Frem til reformationen i 1536 ejede bispen i Roskilde det meste af M\u00f8n med undtagelse af Stege og Borre.<\/p>\n
Det var typisk storm\u00e6ndene der sk\u00e6nkede ejendom til kirker og klostre, og Roskilde-bispen kom til at eje en meget stor del af Sj\u00e6lland (3.000 g\u00e5rde). Men biskoppen i Roskilde ved navn Jens Pedersen Jernsk\u00e6g fra 1431-48 fik M\u00f8n af Christian den 1. som erstatning for K\u00f8benhavn. For lige at s\u00e6tte det i perspektiv s\u00e5 var hans forg\u00e6nger Peder Jensen Lodehat biskop i Roskilde fra 1395-1416 og dronning Margrethe den f\u00f8rstes kansler.<\/p>\n
Mandemarke var alts\u00e5 ikke ejet af selvejerb\u00f8nder, men af storm\u00e6nd og h\u00f8vdinge tilbage til tidlig vikingetid eller f\u00f8r. Et eksempel: “Gunhild, enke efter Tyge Pust gav som sj\u00e6legave sin f\u00e6drenearv p\u00e5 M\u00f8n, 1266.”<\/em><\/p>\n Fra den tidlige middelalder var landsbyen Mandemarke ligesom f.eks. Busemarke s\u00e5ledes ejet af bispen i Roskilde. Alligevel var tiden under bispen god set med samtidens \u00f8jne, da b\u00f8nderne slap v\u00e6sentligt billigere i skat end b\u00f8nder under private herrem\u00e6nd.<\/p>\n M\u00e5ske p\u00e5 grund af pest, plyndringer, brande og anden ondskab var antallet af bispeejede g\u00e5rde i Mandemarke faldet fra 15 g\u00e5rde i 1370 til kun 11 i 1519. Et problem som kendtes fra mange steder p\u00e5 landet, hvor faldef\u00e6rdige g\u00e5rde l\u00e5 \u00f8de hen. Udover de 11 g\u00e5rde ejedes ogs\u00e5 P\u00f8lseg\u00e5rd og en vandm\u00f8lle, som omtales n\u00e6rmere nedenfor.<\/p>\n For at holde styr p\u00e5 indt\u00e6gterne og b\u00f8ndernes skatter f\u00f8rte bispestolen en s\u00e5kaldt jordebog. I jordebogen over M\u00f8n stammende fra ca. 1370 til 1400 kan man l\u00e6se f\u00f8lgende om Mandemarke:<\/p>\n Byen Mannemarke har 2,5 bol (1 bol svarede til omkring 170 t\u00f8nder land afh\u00e6ngig af, hvad der blev dyrket p\u00e5 jorden)<\/em> og \u00bc ?og 4 skilling jord. (? er sat ind, fordi det angivne m\u00e5l i ikke kan tydes af referenten).<\/em> Det med den lille vandm\u00f8lle passer godt p\u00e5 beliggenheden som vist p\u00e5 det \u00f8verste kortudsnit du kunne se hvis du fulgte linket ovenfor til ‘P\u00f8lseg\u00e5rd’. Fra s\u00f8en (nord\u00f8st for den formodede beliggenhed af P\u00f8lseg\u00e5rden), som kaldes T\u00f8rvelukket fordi der har v\u00e6ret gravet t\u00f8rv i den mose der er opst\u00e5et p\u00e5 stedet, l\u00f8ber vandet videre i en lille \u00e5 mellem Busenevej 1 og 3 til det nuv\u00e6rende gadek\u00e6r og videre ned over markerne til Busemarke S\u00f8. \u00c5en blev mange \u00e5r senere r\u00f8rlagt. Man kan endnu se vandl\u00f8bet p\u00e5 det gamle sognekort fra 1900<\/a>.<\/p>\n Ved reformationen i 1536 blev alt kirkegods til krongods, hvilket for\u00f8gede kongernes formuer betydeligt.<\/p>\n I slutningen af 1700-tallet frasolgte Kronen M\u00f8n. Dele af Vestm\u00f8n blev selveje for b\u00f8nderne, mens Klintholm blev solgt som gods med 91 tdr. hartkorn<\/a> og 358 tdr. b\u00f8ndergods. B\u00f8nderne blev s\u00e5ledes hoveripligtige f\u00e6steb\u00f8nder. Endnu i 1855 var der 208 f\u00e6steg\u00e5rde p\u00e5 hele M\u00f8n.<\/p>\n I 1769 blev det dengang m\u00f8nske ryttergods opdelt i 5 omr\u00e5der, hvoraf Klintholm blev gods nr. 5. Samme \u00e5r blev godset udbudt p\u00e5 auktion i Stege og ejer blev Hans Tersling p\u00e5 Falster for en sum af 50.000 rigsdaler; men allerede i 1774 var godset til salg igen, og k\u00f8bmand Ditlev Staal fra Stubbek\u00f8bing overtog Klintholm for en sum af 42.358 rigsdaler.<\/p>\n En st\u00f8rre g\u00e5rd, som Tersling ikke havde kunnet overtage sammen med godset, blev nu solgt og Staal overtog denne. Denne g\u00e5rd, som n\u00e6vnes ved navn – P\u00f8lseg\u00e5rden – menes at have tjent som bop\u00e6l for Ditlev Staal, mens de f\u00f8rste bygninger blev opf\u00f8rt p\u00e5 Klintholm i \u00e5rene 1778-80. Der blev opf\u00f8rt staldl\u00e6nge, mejerihus, lade, kornmagasin og et forvalterhus. Nogen egentlig hovedbygning forlyder der ingen dokumentation for p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt.<\/p>\n I 1788 stod hele g\u00e5rden f\u00e6rdigbygget og Staal flytter dertil, men han f\u00e5r kun 10 \u00e5r p\u00e5 sit gods. Ditlev Staal d\u00f8de pludseligt i 1797 p\u00e5 Klintholm. Hans enke solgte godset videre i 1798 til justitsr\u00e5d Jacob Br\u00f8nnum Scavenius, som i forvejen ejede Gjorslev og Stevns Klint.<\/p>\n Uanset at Mandemarke har v\u00e6ret fuldt udmatrikuleret senest i 1566 (Chr. 5) kan man ikke tale om selveje f\u00f8r den store udskiftning i 1800-tallet, som i Mandemarke fandt sted omkring 1803, hvor det gamle landsbyf\u00e6llesskab blev oph\u00e6vet.<\/p>\n Den gang blev kun to af de egentlige g\u00e5rde tilbage i landsbyen – den nuv\u00e6rende p\u00e5 Busenevej 19<\/a> og den endnu nuv\u00e6rende p\u00e5 Busenevej 20<\/a> – mens resten af g\u00e5rdene blev flyttet ud i form af den blokudskiftning som man kan se i landskabet omkring Kraneledvej, hvor g\u00e5rdene ligger i hver sin blok udenfor selve landsbyen, selv om der senere er sket forskellige sammenl\u00e6gninger og oml\u00e6gninger af jordene. L\u00e6s mere i historien om Mandemarkes udflyttede g\u00e5rde<\/a>.<\/p>\n Egentligt selveje begyndte dog f\u00f8rst at optr\u00e6de sidst i 1800-tallet, hvor Klintholm Gods begyndte at afh\u00e6nde sine g\u00e5rde. Indtil b\u00f8nderne blev rigtige g\u00e5rdejere, var de fortsat f\u00e6steb\u00f8nder<\/em> under godset, men de havde visse rettigheder f.eks. til at lade rettighederne g\u00e5 videre til deres b\u00f8rn, s\u00e5ledes at deres retsstilling var en mellemting mellem livegne og selvejere.<\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5 Historien om kortet fra 1798<\/a>, som blev udf\u00e6rdiget over Mandemarke og tilh\u00f8rende jorder i forbindelse med at Jacob Br\u00f8nnum Scavenius den 7. juni 1798 overtog Klintholm Gods fra Karen Staal, der var enke efter Ditlev Staal.<\/p>\n L\u00e6s mere i historien Om Klintholm Gods historie<\/a> med det seneste afsnit om Familien Scavenius<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Frem til reformationen i 1536 ejede bispen i Roskilde det meste af M\u00f8n med undtagelse af Stege og Borre. Det var typisk storm\u00e6ndene der sk\u00e6nkede ejendom til kirker og klostre, og Roskilde-bispen kom til at eje en meget stor del … L\u00e6s resten
\nBo Peders\u00f6n har \u00bc ? jord og giver 15 gr. og 2 h\u00f8ns.
\nMikkel Jens\u00f6n liges\u00e5, Godsvend liges\u00e5, Lasse Jyde liges\u00e5.
\nPeder Jyde har \u00bc ? jord, giver 15 gr. og 2 h\u00f8ns.
\nSune Jyde liges\u00e5.
\nMikkel Suder har 4 sil. Jord (1\/6 bol) giver 11 gr., 2 sterlinger og 2 h\u00f8ns.
\nM\u00e6rk, at Elmelunde kirke har af disse 4 skil. Jord \u00bd otting.
\nPeder L\u00e6de har 1 otting og giver 7 \u00bd gr.
\nPeder L\u00e5le har \u00bc.
\nOlaf Str\u00f8by har \u00bc.
\nNiels Magnuss\u00f6n liges\u00e5. Godsvend liges\u00e5. Ligeledes eer der 1\/8 \u00f8de jord.
\nN\u00e6r ved denne by ligger en g\u00e5rd, som kaldes Polzeghaart (P\u00f8lseg\u00e5rd)<\/em><\/a>, har \u00be bol jord, som Jacob Niels\u00f6n har og giver 40 gr. N\u00e6r ved g\u00e5rden er en lille vandm\u00f8lle, som giver 6,5 skilling gr.<\/p><\/blockquote>\nEfter reformationen<\/h2>\n
Selveje i Mandemarke<\/h2>\n
![det gamle sognekort fra 1900<\/a>.<\/p>\nEfter reformationen<\/h2>\nVed reformationen i 1536 blev alt kirkegods til krongods, hvilket for\u00f8gede kongernes formuer betydeligt.<\/p>\nI slutningen af 1700-tallet frasolgte Kronen M\u00f8n. Dele af Vestm\u00f8n blev selveje for b\u00f8nderne, mens Klintholm blev solgt som gods med 91 tdr. hartkorn<\/a> og 358 tdr. b\u00f8ndergods. B\u00f8nderne blev s\u00e5ledes hoveripligtige f\u00e6steb\u00f8nder. Endnu i 1855 var der 208 f\u00e6steg\u00e5rde p\u00e5 hele M\u00f8n.<\/p>\nI 1769 blev det dengang m\u00f8nske ryttergods opdelt i 5 omr\u00e5der, hvoraf Klintholm blev gods nr. 5. Samme \u00e5r blev godset udbudt p\u00e5 auktion i Stege og ejer blev Hans Tersling p\u00e5 Falster for en sum af 50.000 rigsdaler; men allerede i 1774 var godset til salg igen, og k\u00f8bmand Ditlev Staal fra Stubbek\u00f8bing overtog Klintholm for en sum af 42.358 rigsdaler.<\/p>\nEn st\u00f8rre g\u00e5rd, som Tersling ikke havde kunnet overtage sammen med godset, blev nu solgt og Staal overtog denne. Denne g\u00e5rd, som n\u00e6vnes ved navn – P\u00f8lseg\u00e5rden – menes at have tjent som bop\u00e6l for Ditlev Staal, mens de f\u00f8rste bygninger blev opf\u00f8rt p\u00e5 Klintholm i \u00e5rene 1778-80. Der blev opf\u00f8rt staldl\u00e6nge, mejerihus, lade, kornmagasin og et forvalterhus. Nogen egentlig hovedbygning forlyder der ingen dokumentation for p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt.<\/p>\nI 1788 stod hele g\u00e5rden f\u00e6rdigbygget og Staal flytter dertil, men han f\u00e5r kun 10 \u00e5r p\u00e5 sit gods. Ditlev Staal d\u00f8de pludseligt i 1797 p\u00e5 Klintholm. Hans enke solgte godset videre i 1798 til justitsr\u00e5d Jacob Br\u00f8nnum Scavenius, som i forvejen ejede Gjorslev og Stevns Klint.<\/p>\nSelveje i Mandemarke<\/h2>\nUanset at Mandemarke har v\u00e6ret fuldt udmatrikuleret senest i 1566 (Chr. 5) kan man ikke tale om selveje f\u00f8r den store udskiftning i 1800-tallet, som i Mandemarke fandt sted omkring 1803, hvor det gamle landsbyf\u00e6llesskab blev oph\u00e6vet.<\/p>\nDen gang blev kun to af de egentlige g\u00e5rde tilbage i landsbyen – den nuv\u00e6rende p\u00e5 Busenevej 19<\/a> og den endnu nuv\u00e6rende p\u00e5 Busenevej 20<\/a> – mens resten af g\u00e5rdene blev flyttet ud i form af den blokudskiftning som man kan se i landskabet omkring Kraneledvej, hvor g\u00e5rdene ligger i hver sin blok udenfor selve landsbyen, selv om der senere er sket forskellige sammenl\u00e6gninger og oml\u00e6gninger af jordene. L\u00e6s mere i historien om Mandemarkes udflyttede g\u00e5rde<\/a>.<\/p>\nEgentligt selveje begyndte dog f\u00f8rst at optr\u00e6de sidst i 1800-tallet, hvor Klintholm Gods begyndte at afh\u00e6nde sine g\u00e5rde. Indtil b\u00f8nderne blev rigtige g\u00e5rdejere, var de fortsat f\u00e6steb\u00f8nder<\/em> under godset, men de havde visse rettigheder f.eks. til at lade rettighederne g\u00e5 videre til deres b\u00f8rn, s\u00e5ledes at deres retsstilling var en mellemting mellem livegne og selvejere.<\/p>\nL\u00e6s ogs\u00e5 Historien om kortet fra 1798<\/a>, som blev udf\u00e6rdiget over Mandemarke og tilh\u00f8rende jorder i forbindelse med at Jacob Br\u00f8nnum Scavenius den 7. juni 1798 overtog Klintholm Gods fra Karen Staal, der var enke efter Ditlev Staal.<\/p>\nL\u00e6s mere i historien Om Klintholm Gods historie<\/a> med det seneste afsnit om Familien Scavenius<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Frem til reformationen i 1536 ejede bispen i Roskilde det meste af M\u00f8n med undtagelse af Stege og Borre. Det var typisk storm\u00e6ndene der sk\u00e6nkede ejendom til kirker og klostre, og Roskilde-bispen kom til at eje en meget stor del … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":29,"menu_order":200,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/466"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=466"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/466\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25388,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/466\/revisions\/25388"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=466"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/kortbog_1900B.jpg\"){kind=link}