{"id":5455,"date":"2016-06-03T14:15:00","date_gmt":"2016-06-03T13:15:00","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=5455"},"modified":"2022-07-05T10:44:50","modified_gmt":"2022-07-05T09:44:50","slug":"landskab-og-arkitektur","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=5455","title":{"rendered":"Landskab og arkitektur"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/strong><\/p>\n

M<\/strong>andemarke<\/strong><\/p>\n

Landsbyen ligger p\u00e5 ‘bagsiden’ af M\u00f8ns Klint – h\u00f8jt over det \u00e5bne landskab mod sydvest – som man kan se p\u00e5 billedet ovenfor taget fra det h\u00f8jeste punkt i Mandemarke Bakker, nemlig Kongsbjerg som med sine 137 meter over havet er det (n\u00e6st)h\u00f8jeste punkt p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n

Selve landsbyen ligger omkring 60 meter over havet, s\u00e5 den ligger trygt og godt, selv om afsmeltningen af isen p\u00e5 nord- og sydpolen i fremtiden skulle kunne medf\u00f8re forh\u00f8jelser af havenes vandstand med 50 meter!<\/p>\n

\"vinter_slide0002_image003\"<\/strong><\/p>\n

Byen afgr\u00e6nses mod nord\u00f8st af de stejle, og nogle steder t\u00e6tbevoksede Mandemarke Bakker, der h\u00e6ver sig \u00f8st for byen, mens det \u00e5bne landskab i sydvest tager et langt glidende fald mod kysten med Klintholm Havn.<\/p>\n

I 1980 traf Overfredningsn\u00e6vnet endelig afg\u00f8relse om landskabsfredning af bl.a.  omr\u00e5det omkring Mandemarke, s\u00e5ledes at kun selve landsbyen er undtaget fra fredningen som man kan se af de skraverede linjer p\u00e5 Fredningskort over Mandemarke<\/a>, men l\u00e6s mere i historierne om \u00d8stm\u00f8ns fredninger<\/a>.<\/p>\n

I 2018 kom naturomr\u00e5det Mandemarke Bakker p\u00e5 Danmarks naturkanon<\/em><\/strong> – sammen med M\u00f8ns Klint – som et af kun 15 omr\u00e5der i hele landet, som man kan l\u00e6se i historien ‘Kanonflot: Mandemarke Bakker og M\u00f8ns klint’<\/a>.<\/p>\n

Mod nord mellem Klintholm og Mandemarke ligger Gunildsbjerg (83 m.o.h.) og St. Kirkebjerg (74 m.o.h.), som h\u00f8je punkter i landskabet og afgr\u00e6nser landsbyen topografisk. L\u00e6s historien om ‘Gunildsbjerg<\/a>‘.<\/p>\n

Omkring 1370-80 skrives navnet ‘Mann\u00e6mark\u00e6<\/em>‘, m\u00e5ske afledt af mandsnavnet Manni, muligvis af M\u00f8ns navn (Maun) i ejefald (Manar), m\u00e5ske M\u00f8ns syd\u00f8stlige gr\u00e6nse (-mark\u00e6 = gr\u00e6nse). Sikkert er det i alt fald, at landsbyen den gang allerede havde ligget l\u00e6nge p\u00e5 stedet, s\u00e5 den nok har ligget p\u00e5 stedet i mindst 1.000 \u00e5r. Som man kan l\u00e6se i et afsnit i historien Om t\u00f8rvemoserne og t\u00f8rv<\/a> begyndte man allerede i bondestenalderen at have brug for at grave t\u00f8rv, og netop Mandemarke er ved sin beliggenhed i Mandemarke Bakker er landsbyen begunstiget ved at have flere moser i sin n\u00e6rhed – herunder Den bundl\u00f8se T\u00f8rvemose, som den kaldtes p\u00e5 et gammelt kort fra 1798, jfr. f\u00f8rste afsnit i historien om T\u00f8rvemoserne<\/a>.<\/p>\n

Struktur <\/strong><\/p>\n

Mandemarkes jorde blev udskiftet i 1804. Den anvendte blokudskiftning er i dag tydelig i landskabet, idet g\u00e5rdene ligger i hver sin blok udenfor selve landsbyen, som man kan se i historien om Mandemarkes udflyttede g\u00e5rde<\/a> med kort og links til de enkelte g\u00e5rde og deres historie.<\/p>\n

Mandemarke landsby b\u00e6rer derimod pr\u00e6g af et \u00e6ldre og mere selvgroet bebyggelsesm\u00f8nster med huse og sn\u00e6vre, snoede str\u00e6der som man kan se af kortet nedenfor der forst\u00f8rres med et klik (ligesom de andre gamle fotos). Eller f\u00f8lg dette link til Kraks luftfoto<\/a><\/em> af landsbyen i dag.<\/p>\n

\n\n\n \t\t\n\t\t\t\t