{"id":4808,"date":"2015-04-09T15:05:25","date_gmt":"2015-04-09T14:05:25","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=4808"},"modified":"2021-01-26T15:05:08","modified_gmt":"2021-01-26T14:05:08","slug":"skudsmaalbog","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=4808","title":{"rendered":"Skudsm\u00e5lsbog 1906"},"content":{"rendered":"

Med Forordning om Skudsmaalb\u00f8gers Indf\u00f8relse for Tjenestetyender<\/i> af 5. september 1832 blev det bestemt, at alle tjenestefolk skulle have en skudsm\u00e5lsbog<\/b>.<\/p>\n

Skudsm\u00e5l if\u00f8lge Ordborg over det danske sprog:<\/p>\n

\n

Vidnesbyrd om tjenesteforhold;<\/span> is\u00e6r om en overordnets (en myndigheds) skriftlige erkl\u00e6ring<\/span> om en andens opf\u00f8rsel, s\u00e6der m. m.; navnlig om den (indtil 1867 i skudsmaalsbogen indf\u00f8rte) af et herskab (en husbond) ved et tjenesteforholds oph\u00f8r afgivne, skriftlige udtalelse angaaende vedk.’s tjeneste<\/p>\n<\/blockquote>\n

L\u00e6s om begrebet tyende <\/em>ved at klikke her<\/a>.<\/p>\n

Skudsm\u00e5lsbogen var en lille fortrykt bog, hvori mange forskellige attester kunne indf\u00f8res. F\u00f8rste indf\u00f8rsel var ofte konfirmationsattesten. Derefter kunne der komme vaccinationsattester, p\u00e5tegning ved flytning til et andet sogn og vidnesbyrd fra pr\u00e6sten. Ved flytning fra et sogn til et andet skulle skudsm\u00e5lsbogen forel\u00e6gges for sognepr\u00e6sten i begge sogne. Han p\u00e5tegnede den og f\u00f8rte flytningen ind i kirkebogen<\/a> i til- og afgangslisterne. Efter 1873 overgik denne funktion til sognefogeden<\/a> hhv. byfogeden<\/a>, der f\u00f8rte flytningen ind i tyendeprotokollen.<\/p>\n

Loven kr\u00e6vede, at alle der s\u00f8gte arbejde udenfor deres f\u00f8desogn skulle have en skudsm\u00e5lsbog. En person, der mistede sin skudsm\u00e5lsbog, kunne derfor straffes for det.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Hvis nogen skulle v\u00e6re fristet til at rive en side med en d\u00e5rlig udtalelse ud eller g\u00f8re noget ul\u00e6seligt, s\u00e5 indeholdt \u00a7 9 klare bestemmelser om straffen!<\/p>\n

Under en ans\u00e6ttelse blev skudsm\u00e5lsbogen opbevaret af husbonden. Dermed var det umuligt for den ansatte at forlade pladsen i utide.<\/p>\n

I 1867 blev det forbudt for husbonden at skrive andet end tjenestetidens varighed i skudsm\u00e5lsbogen. Ordningen med skudsm\u00e5lsb\u00f8ger blev oph\u00e6vet i 1921. Samtidig blev husbondens revselsesret oph\u00e6vet.<\/p>\n

Christian den Femtes Danske Lov<\/a> fra 1683 indeholder i 6. bogs 5. kapitel bestemmelser, der fastsl\u00e5r omfanget af revselsesretten. Den centrale bestemmelse er 6-5-5, hvori fastsl\u00e5s:<\/p>\n

\n

Husbond maa refse sine B\u00f8rn og Tyende med K\u00e6p, eller Vond, og ej med Vaaben; Men gi\u00f8r hand dem Saar med Aad, eller Eg, eller slaar dem Lemmer s\u00f8nder, eller skader dem paa deris Helbred, da straffis hand saa som hand een fremmet hafde gjort Skade.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Danske lovs bestemmelse om revselsesretten var langt op igennem det 20. \u00e5rhundrede grundlaget for fortolkningen af revselsesrettens omfang. I 1921 blev det med Medhj\u00e6lperloven<\/a> forbudt af sl\u00e5 tyendet. Mesters ret til at revse l\u00e6rlinge blev oph\u00e6vet i 1937.<\/p>\n

(Kilde: Wikipedia.dk)<\/p>\n

Christian Larsens skudsm\u00e5lsbog<\/h2>\n

“Ethvert Tyende b\u00f8r v\u00e6re forsynet med Skudsmaalsbog.” <\/em>S\u00e5dan begynder den fortrykte tekst i den bog, som Christian Larsen, f\u00f8dt i Mandemark 14 April 1892, fik autoriseret af pr\u00e6sten i Magleby den 23. april 1906. Det var i \u00f8vrigt Carl Frederik August Nielsen, som var pr\u00e6st i perioden 1893-1912, som man kan se ved omtalen af Magleby Kirke<\/a>. Mon ikke ogs\u00e5 det er hans initialer man kan se i det anvendte segl, der har lukket lakklatten om snoren?<\/p>\n

Bogen kan du bladre i  ved at klikke p\u00e5 f\u00f8rste billede i serien nedenfor (brug h\u00f8jre- og venstre-pilen til at skifte blad). Bem\u00e6rk at der p\u00e5 f\u00f8rste side st\u00e5r “Pris: 20 \u00f8re indbunden”,<\/em> og at der er trukket en snor igennem alle bogens sider, som er forseglet med lak p\u00e5 indersiden af det bagerste omslag. S\u00e5 var der ikke mulighed for at fjerne sider med kedelige bem\u00e6rkninger!<\/p>\n

I denne skudsm\u00e5lsbog kunne Christians arbejdsgivere give informationer videre til den n\u00e6ste arbejdsgiver. Men som det fremg\u00e5r ovenfor har der nok v\u00e6ret arbejdsgivere, som ikke har sparet p\u00e5 kritiske bem\u00e6rkninger, siden det fra 1867 kun var tilladt at skrive om varigheden<\/em> af tjenestetiden.<\/p>\n

Ved uenigheder mellem husbond og tyende kunne der ogs\u00e5 blive behov for en s\u00e5kaldt forligsm\u00e6gling <\/em> som den i Mandemarke om “l\u00f8n til den umyndige Hans Hemmingsen fra 1ste Maj 1899 til 1ste November 1899 45 Kr.” <\/em>Der kunne dog ikke opn\u00e5s enighed om betalingen, som du kan se af rapporten<\/a> p\u00e5 denne hjemmeside!<\/p>\n

\n\n\n \t\t\n\t\t\t\t