Udgangspunktet for denne historie er som det meste p\u00e5 denne hjemmeside landsbyen Mandemarke, som ligger i Magleby Sogn der udg\u00f8r det \u00f8stligste M\u00f8n p\u00e5 ‘bagsiden’ af M\u00f8ns Klint.<\/p>\n
Der har formentlig ligget en landsby p\u00e5 samme sted siden slutningen af vikingetiden. Men omr\u00e5det m\u00e5 have v\u00e6ret beboet l\u00e6ngere, da det er velforsynet med k\u00e6mpeh\u00f8je fra bronzealderen. Der har i alt fald i rigtig mange \u00e5r boet b\u00f8nder i landsbyen, som har dyrket landsbyens jorder ned mod \u00d8sters\u00f8en, lige indtil udskiftningen kort efter 1800, hvor hovedparten af landsbyens omkring 20 g\u00e5rde blev flyttet v\u00e6k fra landsbyen og n\u00e6rmere til kysten efter at have f\u00e5et tildelt deres egen jord.<\/p>\n
Det er ikke let at finde konkrete oplysninger, n\u00e5r man g\u00e5r tilbage i tiden, men somme tider kan man v\u00e6re heldig at ‘snuble’ over interessante kilder. Det er baggrunden for denne historie, som ligger i forl\u00e6ngelse af historien Pesten p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n i 1655-56<\/a>. Pesten medf\u00f8rte nemlig en gevaldig overd\u00f8delighed, hvor det kunne det v\u00e6re interessant at se n\u00e6rmere p\u00e5, hvem der overlevede pesten og hvad disse personer kom til at betyde for Mandemarkes senere historie.<\/p>\n Uden et godt v\u00e6rkt\u00f8j kommer man ikke langt, n\u00e5r man skal f\u00f8lge sl\u00e6gter i Mandemarke. Selv om alle siden midt i 1600-tallet flere gange i l\u00f8bet af deres liv fik begivenheder registreret i Maglebys kirkeb\u00f8ger – ved d\u00e5b, vielse, d\u00e5b af egne b\u00f8rn og begravelse – er det en gevaldig hj\u00e6lp, at flittige frivillige har lagt mange oplysninger fra kirkeb\u00f8gerne ind p\u00e5 den store stamtr\u00e6sside Geni.com<\/em> (l\u00e6s n\u00e6rmere herom p\u00e5 ny fane<\/a>). N\u00e5r man her kan finde oplysninger om en enkelt person, \u00e5bner der sig sommetider en guldgrube. I det f\u00f8lgende er der ved mange personnavne indsat links til deres profil p\u00e5 dette stamtr\u00e6, og det er gratis at benytte Geni’s oplysninger, n\u00e5r man blot f\u00f8rste gang har identificeret sig.<\/p>\n I 1656 huserede en pestepidemi p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n. Heldigvis endte alt ikke med d\u00f8d og ulykke. I landsbyen Busemarke, der ikke ligger meget mere end 500 meter fra Mandemarke, blev Hemming J\u00f8rgensen Seye<\/a> nemlig f\u00f8dt. Han blev d\u00f8bt i Magleby kirke den 2. marts 1656, og kom til at leve hele sit voksne liv i Mandemarke. Det samme gjorde ogs\u00e5 nogle af hans efterkommere – flere hundrede \u00e5r efter!<\/p>\n Hemmings for\u00e6ldre var J\u00f8rgen Hemmingsen Seye<\/a> (f. i Busemarke 1626, d\u00f8d i Busemarke 1693) og Kirstine J\u00f8rgensdatter<\/a> (f. i Mandemarke i 1633, d\u00f8d i Busemarke 1712). J\u00f8rgen Hemmingsen var s\u00f8n af Hemming Olufsen Seye<\/a> (1575-1647), som var g\u00e5rdmand i Busemarke (g\u00e5rd nr. 23), og Kirstine Hansdatter<\/a> (1577-1662). Familie-\/tilnavnet Seye har alts\u00e5 haft r\u00f8dder langt tilbage.<\/p>\n Hemming blev gift som 24-\u00e5rig den 23. april 1680 med den 17-\u00e5rige Maren Jeppesdatter<\/a> fra Raabymagle i nabosognet Borre. De blev gift i Borre kirke, for p\u00e5 den tid var det tradition at brylluppet foregik i brudens hjemsogn.<\/p>\n Hemming og Maren etablerede sig p\u00e5 g\u00e5rd nr. 26 i Mandemarke af hartkorn 5 t\u00f8nder og 6 sk\u00e6pper. Derfor et lille indskud, som du bare kan springe over.<\/p>\n Om sk\u00e6ppe som arealm\u00e5l kan man l\u00e6se f\u00f8lgende p\u00e5 Wikipedia<\/a> (med links til ordforklaringer):<\/span><\/p>\n En sk\u00e6ppe<\/b> er en gammel m\u00e5leenhed for areal. En sk\u00e6ppe land er 1\/8 t\u00f8nde land<\/a> og opm\u00e5les som: 36 x 48 alen = 1.728 kvadratalen<\/a>. En sk\u00e6ppe land svarer til ca. 689,5 m\u00b2. En sk\u00e6ppe land kan yderligere opdeles i fire fjerding land<\/a>. Eller en sk\u00e6ppe land kan opdeles i 12 album<\/a>, der er kvadrater p\u00e5 144 kvadratalen<\/a> = 12 x 12 alen<\/a>. (Vi vender senere tilbage til de m\u00e6rkelige underopdelinger fra tiden f\u00f8r decimalsystemets indf\u00f8relse i 1907).<\/span><\/p>\n En sk\u00e6ppe land er (m\u00e5ske overraskende?) let at opm\u00e5le. M\u00e5ler man diagonalen fra hj\u00f8rne til hj\u00f8rne tv\u00e6rs over sk\u00e6ppen, skal den v\u00e6re 60 alen, hvilket enhver, som har stiftet bekendtskab med Den pythagor\u00e6iske l\u00e6res\u00e6tning<\/a>, nemt kan regne ud. Men man havde fundet p\u00e5 en meget enkel anvendelse af metoden (fordi 3\u00b2+4\u00b2=5\u00b2 og dermed ganget med 12 er: 36\u00b2+48\u00b2=60\u00b2): Tre skridt til venstre og fire skridt derfra til h\u00f8jre \u2013 skal ende med fem skridt p\u00e5 skr\u00e5 hjem til udgangspunktet. Hvis ikke det g\u00f8r det, har man ikke drejet vinkelret i hj\u00f8rnet mellem 3 og 4. Hvad sk\u00e6ppen ang\u00e5r, m\u00e5ler man alts\u00e5 3 album (36 alen) til siden og fire album (48 alen) fremad. S\u00e5 skal der v\u00e6re 60 alen (5 album) ned til, hvor man startede. Enheden blev officielt afskaffet i 1907, hvor metersystemet blev indf\u00f8rt i Danmark med endelig virkning fra 1\/4 1912.<\/span><\/p>\n S\u00e5 blev man s\u00e5 klog! (Og har du lyst til at l\u00e6se mere om Gamle ord og begreber<\/a>, s\u00e5 f\u00f8lg linket til historien her p\u00e5 hjemmesiden).<\/span><\/p>\n Hemming var en ud af 27 f\u00e6steb\u00f8nder i Mandemarke if\u00f8lge Chr. 5’s matrikel af 1688, jfr. historien Om hartkornsprotokoller<\/a>.<\/p>\n \u00c5ret efter brylluppet fik de deres f\u00f8rste barn, som blev d\u00f8bt J\u00f8rgen og fik efternavn Hemmingsen Seye efter den tids navnetradition ud fra farens fornavn samt tilf\u00f8jet et eventuelt familienavn. Han d\u00f8de dog som 4-\u00e5rig i 1685, idet d\u00f8deligheden is\u00e6r for b\u00f8rn den gang var h\u00f8j. Marens n\u00e6ste barn fik hun som 25-\u00e5rig i 1688. Han blev ogs\u00e5 d\u00f8bt J\u00f8rgen men d\u00f8de hurtigt som helt sp\u00e6d. F\u00f8rst som 40-\u00e5rig fik de for tredje gang en s\u00f8n, og han blev ikke overraskende kaldt J\u00f8rgen. Og han overlevede barn- og ungdommen og d\u00f8de i K\u00f8benhavn som 37-\u00e5rig.<\/p>\n I mellemtiden havde de heldigvis i 1693 f\u00e5et datteren Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye<\/a>. Hun var f\u00f8dt i Mandemarke og levede der hele sit liv, hvor hun d\u00f8de som 81-\u00e5rig og blev begravet i Magleby kirke den 25. maj 1774.<\/p>\n Som 17-\u00e5rig blev hun gift den 20. februar 1711 med Rasmus Hansen<\/a>, der senere ogs\u00e5 selv tog tilnavnet Seye fra sin kones familie. Den gang fik b\u00f8rnene efternavn efter farens fornavn med tilf\u00f8jelse af ‘sen’ for s\u00f8n eller ‘datter’. Men somme tider brugte man i enkelte familier ogs\u00e5 et tilnavn, der i de n\u00e6ste generationer n\u00e6rmest kom til at fungere som et familienavn. F\u00f8rst omkring 1850 holdt man op med at bruge patronymer – alts\u00e5 efternavne ud fra farens fornavn.<\/p>\n Rasmus var f\u00f8dt i Stensby ved Kalvehave i 1675. Han tjente en tid p\u00e5 S\u00f8eg\u00e5rd hos amtsforvalteren for M\u00f8n, Hans Pedersen, indtil han som 26-\u00e5rig giftede sig med Christine. I Kirkebogen for Magleby fra 1711 kan man s\u00e5ledes l\u00e6se f\u00f8lgende med gotiske bogstaver:<\/p>\n Den 9. Januarii Trolovede. Viet den 20. Feb. Rasmus Hansen, Amtsforvalteren af S\u00f8egaard Hans Pedersens tienerer, og Christine Cathrine Hemingsdtr. Seye af Mandemarke. Forlovere: Skoufogden Christian Jepsen i Stubberup, Tredingsfogden Hans Nielsen i Mandemarke<\/p><\/blockquote>\n De fik deres f\u00f8rste barn kort efter og herefter gik det slag i slag. Fra 1711 til 1735 f\u00f8dte hun 14 b\u00f8rn, hvoraf i alt fald 9 levede til de blev voksne.<\/p>\n Hemming selv levede til 1733, hvor han d\u00f8de i Mandemarke 77 \u00e5r gammel. Maren d\u00f8de allerede i 1709 i Mandemarke, 46 \u00e5r gammel, men de mange b\u00f8rnef\u00f8dsler m\u00e5 ogs\u00e5 have t\u00e6ret ekstra p\u00e5 hende.<\/p>\n Deres fjorten b\u00f8rn var Margrethe Rasmusdatter Seye<\/a>, Hans Rasmussen Seye<\/a>, Maren Rasmusdatter Seye<\/a>, J\u00f8rgen Rasmussen Seye<\/a>, Fredrich Christian Rasmussen Seye<\/a>, Margrethe Rasmusdatter Seye<\/a>, Holger Rasmussen Seye<\/a>, Anne Cathrine Rasmusdatter Seye<\/a>, Lavrits Rasmussen Seye<\/a>, Hemming Rasmussen Seye<\/a>, Laurits Rasmussen Seye<\/a>, Kirstine Rasmusdatter Seye<\/a>, Ebbe Rasmussen Seye<\/a> og Laurits Rasmussen Seye<\/a>.<\/span><\/p>\n I historien om “P\u00f8lseg\u00e5rden”<\/a> p\u00e5 hjemmesiden her (link \u00e5bnes i ny fane), kan man ogs\u00e5 l\u00e6se om Christine og Rasmus.<\/p>\n I Frede Jensen\u00b4s bog \u201dOmkring Frederikfamilien\u201d fra 1937 (jfr. sl\u00e6gtshjemmesiden Emilaner Pdf1<\/a> og Pdf2<\/a>) kan man l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n I en markbog fra 1682 for Mandemarke st\u00e5r der: “Efter at de andre b\u00f8nders jorder i de brugelige 3 vange var opremsede f\u00f8lger nu, at Hemming J\u00f8rgensen Seyes jorder indlukket fra de andre bym\u00e6nds jorder for sig selv og saas hvert aar.”<\/em> Dette er formentlig resterne af den spire til en hovedgaard, der i middelalderen kaldes P\u00f8lsegaard. Major Lytzow, der kom til M\u00f8n med hestgarden i 1685, byggede en bolig i Mandemarke, i 2 etager med 63 fag vinduer. Muligvis har Lytzow fordrevet Heming Seye fra gaarden. Efter gardens forflyttelse kan Heming Seye saa v\u00e6re kommet tilbage. Muligt er den ogsaa f\u00f8rst kommet tilbage til sl\u00e6gten igen ved Forvalter Hans Pedersens medvirken, da en af Hemming Seyes d\u00f8tre i 1711 giftes med tjener Rasmus Hansen Seye.<\/p>\n Ottar Jensen har paa et kort, udf\u00e6rdiget 1798 til brug for udskiftningen, fundet de samme arealer som Hemming J\u00f8rgensen Seye har haft i 1682, i Rasmus Hansen Seyes s\u00f8nnes\u00f8n Frederik Holgersens v\u00e6rge, og da ligeledes som s\u00e6rligt udskilt fra de \u00f8vrige b\u00f8ndergaarde. De arealer, der har v\u00e6ret tale om, er det meste af den nuv\u00e6rende “Holgermark” under Klintholm, tilligemed et stykke af den \u00f8st for liggende avling, det h\u00f8jtliggende terr\u00e6n lige syd for mosen “Bundl\u00f8se”. Ejendommeligt nok b\u00e6rer dette jordstykke paa kortet navnet “P\u00f8lsegave”. Der er derfor n\u00e6ppe tvivl om at den gaard, som Hemming J\u00f8rgensen Seye havde i 1682, er den samme som Rasmus Hansen Seye og Holger Rasmussen og Frederik Holgersen fik, og er levningerne af “P\u00f8lsegaarden”. Denne gaard har n\u00e6ppe i den tid i st\u00f8rrelse adskilt sig fra de andre gaarde i byen. Den synes ved udskiftningen at have haft et tilliggende paa 36 t\u00f8nder land plus udlodder 13 td. land, men dette at hovedlodden laa samlet for sig selv, fri for f\u00e6llesskabets besv\u00e6rligheder, har givet den en fordel frem for de andre b\u00f8ndergaarde, og da den saa tilmed synes at have haft andre gr\u00e6sningsarealer, idet v\u00e6ngerne, som der anf\u00f8res for 1682, er saaede hvert aar, har den haft en betydelig fortrinsstilling, og dette kan i nogen grad have pr\u00e6get folkene og v\u00e6ret medvirkende til, at deres optr\u00e6den ikke helt falder i traad med andre b\u00f8nders. <\/p>\n Hertil kan bem\u00e6rkes, at det gamle kort fra 1798<\/a> er omtalt i en selvst\u00e6ndig historie her p\u00e5 hjemmesiden, samt at der m\u00e5ske kan have v\u00e6ret flere g\u00e5rde i Hemmings og svigers\u00f8nnens besiddelse, s\u00e5ledes at Rasmus f\u00f8rst senere overtager svigerfarens g\u00e5rd kaldet ‘P\u00f8lsegaarden’. Medmindre der er en helt tredje forklaring p\u00e5 det hele.<\/p>\n Under alle omst\u00e6ndigheder oplyses f\u00f8lgende i de gamle Landgildejordb\u00f8ger, Jordebog for 1732:<\/span><\/p>\n Mandemarke, gaard nr. 26. Budsemarke, nr. 25. Efter at pesten havde h\u00e6rget M\u00f8n kom der andre lidelser til. M\u00f8n h\u00f8rte den gang under kongen, som havde overtaget M\u00f8n fra Roskilde Bispen, idet den katolske kirke gennem \u00e5rene havde opsamlet store jordbesiddelser, som efter Reformationen i 1535 overgik til kongen.<\/p>\n Danmark havde mange krige mod svenskerne (jfr. Wikipedia-Svenskekrigene<\/a>) og mistede ved Roskildefreden i 1658 efter F\u00f8rste Karl Gustav-krig Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge samt Bornholm. M\u00f8n blev ogs\u00e5 h\u00e6rget h\u00e5rdt af svenskerne. Da kongen efterf\u00f8lgende havde brug for at opretholde sin hestegarde, sendte han dem til M\u00f8n til ‘fors\u00f8rgelse’! Det var formentlig meget mere belastende for m\u00f8nboerne end pestepidemien og svenskernes h\u00e6rgen og gav anledning til mange problemer.<\/p>\n Efter at Hestgarden endeligt forlod M\u00f8n i 1697 indgav b\u00f8nderne en klage til Kongen, som er omtalt s\u00e5ledes i en kilde (i tidligere n\u00e6vnte hjemmeside ’emilianer.dk’, jfr. http:\/\/www.emilaner.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/09\/00674.pdf<\/a>):<\/p>\n I 1682 n\u00e6vnes i markbogen: \u201cEfter at de andre b\u00f8nders jorder i de brugelige 3 vange var opremsede f\u00f8lger nu, at Hemming J\u00f8rgensen Seyes jorder indlukket fra de andre bym\u00e6nds jorder for sig selv og saas hvert aar.\u201d <\/em>Det ser s\u00e5ledes ud til, at Hemming\u00b4s jorder har ligget adskilt fra de \u00f8vrige Mandemarke-b\u00f8nders jorder. For Mandemarkes vedkommende klages over f\u00f8lgende: Hemming h\u00f8rer til dem, der f\u00e5r udbetalt erstatning for de ulovligheder, Hestgardens leder von Plessen senere bliver d\u00f8mt for. Erstatningen er p\u00e5 9 rigsdaler, 4 Mark og 15 Skilling. St\u00f8rstedelen bliver afskrevet p\u00e5 hans (skatte?)restancer til kongen. Han modtager desuden det halve af den erstatning der tilkommer hans afd\u00f8de far i Busemarke, ca. 4 Rigsdaler \u2026<\/p>\n Og s\u00e5 kan det tilf\u00f8jes, at von Plessen ovenik\u00f8bet fik frataget sit Ridderkors. Han er en af de ganske f\u00e5 personer, der har modtaget Ridderkorset, som er blevet p\u00e5lagt at returnere det i levende live! Det skal altid returneres ved d\u00f8d.<\/p>\n Over 200 \u00e5r senere finder vi i Mandemarke den driftige k\u00f8bmand Peter Andreas Pedersen<\/a> (1876-1933) som alle kaldte PAP efter hans forbogstaver. Han opf\u00f8rte den nuv\u00e6rende ejendom p\u00e5 Busenevej 8, hvor der ogs\u00e5 tidligere havde v\u00e6ret en mere ydmyg k\u00f8bmandsforretning indtil den br\u00e6ndte, som du kan l\u00e6se om i historien om Busenevej 8<\/a> og dens beboere gennem tiden.<\/p>\n Han viser sig at v\u00e6re den 7. generation<\/em> efter Hemming J\u00f8rgensen Seye (1656-1733), som var hans 4*tipoldefar! (Hemming J\u00f8rgensen Seye<\/a> <\/span>\u2192 <\/span>Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye<\/a> <\/span>\u2192 <\/span>J\u00f8rgen Rasmussen Seye<\/a> <\/span>\u2192<\/span>Rasmus J\u00f8rgensen Seye<\/a><\/span> <\/span>\u2192 <\/span>Sidse Rasmusdatter<\/a><\/span> <\/span>\u2192 <\/span>Marie Hemmingsdatter<\/a> <\/span>\u2192 <\/span>Anders Pedersen<\/a><\/span> <\/span>\u2192 <\/span>Peter Andreas Pedersen<\/a>). <\/span><\/p>\n Og ikke nok med det. Hemming var nemlig ogs\u00e5 4*tipoldefar til k\u00f8bmandens kone Anna Petersen f. Jacobsen (1889-1934)! (Anna Petersen<\/a> <\/span>\u2192 <\/span>Karen Marie Jacobsen<\/a> <\/span>\u2192 <\/span>Peder Johannessen<\/a> <\/span>\u2192 <\/span>Karen Rasmusdatter<\/a> <\/span>\u2192 <\/span>Rasmus Fredrichsen Seye<\/a> <\/span>\u2192 <\/span>Fredrich Christian Rasmussen Seye<\/a> <\/span>\u2192 <\/span>Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye<\/a> <\/span>\u2192 <\/span>Hemming J\u00f8rgensen Seye<\/a>).<\/span><\/p>\n Og PAP og hans kone Anna har helt sikkert ikke v\u00e6ret de eneste beboere i Mandemarke p\u00e5 den tid, som var efterkommere eller besl\u00e6gtede med Hemming Seye. Men lad det hvile.<\/p>\n Hvis man n\u00f8jes med at se p\u00e5 forholdene i Mandemarke godt 100 \u00e5r efter Hemming J\u00f8rgensen Seye blev f\u00f8dt, kan man se p\u00e5 Jordebog 1769<\/a> og skele lidt til den folket\u00e6lling der blev foretaget knap 20 \u00e5r senere i 1787. <\/p>\n Jordebogen indeholder nemlig oplysning om f\u00e6steb\u00f8nderne p\u00e5 Mandemarkes 19 g\u00e5rde, og g\u00e5rdnumrene blev ogs\u00e5 brugt til at nummerere familierne ved Folket\u00e6llingen i 1787.<\/p>\n Det viser sig, at Hemming J\u00f8rgensen Seye og hans datter datter Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye er direkte forf\u00e6dre<\/em> til f\u00e6steb\u00f8nderne p\u00e5 flere af g\u00e5rdene i 1769<\/span>.<\/p>\n Hemmings datter Christine, som levede fra 1693 til 1774, hvor hun d\u00f8de i Mandemarke, f\u00f8dte i perioden fra 1711 til 1735 ikke mindre end 13 b\u00f8rn. De 9 var drenge, hvor 3 d\u00f8de som sp\u00e6de, men 6 overlevede barned\u00f8deligheden og blev gift og fik b\u00f8rn. Af de 4 piger, levede de 2 til de blev voksne og d\u00f8de i Busene.<\/p>\n De 6 s\u00f8nner var Hans (1712-1762, d\u00f8d i Magleby sogn), J\u00f8rgen (1716-1781, d\u00f8d i Mandemarke)<\/em>, Fredrich (1719-1757, d\u00f8d i Mandemarke), Holger (1723-1789, d\u00f8d i Mandemarke)<\/em>, Hemming (1725-1775, d\u00f8d i Busene) og Laurits (1735-1789, d\u00f8d i Busene). Alle blev d\u00f8bt Rasmussen efter deres far Rasmus Hansen, og de brugte ogs\u00e5 alle tilnavnet Seye (incl. deres far, selv om det stammede fra deres morfar).<\/p>\n I 1769 er G\u00e5rd nr. 3<\/strong> f\u00e6stet af Christines s\u00f8n J\u00f8rgen<\/em> Rasmussen. G\u00e5rd nr. 14<\/strong> er netop blevet f\u00e6stet af hendes s\u00f8n Holger,<\/em> efter at den tidligere f\u00e6stebonde er d\u00f8d. G\u00e5rd nr. 18<\/strong> er i f\u00e6stet af hendes i 1757 afd\u00f8de s\u00f8n Fredrichs kones n\u00e6ste mand Jeppe Jensen, s\u00e5 den har sandsynligvis v\u00e6ret f\u00e6stet af Fredrich indtil hans d\u00f8d. Der skulle jo normalt en mand til et f\u00e6stem\u00e5l, hvorfor en enke til en f\u00e6stebonde normalt hurtigt giftede sig igen.<\/p>\n To af g\u00e5rdene er alts\u00e5 f\u00e6stet af hendes s\u00f8nner og en af hendes svigerdatters n\u00e6ste mand efter hendes s\u00f8ns d\u00f8d. Ser man n\u00f8jere efter, viser det sig at Hemmings datter Christine ogs\u00e5 er i familie med f\u00e6steb\u00f8nderne p\u00e5 i alt fald 4 af de \u00f8vrige 15 g\u00e5rde. Det er dog ad lidt mere kringlede veje, som man kan se af den efterf\u00f8lgende oversigt: Nr. 2, 4, 5, 10 og 16.<\/p>\n Tager vi udgangspunkt i Hemming J\u00f8rgensen Seye selv, er det familier til ham som f\u00e6ster n\u00e6sten alle g\u00e5rdene i Mandemarke i 1769!<\/em> M\u00e5ske bortset fra g\u00e5rd nr. 6, hvis f\u00e6stebonde det ikke har v\u00e6ret muligt at identificere, og med lidt tvivl g\u00e5rd nr. 4. Nogle steder kr\u00e6ver det dog lidt omveje i stamtr\u00e6erne, som man kan se i n\u00e6ste afsnit. Og kun f\u00e5 steder skal vi forbi en \u00e6gteskabsforbindelse.<\/p>\n Det f\u00f8lgende er resultatet af en kronologisk gennemgang af familierelationen mellem Mandemarkes f\u00e6steb\u00f8nder i 1769 og Hemming J\u00f8rgensen Seye, som var f\u00f8dt under pestepidemien i 1656.<\/p>\n Links er til stamtr\u00e6ssiden Geni.com, hvor man kan se mere om de enkelte personers liv og relationer som det afspejles i de gamle kirkeb\u00f8ger.<\/p>\n G\u00e5rd nr. 1 Caspar Hansen (1736-1808)<\/strong><\/p>\n Han var gift med Anna Olufsdatter, som var besl\u00e6gtet med Hemming Seye: Hemming J\u00f8rgensen Seye<\/a> – <\/span>Kirstine J\u00f8rgensdatter<\/a> <\/span>hans mor – <\/span>Citzel J\u00f8rgensdatter<\/a> <\/span>hendes s\u00f8ster – <\/span>Morten Hansen<\/a> <\/span>hendes s\u00f8n – <\/span>Oluf Mortensen<\/a> <\/span>hans s\u00f8n – <\/span>Anna Olufsdatter<\/a> <\/span>hans datter.<\/span><\/p>\n Hemming J\u00f8rgensen Seye<\/a><\/span><\/p>\n Kirstine J\u00f8rgensdatter<\/a> <\/span>hans mor<\/span><\/p>\n Citzel J\u00f8rgensdatter<\/a> <\/span>hendes s\u00f8ster<\/span><\/p>\n Morten Hansen<\/a> <\/span>hendes s\u00f8n<\/span><\/p>\n Oluf Mortensen<\/a> <\/span>hans s\u00f8n<\/span><\/p>\n Anna Olufsdatter<\/a> <\/span>hans datter<\/span><\/p>\n Caspar Hansen<\/a> <\/span>hendes mand<\/span><\/p>\n G\u00e5rd nr. 2 Christen Borp hvis rigtige navn skulle v\u00e6re Byoresen (1706-?)<\/strong><\/p>\n Hemming J\u00f8rgensen Seye<\/a><\/span><\/p>\n Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye<\/a> <\/span>hans datter<\/span><\/p>\n J\u00f8rgen Rasmussen Seye<\/a> hendes s\u00f8n<\/p>\n Hans J\u00f8rgensen Seye<\/a> <\/span>hans s\u00f8n<\/span><\/p>\n Maren Hansdatter<\/a> <\/span>hans datter<\/span><\/p>\n Hans Andersen<\/a> <\/span>hendes s\u00f8n<\/span> <\/span><\/p>\n Maren Kirstine Larsdatter<\/a> <\/span>hans kone<\/span><\/p>\n Marie Christensdatter<\/a> <\/span>hendes mor<\/span><\/p>\n Christen Christensen<\/a> <\/span>hendes far<\/span><\/p>\n Christen Byoresen<\/a> <\/span>hans far<\/span><\/p>\n G\u00e5rd nr. 3 J\u00f8rgen Rasmussen med tilnavn Seye (1716-1781)<\/strong><\/p>\n Hemming J\u00f8rgensen Seye<\/a><\/span> <\/span><\/p>\n Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye<\/a> <\/span>hans datter<\/span><\/p>\n J\u00f8rgen Rasmussen Seye<\/a> <\/span>hendes s\u00f8n<\/span><\/p>\n G\u00e5rd nr. 4 Niels Nielsen<\/a><\/strong> har ikke klart kunne identificeres. Hvis han var svigerfar til Andreas Pedersen, som ved folket\u00e6lling i 1787 er f\u00e6stebonde p\u00e5 g\u00e5rd nr. 4, kunne sl\u00e6gtsskabet se s\u00e5ledes ud:<\/p>\n Hemming J\u00f8rgensen Seye<\/a><\/span><\/p>\n Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye<\/a> <\/span>hans datter<\/span><\/p>\n Holger Rasmussen Seye<\/a> <\/span>hendes s\u00f8n<\/span><\/p>\n Friderich Ludvig Holgersen<\/a> <\/span>hans s\u00f8n<\/span><\/p>\nHemming J\u00f8rgensen Seye<\/h2>\n
\nHemming J\u00f8rgensen Seye, nu Rasmus Hansen.
\nHartkorn: 6 td. 7 skp. 0 fk. 1 alb.
\nLandgilde efter gl. jordebog: 6 td. (gr\u00e6s), 5 td. 10 sk. \u2013
\nNy jordebog: 1 td. 6 sk. rug, 4 td. byg.<\/p>\n
\nHemming Seye, nu Rasmus Hansen.
\nHartkorn: 0 td. 7 sk. 1 fk. 2 alb.
\nLandgilde: 1 td. byg.<\/p>\n
\nHans jorder kan v\u00e6re resterne af begyndelsen til en hovedg\u00e5rd, der i middelalderen kaldtes \u201dP\u00f8lseg\u00e5rden\u201d. Da hans jorder er blevet tils\u00e5et hvert \u00e5r, kan han ikke have haft trevangsbrug, hvor en af vangene l\u00e5 brak hvert tredje \u00e5r.
\nJorderne best\u00e5r formentlig af det meste af den nutidige \u201dHolgermark\u201d under Klintholm, samt et stykke af den \u00f8st for liggende avling, det h\u00f8jtliggende terr\u00e6n syd for mosen \u201cBundl\u00f8se\u201d. Dette jordstykke b\u00e6rer omkring 1800 stadig navnet \u201cP\u00f8lsegave\u201d.
\nF\u00f8r Hestgarden indtager M\u00f8n i 1685 rummer hans g\u00e5rd f\u00f8lgende bes\u00e6tning:
\n12 b\u00e6ster, 8 k\u00f8er, 2 stude, 2 kvier, 2 kalve, 12 f\u00e5r, 20 svin, 4
\ng\u00e6s.
\nSenere samme \u00e5r best\u00e5r g\u00e5rden af 50 fag hus og rummer f\u00f8lgende bes\u00e6tning m.m.:
\n4 heste, 2 hopper, 2 f\u00f8l, 4 k\u00f8er, 4 kalve, 6 f\u00e5r, 8 lam, 6 svin, 7 h\u00f8ns og 5 g\u00e6s, samt
\n6 t\u00f8nder rug, 6 t\u00f8nder byg og 1 t\u00f8nde havre.
\nDa Hestgarden kommer til M\u00f8n bliver Hemming\u00b4s g\u00e5rd kvarter for l\u00f8jtnant Pentze.
\nVed Hestgardens afgang fra M\u00f8n i 1697 best\u00e5r g\u00e5rden af 11 fag hus og rummer f\u00f8lgende bes\u00e6tning m.m.: 8 b\u00e6ster, 4 k\u00f8er, 1 ungn\u00f8d og 7 f\u00e5r.
\nSammen med de andre b\u00f8nder i Mandemarke indgiver Hemming efter Hestgardens afgang 3 forskellige klager over forskellige overgreb fra Hestgardens side: 1 klage omfattende 60 klagepunkter, 1 klage omfattende 18 klagepunkter, og 1 klage omfattende 3 hovedklagepunkter.
\nSom den eneste af underskriverne skriver Hemming med egen h\u00e5nd (de \u00f8vrige har formentlig ikke kunnet skrive, men har anf\u00f8rt deres bom\u00e6rke).
\nI den 3. klage anf\u00f8res blandt andet f\u00f8lgende:
\n\u201dH\u00f8j\u00e6dle og velb\u00e5rne herrer kongelige Commisarier.<\/em>
\nHer er en liden specifikaton p\u00e5 hvis som vi fattige m\u00e6nd i Magleby sogn af underofficerne s\u00e5vel som af gemene gardere er vederfaret p\u00e5 Nyegaard eller andre steder, som vi til arbejde af vore huse var uddrevne:<\/em>
\n1. Hvem af os der var blevet meget ilde medhandlet med hug og slag.<\/em>
\n2. Hvem af os der har fork\u00f8rt vore b\u00e6ster, s\u00e5 de var d\u00f8de straks efter de besv\u00e6rlige ting de m\u00e5tte sl\u00e6be og tr\u00e6lle med.<\/em>
\n3. Hvad vi har udgivet til en stor hest som vi havde i sognet i 5 \u00e5r.\u201d<\/em><\/p>\n
\n\u201c1. Hemming Seye<\/strong> blev engang i sin egen g\u00e5rd sl\u00e5et af ridefoged Christian Arentsen foruden nogen given \u00e5rsag. Nok derforuden gik hans tjenere (= ansatte), Lauridts og Hans, og lugede hans g\u00e6rder omkring hans v\u00e6nge, og da (af)hug(gede) de nogle eneb\u00e6rskorn at l\u00e6gge p\u00e5 g\u00e6rderne. Da kom major L\u00fctzau, og havde korporal Sigbret Kluch med sig; og der de s\u00e5 dem, da l\u00f8b korporalen hen og ville sl\u00e5 dem, for de hug noget eneb\u00e6rkorn at l\u00e6gge p\u00e5 g\u00e6rderne; og der han ikke selv kunne n\u00e5 dem, da hidsede han nogle hunde p\u00e5 dem; og der han omsider kom til dem, nemlig korporalen, da slog han dem meget ynkeligen.<\/em>
\n2. Har Hemming Seye \u00e5rlig givet til stodhestenes underholdning 7 opm\u00e5lte sk\u00e6pper havre.\u201d<\/em><\/p>\nGodt 200 \u00e5r senere<\/h2>\n
Blot 100 \u00e5r efter Hemming Seye – Jordebog 1769<\/h2>\n
Mandemarkes f\u00e6steg\u00e5rde i 1769 og relationen til Hemming Seye<\/h2>\n