{"id":564,"date":"2015-03-19T13:41:52","date_gmt":"2015-03-19T12:41:52","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=564"},"modified":"2022-04-13T12:17:49","modified_gmt":"2022-04-13T11:17:49","slug":"avisartikel","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=564","title":{"rendered":"Branden i Mandemarke i 1908"},"content":{"rendered":"

Her kommer historien om en brand i 1908 (men ogs\u00e5 om ‘dobbel \u00f8l’), selv om der jo ogs\u00e5 har v\u00e6ret mange andre brande i Mandemarke. Ildebrand, som jo var noget alle frygtede, blev selvf\u00f8lgelig altid blev omtalt i de forskellige lokalaviser, der jo var de eneste nyhedsmedier man havde den gang. Klik HER<\/a> for at springe ned notitserne om nogle af de andre brande.<\/p>\n

Byens t\u00e6kker Oscar Larsen, der som voksen boede i Str\u00e6det 14<\/a>, tilbragte sin barndom i Busenevej 28A<\/a> frem til branden, som var t\u00e6t p\u00e5 at tage g\u00e5rden overfor p\u00e5 Busenevej 19<\/a> med i k\u00f8bet. Oscar var som syv\u00e5rig t\u00e6t p\u00e5 at blive udsat for et justitsmord, da han blev beskyldt for at have p\u00e5sat branden, der i 1908 h\u00e6rgede lejlighederne 28 A, B og C. Men s\u00e5 var der nogen som blev opm\u00e6rksom p\u00e5 det underlige i, at den \u00e6ldre dame i lejligheden 28 B havde flyttet en del af sine m\u00f8bler ud p\u00e5 marken inden branden startede! Beboerne i Busenevej 28 A-C ved folket\u00e6llingen i 1906 kan ses nederst<\/a> her p\u00e5 siden, og beboerne i den midterste lejlighed var husstand nr. 100.<\/p>\n

S\u00e5dan har historien lydt – og det kan ogs\u00e5 v\u00e6re rigtigt – men det fremg\u00e5r dog ikke af  avisartiklerne nedenfor om branden. Til geng\u00e6ld f\u00e5r man meget malende beskrivelser af omst\u00e6ndighederne ved hele branden og dens bek\u00e6mpelse. Og s\u00e5 f\u00e5r man ogs\u00e5 et tidsbillede af den tids nyhedsformidling, der jo er fra f\u00f8r man havde fjernsyn og radio og internet – tro det hvem der vil!<\/p>\n

I den f\u00f8rste artikel formoder avisen, at Larsens b\u00f8rn ved et uheld var kommet til at s\u00e6tte ild til huset, da de ville varme noget gr\u00f8d. Men allerede n\u00e6ste dag st\u00e5r det klart, at b\u00f8rnenes madlavning intet kan have med branden at g\u00f8re.  Som den lidt mere dybdeg\u00e5ende journalist skriver:  “Her bliver noget for \u00f8vrigheden at hitte rede i.”<\/p>\n

Som du kan se nedenfor blev aviserne i 1908 skrevet med gotiske bogstaver – s\u00e5kaldt ‘kr\u00f8llede bogstaver’ – som ikke er s\u00e5 lette at l\u00e6se for os i dag. Redakt\u00f8ren af denne side har derfor ‘oversat’ avisartiklerne til moderne skrift, s\u00e5 du kan f\u00e5 et indtryk af datidens journalistik og leveforholdene i Mandemarke! Det lidt gammeldags sprog er bevaret uden dog at bruge store bogstaver p\u00e5 navneord som man gjorde den gang (indtil 1948<\/a>). Enkelte udtryk er ogs\u00e5 fors\u00f8gt forklaret i parantes.<\/p>\n

\"busenevej-28_mabranda\"<\/p>\n

 <\/h2>\n

Ildebrand i Mandemark.<\/strong><\/h2>\n
\n

Ved 4-tiden meldes til os, at der er ildl\u00f8s i et af Klintholms f\u00e6stehuse i Mandemark. Huset bebos af Chr. Larsen, Rs. Hansen og 2 s\u00f8stre, Anne og Marie Nielsen. Hans Larsens g\u00e5rd skal v\u00e6re truet.<\/p>\n

Ved halvfemtiden telefoneres til os, at taget p\u00e5 huset allerede er skredet, og det allermeste af huset nedbr\u00e6ndt.<\/p>\n

Klintholm og Magleby spr\u00f8jter er m\u00f8dt og d\u00e6nger vand p\u00e5 g\u00e5rden overfor. Den er nu udenfor fare.<\/p>\n

En del indbo er reddet \u2013 noget i forbr\u00e6ndt tilstand.<\/p>\n

En ged nogle h\u00f8ns og \u00e6nder indebr\u00e6ndte, og der br\u00e6ndte lidt rede penge. L\u00f8s\u00f8ret var assureret (forsikret) i M\u00f8ns Brandassurance, bygningerne i Den Alm.  K\u00f8er og grise er reddede.<\/p>\n

Chr. Larsens to mindre b\u00f8rn, ca. 5 og 8 \u00e5r, var ene hjemme. Man formoder, ilden er opst\u00e5et ved, at de har t\u00e6ndt op p\u00e5 komfuret med risbr\u00e6nde, hvoraf noget da er faldet ned p\u00e5 gulvet.<\/p><\/blockquote>\n

I den anden og mere omfattende artikel i M\u00f8ns Folketidende kan du opleve en veloplagt journalists underholdende beskrivelser af datidens forhold n\u00e5r der var ildebrand – herunder ogs\u00e5 ‘slukningsarbejdet’ udenfor k\u00f8bmanden! Du kan f\u00e5 artiklen forst\u00f8rret ved at klikke flere gange p\u00e5 avisartiklen. Har du ikke lige t\u00e5lmodighed til at pr\u00f8ve at l\u00e6se den originale tekst, findes den nedenunder ‘p\u00e5 dansk’ (med de bogstaver du kender).<\/p>\n

\"busenevej_mandeb\"<\/a><\/p>\n

Branden i Mandemark.<\/strong><\/h2>\n
\n

Man var noget i tvivl om i g\u00e5r, hvorvidt bygningen, som br\u00e6ndte ude i Mandemark, var et eller tre huse. I f\u00f8rste tilf\u00e6lde skulle det v\u00e6re resten af en gammel g\u00e5rds stuel\u00e6nge. Det var hele tre huse \u2013 lejehuse, som h\u00f8rer til Klintholm \u2013 der gik op i luer. De tre nedbr\u00e6ndte bygninger var forsikrede i den Almindelige Brandkasse for henholdsvis 1250 kr., 600 og 1300 kr., tilsammen alts\u00e5 3.150 kr.<\/p>\n

Man anslog husene til en alder af omkring 100 \u00e5r, s\u00e5 indretningen kan n\u00e6ppe siges at have v\u00e6ret nutidssvarende; fra den side set er det jo kun gl\u00e6deligt, om s\u00e5danne hytter kan blive fornyede.<\/p>\n

Men der g\u00e5r jo altid noget i k\u00f8bet, hvor det er sm\u00e5folk, det br\u00e6nder for, selv om alle tre familier havde assureret (indboforsikring)<\/em>; s\u00e6rlig de to s\u00f8stre, Maren Stine og Anna Nielsen, lider et ret f\u00f8leligt tab.<\/p>\n

Det skal siges til Maren Stines ros, at hun, sk\u00f8nt selv meget skr\u00f8belig og endnu rekonvalescent efter 2\u00bd m\u00e5neds nervekur p\u00e5 Amtssygehuset, f\u00f8rst og fremmest t\u00e6nkte p\u00e5 at f\u00e5 reddet Chr. Larsens 8 b\u00f8rn ud af huset. Maren Stine, som sad udenfor sin d\u00f8r og syede, ilede straks, da r\u00f8gen v\u00e6ltede ud af naboens k\u00f8kkenvindue, ind i de r\u00f8gopfyldte rum og fik b\u00f8rnene, som sad inde bag ved i en stue og ikke anede noget ondt, trukket ud p\u00e5 gaden. F\u00f8rst efter at have sikret sig, at s\u00f8sterens lille pige ikke var inde i huset, kunne hun begynde at t\u00e6nke p\u00e5 deres lille indbo. Som n\u00e6vnt havde de kun sm\u00e5t assureret, og da de udelukkende er henvist til at leve af, hvad den raske s\u00f8ster kan fortjene, ser forholdene jo ikke just lyse ud. \u2013 Kunne der ikke netop i dette specielle tilf\u00e6lde v\u00e6re anledning til en lille indsamling til den svagelige pige? \u201dM\u00f8ns Folkeblad\u201d er villig til at modtage bidrag.<\/p>\n

Ildens opkomst bliver rimeligvis aldrig fuldt opklaret. Det er temmelig givet, at den kommer fra komfuret i Chr. Larsens k\u00f8kken \u2013 men hvorledes? De 3 b\u00f8rn, som her var ene hjemme, var en lille 2-\u00e5rs pige, en 7-\u00e5rs dreng og en 9-\u00e5rs pige. Drengen havde kort i forvejen v\u00e6ret ude efter en favnfuld risbr\u00e6nde (forklaring kommer senere)<\/em> og t\u00e6ndt op p\u00e5 komfuret, hvor den store pige ville koge v\u00e6lling til den mindre. B\u00f8rnene glemte v\u00e6llingen som rimeligvis er blevet svidt. Men hvordan er ilden g\u00e5et videre? Der var lerv\u00e6gge og stengulv i k\u00f8kkenet, alts\u00e5 kan den ikke have bredt sig denne vej, selv om risbr\u00e6ndet p\u00e5 gulvet er ant\u00e6ndt. Chr. Larsen t\u00e6nkte sig n\u00e6rmest, det kunne stamme fra skorstenen, eller at en gnist var fl\u00f8jet ud gennem det \u00e5bentst\u00e5ende vindue op i taget. Men Maren Stine Nielsen s\u00e5 jo r\u00f8gen komme ud fra vinduet og ikke fra taget. \u2013 Der bliver noget for \u00f8vrigheden at hitte rede i.<\/p>\n

Som s\u00e6dvanlig fremb\u00f8d ogs\u00e5 denne ildebrand et ejendommeligt skue, alle v\u00e5benf\u00f8re m\u00e6nd og kvinder med, unge og gamle, var jo gennem Magleby kirkeklokke og pr. telefon trommet sammen fra to sogne. Hele den lange Mandemark gade og vejen videre ud var opfyldt af en lang r\u00e6kke vandvogne. Flere af vandt\u00f8nderne bar vidne om den gode sommervarme, og den kostbare v\u00e6de fl\u00f8d i stride str\u00f8mme ud i det tykke st\u00f8vlag. Enkelte t\u00f8nder var ikke fri for at fremkalde forestillingen om et sold, s\u00e5 de var tomme f\u00f8r de n\u00e5ede frem til karrene. En skovfoged, som ellers h\u00f8rte til rebdragningskorpset (forklaring f\u00f8lger)<\/em>, viste sin f\u00e6rdighed i ogs\u00e5 \u201dat bygge op\u201d, idet han kurerede eller rettere gjorde fors\u00f8g p\u00e5 at kurere en vandt\u00f8nde, hvor t\u00f8ndeb\u00e5ndene l\u00f8b bag efter vognen. At fors\u00f8get eller \u201dkuren\u201d mislykkedes, var sikkert ikke skovfogedens skyld.<\/p>\n

Som s\u00e6dvanlig gik det livlig med slukning \u2013 henne udenfor <\/em>k\u00f8bmanden. \u201dHeldigvis\u201d var den v\u00e6rste t\u00f8rst slukket, da man n\u00e5ede til dobbelt\u00f8llet (forklaring f\u00f8lger)<\/em>. Ogs\u00e5 spr\u00f8jterne gjorde god besked. Var de to sognespr\u00f8jter (ogs\u00e5 Borre-spr\u00f8jten var der) ikke m\u00f8dt s\u00e5 forholdsvis hurtigt, kunne det have knebet med at redde Hans Larsens enkes g\u00e5rd, som l\u00e5 lige overfor. Tilmed da vinden midt under slukningsarbejdet gik fra nordvest til vest og bar lige p\u00e5.<\/p>\n

Borre Sogns vagtmandskab m\u00e5tte tage vagten til klokken 10 \u2013 hvilket gav et sk\u00e5r i forsvarsm\u00f8det \u2013 hvorefter de to Magleby kredse camperede p\u00e5 valpladsen resten af natten.<\/p>\n<\/blockquote>\n

G\u00e5rden overfor som var truet af ilden – Busenevej 19 – omtales i begge artiklerne som Hans Larsens g\u00e5rd.<\/em><\/span> Men det kan ikke passe, for den eneste Hans Larsen der var i Mandemarke i 1906 – 2 \u00e5r forinden – havde g\u00e5rden p\u00e5 Rakkerbanken 1. Ejeren af g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19 var indtil 1937 Klintholm Gods, som man kan l\u00e6se om i historien om Busenevej 19<\/a>. Som man kan l\u00e6se under historien om Sidse Kirstine Larsen<\/a>, havde hendes mand Hans Larsen f\u00e6stet g\u00e5rden som hun siden hans d\u00f8d i 1887 havde drevet videre. Men i 1908 kaldte man alts\u00e5 stadig g\u00e5rden for ‘Hans Larsens g\u00e5rd’. (Oplysning om hvem der i 1908 f\u00e6stede eller forpagtede g\u00e5rden af godset kan man ogs\u00e5 finde i folket\u00e6llingen fra 1906<\/a> – det er familie nr. 98).<\/p>\n

‘Risbr\u00e6nde<\/span>‘<\/em> er kviste eller kvas, som iflg. Ordbog over det danske sprog er en f\u00e6llesbetegnelse for nedfaldne<\/span> ell. afhuggede toppe og tyndere grene af tr\u00e6er og buske,<\/span> brugt som br\u00e6ndsel.  <\/em>Som der st\u00e5r som tekstforklaring: “Smaat Qvas og t\u00f8rre Grene kan fattige Folk tillades at opsanke i Skoven.”<\/p>\n

N\u00e5r der tales om en skovfoged, som ellers h\u00f8rte til ‘rebdragningskorpset<\/span>‘<\/em>, m\u00e5 det have noget med rebdrage at g\u00f8re. Ordbog over det danske sprog skriver: reb-drage<\/strong>,<\/span> underkaste (jord) rebning; n\u00e6sten kun i part. i forb.<\/i> rebdragen jord,<\/span> om den jord, der i f\u00e6llesskabets tid tilh\u00f8rte landsbyen og ved rebning var fordelt mellem dennes gaarde. <\/i><\/p>\n

Men hvad et rebdragningskorps har haft af funktioner i 1908 vides ikke. L\u00e6s i \u00f8vrigt mere <\/a>om rebningen under forklaringen af ‘bol’<\/a>.<\/p>\n

Specielt om \u00f8l i gamle dage<\/strong><\/h3>\n

Det omtalte ‘dobbelt\u00f8l’<\/span><\/em>, som blev brugt til slukningen af t\u00f8rsten uden foran k\u00f8bmanden p\u00e5 Busenevej 8, er overg\u00e6ret m\u00f8rkt \u00f8l med lav alkoholprocent. <\/em>Alts\u00e5 det man stadig kan f\u00e5 som ‘hvidt\u00f8l’ eller ‘nisse\u00f8l’, hvor man har stoppet g\u00e6ringen af sukker til alkohol ret tidligt, s\u00e5 det ogs\u00e5 smager mere s\u00f8dt og er ret m\u00f8rkt. I Sverige skelnede man mellem enkel \u00f8l og dobbel \u00f8l, hvor man normalt bryggede 3 t\u00f8nder \u00f8l af 1 t\u00f8nde malt og fik enkel \u00f8l. Til til s\u00e6rlige anledninger bryggede man kun 2 t\u00f8nder \u00f8l af 1 t\u00f8nde malt og fik dobbel \u00f8l. Svenske Bellman skrev mange drikkeviser og en af dem er oversat til thybom\u00e5l (!): “… Dobbel \u00f8l gjer gott hum\u00f8er, enkelt \u00f8l jeg aldrig smaker, huit\u00f8l er et n\u00f8j \u00e6 drikker.”<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>Der er ingen tvivl om at ‘dobbelt\u00f8l’ smagte af mere – i mods\u00e6tning til ‘det tynde \u00f8l<\/em>‘ – et udtryk der i mods\u00e6tning til d\u00f8bbelt\u00f8l har overlevet til vores dage. Det tynde \u00f8l<\/i> i udtrykket ‘f\u00f8lge med som det tynde \u00f8l’<\/i> er oprindelig betegnelsen for \u00f8l uden st\u00f8rre alkoholisk styrke. Dette \u2018tynde \u00f8l\u2019, som blev drukket til hverdag, var i gamle dage det, der kom ud af den anden portion af hjemmebrygningen. Den f\u00f8rste, st\u00e6rkeste og bedste portion blev kaldt \u2018vor fars \u00f8l\u2019, og den drak man om s\u00f8ndagen og til fest (kilde: Danskeudtryk.dk).<\/p>\n

En der kender lidt til \u00f8lbrygning og forholdene p\u00e5 landet i gamle dage har givet f\u00f8lgende forklaring:<\/p>\n

Udtrykket ‘Det tynde \u00d8l’ stammer fra g\u00e5rdens bryggers, hvor man lavede 3 bryg, alts\u00e5 3 afkog, af den samme malt: F\u00f8rste afkog gav det st\u00e6rke gammel\u00f8l, der fik en h\u00f8j alkoholprocent, og derfor kunne lagre og holde sig l\u00e6nge. Det andet afkog blev til g\u00e5rdens almindelige brug for bonden og hans g\u00e6ster, evt. folkehold til \u00f8llebr\u00f8den eller nadveren. Det tredje bryg, det tynde \u00f8l, var til f\u00e6lles brug dagen igennem, hvor man ikke skulle have alkoholens negative indflydelse p\u00e5 arbejdet; det holdt sig ikke l\u00e6nge og kunne blive pivsurt, men det l\u00e6skede, og vandet dertil var kogt, s\u00e5 der var mindre risiko for at f\u00e5 kolera eller andre vandb\u00e5rne sygdomme. Det samme kunne man ikke sige om de lokale br\u00f8nde man fik vand fra!<\/p>\n

S\u00e5dan er der alts\u00e5 mange forklaringer, der dog alle b\u00e6rer i samme retning.<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

\n

Beboerne i huset p\u00e5 Busenevej 28 A-C<\/strong> er ved folket\u00e6llingen i 1906<\/a> (2 \u00e5r f\u00f8r branden) – bem\u00e6rk at deres navne somme tider er stavet anderledes end andre steder):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
 <\/td>\n1. husstand<\/strong><\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
504<\/td>\nRasmus Hansen<\/td>\n1845<\/td>\nGift<\/td>\nHusfader<\/td>\nSkovarbejder<\/td>\n<\/tr>\n
505<\/td>\nSidse Kirstine Meinieke<\/td>\n1848<\/td>\nGift<\/td>\nHusmoder<\/td>\nStrygekone<\/td>\n<\/tr>\n
506<\/td>\nMaria Victoria Hansen<\/td>\n1888<\/td>\nUgift<\/td>\nDatter<\/td>\nSyerske<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\n2. husstand<\/strong><\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
507<\/td>\nAne Kirstine  Pedersdatter<\/td>\n1841<\/td>\nEnke<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
508<\/td>\nAnna Katrine Nielsen<\/td>\n1876<\/td>\nUgift<\/td>\nDatter<\/td>\nVask og Reng\u00f8ring<\/td>\n<\/tr>\n
509<\/td>\nMaren Kirstine Nielsen<\/td>\n1879<\/td>\nUgift<\/td>\nDatter<\/td>\nSypige, Fattighj\u00e6lp<\/td>\n<\/tr>\n
510<\/td>\nAnni Kirstine Nielsen<\/td>\n1903<\/td>\nUgift<\/td>\nDatterdatter<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\n3. husstand<\/strong><\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
511<\/td>\nKristian Larsen<\/td>\n1862<\/td>\nGift<\/td>\nHusfader<\/td>\nDaglejer Landbrug<\/td>\n<\/tr>\n
512<\/td>\nEllen Larsen<\/td>\n1858<\/td>\nGift<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
513<\/td>\nThorvald K. Larsen<\/td>\n1894<\/td>\nUgift<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
514<\/td>\nEllen Vilhelmine Larsen<\/td>\n1897<\/td>\nUgift<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
515<\/td>\nHilda Magrete Larsen<\/td>\n1898<\/td>\nUgift<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
516<\/td>\nOskar Henrik Larsen<\/a><\/td>\n1901<\/td>\nUgift<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

<\/a>I dag godt 100 \u00e5r senere bor der kun 4 voksne i hele huset (2019)!<\/p>\n

Men der har ogs\u00e5 v\u00e6ret mange andre ildebrande<\/h2>\n

Ved at s\u00f8ge i gamle indskannede lokalaviser efter Mandemarke kan man finde notitser om andre brande fra 1852 til 1907. Lokalaviserne for M\u00f8n er ikke indskannet (endnu?), men lokalaviserne var flittige til at viderebringe oplysninger fra hinanden.<\/p>\n

Ribe Stifts-Tidende, 19. marts 1852 <\/strong>(avissiden med gotiske bogstaver<\/a>):<\/p>\n

\n

Den 5. ds. afbr\u00e6ndte et Huus i Mandemark, Magleby Sogn. Ilden var paasat af Mandens S\u00f8n. Huset nedbr\u00e6ndte ganske; 1 Ko 2 Faar bleve et Rov for Luerne. Saavel Drengen, der er henved 14 Aar gammel, som hans mist\u00e6nkte Fader, Peter V\u00e6ver, er arresterede, men til dette \u00d8ieblik har Faderen haardnakket negtet at have forledt S\u00f8nnen til Gjerningen, skj\u00f8ndt denne fast paastaaer det. (Netsv. Av.)<\/p>\n<\/blockquote>\n

Note: <\/strong>Det kunne m\u00e5ske v\u00e6re Peder Pedersen, som var husmand og v\u00e6ver ved folket\u00e6llingen i 1840 (familie 11-F1), der blev kaldt Peder V\u00e6ver. Han var fra 1799 og havde s\u00f8nnerne Hans Peder fra 1832 og Lars fra 1838. Familien som i 1840 yderligere bestod af hans kone og 2 yngre d\u00f8tre samt en 81 \u00e5rig enke og almisselem, delte bolig med en anden familie og blev n\u00e6vnt lige efter skolel\u00e6rer Hans Hansen i skolen. S\u00e5 de har m\u00e5ske boet i nabohuset p\u00e5 Skovstr\u00e6det 4 eller evt. f\u00f8rst p\u00e5 Str\u00e6det.<\/p>\n

Kolding Folkeblad, 5. august 1874<\/strong>, under rubrikken Ildl\u00f8s (+ Svendborg Avis 4. august):<\/p>\n

\n

Ved en Ildebrand i Fredags Eftermiddags i Mandemark br\u00e6ndte, if\u00f8lge \u201dM\u00f8ens Avis\u201d, i alt 5 Huse. Ilden udbr\u00f8d omtrent Kl. 5, og da alle Husene laa n\u00e6r ved hinanden, bleve de snart fort\u00e6rede af Luerne. Ingen Mennesker kom til skade. En ung Mand, der ivrede for at redde, var n\u00e6r indebr\u00e6ndt, idet Overdelen p\u00e5 et af de Huse hvori Ilden rasede, styrtede ned mens han var inde i Stuen, men det lykkedes ham dog at slippe ud af et Vindue og saaledes undg\u00e5 en skr\u00e6kkelig D\u00f8d. Hvorledes Ilden er opkommen vides ikke.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Svendborg Avis, 3. august 1874<\/strong>, har efter en notits fra Faxe Avis om at kartoffelblomsterne b\u00f8r knibes efterh\u00e5nden som de kommer for at for\u00f8ge udbyttet, f\u00f8lgende:<\/p>\n

\n

ILDL\u00d8S. Den 31. f. M. ankom der i F\u00f8lge \u201dM\u00f8ens Av.\u201d til Stege Anmeldelse om at der var udbrudt Ild i Mandemark, ca. 2 mil derfra. Ilden var udbrudt i den syd\u00f8stlige del af Byen i Smed Mathias Hansens Enkes Hus. 4 Huse vare den Gang nedbr\u00e6ndte.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Note: <\/strong>Det var i huset p\u00e5 Busenevej 24, hvor den gamle smed Mathias Hansen og hans familie boede. Han var d\u00f8d \u00e5ret f\u00f8r. Da man begyndte at give husene numre, fik husene p\u00e5 stikvejen mod vest fra Busenevej ogs\u00e5 husnumre under Busenevej. Derfor har smedens enkes hus n\u00e6sten lige overfor adressen Busenevej 12. I en gammel forsikringsprotokol<\/a> st\u00e5r der for husene p\u00e5 matr. 27 og 28: “Afbr\u00e6ndt 31\/7 1874”, og det st\u00e5r der ogs\u00e5 om matr. 22, som var Mathias Hansens Enkes (p\u00e5 Busenevej 24) og matr. 27, som er huset p\u00e5 hj\u00f8rnet, som i dag er Busenevej 10. Om matr. 20 st\u00e5r der: “Tildels afbr\u00e6ndt 31\/7 1874”, og det er Busenevej 15 p\u00e5 den anden side af vejen mod Busene nord\u00f8st for de andre, hvor det hus der i dag ligger er opf\u00f8rt i 1875 if\u00f8lge Bygnings- og Boligregistret, s\u00e5 det passer jo fint med den brand der alts\u00e5 havde h\u00e6rget 4 eller 5 huse som omtalt i aviserne.<\/p>\n

I Social-Demokraten, 19. juli 1890<\/strong> var flere telegrammer til Nordisk Telegrambureau om natligt uvejr som havde bev\u00e6get sig fra T\u00f8nder i Slesvig over Falster og M\u00f8n med lynnedslag, hvor g\u00e5rde br\u00e6ndte, herunder flg.:<\/p>\n

\n

FRA STEGE telegraferes til Nordisk Telegrambureau den 18. juli: Et voldsomt uvejr hjems\u00f8gte i Nat M\u00f8en. Petersens Gaard i Mandemark i det \u00f8stlige M\u00f8en nedbr\u00e6ndte fuldst\u00e6ndig. Ilden opstod ved Lynnedslag. Hestene samt 2 K\u00f8er reddes, medens 10-12 K\u00f8er, 3 Kalve og 26 Svin indebr\u00e6ndte. En del indbo blev reddet. Alt var assureret.<\/p>\n<\/blockquote>\n

(N\u00e6stved Tidende har 20. juli samme tekst)<\/p>\n

Note: <\/em><\/strong>Eneste Petersen p\u00e5 en g\u00e5rd var Niels Petersen p\u00e5 Skansevej 1, som iflg. BBR er opf\u00f8rt i 1875. P\u00e5 f\u00f8lgende notits om samme brand angives navnet som N.P.Petersen. Ved FT 1880 var Niels Peter Petersen ejer af Baandh\u00f8jgaard<\/a>, s\u00e5 det er nok denne der br\u00e6ndte.<\/p>\n

Dagbladet (K\u00f8benhavn), den 20. juli 1890<\/p>\n

\n

LYNLEDSLAG. Et st\u00e6rkt Uvejr drog Natten mellem Torsdag og Fredag hen over Lolland, Falster og M\u00f8en. Det varede omkring 4 Timer. P\u00e5 M\u00f8n slog det if\u00f8lge M\u00f8ens Av. ned i Gaardejer N.P.Petersens Gaard i Mandemark. Alle Svinene og de fleste Kreaturer indbr\u00e6ndte.<\/p>\n<\/blockquote>\n

I spalten til h\u00f8jre for denne notits omtales i \u00f8vrigt programmet for \u201dEdisons nye Fonograf i Tivoli<\/em>\u201d! (Det var den tids nyeste teknologi).<\/p>\n

Fyns Stiftstidende, fredag 8. marts 1907<\/strong>, under rubrikken Ildl\u00f8s (identisk i Nationaltidende):<\/p>\n

\n

Igaar Eftermiddags opstod der Ild i Baandh\u00f8jgaard p\u00e5 \u00d8stm\u00f8en, tilh\u00f8rende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. Fire af Gaardens Udl\u00e6nger nedbr\u00e6ndte. Det lykkedes at redde Stuehuset og en T\u00e6rskelade. Alle Kreaturer blev reddede, men flere af dem i saa forbr\u00e6ndt Tilstand, at de maatte slaas ned. Ilden formodes opstaaet fra en Skorsten.<\/p>\n<\/blockquote>\n

B\u00e5de Holb\u00e6k Amts Venstreblad og N\u00e6stved Tidende havde l\u00f8rdag 9. marts 1907 n\u00e6sten tilsvarende: ILDEBRAND. Torsdag eftermiddag ved Firetiden opstod der \u2026<\/p>\n

Lolland-Falsters Folketidende, 9. marts 1907 har en lidt anden version:<\/p>\n

\n

EN GAARD I FLAMMER. I Gaar Eftermiddag 3 opstod der Ild i Baandh\u00f8jgaard p\u00e5 \u00d8stm\u00f8en, tilh\u00f8rende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. 4 af Gaardens Udl\u00e6nger nedbr\u00e6ndte, medens 8 Kalve og 15 Svin indebr\u00e6ndte, 12 Kreaturer var saa medtagne af Ild og R\u00f8g, at de matte slaas ned. L\u00f8s\u00f8ret var assureret i M\u00f8ens Brandassurance.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Begivenheden blev omtalt i lokalaviser fra Lemvig til Fredericia og Bornholm. S\u00e5ledes stod der i Bornholm Avis og Amtstidende, 9. marts 1907:<\/p>\n

\n

BRANDEN P\u00c5 \u201dBAANDH\u00d8JGAARD\u201d. Stege 8. Marts. De ved Branden p\u00e5 \u201dBaandh\u00f8jgaard\u201d nedbr\u00e6ndte fire L\u00e6nger var assurerede i \u201d\u00d8stifternes Brandforsikring\u201d for 10,800 Kr. 12 Kreaturer var saa medtaget af Ild og R\u00f8g, at de maatte slaas ned.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Flemming Deleuran<\/p>\n

(Nyt 2\/2022)<\/h6>\n

 <\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her kommer historien om en brand i 1908 (men ogs\u00e5 om ‘dobbel \u00f8l’), selv om der jo ogs\u00e5 har v\u00e6ret mange andre brande i Mandemarke. Ildebrand, som jo var noget alle frygtede, blev selvf\u00f8lgelig altid blev omtalt i de forskellige … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5393,"menu_order":130,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/564"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=564"}],"version-history":[{"count":60,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/564\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24539,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/564\/revisions\/24539"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5393"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=564"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}