\nJohan Rasmussen, som er f\u00f8dt i Mandemarke i 1832, husker fra han var dreng, at der i byen var en meget gammel mand (Niels V\u00e6vers far), om hvem man sagde for ganske bestemt, at han var en varulv ..<\/em>. – L\u00c6S MERE<\/a><\/p>\n
Ved folket\u00e6llingen i 1834 var der en Niels Jensen som var v\u00e6ver. Han var f\u00f8dt omkring 1790 og boede i Str\u00e6det 11. Han har alts\u00e5 v\u00e6ret omkring 50, da Johan var dreng. Kan det v\u00e6re hans far, som s\u00e5 har v\u00e6ret “en meget gammel mand”? Ved den n\u00e6vnte folket\u00e6lling i 1834 havde Niels Jensen en gammel enke p\u00e5 62 boende, som formentlig har v\u00e6ret hans kones mor. Ved folket\u00e6llingen i 1801 (der var ingen mellem 1801 og 1834) var der en Jens Nielsen fra omkring 1759, som bl.a. havde en s\u00f8n Jens Nielsen p\u00e5 9. Kan det mon have v\u00e6ret ham b\u00f8rnene mente var en varulv?<\/p>\n
Manende pr\u00e6ster<\/strong><\/a> Pastor Paludan om overtro omkring 1800<\/strong><\/a> Nisser<\/strong><\/a> Trolde<\/strong><\/a> Ved bordet<\/strong><\/a> Forheksede steder<\/strong><\/a> Hvad er nu det?<\/strong><\/a> Overtro i j\u00f8disk kultur<\/strong><\/a> Fra N.K.Pedersens optegnelser fra 1920: Varulve og marer if\u00f8lge N.K.Pedersen: G\u00e5 til toppen af siden<\/a><\/p>\n <\/a><\/p>\n Pr\u00e6sten i Magleby, der kunne mane.<\/strong> Men den tredje manebog m\u00e5tte hun lade ham beholde. S\u00e5 pr\u00f8vede hun endnu engang, at redde sig fra at synke i jorden og sagde til pr\u00e6sten: \u201cDu er ikke bedre end jeg er, for du har stj\u00e5let et hvedebr\u00f8d!\u201d – \u201cJa,” sagde pastor Gad, \u201cdet gjorde jeg, men det var af n\u00f8d og trang. Jeg var sulten og led n\u00f8d!\u201d – Gundels beskyldning mod pr\u00e6sten hjalp hende ikke. Der havde v\u00e6ret tale om sult og n\u00f8d, og Gad var ingen tyv. Nu kunne pastor Gad mane hende ned, og han s\u00f8rgede for, at der blev rammet en p\u00e6l gennem hovedet p\u00e5 hende. Gundel var n\u00f8dt til at blive der. P\u00e6len ragede lidt op over jorden, og folk, der kom forbi gik undertiden hen og rokkede ved den. Men de slap den nok forskr\u00e6kket, for de h\u00f8rte med et en stemme dernede fra: \u201cRok op, rok op!\u201d Men sp\u00f8gelset Gundel var der aldrig nogen, der m\u00f8dte mere.<\/p>\n G\u00e5 til toppen af siden<\/a><\/p>\n .<\/a><\/p>\n Jacob Paludan var pr\u00e6st i Fanefjord kirke (eller som han selv skrev ‘Phanefjord Kirke’) fra 1788 til 1821. Han interesserede sig meget for M\u00f8n og m\u00f8nboerne og hans notater herom blev efter hans d\u00f8d udgivet af hans s\u00f8n (2 bind p\u00e5 ialt ca. 900 sider), hvoraf f\u00f8lgende betragtninger om overtro er hentet (i original retsskrivning men af hensyn til nutidens l\u00e6sere transskriberet fra gotiske bogstaver):<\/p>\n Overtroe er endnu meget herskende blandt Almuen paa M\u00f8en, og skj\u00f8ndt mangen En iblandt den smiler derover, eller vel endog s\u00f8ger at gj\u00f8re den latterlig, turde det h\u00e6nde, at han selv var ikke ganske fri for den. Saaledes have M\u00f8enboerne en forunderlig Hengivenhed til og Troe paa Maanen. N\u00e6sten alle Markarbeider, \u00f8konomiske Forretninger, B\u00f8rns Daab o.s.v. har den Indflydelse paa: Erter skulle saaes i Aprils N\u00e6er, ellers blomstre de kun uden at s\u00e6tte Frugt. At holde Bryllup i Maanens Aftagende, volder at N\u00e6ringen aftager o.s.v. Naar En d\u00f8er, bliver der lagt en Psalmebog i hans H\u00e6nder og en Sax eller et Par Stykker Staal overkors paa Brystet. Staaer Nogen Fadder, b\u00f8r han for sig selv gjentage alt hvad Pr\u00e6sten siger, at Barnet kan blive letnemt. Kaager Melken over, ville Nogle mene at Qv\u00e6get bliver sygt i Yveret, hvis man ikke kommer et Par Korn Salt i Ilden. Nisser og Varulve drive endnu deres Spil og Mange troe fuldt og fast paa alt dette.<\/p>\n<\/blockquote>\n G\u00e5 til toppen af siden<\/a><\/p>\n <\/a><\/p>\n H.J.Thurens optegnelser fra 1909<\/strong> G\u00e5 til toppen af siden<\/a><\/p>\n <\/a><\/p>\n Optegnet af N.K.Pedersen i 1920 efter mundtlig meddelelse fra den 82 \u00e5rige husmand Johan Rasmussen boende i Magleby, men f\u00f8dt i Mandemarke<\/p>\n Troldene i Ulsdalshulen<\/strong><\/p>\n I Mandemarkebjergene er der en dyb dal, som kaldes Ulsdalshule. Der boede i gamle dage en trold. En dag kom en karl g\u00e5ende forbi, og s\u00e5 da et stort b\u00e5l br\u00e6nde i dalen. Det var jo et tegn p\u00e5, at der var en skat. Karlen tog sin kniv og kylede ned i b\u00e5let. Han havde nemlig h\u00f8rt, at s\u00e5 mistede de underjordiske deres magt over skatten. Karlen gik s\u00e5 hjem. Da han vel var kommet i sin seng, h\u00f8rte han trolden st\u00e5 uden for vinduet og r\u00e5be ind til ham: \u201dKom ud, s\u00e5 skal vi dele.\u201d G\u00e5 til toppen af siden<\/a><\/p>\n <\/a><\/p>\n Hans Didriksens<\/a> optegnelser fra 1909:<\/p>\n Br\u00f8det<\/strong> Bestikket<\/strong> Uheldige lyde<\/strong> Ben og h\u00e6nder<\/strong> B\u00f8rn<\/strong> G\u00e5 til toppen af siden<\/a><\/p>\n <\/a><\/p>\n 1) Ved Skidtgab (nede ved Mandemark Enge, hvor vejen svinger op ad N.P.Rasmussen til) fortalte de gamle om, at der gik en so med 11 r\u00f8de grise. (Johanne Olsen 1925)<\/p>\n 2) Der ligger to store h\u00f8je p\u00e5 Laurits Nielsens jord i Mandemark. Den ene blev kaldt Stenh\u00f8jen, fordi der var s\u00e5 mange sten i den. Her kunne man se troldene danse. Om den anden blev der sagt, at ovenfra kunne man om natten se en hvid hest. (Johanne Olsen 1925)<\/p>\n 3) Lidt bag ved det hus, som senere blev kaldt Russerhuset, og som br\u00e6ndte for nogle \u00e5r siden, ligger der en banke eller h\u00f8j, hvorfra forbipasserende altid om natten kan h\u00f8re r\u00e5ben: “Hoo, hoo, hoo!” Seks gange i tr\u00e6k, s\u00e5 et ophold. Og derefter forts\u00e6ttes der igen. I huset boede i sin tid en mand med navn Svai, og om ham fortaltes der mange m\u00e6rkelige historier. Han havde …(ul\u00e6seligt) og var en hel troldmand. (Johanne Olsen 1925)<\/p>\n 4) Sagnet fort\u00e6ller om M\u00f8llebjerg, der ligger ved Mandemarke, at hver Skt. Hans aften h\u00e6vede bjerget sig p\u00e5 fire p\u00e6le. Og beboerne i Mandemarke kunne da se troldfolket komme vandrende med deres spader og skovle p\u00e5 nakken forbi byen over marken og ud til Gunildsbjerg. Det var kun m\u00e6nd der gik. Kvinderne kunne man se fare rundt dernede i h\u00f8jen. Det s\u00e5 ud som de havde travlt med forberedelserne til en stor fest. Hen p\u00e5 morgenstunden kom m\u00e6ndene tilbage igen med deres redskaber. Og n\u00e5r dagen br\u00f8d frem, var der intet at se. (Johanne Olsen 1925)<\/p>\n G\u00e5 til toppen af siden<\/a><\/p>\n <\/a><\/p>\n Artikler fra bragt i Ugebladet for M\u00f8n i de to f\u00f8rste uger af august 2000. Fup, reklame, syner eller fakta?<\/p>\n Artiklerne er gengivet med tilladelse fra Ugebladet for M\u00f8n – KLIK p\u00e5 dem for at forst\u00f8rre!<\/p>\n <\/a>G\u00e5 til toppen af siden<\/a><\/p>\n Har du lyst til at l\u00e6se om overtro i j\u00f8disk kultur – som if\u00f8lge Wikipedia er en af de mest overtroiske kulturer i moderne tid – s\u00e5 har den engelske Wikipedia en artikel om Superstition in Judaism<\/a><\/em> som er meget l\u00e6sev\u00e6rdig.<\/p>\n Her kan man ogs\u00e5 l\u00e6se at udtrykket ‘knock on wood’ – p\u00e5 dansk ‘bank under bordet’ – faktisk har en kristen oprindelse: “This superstition is also considered to have a Christian origin as it was the wood of trees that made the Cross that Jesus was hung on and by touching this wood, evil spirits are warded off.”<\/em><\/p>\n G\u00e5 til toppen af siden<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" De forskellige farverige fort\u00e6llinger om overtro etc., der str\u00e6kker sig op i lidt nyere tid, er fundet forskellige steder, bl.a. p\u00e5 Folkemindesamlingen i den Sorte Diamant af Niels Sand\u00f8, da han dykkede ned i materiale vedr\u00f8rende Mandemarke og M\u00f8n. Der … L\u00e6s resten
\nDer var flere m\u00f8nske pr\u00e6ster, der gav sig af med at mane, deriblandt Johan Peter Gad … – L\u00c6S MERE<\/a><\/p>\n
\nJacob Paludan var pr\u00e6st i Fanefjord Kirke og gjorde sig ogs\u00e5 observationer om overtroen hos sin menighed. – L\u00c6S MERE<\/a><\/p>\n
\nI min ungdom s\u00e5s endnu enkelte steder, at der h\u00e6ngte en “Nissering”<\/em> … – L\u00c6S MERE<\/a><\/p>\n
\nOptegnet af N.K.Pedersen i 1920 efter mundtlig meddelelse fra den 82 \u00e5rige husmand Johan Rasmussen boende i Magleby, men f\u00f8dt i Mandemarke … – L\u00c6S MERE<\/a><\/p>\n
\nN\u00e5r de gamle tabte et stykke br\u00f8d p\u00e5 gulvet udbr\u00f8d de altid … – L\u00c6S MERE<\/a><\/p>\n
\n1) Ved Skidtgab (Nede ved Mandemark Enge, hvor vejen svinger op ad N.P.Rasmussen til) fortalte de gamle, at der gik en so med 11 r\u00f8de grise (Johanne Olsen 1925) … – L\u00c6S MERE<\/a><\/p>\n
\nArtikler fra bragt i Ugebladet for M\u00f8n i de to f\u00f8rste uger af august 2000. Fup, reklame, syner eller fakta? – L\u00c6S MERE<\/a><\/p>\n
\nIf\u00f8lge Wikipedia er j\u00f8disk kultur en af de mest overtroiske kulturer i moderne tid, hvorfor der er en henvisning til en artikel i engelske Wipipedia. – L\u00c6S MERE<\/a><\/p>\n <\/a><\/h2>\n
Landsbyens varulv<\/strong><\/h2>\n
\nJohan Rasmussen som er f\u00f8dt i Mandemarke 1832, husker endnu fra han var dreng, at der i byen var en meget gammel mand (Niels V\u00e6vers far), om hvem man sagde for ganske bestemt, at han var en varulv.
\nJohan Rasmussen har som dreng h\u00f8rt P.A.Nielsen, Magleby fort\u00e6lle om, at da han var ungkarl og tjente, kom han en tidlig morgen ud p\u00e5 marken, hvor han s\u00e5 to k\u00e6llinger i lag med at krybe igennem en hoppes skarn. Men han tog sin stok og slog l\u00f8s p\u00e5 dem og drev dem hjem.
\nMarie Frederiksen, Budsemarke, mellem 40 og 50 \u00e5r fort\u00e6ller, at hendes mor, om aftenen brugte at stille sine tr\u00e6sko omvendt ved sengen og stak en stoppen\u00e5l ind over sengen for at undg\u00e5 mareridt.<\/p>\n
\nKvinder som vare frugtsommelige og ville f\u00f8de smertefrit og uden at nogen vidste det, kunne opn\u00e5 det, ved at krybe gennem en (h?)\u00f8geham tre gange. Mens de gjorde det skulle de sige:
\n“Hvis du er en dreng, bliver du en varulv. Hvis du er en pige, bliver du en mare.”
\nN\u00e5r de havde gjort det kunne de f\u00f8de uden jordemoderens hj\u00e6lp. Men barnet ville blive enten varulv eller mare.
\nVarulvens skikkelse var som en hunds, men den l\u00f8b p\u00e5 tre ben, det fjerde stak bagud som en hale. Den havde kun et \u00f8je. Men det var s\u00e5 stort som en tekop og sad midt i panden.
\nN\u00e5r marer og varulve skulle omskabe sig, sagde de tre gange:
\n“Jeg skaber. Jeg skaber. Jeg skaber.” Og dermed fik de deres uhyreskikkelse.
\nDe kunne kun l\u00f8ses fra deres fortryllelse ved at nogen spurgte dem tre gange, om de var en varulv eller en mare. Den tredje gang var de n\u00f8dt til at sige ja.
\nVarulven kunne ogs\u00e5 l\u00f8ses ved, at drikke hjerteblodet af et foster. Derfor var de altid efter de frugtsommelige. Men ind i husene kunne de kun komme ved at grave sig ind under d\u00f8rt\u00e6rsklen.
\nMarerne satte sig p\u00e5 de sovendes munde, s\u00e5 de n\u00e6sten ikke kunne f\u00e5 vejret. Eller de red p\u00e5 hestene i stalden<\/p>\nManende pr\u00e6ster<\/h2>\n
\nDer var flere m\u00f8nske pr\u00e6ster, der gav sig af med at mane, deriblandt Johan Peter Gad, der var sognepr\u00e6st i Magleby fra \u00e5ret efter stavnsb\u00e5ndets l\u00f8sning fra 1788-1825. I Magleby huskede man i mange \u00e5r en mand, der hed Jens Ullerup, og som havde v\u00e6ret kusk hos pastor Gad. Pr\u00e6sten var flere gange ude at mane, og da Jens jo k\u00f8rte for ham, overv\u00e6rede han s\u00e5 at sige maningerne \u201cp\u00e5 f\u00f8rste H\u00e5nd\u201d. Siden fortalte han s\u00e5 om det til folk i byen, og man t\u00f8r vel regne med, at disse begivenheder n\u00e6ppe blev mindre sp\u00e6ndende, n\u00e5r han refererede dem. – Nu er de fleste maninger glemt, men en levede dog videre i folkemunde: Nedmaning af den mystiske kone, Gundel. – Hun gik igen og sp\u00f8gte p\u00e5 vejen i det yderste N\u00f8rreby. Pastor Gad k\u00f8rte derud flere gange, men kunne aldrig tr\u00e6ffe hende, n\u00e5r han k\u00f8rte den s\u00e6dvanlige vej. S\u00e5 sagde han en dag til Jens Ullerup: \u201cNu k\u00f8rer vi om ad Hjertebjerg og Nordfeldt og den vej, s\u00e5 kan vi m\u00e5ske komme bag p\u00e5 hende\u201d – Da de var ved kobbelhusene, sagde pr\u00e6sten til kusken: \u201cSer du noget forude\u201d – \u201cJa, jeg ser en gammel kone\u201d, sagde Jens. Hun g\u00e5r og sanker pinde\u201d – Pastor Gad sagde: \u201cJa, hold s\u00e5\u201d! Den gamle kone viste sig at v\u00e6re gengangeren Gundel, og pr\u00e6sten steg af vognen og begyndte at mane. Men det var ingen nem sag. Den f\u00f8rste manebog, han tog frem, slog hun ud af h\u00e6nderne p\u00e5 ham, da han gik helt hen til hende. Den anden gik det p\u00e5 samme m\u00e5de. Han kunne ikke holde den, n\u00e5r hun slog ud, fortalte Jens Ullerup siden.<\/p>\nPastor Paludan om overtro omkring 1800<\/h2>\n
\n
Nisser<\/h2>\n
\nG\u00e5rdejer Hans Didriksen fra Mandemarke<\/a> siger f\u00f8lgende til Thuren:
\n“I min ungdom s\u00e5s endnu enkelte steder, at der h\u00e6ngte en “Nissering” (ringen af et gammelt vognhjul, som alle egerne var taget ud af) p\u00e5 den udvendige side af g\u00e5rden. Ringen beskyttede mod nissernes tyveri. Thi liges\u00e5 mange omgange det gamle hjul have l\u00f8bet i sin tid, lige s\u00e5 mange omgange skulle nissen l\u00f8be omkring g\u00e5rden, f\u00f8rend han kunne komme ind og stj\u00e6le noget.”<\/em><\/p>\nTrolde<\/h2>\n
\nMen karlen ville ikke komme ud til trolden. S\u00e5 havde han vel ogs\u00e5 \u00f8delagt ham. Men han r\u00e5bte tilbage: \u201dNej, du kan lade min part ligge til i morgen.\u201d
\nN\u00e6ste dag gik karlen s\u00e5 ned i Ulsdalshulen og hentede halvdelen af skatten.<\/p>\nVed bordet<\/strong><\/h2>\n
\nN\u00e5r de gamle tabte et stykke br\u00f8d p\u00e5 gulvet udbr\u00f8d de altid: “\u00c5h Herre Gud.”<\/em>
\nDet l\u00f8d som en undskyldende, beskeden b\u00f8n. Vel n\u00e6rmest for at Vorherre ikke skulle vredes over sk\u00f8desl\u00f8s behandling af br\u00f8det. Man m\u00e5 huske hvor strengt tilkommet for det daglige br\u00f8d den gang kunne v\u00e6re.
\nN\u00e5r man tabte br\u00f8det ud af munden under m\u00e5ltidet blev der sagt: “Nu sp\u00f8rger vi snart d\u00f8dsfald i familien.”<\/em><\/p>\n
\nKnivene m\u00e5tte aldrig ligge med bladene over kors. Skete det, ville de gamle rette dem straks. Korslagte blade bet\u00f8d nemlig ufred i huset. Ikke heller m\u00e5tte en kniv ligge med \u00e6ggen opad, thi s\u00e5 skar man Vorherre.
\nBlev en kniv eller gaffel, som faldt p\u00e5 gulvet, st\u00e5ende p\u00e5 spidsen, kom der fremmede.<\/p>\n
\nKom de gamle til at hikke, sagde de altid: “Hvem mon der nu har travlt om mig?”<\/em> (Bagtaler mig)
\nKom de til at r\u00e6be, sagde de: “Jo, her er jeg.”<\/em>
\nKom de til at nyse, sagde de andre: “Hj\u00e6lp Gud!”<\/em> (En besv\u00e6rgelse mod den sorte d\u00f8d – pesten – der begyndte med en kraftig nysen).<\/p>\n
\nDersom flere samtidig kom til at betragte noget ved en andens h\u00e6nder og kom i samtale derom, sagde man altid – og siger forresten endnu (i Mandemarke 1909): “Nu sp\u00f8rger vi snart gifterm\u00e5l.”<\/em><\/p>\n
\nTabte barnet sit sm\u00f8rrebr\u00f8d p\u00e5 gulvet s\u00e5 sm\u00f8ret vendte opad, hed det: “Du kommer snart til gilde.”<\/em><\/p>\nForheksede steder<\/strong><\/h2>\n
Hvad er nu det?<\/h2>\n
![\"Mystik](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/overtro_EskMystik1-300x98.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"Bes\u00f8gende](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/overtro_EskMystik2-228x300.jpg\")
<\/a><\/p>\nOvertro i j\u00f8disk kultur<\/h2>\n