{"id":49,"date":"2015-03-17T13:33:47","date_gmt":"2015-03-17T12:33:47","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=49"},"modified":"2023-05-10T10:47:29","modified_gmt":"2023-05-10T09:47:29","slug":"naturlaegen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49","title":{"rendered":"L\u00e6geplanter"},"content":{"rendered":"<h5 style=\"text-align: justify;\"><span style=\"font-size: 7pt;\">OBS: <span style=\"color: #993300;\"><em><span style=\"color: #800000;\">Du kan IKKE bruge s\u00f8ge-feltet oppe til h\u00f8jre (der s\u00f8ger p\u00e5 hele hjemmesiden og henviser til de sider hvor det s\u00f8gte forekommer).<\/span><\/em><\/span><strong><span style=\"color: #993300;\"><em><span style=\"color: #800000;\"> Hvis du vil <span style=\"text-decoration: underline;\">s\u00f8ge<\/span> her p\u00e5 siden, skal du \u00e5bne din computers s\u00f8gefelt med <span style=\"text-decoration: underline;\">Ctrl+F<\/span><\/span>!&nbsp;<\/em><\/span><\/strong>Husk at hvis du f\u00f8lger links her p\u00e5 siden,&nbsp;s\u00e5 kommer du tilbage til det sted du kom fra ved at bruge <strong>venstrepilen<\/strong> i din browser eller&nbsp;<strong>Alt+VenstrePil<\/strong> p\u00e5&nbsp;computeren.<\/span><\/h5>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Denne lange side<\/strong> indeholder \u2013 udover en omfattende <a href=\"#Indledning\">indledning om l\u00e6geurters baggrund og betydning<\/a> (klik og l\u00e6s) \u2013 oversigtsartikler over 36 planter, hvoraf hovedparten findes p\u00e5 H\u00f8je M\u00f8n i alt fald i en eller anden form. Det er den mest bes\u00f8gte side p\u00e5 Mandemarke.dk takket v\u00e6re Google!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Seneste nyt:<\/p>\n<ul>\n<li style=\"text-align: justify;\">11\/2021 Historien om <a href=\"#Cikorie\">cikorie<\/a> og dens h\u00f8je indhold af inulin og Arlas tils\u00e6tning af inulin til deres eksklusive Cultura-produkter er opdateret, som f\u00f8lge af at Arla senere har udskiftet inulinen med (billigere) majsfibre.<\/li>\n<li style=\"text-align: justify;\">3\/2020 Bl.a. foranlediget af begivenhederne i forbindelse med Covid-19 er der under hvidl\u00f8g indf\u00f8jet kommentarer fra bogen &#8216;<em>Den blege rytter<\/em>&#8216; fra 2017 om de store epidemier der formede Europa 1300-1700.<\/li>\n<li style=\"text-align: justify;\">11\/2018&nbsp;<a href=\"#Loppefr\u00f8\">Loppefr\u00f8<\/a> med DTU&#8217;s opskrift p\u00e5 den<a id=\"_Top\"><\/a> glutenfri superbolle!<\/li>\n<\/ul>\n<p style=\"text-align: center;\"><span style=\"text-decoration: underline;\"><strong><em>KLIK nedenfor p\u00e5 den plante du \u00f8nsker oplysning om.<\/em><\/strong><\/span><strong><em>&nbsp;&nbsp;<\/em><\/strong><\/p>\n<table style=\"width: 839px; height: 204px;\">\n<tbody>\n<tr>\n<td style=\"width: 64.19px; text-align: center;\"><span style=\"text-decoration: underline;\"><a href=\"#Arnica\">Arnica<\/a><a href=\"#Arnica\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5866\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Arnica-150x112.jpg\" alt=\"Arnica\" width=\"90\" height=\"67\"><\/a><\/span><\/td>\n<td style=\"width: 82.8px; text-align: center;\"><span style=\"text-decoration: underline;\"><a href=\"#Baldrian\">Baldrian<\/a><a href=\"#Baldrian\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5868 aligncenter\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Baldrian-blomst-150x150.jpg\" alt=\"Baldrian blomst\" width=\"77\" height=\"77\"><\/a><\/span><\/td>\n<td style=\"width: 87px; text-align: center;\"><span style=\"text-decoration: underline;\"><a href=\"#Betonie\">Betonie<\/a><a href=\"#Betonie\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5869\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Betonie-150x150.jpg\" alt=\"Betonie\" width=\"81\" height=\"81\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Betonie-150x150.jpg 150w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Betonie.jpg 225w\" sizes=\"(max-width: 81px) 100vw, 81px\" \/><\/a><\/span><\/td>\n<td style=\"width: 82px; text-align: center;\"><span style=\"text-decoration: underline;\"><a href=\"#Burre\">Burre<\/a><a href=\"#Burre\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5870 aligncenter\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Burre-150x150.jpg\" alt=\"Burre\" width=\"74\" height=\"74\"><\/a><\/span><\/td>\n<td style=\"width: 66px; text-align: center;\"><span style=\"text-decoration: underline;\"><a href=\"#Cikorie\">Cikorie<\/a><a href=\"#Cikorie\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5872\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/cikorie-1-1-150x150.jpg\" alt=\"cikorie 1\" width=\"78\" height=\"78\"><\/a><\/span><\/td>\n<td style=\"width: 105px; text-align: center;\"><span style=\"text-decoration: underline;\"><a href=\"#Citronmelisse\">Citronmelisse<\/a><a href=\"#Citronmelisse\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5874 aligncenter\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Citronmelisse.jpg\" alt=\"Citronmelisse\" width=\"97\" height=\"73\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Citronmelisse.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Citronmelisse-300x225.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 97px) 100vw, 97px\" \/><\/a><\/span><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 64.19px; text-align: center;\"><a href=\"#Egetr\u00e6\">Egetr\u00e6<\/a><a href=\"#Egetr\u00e6\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5876 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Egetr\u00e6-3-150x150.jpg\" alt=\"Egetr\u00e6 3\" width=\"75\" height=\"75\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 82.8px; text-align: center;\"><a href=\"#Fingerb\u00f8l\">Fingerb\u00f8l<\/a><a href=\"#Fingerb\u00f8l\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5879\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Fingerb\u00f8l-2-150x150.jpg\" alt=\"Fingerb\u00f8l 2\" width=\"75\" height=\"75\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 87px; text-align: center;\"><a href=\"#F\u00f8lfod\">F\u00f8lfod<\/a><a href=\"#F\u00f8lfod\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5881\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/F\u00f8lfod-150x150.jpg\" alt=\"F\u00f8lfod\" width=\"74\" height=\"74\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 82px; text-align: center;\"><a href=\"#Gyldenris\">Gyldenris<\/a><a href=\"#Gyldenris\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5882\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Gyldenris-150x150.jpg\" alt=\"Gyldenris\" width=\"74\" height=\"74\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 66px; text-align: center;\"><a href=\"#Hestehov\">Hestehov<\/a><a href=\"#Hestehov\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5884 aligncenter\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Hestehov-2.jpg\" alt=\"Hestehov 2\" width=\"61\" height=\"81\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 105px; text-align: center;\"><a href=\"#Hjertespand\">Hjertespand<\/a><a href=\"#Hjertespand\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5886\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Hjertespand-150x150.jpg\" alt=\"Hjertespand\" width=\"76\" height=\"76\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 64.19px; text-align: center;\"><a href=\"#Husl\u00f8g\">Husl\u00f8g<\/a><a href=\"#Husl\u00f8g\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5887\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Husl\u00f8g-150x150.jpg\" alt=\"Husl\u00f8g\" width=\"75\" height=\"75\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 82.8px; text-align: center;\"><a href=\"#Hvidtj\u00f8rn\">Hvidtj\u00f8rn<\/a><a href=\"#Hvidtj\u00f8rn\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5889 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Hvidtj\u00f8rn-2-150x150.jpg\" alt=\"Hvidtj\u00f8rn 2\" width=\"75\" height=\"75\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 87px; text-align: center;\"><a href=\"#Kattefod\">Kattefod<\/a><a href=\"#Kattefod\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5891 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kattefod-150x150.jpg\" alt=\"Kattefod\" width=\"73\" height=\"73\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 82px; text-align: center;\"><a href=\"#Kodriver\">Kodriver<\/a><a href=\"#Kodriver\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5892\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kodriver-150x150.jpg\" alt=\"Kodriver\" width=\"75\" height=\"75\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 66px; text-align: center;\"><a href=\"#Kv\u00e6surt\">Kv\u00e6surt<\/a><a href=\"#Kv\u00e6surt\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5894\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kv\u00e6surt-2-150x150.jpg\" alt=\"Kv\u00e6surt 2\" width=\"75\" height=\"75\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 105px; text-align: center;\"><a href=\"#Hvidl\u00f8g\">Hvidl\u00f8g<\/a><strong><a href=\"#Hvidl\u00f8g\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-14164\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl\u00f8g-rankeX.jpg\" alt=\"\" width=\"75\" height=\"67\"><\/a><\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 64.19px; text-align: center;\"><a href=\"#Loppefr\u00f8\">Loppefr\u00f8<\/a><a href=\"#Loppefr\u00f8\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5898\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Loppefr\u00f8-2-150x150.png\" alt=\"Loppefr\u00f8 2\" width=\"76\" height=\"76\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 82.8px; text-align: center;\"><a href=\"#Morgenfrue\">Morgenfrue<\/a><a href=\"#Morgenfrue\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5900\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Morgenfrue-2-150x150.jpg\" alt=\"Morgenfrue 2\" width=\"76\" height=\"76\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 87px; text-align: center;\"><a href=\"#Natlys\">Natlys<\/a><a href=\"#Natlys\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5902\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Natlys-2-150x150.jpg\" alt=\"Natlys 2\" width=\"76\" height=\"76\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 82px; text-align: center;\"><a href=\"#Perikon\">Perikon<\/a><a href=\"#Perikon\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5904\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Perikon-150x150.jpg\" alt=\"Perikon\" width=\"77\" height=\"77\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 66px; text-align: center;\"><a href=\"#Pil\">Pil<\/a><a href=\"#Pil\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5905\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Pil-1-150x150.jpg\" alt=\"Pil 1\" width=\"74\" height=\"74\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 105px; text-align: center;\"><a href=\"#Pimpinelle\">Pimpinelle&amp;anis<\/a><a href=\"#Pimpinelle\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5908 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Pimpinelle-150x150.jpg\" alt=\"Pimpinelle\" width=\"75\" height=\"75\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 64.19px; text-align: center;\"><a href=\"#Rejnfan\">Rejnfan<\/a><a href=\"#Rejnfan\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5909\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Rejnfan-150x147.jpg\" alt=\"Rejnfan\" width=\"76\" height=\"74\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 82.8px; text-align: center;\"><a href=\"#R\u00f8llike\">R\u00f8llike<\/a><a href=\"#R\u00f8llike\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5910 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/R\u00f8llike-150x150.jpg\" alt=\"R\u00f8llike\" width=\"75\" height=\"75\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 87px; text-align: center;\"><a href=\"#Sankthansurt\">Santhansurt<\/a><a href=\"#Sankthansurt\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5911 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Sankthansurt-150x150.jpg\" alt=\"Sankthansurt\" width=\"74\" height=\"74\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 82px; text-align: center;\"><a href=\"#Skovm\u00e6rke\">Skovm\u00e6rke<\/a><a href=\"#Skovm\u00e6rke\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5912 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Skovm\u00e6rke-150x150.jpg\" alt=\"Skovm\u00e6rke\" width=\"75\" height=\"75\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 66px; text-align: center;\"><a href=\"#Snerre\">Snerre<\/a><a href=\"#Snerre\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5913 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Snerre-150x150.jpg\" alt=\"Snerre\" width=\"75\" height=\"75\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 105px; text-align: center;\"><a href=\"#Stenurt\">Stenurt<\/a><a href=\"#Stenurt\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5914 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Stenurt-150x150.jpg\" alt=\"Stenurt\" width=\"75\" height=\"75\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 64.19px; text-align: center;\"><a href=\"#Stokrose\">Stokrose<\/a><a href=\"#Stokrose\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5916 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Stokrose-150x150.jpg\" alt=\"Stokrose\" width=\"75\" height=\"75\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 82.8px; text-align: center;\"><a href=\"#S\u00e6beurt\">S\u00e6beurt<\/a><a href=\"#S\u00e6beurt\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5917 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/S\u00e6beurt-150x150.jpg\" alt=\"S\u00e6beurt\" width=\"74\" height=\"74\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 87px; text-align: center;\"><a href=\"#Tormentil\">Tormentil<\/a><a href=\"#Tormentil\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5918 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Tormentil-150x150.jpg\" alt=\"Tormentil\" width=\"75\" height=\"75\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 82px; text-align: center;\"><a href=\"#Vedbend\">Vedbend<\/a><a href=\"#Vedbend\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5919 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Vedben-150x150.jpg\" alt=\"Vedben\" width=\"75\" height=\"75\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 66px; text-align: center;\"><a href=\"#Vejbred\">Vejbred<\/a><a href=\"#Vejbred\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5920 aligncenter\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Vejbred-150x150.jpg\" alt=\"Lancetbladet vejbred (Plantago lanceolata).\" width=\"75\" height=\"75\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 105px; text-align: center;\"><a href=\"#\u00c6renpris\">\u00c6renpris<\/a><a href=\"#\u00c6renpris\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5922 \" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/\u00c6renpris-150x134.jpg\" alt=\"\u00c6renpris\" width=\"84\" height=\"75\" data-lazy-loaded=\"true\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p style=\"text-align: justify;\">Oplysningerne om de enkelte planter er hentet fra mange kilder, men is\u00e6r Wikipedia er der indsat mange uddybende &#8211; og nogle vil m\u00e5ske sige n\u00f8rdede &#8211; links til. <em>Alle links st\u00e5r i bl\u00e5t med understregning&nbsp;<\/em>&#8211; f\u00f8lger du links til Wikipedias sider forlades denne side, men du kan komme tilbage til dit udgangspunkt med din browsers tilbage-pil (evt. Alt.+venstrepil).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Oplysningerne <em>fra gamle dage<\/em> om planterne hidr\u00f8rer fra <a href=\"http:\/\/www.ksla.se\/anh\/amnessokning\/etnobiologi\/folk-og-flora\/folk-og-flora-4\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">\u2019Folk og flora, Dansk etnobotanik af Vagn J. Br\u00f8ndegaard\u2019<\/a> (linket \u00e5bner p\u00e5 en ny fane I<em>ndex&nbsp;til bind 4<\/em>, hvorfra man kan komme videre til de andre bind og&nbsp;alle planterne). Den i 2015 udgivne <em>&#8216;Etnobotanik. Planter i skik og brug, i historien og i folkemedicinen&#8217;<\/em>&nbsp;kan man hente de enkelte artikler fra via dette&nbsp;<a href=\"https:\/\/www.ksla.se\/anh\/nyutgivning-brondegaards-artiklar-och-bibliografi-enskilda-artiklar-for-nedladdning\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">link med oversigt over afsnittene<\/a>.&nbsp;Leder du efter oplysning om en l\u00e6geplante der ikke er omtalt, kan Urtegartneriets hjemmeside om&nbsp;<a href=\"https:\/\/urtegartneriet.dk\/?s=l%C3%A6geplanter\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">l\u00e6geplanter<\/a> m\u00e5ske bruges.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Mange af de omtalte planterne findes ogs\u00e5 i MIDDELALDERHAVEN ved Stege Kirke, som er et bes\u00f8g v\u00e6rd. Pr\u00f8v at kigge ind p\u00e5 deres hjemmeside (link til deres <\/em><em><a id=\"Indledning\"><\/a>oversigt over temabede: <a href=\"http:\/\/www.middelalderhaven.dk\/?page_id=86\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Temabede i Middelalderhaven<\/a>&nbsp;eller <a href=\"http:\/\/www.middelalderhaven.dk\/?page_id=420\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">L\u00e6geurter<\/a> &#8211; \u00e5bnes i ny fane).<\/em><\/p>\n<p><strong>Indledning om l\u00e6geurter<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>For vores forf\u00e6dre var det ganske naturligt at bruge l\u00e6geurter som medicin.<\/em>&nbsp;Det er der stadig mange der g\u00f8r. I Tyskland bruges der \u00e5rligt n\u00e6sten 200 mio. Euro p\u00e5 urtemedicin. En l\u00e6geplante, l\u00e6geurt eller medicinalplante er en plante som indeholder et eller flere aktive stoffer, der kan benyttes til at lindre eller helbrede sygdom eller benyttes i fremstilling af l\u00e6gemidler.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5903 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Opiumvalmue.jpg\" alt=\"Opiumvalmue\" width=\"241\" height=\"307\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Opium-Valmue (<em>Papaver somniferum<\/em>) er en af de vigtigste l\u00e6geplanter gennem tiderne og dyrkes som prydplante mange haver. Dens fr\u00f8 bruges til fremstilling af birkes. &#8216;Birkes&#8217; er i \u00f8vrigt&nbsp;oprindelig et jiddisch ord som betyder &#8220;velsignelse&#8221; og blev brugt i forbindelse med sabbatbr\u00f8d som er bestr\u00f8et med valmuefr\u00f8.&nbsp;Andre steder udvinder man stadig opium af dens indt\u00f8rrede m\u00e6lkesaft, idet opium indeholder mange forskellige stoffer, blandt andet <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Morfin\">morfin<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kodein\">kodein<\/a> og <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Papaverin\">papaverin<\/a>. Opium bliver omsat b\u00e5de p\u00e5 det legale og illegale marked og er grundlaget for en lang r\u00e6kke medicinske produkter. Opiumsdyrkningen er stadig grundlaget for \u00f8konomien i mange lande &#8211; p\u00e5 trods af de&nbsp;<a id=\"Officinalis\"><\/a>problemer det skaber for andre!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Flere l\u00e6geplanter b\u00e6rer det botaniske navn <strong><em>officinalis<\/em><\/strong><em>, <\/em>hvilket angiver at planten har v\u00e6ret betegnet som \u2019o<em>fficinal\u2019<\/em> og dermed tidligere var blandt de l\u00e6geplanter som et apotek skulle f\u00f8re. &#8216;Officina&#8217; var en gang den latinske betegnelse for det rum i klostrene, hvor munkene opbevarede deres medicin m.v., som jo i vidt omfang bestod af &#8216;l\u00e6geplanter&#8217; i forskellige former. &#8216;Officina&#8217; betyder p\u00e5 latin oprindeligt &#8216;v\u00e6rksted&#8217; ud fra &#8216;<span class=\"ordform\">opificina&#8217;, som er<\/span>&nbsp;afledt af&nbsp;<span class=\"ordform\">opifex<\/span> &#8216;h\u00e5ndv\u00e6rker&#8217;. Senere fik det betydningen &#8216;kontor&#8217; (engelsk &#8216;office&#8217;) eller et opbevaringsrum. P\u00e5 apoteker var &#8216;officinet&#8217; det sted man producerede og opbevarede l\u00e6gemidler &#8211; heraf kom navnet &#8216;officinalis&#8217; ind i navnene for de l\u00e6geplanter man brugte her.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">L\u00e6gen Thomas Bartholin udgav i 1658 K\u00f8benhavns farmakop\u00e9 \u2013 <em>Dispensatorium Hafniense<\/em> \u2013 og var hovedkraften bag Danmarks f\u00f8rste medicinalforordning fra 1772, hvor farmakop\u00e9ens retningslinjer og forskrifter blev p\u00e5budt alle landets apoteker, s\u00e5 man kom til at arbejde efter et f\u00e6lles regels\u00e6t p\u00e5 l\u00e6gemiddelomr\u00e5det (Jesper Brandt Andersen: Thomas Bartholin, Kbh. 2017, s. 262).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den officielle fortegnelse over l\u00e6geplanterne m.v. for de apoteker som senere opstod, kaldes <em>Farmakop\u00e9en<\/em>, og den fra 1772 er omtalt mange gange nedenfor. En farmakop\u00e9&nbsp; foreskriver hvilke l\u00e6gemidler &#8211; de s\u00e5kaldte <em>officinelle<\/em> &#8211; der skal findes i ethvert apotek. Af planter med betegnelsen <em>officinalis <\/em>i deres botaniske navn kan n\u00e6vnes f\u00f8lgende, hvoraf de fremh\u00e6vede omtales nedenfor: <a href=\"#Stokrose\">Stokrose<\/a>, l\u00e6ge-oksetunge, asparges, slangeurt, hjulkrone, <a href=\"#Morgenfrue\">morgenfrue<\/a>, isop, jasmin, l\u00f8vstikke, magnolie, <a href=\"#Citronmelisse\">citronmelisse<\/a>, br\u00f8ndkarse, p\u00e6on\/bonderose, pungurt (hvidplettet), rabarber, almindelig springknap, rosmarin, salvie, stor bibernelle, <a href=\"#S\u00e6beurt\">s\u00e6beurt<\/a>, l\u00e6ge-kulsukker, <a href=\"#Kv\u00e6surt\">l\u00e6ge-kv\u00e6surt<\/a>, m\u00e6lkeb\u00f8tte, <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49#Baldrian\">baldrian<\/a>, l\u00e6ge-jernurt, l\u00e6ge-\u00e6renpris, ingef\u00e6r, rank vejsennep, <a href=\"#Betonie\">l\u00e6ge-betonie<\/a>.&nbsp;Og for at tage en lille kr\u00f8lle med, s\u00e5 h\u00f8rer den i danske farvande almindeligt forekommende 10-armede sepiabl\u00e6ksprutte, <em>Sepia officinalis,<\/em> ogs\u00e5 til \u2019officinalis-familien\u2019. Formentlig fordi dens bl\u00e6k tidligere brugtes som meget v\u00e6rdsat skrivebl\u00e6k eller tusch p\u00e5 grund af den brune farve.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Pr\u00f8v ogs\u00e5 at l\u00e6se f\u00f8lgende fra <em>\u201dChristian 4.\u2019s forordning ang\u00e5ende l\u00e6ger, apotekere og kirurger og is\u00e6r om l\u00e6gehonorarer og b\u00f8de til empirikere\u201d<\/em> fra 10. januar 1619:<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Og da vi allern\u00e5digst har erfaret, at forskellige empirikere vover at give de syge indvortes medicin, \u00f8nsker vi for fremtiden dette allern\u00e5digst forbudt. \u2026 Derfor skal det kun tillades autoriserede l\u00e6ger og medicinske doktorer at anvende og ordinere indvortes medicin. Alle andre \u2013 det v\u00e6re sig bartsk\u00e6rere, apotekere, kemister, okultister, broksnidere og landfarere \u2013 skal overhovedet holde sig derfra, og skal alle som \u00e9n passe deres eget h\u00e5ndv\u00e6rk og dygtigg\u00f8re sig deri. (<em>Straffen for overtr\u00e6delse var til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5<\/em>: \u201dOm nogen skulle gribes i at overtr\u00e6de dette, skal han hver gang b\u00f8de med 100 rigsdaler\u201d).<\/p>\n<\/blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">L\u00e6gen og anatomen Thomas Bartholin (1616-1680)&nbsp;konstaterede, at b\u00f8nderne helst fors\u00f8gte at behandle deres sygdomme selv frem for at tilkalde l\u00e6gen:&nbsp;<span style=\"font-style: italic;\">&#8220;Vore b\u00f8nder er empirikere. De bruger ikke apotek men henter l\u00e6gemidler i deres haver og p\u00e5 deres marker\u201d. <\/span>En af de planter b\u00f8nderne hyppigt anvendte som l\u00e6gemiddel var hyldebuske, men Bartholin undrede sig over, at det eneste fra denne plante som ikke blev brugt var b\u00e6rrene, som han selv lovpriste og kaldte for \u201dvilde druer\u201d:<span style=\"font-style: italic;\"> \u201dMan overlader dem til fuglene, der synes v\u00e6rdigere til denne guddommelige spise. Jeg undrer mig over, at de ikke her i landet s\u00e6ttes p\u00e5 bordet som dessert i stedet for fremmede druer, da de b\u00e5de er sunde for maven ved deres syrlighed og passer til vores temperament\u201d.&nbsp;<\/span>Bartholin anbefalede i flere af sine andre skrifter hyldeplanten som l\u00e6geplante, blandet andet i <em>Dispensatorium Hafniense<\/em>, hvor han n\u00e6vner hyldemos, hyldeblomstsukker og hyldeb\u00e6rspiritus. Og med nutidens viden m\u00e5 man sige, at han havde en vis pointe. Hyldeb\u00e6r kunne med sit h\u00f8je indhold af C-vitamin b\u00e5de forebygge og behandle en af 1600-tallets alvorlige sygdomme, sk\u00f8rbug, der skyldtes mangel p\u00e5 C-vitamin for\u00e5rsaget af ensidig kost uden frugt og gr\u00f8nt.&nbsp;(Kilde: Bartholins bog om dansk l\u00e6gekunst og danske l\u00e6gemidler &#8211;&nbsp;<em>De Medicina Danorum Domestica &#8211;&nbsp;<\/em>fra 1666, som gengivet i Jesper Brandt Andersens bog om Thomas Bartholin, Kbh. 2017, s. 294f).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Munke- og nonnehavernes planter i Danmark har gennemg\u00e5ende v\u00e6ret de samme, der dyrkedes ved klostrene overalt i Europa, dog med indskr\u00e6nkning af arter som ikke kunne t\u00e5le det nordiske klima. Vinen trivedes mindre godt, i alt fald hvad drueh\u00f8sten angik, og det har sagtens vakt mangen klosterbroders sorg, men i dens sted dyrkedes humlen som bruges ved brygningen af \u00f8l. Vildtvoksende planter,&nbsp;der kunne&nbsp;bruges i k\u00f8kkenet eller l\u00e6gekunsten, indplantedes eller blev s\u00e5ede, og klosterhaverne virkede som havedyrkningens avlscentre og har sikkert ogs\u00e5 drevet handel med fr\u00f8, frugt, tr\u00e6er og urter. Der findes ingen samtidige skildringer bevaret, hvoraf der kan ses hvad klosterhaverne indeholdt, men adskillige arter tr\u00e6ffes endnu som en art levende mindesm\u00e6rker voksende ved ruiner og bopladser af vore middelalderlige klostre og borge, herunder ogs\u00e5 i Stege by!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Selv tilsyneladende nu ganske vildtvoksende planter er \u00e5benbart oprindeligt indf\u00f8rt af munkene. Eksempelvis (links er til Wikipedia): Hestehov (<a href=\"#Hestehov\">omtales p\u00e5 denne side<\/a>), <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Almindelig_Bulmeurt\">bulmeurt<\/a>, hundetunge, kransburre, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Svaleurt\">svaleurt<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/L%C3%A6ge-Jernurt\">jernurt<\/a>, flere arter katost, hjertespand (<a href=\"#Hjertespand\">omtales&nbsp;nedenfor<\/a>), dansk ingef\u00e6r og kalmus. Andre b\u00e6rer ved sj\u00e6ldnere og s\u00e6rpr\u00e6gede forekomster mere karakter af det som de virkeligt er, nemlig gamle klosterplanter. S\u00e5ledes vore to arter fuglem\u00e6lk, ellensrod, marietidsel, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Cypres-vortem%C3%A6lk\">cypres-vortem\u00e6lk<\/a>, slangerod, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Almindelig_Hasselurt\">hasselurt<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Vild_Tulipan\">skovtulipan<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/L%C3%B8vstikke\">l\u00f8vstikke<\/a>, mesterrod. Ja, endog de sine steder massevis som vildtvoksende p\u00e5ske- og pinseliljer m\u00e5 regnes for udg\u00e5ede fra kloster- eller herreg\u00e5rdshaverne fra den katolske tid. Ogs\u00e5 den blandt mange haveejere kendte skvalderk\u00e5l menes at v\u00e6re indf\u00f8rt af munkene. S\u00e5dan er der b\u00e5de godt og skidt!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De i gamle dage almindeligt dyrkede krydderurter som isop, polej-mynte, citronmelisse, salvie, anis og andre h\u00f8rer nu v\u00e6sentlig landsbyhaverne til. Enkelte som&nbsp;<a href=\"#Morgenfrue\">morgenfrue<\/a> (omtales nedenfor) dyrkedes oprindelig som l\u00e6geplante, men tilh\u00f8rer nu blomsterhaven. P\u00e5 tagene plantedes&nbsp;<a href=\"#Husl\u00f8g\">husl\u00f8g<\/a> (omtales ogs\u00e5 nedenfor).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Op gennem 1900-tallet mistede l\u00e6geplanter &#8211; i hvert fald i Vesten &#8211; deres dominerende rolle i forbindelse med lindring og helbredelse af sygdom til fordel for industrielt fremstillede l\u00e6gemidler med syntetiske aktive stoffer. Indenfor EU stilles samme kvalitetskrav til fremstilling og sikkerhed af plantebaserede l\u00e6gemidler som for konventionelle l\u00e6gemidler. Mange medicinalplanter s\u00e6lges derfor i Danmark under betegnelsen \u2019<em>kosttilskud\u2019<\/em>, da de dermed ikke er underlagt samme krav til videnskabelig dokumentation for deres effekt og sikkerhed! Man kan dog ogs\u00e5 finde mange hjemmesider med gode r\u00e5d og oplysninger, f.eks. Tabita Wulffs &#8216;Tjek de virksomme stoffer i din naturmedicin&#8217; (<a href=\"http:\/\/www.tabitawulff.dk\/tabitawulff.html\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">\u00e5bnes i ny fane<\/a>).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">World Health Organization (WHO) ansl\u00e5r at 80 procent af befolkningen i nogle asiatiske og afrikanske lande i \u00f8jeblikket bruger urtemedicin i deres prim\u00e6re sundhedspleje, fordi farmaceutisk fremstillede pr\u00e6parater er uoverkommeligt dyre for de fleste af verdens befolkning (hvoraf halvdelen levede for mindre end 2 $ US per dag i 2002). Barken af <em><a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Cinchona_officinalis\">Cinchona officinalis<\/a>,<\/em> som i \u00f8vrigt p\u00e5 grund af en fejlovers\u00e6ttelse fra latin kaldes <em>Kinatr\u00e6<\/em> selv om det kommer fra Sydamerika, indeholder s\u00e5ledes kinin, som i dag er en bredt ordineret behandling for malaria, is\u00e6r i lande der ikke har r\u00e5d til at k\u00f8be de dyrere malariamediciner produceret af medicinalindustrien. De spanske conquistadorer bragte barken fra Peru til Europa i midten af 16oo-tallet. Denne &#8216;perubark&#8217;, som den ogs\u00e5 kaldtes, havde Inkaerne i Peru hvor tr\u00e6et voksede i Andesbjergene i 1000-2500 meters h\u00f8jde, nemlig brugt i mange \u00e5r til at behandle diverse febertilstande. Dog ikke malaria som f\u00f8rst kom til Sydamerika med vestafrikanske slaver i 1500-1600 tallet. Omkring midten af 1600-tallet blev &#8216;kinabark&#8217; eksporteret til Europa som middel mod malaria, der den gang p\u00e5 ingen m\u00e5de bare var en tropisk sygdom. S\u00e5ledes blev Sydsj\u00e6land og Lolland-Falster h\u00e5rdt ramt af en malariaepidemi i 1831, hvor omkring hver tiende der blev ramt af sygdommen d\u00f8de.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Faktisk har mange af de l\u00e6gemidler der i \u00f8jeblikket er til r\u00e5dighed for l\u00e6ger en lang tradition for anvendelse som naturl\u00e6gemidler, herunder opium, aspirin (salicylsyre &#8211; l\u00e6s om <a href=\"#Pil\">pil<\/a> nedenfor), <a href=\"#Fingerb\u00f8l\">digitalis<\/a> (omtales nedenfor)&nbsp;og kinin. Blandt de 120 aktive forbindelser, der i \u00f8jeblikket er udvundet af h\u00f8jerest\u00e5ende planter og bliver almindeligt anvendt i moderne medicin i dag, viser 80% en positiv korrelation mellem deres moderne terapeutiske anvendelse og den traditionelle brug af de planter hvorfra de er afledt.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">If\u00f8lge WHO stammer ca. 25% af de moderne l\u00e6gemidler der anvendes i USA fra planter.&nbsp; Mindst 7.000 medicinske forbindelser i de moderne farmakop\u00e9er stammer fra planter. I en 2010-unders\u00f8gelse af de 1.000 mest almindelige plante-afledte forbindelser, var der kun offentliggjort kliniske unders\u00f8gelser for de 156. Og kun for 9 planter fandtes betydelige beviser for terapeutisk effekt. I 2015 offentliggjorde den australske regerings Department of Health resultaterne af en gennemgang af alternative behandlingsformer, der s\u00f8gte at afg\u00f8re om nogen var egnede til at blive d\u00e6kket af sygesikringen. Naturmedicin var en af de 17 behandlingsformer hvor der blev fundet dokumentation for en vis effektivitet. (Kilde til ovenst\u00e5ende: Wikipedia)<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Klaus Larsen skriver i sin bog &#8216;Den blege rytter&#8217; fra 2017 i afsnittet om <em>Urtemedicin og placebo (s. 101f)&nbsp;<\/em>f\u00f8lgende:<\/p>\n<p style=\"text-align: justify; padding-left: 40px;\">Et st\u00e6rkt supplement til urtemedicin, Fadervor, helgener og sm\u00e5kirurgiske indgreb har v\u00e6ret <em>placeboeffekten<\/em>. Den har i de fleste tilf\u00e6lde ogs\u00e5 v\u00e6ret det eneste virksomme middel, og den har v\u00e6ret en vigtig faktor i middelalderens st\u00e6rkt troende samfund.<br \/>\nPlacebovirkningen er ikke et nyt begreb. \u201dDer findes dem p\u00e5 hvem det blotte syn af medicin er virksomt,\u201d skrev den franske skribent Michel de Montaigne (1533-92).<br \/>\n\u201dPlaceboeffekten\u201d er opkaldt efter middelalderens professionelle gr\u00e6dekoner, som blev hyret til at messe b\u00f8nner ved begravelser. De begyndte med \u201dJeg vil behage Herren i de levendes land\u201d fra Davids salmer messet p\u00e5 latin: <em>Placebo Domino in regione vivorum.<\/em><br \/>\nN\u00e5r placebo virker, er det fordi patienten tror p\u00e5 at behandlingen virker. Troen p\u00e5 at l\u00e6gen nok vidste besked, var alts\u00e5 l\u00e6gens st\u00e6rkeste kort. \u2026 Placeboeffekten fremkalder alts\u00e5 en positiv eller helbredende virkning, selv af en virkningsl\u00f8s behandling \u2013 og den kan forst\u00e6rke virkningen af et effektivt l\u00e6gemiddel.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En sjov detalje, n\u00e5r man i norden taler om l\u00e6geurter, drejer sig om pigenavnet <em><strong>Bodil<\/strong><\/em>. Det stammer nemlig fra det oldnorske <em>&#8220;B\u00f3thildr&#8221;<\/em>, som kan deles op i <em>&#8220;b\u00f3t&#8221;<\/em>&nbsp; (<em>&#8220;l\u00e6geurt&#8221;<\/em>\/<em>&#8220;modgift&#8221;<\/em>) og <em>&#8220;hildr&#8221;<\/em> (<em>&#8220;kamp&#8221;<\/em>). En variant af navnet er <em>Boel<\/em>. De to navne b\u00e6res af i alt n\u00e6sten 15.000 danskere if\u00f8lge Danmarks Statistik. Af Bodil er afledt navnet <em>Bolette<\/em>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En anden interessant ting er navngivningen af planterne og deres funktion. <em>Signaturl\u00e6ren<\/em> er en forestilling, der bygger p\u00e5 den tankegang at Gud har sat sit m\u00e6rke &#8211; sin signatur &#8211; p\u00e5 alle planter, for at fort\u00e6lle os mennesker hvordan den enkelte plante kunne bruges som medicin. Planter med hjerteformede blade var naturligvis gode mod hjertesygdomme, planter med hul rod mod problemer med livmoderen osv. S\u00e5ledes b\u00e6rer mange blomster i dag navne, der tager udgangspunkt i denne tankegang. L\u00e6s mere p\u00e5 &#8220;Middelalderhavens&#8221; side om&nbsp;<a href=\"http:\/\/www.middelalderhaven.dk\/?page_id=491\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">signaturplanter<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Nedenfor er samlet oplysninger om et udvalg af planter, hvoraf de fleste kan findes p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n. Der er som n\u00e6vnt ogs\u00e5 medtaget en r\u00e6kke mere eller mindre n\u00f8rdede links til Wikipedia &#8211; s\u00e5 vidt muligt den danske. (Husk at n\u00e5r du f\u00e5r lyst til at f\u00f8lge et link, s\u00e5 kan du altid <em>komme tilbage <\/em>ved at bruge<em> venstrepilen&nbsp;<\/em>p\u00e5 din browser&nbsp;eller kombinationen<em> Alt+VenstrePil)<\/em>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">N\u00e5r der i \u00f8vrigt enkelte steder henvises til <em>Johanne Olsen 1906<\/em>, stammer udtalelserne fra en gammel Mandemarke-beboer, hvis erindringer du kan l\u00e6se&nbsp;p\u00e5 denne hjemmeside: <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=135\">Johanne Olsens livserindringer<\/a>. I 1906 har hun v\u00e6ret omkring 30 \u00e5r gammel og var sikkert allerede da en erfaren \u2019klog kone\u2019. Som l\u00e6gen Thomas Bartholin udtrykte det 250 \u00e5r tidligere:<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span style=\"font-style: italic;\">Ikke sj\u00e6ldent kan man i et fortvivlet tilf\u00e6lde savne et eller andet fornemt middel. <\/span><span style=\"font-style: italic;\">Ja, man skal end ikke undse sig for at udfritte gamle k\u00e6llinger<\/span><span style=\"font-style: italic;\"> og <\/span><span style=\"font-style: italic;\">barberer om deres husr\u00e5d, n\u00e5r blot de er probate og ofte er blevet anvendt med held<\/span><span style=\"font-style: italic;\">.<\/span><\/p>\n<\/blockquote>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p><strong><a id=\"Arnica\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Arnica<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5866 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Arnica.jpg\" alt=\"Arnica\" width=\"150\" height=\"112\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Arnica eller Arnika (<em>Arnica montana) <\/em>kaldes ogs\u00e5 guldblomme og volverlej. Det er en fler\u00e5rig urt med gul-orange blomster og kr\u00e6ver en sur, veldr\u00e6net og n\u00e6ringsfattig jord og fuld sol.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den h\u00f8rer til <em>kurvblomstfamilien<\/em>, der omfatter over 1600 sl\u00e6gter og over 23.000 arter. Andre planter i denne familie som er ogs\u00e5 er n\u00e6rmere omtalt p\u00e5 denne side er: <a href=\"#Burre\">Burre<\/a>, <a href=\"#Cikorie\">cikorie<\/a>, <a href=\"#F\u00f8lfod\">f\u00f8lfod<\/a>, <a href=\"#Gyldenris\">gyldenris<\/a>, <a href=\"#Hestehov\">hestehov<\/a>, <a href=\"#Kattefod\">kattefod<\/a>, <a href=\"#Morgenfrue\">morgenfrue<\/a>, <a href=\"#Rejnfan\">rejnfan<\/a> og <a href=\"#R\u00f8llike\">r\u00f8llike<\/a>. Blandt&nbsp;kendte planter fra Mandemarkes opland kan ogs\u00e5 n\u00e6vnes: Brandb\u00e6ger, Bynke, Haremad, Kamille, Knopurt, Kortstr\u00e5le, Margerit, M\u00e6lkeb\u00f8tte, Svinem\u00e6lk, Tusindfryd og \u00c6selfoder.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medicinsk er Arnicaens blomster og rodstok mest brugt som salve, olieudtr\u00e6k og st\u00e6rkt fortyndet tinktur udvortes. Den bruges ved forstuvninger, slag, gigt og muskelsmerter, da den \u00f8ger blodtilf\u00f8rslen. Bruges kun p\u00e5 intakt hud. Nogle mennesker kan f\u00e5 udsl\u00e6t ved vedvarende brug udvortes. Indvortes stimulerer den kredsl\u00f8bet, og anvendes ved svag hjertefunktion og indre bl\u00f8dninger. Levnedsmiddelstyrelsen har dog forbudt indvortes brug! Den er ogs\u00e5 bet\u00e6ndelsesh\u00e6mmende og stimulerer immunforsvaret. Desuden mod salmonella. Hom\u00f8opatisk bruges den ved chok, epilepsi og s\u00f8syge, plus de ovenn\u00e6vnte ting.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Johanne Olsen 1906: <em>Arnica sat p\u00e5 br\u00e6ndevin er godt mod kv\u00e6stelser, gigt, kl\u00f8e og h\u00e5raffald.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Simon Pauli 1648: <em>B\u00f8nderne her i disse lande \u2026 mener den skal v\u00e6re god imod alt ondt eller bedre end guld.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En gammel tekst fra 1795: <em>Blomsterne lagt p\u00e5 smertende tand f\u00e5r de gnavende \u2019orm\u2019 til at falde ud.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Men ogs\u00e5 husdyrene gav man guldblomme. I 1802 anbefales den <em>mod hestens krydslamhed, engbrystighed, kuller samt forfangenhed efter fork\u00f8lelse<\/em>!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Goethe<\/em> (1749-1832) anvendte den mod angina pectoris og h\u00e6vdede at den reddede hans liv. Andre mener den slog ham ihjel til sidst! Planten er temmelig giftig, og er som sagt ogs\u00e5 forbudt at s\u00e6lge til indvortes brug i Danmark. <em>Angina pectoris<\/em> eller hjertekrampe udl\u00f8ses oftest af fysisk anstrengelse eller af psykisk stress, ved kuldep\u00e5virkning eller store m\u00e5ltider. Hjertekrampe for\u00e5rsages oftest af \u00e5reforsn\u00e6vring, som er en typisk livsstilssygdom der tiltager med stigende alder. Man kender talrige risikofaktorer som er medvirkende hertil, bl.a. tobaksrygning, overv\u00e6gt, forh\u00f8jet blodtryk, forh\u00f8jet kolesterolindhold i blodet, sukkersyge og for lidt motion. S\u00e5 man kan t\u00e6nke over, om Arnica reddede Goethes liv eller slog ham ihjel &#8211; han blev jo trods alt 83 \u00e5r!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Friske eller t\u00f8rrede blomsterhoveder har v\u00e6ret brugt til medicinske form\u00e5l siden 1500-tallet og Arnica er stadig popul\u00e6r i dag i hom\u00f8opatiske sammenh\u00e6nge. <em><a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hildegard_af_Bingen\">Hildegaard af Bingen<\/a><\/em>, en nonne kendt for hendes ivrige observation af naturen og fysiologi, skrev allerede i 1100-tallet om de helbredende egenskaber af Arnica montana. Hun blev i \u00f8vrigt den 7 oktober 2012 \u2013 med sm\u00e5 900 \u00e5rs forsinkelse \u2013 af Pave <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Pope_Benedict_XVI\">Benedict XVI<\/a> udn\u00e6vnt til \u2018<a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Doctor_of_the_Church\">Doctor of the Church<\/a>\u2019 som den fjerde kvinde i den katolske kirkes historie (og det var f\u00f8rst i 1970 at en kvindelig helgen for f\u00f8rste gang blev kanoniseret som s\u00e5dan).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I nutidens samfund er den fortsatte anvendelse af l\u00e6geurter \u2013 eller \u2019hom\u00f8opatiske midler\u2019&nbsp; som man kalder dem i dag \u2013 omdiskuteret, og det hom\u00f8opatiske middel der hyppigst har v\u00e6ret unders\u00f8gt i placebo-kontrollerede kliniske fors\u00f8g er netop Arnica montana. (<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Placeboeffekt\">L\u00e6s mere om \u2019placebo-effekt\u2019<\/a>). Desv\u00e6rre har effekten af hom\u00f8opatisk Arnica ikke kunnet underbygges klinisk. I den engelske Wikipedia st\u00e5r der s\u00e5ledes: <em>A systematic review of clinical trials showed that homeopathic Arnica was no more effective than a <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Placebo\">placebo<\/a><\/em>, cf. E. Ernst; M. H. Pittler (November 1998): &#8220;Efficacy of Homeopathic Arnica: A Systematic Review of Placebo-Controlled Clinical Trials&#8221;.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">S\u00e5 m\u00e5 man nok bare tr\u00f8ste sig med, at planten ogs\u00e5 har v\u00e6ret kendt under navne som tobaksurt, vild tobak og tobaksrose, fordi de t\u00f8rrede blomster kunne anvendes som tobakserstatning. Den er ogs\u00e5 blevet kaldt snustobaksblomst, fordi de knuste blomster stukket i n\u00e6sen fremkalder nysen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I Middelalderhaven i Stege, der i 2015 er blevet p\u00e5begyndt i den tidligere pr\u00e6steg\u00e5rdshave ved Stege Kirke, kan man se Arnica \u2013 foruden en omfattende samling af l\u00e6geplanter, herunder de fleste af de p\u00e5 denne side omtalte planter. (Se n\u00e6rmere om <a href=\"http:\/\/www.middelalderhaven.dk\/?page_id=86\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Middelalderhavens temabede<\/a> p\u00e5 foreningens hjemmeside).<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Baldrian\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Baldrian<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5868 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Baldrian-blomst.jpg\" alt=\"Baldrian blomst\" width=\"228\" height=\"203\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Baldrian-blomst.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Baldrian-blomst-300x267.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 228px) 100vw, 228px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5867 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Baldrian-blade.jpg\" alt=\"Baldrian blade\" width=\"270\" height=\"202\"><\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: right;\">.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\">.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\">.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\">.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\">.<\/p>\n<p style=\"text-align: left;\"><em>Blomst og blade af l\u00e6gebaldrian<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der findes i alt ca. 20 arter af baldrian, heraf vokser de 5 i Danmark.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">L\u00e6ge-Baldrian (<em>Valeriana officinalis)<\/em> indeholder is\u00e6r i jordst\u00e6nglen flere aktive stoffer, bl.a. en \u00e6terisk olie der sammen med <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Valerenic_acid\">valerensyre<\/a> og isovaleriansyre fremkalder den meget gennemtr\u00e6ngende lugt som er typisk for baldrian. Desuden indeholder planten valepotriat og flere <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Alkaloid\">alkaloider.<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Roden er anf\u00f8rt i farmakopeen 1772, det vil sige i oversigten over de midler som et apotek rummede \u2013 derfor betegnelsen \u2019<a href=\"#Officinalis\">officinalis<\/a>\u2019.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Baldrianrod<em>&nbsp;styrker senerne, er sveddrivende, fordeler svulster, l\u00e6gges knust p\u00e5 s\u00e5r og t\u00f8rret i pose mod svage \u00f8jne. Roden har krampestillende, nevestyrkende, sved- og urindrivende, opl\u00f8sende egenskaber, modvirker hysteri og forr\u00e5dnelse, anvendes mod indvoldsorm og for tilstoppede kirtler.&nbsp;<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kilde til denne og andre oplysninger her p\u00e5 siden er Dansk Etnobotanik af V.J.Br\u00f8ndegaard. Han var i \u00f8vrigt&nbsp;f\u00f8dt p\u00e5 M\u00f8n i 1919 og endte med i en h\u00f8j alder, hvor han&nbsp;boede p\u00e5 Lolland,&nbsp;at overdrage hele sin omfattende bogsamling og rettighederne til hans b\u00f8ger til &#8216;Det svenske Kungliga Skogs- och Lantbruksakademis bibliotek&#8217; i 2003. De er&nbsp;siden begyndt at l\u00e6gge hans b\u00f8ger p\u00e5&nbsp;nettet &#8211; bl.a.&nbsp;ved at l\u00e6gge hans omtaler om de enkelte planter i hans 4-bindsv\u00e6rk <em>Folk og flora<\/em> p\u00e5 nettet som pdf-filer.&nbsp;Baldrian er s\u00e5ledes &#8211; ligesom andre af planterne p\u00e5 denne hjemmeside &#8211;&nbsp;omtalt i <a href=\"http:\/\/www.ksla.se\/anh\/amnessokning\/etnobiologi\/folk-og-flora\/folk-og-flora-4\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">bind 4<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Roden af baldrian&nbsp;indgik ogs\u00e5 i en beskyttende pest-akvavit omkring 1700!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">If\u00f8lge Johanne Olsen 1906 skulle baldrian skulle v\u00e6re godt mod nerv\u00f8sitet. Men den har ogs\u00e5 v\u00e6ret anvendt mod s\u00f8vnl\u00f8shed, hovedpine, smertefuld menstruation m.m.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I en gammel kilde kan man ogs\u00e5 finde f\u00f8lgende: <em>Mand og kone at forene, som altid kives og tr\u00e6ttes, giv dem begge at drikke af et krus \u2026 Valeriana, s\u00e5 bliver de straks gode venner.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I Agatha Christies &#8216;Mordet p\u00e5 orientekspressen&#8217; fik den myrdede f\u00f8r sengetid sine vanlige &#8220;drops of valerian&#8221; i et glas vand som almindeligt beroligende middel &#8211; desv\u00e6rre denne aften suppleret med et lidt mere effektivt hvidt pulver!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Men baldrian har v\u00e6ret kendt af de gamle gr\u00e6kere og romere. <span title=\"Hippocrates described its properties, and Galen later prescribed it as a remedy for insomnia.\">Hippocrates beskrev dens egenskaber, og Galen foreskrev den senere som et middel til s\u00f8vnl\u00f8shed. <\/span><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span title=\"In medieval Sweden, it was sometimes placed in the wedding clothes of the groom to ward off the &quot;envy&quot; of the elves.[2]\">I middelalderens Sverige blev den sommetider anbragt i brudgommens bryllupst\u00f8j for at afv\u00e6rge elvenes &#8220;misundelse&#8221;. I en gammel engelsk urtebog af <\/span><span title=\"John Gerard's Herball states that his contemporaries found Valerian &quot;excellent for those burdened and for such as be troubled with croup and other like convulsions, and also for those that are bruised with falls.&quot;\">John Gerard st\u00e5r, at hans samtidige fandt baldrian &#8220;fremragende for de belastede&#8221; (&#8216;excellent for those burdened&#8217;),&nbsp;og&nbsp;<\/span>[4&#8243;&gt; at den t\u00f8rrede rod blev v\u00e6rdsat som en medicin af de fattige i det nordlige \u200b\u200bEngland og i Skotlands sydlige del, idet &#8220;ingen bouillon eller k\u00f8dret er noget v\u00e6rd, hvis der ikke er baldrian i&#8221;.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Betonie\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Betonie <\/strong><em>(L\u00e6ge-betonie eller L\u00e6ge-Galtetand)<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5869 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Betonie.jpg\" alt=\"Betonie\" width=\"225\" height=\"225\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Betonie.jpg 225w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Betonie-150x150.jpg 150w\" sizes=\"(max-width: 225px) 100vw, 225px\" \/>L\u00e6ge-Betonie (<em>Stachys officinalis)<\/em> eller L\u00e6ge-Galtetand er en fler\u00e5rig urt med en opret eller opstigende v\u00e6kst. I Danmark er den blevet meget sj\u00e6lden og findes nu kun vildtvoksende p\u00e5 Lolland, hvor den er <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/R%C3%B8dliste\">r\u00f8dlistet<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten indeholder garvestoffer f\u00f8rst og fremmest stachydrin. Desuden indeholder den <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/%C3%86terisk_olie\">\u00e6teriske olier<\/a> som betonicin, turicin, cholin og flere <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Alkaloid\">alkaloider<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den har v\u00e6ret meget brugt som en n\u00e6sten universelt virkende l\u00e6geplante. Bl.a. bl\u00e6resten, vattersot og blodspytning, alle mulige \u00f8jenlidelser, smertende \u00f8re, hoste, h\u00e6shed, forstoppelse, alle mulige mavelidelser, s\u00e5r, lever- og miltlidelser, malaria (i afkog sammen med <a href=\"#Vejbred\">vejbred<\/a>), gulsot.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hildegard_af_Bingen\">Hildegard af Bingen<\/a> omtaler i 1100-tallet denne plante som virksom mod s\u00f8vnbesv\u00e6r og menstruationssmerter.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I gamle Harpestr\u00e6ng-afskrifter omkring 1300 anf\u00f8res det, at med betonie p\u00e5 sig kan man ikke skades af nogen sygdom!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Omkring 1500 siges: Drikkes i maj knust betonie og rude i vin, er man sikret et godt helbred. Rude er en gammel klosterplante. I middelalderen dyrkedes Rude almindeligt som krydder- og l\u00e6geplante. Bl.a. brugtes den som beskyttelse mod pest og fungerede som universalmiddel mod maveonde og krampe. Den blev ogs\u00e5 brugt til at give klare \u00f8jne og at sk\u00e6rpe synet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Simon Paulli 1648 siger om l\u00e6ge-betonie at den <em>\u201der i al sandhed en meget brugelig \u2026 l\u00e6gedom\u201d,<\/em> og henviser til en romersk l\u00e6ge som h\u00e6vdede at planten hj\u00e6lper mod 47 sygdomme. Ikke underligt at bladene af betonie er anf\u00f8rt i farmakopeen 1772.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det er ogs\u00e5 sagt, at betonievand g\u00f8r beruset mand \u00e6dru, men m\u00e5 ikke bruges oftere end to gange \u00e5rligt!<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Burre\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Burre<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5870 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Burre.jpg\" alt=\"Burre\" width=\"280\" height=\"195\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Burre.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Burre-300x209.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 280px) 100vw, 280px\" \/>Mange kalder denne plante for \u2019borre\u2019, men planten er ikke opkaldt efter byen Borre, som ligger ikke langt fra Mandemarke. (Alle veje i Mandemarke har postnummer &#8216;4791 Borre&#8217;).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De fleste b\u00f8rn og unge burde i \u00f8vrigt f\u00f8le sig meget fortrolige med planten, idet den har inspireret til opfindelsen af burrelukke, ogs\u00e5 kaldet <em>velcro,<\/em> som bruges til at lukke sko og meget andet. Det var oprindeligt den amerikanske rumforskning der s\u00f8gte en l\u00f8sning p\u00e5, hvordan man i rumskibenes v\u00e6gtl\u00f8se tilstand kunne forhindre genstande i at sv\u00e6ve forstyrrende rundt i rumkabinen, og derved &#8211; inspireret af burren &#8211; udformede den kombination af l\u00f8kker og de sm\u00e5 kroge, som g\u00f8r det let at s\u00e6tte noget fast og til at skille det ad igen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Burre er almindeligt forekommende b\u00e5de i Klinteskoven, ved foden af Kongsbjerg og langs vejkanterne &#8211; hvis Vordingborg kommune ikke utidigt tryner dem med deres \u2019kantklippere\u2019! Man finder begge de to arter af burre:<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><em><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5937 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Burre-filtret.jpg\" alt=\"Burre filtret\" width=\"283\" height=\"190\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Burre-filtret.jpg 450w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Burre-filtret-300x200.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 283px) 100vw, 283px\" \/>Filtet Burre<\/em><\/strong> (<em>Arctium tomentosum,&nbsp;<\/em>se foto til venstre) der gror ved veje og bebyggelser, og <strong><em>Skov-Burre<\/em><\/strong> (<em>Arctium nemorosum<\/em>, se foto ovenfor) der er temmelig almindelig p\u00e5 frodig og fugtig bund i skove. Kurvens sv\u00f8bblade er mere eller mindre hvidfiltede. B\u00e5de de indre og ydre sv\u00f8bblade har en indadb\u00f8jet, krogformet spids, hvilket skiller den fra Filtet Burre, hvor de indre sv\u00f8bblade har ret spids. Blomsterne har r\u00f8d krone og bl\u00e5 st\u00f8vknapper.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Men der er \u00e5benbart ogs\u00e5 en tredje slags burre, som hedder&nbsp;<em><strong>Glat Burre&nbsp;<\/strong>(Arctium lappa<\/em>), hvis kurv-sv\u00f8b-blade er glatte og hagekrummede i spidsen. Planten er i \u00f8vrigt&nbsp;mere eller mindre filtet-h\u00e5ret. Roden af glat burre spises som en gr\u00f8nsag i Japan og g\u00e5r under navnet Gobo. (Alt iflg. <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Glat_burre\">Wikipedia<\/a>, hvor det \u00f8verste foto er fra).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Af Burre lavedes i gamle dage te af r\u00f8dderne. Det var godt mod gigt og udsl\u00e6t. Blev det blandet med olie var det godt for h\u00e5ret (Johanne Olsen 1906).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medicinsk siges burre at v\u00e6re blodrensende, maveberoligende, afgiftende, og virksomt mod hudproblemer, gigt, bl\u00e6rebet\u00e6ndelse, nyresten, fork\u00f8lelse og influenza. If\u00f8lge Wikipedia kan de gr\u00f8nne, overjordiske dele af planten udl\u00f8se eksemlignende hudskader p\u00e5 grund af den fototoksiske virkning af de laktoner, der findes i saften (formentlig p\u00e5 samme m\u00e5de som det siges om saften fra Bj\u00f8rneklo).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">R\u00f8dderne af burre har ogs\u00e5 et h\u00f8jt indhold af polysaccaridet inulin, som det ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet med <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49#Cikorie\">cikorie<\/a> og <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49#Hvidl%C3%B8g\">hvidl\u00f8g<\/a>, der er omtalt nedenfor p\u00e5 denne side samt <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=18653#Jordskokker\">jordskokker<\/a>. <em>L\u00e6s mere om <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=18653\"><strong>Inulin<\/strong><\/a> i den selvst\u00e6ndige artikel her p\u00e5 hjemmesiden!<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Cikorie\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Cikorie<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5873 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Cikorie-2.jpg\" alt=\"Cikorie 2\" width=\"263\" height=\"197\"><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/cikorie-1-1.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone wp-image-5872 \" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/cikorie-1-1-300x169.jpg\" alt=\"cikorie 1\" width=\"347\" height=\"195\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/cikorie-1-1-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/cikorie-1-1-768x432.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/cikorie-1-1.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 347px) 100vw, 347px\" \/><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Cikorie (<em>Cichorium intybus<\/em>) er knyttet til lys\u00e5bne voksesteder p\u00e5 t\u00f8rre, kalkrige jorde. Derfor findes den ofte langs vejkanter og p\u00e5 skr\u00e5ninger og overdrev. De himmelbl\u00e5 blomster ses ogs\u00e5 p\u00e5 M\u00f8n i juli, is\u00e6r p\u00e5 alle vejkanterne der ikke er blevet &#8216;skamklippet&#8217;.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den bitre smag i bladene skyldes <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Cikorie_(plante)\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">if\u00f8lge Wikipedia<\/a> i f\u00f8rste r\u00e6kke esquiterpenerne lactucin og lactucopicrin. Desuden indeholder planten aesculetin, aesculin, cichoriin, umbelliferon, scopoletin og 6,7-dihydroxy<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kumarin\">kumarin<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten oplagrer stoffet inulin som reserven\u00e6ring i roden, og indholdet af inulin er meget h\u00f8jt i r\u00f8dderne af cikorie: 13-20%. Inulin er opbygget af <a title=\"Fruktose\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fruktose\">fruktose<\/a>&nbsp;i en lang k\u00e6de og er et&nbsp;<a title=\"Polysakkarid\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Polysakkarid\">polysakkarid<\/a>. Inulin nedbrydes ikke af den menneskelige organismes <a title=\"Enzym\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Enzym\">ford\u00f8jelses-enzymer<\/a>. Det nedbrydes f\u00f8rst af den&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Bakterie\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Bakterie\">mikrobiologiske flora<\/a>&nbsp;i <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Tyktarm\">tyktarmen<\/a>. Inulin betegnes derfor som et&nbsp;<a title=\"Pr\u00e6biotika\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Pr%C3%A6biotika\">et pr\u00e6biotisk stof<\/a> (engelsk: prebiotic) og anses for at v\u00e6re sundheds-fremmende komponenter i kosten.&nbsp; (Kilde og links: Wikipedia).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Et&nbsp;<b>pr\u00e6biotikum<\/b> er alts\u00e5 en f\u00f8devarekomponent, der ikke kan ford\u00f8jes af menneskers eller dyrs ford\u00f8jelsesenzymer, men som stimulerer v\u00e6ksten af gavnlige bakterier i ford\u00f8jelsessystemet, for p\u00e5 den m\u00e5de at gavne v\u00e6rtens almene sundhedstilstand. Pr\u00e6biotika er en mellemting mellem almindelige f\u00f8devarer og medicin. (Fr\u00f8skallerne af loppefr\u00f8 indeholder ogs\u00e5 polysakkarider og betragtes derfor som pr\u00e6biotika &#8211; l\u00e6s artiklen om <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49#Loppefr%C3%B8\">loppefr\u00f8<\/a> l\u00e6ngere nede). De sundhedsfremmende egenskaber viser sig ved at pr\u00e6biotika overlever v\u00e6rtens ford\u00f8jelse og absorption, s\u00e5dan at stoffet stadig er til stede i den nederste del af tyndtarmen og i tyktarmen, hvor bakterierne er.&nbsp;Pr\u00e6biotika menes at have en effekt p\u00e5 mange lidelser, heriblandt mange af de vestlige&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Livsstilssygdomme\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Livsstilssygdomme\">livsstilssygdomme<\/a>&nbsp;som diabetes, hjerte-\/karsygdomme og forstyrrelser af mavetarmkanalen.&nbsp;<sup id=\"cite_ref-2\" class=\"reference\"><\/sup>De fleste pr\u00e6biotika er det, der til daglig kaldes kostfibre.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Du kan l\u00e6se en uddybende, meget udf\u00f8rlig artikel <strong><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=18653\"><em>Om inulin<\/em><\/a><\/strong> her p\u00e5 hjemmesiden (under fanebladet Studerekammer).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Andre planter der ogs\u00e5 har et h\u00f8jt indhold af inulin er asparges, bananer, burre, m\u00e6lkeb\u00f8tterod, hvidl\u00f8g, <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=18653#Jordskokker\">jordskokker<\/a>, artiskokker, porrer og l\u00f8g.&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Arlas morgenmadsprodukt &#8216;<strong><a href=\"https:\/\/www.arla.dk\/produkter\/arla-cultura\/\">Cultura<\/a><\/strong>&#8216; Naturel<\/em> indholdt tidligere foruden kultur af forskellige m\u00e6lkesyrebakterier 4% kostfibre i form af <em>cikorieinulin.&nbsp;<\/em>P\u00e5 Arlas kartoner kunne man l\u00e6se f\u00f8lgende: Cultura\u00ae holder maven i balance, fordi cikorieinulin bidrager til normal tarmfunktion via hyppigere aff\u00f8ring.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I september 2021 er Arla dog g\u00e5et over til at n\u00f8jes med at tils\u00e6tte majsfibre i stedet for inulin. N\u00e5r de brugte inulin fra cikorie, er det sikkert fordi r\u00f8dderne af cikorie er en af de mange inulinholdige planter, som har et meget h\u00f8jt indehold af inulin og er nem at dyrke. Men der var formentlig ogs\u00e5 en anden begrundelse. Inulin skulle kunne ekstraheres fra cikorier\u00f8dder af lunkent vand, mens udvindelsen af s\u00e5kaldt &#8220;opl\u00f8selig majsfiber&#8221; kr\u00e6ver kemisk behandling og derfor ikke er en &#8216;naturlig&#8217; fiber udvundet af majs. Den naturlige produktionsproces af inulinen ved at udtr\u00e6kke den med varmt vand, adskiller den s\u00e5ledes fra andre fibre, som er vanskelige at ford\u00f8je gennem kemisk og enzymatisk modifikation.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Fremover m\u00e5 man alts\u00e5 selv aktivt skaffe sig inulin fra andre kilder, hvis man vil opn\u00e5 de \u00f8nskede virkninger. Og s\u00e5 kan man i \u00f8vrigt altid supplere med lidt <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49#Loppefr%C3%B8\">loppefr\u00f8skaller<\/a>, der som omtalt nedenfor ogs\u00e5 indholder polysakkarider, og s\u00e5 eventuelt n\u00f8jes med en mindre portion!&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Arla oplyste at den cikorie de brugte i Cultura\u00aeprodukterne prim\u00e6rt dyrkedes i Belgien. Som det fremg\u00e5r af oplysningerne nedenfor om brugen af cikorier\u00f8dder til at lave kaffetils\u00e6tning har Danmark ellers haft en betydelig produktion.<\/p>\n<p><img class=\"alignright\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/d\/db\/Witlof_en_wortel.jpg\/280px-Witlof_en_wortel.jpg\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Man tror det m\u00e5ske ikke, men Cikorie dyrkes ogs\u00e5 i gartnerier. Skud af en s\u00e6rlig type Cikorie (cichorium endivia), der er drevet i m\u00f8rke, s\u00e6lges is\u00e6r sidst p\u00e5 \u00e5ret under navnet &#8220;julesalat&#8221;, men kan vist efterh\u00e5nden f\u00e5s hele \u00e5ret ligesom jordb\u00e6r og s\u00e5 meget andet!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Julesalat er de hvide, kompakte skud af planten, og fremstilles ved at man s\u00e6tter r\u00f8dderne i fugtigt sand ved 10-15\u00ba og <em>holder dem i absolut m\u00f8rke. <\/em>Efter et par uger har r\u00f8dderne dannet de blege, faste skud, som kan afsk\u00e6res og bruges direkte eller tilberedt. Det er et afg\u00f8rende kvalitetskrav, at skuddene ikke p\u00e5 noget tidspunkt f\u00e5r lys. Lyset f\u00e5r nemlig skuddene til at danne gr\u00f8nkorn (gr\u00f8nne spidser) og de meget bitre stoffer, som salaten er berygtet for. Julesalat af 1. kvalitet er ikke gr\u00f8n i spidsen og smager ikke bittert.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Tidligere har de t\u00f8rrede og ristede r\u00f8dder af den almindelige cikorie v\u00e6ret brugt til <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kaffeerstatning\">kaffeerstatning<\/a>. Den tykke p\u00e6lerod af cikorie blev tilbage i 1790 brugt som kaffesurrogat eller -tils\u00e6tning i et s\u00e5dant omfang at importen af kaffe fra de danske kolonier var truet, hvorfor der blev udstedt et kongeligt forbud mod at indf\u00f8re ristet cikorierod til K\u00f8benhavn. I 1798 skrives om de t\u00f8rrede og ristede r\u00f8dder af cikorie: <em>Blander man dem efter v\u00e6gten med halvdelen af kaffe, s\u00e5 kan endog en kaffekender, n\u00e5r han ellers ingen anledning har til mistanke, n\u00e6ppe p\u00e5 smagen m\u00e6rke deres n\u00e6rv\u00e6relse.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/11\/161014-249.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-6838 size-medium alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/11\/161014-249-300x169.jpg\" alt=\"161014-249\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/11\/161014-249-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/11\/161014-249-768x432.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/11\/161014-249.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Men i 1877 indf\u00f8rtes ca. 2.000 tons cikorier\u00f8dder i Danmark og under 2. verdenskrig blev der i 1942 ligefrem dyrket cikorie p\u00e5 et areal af i alt 13 kvadratkilometer \u2013 for at blive solgt under navnene &#8220;<em>Richs<\/em>&#8221; og &#8220;<em>Danmarks<\/em>&#8220;. Under en intens reklamedyst mellem de to producenter, blev sloganet \u201dDet er Richs der drik&#8217;s\u201d af konkurrenten kort tid efter besvaret med sloganet: \u201dMen det er Danmarks der dur\u201d!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Rent landbrugsm\u00e6ssigt er der mange paralleller mellem sukkerroer og cikorie, n\u00e5r det er roden det drejer sig om, for det er i vidt omfang de samme teknikker og redskaber der bruges for at fremavle og &#8216;h\u00f8ste&#8217; deres r\u00f8dder.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De t\u00f8rrede blade af cikorieplanten&nbsp;har \u2013 i \u00f8vrigt ligesom rabarberblade og mange andre blade \u2013 i tidernes l\u00f8b v\u00e6ret brugt som erstatning for tobak.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I 1400-1500 tallet blev skrevet, at planten var s\u00e5rl\u00e6gende, at den knuste rod kunne indtages for gulsot og med vin mod smerter i lysken, samt ikke mindst at \u201dde knuste blade lagt p\u00e5 kvindebryster f\u00e5r dem til at skrumpe ind\u201d.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Simon Paulli 1648 skrev, at planten \u201d\u00e5bner de indvolde som ford\u00f8jer maden, hvilket l\u00e6ger noksom kan bekr\u00e6fte af daglig erfaring.\u201d<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 Langeland sagdes helt op til 1900-tallet: Hvor der gror cikorie med hvide blomster, har en pige mistet sin m\u00f8dom.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">S\u00e5 det har v\u00e6ret en plante som i det hele taget har haft stor betydning.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">L\u00e6s ogs\u00e5 Br\u00f8ndegaards omfattende artikel om <a href=\"https:\/\/www.ksla.se\/wp-content\/uploads\/2013\/03\/Cikorie.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">cikorie<\/a>, hvorfra hans referat af Simon Pauli fra 1648 lyder s\u00e5ledes:<a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Cikorie-Simon-Pauli-1.png\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-18695 aligncenter\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Cikorie-Simon-Pauli-1-300x252.png\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"252\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Cikorie-Simon-Pauli-1-300x252.png 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Cikorie-Simon-Pauli-1-768x644.png 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Cikorie-Simon-Pauli-1.png 856w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Cikorieroden var <a href=\"#Officinalis\">officinel<\/a> fra 1772 til 1840, dvs. at alle apoteker skulle have den tykke rod&nbsp; i deres sortiment, og i mange egne af landet var det almindeligt at have 2-3 cikoriebede til eget brug op til 1870&#8217;erne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">M\u00e5ske vil Almindelig Cikorie vende tilbage som nytteplante, for nye forskningsresultater fra <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Det_Biovidenskabelige_Fakultet_for_F%C3%B8devarer,_Veterin%C3%A6rmedicin_og_Naturressourcer_(K%C3%B8benhavns_Universitet)\">Det Biovidenskabelige Fakultet<\/a> (LIFE) i 2005 har vist, at ornesmag og lugt i slagtede svin kunne forhindres med cikorier\u00f8dder i foderet lige f\u00f8r slagtningen. Samtidig kunne man p\u00e5vise en gavnlig effekt p\u00e5 grises almene sundhedstilstand. Grisedysenteri og forskellige indvoldsorm var ogs\u00e5 blandt de lidelser cikorie i gamle dage kunne im\u00f8deg\u00e5 (jfr.&nbsp;<a class=\"external text\" href=\"http:\/\/orgprints.org\/10015\/1\/10015.pdf\" rel=\"nofollow\">Anne Hjort Balling:&nbsp;<i>Influence of chicory roots \/Cichorium intybus L) on boar taint in entire male pigs and female pigs<\/i><\/a>).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Af sidstn\u00e6vnte artikel fremg\u00e5r i \u00f8vrigt at dyrkningen af cikorier\u00f8dderne har mange fordele. Som der st\u00e5r p\u00e5 engelsk:<br \/>\n\u2022 On the farm level the chicory can be handled with the same equipment as sugar beets \u2013&nbsp;hardly no or only minor need for new expertise or machines<br \/>\n\u2022&nbsp;On the factory level the chicory roots can be dried and&nbsp;manufactured with existing equipment \u2013&nbsp;no need for new&nbsp;investments<br \/>\n\u2022&nbsp;The product can be dried and used in feed mixtures allyear round<br \/>\n\u2022 High biomass yield by area (e.g. 60 ton per ha)<br \/>\n\u2022&nbsp;Can improve the soil quality and decrease the loss of N&nbsp;from soils by deep roots<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 nettet findes der ogs\u00e5 en mangfoldighed af artikler om betydningen af tarmens bakterieflora for dem der har lyst til at l\u00e6se mere, f.eks. f\u00f8lgende:<\/p>\n<ul>\n<li>P\u00e5 Videnskab.dk &#8220;<em><a href=\"https:\/\/videnskab.dk\/krop-sundhed\/den-fascinerende-forbindelse-mellem-tarmbakterier-og-hjernen\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Den fascinerende forbindelse mellem tarmbakterier og hjernen<\/a>&#8221;&nbsp;<\/em>fra august 2018.<\/li>\n<li style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 Videnskab.dk <em>&#8220;<a href=\"https:\/\/videnskab.dk\/krop-sundhed\/her-vil-tarmbakterier-revolutionere-behandling\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Her vil tarmbakterier revolutionere behandling<\/a>&#8221; <\/em>fra januar 2017. (Se ogs\u00e5 oversigt over alle <a href=\"https:\/\/videnskab.dk\/s?query=tarmbakterier\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">artikler om tarmbakterier p\u00e5 Videnskab.dk<\/a>).<\/li>\n<li style=\"text-align: justify;\">Selv Coops blad Samvirke havde juli 2019 en artikel: <em>&#8220;Det g\u00e6lder om at have gode venner i tarmen&#8221;,&nbsp;<\/em>hvor man omtalte de omkring 50 billioner bakterier, der kaster sig over den del af maden som ens eget ford\u00f8jelsesystem ikke selv oms\u00e6tter, og at man med sunde kostvaner kan g\u00f8re tarmbakterierne til sine bedste venner &#8211; drive de v\u00e6rste ballademagere p\u00e5 flugt og lokke de venligtsindede til, som det s\u00e5 smukt blev udtrykt.<\/li>\n<\/ul>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Citronmelisse\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Citronmelisse<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft wp-image-5874\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Citronmelisse.jpg\" alt=\"Citronmelisse\" width=\"262\" height=\"197\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Citronmelisse.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Citronmelisse-300x225.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 262px) 100vw, 262px\" \/>Citronmelisse (<em>Melissa officinalis<\/em>) er en 20-90 cm h\u00f8j buskagtig og let citronduftende urt med sm\u00e5 hvide blomster.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den dyrkes til brug i husholdningerne b\u00e5de som krydderurt og som en beroligende te. Desuden findes den forvildet n\u00e6r bebyggelse &#8211; eller sagt mere direkte: Den spreder sig meget villigt som ukrudt i haverne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I 1400-tallet anvendtes \u2019<em>hierthen fryd\u2019<\/em> bl.a. mod hjertesygdomme, idet den kunne <em>\u201dstyrke og fryde hjertet\u201d.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Navnet \u2019citronmelisse\u2019 kommer fra gr\u00e6sk <em>melissa <\/em>= bi og honning, idet blomsterne s\u00f8ges meget af bier. P\u00e5 M\u00f8n skulle den p\u00e5 grund af sin lugt ogs\u00e5 v\u00e6re kaldt \u2019kattepis\u2019!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Christiern Pedersen 1533: Spises i maden mod hjerteonde, der forhindrer s\u00f8vn. For mavelidelser indtages friske eller pulveriserede blade med mad og drikke, ogs\u00e5 for udeblevet menstruation. Bliver kvinde ikke gravid, skal hun bade sine k\u00f8nsdele med vandafkog. Indtages med vin som modgift efter hugormebid. (Bem\u00e6rk r\u00e6kkef\u00f8lgen af de behandlede problemer!)<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Henrik Smid 1546: <em>\u201dHjertensfryd er vel bekendt blandt kvindfolk, den varmer, t\u00f8rrer, fort\u00e6rer, l\u00e6ger og sammentr\u00e6kker.\u201d<\/em> Hjertensfryd og kamilleblomster i pose koges i vand eller vin og l\u00e6gges over urolig livmoder, det <em>\u201dstiller dens opst\u00f8delse og r\u00f8relse og den kommer ned igen til sit rette sted\u201d. <\/em>G\u00f8res h\u00e5ret v\u00e5dt med afkog af citronmelisse, bliver det ikke gr\u00e5t.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hjertensfryd-\u00f8l opmuntrer tungsindige, styrker hjertet og er meget sundt for kvinder, sagde man i 1632. Det g\u00e6lder m\u00e5ske stadig?<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Simon Paulli 1648: Planten ber\u00f8mmes af l\u00e6ger som medikament mod melankoli og andre hjertesygdomme. Det er l\u00e6gfolk bekendt, at dekokt af hjertensfryd driver menses, nogle l\u00e6gger de gr\u00f8nne blade i str\u00f8mperne eller blot i t\u00f8fler og sko. P\u00e5 apotekerne tilberedes is\u00e6r til dette brug et sukkerudtr\u00e6k af planten med destilleret vand. <em>\u201dSandelig m\u00e5 man h\u00f8jligt forundre sig over, s\u00e5 meget disse kvinder her i landene s\u00e5vel i landsbyerne som k\u00f8bst\u00e6derne holder af dette hjertensfrydvand\u201d<\/em>, som de bruger til l\u00e6gedom for alle sygdomme. Det er i hvert fald sandt, at hjertensfrydvand hj\u00e6lper mod smerter, der skyldes opsteget livmoder.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Barselskvinder kan drikke vinafkog af hulurt (=slangerod), hjertensfryd og myrra, <em>\u201ddet l\u00e6ger alt, hvad indvortes brudt er, det v\u00e6re sig lungens, leverens, sidernes, livmodernes pine etc., det uddriver al uhumskhed og den koleriske v\u00e6ske\u201d.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Urt og fr\u00f8 anf\u00f8res i farmakopeen 1772, bladene indtil 1933.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Maren Haaning i Vindbl\u00e6s gav mod alle skr\u00f8beligheder bl.a. et vinudtr\u00e6k af hjertensfryd, ensian, b\u00e6vergejl og safran, der 24 timer havde st\u00e5et nedgravet i en myretue.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span id=\"result_box\" lang=\"da\">Indholdet og den&nbsp;farmakologiske anvendelser af citronmelisse er fornylig blevet grundigt unders\u00f8gt, is\u00e6r med hensyn til dets traditionelle anvendelser.&nbsp;<\/span>(<span class=\"reference-text\"><cite class=\"citation journal\">Shakeri, Abolfazl; Sahebkar, Amirhossein; Javadi, Behjat (2016). &#8220;<i>Melissa officinalis<\/i> L. \u2013 A review of its traditional uses, phytochemistry and pharmacology&#8221;. <i>Journal of Ethnopharmacology<\/i>. <b>188<\/b>: 204\u2013228<\/cite><\/span>). Men der er&nbsp;kun&nbsp;foretaget meget f\u00e5 randomiserede, dobbeltblindede kliniske unders\u00f8gelser hos mennesker, s\u00e5&nbsp;der er ingen generelle konklusioner om sikkerheden eller virkning af citronmelisse og dens komponenter, og det er is\u00e6r ikke klart hvilke doser der er sikre og effektive.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Egetr\u00e6\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Egetr\u00e6<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5877 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Egetr\u00e6.jpg\" alt=\"Egetr\u00e6\" width=\"390\" height=\"293\">Der har v\u00e6ret eg i Danmark lige siden sidste <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Istid\">istid<\/a>. N\u00e5r der i dag er egeskove rundt omkring i Danmark, er det af hensyn til den store fl\u00e5de man ville lave for 200 \u00e5r siden. Egen er et meget h\u00e5rdf\u00f8rt tr\u00e6. Den kan t\u00e5le dyrebid, klipninger eller \u00e5ben bund, s\u00e5 der er store sandsynlighed for at der vil v\u00e6re mere eg end b\u00f8g i selvs\u00e5et skov. I egeskove er der mange lysplanter i skovbunden da egetr\u00e6et ikke har blade alle steder og der derfor slipper lys ned til skovbunden.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Stilk-Eg (<em>Quercus robur<\/em>) eller <strong><em>Almindelig Eg<\/em><\/strong> er et op til 30 meter h\u00f8jt tr\u00e6, der i Danmark er almindeligt i skove og krat og optr\u00e6der blandet med andre l\u00f8vtr\u00e6er p\u00e5 n\u00e6ringsrig og veldr\u00e6net, kalkrig bund. P\u00e5 Steng\u00e5rdsvej p\u00e5 vej mod Geocenteret st\u00e5r stadig resterne af en gammel eg som i 2016 ikke er formuldet helt endnu, som utvivlsomt er en <em>Quercus robur<\/em> ligesom Kongeegen i J\u00e6gerspris som med en ansl\u00e5et alder p\u00e5 1500 \u00e5r eller mere skulle v\u00e6re Nordeuropas \u00e6ldste egetr\u00e6.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5875 aligncenter\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Egetr\u00e6-2.jpg\" alt=\"Egetr\u00e6 2\" width=\"375\" height=\"249\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Egetr\u00e6-2.jpg 375w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Egetr\u00e6-2-300x199.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 375px) 100vw, 375px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5876 aligncenter\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Egetr\u00e6-3.jpg\" alt=\"Egetr\u00e6 3\" width=\"376\" height=\"250\">Egebark virker mod d\u00e5rlig s\u00e5rheling, bylder, eksem og fodsved. Anvendes som udvortes omslag efter behov. Desuden kan man drikke et udtr\u00e6k af 50-60 g bark i 1 liter vand. Koges op, tr\u00e6kker i 10 minutter og sis &#8211; og drikkes lunken. (Kilde: Helsenyt.com) Der findes mere end 500 arter egetr\u00e6, s\u00e5 det er ikke til at vide, hvilke der virker bedst. Men s\u00e5 m\u00e5 man jo bare pr\u00f8ve sig frem!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Afskallede agern skoldet i kogende vand og derefter ristet i sm\u00f8r og knust blev mange steder brugt som kaffeerstatning (se ogs\u00e5 under \u2019<a href=\"#Cikorie\">cikorie<\/a>\u2019), men i 1906 er det blevet sagt at det er <em>\u201det usundt surrogat for den rigtige kaffe\u201d.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Fingerb\u00f8l\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Fingerb\u00f8l <\/strong><em>(Digitalis)<\/em><strong>&nbsp;&nbsp;<\/strong><\/p>\n<div id=\"attachment_5878\" style=\"width: 310px\" class=\"wp-caption alignleft\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Fingerb\u00f8l-1.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-5878\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5878 size-medium\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Fingerb\u00f8l-1-300x168.jpg\" width=\"300\" height=\"168\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Fingerb\u00f8l-1-300x168.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Fingerb\u00f8l-1.jpg 673w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-5878\" class=\"wp-caption-text\">Fingerb\u00f8l set i lysning i Klinteskoven 2016 nord\u00f8st for Mandemarke (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Fingerb\u00f8l-2.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5879 size-medium alignright\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Fingerb\u00f8l-2-300x168.jpg\" alt=\"Fingerb\u00f8l 2\" width=\"300\" height=\"168\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Fingerb\u00f8l-2-300x168.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Fingerb\u00f8l-2.jpg 660w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><\/p>\n<div id=\"attachment_9174\" style=\"width: 778px\" class=\"wp-caption alignnone\"><a href=\"http:\/\/blomstermaleri.dk\/\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-9174\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-9174 size-full\" title=\"KLIK FOR AT SE BIRTHE JARLB\u00c6KS BLOMSTERMALERIER\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170225-Jarlb\u00e6k-57x.jpg\" alt=\"\" width=\"768\" height=\"432\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170225-Jarlb\u00e6k-57x.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170225-Jarlb\u00e6k-57x-300x169.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 768px) 100vw, 768px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-9174\" class=\"wp-caption-text\">Udsnit af maleri af digitalis af Birthe Jarlb\u00e6k<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Almindelig Fingerb\u00f8l (<em>Digitalis purpurea<\/em>) er en 40-130 cm h\u00f8j urt, der vokser i skov, p\u00e5 skr\u00e6nter og ved g\u00e6rder. Planten indeholder de giftige stoffer <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Digoxin\">digoxin<\/a> og <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Digitoxin\">digitoxin<\/a>, som begge er <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Glycoside\">glykosider<\/a>, der har indvirkning p\u00e5 hjertefunktionen og nervesystemet (kan v\u00e6re d\u00f8delig).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Tidligere brugtes udtr\u00e6k af digitalis \u2013 under kontrollerede forhold \u2013 som hjertemedicin. I dag produceres de relevante stoffer til hjertemedicinen syntetisk, som det ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet for den meste plantemedicin.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hele planten er giftig, inklusiv r\u00f8dder og fr\u00f8, omend bladene er mest giftige. Hvis man spiser bladene er der i yderste konsekvens risiko for d\u00f8dsfald. Tidlige symptomer ved indtagelse omfatter utilpashed, opkast, spisev\u00e6gring, diarr\u00e9, ondt i maven, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hallucination\">hallucinationer<\/a>, svingende bevidsthed og kraftig hovedpine. Alt efter hvor kraftig forgiftningen er, kan patienten senere opleve svingende og svag puls, nerveforstyrrelser, synsforstyrrelser (s\u00e6rligt med gule\/gr\u00f8nne sk\u00e6r om objekter, og bl\u00e5 haloer omkring lys), kramper og d\u00f8delige forstyrrelser af hjertet. (Wikipedia med link).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Fingerb<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5880 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Fingerb\u00f8l-3.jpg\" alt=\"Fingerb\u00f8l 3\" width=\"220\" height=\"159\">\u00f8l &#8211; et ord som formentlig er ved at miste sin betydning for yngre \u00e5rgange \u2013 er et meget betegnende navn, n\u00e5r man betragter den enkelte blomst. Af hensyn til de yngre \u00e5rgange kan det oplyses, at fingerb\u00f8l i gamle dage blev brugt til syning og brodering, n\u00e5r en syn\u00e5l skulle presses helt igennem et stykke stof. Jeres bedstem\u00f8dre kan meget vel have fingerb\u00f8l liggende i skufferne et sted! Det g\u00f8r nemlig nas p\u00e5 fingerspidsen, hvis man ikke har et fingerb\u00f8l af metal eller andet h\u00e5rdt materiale til at s\u00e6tte p\u00e5 spidsen af syfingeren, se foto til venstre.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"F\u00f8lfod\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>F\u00f8lfod<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5881 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/F\u00f8lfod.jpg\" alt=\"F\u00f8lfod\" width=\"284\" height=\"215\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/F\u00f8lfod.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/F\u00f8lfod-300x227.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 284px) 100vw, 284px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">F\u00f8lfod med det smukke latinske navn <em>Tussilago farfara<\/em> blomstrer om for\u00e5ret inden bladene kommer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den er almindelig p\u00e5 lerede og fugtige marker og kan ses fra stranden ved klinten hvor der er lerskred, s\u00e5 det kan ikke undre at den har det s\u00e6rligt godt i kalkholdig jord, hvorfor den f\u00f8rst blev et problem som ukrudt i markerne, da man omkring 1850 begyndte at mergle markerne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Indtil hormonmidlernes fremkomst var denne plante med sine lange underjordiske udl\u00f8bere et frygtet og besv\u00e6rligt ukrudt i vinters\u00e6dmarker \u2013 <em>\u201dprokuratorer og f\u00f8lfod er bondens v\u00e6rste plager\u201d <\/em>(1870). Andre har udtrykt det p\u00e5 denne m\u00e5de: Intet formerer sig s\u00e5 st\u00e6rkt som grundtvigianere, rotter og f\u00f8lf\u00f8dder.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">F\u00f8lfod-hovblade brugtes mod hoste og h\u00e6shed, fortalte Johanne Olsen 1906. F\u00f8lfod har ikke noget at g\u00f8re med hestehov, selv om man efter navnene skulle tro at de var i familie \u2013 ud fra argumentet: ingen hestehov uden en foreg\u00e5ende f\u00f8lfod! Siden Johanne Olsen taler om \u2019hovblade\u2019, t\u00e6nker hun m\u00e5ske i virkeligheden p\u00e5 planten \u2019<a href=\"#Hestehov\">r\u00f8d hestehov<\/a>\u2019 som omtales senere, eller m\u00e5ske en kombination af f\u00f8lfod og r\u00f8d hestehovs store hovblade (dem som H.C.Andersen kaldte skr\u00e6pper). Men f\u00f8lfod er dog ogs\u00e5 blevet kaldet \u2019hovurt\u2019 p\u00e5 M\u00f8n op til omkring 1820, fordi omridset af bladene har lighed med omridset af f\u00f8llets hov. I \u00e6ldre litteratur er f\u00f8lfod undertiden blevet navnem\u00e6ssigt forvekslet med hestehov.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">B\u00e5de rod, blade og blomster er anf\u00f8rt i farmakopeen 1772 og skulle stadig s\u00e6lges p\u00e5 nogle apoteker.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Te af blomsterne stimulerer opspytning og hj\u00e6lper s\u00e5ledes mod trangbrystighed, alle lungesygdomme og snue.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medicinske anvendelser: Hoste, fork\u00f8lelse, katar, kramper, bet\u00e6ndelse, immunstimulerende. Skulle ogs\u00e5 kunne bruges som tobak. Cigarer af f\u00f8lfodblade er brugt mod astma (1894).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Er forbudt indvortes af Levnedsmiddelstyrelsen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">F\u00f8lfod er selve symbolet p\u00e5 for\u00e5rssolen og indg\u00e5r mange steder i prosa og poesi, bl.a. af Johannes V. Jensen, Hans Hartvig Seedorf, Martin A. Hansen, Viggo Stuckenbjerg og Th\u00f8ger Larsen.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Gyldenris\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Gyldenris<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5882 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Gyldenris.jpg\" alt=\"Gyldenris\" width=\"235\" height=\"174\">Almindelig gyldenris (<em>Solidago virgaurea)<\/em> findes i mange gamle haver p\u00e5 landet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ud over at v\u00e6re en ganske k\u00f8n staude, er det en fremragende plante for insekter, bier og sommerfugle. Det myldrer altid omkring den, n\u00e5r den blomstrer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medicinsk bruges den f\u00f8rst og fremmest ved nyre- og bl\u00e6relidelser af alle slags p\u00e5 n\u00e6r kronisk nyrebet\u00e6ndelse. Den skulle endda skulle kunne skylle nyre- og bl\u00e6resten ud. Den er st\u00e6rkt vanddrivende, bakterieh\u00e6mmende og svampedr\u00e6bende. Den er virksom mod visse former for gigt samt <em>Candida albicans<\/em>, som er en g\u00e6rsvamp der lever i 80% af den menneskelige population uden at volde skade, hvor overv\u00e6kst dog kan resultere i sygdom og kaldes&nbsp;<a href=\"http:\/\/www.ssi.dk\/Service\/Sygdomsleksikon\/C\/Candidiasis.aspx\">candidiasis<\/a> (link til Statens Seruminstitut). Hyppige infektioner der er for\u00e5rsaget af <em>Candida albicans<\/em> omfatter bl.a. tr\u00f8ske, som er en svamp i mundhulen ofte hos sm\u00e5b\u00f8rn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Gyldenris anvendes b\u00e5de udvortes og indvortes mod s\u00e5r og bet\u00e6ndelse. Den er desuden sliml\u00f8sende, mildt beroligende og en antioxidant. Skulle v\u00e6re god ved chok og andre sj\u00e6lelige belastninger.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den er en velkendt farveplante. Blomsterne bruges til en bitter snaps. Bladene bruges til the. Alts\u00e5 helt den samme historie som s\u00e5 mange andre l\u00e6geurter \u2013 drikkes som the, smagsgiver til br\u00e6ndevin og hvorfor ikke ogs\u00e5 pr\u00f8ve at ryge den?<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Hestehov\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Hestehov <\/strong><em>(r\u00f8d hestehov)<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5884 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Hestehov-2.jpg\" alt=\"Hestehov 2\" width=\"136\" height=\"182\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">R\u00f8d hestehov (<em>Petasites hybridus)<\/em> vokser fugtige steder. Om for\u00e5ret kommer de r\u00f8de blomsterstande tidligt. Hen p\u00e5 sommeren ser man skr\u00e6pperne med somme tider meterh\u00f8je, store blade. Planten kaldes ogs\u00e5 for <strong><em>pestilensurt<\/em><\/strong> eller <strong><em>tordenskr\u00e6ppe<\/em><\/strong>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Man kan i tvivlstilf\u00e6lde kende R\u00f8d Hestehov ved at kn\u00e6kke en st\u00e6ngel og lugte til saften. Den er st\u00e6rkt ildelugtende, og det kr\u00e6ver en god omgang s\u00e6be at f\u00e5 den af fingrene igen. I enkelte omr\u00e5der bliver planten opfattet som <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Landskabsukrudt\">landskabsukrudt<\/a>, da den kan sprede sig kraftigt under optimale forhold.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den findes som sagt p\u00e5 fugtige steder, f.eks. omkring Mandemarkes gadek\u00e6r som det ses p\u00e5 fotoet her.<\/p>\n<div id=\"attachment_6650\" style=\"width: 810px\" class=\"wp-caption alignnone\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=582\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-6650\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-6650\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/11\/140411-039.jpg\" alt=\"Gadek\u00e6ret midt i april\" width=\"800\" height=\"450\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/11\/140411-039.jpg 800w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/11\/140411-039-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/11\/140411-039-768x432.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 800px) 100vw, 800px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-6650\" class=\"wp-caption-text\">Mandemarkes gadek\u00e6r midt i april (KLIK P\u00c5 BILLEDET for at l\u00e6se om gadek\u00e6ret)<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten kom oprindelig til Danmark som l\u00e6geplante i middelalderen, m\u00e5ske under pestipedemien \u2019den sorte d\u00f8d\u2019 i 1300-tallet, men kendes fra vikingetiden p\u00e5 \u00c5rhusegnen. Det diskuteres om dens navne som pestilensurt, pesturt eller pestilensskr\u00e6ppe har at g\u00f8re med at den blev anvendt mod bl.a. pest, eller om det skyldes at den er en \u2019pestilens\u2019 fordi den er vanskelig at udrydde.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De knuste blade blev brugt mod malaria, pestbylder og s\u00e5r i Middelalderen. L\u00e6s meget mere om byldepesten i historien <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=25110\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Pesten p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n i 1655-56<\/a> (\u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Senere er planten anvendt mod hoste, kramper og smerter i mave og underliv.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Roden anf\u00f8res i farmakopeen 1772, og te af hestehov for leddegigt kunne k\u00f8bes p\u00e5 et apotek p\u00e5 Fyn i 1946.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Hjertespand\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Hjertespand <\/strong><em>(Almindelig hjertespand)<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5886 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Hjertespand.jpg\" alt=\"Hjertespand\" width=\"180\" height=\"294\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Almindelig hjertespand (<em>Leonurus cardiaca)<\/em> er knyttet til lys\u00e5bne voksesteder med en let fugtig jord, der er rig p\u00e5 n\u00e6ring og kalk. Den har v\u00e6ret meget brugt i folkemedicinen, b\u00e5de til hjertemedicin og som antiseptisk udtr\u00e6k. Det h\u00e6vdes, at udtr\u00e6k af planten kan virke opstrammende i <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Overgangsalder\">overgangsalderen<\/a> og ved hjertebesv\u00e6r. Ved kontrollerede unders\u00f8gelser har man vist, at nogle af indholdsstofferne virker hindrende<br \/>\np\u00e5 optagelsen <img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5885 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Hjertespand-2.jpg\" alt=\"Hjertespand 2\" width=\"155\" height=\"151\">af <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Calcium\">calcium<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Udtr\u00e6kket stimulerer livmoderen og kan derfor fremkalde abort.&nbsp;Det findes bl.a.&nbsp;som vist til venstre.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten er som navnet ogs\u00e5 antyder blevet brugt mod hjertelidelser \u2013 \u2019hjertespand\u2019 betyder hjertesp\u00e6nding. Men den har et langt bedre navn, end dens brug og kr\u00e6fter berettiger til, da den n\u00e6ppe hj\u00e6lper for nogen hjertelidelser, men mere mod kolik som f\u00f8lge af diarr\u00e9 og livmodersmerter.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Mod b\u00f8rns indvoldsorm l\u00e6gges de kogte blade, malurt og olie p\u00e5 navlen, og den t\u00f8rrede og knuste plante spises eller drikkes som te for \u00e5nden\u00f8d. Blandet med sm\u00f8r indtages den mod kolik og modersyge! (1838)<\/p>\n<p>Planten kaldes ogs\u00e5 sejd-urt og blev brugt i besv\u00e6rgelse af hekse, som man bl.a. kan l\u00e6se i <a href=\"http:\/\/www.historiskeplanter.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/04\/Almindelig-Hjertespand.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Middelalderhavens fine faktablad<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Til sidst skal n\u00e6vnes at hjertespand er giftig i st\u00f8rre m\u00e6ngder som s\u00e5 mange andre l\u00e6geurter.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Husl\u00f8g\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Husl\u00f8g<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5887 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Husl\u00f8g.jpg\" alt=\"Husl\u00f8g\" width=\"310\" height=\"233\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Husl\u00f8g.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Husl\u00f8g-300x225.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 310px) 100vw, 310px\" \/>Husl\u00f8g (<em>Sempervivum tectorum<\/em>) best\u00e5r af sm\u00e5 sukkulente rosetter og den f\u00e5r h\u00f8je lyser\u00f8de blomsterstande. Ses nogle gange p\u00e5 gamle hustage, idet den elsker solrigt og t\u00f8rt voksested.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten var i antikken helliget tordenguden Jupiter (svarende til Tor) og blev plantet p\u00e5 tage mod lynild. Den skulle ogs\u00e5 beskytte mod hekseri. Det er sikkert derfor man har \u2019hjulpet\u2019 den op p\u00e5 taget af sit hus. N\u00e5r man sommeren 2016 gik forbi huset p\u00e5 den lille navnl\u00f8se stikvej i Mandemarke syd for Str\u00e6det kunne man se husl\u00f8gene p\u00e5 vindfanget til <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=642\">Busenevej 22<\/a>&nbsp;&#8211; og det kan man sikkert stadig!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medicinsk er planten anvendt mod \u00f8m hals, mundbet\u00e6ndelse, bronkitis, s\u00e5r is\u00e6r forbr\u00e6ndinger, helvedesild. Bladene er anf\u00f8rt i farmakopeen 1722.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Fra 1400-tallet stammer f\u00f8lgende: Gnides penis f\u00f8r samlejet med plantens saft, vil kvinden aldrig interessere sig for andre m\u00e6nd.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I 1700-tallet: Mod d\u00f8vhed dryppes plantens saft i \u00f8ret eller saften blandet med bomolie (en d\u00e5rlig kvalitet af olivenolie som i dag kun bruges til industriform\u00e5l og tidligere brugtes til at holde m\u00f8llerne velsmurte), kvindem\u00e6lk og ingef\u00e6r eller l\u00f8gsaft.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I Thy (omkring 1880) lagde man bladene p\u00e5 en tallerken og satte den i varm ovn, hvorefter den varme saft dryppedes i \u00f8ret mod tungh\u00f8rhed og \u00f8repine.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En klog mand eller kone p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n lagde husl\u00f8g kogt med vandgr\u00f8d og kalvel\u00f8be p\u00e5 bylder for at \u2019modne\u2019 dem.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Hvidtj\u00f8rn\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Hvidtj\u00f8rn<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter size-full wp-image-5889\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Hvidtj\u00f8rn-2.jpg\" alt=\"Hvidtj\u00f8rn 2\" width=\"700\" height=\"394\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Hvidtj\u00f8rn-2.jpg 700w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Hvidtj\u00f8rn-2-300x169.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 700px) 100vw, 700px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Almindelig hvidtj\u00f8rn (<em>Crataegus laevigata)<\/em> gror mange steder i og omkring Mandemarke, da fuglene gavmildt spreder fr\u00f8ene fra de velsmagende b\u00e6r (i alt fald for fugle). Den vokser ogs\u00e5 i Mandemarke Bakker, da kv\u00e6get g\u00e5r udenom dem i mods\u00e6tning til f.eks. geder. G\u00e5r du fra Skovstr\u00e6det i Mandemarke op i bakkerne, ligger der til venstre mod skoven et smukt omr\u00e5de med gamle hvidtj\u00f8rne, hvoraf et er afbildet ovenfor mens det blomstrer &#8211; og dufter! Men der findes ogs\u00e5 hvidtj\u00f8rn i andre former, som f.eks. denne:<\/p>\n<div id=\"attachment_5890\" style=\"width: 204px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-5890\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5890\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Hvidtj\u00f8rn-3.jpg\" alt=\"Hvidtj\u00f8rn 3\" width=\"194\" height=\"208\"><p id=\"caption-attachment-5890\" class=\"wp-caption-text\">Crataegus laevigata cubus (?!)<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvidtj\u00f8rn er glimrende til et hjerte, der med alderen er blevet svagere, men som ikke er sygt. Planten kan bl.a. medvirke til at fremme forsyningen af ilt og sporstoffer til hjertemusklen. Overh\u00e6ld 1 spsk. blomster og frugter med kogende vand til 1 kop te. Lad teen tr\u00e6kke i 10 minutter. Drik 2-3 kopper slurkvis i l\u00f8bet af dagen. Hvidtj\u00f8rneteen skal drikkes regelm\u00e6ssigt i et stykke tid, inden den opn\u00e5r sin fulde virkning. (Kilde: Helsenyt.com)<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Kattefod\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Kattefod<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5891 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kattefod.jpg\" alt=\"Kattefod\" width=\"182\" height=\"244\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kattefod.jpg 280w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kattefod-223x300.jpg 223w\" sizes=\"(max-width: 182px) 100vw, 182px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Almindelig Kattefod (<em>Antennaria dioica<\/em>) eller blot Kattefod er en 5-20 cm h\u00f8j fler\u00e5rig urt med h\u00e5rkl\u00e6dte st\u00e6ngler og blade. Blomsterne danner sm\u00e5 kurve, der er samlet i endestillede halvsk\u00e6rme. Arten er karakterplante for meget mager og sandet jord.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medicinsk anvendelse: Lever og galdebl\u00e6reproblemer, gulsot, diarre.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a title=\"John Gerard\" href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/John_Gerard\">John Gerard<\/a>&#8216;s <i>Herball<\/i> (1597) skriver om&nbsp;planten:<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">When the flower hath long flourished and is waxen old, then comes there in the middest of the floure a certain brown yellow thrumme, such as is in the middest of the daisie, which floure being gathered when it is young may be kept in such manner (I meane in such freshness and well-liking) by the space of a whole year after in your chest or elsewhere, wherefore our English women have called it &#8216;Live Long,&#8217; or &#8216;Live-for ever,&#8217; which name doth aptly answer this effects.<sup id=\"cite_ref-7\" class=\"reference\"><\/sup><\/p>\n<\/blockquote>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Kodriver\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Kodriver<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>&nbsp;<img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter wp-image-5892 size-full\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kodriver.jpg\" alt=\"Kodriver\" width=\"469\" height=\"352\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kodriver.jpg 469w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kodriver-300x225.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 469px) 100vw, 469px\" \/><\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hulkravet kodriver (<em>Primula veris)<\/em> vokser spredt overalt i landet p\u00e5 ret t\u00f8r, neutral eller kalkrig jord. Den danner plantesamfund p\u00e5 gr\u00e6sningsarealer og i lyse skove. Er meget udbredt i bakkerne omkring H\u00f8vblege.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den anvendes medicinsk mod bronchitis, hoste, ledbet\u00e6ndelse, s\u00f8vnl\u00f8shed, hovedpine, beroligende, fork\u00f8lelse m.m. Roden er sliml\u00f8sende og vanddrivende, og anvendes ved hoste og gigt. Bladene har samme virkning, men svagere. Blomsterne er beroligende, krampel\u00f8sende, bet\u00e6ndelsesh\u00e6mmende og modvirker frie radikaler. De bruges ved s\u00f8vnl\u00f8shed, hyperaktivitet, stress, astma, bronkitis, allergi, hovedpine og feber. Som omslag mod rynker, bumser, fregner, migr\u00e6ne og solskoldning. Bladene er meget c-vitaminholdige.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hulkravet kodriver var anf\u00f8rt i Farmakopeen 1772, og urt og rod er i mange \u00e5r efter blevet solgt p\u00e5 apoteker &#8211; m\u00e5ske stadig?<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Virkningerne er temmelig velunders\u00f8gt i nyere tid. M\u00e5 ikke bruges ved graviditet, aspirin allergi (da den indeholder salicylsyre) eller sammen med antikoagulationsmidler. Store doser kan give diarre og opkastning. Kan hos enkelte mennesker give hudirritation, hvilket dog ikke er s\u00e5 udtalt som hos visse andre arter af primula. Den danske levnedsmiddelstyrelse angiver 0,1 gram af blomsterne som h\u00f8jeste daglige dosis. Den tyske angiver 1 gram af roden som h\u00f8jeste daglige dosis. S\u00e5dan er det med s\u00e5 meget!<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Kv\u00e6surt\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Kv\u00e6surt<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5895 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kv\u00e6suurt-1.jpg\" alt=\"Kv\u00e6suurt 1\" width=\"255\" height=\"213\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5894 alignnone\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kv\u00e6surt-2.jpg\" alt=\"Kv\u00e6surt 2\" width=\"338\" height=\"214\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kv\u00e6surt-2.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kv\u00e6surt-2-300x190.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 338px) 100vw, 338px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">L\u00e6ge-kv\u00e6surt (<em>Sanguisorba officinalis) <\/em>var godt mod forstoppelse, brystsmerter og brands\u00e5r, iflg. Johanne Olsen 1906. Den er knyttet til lys\u00e5bne enge og moseomr\u00e5der med en jordbund, der har et lavt indhold af mineralsk n\u00e6ring.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Til samme sl\u00e6gt h\u00f8rer:<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"aligncenter size-full wp-image-5893\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kv\u00e6rsurt-Bibernelle.jpg\" alt=\"Kv\u00e6rsurt Bibernelle\" width=\"310\" height=\"233\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kv\u00e6rsurt-Bibernelle.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Kv\u00e6rsurt-Bibernelle-300x225.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 310px) 100vw, 310px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><em>Bibernelle<\/em><\/strong> (<em>Sanguisorba minor<\/em>) eller \u2019Blodstillende Bibernelle\u2019 er en 50-70 cm h\u00f8j urt, der i Danmark vokser p\u00e5 lys\u00e5bne steder med varm, t\u00f8r og <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kalk\">kalkrig<\/a> men n\u00e6ringsfattig jord. Derfor findes den is\u00e6r p\u00e5 kalkholdige skr\u00e6nter, bakker og vejkanter.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Har de samme medicinske egenskaber som l\u00e6gemiddel som L\u00e6ge-kv\u00e6surt og er blevet brugt som te til at lindre diarr\u00e9 i gamle dage.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kan ogs\u00e5 anvendes som ingrediens i b\u00e5de salater og dressinger, og har en smag der er beskrevet som &#8220;let agurk&#8221;. Man skal bruge de yngste blade, da de har tendens til at blive bitre som de bliver \u00e6ldre.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Bibernellen har ogs\u00e5 en fin historie, idet den var Francis Bacons yndlings krydderurt, og den blev bragt til Nordamerika med de f\u00f8rste engelske kolonister og fik s\u00e6rlig omtale af Thomas Jefferson.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Hvidl\u00f8g\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p><strong>Hvidl\u00f8g<\/strong><\/p>\n<div id=\"attachment_14149\" style=\"width: 300px\" class=\"wp-caption alignleft\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-14149\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-14149 size-medium\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl\u00f8g-frit-290x300.jpg\" sizes=\"(max-width: 290px) 100vw, 290px\" srcset=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl\u00f8g-frit-290x300.jpg 290w, http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl\u00f8g-frit.jpg 300w\" alt=\"\" width=\"290\" height=\"300\"><p id=\"caption-attachment-14149\" class=\"wp-caption-text\">Hvidl\u00f8g i naturen<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Hvidl\u00f8g<\/strong>&nbsp;(<em>Allium sativum<\/em>) er en&nbsp;l\u00f8gplante, der bliver anvendt b\u00e5de som krydderurt og som l\u00e6geplante. Hvidl\u00f8get kommer oprindelig fra&nbsp;Centralasien, men er ogs\u00e5 tidligt blevet dyrket i Mellem\u00f8sten og Lilleasien, og er en af de \u00e6ldste kendte kulturplanter man kender.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvidl\u00f8g har v\u00e6ret dyrket i Danmark meget langt tilbage og n\u00e6vnes allerede i de \u00e6ldste opskrifter p\u00e5 dansk fra omkring \u00e5r 1300, hvor man ogs\u00e5 anf\u00f8rte at \u201c<em>alle skadelige orme flygter for hvidl\u00f8gets lugt\u201d<\/em>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I optegnelser om 1600- og 1700-tallets danske bondehaver st\u00e5r der ofte, at der blev dyrket hvidl\u00f8g sammen med flere andre l\u00f8gsorter, og hvidl\u00f8g brugtes b\u00e5de i maden og som l\u00e6gemiddel. Endnu i starten af 1800 var hvidl\u00f8g udbredt p\u00e5 landet, men s\u00e5 gik det af mode at bruge hvidl\u00f8g, der fik et d\u00e5rligt ry som \u2019fremmedartet\u2019 og \u2019ildelugtende\u2019, og hvidl\u00f8g forsvandt n\u00e6sten helt fra det danske k\u00f8kken, indtil man med charterturismen i 1960\u2019erne genopdagede hvidl\u00f8get og begyndte at bruge det i maden inspireret af middel-havsk\u00f8kkenet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ogs\u00e5 i dag regnes hvidl\u00f8g som et af de vigtigste vegetabilske l\u00e6gemidler. Siden 1980&#8217;erne er der blevet forsket meget i hvidl\u00f8gs antibiotiske virkning, men man har ikke fundet den egentlige \u00e5rsag. Hvidl\u00f8g reducerer ogs\u00e5 fedtm\u00e6ngden i blodet, s\u00e6nker blodtrykket og kolesteroltallet. Hvidl\u00f8g indeholder vitamin A, B, C og E, selen og de \u00e6teriske olier alliin, alliinase og allicin. N\u00e5r friske hvidl\u00f8g knuses, nedbrydes alliin til det st\u00e6rkt duftende allicin. De \u00e6teriske olier i hvidl\u00f8get og allicin har en kraftig antiseptisk og antibiotisk virkning, og f\u00f8r udviklingen af antibiotika blev hvidl\u00f8g derfor brugt mod alle former for infektioner fra tuberkulose til tyfus og s\u00e5rbehandling af soldater. Under 1. og 2. verdenskrig blev hvidl\u00f8g brugt som et antiseptisk middel til at forhindre koldbrand. Indtil Pasteur (1822-1895) indf\u00f8rte vaccinen, var hvidl\u00f8g et af de vigtigste midler mod infektionssygdomme, blandt andet pest. (L\u00e6s ogs\u00e5&nbsp;historien <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=25110\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Pesten p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n i 1655-56<\/a>, som \u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvidl\u00f8g har ogs\u00e5 et h\u00f8jt indhold af polysaccaridet inulin (l\u00e6s mere om <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=18653\"><em>inulin<\/em> her p\u00e5 hjemmesiden<\/a>).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvidl\u00f8g har en dokumenteret antibakteriel funktion, der alts\u00e5 har v\u00e6ret kendt og brugt f\u00f8r opfindelsen af penicillin, og hvidl\u00f8gspiller s\u00e6lges stadig som kosttilskud i supermarkeder. De fleste hvidl\u00f8g i forretningerne i dag er importerede fra Sydeuropa eller fra Kina, men vokser ogs\u00e5 fint i Danmark selv om de normalt ikke bliver lige s\u00e5 store. S\u00e6tter man hvidl\u00f8gsfed i en velg\u00f8det havejord i oktober-november, kan de n\u00e5 at komme i gang inden vinteren og er s\u00e5 klar til at vokse sig store, hvis de g\u00f8des igen allerede i marts.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvidl\u00f8g kendtes i middelalderen og brugtes som krydderi og til medicin og er ogs\u00e5 tillagt magiske virkninger.<\/p>\n<h3 style=\"text-align: justify;\">Overtro<\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">I Europa har mange kulturer brugt hvidl\u00f8g til beskyttelse eller hvid magi, m\u00e5ske p\u00e5 grund af hvidl\u00f8gets omd\u00f8mme inden for folkemedicinen. I Centraleurop\u00e6iske folkeopfattelser betragtes hvidl\u00f8g som et st\u00e6rkt middel mod d\u00e6moner, varulve og vampyrer. For at afv\u00e6rge vampyrer kan hvidl\u00f8g b\u00e6res, h\u00e6nges i vinduer eller gnides p\u00e5 skorstene og n\u00f8glehuller. I overtroens verden beskyttede hvidl\u00f8g mod \u2019onde \u00f8jne\u2019, og som enhver l\u00e6ser af vampyrlitteratur ved, er hvidl\u00f8g et ufejlbarligt middel mod de blodst\u00f8rstige uhyrer. Man mente ogs\u00e5 at hekse kunne afsl\u00f8res ved at man dagen f\u00f8r Mari\u00e6 bebudelsesdag den 25. marts skar et hoved af en hugorm og gemte det med et hvidl\u00f8g i gabet under en hue p\u00e5 kirkegulvet. S\u00e5 ville hekse f\u00f8le sig overm\u00e5de fristet til at lette p\u00e5 huen og derved afsl\u00f8re sig. \u201dMari\u00e6 bebudelsesdag\u201d har \u2013 for den der ikke lige har det pr\u00e6sent \u2013 traditionelt v\u00e6ret en vigtig dag i kirke\u00e5ret, nemlig som den dag da \u00e6rkeengelen&nbsp;Gabriel&nbsp;kom til&nbsp;jomfru Maria&nbsp;og bebudede&nbsp;Jesu&nbsp;f\u00f8dsel \u2013 eller sagt med andre ord, at hun var gravid. Den 25. marts er nemlig 275 dage f\u00f8r juledag. Det svarer til 39 uger og 2 dage og kan sammenlignes med varigheden af en normal&nbsp;graviditet,&nbsp;der er 38 uger regnet fra befrugtningen (40 uger regnet fra sidste menstruation).<\/p>\n<h3>Historisk<\/h3>\n<div id=\"attachment_14150\" style=\"width: 258px\" class=\"wp-caption alignright\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-14150\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-14150\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl%C3%B8g-mark-300x285.jpg\" alt=\"\" width=\"248\" height=\"236\"><p id=\"caption-attachment-14150\" class=\"wp-caption-text\">En mark med hvidl\u00f8g<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Brugen af \u200b\u200bhvidl\u00f8g i Kina g\u00e5r tilbage tusinder af \u00e5r. De blev if\u00f8lge Virgil ogs\u00e5 spist af antikkens gr\u00e6ske og romerske soldater, s\u00f8folk og landlige klasser, og if\u00f8lge Plinius den \u00e6ldre af b\u00f8nder i Afrika. I den antikke l\u00e6gekundskab omtales hvidl\u00f8g som et urindrivende og sliml\u00f8sende middel, og anbefales mod tandpine og slangebid.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Traditionen med at bruge hvidl\u00f8g mod tandpine g\u00e5r langt tilbage og kan genfindes i gamle j\u00f8diske skrifter, der tilr\u00e5der at man p\u00e5 h\u00e5nden i den side hvor tandpinen m\u00e6rkes l\u00e6gger et hvidl\u00f8g p\u00e5 h\u00e5ndleddets tommelfingerside, der hvor pulsen m\u00e6rkes. Et lignende husr\u00e5d findes blandt samer i det nordligste Skandinavien og i Henrik Smids urtebog fra 1557.&nbsp; Om ham skriver Klaus Larsen i sin bog &#8216;Den blege rytter&#8217; (2017, s. 161ff):<\/p>\n<p style=\"text-align: justify; padding-left: 40px;\">Den l\u00e6gekyndige Henrick Smidt (1495-1563), som selv blev et af ofrene for en af 1500-tallets mange pestepidemier, udsendte i reformations\u00e5ret 1536 seks sm\u00e5 b\u00f8ger om urtemedicin, som i alt v\u00e6sentligt var afskrifter af tyske, gr\u00e6ske og arabiske skrifter. Samlet udkom de p\u00e5 dansk i 1546 som \u201dEn sk\u00f8n Lystelig Ny Urtegaard\u201d, der blev voldsomt popul\u00e6r og udkom i stadig nye oplag \u2013 helt frem til 1872 (som historisk kildeskrift er den ogs\u00e5 optrykt efterf\u00f8lgende).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify; padding-left: 40px;\">Han fungerede i en periode som livl\u00e6ge for Christian den Anden, og havde det synspunkt, <em>\u201dat sygdom er en straf fra Gud, men da Gud trods alt ikke \u00f8nsker at menneskeheden skal udslettes, har Han sat planterne p\u00e5 Jorden, for at mennesker kan ern\u00e6re og helbrede sig ved at anvende dem rigtigt.\u201d<\/em> Og det lover han at man kan l\u00e6re ved hj\u00e6lp af hans skrifter.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Apropos bem\u00e6rkningen om pestepidemierne fort\u00e6ller Klaus Larsen ogs\u00e5 f\u00f8lgende:<\/p>\n<p style=\"padding-left: 40px; text-align: justify;\">Efter at pestepidemien i februar 1654 ramte K\u00f8benhavn m\u00e5tte op mod en tredjedel af byens befolkning lade livet. Det drejede sig prim\u00e6rt om de fattigste indbyggere, der var stuvet sammen i elendige boliger og ikke havde mulighed for at r\u00f8mme byen. De mere velbjergede var over alle bjerge, da epidemien begyndte at vise sig. Efter at have h\u00e6rget K\u00f8benhavn drog pesten videre ud i \u00d8stdanmark, bl.a. Stege. Her d\u00f8de angiveligt halvdelen af indbyggerne. S\u00e5 blev der givet befaling til at afsk\u00e6re al samf\u00e6rdsel mellem M\u00f8n og Falster, og ved alle overfartssteder blev der posteret soldater.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 40px; text-align: justify;\">L\u00e6s mere herom i historien <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=25110\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Pesten p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n i 1655-56<\/a>, som \u00e5bnes i ny fane.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvidl\u00f8g omtales ogs\u00e5 i 4. Mosebog, hvor maden under j\u00f8dernes udvandring fra \u00c6gypten var d\u00e5rlig og gav problemer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I islam anbefales det ikke at spise r\u00e5 hvidl\u00f8g f\u00f8r man g\u00e5r til moskeen. Det er direkte n\u00e6vnt i flere forskellige hadither, som er beretninger om profeten Muhammeds udtalelser.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I b\u00e5de hinduisme og andre indiske religioner menes hvidl\u00f8g at stimulere og varme kroppen og \u00f8ge ens beg\u00e6r. I nogle buddhistiske traditioner antages hvidl\u00f8g at stimulere seksuelle og aggressive drifter og dermed g\u00f8re det vanskeligt at meditere. Indenfor nogle retninger af buddhismen m\u00e5 munke og nonner ikke spise hvidl\u00f8g eller andre st\u00e6rke krydderier som f.eks. chili, idet de anses for at v\u00e6re \u201cjordiske forn\u00f8jelser\u201d og fremmer aggression p\u00e5 grund af den st\u00e6rke og skarpe smag.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Syge husdyr blev tidligere behandlet med hvidl\u00f8g. Fik koen yverbet\u00e6ndelse, fors\u00f8gte man at kurere det med kogt m\u00e6lk med hvidl\u00f8g, og ryttere og vognm\u00e6nd gav hestene hvidl\u00f8g \u201c<em>da er de tre gange lystigere og friskere til at l\u00f8be og tr\u00e6kke \u2026&nbsp; De vognm\u00e6nd som ingen hvidl\u00f8g har givet deres heste, sk\u00e6lder og bander p\u00e5 de andre\u201d.&nbsp;<\/em>Man mente ogs\u00e5 at hvidl\u00f8g havde den egenskab at opflamme vrede og hidsighed, og man fodrede dyr der skulle bruges til slagsm\u00e5l med hvidl\u00f8g op til kampen, ligesom v\u00e6ddel\u00f8bsheste fik hvidl\u00f8g i foderet f\u00f8r et vigtigt l\u00f8b.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft wp-image-14155 size-medium\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl\u00f8g-Tacuinum-Sanitatis-201x300.jpg\" sizes=\"(max-width: 201px) 100vw, 201px\" srcset=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl\u00f8g-Tacuinum-Sanitatis-201x300.jpg 201w, http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl\u00f8g-Tacuinum-Sanitatis.jpg 220w\" alt=\"\" width=\"201\" height=\"300\">Til venstre ses \u2018H\u00f8st af hvidl\u00f8g\u2019 fra&nbsp;<a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Tacuinum_Sanitatis\">Tacuinum Sanitatis<\/a>, der var et arabisk v\u00e6rk om \u201cVedligeholdelse af sundhed\u201d, som i slutningen af 1400-tallet blev oversat til latin og udgivet i Italien og Frankrig. V\u00e6rket, der udkom i flere st\u00e6rkt illustrerede latinske versioner, fremh\u00e6ver v\u00e6sentlige elementer for trivsel bl.a. tilstr\u00e6kkelig&nbsp; af mad og drikke (i moderat omfang), frisk luft, afveksling mellem aktivitet og hvile, afveksling mellem s\u00f8vn og v\u00e5genhed samt virkningerne af forskellige sindstilstande. If\u00f8lge Tacuinum Sanitatis skyldes sygdomme ubalance af disse elementer. Tacuinum var et meget popul\u00e6rt v\u00e6rk i Vesteuropa i middelalderen, og et tegn p\u00e5 dette er brugen af \u200b\u200bordet taccuino i moderne italiensk som betyder \u201cnotesbog\u201d. Ud over sit bidrag til forst\u00e5elsen af \u200b\u200bmiddelaldermedicin er Tacuinum ogs\u00e5 interessant for \u200b\u200blandbrug og madlavning; for eksempel findes et af \u200b\u200bde tidligst identificerbare billeder af guleroden \u2013 en moderne plante \u2013 i den.<\/p>\n<h3>Medicinsk<\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignright wp-image-14151 size-medium\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl\u00f8g-ranke-300x200.jpg\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" srcset=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl\u00f8g-ranke-300x200.jpg 300w, http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Hvidl\u00f8g-ranke.jpg 450w\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"200\">Hvidl\u00f8g er kendt for at for\u00e5rsage d\u00e5rlig \u00e5nde (<a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Halitosis\">halitosis<\/a>) og en markant kropslugt n\u00e5r hvidl\u00f8get svedes ud. Det skyldes&nbsp;<a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Allyl_methyl_sulfide\">allyl methyl sulfid<\/a>&nbsp;(AMS), som er en flygtig v\u00e6ske, der absorberes i blodet under kroppens oms\u00e6tning af \u200b\u200bhvidl\u00f8gsafledte svovlforbindelser. Fra blodet transporteres AMS dels til lungerne og videre til munden, hvor den giver den d\u00e5rlig \u00e5nde (\u201dhvidl\u00f8gs\u00e5nde\u201d), dels til huden hvor den udskilles gennem hudens porer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Unders\u00f8gelser har vist at den d\u00e5rlige \u00e5nde i vidt omfang kan undg\u00e5s, hvis man drikker m\u00e6lk samtidigt med at man indtager r\u00e5t hvidl\u00f8g. Hvis man blander hvidl\u00f8g med m\u00e6lk i munden inden man synker, er det mere effektivt end at drikke m\u00e6lk bagefter. Almindeligt vand, svampe og basilikum kan ogs\u00e5 reducere lugten, men blandingen af \u200b\u200bfedt og vand i m\u00e6lken har vist sig at v\u00e6re mest effektivt. Det giver s\u00e5 desv\u00e6rre ogs\u00e5 visse begr\u00e6nsninger rent kulinarisk, hvis f.eks. en salat med en god olie- eddikedressing med lidt presset hvidl\u00f8g skal indtages sammen med m\u00e6lk. Den klassiske mormordressing med fl\u00f8de og citron til salaten, som \u00e6ldre mennesker m\u00e5ske husker, er fra tiden f\u00f8r presset hvidl\u00f8g kom p\u00e5 mode igen. Men m\u00e5ske er det vejen frem for dem der ikke vil lugte af hvidl\u00f8g p\u00e5 arbejdet n\u00e6ste dag, at pr\u00f8ve kombinationen af fl\u00f8de og hvidl\u00f8g i en mormordressing?<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det der sker n\u00e5r hvidl\u00f8g bliver knust eller hakket fint, er at der dannes&nbsp;<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Allicin\">allicin<\/a>, som er et st\u00e6rkt&nbsp;<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Antibiotikum\">antibiotikum<\/a>&nbsp;med virkning over for b\u00e5de&nbsp;bakterier&nbsp;og&nbsp;svampe. Det er ogs\u00e5 allicin der giver den karakteristiske lugt.&nbsp;Allicin er en svovlforbindelse, der f\u00f8rst dannes n\u00e5r membranen&nbsp;p\u00e5 et fed hvidl\u00f8g brydes, og er et meget flygtigt stof. Der opn\u00e5s bedst effekt med friske hvidl\u00f8g, for det forsvinder nemlig i gamle hvidl\u00f8g. N\u00e5r friske hvidl\u00f8g knuses starter nemlig en kemisk proces hvor enzymet alliinase omdanner&nbsp;<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Aminosyre\">aminosyren<\/a>&nbsp;<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Alliin\">alliin<\/a>&nbsp;til allicin, som s\u00e5 ved oms\u00e6tningen i kroppen omdannes til andre svovlforbindelser som ajoen, allyl propyl disulfid og vinyldithidiin.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em><u>Ajoen<\/u><\/em>&nbsp;har den samme og m\u00e5ske st\u00f8rre blodpropsforebyggende effekt som <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Acetylsalicylsyre\">acetylsalicylsyre<\/a>&nbsp; og h\u00e6mmer blodpladernes sammenklumpning til blodpropper uden at forstyrre blodets koagulationsevne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em><u>Allyl propyl disulfid<\/u><\/em>&nbsp;er en flygtig lysegul v\u00e6ske med st\u00e6rk lugt som findes b\u00e5de i hvidl\u00f8g og almindelige l\u00f8g. N\u00e5r man sk\u00e6rer l\u00f8g eller hvidl\u00f8g, fordamper stoffet \u2013 og det er det som f\u00e5r \u00f8jnene til at l\u00f8be i vand som alle har oplevet. N\u00e5r l\u00f8g opvarmes, fordamper stoffet og den skarpe smag forsvinder og efterlader l\u00f8gene bl\u00f8de med en s\u00f8d smag, som alle der har f\u00e5et et helt fl\u00e6kket hvidl\u00f8g som har v\u00e6ret en tur i ovnen vil vide.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em><u>Vinyldithidiin<\/u><\/em>&nbsp;er en kompleks organisk svovlforbindelse som menes at virke som antioxidant og forebygge hjerte-kar-sygdomme. I begyndelsen af \u200b\u200b1980\u2019erne blev man opm\u00e6rksomme p\u00e5, at folk i Middelhavslandene havde lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme, og da hvidl\u00f8g bruges meget i middelhavsk\u00f8kkenet har hypotesen v\u00e6ret, at kemikalierne i hvidl\u00f8g kan have positiv hjerte-kar-effekt. Der er foretaget unders\u00f8gelser som tydeligt viser at vinyldithiin i hvidl\u00f8g reducerer forekomsten af blodpropper, hvor blodpladerne som har betydning for blodets evne til at st\u00f8rkne klumper sig sammen. Hvis tilb\u00f8jeligheden for blodpladerne til at klumpe sig sammen reduceres, reduceres risikoen for blodprop i hjertet (<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Akut_myokardieinfarkt\">myokardieinfarkt<\/a>) eller isk\u00e6misk slagtilf\u00e6lde ved reduceret ilttilf\u00f8rsel til hjertemusklen. Organiske svovlforbindelser som f.eks.vinyldithiin virker ogs\u00e5 som antioxidanter og kan have betydning overfor hjertesygdomme. Indtagelse af f\u00f8devarer med vinyldithiiner og andre organiske svovlforbindelser kan ogs\u00e5 reducere risikoen for kr\u00e6ft i ford\u00f8jelsessystemet, herunder tyktarmskr\u00e6ft.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvis man indtager antikoagulerende medicin sammen med hvidl\u00f8g i st\u00f8rre doser, kan det medf\u00f8re en h\u00f8jere risiko for bl\u00f8dning. Hvidl\u00f8g kan ogs\u00e5 interagere med <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Warfarin\">warfarin<\/a>,&nbsp;<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Clopidogrel\">clopidogrel<\/a>, aspirin,&nbsp;<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ciprofloxacin\">ciprofloxacin<\/a>&nbsp;og blodtrykss\u00e6nkende medicin.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Nogle mennesker er allergiske over for hvidl\u00f8g og andre arter af Allium. Symptomerne kan v\u00e6re irritabel tarm, diarr\u00e9, mund og halss\u00e5r, kvalme, vejrtr\u00e6kningsbesv\u00e6r og i sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde&nbsp;<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Anafylaktisk_shock\">anafylaktisk chock<\/a>. Folk der lider af hvidl\u00f8gsallergier, er ofte f\u00f8lsomme overfor mange andre planter, herunder l\u00f8g, purl\u00f8g, porrer, skalottel\u00f8g, haveliljer, ingef\u00e6r og bananer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Mange indtager hvidl\u00f8g som fast kosttilskud i form af kapsler, men bivirkningerne af langtids-hvidl\u00f8gstilskud er stort set ukendte, og der er ikke udf\u00f8rt nogen unders\u00f8gelser af det amerikanske Federal Drug Agency, FDA. Mulige bivirkninger kan v\u00e6re ford\u00f8jelsesm\u00e6ssigt ubehag, svedtendens, svimmelhed, allergiske reaktioner, bl\u00f8dninger og menstruelle uregelm\u00e6ssigheder. Nogle ammende m\u00f8dre har opdaget, at amningen tager l\u00e6ngere tid n\u00e5r de har spist hvidl\u00f8g, men b\u00f8rnene skal vel bare have tid til at v\u00e6nne sig til smagen!<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Loppefr\u00f8\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Loppefr\u00f8 (&#8216;Husk&#8217;)<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Loppefr\u00f8-1.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5897 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Loppefr\u00f8-1.jpg\" alt=\"Loppefr\u00f8 1\" width=\"165\" height=\"245\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Loppefr\u00f8-1.jpg 220w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Loppefr\u00f8-1-202x300.jpg 202w\" sizes=\"(max-width: 165px) 100vw, 165px\" \/><\/a><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5898 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Loppefr\u00f8-2.png\" alt=\"Loppefr\u00f8 2\" width=\"229\" height=\"241\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Loppefr\u00f8 med det latinske navn <em>Plantago ovata<\/em> er ikke almindeligt udbredt p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n &#8211; i alt fald i naturen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Men fr\u00f8skallerne kaldet \u2019Psyllium fr\u00f8skaller\u2019 som p\u00e5 engelsk hedder <em>\u2019Psyllium seed husk\u2019<\/em> kendes her i landet under navnet &#8216;HUSK&#8217; og findes b\u00e5de p\u00e5 Stege Apotek og i Superbrugsen. P\u00e5 engelsk betyder &#8216;husk&#8217; noget i retning af fr\u00f8skaller og avner, s\u00e5 det er jo ret smart at beholde det engelske ord, der jo har en helt anden betydning p\u00e5 dansk!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvis du synes planten p\u00e5 billederne ligner <a href=\"#Vejbred\">Vejbred (se denne)<\/a>, er det ikke uden grund, da de alle h\u00f8rer til Plantago-sl\u00e6gten.&nbsp;&nbsp;Ordet &#8216;plantago&#8217; kommer af latin, hvor &#8216;planta&#8217; betyder \u2019fods\u00e5l\u2019, og kendes allerede fra&nbsp;<em><a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Plinius_den_%C3%A6ldre#Naturalis_Historia\">Naturalis Historia<\/a><\/em> af Plinius den \u00e6ldre, der levede i det f\u00f8rste \u00e5rhundrede efter Kristus og d\u00f8de af svovldampene efter Vesuvs udbrud i 79.&nbsp;Der findes omkring 200 arter i plantago-sl\u00e6gten, hvoraf omkring 7 kan findes vildt i Danmark. De loppefr\u00f8 &#8211; eller mere pr\u00e6cist fr\u00f8skallerne eller avnerne omkring de sm\u00e5 fr\u00f8 &#8211; der forhandles i butikkerne, stammer formentlig fra Indien, som er den f\u00f8rende producent, selv om <em>Plantago ovata&nbsp; <\/em>ogs\u00e5 vokser i \u00f8rkener og gr\u00e6ssletter i Sydeuropa og i Vest- og Sydasien.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Fr\u00f8ene indeholder i fr\u00f8skallen slim<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Polysakkarid\">polysakkarider<\/a>, der med vand kv\u00e6lder til mange gange den oprindelige volumen. N\u00e5r man indtager loppefr\u00f8skaller, bevirker kv\u00e6ldningen at tarmindholdets volumen \u00f8ges kraftigt og dermed stimuleres peristaltikken. Aff\u00f8ringsmidler der virker p\u00e5 denne m\u00e5de kaldes rumopfyldende aff\u00f8ringsmidler og anses for at h\u00f8re til de mindst skadelige. H\u00f8rfr\u00f8, hvedeklid og sorbitol har i \u00f8vrigt ogs\u00e5 tilsvarende virkning.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I tarmkanalen danner loppefr\u00f8skallerne en halvflydende gel, som neds\u00e6tter optagelsen af galdesyrer i kroppen, hvorefter leveren m\u00e5 forbruge kolesterol til at danne nye galdesyrer. If\u00f8lge Hjerteforeningen har loppefr\u00f8 en let kolesterols\u00e6nkende virkning i f\u00f8lge mindre studier. Effekten er beskeden, og der synes ikke at v\u00e6re nogen gunstig virkning p\u00e5 HDL (det sunde kolesterol) eller triglycerid. Med hensyn til blodsukker har loppefr\u00f8 m\u00e5ske en let blodfors\u00e6nkende effekt hos diabetikere.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I Politiken den 5. november 2016 skrev Bente Klarlund Pedersen i sin brevkasse om sundhed:<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Havregryn og flere andre fiberrige madvarer som byg, rug, frugt, grove gr\u00f8ntsager og champignon indeholder en del vandopl\u00f8selige kostfibre af en s\u00e6rlig type, kaldet beta-glucaner. De har vist sig at have s\u00e6rlig stor indflydelse p\u00e5 leverens kolesterolproduktion, fordi de i tarmsystemet danner en vandig gel, der binder en del galdesalte, og derfor &#8216;tvinger&#8217; leveren til at producere nye galdesalte under anvendelse af kolesterol fra blodet. Derved s\u00e6nkes kolesteroltallet. De vandopl\u00f8selige kostfibre s\u00e6nker ikke bare risikoen for udvikling af fedme og forh\u00f8jet kolesterol, men ogs\u00e5 en r\u00e6kke sygdomme som sukkersyge og tarmkr\u00e6ft.<\/p>\n<\/blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Og som Google Translate s\u00e5 poetisk gengiver passagen fra engelske Wikipedia om loppefr\u00f8skaller:<\/p>\n<p style=\"text-align: justify; padding-left: 60px;\"><em>\u201dDen USA-Food and Drug Administration (FDA) har etableret en h\u00e5ndgribelig fordel af psylliumfr\u00f8skaller indtag, og en nedsat risiko for koronar hjertesygdom (CHD). Psyllium er opl\u00f8selige fibre har s\u00e5ledes potentiale til at mindske risikoen for CHD.\u201d<\/em> (Den maskinelle overs\u00e6ttelse mangler m\u00e5ske lidt finpudsning, men med&nbsp;god vilje&nbsp;forst\u00e5r man&nbsp;budskabet).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Husk-psyllium-fr\u00f8skaller.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11596 alignright\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Husk-psyllium-fr\u00f8skaller.jpg\" alt=\"\" width=\"165\" height=\"165\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Husk-psyllium-fr\u00f8skaller.jpg 165w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Husk-psyllium-fr\u00f8skaller-150x150.jpg 150w\" sizes=\"(max-width: 165px) 100vw, 165px\" \/><\/a>Selvom der ikke findes egentlig videnskabelig dokumentation for at loppefr\u00f8skaller direkte kan afhj\u00e6lpe sygdomme, anvender mange dem alligevel som naturl\u00e6gemiddel mod f\u00f8lgende:<\/p>\n<ul style=\"text-align: justify;\">\n<li>Konstipation (forstoppelse)<\/li>\n<li>Irritabel tyktarm (IBS)<\/li>\n<li>D\u00e5rlig ford\u00f8jelse (d\u00e5rlig absorption, for hurtig tarmpassage osv.)<\/li>\n<li style=\"text-align: left;\">Divertikulitis coli (divertikelsygdom\/divertikulose \u2013 bet\u00e6ndelse i udposninger p\u00e5 endetarmen)<\/li>\n<li>Diarre (tynd mave)<\/li>\n<\/ul>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Og s\u00e5 kan loppefr\u00f8skaller ogs\u00e5 bruges i br\u00f8dbagning!<\/em> Hvede bruges jo meget,&nbsp;fordi indholdet af gluten som en slags lim holder velh\u00e6vede br\u00f8d oppe. Med loppefr\u00f8skaller kan man opn\u00e5 en lignende virkning, s\u00e5ledes at br\u00f8d med andre kornsorter ogs\u00e5 kan bevare luftboblerne fra g\u00e6ringen. Med nogle spiseskefulde loppefr\u00f8skaller skulle&nbsp;man ogs\u00e5 kunne&nbsp;bage br\u00f8d med bygmel, som ikke indeholder gluten men meget andet godt, eller&nbsp; med boghvedemel som uanset navnet intet har med hvede at g\u00f8re.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">Pr\u00f8v selv med inspiration fra Emma Martinys opskrift i kogebogen&nbsp;<em>Herlig og \u00e6rlig mad:&nbsp;<\/em>Bland 250 g boghvedmel, 150 g t\u00f8rret frugt (rosiner, traneb\u00e6r &#8230;), 3 spsk loppefr\u00f8skaller, 1 spsk salt, 2 tsk alleh\u00e5nde, reven appelsinskal. Varm 4 dl kokosm\u00e6lk (=1 d\u00e5se) med 1 dl vand og 2 spsk ahornsirup til det er lunkent og udr\u00f8r 25 g g\u00e6r i v\u00e6sken. Tils\u00e6t de t\u00f8rre ingredienser og r\u00f8r grundigt s\u00e5 dejen stadig er fugtig. Efter en times h\u00e6vning bliver dejen fastere. Vip den over p\u00e5 bageplade uden at presse luften ud. Bag ved 175 grader i op til 1 time og 15 minutter. Smager godt med ost.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Urtekram som ogs\u00e5 leverer \u00f8kologiske loppefr\u00f8skaller til supermarkeder skriver p\u00e5 sine poser, at man kan udover at for\u00f8ge fiberindholdet i sine br\u00f8d kan forbedre strukturen b\u00e5de i almindeligt og glutenfrit bagv\u00e6rk ved at anvende 1 dl loppefr\u00f8skaller til 5-6 dl v\u00e6ske. Man skal r\u00f8re loppefr\u00f8ene i v\u00e6sken og r\u00f8re i 5 minutter til fr\u00f8skallerne gelerer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kirsten Skaarup fort\u00e6ller i sin seneste bog fra 2019 &#8220;Klimak\u00e6rlige frikadeller, b\u00f8ffer, pateer &amp; postejer&#8221;, at man i stedet for \u00e6g som bindemiddel i det plantebaserede k\u00f8kken kan bruge loppefr\u00f8: <em>&#8220;1 spsk loppefr\u00f8skaller pisket med \u00bd dl. vand eller plantefl\u00f8de svarer til ca. 1 \u00e6g.&#8221;<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I interview i Politiken (<a href=\"https:\/\/politiken.dk\/forbrugogliv\/sundhedogmotion\/art6764009\/Mindre-gluten-%C3%A6ndrer-dine-tarmbakterier-giver-mindre-oppustet-mave-og-uventet-v%C3%A6gttab\">November 2018<\/a>) med professor Oluf Borbye Pedersen, Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, K\u00f8benhavns Universitet, om seneste forskningsresultater af forbedringer af tarmfloraten med <em>fiberrig, men glutenfattig kost,&nbsp;<\/em>gives opskriften p\u00e5 <strong>&#8216;Den glutenfri superbolle fra DTU&#8217;&nbsp;<\/strong>som fors\u00f8gspersonerne havde f\u00e5et, idet kvaliteten af industriens glutenfattige produkter &#8211; alts\u00e5 mad uden hvede, byg og rug &#8211; var for ringe:<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ingredienser: 30g g\u00e6r, \u00bd liter vand,&nbsp;<span style=\"text-decoration: underline;\">20 g loppefr\u00f8skaller,<\/span> 200&nbsp;g revet squash og gulerod, 20 g sukker, 110 g solsikkekerne, 80 g rapsolie, 16 g fint salt, 920 g grov melmiks af glutenfri stivelse, grove boghvedeskaller, roefibre.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Tilberedning: Dag 1: G\u00e6ren udr\u00f8res i vandet og de \u00f8vrige ingredienser tils\u00e6ttes. R\u00f8r godt og l\u00e6nge, ca. 15. minutter. S\u00e6t 20 boller p\u00e5 ca. 100 g p\u00e5 en bageplade med to skeer evt. dyppet i vand. Bollerne klappes evt. j\u00e6vne i overfladen. De fyldte bagplader d\u00e6kkes med film og stilles p\u00e5 k\u00f8l til n\u00e6ste dag. Dag 2: Bollerne tages ud af k\u00f8leskabet og efterh\u00e6ver 1-2 timer ved stuetemperatur. Bag bollerne ved 190 grader i ca. 20 minutter.<\/p>\n<\/blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Loppefr\u00f8skaller indg\u00e5r som n\u00e6vnt ogs\u00e5 i mange morgenmadsprodukter men er ogs\u00e5 godt til heste, for 100% rene hele loppefr\u00f8 anbefales af Dyrehospitalet i Helsingborg med f\u00f8lgende begrundelse:<\/p>\n<p style=\"text-align: justify; padding-left: 60px;\"><em>\u201dI l\u00f8bet af efter\u00e5r, vinter og tidlig for\u00e5r hvor gr\u00e6ssets v\u00e6kst ikke l\u00e6ngere kan f\u00f8lge trop med hestenes behov (foldene bliver nedbidte), er hesten ofte meget ih\u00e6rdig i dens s\u00f8gen efter frisk gr\u00e6s. Hesten bider gr\u00e6sset meget t\u00e6t p\u00e5 jorden og risikerer derved at indtage anseelige m\u00e6ngder sand og jord, som kan give anledning til sandkolik. Psyllium (loppefr\u00f8) har i mange \u00e5r v\u00e6ret et velkendt middel til at afhj\u00e6lpe problemet. Det er loppefr\u00f8enes skal der, n\u00e5r det kommer i kontakt med v\u00e6ske danner en sej slimet substans, som kan tr\u00e6kke sand og jord med ud af hestens mave\/tarm system. Loppefr\u00f8 kan gives alene eller sammen med krybbefoderet.\u201d<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Morgenfrue\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Morgenfrue<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5900 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Morgenfrue-2.jpg\" alt=\"Morgenfrue 2\" width=\"300\" height=\"347\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Morgenfrue-2.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Morgenfrue-2-259x300.jpg 259w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/strong>De fleste t\u00e6nker vist ikke over at morgenfruen er en gammel l\u00e6geurt.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Plantedelene indeholder bitterstoffer og antiseptisk virkende stoffer, som er foruds\u00e6tningen for at Have-Morgenfrue kan bruges som <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Naturmedicin\">naturmedicin<\/a>, hvilket ogs\u00e5 afspejles af dens latinske navn <em>Calendula officinalis <\/em>(se forklaringen om \u2019<a href=\"#Officinalis\">officinalis<\/a>\u2019 i indledningen til denne side).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Blomsterne indeholder bl.a. mineraler (10%), <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/%C3%86terisk_olie\">\u00e6teriske olier<\/a> (0.2%), <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Triterpene\">triterpener<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Flavonoid\">flavonoider<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Karotenoid\">karotenoider<\/a>. Derfor kan de bruges <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Antisepsis\">antiseptisk<\/a>, dvs. mod <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Bet%C3%A6ndelse\">bet\u00e6ndelse<\/a> fremkaldt af <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Bakterier\">bakterier<\/a> og svampe. I naturmedicinen bruges blade og blomster mod problemer med <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Lever\">lever<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Livmoder\">livmoder<\/a>, urinveje, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ford%C3%B8jelse\">ford\u00f8jelse<\/a> og <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hud\">hud<\/a>. Morgenfrue virker sammentr\u00e6kkende p\u00e5 trods af det lave <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Tannin\">tannin<\/a>-indhold. Endvidere bruges udtr\u00e6k af planten til vanddrivende, blodrensende, aff\u00f8rende og sveddrivende form\u00e5l. (Kilde: Wikipedia med links)<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">B\u00e5de blade og blomster af morgenfrue er spiselige, blomsterbladene giver kolorit til salater. Plantens blade kan have en s\u00f8d smag, men er oftest bitre.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Man har ogs\u00e5 brugt randkronerne til forfalskning af safran og til gulfarvning af sm\u00f8r.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En kilde fra 1595: <em>Blomsterne anbragt i hul tand f\u00e5r &#8216;ormene&#8217; til at falde ud.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Natlys\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Natlys <\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">(Ogs\u00e5 kaldet &#8220;<em>Klokken 8 Blomst&#8221; &#8211;<\/em> f\u00f8r indf\u00f8relsen af sommertid!)<\/p>\n<div id=\"attachment_5901\" style=\"width: 276px\" class=\"wp-caption alignleft\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Natlys-1.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-5901\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5901\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Natlys-1.jpg\" alt=\"Natlys 1\" width=\"266\" height=\"188\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Natlys-1.jpg 477w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Natlys-1-300x212.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 266px) 100vw, 266px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-5901\" class=\"wp-caption-text\">Bem\u00e6rk st\u00f8vfanget der h\u00e6nger ud af blomsten (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5902 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Natlys-2.jpg\" alt=\"Natlys 2\" width=\"168\" height=\"163\"><\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Fotos af \u00e5bne og lukkede blomster<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der findes omkring 150 arter af denne plante, som har sit danske navn fordi den ofte \u00e5bner sine blomster omkring kl. 8 om aftenen for at kunne tiltr\u00e6kke natinsekter &#8211; men husk at det er kl. 9 ved sommertid! P\u00e5 engelsk hedder den \u2019sun drop\u2019 eller \u2019evening primrose\u2019.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det latinske navn p\u00e5 den i Danmark almindeligt forekommende K\u00e6mpe Natlys, der i \u00f8vrigt s\u00e5r sig villigt, er <em>Oenothera bienni. <\/em>Den er to\u00e5rig, f\u00f8rste \u00e5r med en roset og andet \u00e5r med den h\u00f8je blomsterstand, som kan blive halvanden meter h\u00f8j. Den f\u00e5r store duftende, lysende gule blomster op til 10 cm i diameter, der som n\u00e6vnt \u00e5bner sig ved skumringstid.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medicinsk har den v\u00e6ret anvendt til PMS (pr\u00e6menstruel syndrom), allergi, blodtrykss\u00e6nkende, gigt, alkoholisme, anorexi, psoriasis, forkalkning, sklerose.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Desv\u00e6rre viser st\u00f8rre unders\u00f8gelser af effekten af kapsler med olie udvundet af natlys, at den ikke har nogen effekt overfor hverken eksem eller cancer (Cochrane metaanalyse 2013 og American Cancer Society 2010). Andre unders\u00f8gelser viser at den heller ikke synes at lette pr\u00e6menstruelle symptomer, eller at fremskynde eller lette f\u00f8dsler. Andre medicinske virkninger eller f\u00f8lger er meget omdiskuterede, idet der \u00e5benbart ogs\u00e5 kan optr\u00e6de mange bivirkninger.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">S\u00e5 m\u00e5ske skal man bare nyde de smukke blomster.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Perikon\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Perikon<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5904 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Perikon.jpg\" alt=\"Perikon\" width=\"245\" height=\"225\">Prikbladet perikon (<em>Hypericum perforatum<\/em>) er en 40-60 cm h\u00f8j urt, der vokser p\u00e5 <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Overdrev\">overdrev<\/a>, vejkanter og i lys\u00e5bne skove. Planten indeholder stoffer, der virker depressionsd\u00e6mpende.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medicinske anvendelser: Nerv\u00f8sitet, pms, menopause, virus og bakterieh\u00e6mmende, bet\u00e6ndelse, diarre, \u00e5reknuder, stimulerer blodoml\u00f8b, \u00f8mme led og muskler, s\u00f8vnl\u00f8shed, hoste, mavekatar og maves\u00e5r, udrensende, vanddrivende, gigt m.m.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten bruges i naturmedicin som supplement eller erstatning for de s\u00e5kaldte <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Lykkepille\">lykkepiller<\/a>. Men prikbladet perikon (og pr\u00e6parater heraf) har p\u00e5viselig indflydelse p\u00e5 oms\u00e6tningen af l\u00e6gemidler. Mekanismen er opregulering af to <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Enzym\">enzymer<\/a> (bem\u00e6rk de 2 links der er for de dybt n\u00f8rdede): <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Cytochrome_P450\">cytokrom P450<\/a> og <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/CYP3A4\">CYP3A4<\/a> men ogs\u00e5 CYP2C9, der bevirker en \u00f8get nedbrydning af medicinen, hvilket medf\u00f8rer lavere koncentration i kroppen og mindsket klinisk effekt. Det afg\u00f8rende i denne forbindelse formodes at v\u00e6re plantens indhold af <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Hyperforin\">hyperforin<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Og s\u00e5 skal man ikke glemme at de uudsprungne knopper bruges til at fremstille en smuk og velsmagende kryddersnaps. Kniber man en uudsprungen blomsterknop mellem to fingre, f\u00e5r man en helt r\u00f8d plamage. Det er den r\u00f8de saft som ogs\u00e5 tr\u00e6nger ud i kryddersnapsen og giver perikonsnapsen dens farve. De \u00e6teriske olier som giver den pragtfulde smag bliver meget hurtigt opl\u00f8st i snapsen, s\u00e5 den mest velsmagende perikonsnaps f\u00e5r man efter en kort tr\u00e6kketid p\u00e5 h\u00f8jst en dag.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten ses hen i juli i gr\u00f8ftekanter og er i Mandemarke bl.a. set ved gr\u00f8ften langs s\u00f8en ved T\u00f8rvelukket, men det kan skifte fra \u00e5r til \u00e5r og afh\u00e6nger ogs\u00e5 af hvorn\u00e5r kommunen sl\u00e5r gr\u00f8ftekanterne.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Pil\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Pil<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5905 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Pil-1.jpg\" alt=\"Pil 1\" width=\"305\" height=\"207\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Pil-1.jpg 465w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Pil-1-300x204.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 305px) 100vw, 305px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5906 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Pil-2.jpg\" alt=\"Pil 2\" width=\"296\" height=\"222\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Pil-2.jpg 465w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Pil-2-300x225.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 296px) 100vw, 296px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Pil vokser meget gerne p\u00e5 fugtige steder, blandt andet ved det lille mosehul p\u00e5 Rakkerbanken syd for Mandemarke og ved moseomr\u00e5det p\u00e5 vejen fra Mandemarke mod Klintholm gods. De fleste pilearter f\u00e5r g\u00e6slinger tidligt p\u00e5 for\u00e5ret som man kan se p\u00e5 det f\u00f8rste billede ovenfor. Der findes mange arter af pil, men den p\u00e5 det andet foto er formentlig Hvid-Pil (<em>Salix alba<\/em>).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Et klassisk eksempel p\u00e5 naturmedicin er pilebark, som er blevet benyttet som smertestillende middel. &nbsp;De fleste kender den fra hovedpinepiller som indeholder <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Salicylsyre\">salicylsyre<\/a> (<em>Salix<\/em>=pil), der i dag er den virksomme ingrediens i mange industrielt fremstillede produkter til forskellige former for smertebehandling.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Salicylsyre er kendt for sin evne til at lindre smerter og reducere feber. Disse medicinske egenskaber, is\u00e6r feberneds\u00e6ttelsen, blev opdaget i oldtiden. Det anvendes som et anti-inflammatorisk l\u00e6gemiddel.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Salicylsyren udvindes fra det inderste af barken og har den kemiske formel C<sub>7<\/sub>H<sub>6<\/sub>O<sub>3 .<\/sub><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I moderne medicin er salicylsyre og derivater heraf indholdsstoffer i mange medicinske produkter. Methylsalicylat anvendes f.eks. som liniment til at lindre led- og muskelsmerter og cholinsalicylat anvendes topisk til at lindre smerten af s\u00e5r i munden. Salicylsyre er en vigtig ingrediens i mange hudplejeprodukter til behandling af arp, akne, psoriasis, h\u00e5rd hud, ligtorne og vorter.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Pimpinelle\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Pimpinelle og anis<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5908 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Pimpinelle.jpg\" alt=\"Pimpinelle\" width=\"275\" height=\"183\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Stor Pimpinelle (<em>Pimpinella major<\/em>) er en fler\u00e5rig plante i sk\u00e6rmplante-familien.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">If\u00f8lge Wikipedia har den i traditionel \u00d8strigsk medicin v\u00e6ret anvendt mod lidelser i luftvejene, feber, infektioner, fork\u00f8lelse og influenza, s\u00e5 det samme har sikkert ogs\u00e5 v\u00e6ret tilf\u00e6ldet i Skandinavien.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det er en 40-130 centimeter h\u00f8j urt med glat, kantet-furet, hul st\u00e6ngel. St\u00e6ngel- og grundblade er enkelt fjersnitdelt med aflangt \u00e6gformede afsnit. Frugten har tydelige ribber til forskel fra <strong><em>Alm. Pimpinelle<\/em><\/strong>, som ser s\u00e5ledes ud:<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5907 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Pimpinelle-2.jpg\" alt=\"Pimpinelle 2\" width=\"296\" height=\"222\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvis man har g\u00e5et i gymnasiet og sunget de gamle studenterviser af Bellman kender man den fra dens svenske navn: Pimpinell. Som der st\u00e5r p\u00e5 en svensk hjemmeside:<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Blad av pimpinell anv\u00e4ndes under 1700-talet f\u00f6r att krydda vin och sallat, vilket \u00e4r omskrivet bland annat av Bellman. Hoffberg (1792) skriver f\u00f6ljande om pimpinell: &#8220;Kryddsmakande: l\u00e4gges p\u00e5 r\u00f6dt win och sallat, deraf smaken f\u00f6rb\u00e4ttras&#8221;.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">M\u00e5ske var det <em>Pimpinella anisum, <\/em>som ogs\u00e5 p\u00e5 dansk kaldes <strong>anis,<\/strong> man brugte! Anis bruges til at give smag til en hel masse forskellige drikke! Den mellem\u00f8stlig arak, colombianske aguardiente, franske absint, anisette og pastis, gr\u00e6ske ouzo, bulgarske og makedonske mastika, tyske J\u00e4germeister, italienske sambuca, hollandske Brokm\u00f6pke, portugisiske, peruvianske og spanske an\u00edsado samt tyrkiske raki. Disse v\u00e6sker er klare, men ved tils\u00e6tning af vand bliver de uklare &#8211; et f\u00e6nomen kendt som &#8216;ouzo virkning&#8217;. Anis menes ogs\u00e5 at v\u00e6re en af de hemmelige ingredienser i den franske lik\u00f8r Chartreuse.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Anis er medicinsk blevet brugt til behandling for menstruationskramper og kolik, men den vigtigste anvendelse af anis i traditionel europ\u00e6isk urtemedicin var for at modvirke tarmluft (flatulens). Som John Gerard s\u00e5 smukt skrev i sin encyklop\u00e6di om urtemedicin &#8216;Great Herball&#8217; fra 1597: &#8220;<em>The seed wasteth and consumeth winde, and is good against belchings and upbraidings of the stomacke, alaieth gripings of the belly, provoketh urine gently, maketh abundance of milke, and stirreth up bodily lust: it staieth the laske (diarrhea), and also the white flux (<\/em><em><a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Leukorrhea\">leukorrhea<\/a><\/em><em>) in women<\/em>.&#8221;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Rejnfan\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Rejnfan<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5909 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Rejnfan.jpg\" alt=\"Rejnfan\" width=\"311\" height=\"208\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Alle der kalder denne smukke gr\u00f8ftekantsblomst som blomstrer fra juli til september for \u2019regnfang\u2019, skulle m\u00e5ske hellere bruge det latinske navn <em>Tanacetum vulgare.&nbsp;<\/em>Dens danske navn er nemlig \u2019rejnfan\u2019. Den har ogs\u00e5 det meget beskrivende navn &#8216;guldknap&#8217;. \u2019Rejnfan\u2019 er i virkeligheden en forvanskning af det tyske &#8220;Rainfarn&#8221;, som betyder \u2019bregne der vokser langs markskel\u2019, og har alts\u00e5 intet at g\u00f8re med at fange regn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den er st\u00e6rkt duftende og har v\u00e6ret brugt som krydderi i kager, salat, k\u00f8d, \u00e6g, men er noget giftig! Mere sikker anvendelse skulle v\u00e6re til at holde lopper, fluer, m\u00f8l m.m. v\u00e6k, hvilket skyldes indholdet af de \u00e6teriske olier <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Camphor\">kamfer<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Borneol\">borneol<\/a> og <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Thujon\">thujon<\/a>. Desuden indeholder planten en r\u00e6kke bitterstoffer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I Mandemarke &#8211; og sikkert mange andre steder &#8211; var det almindeligt ogs\u00e5 at blande rejnfan&nbsp;i sengehalmen. Man kan let t\u00e6nke sig til hvorfor!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Blomsterne kan bruges til traditionel garnfarvning og giver garnet en solgul farve. Bruges ogs\u00e5 mod indvoldsorm hos heste.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det har v\u00e6ret almindeligt at s\u00e6tte blomsterne p\u00e5 br\u00e6ndevin. Det g\u00e6lder nu ogs\u00e5&nbsp;mange andre l\u00e6ge- og krydderurter, men rejnfan er ligefrem blevet kaldt \u2019br\u00e6ndevinsblomst\u2019 p\u00e5 Langeland.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Rejnfan har f\u00e5et tilnavnet <em>&#8220;herba immortalis&#8221;<\/em> &#8211; den ud\u00f8delige urt &#8211; da man indgned lig med den, s\u00e5 de ikke blev fort\u00e6ret af orm. Bladene af en anden art af rejnfan er blevet anvendt til balsamering i det gamle \u00c6gypten.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Folkemedicinsk anvendelse: Ormemiddel, aff\u00f8rende, ford\u00f8jelsesfremmende. I mange lande har rejnfan v\u00e6ret anvendt s\u00e6rligt som ormedrivende middel, hvorfor den ligefrem har f\u00e5et betegnelsen ormekrudt. Ogs\u00e5 mod trolddom og dj\u00e6vlebesv\u00e6rgelser samt som elskovsmiddel var rejnfan god. Den sikrede desuden mod lynnedslag og forr\u00e5dnelse. N\u00e5r blomsterne blev kogt i s\u00f8dm\u00e6lk var den god mod kighoste. Den kunne fordrive fluer, v\u00e6ggelus og lopper (is\u00e6r i sengehalmen), og blev lagt mellem kl\u00e6derne mod m\u00f8l. Ved st\u00e6rke tandsmerter stoppede man fr\u00f8ene af rejnfan i den hule tand. P\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne har man lagt t\u00f8rrede blomster p\u00e5 navlen for brok og afbr\u00e6ndt dem i sygev\u00e6relset for at bedre luften.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Og til alle med heste: <em>\u201dRejnfan n\u00e6vnes blandt r\u00e5d for hestens snive og engbrystighed. Man kommer nogle rejnfankurve p\u00e5 foderet, det holder hestene raske, og om efter\u00e5ret, n\u00e5r de kommer p\u00e5 stald, v\u00e6rner det dem mod at f\u00e5 kv\u00e6rke.\u201d \u201dEt sikkert middel mod alle slags sygdomme og trolddom hos f\u00e6\u201d <\/em>indeholder bl.a. rejnfan, malurt, dyvelsdr\u00e6k og l\u00f8vstikke. (<a href=\"https:\/\/www.ksla.se\/wp-content\/uploads\/2013\/03\/Rejnfan.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Br\u00f8ndegaard, Dansk Etnobotanik, bind 4, s. 274<\/a>).<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"R\u00f8llike\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>R\u00f8llike<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5910 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/R\u00f8llike.jpg\" alt=\"R\u00f8llike\" width=\"281\" height=\"213\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/R\u00f8llike.jpg 302w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/R\u00f8llike-300x227.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 281px) 100vw, 281px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">R\u00f8llike (<em>Achillea millefolium<\/em>) findes p\u00e5 t\u00f8r eller fugtig n\u00e6ringsrig sand- eller humusbund, dvs. n\u00e6sten overalt: P\u00e5 enge, gr\u00e6spl\u00e6ner, vejkanter, overdrev, strandenge osv.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">R\u00f8llike var i \u00e6ldre tid et besv\u00e6rligt ukrudt i kornmarker, og man fandt en r\u00f8llike i <a title=\"Egtvedpigen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Egtvedpigen\">Egtvedpigen<\/a>s kiste fra bronzealderen&nbsp; fra ca. 1300 f.Kr.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Alm. r\u00f8llike er en gammel l\u00e6geplante, der indeholder mange aktive stoffer f.eks. <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/%C3%86terisk_olie\">\u00e6terisk olie<\/a> best\u00e5ende af bl.a. <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Camphor\">kamfer<\/a>, cineol (<a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Eucalyptol\">eucalyptol<\/a>) og <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Chamazulene\">chamazulen<\/a>. Herudover indeholder planten achillein, garvestoffer, <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/3-Methylbutanoic_acid\">isovaleriansyre<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Salicylsyre\">salicylsyre<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Asparagin\">asparagin<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Flavonoid\">flavonoider<\/a> og <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Harpiks\">harpiks<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Stofferne virker <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Sved\">sveddrivende<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Blodtryk\">blodtryks\u00e6nkende<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Bet%C3%A6ndelse\">bet\u00e6ndelsesh\u00e6mmende<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Feber\">feberneds\u00e6ttende<\/a>, og stimulerende p\u00e5 ford\u00f8jelsen. Herudover er Alm. r\u00f8llike beroligende og vanddrivende.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">R\u00f8llike er p\u00e5 grund af de n\u00e6vnte virkninger blevet brugt ved febertilstande og infektion, f.eks. ved fork\u00f8lelse og influenza. Blomsterne anf\u00f8rtes i farmakopeen 1772, dvs. fortegnelsen over midler apotekerne skulle f\u00f8re, og de skulle stadig kunne k\u00f8bes p\u00e5 apotekerne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten er ikke giftig, men ved indtagelse af meget store doser giver den hovedpine og svimmelhed. Nogle mennesker reagerer allergisk overfor r\u00f8llike, og gravide skal undg\u00e5 at indtage planten.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Afkog af r\u00f8llike i \u00f8l eller vand har v\u00e6ret brugt mod for st\u00e6rk menstruation, og unge piger med \u2019mavepine\u2019 (oph\u00f8rt menses) har drukket te af r\u00f8llike eller <a href=\"#Vejbred\">vejbred<\/a>! Andetsteds er det skrevet, at kvinder skal v\u00e6re forsigtige med at drikke afkoget, da det kan &#8220;<em>forvolde standsning i andre funktioner.&#8221;<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">If\u00f8lge Simon Paulli 1648 er r\u00f8llike n\u00e6sten end af de bedste urter, som l\u00e6ger s\u00e5r og andre skader, renser uden smerter, den kan stille <em>\u201dhele kroppens blod og blodgang\u201d<\/em>, et afkog kan drikkes mod for voldsom menstruation. B\u00f8nderne tager r\u00f8llike, n\u00e5r de i slagsm\u00e5l bliver hugget eller sk\u00e5ret af kniv eller af vanvare leml\u00e6stes. Blander man den ituhakkede urt med fl\u00e6sk og l\u00e6gger det p\u00e5 s\u00e5ret, <em>\u201dstraks l\u00f8ber skaden sammen og bliver helet og l\u00e6gt uden nogen videre bekostning\u201d<\/em>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">T\u00f8rret r\u00f8llike er blevet r\u00f8get i S\u00f8nderjylland mod astma, og r\u00f8llike er p\u00e5 Bornholm grundet sin anvendelse mod diarr\u00e9 ogs\u00e5 kaldt <em>r\u00f8vsnerpe.<\/em><\/p>\n<p>(Br\u00f8ndegaard, Dansk Etnobotanik, bind 4, s. <a href=\"https:\/\/www.ksla.se\/wp-content\/uploads\/2013\/03\/R%C3%B6llike_1.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">307-311<\/a> + <a href=\"https:\/\/www.ksla.se\/wp-content\/uploads\/2013\/03\/R%C3%B6llike_2.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">312<\/a>).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kan som s\u00e5 mange andre urter ogs\u00e5 bruges i snaps!<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Sankthansurt\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Sankthansurt<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Sankthansurt.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft wp-image-5911\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Sankthansurt.jpg\" alt=\"Sankthansurt\" width=\"253\" height=\"246\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Sankthansurt.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Sankthansurt-300x291.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 253px) 100vw, 253px\" \/><\/a>Sankthansurt eller &#8216;St. Hansurt&#8217; (<em>Hylotelephium telephium eller Sedum telephium<\/em>) vokser p\u00e5 steng\u00e6rder, overdrev og skr\u00e6nter samt som forvildet n\u00e6r bebyggelse. Planten er sukkulent og kan danne nye planter fra afrevne blade. Den findes ogs\u00e5 omkring mange huse p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det er ogs\u00e5 en s\u00e5kaldt bladsukkulent ligesom <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49#Stenurt\">Bidende Stenurt,<\/a> som ogs\u00e5 er&nbsp;omtalt p\u00e5 denne side.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medicinsk er den f.eks. blevet brugt mod <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/H%C3%A6moride\">h\u00e6morider<\/a> (kan ogs\u00e5 staves&nbsp;<i>haemorrhoide<\/i>&nbsp;eller&nbsp;<i>h\u00e6morroide<\/i>). Man lagde planten mellem skuldrene til den visnede (planten, ikke h\u00e6moriden!), iflg. en kilde fra 1800. Hvor langt nede mellem skuldrene der mentes, vides ikke. I dag anbefales det bl.a. at \u00f8ge fiberindholdet i kosten f.eks. i form af <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49#Loppefr%C3%B8\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">loppefr\u00f8<\/a> (link til omtalen her p\u00e5 siden \u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Sankthansurt er ogs\u00e5 blevet anvendt mod brands\u00e5r. Man knuste de friske blade og anvendte dem som en pasta i et k\u00f8ligt omslag. Sankt Hans-urtens blade er k\u00f8lige, uanset hvor varmt det er. \u201dStenbr\u00e6k-fedth\u00f8ne var godt for brands\u00e5r,\u201d sagde Johanne Olsen, hvis erindringer findes andetsteds p\u00e5 denne hjemmeside (<a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=135\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">klik HER<\/a>, \u00e5bner i ny fane). Da Sankt Hansurt p\u00e5 tysk hedder \u2019Fetthenne\u2019, alts\u00e5 fedth\u00f8ne, er det nu nok den Johanne Olsen har t\u00e6nkt p\u00e5 i stedet for stenbr\u00e6k (Saxifraga granulata, der som det danske navn antyder har v\u00e6ret brugt mod bl\u00e6resten og nyresten).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Sankt Hansurt har ogs\u00e5 v\u00e6ret brugt til mange andre gode form\u00e5l end brands\u00e5r. Bladene blev anvendt ved n\u00e6seblod, hvor man lagde bladene p\u00e5 panden og dryppede plantens saft i n\u00e6sen. &nbsp;Hvis saften blev tilsat honning eller sukker, kunne en skefuld eller to af denne sirup bruges mod ondt i halsen. Det hed sig ogs\u00e5, at den skulle v\u00e6re god mod kr\u00e6ft.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten anvendes ikke mere <a href=\"#Officinalis\">officinelt<\/a> (som l\u00e6geurt og apotekervare), men tidligere blev afkog af bladene givet for smertefuld vandladning.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Sankt Hansurt kan ogs\u00e5 bruges til at tage varsler om k\u00e6rlighed og gifterm\u00e5l. S\u00e5dan er den i alt fald blevet brugt op mod slutningen af 1800-tallet!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Man h\u00e6nger to skud op. Vokser skuddene mod hinanden bliver k\u00e6resteparret gift, gror de hver sin vej, bliver der intet \u00e6gteskab! Og som bonus viser&nbsp;antallet af sideskud, hvor mange b\u00f8rn pigerne&nbsp;f\u00e5r.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten plukkede man normalt Sankt Hans-aften \u2013 alts\u00e5 endnu inden den havde sat blomst. Det h\u00e6nger formentlig sammen med, at midsommerfesten fra hedensk tid var den store fest, hvor der blev taget varsler.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Som Br\u00f8ndegaard skriver i Etnobotanik (2015), side 839ff:<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>I hele Europa blev der knyttet megen skik&nbsp;og tro til sommersolhverv 23\u201324 juni. Mens&nbsp;solen stod h\u00f8jest p\u00e5 himlen mente man, at&nbsp;kilder, l\u00e6ge- og trylleurter havde deres st\u00f8rste&nbsp;magiske kraft mod sygdomme og onde magter.&nbsp;Skt. Hansaften var (og er) is\u00e6r unge menneskers&nbsp;fest, mange forlovede sig denne aften,&nbsp;orakler sp\u00e5ede om livets l\u00e6ngde og k\u00e6rlighedens&nbsp;veje.<\/em><\/p>\n<p>Adam Oehlenschl\u00e4gers Sankt Hans Aftens Spil fra 1803 har f\u00f8lgende digt:<\/p>\n<p style=\"padding-left: 90px;\"><em>I Skyggen vi vanke<\/em><br \/>\n<em> blandt lysgr\u00f6nne Straae.<\/em><br \/>\n<em> Sanct Hans Urt vi sanke,<\/em><br \/>\n<em> hvor Blomsterne staae.<\/em><br \/>\n<em> P\u00e6ne lille Urt<\/em><br \/>\n<em> staaer saa reent og puurt,<\/em><br \/>\n<em> staar saa frisk og gr\u00f6n<\/em><br \/>\n<em> uform\u00e6rkt i L\u00f6n.<\/em><\/p>\n<p style=\"padding-left: 90px;\"><em>Bag Kj\u00f6kkenets R\u00e6kke [tallerkenr\u00e6kken]<\/em><br \/>\n<em> vi hens\u00e6tte den,<\/em><br \/>\n<em> fra Tr\u00e6elistens Spr\u00e6kke<\/em><br \/>\n<em> den snoer sig da hen.<\/em><br \/>\n<em> Hvis den f\u00e6ster Rod<\/em><br \/>\n<em> blier vor Skiebne god.<\/em><br \/>\n<em> D\u00f6er den paa sit Sted,<\/em><br \/>\n<em> ak da d\u00f6e vi med.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">H. C. Andersen fort\u00e6ller om hjemmet i&nbsp;Odense o. 1815 (Andersen, H. C., 1855, Mit Livs Eventyr, K\u00f8benhavn, s. 4): <em>St. Hansurter stak vi ind i bj\u00e6lkespr\u00e6kkerne,&nbsp;og af disse, eftersom de voksede,&nbsp;kunne vi se, om vi skulle leve l\u00e6nge eller kort.&nbsp;<\/em>Det m\u00e5 formentlig v\u00e6re en erindringsfejl, n\u00e5r han i digtet&nbsp;om barndomshjemmet skrevet 4. marts 1875&nbsp;henl\u00e6gger skikken til pinsen:<\/p>\n<p style=\"padding-left: 150px;\"><em>Hvor var der festligt derinde<\/em><br \/>\n<em>naar Pintseklokkerne klang,<\/em><br \/>\n<em>smaa hvide Sommergardiner<\/em><br \/>\n<em>i Solskin om Vinduet hang.<\/em><br \/>\n<em>Sancthansurt blev sat i Bj\u00e6lken,<\/em><br \/>\n<em>og Kakkelovnen fik Glands,<\/em><br \/>\n<em>de duftende Birkegrene<\/em><br \/>\n<em>stod der med Skovm\u00e6rkekrands<\/em>.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Skovm\u00e6rke\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Skovm\u00e6rke<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5912 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Skovm\u00e6rke.jpg\" alt=\"Skovm\u00e6rke\" width=\"306\" height=\"228\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Skovm\u00e6rke eller <em>Galium (Asperula) odoratum, <\/em>siden 1300-tallet ogs\u00e5 kaldet Bukar, vokser i Klinteskoven og som bundd\u00e6kke i skyggefulde hj\u00f8rner af nogle haver.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Skovm\u00e6rke h\u00f8rer til planeten Mars. I magien bruges den til renselse og fornyelse, og som beskyttelse mod negativitet. Den tiltr\u00e6kker alfer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De gr\u00f8nne dele af planten indeholder et stof, som fraspalter <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kumarin\">kumarin<\/a>. Det dufter fint og krydret (som godt engh\u00f8), hvad der g\u00f8r, at planten bruges til gr\u00f8nne kranse og som drinkskrydderi i snaps eller vodka.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den t\u00f8rrede plante bliver giftig hvis den uds\u00e6ttes for fugt under opbevaringen. Max dosis i f\u00f8lge drogelisten er 1\/2 gram plante om dagen. Bruges ikke sammen med kredsl\u00f8bsmedicin og ved graviditet, formentlig fordi kumarin virker antikoagulerende og ogs\u00e5 kaldes \u201danti K-vitamin\u201d.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I gamle dage gik fattigfolk og deres b\u00f8rn hvert for\u00e5r omkring i byerne og falb\u00f8d \u2019Gr\u00f8nne kranse\u2019, s\u00e5 folk kunne k\u00f8be et par stykker og h\u00e6nge dem op i hjemmet. Det var almindeligt at l\u00e6gge skovm\u00e6rker i sm\u00e5 buketter mellem t\u00f8j og pelsv\u00e6rk. Den st\u00e6rke lugt skulle fordrive m\u00f8l og give kl\u00e6derne og deres b\u00e6rere en fin \u2019parfume\u2019.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">H.C.Andersen skrev i 1875:<\/p>\n<blockquote><p>Hvor var der dog festligt derinde, n\u00e5r pinseklokkerne klang;<br \/>\nsm\u00e5 hvide sommergadiner i solskin om vinduet hang.<br \/>\nSanktHansurt blev sat i bj\u00e6lken og kakkelovnen fik glans,<br \/>\nde duftende birkegrene stod der med skovm\u00e6rkekrans.<\/p><\/blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den anf\u00f8res i farmakopeen 1772. Medicinsk anvendes den som vanddrivende, krampel\u00f8sende, bet\u00e6ndelsesh\u00e6mmende, blodfortyndende, mod lette mavesmerter, leverbet\u00e6ndelse, som alment tonikum, og er mildt beroligende.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 \u00d8stm\u00f8n er skovm\u00e6rke brugt mod tandpine.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">T\u00f8rret skovm\u00e6rke gav i mangeltider som under 1. verdenskrig 1914-1918 en god te-erstatning og er ogs\u00e5 blevet r\u00f8get som tobak (man fristes til at tilf\u00f8je: naturligvis).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Bukarkrans bundet under barselskvindens f\u00f8dder letter f\u00f8dselen.&nbsp;Det er et gammelt husr\u00e5d at koge t\u00f8rrede skovm\u00e6rker med usaltet sm\u00f8r til salve p\u00e5 hug- og st\u00f8ds\u00e5r, gamle s\u00e5r, skab, frost, k\u00f8ers \u00f8mme yver og sprukne patter (1761). I salven blandes den mellemste hyldebark og kamilleblomster (1700).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Skovm\u00e6rke h\u00f8rer til planeten Mars. I magien bruges den til renselse og fornyelse, og som beskyttelse mod negativitet. Den tiltr\u00e6kker alfer.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Snerre\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Snerre <\/strong><em>(gul snerre)<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5913 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Snerre.jpg\" alt=\"Snerre\" width=\"250\" height=\"324\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Snerre.jpg 240w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Snerre-232x300.jpg 232w\" sizes=\"(max-width: 250px) 100vw, 250px\" \/>Gul snerre (<em>Galium verum<\/em>) vokser i Mandemarke Bakker. Planten er knyttet til mager jord, hvor gr\u00e6s og andre kraftige, skyggende planter bliver holdt nede ved trafik, gr\u00e6sning eller sl\u00e5ning. Det g\u00f8r den almindelig p\u00e5 overdrev, bakkeskr\u00e6nter, langs vejkanter, p\u00e5 sandede strandenge og i klitter<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kaldes ogs\u00e5 \u2019<em>Jomfru Marias sengehalm<\/em>\u2019 og har sikkert v\u00e6ret et velkomment tilskud til sengeklimaet i gamle dage med sin vidunderlige honningduft, n\u00e5r den blev brugt som fyld i madrasser og puder.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den var anf\u00f8rt i farmakopeen 1772 (fortegnelsen over apotekervarer) med medicinske anvendelser: Nyre og bl\u00e6reproblemer, gigt, krampestillende, vanddrivende, sveddrivende.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den kan ogs\u00e5 bruges i kryddersnapse, som jo til alle tider ogs\u00e5 har v\u00e6ret indtaget af medicinske grunde. Det siges ogs\u00e5, at man mente at br\u00e6ndevin beskyttede imod pest!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Lagt i sengens halm eller fodende skulle den fordrive lopper.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Tager man \u2019Vor Frues sengehalm\u2019 i mad og drikke, kan man ikke skades af orme og slanger, n\u00e5r man i h\u00f8sten sover med \u00e5ben mund i gr\u00e6sset.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">N\u00e5r man l\u00e6ser om hvad der i tidens l\u00f8b har v\u00e6ret fortalt om mange af de her n\u00e6vnte planter, f\u00e5r man et levende indtryk af tidens problemer!<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Stenurt\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Stenurt<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5914 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Stenurt.jpg\" alt=\"Stenurt\" width=\"302\" height=\"227\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Stenurt.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Stenurt-300x225.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 302px) 100vw, 302px\" \/>Bidende Stenurt (<em>Sedum acre<\/em>) er en 3-6 cm h\u00f8j urt, der i Danmark er meget almindelig p\u00e5 \u00e5ben sandbund, steng\u00e6rder, overdrev og vejkanter. Findes ogs\u00e5 i Mandemarke Bakker. Et andet medlem af Sedum-familien er <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49#Sankthansurt\">Sankt Hansurt<\/a> (Sedum telephium).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Blade og st\u00e6ngler har en skarp og bitter smag, som skyldes giftige alkaloider. Spisning af planten vil fremkalde \u00e6tsningsagtige skader p\u00e5 hud og slimhinder, men siges alligevel at have medicinsk virkning: Neds\u00e6tter blodtryk, aff\u00f8rende, fremkalder opkastning, vorter.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">If\u00f8lge Henrik Smid har Bidende Stenurt samme l\u00e6gekr\u00e6fter som <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49#Husl\u00f8g\">husl\u00f8g<\/a>. (1546)<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Saften giver opkastning og \u201d<em>en del b\u00f8nder og gemene folk\u201d <\/em>bruger den som br\u00e6kmiddel, men brugen frar\u00e5det, hvis man har en svag natur og skr\u00f8belig mave. (1648)<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Planten l\u00e6gges som opl\u00f8sende omslag p\u00e5 negle, \u00f8lafkog drikkes mod sk\u00f8rbug, blandet med alun og honning for d\u00e5rligt tandk\u00f8d og l\u00f8se t\u00e6nder. (1800)<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ogs\u00e5 poesien har nydt godt af Bidende Stenurt (Valdemar R\u00f8rdam):<\/p>\n<blockquote><p>Stenurt, en Tommeliden at se, men fuld af saft,<br \/>\nl\u00e5ner bjerget et himmelsk lys til den h\u00e6rgende kraft,<br \/>\nden blomstrer p\u00e5 trods af fornuften,<br \/>\nden lever af stenen og luften<br \/>\nog ler af al bitter erfaring.<br \/>\nDet er ensomheds \u00e5benbaring<em>.<\/em><\/p><\/blockquote>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Stokrose\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Stokrose<\/strong><\/p>\n<div id=\"attachment_6037\" style=\"width: 291px\" class=\"wp-caption alignleft\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-6037\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-6037\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/08\/Althaea-officinalis.png\" alt=\"Althaea officinalis\" width=\"281\" height=\"331\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/08\/Althaea-officinalis.png 496w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/08\/Althaea-officinalis-255x300.png 255w\" sizes=\"(max-width: 281px) 100vw, 281px\" \/><p id=\"caption-attachment-6037\" class=\"wp-caption-text\">L\u00e6gestokrose (Althaea officinalis)<\/p><\/div>\n<div id=\"attachment_5916\" style=\"width: 662px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-5916\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5916 size-full\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Stokrose.jpg\" alt=\"Stokrose\" width=\"652\" height=\"367\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Stokrose.jpg 652w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Stokrose-300x169.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 652px) 100vw, 652px\" \/><p id=\"caption-attachment-5916\" class=\"wp-caption-text\">Almindelig have-stokrose, Alecea rosea.<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em><strong>Almindelig have-stokrose<\/strong>, Alecea rosea,&nbsp;<\/em>bliver op til 2 meter h\u00f8j og har fl\u00f8jlsbl\u00f8de gr\u00e5gr\u00f8nne blade og lyser\u00f8de blomster. Vokser foran ethvert \u00e6ldre hus med respekt for sig selv &#8211; og er et &#8216;must&#8217;&nbsp;ved str\u00e5t\u00e6kte bondehuse med&nbsp;bindingsv\u00e6rk.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medicinsk: Hoste, bronchitis, astma, maves\u00e5r, diarre, s\u00f8vnl\u00f8shed, stimulerer nyrer, bihulebet\u00e6ndelse.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Som urtemedicin menes stokrose at v\u00e6re et bl\u00f8dg\u00f8rende aff\u00f8ringsmiddel. Det bruges til at styre inflammation, for at stoppe sengev\u00e6dning og som mundskyl i tilf\u00e6lde af bl\u00f8dende gummer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Bruges ogs\u00e5 til snaps og bolsjer \u2013 Altea bolsjer kaldes vist ogs\u00e5 Kongen af Danmarks bolsjer. Oprindeligt indeholdt \u2019marshmallows\u2019 \u2013 p\u00e5 dansk \u2019skumfiduser\u2019 \u2013 ogs\u00e5 ekstrakt af <em>Althaea officinalis.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ekstrak<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5915 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Stokrose-2.jpg\" alt=\"Stokrose 2\" width=\"250\" height=\"167\">t af roden bruges ogs\u00e5 som smagsgiver i den mellem\u00f8stlige hvinende s\u00f8de \u2019halva\u2019, se foto til venstre. Kemiske bestanddele indbefatter ikke mindre end altheahexacosanyl lacton (n-hexacos-2-enyl-1,5-olid), 2\u03b2-hydroxycalamene (altheacalamene) og altheacoumarin glucosid (5,6-dihydroxycoumarin-5-dodecanoat-6\u03b2-D-glucopyranosid), sammen med de kendte phytoconstituents laurinsyre, \u03b2-sitosterol og lanosterol (iflg. engelske Wikipedia og Google translate).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><em>L\u00e6gestokrose<\/em><\/strong> (<em>Althaea <a href=\"#Officinalis\">officinalis<\/a>) <\/em>har fra meget gammel tid \u2013 helt tilbage fra traditionel kinesisk medicin &#8211; v\u00e6ret anvendt til medicin. Saften af roden bruges til at lindre smerter ved fx insektbid og d\u00e5rlig hals. Saft af althea kan k\u00f8bes p\u00e5 apoteker. Den anses ogs\u00e5 i dag som et nyttigt og harml\u00f8st medikament mod halsproblemer. Saften bruges som smagsstof i \u2019kongen af Danmark bolsjer\u2019, hvor de sliml\u00f8sende egenskaber udnyttes til at fork\u00e6le b\u00f8rn og patienter og lindre hoste og \u00f8m hals.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hele planten, is\u00e6r roden, bugner med en mild planteslim som virker bl\u00f8dg\u00f8rende.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Artsnavnet Althaea er afledt af det gr\u00e6ske &#8220;\u1f04\u03bb\u03b8\u03b5\u03b9\u03bd&#8221;, som betyder <em>&#8220;at helbrede&#8221;<\/em>, p\u00e5 grund af sine helbredende egenskaber. I traditionel kinesisk medicin, er Althaea officinalis kendt som \u85e5 \u8700\u8475 (pinyin: y\u00e0osh\u01d4ku\u00ed).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Mange af de fattigere indbyggere i Syrien levede i ugevis p\u00e5 urter, hvoraf L\u00e6gestokrose var en af de mest almindelige. N\u00e5r r\u00f8dderne f\u00f8rst blev kogt og dern\u00e6st stegt med l\u00f8g og sm\u00f8r, ans\u00e5s de af romerne som en stor delikatesse, og i tider med knaphed som f\u00f8lge svigt af basisafgr\u00f8derne, har stokrosen ogs\u00e5 v\u00e6ret brugt som f\u00f8devare.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Horats n\u00e6vner det med henvisning til sin egen kost, som han beskriver som meget enkel: <em>&#8220;Me pascunt olivae, me cichorea levesque malvae&#8221;<\/em> &#8211; frit oversat: \u2019For mig er oliven, endivie og stokrose livsforn\u00f8denheder\u2019. (L\u00e6s om \u2019endivie\u2019 &#8211; ogs\u00e5 kaldet \u2019julesalat\u2019 &#8211; under <a href=\"#Cikorie\">cikorie<\/a>).<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"S\u00e6beurt\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>S\u00e6beurt<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5917 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/S\u00e6beurt.jpg\" alt=\"S\u00e6beurt\" width=\"317\" height=\"212\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/S\u00e6beurt.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/S\u00e6beurt-300x200.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 317px) 100vw, 317px\" \/>S\u00e6beurt (<em>Saponaria officinalis)<\/em> vokser vildt omkring bebyggelser p\u00e5 t\u00f8r kalkrig jord. I Mandemarke findes den flere steder, bl.a. for enden af Skovstr\u00e6det efter l\u00e5gen op til bakkerne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De enkelte blomster \u00e5bner sig om aftenen og forbliver \u00e5bne i omkring tre dage. Om natten producerer de en st\u00e6rkere duft og supplerer nektarproduktionen. Blomsterne bes\u00f8ges af bl.a. ugler (<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ugler_(sommerfugle)\">en sommerfugl<\/a>), humlebier og svirrefluer, men er ogs\u00e5 selvbest\u00f8vende.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Alle dele af planten men is\u00e6r jordst\u00e6nglen indeholder 2-5&nbsp;% af triterpen-saponiner, som virker emulgerende, hvilket har gjort planten anvendelig til finere vask siden oldtiden. Det antages at den har v\u00e6ret brugt til at behandle <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ligkl%C3%A6det_i_Torino\">Ligkl\u00e6det i Torino<\/a>. <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Saponin\">Saponiner<\/a> er ogs\u00e5 let giftige, og en overdosis kan for\u00e5rsage kvalme, diarr\u00e9 og opkastning. Til trods for sin giftighed bruges s\u00e6beurt som emulgator i den kommercielle fremstilling af tahini halva, og i brygning til at skabe \u00f8l med et godt \u2019hoved\u2019.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I Mellem\u00f8sten er roden ofte brugt som tils\u00e6tningsstof ved fremstilling af den popul\u00e6re&nbsp;<a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Halva\">halva<\/a>, en slags s\u00f8d konfekt. Planten kaldes &#8216;IRQ al-\u1e25al\u0101wah&#8217; p\u00e5 arabisk, &#8216;Coven&#8217; p\u00e5 tyrkisk, og anvendes til at stabilisere olie i blandingen eller at skabe en karakteristisk tekstur af halva, som enhver der har smagt \u2019turkish delight\u2019 vil kende. Se ogs\u00e5 omtalen af halva lige ovenfor under <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49#Stokrose\">stokrose<\/a>!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Blomsterne kan bruges i salat, men medicinsk bruges den sj\u00e6ldent grundet en vis giftighed.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Navnet s\u00e6beurt <em>\u201dtilkendegiver en ikke ringe ting, at den til afvaskning af skarn p\u00e5 h\u00e6nderne ikke er ubekvem, men meget tjenlig og god<\/em>\u201d (1649). Som det fremg\u00e5r af anden del af dens navn &#8211;&nbsp;<a href=\"#officinalis\">officinalis<\/a>&nbsp;&#8211; har den indg\u00e5et apotekernes sortiment.&nbsp;B\u00e5de rod og plante anf\u00f8res i famakopeen 1772. S\u00e6beurt er blevet brugt mod k\u00f8nssygdomme som syfilis og gonorr\u00e9, men det nok mest reng\u00f8ringen mere generelt den har v\u00e6ret benyttet til.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I 1819 gjorde kammerr\u00e5d Drewsen i K\u00f8benhavn fors\u00f8g med udtr\u00e6k af hele planten til vask af f\u00e5r, for at man til udlandet kunne eksportere en renere uld. Endnu omkring 1935 anvendte man de underjordiske dele til s\u00e6be, f.eks. \u2019Lux\u2019, og under anden verdenskrig anviste Statens Husholdningsr\u00e5d den til finvask og reng\u00f8ring af malet, lakeret og ferniseret tr\u00e6v\u00e6rk.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Tormentil\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Tormentil <\/strong><em>(Blodrod,&nbsp;Potentil)<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5918 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Tormentil.jpg\" alt=\"Tormentil\" width=\"248\" height=\"329\"><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Tormentil eller Blodrod eller Potentil (<em>Potentilla erecta). <\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Artsnavnet tormentil betyder \u2019plage og pinsel\u2019, fordi den tykke jordst\u00e6ngel blev brugt mod gigt og smerter i t\u00e6nderne.&nbsp;Navnet \u2019tormentil\u2019 stammer fra omkring 1450, fordi planten blev anvendt mod smerter, idet plage p\u00e5 latin hedder \u2019tormentum\u2019!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Jordst\u00e6ngelen er r\u00f8d indvendig og hele planten indeholder en r\u00f8d saft og har derfor givet planten tilnavnet Blodrod. Den indeholder garvestoffer og er derfor meget v\u00e6rdsat til st\u00e6rk kryddersnaps \u2019j\u00e6gerdram\u2019 som har en smuk rubinr\u00f8d farve.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der findes ogs\u00e5 en \u2019Krybende Potentil\u2019 (<em>Potentilla reptans), <\/em>hvis artsnavn henviser til den krybende st\u00e6ngel og de lange op til 60 centimeter lange overjordiske udl\u00f8bere der sl\u00e5r rod, i mods\u00e6tning til artsnavnet for tormentil&nbsp;<em>Potentilla erecta,<\/em> hvor erect betyder opret. I alt fald den krybende findes i mange vilde haver i Mandemarke, da den breder sig villigt.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Roden er anf\u00f8rt i famakopeen 1772 med medicinsk anvendelse: Diarre, maves\u00e5r, h\u00e6morider, styrker immunsystemet, feber, blodstillende.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Tormentil renser og l\u00e6ger som plaster eller salve alle s\u00e5r og bylder, disse bades med vin- eller vandafkog, den knuste rod str\u00f8s i s\u00e5ret.<\/em><em>&nbsp;<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Simon Paulli 1648: <em>Der findes n\u00e6ppe en barber, som ikke ved, at urtens rod er blodstillende; derfor kommer den ogs\u00e5 i s\u00e5rdrikke og s\u00e5rplastre. <\/em>Den knuste jordst\u00e6ngel kogt i vin styrker synet og sikrer kvinden graviditet. Da dette udtr\u00e6k ogs\u00e5 var godt mod koldfeber (malaria), mod blodsot (dysenteri), mod pest og mod diarr\u00e9, har det jo v\u00e6ret en ren win-win situation, medmindre man var kvinde som ikke \u00f8nskede at blive gravid!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Og der er ogs\u00e5 t\u00e6nkt p\u00e5 dyrene: <em>I oktober b\u00f8r kv\u00e6get hver morgen f\u00f8r udbindingen have tormentil med lidt salt som v\u00e6rn mod \u2019usund t\u00e5ge\u2019 (1780).<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Vedbend\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Vedbend <\/strong><em>(Efeu)<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5919 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Vedben.jpg\" alt=\"Vedben\" width=\"241\" height=\"212\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Vedben.jpg 310w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Vedben-300x264.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 241px) 100vw, 241px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Vedbend (<em>Hedera helix<\/em>) er en stedsegr\u00f8n <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Lian\">lian<\/a>, der kan blive op til 30 meter lang og vokser p\u00e5 muldbund i skove, krat og parker. V\u00e6kstformen er dels krybende, dels klatrende. Den klatrer ved hj\u00e6lp af s\u00e6rlige klatrer\u00f8dder p\u00e5 grenene, og der findes i Klinteskoven hele tr\u00e6er som er helt tilgroet med vedbend. Hele planten er giftig, ogs\u00e5 b\u00e6rrene. Den kendes ogs\u00e5 under det tyske navn Efeu.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 billedet&nbsp;ses vedbend i den blomstrende fase, hvor bladlapperne mangler.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Vedbend anbefales af <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/NASA\">NASA<\/a> (<em>NASA Clean Air Study<\/em> unders\u00f8gte forskellige m\u00e5der at rense rumstationers luft) som indend\u00f8rs potteplante, da den er s\u00e6rlig god til at rense luften for visse luftforurenende stoffer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Vedbend bruges ogs\u00e5 \u2013 ufrivilligt eller frivilligt &#8211; som v\u00e6kst p\u00e5 bygningsfacader. Eksempel p\u00e5 sidstn\u00e6vnte er Aarhus Universitet, hvor flere bygninger har store partier med vedbend (<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Aarhus_Universitet#\/media\/File:Efeu_omkring_vinduerne,_facade_mod_Universitetsparken.jpg\">se billede<\/a> &#8211; link virker selv om det er overstreget).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Har medicinsk v\u00e6ret anvendt mod podagra, rheumatisme, hoste, bronchitis. Planten er giftig, men s\u00e5dan er det jo med mange planters medicinske anvendelse gennem tiderne. For meget er bare alt for meget!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Christiern Pedersen 1533: Saften blandet med olie og eddike inddryppes i n\u00e6sen mod hovedpine. Vedbendolie gnedet p\u00e5 navnlen og nedefter (!) hj\u00e6lper til at g\u00f8re kvinde gravid. Lud af asken f\u00e5r h\u00e5ret til at vokse og blive gult \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 gamle folk.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den sidste bem\u00e6rkning er meget interessant i lyset af hvad Simon Paulli skriver i 1648: Mod h\u00e5raffald bades hovedbunden med udtr\u00e6k af kvistene, \u201dm<em>en er h\u00e5ret forinden gult, da g\u00f8r det at det \u00e6ndrer farve, s\u00e5 det \u2026 bliver sort\u201d.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Friske blade v\u00e6det med eddike og oversiden lagt p\u00e5 ligtorne i aftagende m\u00e5ne f\u00e5r dem til at forsvinde.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">R\u00f8gning med vedbend holdt flagermus borte fra fl\u00e6sk h\u00e6ngt p\u00e5 loft eller skorsten (1648).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Bo Bramsen har udtalt: Det mest sympatiske ved planten er dens uomtvisteligt gode smag! I valget af, hvad den gider vokse op ad, kan den udvise en s\u00e5 skarp kritik, at det fra gammel tid har v\u00e6ret en almindelig talem\u00e5de, at et hus kan v\u00e6re s\u00e5 grimt at <em>end ikke vedbend vil vokse op ad det\u201d.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"Vejbred\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Vejbred<\/strong><\/p>\n<div id=\"attachment_6040\" style=\"width: 286px\" class=\"wp-caption alignright\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/08\/bredbladet-vejbred.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-6040\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-6040\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/08\/bredbladet-vejbred-243x300.jpg\" alt=\"Bredladet eller Glat Vejbred (Plantago major)\" width=\"276\" height=\"340\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/08\/bredbladet-vejbred-243x300.jpg 243w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/08\/bredbladet-vejbred.jpg 280w\" sizes=\"(max-width: 276px) 100vw, 276px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-6040\" class=\"wp-caption-text\">Glat Vejbred (Plantago major)<\/p><\/div>\n<div id=\"attachment_5920\" style=\"width: 290px\" class=\"wp-caption alignnone\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-5920\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-5920 size-full\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Vejbred.jpg\" alt=\"Lancetbladet vejbred (Plantago lanceolata).\" width=\"280\" height=\"338\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Vejbred.jpg 280w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Vejbred-249x300.jpg 249w\" sizes=\"(max-width: 280px) 100vw, 280px\" \/><p id=\"caption-attachment-5920\" class=\"wp-caption-text\">Lancetbladet vejbred (Plantago lanceolata).<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: left;\">.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Bredbladet vejbred til h\u00f8jre kaldet <strong><em>Glat Vejbred<\/em><\/strong> (<em>Plantago major<\/em>) og&nbsp;<strong><em>Lancetbladet vejbred<\/em><\/strong> (<em>Plantago lanceolata)&nbsp;<\/em>er begge meget almindelige ved og p\u00e5 veje og i&nbsp;gamle pl\u00e6ner.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Loppefr\u00f8-2.png\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignright size-thumbnail wp-image-5898\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/Loppefr\u00f8-2-150x150.png\" alt=\"\" width=\"150\" height=\"150\"><\/a>Bem\u00e6rk ligheden med &#8216;loppefr\u00f8&#8217;&nbsp;(<em>Plantago ovata), <\/em>som ses p\u00e5 det lille foto til h\u00f8jre. Som man ogs\u00e5 kan se af de latinske navne, er ligheden ikke s\u00e5 overraskende, da de er af helt samme familie. Som det fremg\u00e5r af den selvst\u00e6ndige omtale af &nbsp;&#8216;<a href=\"#Loppefr\u00f8\">loppefr\u00f8<\/a> ovenfor, vokser <em>&#8216;ovata&#8217;&nbsp;<\/em>i Sydeuropa, Vest- og Sydasien og Indien, som er den f\u00f8rende producent.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den bredbladede eller glatte vejbred&nbsp;er den almindeligste og den man i gamle dage tog varsler af. Overalt i landet har man taget varsler af vejbred. Rives bladstilken af ved roden, viser tr\u00e6vlernes antal, hvor mange k\u00e6rester man f\u00e5r f\u00f8r den rette kommer, eller hvor mange k\u00e6rester man eller en anden har. Det er endda udtrykt p\u00e5 vers:<\/p>\n<ul style=\"text-align: justify;\">\n<li><em>Tr\u00e6k kun, hvis din samvittighed er ren.<\/em><\/li>\n<li><em>Jeg tr\u00e6kker for mig selv; nu, sp\u00e5 mig, vejbred!<\/em><\/li>\n<li><em>Jeg vidste det \u2013 selvf\u00f8lgelig kun \u00e9n!<\/em><\/li>\n<\/ul>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 samme m\u00e5de sp\u00e5s hvor mange b\u00f8rn man vil f\u00e5, n\u00e5r man er blevet gift. Nogle steder steder har man ogs\u00e5 taget varsel om, hvor mange b\u00f8rn der bliver levedygtige, ved forsigtigt at tr\u00e6kke tr\u00e6vlerne op gennem bladpladen. De m\u00e5 ikke briste f\u00f8r bladets spids, men <em>\u201ddet er s\u00f8rgeligt mange, der omkommer som aborter p\u00e5 halvvejen\u201d.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Klog mand i \u00c5by ved \u00c5bybro p\u00e5stod, at med et vejbredblad lagt under hovedet var man sikker p\u00e5 at v\u00e5gne til bestemt tid n\u00e6ste morgen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">B\u00f8rn har ogs\u00e5 holdt i hver sin ende af en bladstilk og trukket den over. Den som har de fleste udragende tr\u00e6vler (karstrenge), f\u00e5r et samtidigt \u00f8nske opfyldt, og antallet af strenge viser hvor mange \u00e5r der g\u00e5r f\u00f8r opfyldelsen finder sted.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Som l\u00e6gemiddel har vejbred ogs\u00e5 haft stor betydning \u2013 og man f\u00e5r ogs\u00e5 et indtryk af de udfordringer man har haft.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Omkring 1300-tallet brugtes lancetbladet vejbred bl.a. som omslag p\u00e5 n\u00e6se- og \u00f8jenbylder, og knust og blandet med svinefedt til omslag p\u00e5 h\u00e5rde bylder. Bladene blev ogs\u00e5 lagt p\u00e5 hundebid og blandet med \u00e6ggehvide p\u00e5 brands\u00e5r.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I 1400-tallet: Saften blandet med rosenolie dryppes i d\u00f8vt \u00f8re, saften holdes i munden og bladene spises for tandsmerter der giver d\u00e5rlig \u00e5nde (!), saften blandes med vin til gurgling mod synkebesv\u00e6r, drikket blandet med honning og eddike for hoste. Fr\u00f8ene indg\u00e5r i r\u00e5d for bl\u00e6re- og nyresten, planten kogt i \u00f8l og tilsat fr\u00f8 af fennikel, selleri, persille, dild og h\u00f8r b\u00f8r drikkes for bet\u00e6ndt milt. Kage bagt af vejbred og rapsfr\u00f8 spises, det <em>\u201dl\u00e6ger og heler, hvad der er s\u00f8nderrevet\u201d. <\/em>Vejbred kogt med sm\u00f8r giver god ford\u00f8jelse og l\u00e6ger kv\u00e6stelser i kroppen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Christiern Pedersen 1533 \u2013 som m\u00e5 have haft stor erfaring med vejbred &#8211; skriver: Mod dysenteri (en f\u00e6lles betegnelse for tarmbet\u00e6ndelse med blodige og evt. bet\u00e6ndelsesfyldte diarr\u00e9er): Anus p\u00e5l\u00e6gges kl\u00e6de v\u00e6det med saft af glat vejbred eller de knuste blade og saften. For h\u00e6vet bl\u00e6re drikkes saften af lancetbladet vejbred, saften kogt med honning indtages mod diarr\u00e9. For blodspytning drikkes saft af lancetbladet vejbred og eddike. Patient med h\u00e6vede testikler skal drikke saft af lancetbladet vejbred og dyreekskrementer, dekokt af samme plante, jernurt og skabiose tilsat r\u00f8gelse og \u00e6ggehvide, testiklerne p\u00e5l\u00e6gges saften af glat vejbred blandet med b\u00f8nnemel og olie. Gnides saften af bladene p\u00e5 kvindes bryster, standses deres v\u00e6kst, de knuste blade og saften til omslag, der blokerer diegivende kvinders laktation. P\u00e5 bid af gal hund l\u00e6gges vejbredblade kogt med hvidl\u00f8g og kamilleblomster eller de knuste blade og \u00e6ggehvide.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Henrik Smid 1546ff: Vinafkog af r\u00f8ddernes drikkes mod koldesygen (=malaria). Bullen mund, hals og strube gurgles med vejbredvand. Bid af hugorm og gal hund bades med plantens saft og p\u00e5l\u00e6gges de l\u00e6gende blade. Vejbredssaft blandet med husl\u00f8g l\u00e6gges p\u00e5 <em>\u201dden vilde ild\u201d <\/em>(udsl\u00e6t) og al bet\u00e6ndelse. Nogle h\u00e6nger roden om halsen og tror det fordriver struma.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Simon Paulli 1648: Glat vejbred er den bedst kendte art og bliver ofte indf\u00f8rt og brugt p\u00e5 apotekerne. Man anvender mest blade og fr\u00f8, b\u00e5de ind- og udvortes, for alle slags bet\u00e6ndelser, friske som gamle s\u00e5r, mod malaria. Intet stiller bedre end vejbredblade smerten i bl\u00e6rer eller vabler trukket af spansk flue, de forsvinder og ny hud dannes. <em>\u201dMen det er s\u00e5 almindeligt at bruge vejbred til uds\u00e6t, fnat og s\u00e5r p\u00e5 benene og andetsteds p\u00e5 kroppen, at enhver, ja endog sm\u00e5 b\u00f8rn, ved det og derfor ogs\u00e5 bruger den til sammen forn\u00f8denhed, idet de tr\u00e6kker senerne ud af bladene og s\u00e5 l\u00e6gger dem p\u00e5 s\u00e5rene morgen og aften.\u201d <\/em>Man kan derfor ikke tvivle p\u00e5, at man med vejbred blandet i s\u00e5rdrikke desto hurtigere bliver l\u00e6gt. Men den, der er s\u00e5 kr\u00e6sen, at han ikke vil indtage et s\u00e5 ringe medikament som afkog af vejbred, kan bruge en essens (et udtr\u00e6k i alkohol) af planten i et afkog af byg, cikorie, syre- eller gr\u00e6svand tilsat vitriolspiritus. Med en s\u00e5dan blanding kan stilles <em>\u201ds\u00e6dens blodige flod, som gerne plejer at v\u00e6re pokkers og fransosers <\/em>(gonorr\u00e9 og syfilis) <em>medf\u00f8lgende staldbroder\u201d.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Mod \u00f8repine stikkes en vejbredrod som er stegt og sv\u00f8bt i surdej i \u00f8ret. For tandpine: Blade eller rod af vejbred stak man i \u00f8ret over tanden. \u201dN<em>\u00e5r roden toges ud, var den glinsende sort af det onde, den tr\u00e6k ud af tanden\u201d.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Vejbred var og er is\u00e6r kendt som s\u00e5rl\u00e6gende plante. Lancetbladet vejbred er <em>\u201ddet eneste tr\u00e6kplaster foruden gr\u00f8nk\u00e5lsblade, som fattige fok ved at betjene sig af p\u00e5 Skagen\u201d. <\/em>Myggestik gnides med eller p\u00e5l\u00e6gges frisk vejbredblad. De gr\u00f8nne blade anbringes i skridtet for hudl\u00f8shed (i alt fald i S\u00f8nderjylland). En te af roden drikkes mod h\u00e6morroider (p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Blade og fr\u00f8 af glat vejbred er anf\u00f8rt i famakopeen 1772, og skulle i 1984 stadig s\u00e6lges p\u00e5 apoteker.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Erfaringerne med vejbred er et sted opsummeret s\u00e5ledes: Af vejbreds r\u00f8dder blev der kogt te mod leverlidelser og h\u00e6morider. Bladene skulle v\u00e6re godt mod diarre, h\u00e6morider, bronchitis, astma, h\u00f8feber, t\u00f8r hoste, s\u00e5rhelende, mavekatar, helvedesild og urinvejsinfektion. Fr\u00f8ene skulle virke aff\u00f8rende, men er ogs\u00e5 (derfor?) popul\u00e6re hos stuefugle.<\/p>\n<p>Og l\u00f8fter vi blikket til den store verden, s\u00e5 kaldes den glatbladede vejbred i Nordamerika for &#8220;hvid mands fodspor&#8221;, idet planten blev sl\u00e6bt ind og bredte sig med landbrugets fremmarch.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\">Til top<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong><a id=\"\u00c6renpris\"><\/a>&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>\u00c6renpris<\/strong><strong><br \/>\n<img loading=\"lazy\" class=\" wp-image-5922 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/\u00c6renpris.jpg\" alt=\"\u00c6renpris\" width=\"254\" height=\"169\"><\/strong>L\u00e6ge-\u00c6renpris (<em>Veronica officinalis<\/em>) er en nedliggende urt med 10-30 cm lange st\u00e6ngler med bl\u00e5 blomster i klaser. Den vokser p\u00e5 morbund i skove eller p\u00e5 t\u00f8rre <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Overdrev\">overdrev<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den har som navnet antyder v\u00e6ret p\u00e5sk\u00f8nnet for sine fremragende medicinske kr\u00e6fter, og stod sammen med tykbladet \u00e6renpris i famakopeen 1772. L\u00e6ge-\u00e6renpris n\u00e6vnes 1740 som en af de bedste erstatninger for kinesisk te, og blev mange steder i landet drukket som s\u00e5dan.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den anbefales bl.a. mod forh\u00f8jet <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kolesterol\">kolesterol<\/a>, <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Bronkitis\">bronkitis<\/a>, gigtknude, rheumatisme, eksem, ved hudproblemer samt som blodrensende middel.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I <a href=\"https:\/\/urtegartneriet.dk\/laegeplanter\">leksikon om l\u00e6geplanter<\/a> er det fremh\u00e6vet, at den skulle v\u00e6re god mod alderskl\u00f8en, nerv\u00f8sitet, hukommelsessvigt og svimmelhed. S\u00e5 den kan jo altid v\u00e6re god at have ved h\u00e5nden!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-5921 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/\u00c6renpris-2.jpg\" alt=\"\u00c6renpris 2\" width=\"130\" height=\"130\"> Velbekomme!<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#_Top\"><strong>Til top<\/strong><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: right;\">.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\">.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\">.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Ansvarsfraskrivelse: Alle oplysninger p\u00e5 denne side afgives uden ansvar for b\u00e5de \u00f8nskede og u\u00f8nskede virkninger, bivirkninger og eftervirkninger!<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>OBS: Du kan IKKE bruge s\u00f8ge-feltet oppe til h\u00f8jre (der s\u00f8ger p\u00e5 hele hjemmesiden og henviser til de sider hvor det s\u00f8gte forekommer). Hvis du vil s\u00f8ge her p\u00e5 siden, skal du \u00e5bne din computers s\u00f8gefelt med Ctrl+F!&nbsp;Husk at hvis &hellip; <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=49\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":33,"menu_order":30,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/49"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=49"}],"version-history":[{"count":298,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/49\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25247,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/49\/revisions\/25247"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/33"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=49"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}