Den 1. juli 1787 blev der f\u00f8rste gang foretaget en egentlig folket\u00e6lling i Danmark. Det betyder at vi har en oversigt over hvem der boede i Mandemarke, som den gang i landsbyf\u00e6llesskabets tid var en landsby med 19 g\u00e5rde og 23 huse.<\/p>\n
I Mandemarke skete den s\u00e5kaldte udskiftning f\u00f8rst omkring 1803, hvor n\u00e6sten alle g\u00e5rdene blev flyttet ud af landsbyen til de jordstykker de nu var blevet tildelt, s\u00e5kaldt blokudskiftning. To af g\u00e5rdene blev dog liggende i landsbyen og fik tildelt jorder i vifteform p\u00e5 samme m\u00e5de som den stjerneudskiftning, der brugtes ved nogle landsbyer hvor man valgte den nemmeste l\u00f8sning, nemlig at lade g\u00e5rdene blive liggende i landsbyen.<\/p>\n
Bebyggelsen i Mandemarke er formentlig etableret tilbage i vikingetiden, og blev placeret inde i landet med alle landsbyens jorder ned mod \u00d8sters\u00f8en for at ligge bedre beskyttet imod angreb fra ‘pirater’. Desuden var stedet godt, b\u00e5de med hensyn til drikkevand, der piblede frem, og med hensyn til moser i de lavninger hvor vandet blev st\u00e5ende, hvorfra man kunne f\u00e5 br\u00e6ndsel i form af t\u00f8rv.<\/p>\n
I 1787 boede der i alt 195 i Mandemarke, hvoraf 19 familier boede p\u00e5 g\u00e5rde og familieoverhovedet anf\u00f8rtes som “Bonde og Gaardbeboer”, mens familieoverhovedet i 23 familier blev kaldt “Huusmand”. Nogle af husm\u00e6ndene havde ogs\u00e5 et h\u00e5ndv\u00e6rk, idet landsbyen naturligvis ikke kunne klare sig uden en smed, en skomager, en v\u00e6ver og en skr\u00e6dder – og s\u00e5 var der naturligvis ogs\u00e5 en ‘skoleholder’, for i landsbyen l\u00e5 ogs\u00e5 den gang en s\u00e5kaldt rytterskole.<\/p>\n
Ikke bare husene men ogs\u00e5 g\u00e5rdene var p\u00e5 det tidspunkt ejet af Klintholm Gods, som alts\u00e5 havde f\u00e6steb\u00f8nder til at passe g\u00e5rdene med tilh\u00f8rende agre i landsbyf\u00e6llesskabet i en vifte mod syd ned mod \u00d8sters\u00f8en. Det kan lige indskydes, at landsbyf\u00e6llesskabet var en koordinering af dyrkningen af jorden, hvor de enkelte g\u00e5rde dyrkede deres egne jordstrimler. Det var alts\u00e5 ikke s\u00e5dan som man skulle tro ud fra udtrykket s\u00e5dan at man dyrkede al jorden i f\u00e6llesskab. Dyrkningen blev koordineret, fordi man i retf\u00e6rdighedens navn havde sm\u00e5 jordstrimler, s\u00e5 der ikke var nogen som fik de d\u00e5rlige jorder mens andre fik de gode, men man havde ikke separate adgangsveje til sine jordstykker.<\/p>\n
Husm\u00e6ndene skulle naturligvis ogs\u00e5 have noget at leve af, s\u00e5 de fleste af dem kunne fast bruge et mindre stykke jord langs vejen mod Busene, som man kan se p\u00e5 et gammelt kort fra 1798<\/a>. Omkring husene kunne man dyrke k\u00e5l, men ude p\u00e5 det lille jordstykke kunne man holde en ko eller et par f\u00e5r og dyrke h\u00f8 til vinterfodring.<\/p>\n Folket\u00e6llingen i 1787 ligger ligesom de fleste efterf\u00f8lgende t\u00e6llinger her p\u00e5 hjemmesiden (under fanebladet Studerekammer – en oversigt kan \u00e5bnes her<\/a>), hvor de er afskrevet, hvilket har mange fordele. Dels kan man meget let s\u00f8ge i de enkelte folket\u00e6llinger, dels har det v\u00e6ret muligt at tilf\u00f8je en r\u00e6kke supplerende oplysninger om personerne:<\/p>\n Indskud om stamtr\u00e6ssiden Geni.com<\/strong><\/p>\n Overalt p\u00e5 hjemmesiden er der ved personer indsat links til denne stamtr\u00e6sside, som i mods\u00e6tning til andre er gratis at benytte. F\u00f8rste gang man f\u00f8lger et link skal man blot identificere sig med navn og mailadresse. S\u00e5 bliver der lagt et link p\u00e5 ens computer, s\u00e5 man n\u00e6ste gang kommer direkte til siden med de fulde oplysninger om personerne. Og man forpligter sig ikke til noget og bliver heller ikke bombarderet med reklamer ved at benytte muligheden! Siden er opbygget af mange personer, s\u00e5ledes at frugterne af deres udforskning af stamtr\u00e6er kombineres i “et stort verdensstamtr\u00e6” – med udgangspunkt i Europa og udvandrere herfra. Det sidste er ogs\u00e5 relevant for M\u00f8n og Mandemarke, da der ogs\u00e5 er udvandret folk herfra til is\u00e6r Nord- og Sydamerika, Australien og Sydafrika. S\u00e6rligt for M\u00f8n skal fremh\u00e6ves, at formentlig samtlige kirkeb\u00f8ger efterh\u00e5nden har v\u00e6ret gennembladet og oplysningerne her er indg\u00e5et i Geni.com. If\u00f8lge seneste opg\u00f8relse rummer stamtr\u00e6et oplysninger om 265 millioner afd\u00f8de personer<\/strong>!<\/p>\n<\/blockquote>\n Der var ogs\u00e5 en forl\u00f8ber for folket\u00e6llingen i 1787, idet man ved Jordebog af 1769<\/em> registrerede hvem der var brugere af de enkelte g\u00e5rde og huse. Under hjemmesidens historie om Jordebogen er der opbygget en liste som b\u00e5de omfatter personerne i 1769 og 1787 som endvidere har links til det store stamtr\u00e6 p\u00e5 Geni.com (link til lister<\/a> som \u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n Det er s\u00e5ledes muligt at fors\u00f8ge at f\u00f8lge familier l\u00e6ngere tilbage i tiden for at se, hvor mange generationer der egentlig har levet i Mandemarke, idet der er en vis sandsynlighed for, at mange af dem ogs\u00e5 har boet det samme sted, idet b\u00f8rn – ofte den \u00e6ldste s\u00f8n, evt. en svigers\u00f8n der var kommet til – videref\u00f8rte f\u00e6stem\u00e5let af g\u00e5rden.<\/p>\n For mange af f\u00e6steb\u00f8nderne i 1787 har det ogs\u00e5 v\u00e6ret muligt at f\u00f8lge generationerne frem i tiden ved senere folket\u00e6llinger, s\u00e5ledes at familierne ogs\u00e5 har kunnet lokaliseres til g\u00e5rdene, hvor de har ligget siden udskiftningen og frem til i dag.<\/p>\n Ved folket\u00e6llingen i 1787 fulgte man en systematik: Landsbyen f\u00f8rste 19 husstande beboede nemlig g\u00e5rdene, som allerede ved Jordebogen fra 1769<\/a> havde numre, s\u00e5ledes at familie nr. 1 boede i g\u00e5rd nr. 1, familie nr. 2 i g\u00e5rd nr. 2, osv.<\/p>\n Desv\u00e6rre er der indtil videre ikke fundet nogen kilder, som oplyser hvor<\/em> i selve landsbyen de senere udflyttede g\u00e5rde har ligget. Det kunne ellers v\u00e6re interessant at vide, is\u00e6r fordi der findes et gammelt kort fra 1798 over landsbyen, hvor bygningerne er indtegnet – og s\u00e5 senere krydset over, n\u00e5r de er nedrevet og flyttet. (Links i nye faner til historien om og kortet<\/a> samt direkte til kortet<\/a>).<\/p>\n Det har dog v\u00e6ret muligt at fastsl\u00e5, hvor mange blev flyttet hen efter udskiftningen omkring 1803. F\u00f8lgende g\u00e5rdnumre – og dermed familienumre – ved folket\u00e6llingen i 1787 har det v\u00e6ret muligt at f\u00f8lge til n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1801: 1-3, 5, 7-8, 10-12, 16 samt 19. G\u00e5rd nr. 12 og 19 er de to g\u00e5rde, som blev liggende i landsbyen og har i dag adresse p\u00e5 henholdsvis Busenevej 20 og 19 (uden at de dog ligger s\u00e6rligt t\u00e6t ved hinanden).<\/p>\n Da der gik 33 \u00e5r fra den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1801 (kort f\u00f8r udskiftningen) til den f\u00f8lgende i 1834, har det ikke v\u00e6ret muligt at finde eventuel familiesammenh\u00e6ng fra 1787 til 1834 for f\u00f8lgende g\u00e5rde\/familier: 4, 6, 9, 13-15 og 17-18. Der kan jo ogs\u00e5 v\u00e6re kommet helt nye familier til, s\u00e5 der beh\u00f8ver ikke n\u00f8dvendigvis at v\u00e6re en familie-sammenh\u00e6ng, selv om det var det normale.<\/p>\n Det f\u00f8lgende er et fors\u00f8g p\u00e5 at ‘vride’ oplysninger ud af stamtr\u00e6ssiden for de 114 beboere p\u00e5 g\u00e5rdene – i det omfang det har v\u00e6ret muligt at finde dem p\u00e5 Geni.com’ stamtr\u00e6sside.<\/p>\n For variationens skyld unders\u00f8ges de 19 g\u00e5rdes familier – i modsat nummerf\u00f8lge – og forel\u00f8bigt er det blevet til 6 g\u00e5rde tilbage til familie 14. S\u00e5 der er mange tilbage!!<\/p>\n Familie 19<\/strong> kan ikke spores tilbage i tiden, idet Michael Christensen<\/a> fra 1727 var f\u00f8dt i Busene (Budsene). Men l\u00e6s nedenfor om familie 17 for at komme frem i tiden. Ved folket\u00e6llingen i 1801 er det familie 6 der kommer i s\u00f8gelyset, men i 1787 er der nogle store sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn omkring familie 6, idet der i Jordebog 1769 om G\u00e5rd nr. 6 anf\u00f8res Niels Larsens Enke. Men hvem er hun, Kirsten Jensdatter ?<\/p>\n Familie 18<\/strong> Christian Friderichsen (Christian Fredrichsen Seye<\/a>) var f\u00f8dt 1754 i Mandemarke og d\u00f8d samme sted 9\/2 1823 som 69-\u00e5rig. Han har ogs\u00e5 sin stedfar Jeppe Jensen<\/a> boende, som stammede fra Frenderup p\u00e5 Vestm\u00f8n, men i Jordebog i 1769 havde g\u00e5rd nr. 18, som muligvis<\/em> har ligget p\u00e5 Skovstr\u00e6det 7<\/a><\/em> (inden udskiftningen). Hans mors f\u00f8rste \u00e6gtef\u00e6lle Fredrich Christian Rasmussen Seye<\/a> var derimod f\u00f8dt i Mandemarke i 1719 og d\u00f8d samme sted i 1757 som 38-\u00e5rig, hvorfor hans enke naturligvis har m\u00e5ttet gifte sig med Jeppe Jensen. Frederiks far Rasmus Hansen Seye<\/a> som d\u00f8de i Mandemarke i 1736 stammede fra Stensby, Kalvehave Sogn, men hans mor Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye<\/a> var fra Mandemarke, f\u00f8dt 1693 og d\u00f8d 1774 som 81-\u00e5rig.<\/p>\n Hun fik mange b\u00f8rn men 3 s\u00f8nner levede hele deres liv i Mandemarke: J\u00f8rgen Rasmussen Seye<\/a>, f. 1716, d. 1781 (fmtl. i september men han er ikke ved folket\u00e6llingen den 1. juli), Fredrich Christian Rasmussen Seye<\/a> f. 1719, d. 1757, og Holger Rasmussen Seye<\/a> f. 1723, d. 1789.<\/p>\n Den f\u00f8rstn\u00e6vnte J\u00f8rgen Rasmussen havde i 1769 g\u00e5rd nr. 3, og hans s\u00f8n Rasmus J\u00f8rgensen Seye<\/a> havde den i 1789. Hermed er vi ovre i familie 3<\/strong> ved folket\u00e6llingen i 1887 og 1801. Rasmus fik 3 d\u00f8tre og den yngste endte som g\u00e5rdmandskone p\u00e5 Gurkebakken 12 ved folket\u00e6llingen i 1734.<\/p>\n Familie 17<\/strong> og g\u00e5rd nr. 17 har b\u00e5de i 1769 og 1787 Rasmus Hansen<\/a> (f. 1719, d. 31\/5 1793) som Bonde og Gaardbeboer. Hverken han eller hans to koner er der oplysning om forf\u00e6drene til. Han f\u00e5r 3 b\u00f8rn.<\/p>\n Den \u00e6ldste datter Ane Rasmusdatter<\/a> (1774-1845) bliver gift med Peder Hansen<\/a> (f. 1761 og d\u00f8d mellem 1801 og 1834). Hvor og hvem han stammer fra vides ikke. Deres f\u00f8rste barn f\u00f8des i 1792, hvor de formodes at bebo en g\u00e5rd i Mandemarke, idet de ved udskiftningen ca. 1803 flytter ud af landsbyen til Busenevej 36<\/a>. Det er den af de udflyttede g\u00e5rde der ligger t\u00e6ttest p\u00e5 Kongsbjerg p\u00e5 toppen af Mandemarke Bakker, hvorfor den kaldes “Kongsbjerggaard”. S\u00e5 m\u00e5ske er g\u00e5rd nr. 17 i 1769 blevet til den senere Busenevej 36?<\/p>\n Deres \u00e6ldste s\u00f8n Rasmus Rasmussen<\/a> var f\u00f8dt i 1776 i Mandemarke og blev gift med Malene Michaelsdatter<\/a>, som ogs\u00e5 stammede fra Mandemarke, f. 1766. Hun d\u00f8de i 1846 p\u00e5 en g\u00e5rd p\u00e5 Kraneledvej 14, hvor han ogs\u00e5 d\u00f8de mellem 1860 og 1870, og blev alts\u00e5 over 84. S\u00e5 m\u00e5ske er g\u00e5rd nr. 17 i 1769 blevet udflyttet til Kraneledvej 14?<\/p>\n De fik tilsyneladende ingen b\u00f8rn, men Malene havde f\u00f8rst v\u00e6ret gift i 1792 med Lars Hansen<\/a> (f. 1756), der d\u00f8de i 1809 i Mandemarke som 53-\u00e5rig. Ved folket\u00e6llingen i 1801, lige f\u00f8r udskiftningen, bor Lars og Malene p\u00e5 en g\u00e5rd i Mandemarke, som hendes far Michael Christensen<\/a> (f. 1729 i Busene, d. 1800 i Mandemarke) if\u00f8lge Jordebog 1769 var bruger af g\u00e5rd nr. 19<\/strong>. S\u00e5 m\u00e5ske er det g\u00e5rd nr. 19, der ender med at blive flyttet ud til Kraneledvej 14<\/a>!!<\/p>\n Familie 16<\/strong>. <\/p>\n G\u00e5rd nr. 16 havde if\u00f8lge Jordebogen fra 1769 som bruger: Hans Rasmusen<\/a> som var f\u00f8dt i 1744. Sit f\u00f8rste barn fik han i Mandemarke i 1774. Efter hans 1. kones d\u00f8d giftede han sig med Kirsten Hemmingsdatter<\/a> som var f\u00f8dt i 1764 og d\u00f8de i 1794, hvorefter han blev gift 3. gang med Maren Kirstine Pedersdatter<\/a> der var f\u00f8dt i Mandemarke i 1774. De blev f\u00f8rst gift da hun var 21 efter at have f\u00e5et det f\u00f8rste af flere b\u00f8rn. Efter hans d\u00f8d i 1806 giftede hun sig p\u00e5ny med Didrich Poulsen<\/a> og fik yderligere b\u00f8rn.<\/p>\n Der er ingen oplysning om familieforholdene tilbage i tiden hverken for Hans Rasmussen eller hans f\u00f8rste kone Catherine Rasmusdatter<\/a>, s\u00e5 det er ikke muligt at komme l\u00e6ngere den vej. Til geng\u00e6ld kan familien f\u00f8lges i mange generationer efter Hans Rasmussen.<\/p>\n Ved folket\u00e6llingen i 1801 er det Hans Rasmussen og Maren Kirstine p\u00e5 g\u00e5rd nr. 16, som har b\u00f8rn af alle hans 3 \u00e6gteskaber til at give en h\u00e5nd med i det daglige arbejde. De yngste b\u00f8rn f\u00f8dt af Maren Kirstine er dog kun 5 og 3 men s\u00e5 har de ogs\u00e5 en tjenestepige.<\/p>\n Ved folket\u00e6llingen 33 \u00e5r senere i 1834 bor Maren Kirstine p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 40 som 61 \u00e5rig med sin 2. mand Didrich Poulsen p\u00e5 55. Hun d\u00f8d \u00e5ret efter, s\u00e5 Didrich gifter sig igen som 57 \u00e5rig den 3\/2 1837 med Kirsten J\u00f8rgensdatter<\/a> fra Mandemarke, som er 24\u00bd \u00e5r (jfr. #2 kirkebog<\/a>).<\/p>\n Herefter sker der f\u00f8rst noget mellem 1850 og 1860 idet det i 1860 er s\u00f8nnen af Didrik og Maren Kirstine Hans Dideriksen<\/a> f. 1813, som residerer p\u00e5 g\u00e5rden sammen med sin j\u00e6vnaldrende kone som han er blevet gift med i 1853.<\/p>\n Familie 15.<\/strong><\/p>\n If\u00f8lge Jordebog fra 1769 var bruger af g\u00e5rd nr. 15 Peder Povelsen<\/a> (d\u00f8bt 27\/2 1740, begravet 17\/7 1808), som levede hele sit liv i Mandemarke.<\/p>\n Han var i 1762 blevet gift med Karen Larsdatter<\/a> fra Keldbylille, og i Mandemarke fik de 3 b\u00f8rn, herunder Margrethe Pedersdatter<\/a> i 28\/2 1772, som d\u00f8de 11\/6 1833. Hun blev 2\/7 1799 gift med Hans J\u00f8rgensen<\/a>, som ogs\u00e5 brugte tilnavnet Frimand. Han var f\u00f8dt i Budsene i 1773 og d\u00f8de i Mandemarke 11\/12 1828.<\/p>\n De fik 5 piger, herunder Ane Kirstine Hansdatter<\/a> i 1808. Hun blev som 24-\u00e5rig den 12\/10 1832 gift med Peder Jensen Vilsted<\/a>, der havde taget dette tilnavn fordi han var i 1787 f\u00f8dt i Vilsted ved Aalborg. Da han kom til Mandemarke var han i 1813 f\u00f8rst blevet gift med Ane Sophie Hemmingsdatter<\/a>, som var f\u00f8dt i Mandemarke i 1787 og d\u00f8de der 29\/5 1832. Sm\u00e5 5 m\u00e5neder senere giftede han sig med Ane Kirstine. <\/p>\n Ane Sophie fra 1787 var s\u00f8ster til Kirstine Margrethe Hemmingsdatter<\/a> fra 1790. Kirstine Margrethe blev i 1811 gift med Niels Pedersen Suldrup<\/a>, men d\u00f8de allerede som 33-\u00e5rig i 1824. Ved folket\u00e6llingen i 1834 var han g\u00e5rdmand p\u00e5 Skansevej 1<\/a>, s\u00e5 det er nok ogs\u00e5 der han har boet med Kirstine Margrethe. S\u00f8strene Ane Sophie og Kirstine Margrethe Hemmingsdatter var b\u00f8rn af Hemming Christian Pedersen<\/a> og Anna Maria Jacobsdatter<\/a>. Hun d\u00f8de i 1825 mens han f\u00f8rst d\u00f8de i 1843. Ved folket\u00e6llingen i 1840 boede han p\u00e5 Skansevej 1 og blev fors\u00f8rget af sin nu afd\u00f8de datters mand nr. 2.<\/p>\n Da Hemming Christian Pedersen ved folket\u00e6llingen i 1787 var gift med Anna Marie Jacobsdatter<\/a> (d\u00f8d 1825), hvis f\u00f8rste mand var J\u00f8rgen Larsen<\/a>, som ved Jordebog af 1769 var bruger af g\u00e5rd nr. 10, kan der ikke v\u00e6re tvivl om at det var G\u00e5rd nr. 10<\/strong> der blev flyttet ud til Skansevej 1<\/strong>.<\/p>\n Men hvor blev Peder Povelsens g\u00e5rd nr. 15 flyttet hen? En teori siger Gurkebakken 12, men den mangler underbygning. Peder d\u00f8r i 1808, s\u00e5 han m\u00e5 v\u00e6re den som har oplevet udflytningen p\u00e5 sin krop, men hvem er s\u00e5 kommet til? Umiddelbart ser det ud til at der er kommet helt nye folk til, idet der ikke er nogen fra 1801 som findes i 1834, s\u00e5 hvis ikke andet peger p\u00e5 Gurkebakken 12, er det nok G\u00e5rd nr. 15 der er udflyttet hertil.<\/p>\n Familie 14<\/strong><\/p>\n If\u00f8lge jordebogen i 1769 var Niels Hansen <\/em>bruger, men senere i jordebog blev tilf\u00f8jet Holger Rasmussen<\/a>, som ogs\u00e5 ved folket\u00e6llingen i 1787 har g\u00e5rd no. 14. Han kaldtes ogs\u00e5 Holger Rasmussen Seye og var f\u00f8dt i Mandemarke i 1723. Hans far, som hed Rasmus Hansen Seye var f\u00f8dt i Stensby ved Kalvehave og d\u00f8de i Mandemarke i 1736. I familien optr\u00e6der der ikke nogen som kunne v\u00e6re Niels Hansen, som f\u00f8rst var anf\u00f8rt p\u00e5 g\u00e5rd 14 (med sit almindelige navn har han ikke har kunnet identificeres p\u00e5 Geni’s stamtr\u00e6).<\/p>\n I historien om “P\u00f8lsegaarden”<\/a> kan man l\u00e6se f\u00f8lgende om familien Seye:<\/p>\n Holger gifter sig i 1750 med Anne Jeppesdatter<\/a>, som er enke efter Christen Nielsen<\/a>. Holger overtager \u201cP\u00f8lsegaarden\u201d i Mandemarke efter sin far Rasmus og d\u00f8r i 1789. Som der st\u00e5r i kirkebogen:<\/p>\n 1789, 16.nov. begravet Holger Rasmussen i Mandemarke, 66 aar.<\/em><\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt efter brylluppet overtager Rasmus efter sin far g\u00e5rden i Mandemarke, kaldet \u201dP\u00f8lseg\u00e5rden\u201d. Som der st\u00e5r i Jordebogen 1732 vedr. det kongelige gods p\u00e5 M\u00f8n: Mandemarke, Rasmus Hansen, Gaard nr. 26, hartkorn 6 td. 7 skp. 2 fk. 1 alb. <\/em>(I denne \u00e6ldre Jordebog fra 1732, hvor P\u00f8lseg\u00e5rden er g\u00e5rd nr. 26<\/em>, bruges formentlig andre numre for g\u00e5rdene end i Jordebog fra 1769).<\/p>\n Godsarkiverne for Klintholm Gods indeholder f\u00f8lgende oplysninger om g\u00e5rde og Holger Rasmussen:<\/p>\n Holger Rasmussen overtager alts\u00e5 g\u00e5rden efter sin far. Det m\u00e5 have v\u00e6ret som f\u00e6stebonde, da han herefter gradvist k\u00f8ber \u201cP\u00f8lseg\u00e5rden\u201d, f\u00f8rst som \u2018halvejer\u2019 i 1770 og senere som \u2018selvejer\u2019 i 1774. Han optager l\u00e5n til finansiering af sit k\u00f8b, og s\u00e6lger den i 1778 til Ditlev Staal, som i 1774 havde overtaget Klintholm Gods.<\/p>\n I historien Om Klinthom Gods<\/a> kan man l\u00e6se at Ditlev Staal var k\u00f8bmand i Stubbek\u00f8bing og havde k\u00f8bt godset for 42.358 rigsdaler, og at han ogs\u00e5 k\u00f8bte \u201dP\u00f8lseg\u00e5rden\u201d, som k\u00f8beren af Klintholm Gods ved kongens salg i 1769 ikke havde kunnet overtage sammen med godset. Det menes at Staal har boet p\u00e5 \u201dP\u00f8lseg\u00e5rden\u201d, mens de f\u00f8rste bygninger opf\u00f8res p\u00e5 Klintholm indtil han har kunnet flytte ind p\u00e5 Klintholm i 1788. <\/p>\n Holger Rasmussen d\u00f8r i 1789 og oplysningerne ved skiftet i 1790 m\u00e5 forst\u00e5s s\u00e5dan, at han ved sin d\u00f8d har boet som g\u00e5rdmand p\u00e5 g\u00e5rd nr. 14 i Mandemarke \u2013 en anden g\u00e5rd end P\u00f8lseg\u00e5rden \u2013 som hans s\u00f8n Frederik Holgersen har overtaget. Det m\u00e5 v\u00e6re ham der ogs\u00e5 kendes som Friderich Ludvig Holgersen Seye<\/a>, f\u00f8dt 1756, d\u00f8d 1811.<\/p>\n I hjemmesidens anden historie om Hemming J\u00f8rgensen Seye 1656-1737<\/a> kan man ogs\u00e5 l\u00e6se f\u00f8lgende referat fra Frede Jensen\u00b4s bog \u201dOmkring Frederikfamilien\u201d fra 1937:<\/p>\n I en markbog fra 1682 for Mandemarke st\u00e5r der: \u201cEfter at de andre b\u00f8nders jorder i de brugelige 3 vange var opremsede f\u00f8lger nu, at Hemming J\u00f8rgensen Seyes jorder indlukket fra de andre bym\u00e6nds jorder for sig selv og saas hvert aar.\u201d<\/em> Dette er formentlig resterne af den spire til en hovedgaard, der i middelalderen kaldes P\u00f8lsegaard. Major Lytzow, der kom til M\u00f8n med hestgarden i 1685, byggede en bolig i Mandemarke, i 2 etager med 63 fag vinduer. Muligvis har Lytzow fordrevet Heming Seye fra gaarden. Efter gardens forflyttelse kan Heming Seye saa v\u00e6re kommet tilbage. Muligt er den ogsaa f\u00f8rst kommet tilbage til sl\u00e6gten igen ved Forvalter Hans Pedersens medvirken, da en af Hemming Seyes d\u00f8tre i 1711 giftes med tjener Rasmus Hansen Seye.<\/p>\n Ottar Jensen har paa et kort, udf\u00e6rdiget 1798 til brug for udskiftningen, fundet de samme arealer som Hemming J\u00f8rgensen Seye har haft i 1682, i Rasmus Hansen Seyes s\u00f8nnes\u00f8n Frederik Holgersens v\u00e6rge, og da ligeledes som s\u00e6rligt udskilt fra de \u00f8vrige b\u00f8ndergaarde. De arealer, der har v\u00e6ret tale om, er det meste af den nuv\u00e6rende \u201cHolgermark\u201d under Klintholm, tilligemed et stykke af den \u00f8st for liggende avling, det h\u00f8jtliggende terr\u00e6n lige syd for mosen \u201cBundl\u00f8se\u201d. Ejendommeligt nok b\u00e6rer dette jordstykke paa kortet navnet \u201cP\u00f8lsegave\u201d. Der er derfor n\u00e6ppe tvivl om at den gaard, som Hemming J\u00f8rgensen Seye havde i 1682, er den samme som Rasmus Hansen Seye og Holger Rasmussen og Frederik Holgersen fik, og er levningerne af \u201cP\u00f8lsegaarden\u201d. Denne gaard har n\u00e6ppe i den tid i st\u00f8rrelse adskilt sig fra de andre gaarde i byen. Den synes ved udskiftningen at have haft et tilliggende paa 36 t\u00f8nder land plus udlodder 13 td. land, men dette at hovedlodden laa samlet for sig selv, fri for f\u00e6llesskabets besv\u00e6rligheder, har givet den en fordel frem for de andre b\u00f8ndergaarde, og da den saa tilmed synes at have haft andre gr\u00e6sningsarealer, idet v\u00e6ngerne, som der anf\u00f8res for 1682, er saaede hvert aar, har den haft en betydelig fortrinsstilling, og dette kan i nogen grad have pr\u00e6get folkene og v\u00e6ret medvirkende til, at deres optr\u00e6den ikke helt falder i traad med andre b\u00f8nders. <\/p>\n Ved folket\u00e6llingen i 1787 var Holger Rasmussen 63 og enkemand. Han havde en \u00e6ldre enkemand p\u00e5 76 boende og en tjenestepige, s\u00e5 der har ikke v\u00e6ret meget liv p\u00e5 g\u00e5rden. Han har sikkert f\u00e5et hj\u00e6lp til at passe g\u00e5rden fra familien. Han havde 3 b\u00f8rn og s\u00f8nnen Friderich Ludvig Holgersen<\/a> som bortset fra folket\u00e6llingen i 1787 boede i Mandemarke. <\/p>\n P\u00e5 g\u00e5rd nr. 3 boede i 1787 Rasmus J\u00f8rgensen Seye<\/a>, som var s\u00f8n af Holgers bror <\/em>J\u00f8rgen Rasmussen<\/em> Seye<\/a> d. 1781.<\/p>\n P\u00e5 g\u00e5rd nr. 18 boede Christian Fredrichsen Seye<\/a> (f. 1754 Mandemark, d\u00f8d 9\/2 1823), som var s\u00f8n af Holgers bror Fredrich Christian Rasmussen Seye<\/a> d. 1757.<\/p>\n Formentlig i et hus p\u00e5 Skovstr\u00e6det 11<\/a> boede den 31-\u00e5rige Hemming Fredrichsen Seye<\/a>, som var en anden af hans bror Fredrichs b\u00f8rn, og var husmand der gik i dagleje.<\/p>\n Og i en fjerde familie var der Hans J\u00f8rgensen Seye<\/a> som boede i et hus og var anf\u00f8rt som bonde og husmand og ogs\u00e5 var nev\u00f8 til Holger, som s\u00f8n af Holgers bror J\u00f8rgen Rasmussen Seye<\/a> d. 1781.<\/p>\n Holger Rasmussen d\u00f8de 2 \u00e5r efter, og hvad der herefter er sket med g\u00e5rd no. 14 er ikke umiddelbart til at vide, for ved n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1801 er der i 4 af Mandemarkes familier fra familien Seye. De to af dem var i 1801 f\u00e6steb\u00f8nder, s\u00e5 det har formentlig v\u00e6ret en af dem. Den ene var hans nev\u00f8 Rasmus J\u00f8rgensen Seye<\/a>, som i 1787 boede p\u00e5 g\u00e5rd nr. 3.<\/p>\n Den anden var Holgers s\u00f8n Friderich Ludvig Holgersen Seye<\/a> (d. 1811), som dog ikke boede i Mandemarke i 1787 men n\u00e6ppe var flyttet langt v\u00e6k, idet han kom tilbage som f\u00e6stebonde inden 1801, eller. S\u00e5 det er sandsynligvis ham, som mellem 1787 og farens d\u00f8d i 1789 har overtaget f\u00e6stem\u00e5let til g\u00e5rd nr. 14 (som muligvis ved udskiftningen blev flyttet til Skansevej 2<\/a>). <\/p>\n Familie 13<\/strong><\/p>\n If\u00f8lge jordebogen i 1769 var Hemming Jensen<\/a><\/em> f\u00e6stebonde her og han genfindes ogs\u00e5 i 1787 …<\/p>\n ______________________________________________________________<\/p>\n S\u00e5 er der ‘kun’ 13 familier tilbage at udforske, hvor det f\u00f8lgende – hvis du skulle v\u00e6re n\u00e5et s\u00e5 langt – er stumper og brokker.<\/p>\n Der var ingen folket\u00e6llinger mellem den i 1801 og den i 1834, s\u00e5 der er sket meget p\u00e5 33 \u00e5r som g\u00e5r lidt under radaren. <\/p>\n Der er ingen oplysninger om 2 af Citzels 4 s\u00f8skende, s\u00e5 m\u00e5ske er de ogs\u00e5 d\u00f8de under pesten. Men foruden Citzel selv som flyttede til Busemarke i forbindelse med hendes \u00e6gteskab den 20. januar 1656 med den 30 \u00e5r \u00e6ldre Hans Mortensen<\/a>, overlevede i alt fald 2 af hendes s\u00f8skende pesten, Kirstine J\u00f8rgensdatter<\/a> og Oluf J\u00f8rgensen<\/a>. Cizel blev alts\u00e5 som 26 \u00e5rig gift med en 30 \u00e5r \u00e6ldre mand i Busemarke, hvis f\u00f8rst kone var d\u00f8d i november 1655, sandsynligvis ogs\u00e5 af pest. De havde f\u00e5et 3 b\u00f8rn, hvoraf den ene i alt fald levede, da hendes far hurtigt igen giftede sig med Citzel.<\/p>\n [Unders\u00f8g om andre d\u00f8de eller overlevende ved pesten i 1656 kan identificeres i kirkebog og p\u00e5 Geni.com]<\/p>\n Fra historien om Den gamle smedje<\/a>:<\/p>\n Smeden fra Mandemark var ogs\u00e5 smed p\u00e5 Klintholm. Den 16\/4 1637 giftede Peder Ibsen sig med Maren Nielsdatter i Elmelunde kirke. De havde en datter inden de blev gift, og i l\u00f8bet af de n\u00e6ste 10 \u00e5r kom der 4 mere. Efter brylluppet flyttede de til Mandemarke, hvor Peder blev f\u00e6steg\u00e5rdsmand og smed, men om de har boet i huset p\u00e5 Busenevej 24 vides dog ikke. Maren d\u00f8de allerede i 1648, s\u00e5 Peder m\u00e5tte finde en ny kone, for uden en kone til at passe hjem og 5 b\u00f8rn kunne det jo aldrig g\u00e5.<\/p>\n Peder Ibsen kendte ladefogeden Niels Oluffsen p\u00e5 Elmelundegaard, hvis s\u00f8ster havde en datter i den giftef\u00e6rdige alder, s\u00e5 den 5\/11 giftede Peder sig med Anne Poffelsdatter i Elmelunde kirke, og der gik ikke l\u00e6nge f\u00f8r de igen skulle bes\u00f8ge kirken. I kirkebogen kan man l\u00e6se: D\u00f8bt den 17. juni 1649 Peder Smeds Barn i Mandemark, Nilaus, b\u00e5ret af Hr. Oluffsens Hustru p\u00e5 Elmelundegaard, Dorethe og Niels Oluffsens Systredatter Eline Willumsdatter. <\/em>Men Nilaus d\u00f8de som 5-\u00e5rig i 1654 og i 1656 d\u00f8de Peder Ibsen af pesten.<\/p>\n Der var ingen smed i Mandemarke fra 1656 til 1690.<\/p>\n <\/p>\n Og om en senere smed:<\/p>\n P\u00e5 sl\u00e6gtsforskningssiden Geni.com, der normalt indeholder meget pr\u00e6cise oplysninger, findes der en Hans Nielsen Smed<\/a>, som var f\u00f8dt 17\/12 1665 i Busene, der d\u00f8de i 1730 i Mandemarke som 64-\u00e5rig og var blevet far til 10 b\u00f8rn, heraf 7 drenge, hvor der ogs\u00e5 var en Niels Hansen f. 30\/7 1719, der d\u00f8de i 1791 som 71-\u00e5rig. Den eneste af s\u00f8nnerne som ogs\u00e5 kaldte sig Smed var dog s\u00f8nnen Christian Hansen Smed<\/a>, der var f\u00f8dt i Mandemarke i 1729 og f\u00f8rst d\u00f8de som 92-\u00e5rig. De to s\u00e6t oplysninger svarer ikke til hinanden, selv om de m\u00e5ske \u2018smager lidt af fugl\u2019! Da kilderne til oplysningerne fra bogen \u201cSmedjer p\u00e5 M\u00f8n\u201d ikke er oplyst, er det ikke til at sige om der er nogen misforst\u00e5elser eller om det er den sidstn\u00e6vnte Hans Nielsen Smed, der d\u00f8de i Mandemarke i 1730, der er den rigtige smed. Hans \u00e6gtef\u00e6lle hed i \u00f8vrigt heller ikke Maren.<\/p>\n Det har heldigvis senere vist sig at der p\u00e5 Geni.com ogs\u00e5 er registreret en anden Hans Nielsen Smed<\/a>, som var f\u00f8dt i 1700 som s\u00f8n af Niels Hansen Smed<\/a> og Maren Lauritzdatter<\/a>, og han blev i 1718 gift med Maren Pedersdatter<\/a>, der d\u00f8de som 82-\u00e5rig i 1771. Han selv d\u00f8de i Mandemarke allerede som 40-\u00e5rig i 1740, s\u00e5 derfor er det ham som passer med oplysningerne i bogen om \u2018Smedjer p\u00e5 M\u00f8n\u2019.<\/p>\n <\/p>\n Niels Hansen Smed<\/a>s b\u00f8rn f\u00f8dt fra 1764: Peder Nielsen<\/a>; Karen Nielsdatter<\/a>; Laurs Nielsen<\/a>; Albrecht Nielsen<\/a>; Rasmus Nielsen<\/a>; Maren Nielsdatter<\/a>; Laurs Nielsen<\/a> og Anne Marie Nielsdater<\/a><\/span><\/p>\n Hans Nielsen Smed<\/a> (1700-1740)<\/p>\n Ingeborg Hansdatter<\/a> (1728-1777)<\/p>\n Datter af Smed Hans Nielsen<\/a> og Gyde Levine Hansdatter Schytte<\/a>: Anna Sofia Hansdatter () <\/p>\n Peder Hansen<\/a> (1716-1762), som var s\u00f8n af Smed Hans Nielsen<\/a> og Gyde Levine Hansdatter Schytte<\/a><\/p>\n Margrethe Rasmusdatter<\/a> (1711- )<\/p>\n Hans Rasmussen Holst<\/a> (1696-1769)<\/p>\n Nis Rasmussen<\/a> (1689-1710)<\/p>\n Anne Frantzdatter<\/a> (1708-1762)<\/p>\n Peder Nielsen Frimand<\/a> (1670-1736)<\/p>\n Maren Nielsdatter Frimand<\/a> (1675-1732)<\/p>\n Jens Frederiksen<\/a> (1845-1918) udvandret til USA <\/p>\n Peder Nielsen<\/a> (1764-1834)<\/p>\n Laurs Nielsen<\/a> (1769-1775)<\/p>\n Niels Hansen Frimand<\/a> (Mandemarke: 1630-1700)<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Mandemarke 1787 – beboere og familie-relationer for g\u00e5rdene Den 1. juli 1787 blev der f\u00f8rste gang foretaget en egentlig folket\u00e6lling i Danmark. Det betyder at vi har en oversigt over hvem der boede i Mandemarke, som den gang i landsbyf\u00e6llesskabets … L\u00e6s resten \n
\n
Familie-relationer for g\u00e5rdene<\/h2>\n
\n
Citzel J\u00f8rgensdatter f\u00f8dt 1630 i Mandemarke<\/h2>\n
Citzel J\u00f8rgensdatter<\/a> (hastig gotisk h\u00e5ndskrift kan altid v\u00e6re sv\u00e6r at l\u00e6se, s\u00e5 m\u00e5ske har hun bare heddet Sidse?) var f\u00f8dt i 1630 i Mandemarke, blev gift i 1656.<\/h3>\n
Citzels far J\u00f8rgen Olufsen<\/a> var f\u00f8dt i 1580 Mandemarke, hvor han ogs\u00e5 d\u00f8de i 1652. Hans kone Anne Nielsdatter<\/a>, Citzels mor, d\u00f8de i Mandemarke i januar 1654, s\u00e5 de har undg\u00e5et at opleve pestepidemien.<\/h3>\n
Citzel fik 5 b\u00f8rn med Hans Mortensen, der levede til han var 88 i 1888. Citzel blev 74 og d\u00f8de i 1704. De 3 af b\u00f8rnene J\u00f8rgen Hansen<\/a>, Morten Hansen<\/a> og Niels Hansen Smed<\/a> levede til de blev voksne og fik b\u00f8rn, de 2 i Stubberup og den sidste med tilnavnet Smed i Busemarke, s\u00e5 de flyttede ikke langt omkring.<\/h3>\n
Personer f\u00f8dte og d\u00f8de i Mandemarke (til n\u00e6rmere unders\u00f8gelse)<\/h2>\n
Peder Ibsen<\/strong><\/h3>\n