{"id":312,"date":"2015-03-18T19:59:12","date_gmt":"2015-03-18T18:59:12","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=312"},"modified":"2020-12-24T15:00:27","modified_gmt":"2020-12-24T14:00:27","slug":"eckersberg-i-borre-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=312","title":{"rendered":"Eckersberg og Skovgaard m.m."},"content":{"rendered":"
Du kan ikke s\u00f8ge p\u00e5 denne side ved at bruge s\u00f8gefunktionen her til h\u00f8jre – brug i stedet Ctrl+F.<\/em><\/strong><\/h5>\n

De fine guldaldermalere opdager M\u00f8n f\u00f8rst i 1800-tallet, hvor nationalromantikken blomstrer. C.W.Eckersberg (1783-1853)<\/em> opdagede som den f\u00f8rste af de store guldaldermalere M\u00f8n.<\/p>\n

<\/a>

C.W. Eckersbergs maleri af Borre Kirke, malt 1810<\/p><\/div>\n

\"C.W.

C.W. Eckersbergs maleri fra Liselund 1809<\/p><\/div>\n

Fra Eckersbergs rejse til M\u00f8n i 1810 stammer billedet ovenfor, hvor man kigger ned mod Borre kirke, dengang vandet gik helt ind til byen. I baggrunden ses bakkerne med Mandemarke bakker helt ude til h\u00f8jre i billedet. Man kan godt forst\u00e5 at de i gamle dage ogs\u00e5 blev kaldt ‘Bjergene’.<\/p>\n

De fleste af sine motiver fandt han dog ved M\u00f8ns klint, i Liselunds have og p\u00e5 godset Nordfeldt, der blev udf\u00f8rt efter bestilling af hans v\u00e6rt, kammerherre B\u00fclow.<\/p>\n

Eckersberg lavede fra 1809-1810 12 malerier med motiver fra M\u00f8n for Christoffer von B\u00fclow if\u00f8lge Statens Museum for Kunst<\/a> (link virker uanset om det er overstreget).<\/p>\n

Men M\u00f8n er ogs\u00e5 kommet p\u00e5 l\u00e6rredet i 1835 set udefra.<\/p>\n

\"File:Eckersberg,<\/p>\n

\"View

M\u00f8ns Klint og en korvet, 1833<\/p><\/div>\n

Andre kendte malere fulgte efter Eckersberg, herunder den kendte landskabsmaler P.C. Skovgaard (1817-1875),<\/em> der malede en r\u00e6kke mesterv\u00e6rker fra klinten.<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 Skovgaard Museums pjece til undervisningsform\u00e5l om “Det Romantiske Landskab<\/a>” som guldalderens malere, digtere og musikere s\u00e5 det.<\/p>\n

\"\"<\/a>

P.C. Skovgaard, Sommerdag ved M\u00f8ns Klint 6. Juni 1850<\/p><\/div>\n

\"C.W.<\/a>

C.W. Eckersberg 1810 – Udsigt over M\u00f8n<\/p><\/div>\n

P\u00e5 hjemmesiden for Statens Museum for Kunst har maleriet dog titlen “Landskab med Stente, M\u00f8n<\/a>” (link virker uanset om det er overstreget).<\/p>\n

P.C. Skovgaard, Udsigt over havet fra M\u00f8ens Klint, 1850<\/p><\/div>\n

\"C.<\/a>

C.W.Eckersberg – Udsigt til Sommerspiret, 1809<\/p><\/div>\n

Men ogs\u00e5 andre mindre kendte guldaldermalere var fascinerede af Sommerspiret:<\/p>\n

\"\"<\/a>

Maleri af Sommerspiret tilskrevet Louis Gurlitt<\/p><\/div>\n

\"\"Maleriet til venstre havde Brun Rasmussen i 2015 vurderet til 5-600.000 kr. og skrev f\u00f8lgende:<\/p>\n

\n

Egnen omkring M\u00f8ns Klint stod Skovgaards hjerte n\u00e6r. Han vendte ofte tilbage til stedet og gengav klinten b\u00e5de i sm\u00e5 skitser og som her i et maleri af en imponerende st\u00f8rrelse. Desv\u00e6rre findes dette us\u00e6dvanlige naturf\u00e6nomen, som motivet forestiller, ikke l\u00e6ngere. En januarstorm 2007 gjorde udfaldet!<\/p>\n<\/blockquote>\n

\"\"Ved et k\u00e6mpe skred i januar 2007 gled mellem 450.000- 500.000 ton kridt, ler, jord og tr\u00e6er i et stort virvar ned fra Store Taler. Skredet rakte 300 m ud fra kysten, og havde taget ca. 100 b\u00f8getr\u00e6er med.<\/p>\n

Nedenfor ses et udsnit af Skovgaards maleri fra 1852 og ‘hullet’ i klinten i februar 2007, som er taget l\u00e6ngere ude fra den midlertidige halv\u00f8 (begge fotos kan ses i stort format ved at klikke p\u00e5 dem):<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

P.C. Skovgaard bes\u00f8gte M\u00f8ns Klint f\u00f8rste gang i 1842. I en brevveksling mellem kunsthistorikeren N.L. H\u00f8yen og P.C. Skovgaard skrev f\u00f8rstn\u00e6vnte om sin begejstring for M\u00f8ns Klint:<\/p>\n

\"\"<\/a>

P.C.Skovgaard: M\u00f8ns klint, 1852\/53<\/p><\/div>\n

“Der er rigt Stof for en Maler! (…) Den staaer mod Luften og S\u00f8en som Marmorpaladserne i Paul Veroneses Arbejder<\/em>.”<\/p>\n

Han fremh\u00e6vede ogs\u00e5 de s\u00e6rlige lysforhold, der er mellem himmel og hav, og n\u00e6vnte, at lyset er mere sydlandsk end i resten af Danmark.<\/p>\n

P.C. Skovgaard blev tilskyndet til at bes\u00f8ge M\u00f8n, og han blev lige s\u00e5 bjergtaget af den storladne natur som H\u00f8yen.<\/p>\n

Det var en vanskelig opgave at skildre lys og skygge i den store kridtmasse og f\u00e5 den tilpasset den omliggende natur: himmel, hav og strand.<\/p>\n

Det gav ham mange kvaler, og f\u00f8rst da han en dag gik ned p\u00e5 stranden og observerede lysvirkningerne p\u00e5 den store kridtmasse, forstod han hvordan han skulle gribe maleprocessen an (jfr. udsnittet ovenfor af ‘Parti af M\u00f8ns Klinet’ fra 1852). Skovgaard valgte at male Taleren set nede fra stranden, og herved kom den til at virke endnu mere imponerende. Han lod dele af klinten v\u00e6re i skygge. Herved opn\u00e5ede han, at skr\u00e6nten ikke fremstod for unuanceret. Der kom flere facetter frem.<\/p>\n

Nu omkring 200 \u00e5r senere m\u00e5 man konstatere, at f\u00f8rst Sommerspiret og siden Taleren er skredet i havet som f\u00f8lge af havets erosion af klinten, men at klinten fortsat er yderst ‘malerisk’!<\/p>\n

Og naturen p\u00e5 H\u00f8je M\u00f8n – med klinten og de bagved liggende bakker – er i 2018 blevet optaget p\u00e5 ‘Danmarks naturkanon’ <\/em>som 1 ud af 15 steder! L\u00e6s historien her p\u00e5 hjemmesiden om Mandemarke Bakker og M\u00f8ns klint.<\/strong><\/em><\/a><\/p>\n

Har du lyst til at sv\u00e6lge i fotos af M\u00f8ns Klint, har Google<\/a> samlet en r\u00e6kke fotos fra nettet (f\u00f8lg linket).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Du kan ikke s\u00f8ge p\u00e5 denne side ved at bruge s\u00f8gefunktionen her til h\u00f8jre – brug i stedet Ctrl+F. De fine guldaldermalere opdager M\u00f8n f\u00f8rst i 1800-tallet, hvor nationalromantikken blomstrer. C.W.Eckersberg (1783-1853) opdagede som den f\u00f8rste af de store guldaldermalere M\u00f8n. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":31,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/312"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=312"}],"version-history":[{"count":39,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/312\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22088,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/312\/revisions\/22088"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/31"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=312"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}