{"id":498,"date":"2015-03-18T22:21:30","date_gmt":"2015-03-18T21:21:30","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=498"},"modified":"2023-07-05T10:29:38","modified_gmt":"2023-07-05T09:29:38","slug":"de-onde-aar","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=498","title":{"rendered":"Om de onde \u00e5r i 1600-tallet"},"content":{"rendered":"
Du kan s\u00f8ge efter navne m.m. p\u00e5 denne side ved at bruge s\u00f8gefunktionen Ctrl+F<\/em><\/strong> \u2013 IKKE s\u00f8gefunktionen her til h\u00f8jre!<\/h5>\n

<\/a>Corfitz Ulfeldt (1606-64), som i 1629 var blevet hofjunker hos Chr. 4., var som 23-\u00e5rig blevet trolovet med den 9-\u00e5rige kongedatter Leonora Christine. I 1634 blev han lensmand p\u00e5 Stegehus.<\/p>\n

Da han udn\u00e6vntes til Rigsr\u00e5det i 1636, blev han gift med Leonora Christina, og de boede p\u00e5 M\u00f8n 1636-1637. De gjorde s\u00e5 vidt vides ingen skade p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n

Da Chr. 4. d\u00f8de og hans svoger Frederik 3. blev konge i 1648, blev Ulfeldt og Leonora Christina n\u00f8dt til at flygte, og ingen af dem havde herefter noget let liv. Leonora  Christine blev arresteret under et bes\u00f8g i England og sad f\u00e6ngslet i Bl\u00e5t\u00e5rn p\u00e5 K\u00f8benhavns slot i n\u00e6sten 22 \u00e5r (fra 1663 til 1685) og d\u00f8de i 1698. Ulfeldt undslap men d\u00f8de i 1664 p\u00e5 en skibsrejse ludfattig som en forfulgt mand, og bekr\u00e6ftede herved den gamle talem\u00e5de “h\u00f8jt at flyve, dybt at falde”.<\/p>\n

I 1650-erne var hele det danske samfund f\u00f8rst ramt af en d\u00f8delig pestepidemi og siden af de ikke mindre fatale svenskekrige. <\/p>\n

Pestepidemien i 1654 er den f\u00f8rste pestepidemi, hvor man har nogenlunde p\u00e5lidelige oplysninger og tal \u2026 I K\u00f8benhavn varede pestepidemien denne gang fra april til december. Derefter skulle der g\u00e5 mere end et halvt \u00e5rhundrede, f\u00f8r byldepesten igen (og for sidste gang) viste sig i K\u00f8benhavn. Men pesten var slet ikke f\u00e6rdig med Danmark endnu. Da den havde sluppet grebet om K\u00f8benhavn, tog \u2019Den blege rytter\u2019 p\u00e5 bes\u00f8g i andre byer og landsbyer i \u00d8stdanmark. \u2026 I 1655 kom turen til Stege p\u00e5 M\u00f8n. Her d\u00f8de angiveligt halvdelen af indbyggerne. S\u00e5 blev der givet befaling til at afsk\u00e6re al samf\u00e6rdsel mellem M\u00f8n og Falster, og ved alle overfartssteder blev der posteret soldater. (Klaus Larsen, Den blege rytter, 2017, s. 231)<\/p>\n

I 2023 er der ogs\u00e5 kommet en lang historie her p\u00e5 hjemmesiden Pesten p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n i 1655-56<\/a> som kaster mere lys over sygdommens h\u00e6rgen i Mandemarke.<\/p>\n

P\u00e5 M\u00f8n udviklede 1600-tallet sig i det hele taget til at blive en skr\u00e6kkelig periode. Stege by havde allerede lidt meget b\u00e5de under Syv\u00e5rskrigen 1563-70 og hertil kom sildefiskeriets aftagen.<\/p>\n

F\u00f8rst plyndrede og h\u00e6rgede svenskerne \u00f8en under Karl Gustav-krigene 1657-60. I 1658 plyndrede svenskerne Stege og udpinte den s\u00e5vel som hele \u00f8en under okkupationen fra 1659-60.<\/p>\n

I en kort omtale af Pest og Svenskekrige<\/a> p\u00e5 en privat hjemmeside med klip fra gamle kirkeb\u00f8ger, kan man bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

Under svenskekrigene var M\u00f8n besat to gange af Karl Gustav\u00b4s h\u00e6r, f\u00f8rste gang i  begyndelsen af 1658, anden gang fra maj 1659 til 1660. M\u00f8nboerne havde f\u00f8r den anden  bes\u00e6ttelse holdt stand mod svenskerne i ca. et halvt \u00e5r. F\u00f8rst da svenskerne fandt ud af, at de kunne vade fra Bog\u00f8 til M\u00f8n, gik det galt. Den 29.maj 1659 kom det til kamp p\u00e5 “Damme mader”, hvor ca. 7o b\u00f8nder faldt, blandt andre Joen Pedersen Smid fra S\u00f8emarke.<\/p>\n

Efter kampen bliver M\u00f8n overgivet soldaterne til plyndring. Denne plyndring har v\u00e6ret s\u00e6rdeles grundig. En opg\u00f8relse fra 1660 over det m\u00f8nske gods, b\u00f8nder, heste og kv\u00e6g angiver f\u00f8lgende:
\n\uf0b7 G\u00e5rde som endnu st\u00e5r, men hvor st\u00f8rstedelen
\ner \u00f8delagt indvendig: – 267\u00bd stk.
\n\uf0b7 \u00d8de og \u00f8delagte g\u00e5rde: – 233\u00bd stk.
\n\uf0b7 M\u00e6nd som er i live: – 355 stk.
\n\uf0b7 Heste og hopper: – 624 stk.
\n\uf0b7 K\u00f8er, foruden dem b\u00f8nderne har f\u00e5et
\ntil l\u00e5ns af junkeren: – 100 stk.
\n\uf0b7 F\u00e5r: – 14 stk.<\/p>\n

P\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt har der formentlig v\u00e6ret ca. 500 g\u00e5rde p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n

Dern\u00e6st blev M\u00f8n i 1664 pantsat til den hollandske stork\u00f8bmand Gabriel Marselis som sikkerhed for et l\u00e5n til kongen. Kongen beholdt dog Stege By. Det f\u00f8rte til 20 \u00e5r med den dybeste armod.<\/p>\n

Men forholdene blev om muligt endnu v\u00e6rre i de for hele \u00f8en ulykkelige \u00e5r 1685\u201497, da den var standkvarter for hestgarden.<\/p>\n

Da Samuel von Plessen den f\u00f8rste maj 1685 holder sit indtog p\u00e5 M\u00f8n i spidsen for den kongelige livgarde, tager 12 frygtelige \u00e5r under manden som b\u00f8nderne kaldte ‘Den Onde Pless’ sin begyndelse. For b\u00f8nderne skulle nu ikke alene underholde sig selv og en enkelt herremand, men ogs\u00e5 halvdelen af den kongelige livgarde, der var blevet permanent indkvarteret p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n

Samuel von Plessen grundl\u00e6gger ved hj\u00e6lp af tvangsudskrevne b\u00f8nder godset Marienborg, hvor han f\u00e5r opf\u00f8rt sig en 150 fag stor hovedbygning, hvortil materialerne blandt andet blev fremskaffet ved at nedrive en stor del af bymuren i Stege samt to af Steges tre byporte, s\u00e5 der nu kun er den tilbage som alle kender der har k\u00f8rt fra Stege mod H\u00f8je M\u00f8n.<\/p>\n

Plessens n\u00e6stkommanderende major Cort von L\u00fctzow f\u00e5r bygget en 58 fag stor g\u00e5rd i Mandemarke til sig selv, sin kone og sine tjenestefolk. (L\u00e6s ogs\u00e5 historien om L\u00fctzows enkes b\u00f8nskrift til kongen i 1705<\/a>, da hun er i pengen\u00f8d og s\u00f8ger om at f\u00e5 restsummen af sin afd\u00f8de mands l\u00f8n udbetalt).<\/p>\n

B\u00f8nderne er fanget i systemet, for vil de klage, skal det foreg\u00e5 til \u00f8ens \u00f8verstbefalende, nemlig Samuel von Plessen.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden begynder situationens alvor dog at g\u00e5 op for myndighederne i K\u00f8benhavn. Der bliver i slutningen af 1690’erne nedsat flere kommissioner, der ikke alene unders\u00f8ger tilstanden p\u00e5 \u00f8en men ogs\u00e5 indsamler klager fra b\u00f8nderne. Resultatet udm\u00f8ntes i en retssag mod Samuel von Plessen, der d\u00f8r formuel\u00f8s i f\u00e6ngsel, efter at livgarden i 1697 endelig har r\u00f8mmet M\u00f8n.<\/p>\n

Det omfattende materiale i Rigsarkivet omfatter talrige klager mod Cort von L\u00fctzow, der i bedste Plessen-stil anlagde haver og fiskedamme til sig selv, som han lod nedrive og ombygge.<\/p>\n

B\u00f8nderne klager blandt andet over, at han tvang dem til at foretage lange rejser for b\u00e5de ham og hans kone. En gang m\u00e5tte der udf\u00f8res en 3 dages rejse til Sj\u00e6lland for at hente r\u00f8nneb\u00e6r til duerne. If\u00f8lge en klage var det en yndet sport for ham at jage b\u00f8nder med sin hund.<\/p>\n

Det vakte s\u00e6rligt forbitrelse, at han ville l\u00e6re b\u00f8nderne at pl\u00f8je p\u00e5 tysk og tvinge dem til at harve jorden, n\u00e5r kornet var spiret op i en fingers h\u00f8jde.<\/p>\n

Endelig var der utilfredshed med hans kone, der i t\u00f8rre sommerperioder sendte b\u00f8nderne ud i de tidlige morgentimer for at hive duggen af gr\u00e6sset med et stykke kl\u00e6de.<\/p>\n

B\u00f8nderne kunne normalt ikke skrive, s\u00e5 deres vidnesbyrd blev nedskrevet af skrivere, hvorp\u00e5 de signerede med deres eget m\u00e6rke. Eksempelvis havde Rasmus Jacobsen en bolle med vinkelpil som sin personlige signatur som det ses nedenfor (se mere af dokumentet og nogle af de andre b\u00f8nders ‘underskrifter’ ved at klikke p\u00e5 det).<\/p>\n

\"historiens-gang_UnderskriftRasmusJacobsen\"<\/a>

Rasmus Jacobsen personlige signatur (KLIK for at se mere af dokumentet)<\/p><\/div>\n

L\u00fctzow klarede sig dog igennem anklagerne uden de store konsekvenser. Og efter hans d\u00f8d i 1704 skriver hans enke et brev til kongen<\/a>, hvor hun beder om at f\u00e5 lov til at oppeb\u00e6re hans gage til hans post igen bliver besat. Hun rejser senere hjem til Mecklenborg.<\/p>\n

I 1697 bliver der p\u00e5 den nye konges foranledning udf\u00e6rdiget en stor bog i to h\u00e5ndskrevne eksemplarer om M\u00f8ns tilstand<\/a> efter tolv \u00e5r under rytteriet. Her finder man en n\u00f8je optegnelse over situationen i Mandemarke.<\/p>\n

Om Hemming J\u00f8rgensen Seye og b\u00f8ndernes klage<\/h2>\n
(Links ved personnavne er til den store stamtr\u00e6sside Geni.com, som bygger p\u00e5 oplysninger i kirkeb\u00f8gerne)<\/h5>\n

Hemming J\u00f8rgensen Seye<\/a> blev f\u00f8dt i 1656 i Budsemarke, hvor han voksede op som enebarn hos sine for\u00e6ldre J\u00f8rgen Hemmingsen Seye<\/a> og Kirstine J\u00f8rgensdatter<\/a>.<\/p>\n

Han blev gift med Maren Jeppesdatter<\/a> den 23\/4 1680 i Borre kirke. Hun var f\u00f8dt 1663 i R\u00e5bymagle og d\u00f8de i Mandemarke i 1709, ca. 45 \u00e5r gammel.<\/p>\n

De fik f\u00f8lgende b\u00f8rn: J\u00f8rgen Hemmingsen Seye (f. 1681, d. 1685), J\u00f8rgen Hemmingsen Seye (f. 1688, d. 1688), Kirstine Cathrine Seye Hemmingdatter<\/a> (f. 1693, d. 1774 i Mandemarke, ca. 80 \u00e5r gammel), J\u00f8rgen Hemmingsen Seye<\/a> (1703-1740), Kirstine Seye, Ole Hemmingsen Seye. (N\u00e5r de 3 gange fik en s\u00f8n der blev d\u00f8bt J\u00f8rgen Hemmingsen Seye, var det fordi de 2 f\u00f8rste var d\u00f8de forinden!)<\/p>\n

Han d\u00f8de i  1733 i Mandemarke 1733, ca. 77 \u00e5r gammel.<\/p>\n

En meget interessant stamtr\u00e6sside indeholder detaljerede oplysninger om Hemmings g\u00e5rd i Mandemarke og b\u00f8ndernes klage til Kongen efter at Hestgarden forlod M\u00f8n i 1697 (jfr. http:\/\/www.emilaner.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/09\/00674.pdf<\/a>).<\/p>\n

I 1682 n\u00e6vnes i markbogen: \u201cEfter at de andre b\u00f8nders jorder i de brugelige 3 vange var opremsede f\u00f8lger nu, at Hemming J\u00f8rgensen Seyes jorder indlukket fra de andre bym\u00e6nds jorder for sig selv og saas hvert aar.\u201d  <\/em><\/p>\n

Det ser s\u00e5ledes ud til, at Hemmings jorder har ligget adskilt fra de \u00f8vrige Mandemarke-b\u00f8nders jorder. Hans jorder kan v\u00e6re resterne af begyndelsen til en hovedg\u00e5rd, der i middelalderen kaldtes \u201dP\u00f8lseg\u00e5rden\u201d. Da hans jorder er blevet tils\u00e5et hvert \u00e5r, kan han ikke have haft trevangsbrug, hvor en af vangene l\u00e5 brak hvert tredje \u00e5r. Jorderne best\u00e5r formentlig af det meste af den nutidige \u201dHolgermark\u201d under Klintholm, samt et stykke af den \u00f8st for liggende avling, det h\u00f8jtliggende terr\u00e6n syd for mosen \u201cBundl\u00f8se\u201d. Dette jordstykke b\u00e6rer omkring 1800 stadig navnet \u201cP\u00f8lsegave\u201d.<\/p>\n

F\u00f8r Hestgarden indtager M\u00f8n i 1685 rummer hans g\u00e5rd f\u00f8lgende bes\u00e6tning: 12 b\u00e6ster, 8 k\u00f8er, 2 stude, 2 kvier, 2 kalve, 12 f\u00e5r, 20 svin, 4 g\u00e6s. Senere samme \u00e5r best\u00e5r g\u00e5rden af 50 fag hus og rummer f\u00f8lgende bes\u00e6tning m.m.: 4 heste, 2 hopper, 2 f\u00f8l, 4 k\u00f8er, 4 kalve, 6 f\u00e5r, 8 lam, 6 svin, 7 h\u00f8ns og 5 g\u00e6s, samt 6 t\u00f8nder rug, 6 t\u00f8nder byg og 1 t\u00f8nde havre.<\/p>\n

Da Hestgarden kommer til M\u00f8n bliver Hemmings g\u00e5rd kvarter for l\u00f8jtnant Pentze. Ved Hestgardens afgang fra M\u00f8n i 1697 best\u00e5r g\u00e5rden af 11 fag hus og rummer f\u00f8lgende bes\u00e6tning m.m.: 8 b\u00e6ster, 4 k\u00f8er, 1 ungn\u00f8d og 7 f\u00e5r.<\/p>\n

Sammen med de andre b\u00f8nder i Mandemarke indgiver Hemming efter Hestgardens afgang tre forskellige klager over forskellige overgreb fra Hestgardens side: En klage omfattende 60 klagepunkter, anden anden klage omfattende 18 klagepunkter, og en tredje klage omfattende 3 hovedklagepunkter. Som den eneste af underskriverne skriver Hemming med egen h\u00e5nd (de \u00f8vrige har formentlig ikke kunnet skrive, men har anf\u00f8rt deres bom\u00e6rke). I den 3. klage anf\u00f8res blandt andet f\u00f8lgende:<\/p>\n

\u201dH\u00f8j\u00e6dle og velb\u00e5rne herrer kongelige Commisarier.<\/em>
\nHer er en liden specifikaton p\u00e5 hvis som vi fattige m\u00e6nd i Magleby sogn af underofficerne s\u00e5vel som af gemene gardere er vederfaret p\u00e5 Nyegaard eller andre steder, som vi til arbejde af vore huse var uddrevne:<\/em>
\n1. Hvem af os der var blevet meget ilde medhandlet med hug og slag.<\/em>
\n2. Hvem af os der har fork\u00f8rt vore b\u00e6ster, s\u00e5 de var d\u00f8de straks efter de besv\u00e6rlige ting de m\u00e5tte sl\u00e6be og tr\u00e6lle med.<\/em>
\n3. Hvad vi har udgivet til en stor hest som vi havde i sognet i 5 \u00e5r.\u201d<\/em><\/p>\n

For Mandemarkes vedkommende klages over f\u00f8lgende:
\n\u201c1. Hemming Seye<\/strong> blev engang i sin egen g\u00e5rd sl\u00e5et af ridefoged Christian Arentsen foruden nogen given \u00e5rsag. Nok derforuden gik hans tjenere (= ansatte), Lauridts og Hans, og lugede hans g\u00e6rder omkring hans v\u00e6nge, og da (af)hug(gede) de nogle eneb\u00e6rskorn at l\u00e6gge p\u00e5 g\u00e6rderne. Da kom major L\u00fctzau, og havde korporal Sigbret Kluch med sig; og der de s\u00e5 dem, da l\u00f8b korporalen hen og ville sl\u00e5 dem, for de hug noget eneb\u00e6rkorn at l\u00e6gge p\u00e5 g\u00e6rderne; og der han ikke selv kunne n\u00e5 dem, da hidsede han nogle hunde p\u00e5 dem; og der han omsider kom til dem, nemlig korporalen, da slog han dem meget ynkeligen.<\/em>
\n2. Har Hemming Seye \u00e5rlig givet til stodhestenes underholdning 7 opm\u00e5lte sk\u00e6pper havre.\u201d<\/em><\/p>\n

Hemming h\u00f8rer til dem, der f\u00e5r udbetalt erstatning for de ulovligheder, som Hestgardens leder von Plessen senere bliver d\u00f8mt for. Erstatningen er p\u00e5 9 rigsdaler, 4 Mark og 15 Skilling. St\u00f8rstedelen bliver afskrevet p\u00e5 hans (skatte?)restancer til kongen. Han modtager desuden det halve af den erstatning der tilkommer hans afd\u00f8de far i Busemarke, ca. 4 Rigsdaler.<\/p>\n

I Boisens Om M\u00f8ns historie (bind 7 , side 98<\/a>) kan man l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

Major L\u00fctzau havde fulgt Plessens exempel og ladet opf\u00f8re en stor bygning til bolig for sig i Mandemarke. Denne bygning blev nu ogs\u00e5 dels nedrevet, dels indrettet til 3 dobbelte b\u00e5dsmandshuse. Formodentlig har L. benyttet den spire til en hovedg\u00e5rd, der i middelalderen kaldtes \u201eP\u00f8lseg\u00e5rd\u201c.
\nI kommissionens jordebog skildres bondebygningerne som meget forfaldne; de udgjorde i reglen kun en snes fag. M\u00e6rkeligt nok siges det nu, at g\u00e5rdene i gennemsnit havde 2 til 3 l\u00e6nger. Dette synes at st\u00e5 i strid med den skildring, som kommissionen af 1684 har givet af b\u00f8nderhusene kun 13 \u00e5r tidligere. De beskreves da som enl\u00e6ngede med middelalderlige r\u00f8gstuer (se forrige bind s. 209). Den s\u00e5 hurtigt indtr\u00e5dte forandring st\u00e5r formodentlig i forbindelse med fordringen om, at der skulde skaffes skorstene og kakkelovne til garderne. Moden har da sagtens ford\u00f8mt de gamle r\u00f8gstuer. Men s\u00e5 indgribende en forandring har n\u00e6ppe kunnet ske p\u00e5 s\u00e5 kort tid. Formodentlig betyder udtrykket \u201egennemsnit\u201c, at der fremdeles fandtes adskillige enl\u00e6ngede huse med r\u00f8gstue. Men utvivlsomt var en ny bygningsskik i f\u00e6rd med at tr\u00e6nge igennem ved slutningen af \u00e5rhundredet.
\nJordens driftsm\u00e5de kan ses af kommissionens beretning, der siger, at bes\u00e6tningen gennemsnitlig bestod af 4\u20145 heste, 2\u20143 k\u00f8r (!) og 4\u20145 f\u00e5r foruden nogle svin og sm\u00e5kreaturer.<\/p>\n

Afsluttende bem\u00e6rkning<\/h3>\n

Og s\u00e5 kan det tilf\u00f8jes, at von Plessen ovenik\u00f8bet fik frataget sit Ridderkors. Han er en af de ganske f\u00e5 personer, der har modtaget Ridderkorset, som er blevet p\u00e5lagt at returnere det i levende live! Det skal altid returneres ved d\u00f8d.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Du kan s\u00f8ge efter navne m.m. p\u00e5 denne side ved at bruge s\u00f8gefunktionen Ctrl+F \u2013 IKKE s\u00f8gefunktionen her til h\u00f8jre! Corfitz Ulfeldt (1606-64), som i 1629 var blevet hofjunker hos Chr. 4., var som 23-\u00e5rig blevet trolovet med den 9-\u00e5rige kongedatter Leonora … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":7600,"menu_order":10,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/498"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=498"}],"version-history":[{"count":46,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/498\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25387,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/498\/revisions\/25387"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7600"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=498"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}