{"id":584,"date":"2015-03-19T15:57:34","date_gmt":"2015-03-19T14:57:34","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=584"},"modified":"2023-05-17T13:44:07","modified_gmt":"2023-05-17T12:44:07","slug":"skolelederen-for-mandemarke-skole","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=584","title":{"rendered":"Skoleledere for Mandemarke Skole – og degne"},"content":{"rendered":"
Du kan s\u00f8ge efter alt p\u00e5 denne side ved at bruge s\u00f8gefunktionen Ctrl+F!<\/strong><\/em><\/h5>\n

L\u00e6s nedenfor om<\/p>\n

    \n
  1. \n

    Mandemarkes skoleledere siden 1717<\/strong><\/h4>\n<\/li>\n
  2. \n

    Degne tilknyttet Mandemarke siden 1586<\/a>.<\/strong><\/h4>\n<\/li>\n<\/ol>\n
    \n

    1. Mandemarkes skoleledere siden 1717<\/strong><\/h2>\n
    Da biskop Balle foretog visitation af skolen i 1805 udtalte han bl.a.: \u201dM\u00e6ngdens uovervindelige lunkenhed i henseende til deres b\u00f8rns opl\u00e6relse b\u00f8r der engang r\u00e5des bode p\u00e5.\u201d <\/em><\/h5>\n

    If\u00f8lge \u201dPr\u00e6st\u00f8 Amts skolehistorie indtil 1830\u201d (udgivet 1950) ledede Frands Farum<\/strong> skolen fra d. 20 august 1727 og frem til engang i 1734.<\/p>\n

    Han blev afl\u00f8st af Anders Nielsen<\/strong>, der d\u00f8de i 1744. (Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 78)<\/p>\n

    Dern\u00e6st indtr\u00e5dte Andreas Salling<\/strong> i positionen frem til hans d\u00f8d 23\/11 1747. (Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 90)<\/p>\n

    Hans afl\u00f8ser Magnus Bojesen<\/strong> afgik fra embedet i 1752.<\/p>\n

    Og Stud. Broderus Riisbrigh<\/strong> opsagde sin stilling uden begrundelse d. 30 juli 1754. Han havde tidligere v\u00e6ret l\u00e6rer ved Vajsenhusene i Halle og W\u00e6rningerode og 5 \u00e5r i Norge. Efter Mandemarke blev han kateket ved Grev Stolbergs Vajsenshus i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

    Cand. theol. Bertel Laurentius Reerslev<\/strong> virkede p\u00e5 skolen frem til han i 1768 blev degn i Damsholte. Sj\u00e6llands Stifts Degnehistorie<\/a>:<\/p>\n

    Berthel Laurentius Reersl\u00f8w, f. 1716, Stud. Fredrksbrg. 1734, Cand. theol., blev 1754 Skoleh. i Magleby, 1761 i Mandemark, k. 1768, f. 8\/9 1798; g. i Magleby 29\/4 1757 Gunnild Marie B\u00f8gvad, f. 1735, f 25\/4 1806, Datter af Degs B. \u2014 Degneboligen  bortsolgt ved Auktion 26\/8 1799, k\u00f8btes af Amtmand, Kmhrr. de la Calmette til Marienborg for 251 Rd.<\/p>\n

    Efterf\u00f8lgeren Jens J\u00f8rgen Niemand<\/strong> d\u00f8de i 1777.<\/p>\n

    Hans J\u00f8rgen Niemand<\/strong> afgik i 1786.<\/p>\n

    Dern\u00e6st fulgte Christian eller Christen Kibsgaard<\/strong>, der d\u00f8de i 1801.<\/p>\n

    Han findes p\u00e5 den f\u00f8rste folket\u00e6lling i Mandemarke i 1787<\/em><\/strong> (familie 43, den sidste p\u00e5 t\u00e6llingen med alder og heraf sk\u00f8nnet f\u00f8de\u00e5r):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Christian Kibsgaard<\/td>\n40<\/td>\n1747<\/td>\nHuusbonde<\/td>\nSkoleholder<\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Jensdatter<\/td>\n37<\/td>\n1750<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Jens Christian Kibsgaard<\/td>\n7<\/td>\n1780<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Peter Kibsgaard<\/td>\n5<\/td>\n1782<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Anna Maria Kibsgaard<\/td>\n2<\/td>\n1785<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Johanna Holgersdatter<\/td>\n12<\/td>\n1775<\/td>\nTienestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1801<\/em><\/strong>, samme \u00e5r hvor han selv senere d\u00f8de, har han mistet sin kone (familie nr. 46, den sidste p\u00e5 listen<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
    Christen Kibsgaard<\/td>\n52<\/td>\n1749<\/td>\nEnkemand<\/td>\nHusbonde<\/td>\nSkolel\u00e6rer og kirkesanger<\/td>\n<\/tr>\n
    Marie Kibsgaard<\/td>\n15<\/td>\n1786<\/td>\n Ugift<\/td>\nhans datter<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Kibsgaard<\/td>\n18<\/td>\n1783<\/td>\nUgift<\/td>\nhans S\u00f8n<\/td>\nS\u00f8efarende<\/td>\n<\/tr>\n
    Ingeborg Hemmingsdatter<\/td>\n15<\/td>\n1786<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Skolen blev inspiceret mindst en gang \u00e5rligt. Og i 1788 blev det noteret at ikke mange kunne l\u00e6se i bog eller forst\u00e5 deres b\u00f8rnel\u00e6rdom. Kibsgaard fik stemplet som ikke oplagt til skolehold.<\/p>\n

    Der var stor fors\u00f8mmelse p\u00e5 skolen, da skoleholder Hans J\u00f8rgen Leegaard<\/strong> i 1805 blev visiteret af biskop Balle. L\u00e6s mere om Biskop Balle under historien her p\u00e5 hjemmesiden “Om den gamle rytterskole og Biskop Balle”<\/a>.<\/p>\n

    Af de 85 tilknyttede b\u00f8rn havde de fleste if\u00f8lge Balle enten aldrig v\u00e6ret i skole eller kun v\u00e6ret der p\u00e5 enkelte dage. \u201dEn ligegyldighed, som hartad bliver magelig,\u201d<\/em> skrev Balle. En mere konkret vurdering var som f\u00f8lger: 16 b\u00f8rn l\u00e6ste vel i bog, dog m\u00e5tte stavning \u00f8ves, to havde begyndt at skrive, en l\u00e6ste bibelhistorie. \u201dM\u00e6ngdens uovervindelige lunkenhed i henseende til deres b\u00f8rns opl\u00e6relse b\u00f8r der engang r\u00e5des bode p\u00e5.\u201d<\/em><\/p>\n

    I 1822 er der 60 b\u00f8rn. \u201dLeegaard har v\u00e6ret discipel i Vordingborg latinske skole og er en h\u00f8jst m\u00e5delig l\u00e6rer. L\u00e6rer Hansen i Magleby er ikke uduelig, men m\u00e5 v\u00e6re doven. Skolev\u00e6senet i dette pastorat er det sletteste p\u00e5 \u00d8en. tg. tg. ingen hovedregning.\u201d<\/em><\/p>\n

    Leegaard d\u00f8de i 1825 og blev efterfulgt af Hans Madsen<\/strong>, der drev skolen i mange \u00e5r.<\/p>\n

    I 1829 havde skolen 90 b\u00f8rn.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1834<\/em><\/strong> (der var ingen folket\u00e6llinger mellem 1801 og 1834) blev f\u00f8lgende personer registreret i skolen:<\/p>\n\n\n\n\n\n
    Hans Madsen<\/td>\n36<\/td>\n1798<\/td>\nUgift<\/td>\nSkolel\u00e6rer<\/td>\n<\/tr>\n
    Nicoline Kirstine Andreasen<\/td>\n15<\/td>\n1819<\/td>\nUgift<\/td>\nHans S\u00f8sterdatter<\/td>\n<\/tr>\n
    Karen Margrethe Povelsdatter<\/td>\n17<\/td>\n1817<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    I 1834 boede Leegaards enke med datter og plejebarn hos en familie i Mandemarke ‘et Huus’ (muligvis Busenevej 28C) – som F2:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    185-F1<\/td>\nRasmus Pedersen<\/td>\n42<\/td>\n1792<\/td>\nDagleier<\/td>\n<\/tr>\n
    185-F1<\/td>\nKirsten Christensdatter<\/td>\n26<\/td>\n1808<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
    185-F1<\/td>\nJens Pedersen<\/td>\n6<\/td>\n1828<\/td>\nhendes Slegfredbarn<\/td>\n<\/tr>\n
    185-F2<\/em><\/td>\nDorthea Margrethe Nielsdatter<\/td>\n73<\/td>\n1761<\/td>\nSkolel\u00e6rer Enke<\/em>, faaer Pension<\/td>\n<\/tr>\n
    185-F2<\/td>\nAne Engel Leegaard<\/td>\n42<\/td>\n1792<\/td>\nhendes Datter<\/td>\n<\/tr>\n
    185-F2<\/td>\nJohanne Christine Leegaard<\/td>\n15<\/td>\n1819<\/td>\nPleiedatter<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    I den anden familie var der et ‘slegfredbarn’. Udtrykket brugtes om et var barn af en kvinde, der levede sammen med en mand i et fast forhold uden at v\u00e6re gift med ham.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1840<\/em><\/strong> s\u00e5 skolens husstand s\u00e5ledes ud:<\/p>\n\n\n\n\n\n
    Hans Madsen<\/td>\n42<\/td>\n1798<\/td>\nSkolel\u00e6rer<\/td>\n<\/tr>\n
    Christine Leegaard<\/td>\n45<\/td>\n1795<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Margrethe Pedersdatter<\/td>\n28<\/td>\n1812<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Hans Madsen, som efterfulgte l\u00e6rer Leegaard ved dennes d\u00f8d i 1825, er nu blevet gift med Christine Leegaard. Hun har sikkert v\u00e6ret i familie med hans forg\u00e6nger p\u00e5 en eller anden m\u00e5de.<\/p>\n

    Fem \u00e5r efter – ved folket\u00e6llingen i 1845<\/strong><\/em> – var der dog kommet en helt ny familie til skolen, s\u00e5 Hans Madsen der kom til skolen som 27-\u00e5rig har ikke holdt s\u00e5 l\u00e6nge:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
    Hans Hansen<\/td>\n30<\/td>\n1815<\/td>\nGift<\/td>\nSkolel\u00e6rer<\/td>\n<\/tr>\n
    Nicoline Caroline Lovise Willadsen<\/td>\n30<\/td>\n1815<\/td>\nGift<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Jacobine Juliane Hansen<\/td>\n12<\/td>\n1833<\/td>\nUgift<\/td>\nHans S\u00f8ster<\/td>\n<\/tr>\n
    Sophie Jensdatter<\/td>\n25<\/td>\n1820<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling 15 \u00e5r senere i 1860<\/em><\/strong> var Hans Hansens lilles\u00f8ster flyttet, og han havde f\u00e5et 3 b\u00f8rn:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Hans Hansen<\/td>\n45<\/td>\n1815<\/td>\nGift<\/td>\nSkolel\u00e6rer<\/td>\n<\/tr>\n
    Nicoline Caroline Lovise. f. Villadsen<\/td>\n45<\/td>\n1815<\/td>\nGift<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Sophus Villiam Hansen<\/td>\n14<\/td>\n1846<\/td>\nUgift<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Ernst Adolph Johannes Hansen<\/td>\n11<\/td>\n1849<\/td>\nUgift<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Carl Julius Graulund Hansen<\/td>\n9<\/td>\n1851<\/td>\nUgift<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Rasmussen<\/td>\n15<\/td>\n1845<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    N\u00e6stved Tidende havde i \u00f8vrigt den 27. september 1869<\/strong> f\u00f8lgende notits om S\u00f8lvbryllup for skolel\u00e6rer Hansen:<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    Under historien om den senere l\u00e6rer Villum Hansen kan man l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

    Da Villum Jensen kom til Mandemarke i 1885, afl\u00f8ste han l\u00e6rer H. Hansen, der havde undervist landsbyens b\u00f8rn i hele 43 \u00e5r. Men i mods\u00e6tning til Hansen var der endnu ingen bolig til ham.<\/p>\n

    Den gamle rytterskole fra 1721 var netop revet ned, og den nye indeholdende skolestue og Villum Jensens lejlighed var endnu ikke f\u00e6rdig.<\/p><\/blockquote>\n

    L\u00e6se videre om Villum Jensen ved at klikke HER<\/a>.<\/p>\n

    .<\/a><\/p>\n

    2. Degne med tilknytning til Mandemarke<\/strong><\/h2>\n

    Degnene har haft tilknytning til Mandemarke om end langt fra alle har boet der.<\/p>\n

    Uddrag fra Sj\u00e6llands Stifts Degnehistorie udgivet 1899<\/strong>:<\/p>\n

    Den f\u00f8rste kendte degn med tilknytning til Mandemarke var Petrus Lerche<\/strong> (kirkebogen 1645). Helt tilbage i 1586 n\u00e6vnes han, som degn i Mandemarke (Ugeskrift for Skolen nummer 52 \u00e5rgang 1878). Lerche var inden ankomsten til landsbyen rektor i Stege.<\/p>\n

    Bagge Justesen<\/strong> var f\u00f8rst H\u00f8rer i Pr\u00e6st\u00f8, derefter rektor i Stege for at slutte karrieren, som landsbydegn 1642. D\u00f8de d. 2 juni 1660. Han var gift med Kirstine Ndtr. (Hundrup, Rektorer i Stege).<\/p>\n

    Som sine forg\u00e6ngere startede S\u00f8ren Pedersen Ingemann<\/strong> som Rektor i Stege. Her var han i fem \u00e5r inden han blev degn i Borre i 1656, hvorfra han i 1660 blev udn\u00e6vnt til degn i Mandemarke 1660. Begravet den 16 december 1669. Var gift med Levine Henriksdatter. (De findes begge i dag p\u00e5 stamtr\u00e6ssiden Geni.com med deres sl\u00e6gtsskabsforhold: S\u00f8ren Pedersen Ingemann<\/a> og Levine Hendrichsdatter<\/a>)<\/p>\n

    Efterf\u00f8lgeren Hans Ski\u00f8tte<\/strong> blev gift med forg\u00e6ngerens enke Levine Henriksdatter. Det var helt almindeligt dengang og ofte en betingelse for at f\u00e5 det attraktive embede. En slags social fors\u00f8rgerpligt. Hans Ski\u00f8tte kom til verden den 15 december 1629, som s\u00f8n af sognepr\u00e6sten i Fanefjord Hans Ski\u00f8tte. Han studerede i K\u00f8benhavn 1652 og udn\u00e6vnt til pr\u00e6st i 1670. F\u00f8rste \u00e6gteskab varede fra februar 1671 frem til Levine Henriksen d\u00f8de i en alder af 58 \u00e5r den 13 juni 1684. Det andet \u00e6gteskab blev indg\u00e5et Anne J\u00f8rgensdatter d. 16 december 1685. Hun var i \u00f8vrigt enke efter degn Jens M\u00fcller i Kippinge p\u00e5 Falster. (P\u00e5 Geni.com: Hans Hansen Schytte<\/a> og  Anna J\u00f8rgensdatter<\/a>).<\/p>\n

    Anne J\u00f8rgensdatter levede l\u00e6nge nok til efter sin anden mands d\u00f8d at gifte sig med hans efterf\u00f8lger den dengang kun 25 \u00e5rige Peder Jacobsen Bagger<\/strong>. Den nye degn blev indsat i sit embede den 26 november 1694. Han studerede i Vordingborg 1692 og d\u00f8de den 6 maj 1716. (Geni.com: Anna J\u00f8rgensdatter<\/a> og Peder Jacobsen Bagger<\/a>).<\/p>\n

    Albert Arentzen Dam<\/strong> f\u00f8dt 1677 var bror til sognepr\u00e6st mag. Iver Dam i Udby-\u00d8rslev. Studerede privat 1712 og udn\u00e6vnt til degn i 1716. D\u00f8d 28. februar 1725 i en alder af 47 \u00e5r, 3 m\u00e5neder og 8 dage. Gift d. 26.10 1717 med Christine Cathrine West, som var datter af byskriver Hans West.<\/p>\n

    Christine (d\u00f8d 19 september 1775) blev gift med efterf\u00f8lgeren Wilhelm Bi\u00f8rnsen Raun<\/strong>, der var f\u00f8dt i 1699. Han studerede i Slagelse 1719. Blev kandidat 1725. Han kom snart i et sp\u00e6ndt forhold til sin sognepr\u00e6st Hans Aggerup, der d. 15 juli 1728 klagede over:<\/p>\n

    1) At han i den forgangne vinter havde n\u00e6gtet at bortskaffe sneen fra trappen til pr\u00e6dikestolen. 2) At han ikke ville udlevere kirkens n\u00f8gler. 3) At han ikke ville komme hen i pr\u00e6steg\u00e5rden, men havde svaret pr\u00e6sten, at pr\u00e6sten kun har lige s\u00e5 langt til ham som han til pr\u00e6sten. 4) Ikke ved efter gudelig vedt\u00e6gt giver pr\u00e6sten meddelelse om de unges fors\u00f8mmelse ved l\u00e6sning. 5) Ikke vil give underretning om de syge eller levere pr\u00e6sten skriftebogen. 6) Har skikket bud til pr\u00e6sten om at tage alterkl\u00e6derne af kirken. 7) Vil ikke melde pr\u00e6sten, at folk samles ved kirketid og 8) indtegner til skrifte fremmede til sognets ankomne folk.<\/p>\n

    Til slutning anf\u00f8rer pr\u00e6sten, at det han har forseet sig med, er: At han har begyndt kirketjenesten for silde, har “sat stak” p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og ligeledes ladet sine “Faar g\u00e5 p\u00e5 kirkeg\u00e5rden””. (Smlg. Kirkehist. Saml. 4 R.V. 686-89).<\/p>\n

    Wilhelm Bi\u00f8rnsen Raun d\u00f8de den 22 marts 1734. Og ti m\u00e5neder efter fulgte hans plage\u00e5nd, sognepr\u00e6st Hans Aggerup, ham samme vej.<\/p>\n

    Mogens Hiller\u00f8e<\/strong> kom til verden i 1704 for 1727 at indtr\u00e6de som Skoleholder. Fire dage efter Wilhelm Bi\u00f8rnsen Rauns d\u00f8d blev han beskikket som degn. Blev gift med degn Buschs enke fra Elmelunde. Hiller\u00f8e d\u00f8de d. 29 marts 1744, ti dage efter sin kone, der steg til himmels i en alder af 45 \u00e5r.<\/p>\n

    Jacob B\u00f8gvad<\/strong> blev f\u00f8dt i Fredericia 1702. Han studerede i Kolding i 1725 for at blive cand. theol. for at blive skoleholder i Koller\u00f8d. Her m\u00e5tte han if\u00f8lge overleveringerne “i 15 \u00e5r arbejde fra morgen til aften med 140 b\u00f8rn i skolen.”<\/em> Joh, det lugter lidt af at der er blevet indsendt et b\u00f8nskrift til \u00f8vrigheden om at finde en mere sk\u00e5nsom tjans og en bedre stilling til den voksne mand. I 1744 kom s\u00e5 udn\u00e6vnelsen til degn. Den 10. februar 1756 afgik han “ved en hastig og salig d\u00f8d” <\/em>(Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 98). Han efterlod sig enken Marie Elisabeth Fransche, der havde v\u00e6ret hans hustru siden 1730. Hun d\u00f8de i Ebbeln\u00e6s, hvor hun blev begravet d. 30. september 1787 i en dengang ganske h\u00f8je alder af 74 \u00e5r.<\/p>\n

    Hans Larsen Schmit<\/strong> blev f\u00f8dt i 1714 og var bror til degnen i Udby. Blev student 1735 i Vordingborg. Blev n\u00e6ste \u00e5r skoleholder i Stege. Kom 1742 til Ebbeln\u00e6s. Kaldet til degn i februar 1756. (Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 99 ved hans kones d\u00f8d 28\/4 1756 kaldtes han ‘Hans [Lauridsen] Schmidt’ <\/em>– og liges\u00e5dan ved hans eget skifte nr. 146 den 19\/4 1792).<\/p>\n

    Sk\u00f8nt sognepr\u00e6st Gerhard Achton selv havde \u00f8nsket ham til degn, indgav han dog den 28. september samme \u00e5r en klage til biskop Harboe over, at Schmit ikke anvendte tid nok p\u00e5 l\u00e6sningen i kirken, samt at han ikke tidligt nok indleverede kommunionbogen, s\u00e5 pr\u00e6sten kunne f\u00e5 tid til “at efterse og eftert\u00e6nke kommunikanternes beskaffenhed”<\/em>. V\u00e6rre blev det senere, da der kom st\u00e6rke klager over, at han over for de unge karle, der gik til l\u00e6sning, tillod sig “stavshug og h\u00e5rgreb”<\/em> i kirken, “h\u00e5rgreb og n\u00e6vehug”<\/em> i l\u00e6sestuen. Og en “formastelig kritik<\/em>” over personer, der meldte sig til altergang. Slutteligt blev han stillet for provsteret, der den 6. september 1764 id\u00f8mte ham en st\u00f8rre b\u00f8de og en \u00e6reserkl\u00e6ring til forskellige personer (Jfr. Kirkehistorie Samling 4 R. V, 697-98).<\/p>\n

    Han var i sine sidste \u00e5r meget svagelig og d\u00f8de 10. april 1792. Blev gift f\u00f8rste gang med Inger Marie Rheder, der d\u00f8de i en alder af 37 \u00e5r 28. april 1756. Anden gang i 1760 med Judithe Marie Hiller\u00f8e, som var d\u00f8bt her den 1. juni 1739 d\u00f8d den 15. marts 1799. Ved Hans Schmidts skifte i 1792 kaldtes hun dog ‘Judith Margrethe [Hiller\u00f8d]’ (Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 146).<\/p>\n

    Afskrift i Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 155 ved hendes egen d\u00f8d 14\/3 1799 fra skifteprotokollen dagen efter den 15\/3: “Judith Margrethe Hiller\u00f8d i Stege. Enke efter [Hans Lauridsen] Schmidt, degn i Magleby).” Og s\u00e5 bliver det om hendes b\u00f8rn anf\u00f8rt, at en datter var gift med prokurator Christian Birchholdt i Stege, en s\u00f8n var skr\u00e6dder i Stege og om en anden s\u00f8n at han “var for 6 \u00e5r siden p\u00e5 Gr\u00f8nland”!<\/p>\n

    Johan Christopher Schmit<\/strong> blev f\u00f8dt i 1745 og student fra Vordingborg i 1767. Derefter i flere \u00e5r medhj\u00e6lper hos sin far. Kaldet til degn i 1792. D\u00f8de den 5. marts 1795. Gift med Magdalene Abrahamsen, der d\u00f8de omkring 1799.<\/p>\n

    I afskrift af Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 149 st\u00e5r der: “Johannes Christoffer Schmidt, degn og skoleholder i Magleby<\/em>, der d\u00f8de 5.3.1795, fol.82, 83B, 87, 92B. Enke: Magdalene Abrahamsdatter.”<\/p>\n

    Efter hans d\u00f8d blev embedet nedlagt.<\/p>\n

    N\u00e5r du er kommet helt hertil, skulle du ogs\u00e5 benytte lejligheden til at l\u00e6se om pr\u00e6sterne i Magleby kirke<\/a><\/strong><\/em>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Du kan s\u00f8ge efter alt p\u00e5 denne side ved at bruge s\u00f8gefunktionen Ctrl+F! L\u00e6s nedenfor om Mandemarkes skoleledere siden 1717 Degne tilknyttet Mandemarke siden 1586. 1. Mandemarkes skoleledere siden 1717 Da biskop Balle foretog visitation af skolen i 1805 udtalte han … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5393,"menu_order":150,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/584"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=584"}],"version-history":[{"count":33,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/584\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25277,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/584\/revisions\/25277"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5393"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=584"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}