har den en meget markant skorsten, som er snoet. Den m\u00e5 v\u00e6re kommet til senere, idet den er udf\u00f8rt af murer Anders Jensen fra Mandemarke, som var kendt over hele M\u00f8n som en sand mester n\u00e5r det kom til at skabe fantasifulde skorstene, som man kan l\u00e6se om under historien om Murer Anders<\/a>.<\/p>\n

Selv om historien om smedjen i Kraneled jo er en anden historie, skal den dog lige afrundes med f\u00f8lgende oplysning fra folket\u00e6llingen i 1930<\/strong> for beboerne af matr. 13 g og h:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
Hans Peter Nielsen<\/td>\n2\/4 1871<\/td>\nBorre<\/td>\nHusfader<\/td>\nSmed<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Nielsen<\/td>\n8\/3 1875<\/td>\nBorre<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Karen Marie Nielsen<\/td>\n15\/6 1901<\/td>\n <\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Svend Henriksen<\/td>\n7\/10 1908<\/td>\nBorre<\/td>\n <\/td>\nSmedesvend<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Her har Hans Peter der nu er blevet 59 f\u00e5et en ny smedesvend (han tidligere havde haft andre bl.a. sin egen s\u00f8n Aksel, jfr. folket\u00e6llingen i 1916). Svend Henriksen blev i 1933 gift med Sigrid Hansen og de overtog kort efter smedjen som de drev den frem til 1954, hvor de m\u00e5 v\u00e6re blevet tr\u00e6tte af det h\u00e5rde arbejdsliv som smedfolk p\u00e5 det yderste M\u00f8n eller har tr\u00e6ngt til forandring. De flyttede i alt fald til K\u00f8benhavn, hvor de k\u00f8bte et ismejeri p\u00e5 Christianshavn.<\/p>\n

Der har senere v\u00e6ret yderligere en smed i Kraneled, Svenn Gregers Hansen, som var en nev\u00f8 af Harald Stoltze, der var smed i Kraneled. Han var f\u00f8dt i Magleby 11\/2 1930 af murersvend Vilhelm Emmanuel Hansen og Benedicte Vilhelmine Stoltze. Svenn Hansen  k\u00f8bte smejen af Svend Henriksen i 1954. Han blev kaldt ‘guldsmeden’ fordi han var s\u00e5 dyr, fordi han begyndte med at tage 5 kr. i timen, hvor Svend Henriksen kun havde taget 3,50 kr.! Sidst i 1960’erne besluttede han og konen Kitti at flytte til ‘storbyen’ Magleby, hvor de havde k\u00f8bt et stykke jord p\u00e5 Toftev\u00e6nget 1  p\u00e5 hj\u00f8rnet ved Klintholm Havnevej og byggede et stort v\u00e6rksted b\u00e5de til biler og landbrugsmaskiner. Smedjen der sluttede ogs\u00e5 med Svenn, som d\u00f8de kort f\u00f8r han var fyldt 82 i 2011. Han var s\u00e5ledes b\u00e5de den sidste smed i Kraneled og i Magleby.<\/p>\n

Men tilbage til Lars Peter Hansen som var smed i Mandmarke indtil 1908, hvor der er fundet en annonce i M\u00f8ns Folkeblad: 28. marts 1908, Auktion hos Smed Lars Peder Hansen, Mandemark, p\u00e5 grund af Forpagtningsfratr\u00e6delse.<\/em><\/p>\n

If\u00f8lge ‘Smedebogen’ boede Lars Peter sammen med sin kone Sidse i en lille lejlighed i Budsene, hvor de kunne fejre guldbryllup den 21\/12 1916. Han d\u00f8de i 1925 og Sidse d\u00f8de 90 \u00e5r gammel i 1935.<\/p>\n

Af folket\u00e6llingen i 1906 kan man dog se, at de her var flyttet fra smedehuset p\u00e5 Busenevej 24 til et hus p\u00e5 Str\u00e6det 3<\/a>, hvor deres datter Anna Sofie, som havde v\u00e6ret ude at tjene ved folket\u00e6llingen i 1901, nu er flyttet ind hos dem. Men inden den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1916 m\u00e5 de v\u00e6ret flyttet til Busene, som har sit eget ejerlav og derfor ikke er omfattet af folket\u00e6llingerne for Mandemarke.<\/p>\n

Vilhelm Hansen<\/strong><\/h3>\n

Smedesvend Vilhelm Hansen var f\u00f8dt 26\/6 1876 som s\u00f8n af husmand Hans Peter Hansen og Sidse Marie Hansen i Mandemark. Vilhelm blev gift med Karoline Marie Pedersen, f. 10\/3 1875 af husmand og v\u00e6ver Hans J\u00f8rgen Pedersen og Mette Kirstine Nielsen i S\u00f8nder Vestud.<\/p>\n

Straks efter gifterm\u00e5let i 1898 rejste Vilhelm og Karoline til smedjen i Mandemarke til Lars Peder Hansen, som var blevet en \u00e6ldre mand, der havde brug for en dygtig smedesvend.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1906<\/strong> boede de i huset p\u00e5 Busenevej 24, hvor de fleste af Mandemarkes smede i tidens l\u00f8b har boet (link til originalt skema<\/a>, hvor man kan se at navnene nedenfor er pr\u00e6cist afskrevet, selv om man m\u00e5ske ville forvente at f.eks. Rikart skulle staves anderledes):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Vilhelm Hansen<\/td>\n26\/6 1876<\/td>\nHusfader<\/td>\nSmedemester<\/td>\n<\/tr>\n
Karoline Marie Hansen<\/td>\n10\/3 1875<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Tyra Marie Hansen<\/td>\n24\/3 1889<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Hans Bernhart Hansen<\/td>\n4\/5 1902<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Rikart Marius Hansen<\/td>\n7\/8 1904<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Hagbart Pedersen<\/td>\n8\/3 1890<\/td>\n <\/td>\nSmededreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

I 1906 boede den gamle smed Lars Peter Hansen dog stadig i Mandemarke i huset matr. 31, som er Str\u00e6det 3<\/a>:<\/p>\n\n\n\n\n\n
Lars Peter Hansen<\/td>\n12\/2 1845<\/td>\nHusfader<\/td>\nParcellist<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Hansen<\/td>\n5\/8 1844<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Anna Sofie Hansen<\/td>\n30\/5 1881<\/td>\nDatter<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

I Kraneled smedje var Hans Peter Nielsen stadig i sving som smed, dog nu med en ny smedel\u00e6rling. Og i 1916 var hans s\u00f8n blevet smedel\u00e6rling.<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1916<\/strong> viser f\u00f8lgende i Busenevej 24 (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Vilhelm Hansen<\/td>\n26\/6 1876<\/td>\nHusfader<\/td>\nSmedemester og Landbruger<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Hansen<\/td>\n10\/3 1875<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Bernhard Hansen<\/td>\n4\/5 1902<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Rikkard Hansen<\/td>\n7\/9 1904<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Vilfred Hansen<\/td>\n27\/10 1906<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Skattev\u00e6senet ansatte dette \u00e5r Vilhelm Hansen til en indkomst p\u00e5 700 kr. og ingen formue, mens Hans Peder Nielsen som smed i Kraneled var ansat til 2.500 – og s\u00e5 havde han yderligere en formue p\u00e5 10.000.<\/p>\n

S\u00e5 det kan ikke v\u00e6ret g\u00e5et helt s\u00e5 godt i Mandemarke. Vilhelm blev ogs\u00e5 den sidste smed i Mandemarke og d\u00f8de i 1924 af tuberkulose kun 47 \u00e5r gammel.<\/p>\n

Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1925 er der kun smeden i Kraneled tilbage i hele Mandemarke ejerlav. Hans Peter Nielsen er nu 54 og har f\u00e5et en ny smedesvend. Og det samme g\u00e6lder ogs\u00e5 ved folket\u00e6llingen i 1930, bortset fra at smeden nu er blevet 59. Selv ved den sidste offentligt tilg\u00e6ngelige folket\u00e6lling fra 1940 bor der en smedemester i Kraneled, som nu hedder Svend Henriksen men kun er sig selv.<\/p>\n

Og her slutter historien om smedene i Mandemarkes ejerlav.<\/p>\n

Smedjen p\u00e5 Klintholm<\/strong><\/h3>\n

Som en lille kr\u00f8lle p\u00e5 halen skal smedjen p\u00e5 Klintholm<\/em> kort omtales (der har jo ogs\u00e5 v\u00e6ret et lille sidespring til smedjen i Kraneled). Som det fremgik af historien har det i de f\u00f8rste mange \u00e5r v\u00e6ret i Mandemarkes smedje godset fik lavet deres arbejde. Fra 1778 var det Johan Anthoniusen, fra 1803 Hans Christian Schmidt og fra 1844 Mathias Hansen.<\/p>\n

F\u00f8rst omkring 1855 opf\u00f8rte godset sin egen smedje, som stadig ligger p\u00e5 Klintholmvej midt mellem godset og Mandemarke. Det er den smukke kampestensbygning, der ikke er til at overse. Niels Pedersen var en af de f\u00f8rste smede p\u00e5 Klintholm, som forinden havde v\u00e6ret smedesvend hos smeden i Magleby. Han var i 1855 blevet gift med den unge Bodil Cathrine Hansdatter fra Mandemarke. (Ved folket\u00e6llingen for Mandemarke i 1845 var der hele 3 med dette navn, som var f\u00f8dt i henholdsvis 1821, 1833 og 1840, s\u00e5 det har nok v\u00e6ret skr\u00e6dder Hans Andersens datter fra 1833).<\/p>\n

P\u00e5 20 \u00e5r fik Niels og Bodil 10 b\u00f8rn. Efter Niels d\u00f8d i 1879 som 51-\u00e5rig, fortsatte Bodil smedjen. Ved Niels’ d\u00f8d var to af deres s\u00f8nner allerede i smedel\u00e6re, den ene hos Niels og den anden hos smeden i Mandemarke, og Bodil fik de n\u00e6ste 6 \u00e5r drevet smedjen med hj\u00e6lp af en smedesvend og de to s\u00f8nner Hans og Anders.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1880<\/strong> finder man familien under ejerlavet Klintholm Hovedgaard i et hus ved godset smedje, hvor der om Bodil st\u00e5r at hun lever af smedien med tilf\u00f8jelse af ‘xxx (ul\u00e6seligt) driver for hendes Regning’ (link til originalt skema<\/a>) med angivelse af personernes alder og beregnede f\u00f8de\u00e5r (‘Her i Sognet’, som der st\u00e5r om alles f\u00f8dested):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Bodil Cathrine Pedersen<\/td>\nKvinde<\/td>\n46<\/td>\n1834<\/td>\nEnke<\/td>\nHusmoder.<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Christine Nielsen<\/td>\nKvinde<\/td>\n24<\/td>\n1856<\/td>\nUgift<\/td>\ndennes Barn, Sypige<\/td>\n<\/tr>\n
Hans J\u00f8rgen Nielsen<\/td>\nMand<\/td>\n20<\/td>\n1860<\/td>\nUgift<\/td>\ndennes Barn, Smedel\u00e6rling<\/td>\n<\/tr>\n
Anders Peder Nielsen<\/td>\nMand<\/td>\n18<\/td>\n1862<\/td>\nUgift<\/td>\ndennes Barn, Smedel\u00e6rling<\/td>\n<\/tr>\n
Hanne Cathrine Nielsen<\/td>\nKvinde<\/td>\n13<\/td>\n1867<\/td>\nUgift<\/td>\ndennes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Carl Christian Nielsen<\/td>\nMand<\/td>\n10<\/td>\n1870<\/td>\nUgift<\/td>\ndennes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Sophie Christine Nielsen<\/td>\nKvinde<\/td>\n8<\/td>\n1872<\/td>\nUgift<\/td>\ndennes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Frederik Oluf Nielsen<\/td>\nMand<\/td>\n3<\/td>\n1877<\/td>\nUgift<\/td>\ndennes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Anders Valdemar Pedersen<\/td>\nMand<\/td>\n24<\/td>\n1856<\/td>\nUgift<\/td>\nSmedesvend<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Men den 23\/6 1885 var der indrykket f\u00f8lgende annonce i M\u00f8ns Folkeblad:<\/p>\n

\n

Herregaardssmed. En yngre, Flink og \u00e6druelig Smed, som er dygtig til at beslaa Heste, og som til Fuldkommenhed forstaar at udf\u00f8re alt i et Landbrug forefaldende Smedearbejde, kan f\u00e5 en god plads til 1ste August eller senest 1ste november. Smedjen er stor og rummelig og Beboelseslejlighed fortrinlig.<\/p>\n

Ans\u00f8gningen om Pladsen, Ledsaget af Anbefalinger, indsendes i L\u00f8bet af 14 Dage til Forvalter R. Mortensen, Klintholm.<\/p><\/blockquote>\n

Og 13\/3 1886, alts\u00e5 trekvart \u00e5r senere, kunne man i M\u00f8ns Folkeblad l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

Kreditorer efter fhv. Smed Niels Pedersens Enke Cathrine Hansdatter af Klintholm, bedes indgive Regning.<\/p>\n

Anders Nielsen og Hans Nielsen, Albert Lea, Freeborn co. Minnesota.<\/p><\/blockquote>\n

S\u00f8nnerne m\u00e5 alts\u00e5 v\u00e6re emigreret til Amerika for at pr\u00f8ve lykken der, og Bodil var rejst fra smedeboligen, siden der nogen tid efter blev afholdt auktion “over de frav\u00e6rendes r\u00f8rlige ejendele” som M\u00f8ns Herredskontor indkaldte p\u00e5 vegne af s\u00f8nnerne og den bortrejste enke.<\/p>\n

Siden kom der mange nye smede til Klintholms smedje, som p\u00e5 et tidspunkt blev flyttet op i huset ved godset, som man m\u00f8der p\u00e5 venstre h\u00e5nd, n\u00e5r man k\u00f8rer op ad all\u00e9en lige hvor vejen drejer til h\u00f8jre mod Mandemarke.<\/p>\n

\n

.<\/a><\/p>\n

<\/p>\n

Billedet af denne gravsten har oprindeligt h\u00f8rt til den oprindelige smedehistorie om Sidse Kirstine. Af gravstenen fremg\u00e5r at Sidse var f\u00f8dt i 1880, at hun ved sin d\u00f8d hed Larsen til efternavn, og at hun ligger begravet sammen med Christian Larsen, som var f\u00f8dt i 1892. En mulig forklaring kunne v\u00e6re, at hun inden \u00e6gteskabet med Christian Larsen havde v\u00e6ret gift med Lars Peter Hansen, som var f\u00f8dt i 1845, men oplysningen om at hun skulle have v\u00e6ret j\u00e6vnaldrende med ham stemmer ikke med gravstenens oplysninger. En anden og mere n\u00e6rliggende forklaring er, at billedet af gravstenen slet ikke har noget at g\u00f8re med historien om den gamle smed Lars Peter Hansen i Mandemarke. Det bekr\u00e6ftes af historien om Sidse Kirstine og Christian Larsen!<\/a><\/p>\n

Flemming Deleuran<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historien om den gamle smedje i Mandemarke findes nu i 2 versioner: F\u00f8rst kommer hjemmesidens oprindelige historie, som ogs\u00e5 indeholder uddrag af erindringerne fra den navnkundige lokalhistoriker Johanne Olsen, der som 78-\u00e5rig i 1953 nedskrev sine erindringer om farens smedeliv. (Klik … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5393,"menu_order":100,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/590"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=590"}],"version-history":[{"count":80,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/590\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25225,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/590\/revisions\/25225"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5393"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=590"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}