{"id":506,"date":"2015-03-18T22:22:59","date_gmt":"2015-03-18T21:22:59","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=506"},"modified":"2023-06-11T12:59:10","modified_gmt":"2023-06-11T11:59:10","slug":"poelsegaarden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=506","title":{"rendered":"P\u00f8lseg\u00e5rden"},"content":{"rendered":"
Nyt 2021: Senere tilf\u00f8jelse til historien<\/a> (klik og spring til afsnit)<\/h6>\n

L\u00e5 P\u00f8lseg\u00e5rden nord for landsbyen omkring hvor Busenevej 1<\/a> ligger eller var det l\u00e6ngere oppe mod godset? Eller var det m\u00e5ske syd for landsbyen? Det er endnu en lille historisk g\u00e5de, som vi mangler at l\u00f8se.<\/p>\n

\"kort_Buse1_1797\"<\/a>P\u00e5 det store Kort fra 1798<\/a>  er udsnittet her fra \u00f8verste venstre hj\u00f8rne (du kan hente et st\u00e6rkt forst\u00f8rret<\/em> udsnit af kortet som er endnu tydeligere ved at klikke HER<\/a>).<\/p>\n

Det forst\u00f8rrede udsnit af ‘Kortet fra 1798’, hvor vejen mod ‘Budsemarke’ – den nuv\u00e6rende Hovvej – kommer ind fra venstre, giver os ikke svaret, for ejendommen er aftegnet som en middelstor g\u00e5rd. Og den ligger tilsyneladende n\u00e6rmest midt i trekanten, hvor Hovvejen, Busenevej og Klintholmvej m\u00f8des i dag.<\/p>\n

De lidt m\u00f8rke streger over den gamle vej som f\u00f8rte nord om den gamle g\u00e5rd, som man med svag r\u00f8d skrift kan l\u00e6se hed ‘Klintholm Hov Vei<\/em>‘, betyder at skellinjen senere er oph\u00e6vet, idet det gamle kort l\u00f8bende blev forsynet med rettelser og tilf\u00f8jelser i de n\u00e6ste ca. 75 \u00e5r hvor kortet blev benyttet – f\u00f8lg link til den fulde historie om kortet fra 1798<\/a>.<\/p>\n

\"kort_Polsegave\"<\/a>P\u00f8lsenavnet finder vi dog ogs\u00e5 tilknyttet et jordstykke – kaldet P\u00f8lsegave – som ligger umiddelbart syd for mosen, der h\u00f8rer til den ene af de gamle g\u00e5rde i den sydlige del af landsbyen, som ikke blev flyttet ud i starten af 1800-tallet, nemlig Busenevej 20<\/a>.<\/p>\n

Men en ting er sikkert: P\u00f8lsegaarden var hjemsted for landsbyens m\u00e6gtigste mand.<\/p>\n

I Frede Bojsens M\u00f8ns historie<\/strong> (M\u00f8ns verdenshistorie) kan man l\u00e6se f\u00f8lgende (den gamle h\u00f8jskolemand har n\u00e6ppe kendt eksistensen af kortet fra 1798):<\/p>\n

\n

“P\u00f8lsegaard var uden for f\u00e6llesskabet og kaldtes Ornum. Den l\u00e5 ikke i men n\u00e6r ved byen og har haft over 100 t\u00f8nder land. Det formodes, at den har tilh\u00f8rt byens fornemmeste mand. H\u00f8vdingen for den stamme, der tog byen i besiddelse og den, der ofte siden n\u00e6vnes som byens f\u00f8rste grundl\u00e6gger. G\u00e5rden ber\u00f8rtes ikke af rebningen, agrenes opm\u00e5ling med reb, n\u00e5r solskiftet gik over byen. Denne g\u00e5rd kan have v\u00e6ret spiren til den senere hovedg\u00e5rd. Har P\u00f8lsegaard ligget nord for Mandemarke, kan det ogs\u00e5 formodes, at den har v\u00e6ret den f\u00f8rste anledning til, at der p\u00e5 dette sted opstod hovedg\u00e5rdsjord. Hvoraf formentlig Klintholm Hovedg\u00e5rd i den nyere tid er opst\u00e5et. Eller rettere tanken om at oprette et gods omkring denne plads. At P\u00f8lseg\u00e5rd har ligget nord for Mandemarke, fremg\u00e5r formentlig af, at n\u00e6r ved g\u00e5rden l\u00e5 en lille vandm\u00f8lle (nedlagt omkring 1650).  Denne har ligget ved afl\u00f8bet fra Plukkes\u00f8. Og denne b\u00e6k l\u00f8ber forbi Nordenden af Mandemarke og kaldes l\u00e6ngere nede endnu M\u00f8lleb\u00e6kken.”<\/p>\n<\/blockquote>\n

Den n\u00e6vnte b\u00e6k l\u00f8ber i dag i en gr\u00f8ft langs med den nye s\u00f8 ved T\u00f8rvelukket og er r\u00f8rlagt under marken fra Plukkes\u00f8 ved foden af Gunildsbjerg<\/a>, hvor den f\u00f8res sammen med afvandingen fra den nye s\u00f8, der selv forsynes fra et lille kildev\u00e6ld. Vandet l\u00f8ber i dag videre i en \u00e5ben gr\u00f8ft mellem husene p\u00e5 Busenevej 1 og 3 under vejen over til Mandemarkes gadek\u00e6r<\/a>, hvorfra det er blevet r\u00f8rlagt videre ned over markerne til Borre mose. Op til 1940’erne eller 50’erne l\u00f8b vandet dog ned over marken mod Busemarke i en \u00e5ben gr\u00f8ft. Her s\u00f8gte \u00e5l op, den gang der var rigtige \u00e5l, som du kan l\u00e6se om i historien om gadek\u00e6ret.<\/p>\n

Det er sandsynligvis P\u00f8lseg\u00e5rden, der igen dukker op i forbindelse med den f\u00f8rste godsauktion i 1769. Her er Holger Rasmussen p\u00e5 g\u00e5rd nummer 20 i Mandemarke den h\u00f8jestbydende med 473 rigsdaler og 75. Til sammenligning blev S\u00f8marke by k\u00f8bt for 13.002 rigsdaler, Nyord for 3.902 og Masned\u00f8 for 1.631 rigsdaler. Men prisen var for h\u00f8j, og Holger Rasmussen m\u00e5tte opleve den bet at blive tvunget til at overdrage sin ejendom til godset f\u00e5 \u00e5r senere.<\/p>\n

I jordebogen over M\u00f8n – stammende fra ca. 1370 til 1400 – kan man bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende om Mandemarke:<\/p>\n

\n

N\u00e6r ved denne by ligger en g\u00e5rd, som kaldes Polzeghaart (P\u00f8lseg\u00e5rd), har \u00be bol jord, som Jacob Niels\u00f6n har og giver 40 gr. N\u00e6r ved g\u00e5rden er en lille vandm\u00f8lle, som giver 6,5 skilling gr.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Hvis du ikke lige kender udtrykket ‘bol jord’ har Wikipedia en artikel om bol<\/a>.<\/p>\n

Det med en lille vandm\u00f8lle kunne i \u00f8vrigt ogs\u00e5 tyde p\u00e5 en beliggenhed ved det vandl\u00f8b, som den dag i dag afvander s\u00f8en og mosen nord for byen og marken over mod Plukkes\u00f8 ved foden af Gunildsbjerg, og som i dag bliver opstemmet ved byens nuv\u00e6rende gadek\u00e6r f\u00f8r det l\u00f8ber videre.<\/p>\n

I forbindelse med udgravningen af afvandingsgr\u00f8ften langs den nye s\u00f8, som var n\u00f8dvendig for at lede vandet fra markerne over mod Plukkes\u00f8 udenom den nye s\u00f8, s\u00e5 den ikke blev ‘forurenet’ af dr\u00e6nvandet fra markerne, fandtes der knogler af kv\u00e6g, f\u00e5r og h\u00f8ns. Kyndige specialister udtalte at det ikke var nutidige knogler, men knogler fra dyr der levede i middelalderen. S\u00e5 det kunne v\u00e6re rester fra m\u00f8ddingen til den store g\u00e5rd der var aftegnet p\u00e5 det gamle kort \u00f8verst p\u00e5 siden.<\/p>\n

L\u00e6s videre under ‘Bispen bestemmer’<\/a> om bispen i Roskilde, der frem til reformationen i 1536 ejede det meste af M\u00f8n med undtagelse af Stege og Borre.<\/p>\n

Se ogs\u00e5 oversigten over De gamle kort<\/a> fra 1798 til sognekortet fra 1900.<\/a><\/p>\n

Senere tilf\u00f8jelse til historien<\/h2>\n

Rasmus Hansen var f\u00f8dt i 1665 i Stensby ved Kalvehave og tjente en tid p\u00e5 S\u00f8eg\u00e5rd hos amtsforvalteren for M\u00f8n, Hans Pedersen. Den 20\/2 1711 blev han gift med Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye<\/a> efter hvem han ogs\u00e5 selv tog tilnavnet Seye (sommetider skrevet som ‘Seje’) og kaldtes herefter Rasmus Hansen Seye<\/a>. (Links ved personnavne henviser til den store stamtr\u00e6sside Geni.com hvor man kan f\u00f8lge deres familie relationer, hvis man er interesseret).<\/p>\n

Som der st\u00e5r i Kirkebogen for Magleby for 1711:<\/p>\n

\n

Den 9. Januarii Trolovede. Viet den 20. Feb. Rasmus Hansen, Amtsforvalteren af S\u00f8egaard Hans Pedersens tienerer, og Christine Cathrine Hemingsdtr. Seye af Mandemarke. Forlovere: Skoufogden Christian Jepsen i Stubberup, Tredingsfogden Hans Nielsen i Mandemarke.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Rasmus var 36 og Christine Cathrine var endnu ikke fyldt 18. De bosatte sig i Mandemarke og fik deres f\u00f8rste barn samme \u00e5r. Som der st\u00e5r i kirkebogen (med tilf\u00f8jede links til stamtr\u00e6ssiden Geni.com):<\/p>\n

\n

1711, 20.dec. d\u00f8bt Rasmus Hansens datter i Mandemarke Margrethe<\/strong>. Hans Nielsen<\/a>s hustru Gyde Levine<\/a> af Mandemarke bar. Faddere: Hans Pedersens s\u00f8n Peder Hansen og hans fuldm\u00e6gtig Mons. Peder Rathken af Stege samt hans tienere Willum Hansen, Niels Olsen af Budsemarke.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Og ved datteren Marens d\u00e5b i 1714 st\u00e5r der i kirkebogen:<\/p>\n

\n

1714, 22.okt. d\u00f8bt Rasmus Hansen Seyes datter i Mandemarke Maren. Forvalter af S\u00f8egaard Hans Pedersens ki\u00e6reste Anna Cathrina bar. Faddere: Forvalterens b\u00f8rns informator Mons. Daniel Sartzenberg, Willum Hansen i Hovedskou, Christen Hansen og Hemming Christiansen i Budsemarke, Hans Nielsens hustru Gyde Levine af Mandemarke,
\nJ\u00f8rgen Nielsens hustru af Budsemarke, Christian Jeppesens dtr. Kirstine Margrete af S\u00f8emarke<\/p>\n<\/blockquote>\n

Da der i 1727 oprettes en rytterskole i Mandemarke, kommer Rasmus og Christine\u00b4s b\u00f8rn til at g\u00e5 i skole der. Skolegangen er ikke gratis. De l\u00e6rte religion og at l\u00e6se, eller som der i en gammel tekst st\u00e5r: \u201dBetaltes de 8 sk. l\u00e6rtes at skrive og regne\u201d<\/em>.<\/p>\n

B\u00f8rnenes skolegang begyndte n\u00e5r de var 6 \u00e5r gamle, og den fortsatte indtil det enkelte barn havde l\u00e6rt nok til at kunne blive konfirmeret. Det var l\u00e6sning af bibel og katekismus, der var det vigtigste. Som det om skolens form\u00e5l blev udtrykt den gang: Intentionen sigter alene til at plante i Ungdommen den sande Kristendom og Gudsfrygt, hvortil Skriven og Regnekunsten ikke egentlig henh\u00f8rer, men derved Tiden ikkun mere forspildes; thi skal Regne<\/i>–<\/i> og Skrivekunsten her ikkun agtes som et tilf\u00f8jet V\u00e6rk.<\/i> I det omfang, skoleholderen besad den forn\u00f8dne faglige viden, kunne b\u00f8rnene dog ogs\u00e5 undervises i skrivning og regning mod en ekstra betaling fra barnets for\u00e6ldre til skoleholderen.<\/p>\n

Rasmus er i en \u00e5rr\u00e6kke tredingsfoged i Mandemarke. Som tredingsfoged var han tilsynsf\u00f8rende med en (tredje)del af det godsomr\u00e5de som ridefogden forvaltede. Rasmus d\u00f8r i 1736 \u00e5ret efter sit yngste barns f\u00f8dsel og er da 61 \u00e5r og efterlader sig foruden hustruen 9 b\u00f8rn. Som der st\u00e5r i kirkebogen:<\/p>\n

1736, 19.dec. begravet Rasmus Seye i Mandemarke – 61 aar.<\/p><\/blockquote>\n

Hans kone Christine Cathrine d\u00f8r i maj 1774 i en alder af 81. Hun havde fra 1711 til 1735 gennemf\u00f8rt 14 b\u00f8rnef\u00f8dsler, hvoraf 5 af b\u00f8rnene d\u00f8de som sp\u00e6de.<\/p>\n

Et af b\u00f8rnene var s\u00f8nnen Holger Rasmussen Seye<\/a>, som var f\u00f8dt i Mandemarke i 1723. I kirkebogen ved hans d\u00e5b i Magleby kirke kan man l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

\n

1723, 17. feb. d\u00f8bt Rasmus Hansen Seyes s\u00f8n i Mandemarke Holger. Anna Heming Christiansen fra Butzemarke bar. Faddere: Mads Johansen M\u00f8ller i \u00d8ster M\u00f8lle, Heming Pedersen i Mandemarke, Niels Nielsen Lind i Butzemarke, Hans Nielsen i Mandemarke, Jens Knudsens kone Kirstine Margreta i Stubberup, Karen Niels Olsens i Butzemarke og Margrete J\u00f8rgen Nielsens i Butzemarke.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Holger gifter sig i 1750 med Anne Jeppesdatter<\/a>, som er enke efter Christen Nielsen<\/a>. Holger overtager “P\u00f8lsegaarden” i Mandemarke efter sin far Rasmus og d\u00f8r i 1789. Som der st\u00e5r i kirkebogen:<\/p>\n

\n

1789, 16.nov. begravet Holger Rasmussen i Mandemarke, 66 aar.<\/p>\n<\/blockquote>\n

P\u00e5 et tidspunkt efter brylluppet overtager Rasmus efter sin far g\u00e5rden i Mandemarke, kaldet \u201dP\u00f8lseg\u00e5rden\u201d. Som der st\u00e5r i Jordebogen 1732 vedr. det kongelige gods p\u00e5 M\u00f8n: Mandemarke, Rasmus Hansen, Gaard nr. 26, hartkorn 6 td. 7 skp. 2 fk. 1 alb. <\/em>(I denne \u00e6ldre Jordebog fra 1732, hvor P\u00f8lseg\u00e5rden er g\u00e5rd nr. 26<\/em>, bruges formentlig andre numre for g\u00e5rdene end i Jordebog fra 1769).<\/p>\n

Godsarkiverne for Klintholm Gods indeholder f\u00f8lgende oplysninger om g\u00e5rde og Holger Rasmussen:<\/p>\n