{"id":25110,"date":"2023-05-10T09:29:29","date_gmt":"2023-05-10T08:29:29","guid":{"rendered":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=25110"},"modified":"2025-09-12T10:49:21","modified_gmt":"2025-09-12T09:49:21","slug":"pesten-paa-oestmoen-i-1656-56-ny-5-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=25110","title":{"rendered":"Pest p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n i 1655-56 (NY 5\/2023)"},"content":{"rendered":"

Efter at have overst\u00e5et Covid-19 epidemien kan der v\u00e6re anledning til at kigge tilbage i historien. Det f\u00f8lgende drejer sig om epidemier med pest – som skyldes en bakterie i mods\u00e6tning til Covid-19 som skyldes virus. Mandemarke har nemlig ogs\u00e5 v\u00e6ret ramt af pest!<\/p>\n

Ligesom der har v\u00e6ret diskussion om betydningen af mundbind for spredning af smitte med Corona, er der naturligvis ogs\u00e5 – med s\u00e5 mange \u00e5rs afstand til de faktiske begivenheder – diskussion om pesten og dens smitte, hvor forl\u00f8bet af den sidste pestepidemi i Mandemarke kan bidrage til forst\u00e5elsen.<\/p>\n

Pest har som tilbagevendende epidemier h\u00e6rget vidt og bredt i \u00e5rhundreder b\u00e5de i Danmark og i den store verden. Den f\u00f8rste epidemi kaldtes ogs\u00e5 Den sorte D\u00f8d og var den langt mest omfattende og \u00f8del\u00e6ggende af alle epidemierne og ansl\u00e5s at have reduceret befolkningen i Europa med en tredjedel. Som f\u00f8lge heraf og de f\u00f8lgende og mindre omfattende epidemier sk\u00f8nnes befolkningstallet i Europa og herunder i Danmark f\u00f8rst at begynde at stige fra ca. 1500.<\/p>\n

I \u2018Den blege rytter<\/em>\u2018 fra 2017 om de store epidemier der formede Europa 1300-1700 fort\u00e6ller Klaus Larsen om pestepidemien fra 1654:<\/p>\n

\n

Efter at pestepidemien i februar 1654 ramte K\u00f8benhavn m\u00e5tte op mod en tredjedel af byens befolkning lade livet. Det drejede sig prim\u00e6rt om de fattigste indbyggere, der var stuvet sammen i elendige boliger og ikke havde mulighed for at r\u00f8mme byen. De mere velbjergede var over alle bjerge, da epidemien begyndte at vise sig. Efter at have h\u00e6rget K\u00f8benhavn drog pesten videre ud i \u00d8stdanmark, bl.a. Stege. Her d\u00f8de angiveligt halvdelen af indbyggerne. S\u00e5 blev der givet befaling til at afsk\u00e6re al samf\u00e6rdsel mellem M\u00f8n og Falster, og ved alle overfartssteder blev der posteret soldater.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Men som denne historie vil vise, ramte pesten h\u00e5rdt ogs\u00e5 i Mandemarke!<\/p>\n

Professor i medicin Ole Worm, som opholdt sig i K\u00f8benhavn  i 1654, har i et brev til sin s\u00f8n i Holland beskrevet sygdommen s\u00e5ledes:<\/p>\n

\n

Kr\u00e6fternes aftagen, Trykken i Hjertet, Angst og Kulde bem\u00e6gtiger sig straks i Begyndelsen de fleste: der kommer Svulster og Bylder, og mod Slutningen sorte og gustne Pletter.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Men K\u00f8benhavn havde forud v\u00e6ret ramt af pest mange gange. S\u00e5ledes b\u00e5de i 1536, 1546, 1583, 1601, 1625-1626, 1629, 1636-1637 foruden 1654-1655. Ved epidemien i 1654-1655 d\u00f8de 15.000 mennesker i f\u00f8lge l\u00e6gen Thomas Bartholin.<\/p>\n

Det kan ikke overraske at der var mange l\u00e6geurter som blev fors\u00f8gt brugt mod pesten og bylderne, som du ogs\u00e5 kan l\u00e6se i den lange omtale her p\u00e5 hjemmesiden af L\u00e6geplanter<\/a> (siden \u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n

Pest i Mandemarke<\/h2>\n

I bogen “Pesten grasserer!<\/strong> En unders\u00f8gelse af pesten i Danmark i 1650’erne<\/em>” (2005) har museumsinspekt\u00f8r Lise Gerda Knudsen redegjort for sine unders\u00f8gelser af kirkeb\u00f8ger fra pestepidemien i 1650’erne, som var den sidste i Danmark af den r\u00e6kke pestepidemier som ramte Europa i en periode p\u00e5 omkring 350 \u00e5r fra 1347 til slutningen af 1600-tallet. Der findes jo ikke mange oplysninger fra den gang, s\u00e5 det er interessant at unders\u00f8ge kirkeb\u00f8gernes registreringer af begravelser.<\/p>\n

Unders\u00f8gelsen d\u00e6kker alene Sj\u00e6lland, Lolland, Falster og M\u00f8n, fordi den danske del af pestepidemien – som p\u00e5 det tidspunkt ramte n\u00e6sten hele Europa p\u00e5 n\u00e6r England, formentlig p\u00e5 grund af de karant\u00e6neforanstaltninger man iv\u00e6rksatte der – prim\u00e6rt var koncentreret i dette omr\u00e5de, idet hverken Fyn eller Jylland blev ramt.<\/p>\n

Hvor sv\u00e6rt det har v\u00e6ret den gang at holde pesten ude, fremg\u00e5r dog ogs\u00e5 af den omst\u00e6ndighed, at London 10 \u00e5r senere i april 1665 blev ramt af en pestepidemi, som ikke overraskende herefter spredte sig til resten af landet. Den dr\u00e6bte omkring en tredjedel af  Londons befolkning, eller for at v\u00e6re mere pr\u00e6cis af den fattige del af befolkningen, idet alle de velst\u00e5ende, herunder Kong Charles 2., skyndsomst havde forladt London i en ren eksodus.<\/p>\n

Men tilbage til Danmark, hvor der har v\u00e6ret stor forskel p\u00e5 de forskellige udbrud med hensyn til udbredelse og omfang. Pesten i 1650’erne er den f\u00f8rste der er belyst af kirkeb\u00f8gerne, idet pr\u00e6sterne f\u00f8rst fra 1645 blev p\u00e5lagt systematisk at f\u00f8re kirkebog. Kirkebogen i Magleby begyndte man at f\u00f8re i 1646, og de f\u00f8rste d\u00f8dsfald der kun lige fyldte 2 sider kan \u00e5bnes i ny fane<\/a>.<\/p>\n

Ved at dykke ned i kirkeb\u00f8gerne har det vist sig muligt at f\u00f8lge konsekvenserne af den sidste pestepidemi, som s\u00e6rligt h\u00e6rgede p\u00e5 det \u00f8stlige M\u00f8n i 1655 og 1656<\/em>, idet Magleby Kirkes gamle kirkebog og Borres kirkebog har v\u00e6ret unders\u00f8gt. De to sogne er de \u00f8stligste p\u00e5 M\u00f8n, hvor Magleby sogn er det yderste p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n.<\/p>\n

Har du selv lyst til at fors\u00f8ge at l\u00e6se Maglebys kirkebog da pesten kom, skal du f\u00f8lge dette link<\/a>, som \u00e5bnes i ny fane med 1655 nederst til h\u00f8jre, hvor der st\u00e5r: “Den 3. Januarij bleff begraffuet …”<\/em>. Og s\u00e5 kan du bladre frem med pileknappen foroven. God forn\u00f8jelse med l\u00e6sningen! Uanset vanskelighederne med at l\u00e6se pr\u00e6stens gotiske h\u00e5ndskrift, er der dog ingen tvivl om, at antallet af d\u00f8dsfald langt overstiger, hvad der kunne st\u00e5 p\u00e5 2 sider for 1646.<\/p>\n

Pestepidemiens forl\u00f8b og forklaringer p\u00e5 smitten<\/h2>\n

I Magleby sogn varede udbruddet fra oktober 1655 til august 1656,<\/em> dog ikke med lige stor d\u00f8delighed hele tiden. P\u00e5 den f\u00f8lgende figur viser s\u00f8jlerne antallet af begravelser pr. m\u00e5ned i 1655 og 1656.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Der findes ingen opg\u00f8relse over befolkningstallet i sognet, men som man kan se var der der h\u00f8jst 5 begravelser om m\u00e5neden indtil oktober. Til at begynde med lignede det et almindeligt efter\u00e5rsudbrud, idet d\u00f8deligheden steg fra oktober, toppede i november med 49 d\u00f8de og faldt derp\u00e5 igen.<\/p>\n

I januar, februar og marts l\u00e5 d\u00f8dstallet stabilt p\u00e5 mellem 15 og 20 d\u00f8de pr. m\u00e5ned, hvilket dog stadig var meget h\u00f8jt i forhold til normale m\u00e5neder. I april steg d\u00f8deligheden s\u00e5 igen til 30 begravelser, hvorefter udbruddet f\u00f8rst langsomt d\u00f8de ud indtil september, hvor d\u00f8deligheden igen var nede p\u00e5 et normalt niveau. <\/p>\n

I Borre sogn som man kan se nedenfor var m\u00f8nsteret i begyndelsen fuldst\u00e6ndig det samme som i Magleby sogn med ganske f\u00e5 begravelser om m\u00e5neden indtil perioden fra september til januar, hvor der i november var 50 begravelser og i m\u00e5neden f\u00f8r og efter var 30. Men i Borre vendte antallet af begravelser tilbage til det normale allerede fra februar 1656! Pr\u00e6sten i Borre var i \u00f8vrigt en af de f\u00e5 som n\u00e6vnte pesten i kirkebogen – f\u00f8rste gang ved et d\u00f8dsfald i august og dern\u00e6st da han i februar  kunne skrive at pesten var overst\u00e5et – i Borre!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Det har v\u00e6ret en udfordring for historikerne og andre sagkyndige at forklare de forskellige forl\u00f8b rundt omkring i det unders\u00f8gte omr\u00e5de, herunder ogs\u00e5 i Borre og Magleby sogne, som jo er de yderste sogne p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n, hvor der kun er 3 kilometer mellem de to kirker. I den n\u00e6vnte bog om pesten i 1655-56 diskuteres det ligefrem, hvilken sygdom der var tale om, idet der findes flere former for pest, og der ikke er  l\u00e6gelige kilder, som vi i dag har oplevet det f.eks. i forbindelse med Covid-19 epidemien.<\/p>\n

Byldepest, <\/em>som man kender den fra senere udbrud, smitter ikke direkte<\/em> fra menneske til menneske men via en ‘v\u00e6rt’, nemlig rotteloppen Xenopsylla chopis.<\/em> Disse loppers antal og reproduktion er meget afh\u00e6ngig af temperaturerne, hvilket skulle v\u00e6re forklaringen p\u00e5 s\u00e6sonvariationerne, hvor epidemierne ebbede ud hen p\u00e5 vinteren. Der kunne ogs\u00e5 t\u00e6nkes at andre forhold har spillet ind, f.eks. hvordan folk var sammen p\u00e5 i s\u00e6sonerne. T\u00e6nk bare p\u00e5 h\u00f8sttiden ude i det fri og s\u00e5 de kolde og m\u00f8rke vinterdage i sm\u00e5 indelukkede og t\u00e6tbefolkede stuer. <\/p>\n

Mennesker havde selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 lopper, men laboratoriefors\u00f8g har dog ikke kunnet bekr\u00e6fte, at de var i stand til at overf\u00f8re tilstr\u00e6kkelige m\u00e6ngder af pestbakterien Yersinia Pestis<\/em> til at udl\u00f8se sygdommen.<\/p>\n

Lungepest<\/em> smitter derimod fra menneske til menneske i dr\u00e5beform – ligesom Covid-19 – og er derfor hverken p\u00e5virket af \u00e5rstidernes vekslende temperaturer eller af geografiske forhold – medmindre mennesker forhindres i at rejse p\u00e5 grund restriktioner eller direkte karant\u00e6ne. Lungepest kan dog opst\u00e5, hvis en person med byldepest efterf\u00f8lgende f\u00e5r lungebet\u00e6ndelse, men typisk er byldepesten ubehandlet meget hurtig og effektiv – pest blev under nogle epidemier ligefrem kaldt ‘den hurtige syge’!<\/p>\n

Hvad kan s\u00e5 v\u00e6re en forklaring p\u00e5 at d\u00f8deligheden spredte sig over en l\u00e6ngere periode i Magleby sogn end i Borre, hvor forl\u00f8bet i Mandemarke ikke<\/em> ligner den byldepest man kender i dag?<\/p>\n

I kirkeb\u00f8gerne stod der normalt ikke noget om d\u00f8ds\u00e5rsagen, s\u00e5 det er ikke til at sige om de enkelte d\u00f8dsfald skyldes den ene eller anden form for pest eller m\u00e5ske en  helt anden sygdom. Den n\u00e6vnte bog fra 2005 gengiver mange teorier om pesten og dens smittem\u00f8nstre uden at give svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, idet Lise Gerda Knudsens konklusion er, at der m\u00e5 have v\u00e6ret tale om “en for os ukendt sygdom, der modsat den moderne byldepest blev overf\u00f8rt direkte fra menneske til menneske”.<\/p>\n

Siden er man dog blevet opm\u00e6rksom p\u00e5, at pesten ikke alene blev spredt med lopperne fra den sorte rotte, som man i mange \u00e5r ans\u00e5 som den eneste forklaring p\u00e5 spredningen af pesten. Der har ogs\u00e5 v\u00e6ret en anden ‘v\u00e6rt’ p\u00e5 spil, for folk den gang, i alt fald de fattige, havde nemlig ogs\u00e5 blodsugende lus!<\/em> De fleste som har haft b\u00f8rn kender nok de lus som daginstitutioner og skoler i dag i perioder sl\u00e5s gevaldigt med – de s\u00e5kaldte hovedlus, som holder til i h\u00e5ret, hvor de kl\u00e6ber deres \u00e6g p\u00e5 h\u00e5rene. <\/p>\n

Der findes imidlertid ogs\u00e5 en anden type lus, nemlig kropslus<\/em>, som holder til i tekstiler! Dem ser man ikke i vores velf\u00e6rdssamfund dag, hvor man j\u00e6vnligt skifter og vasker sit t\u00f8j og har en langt h\u00f8jere hygiejne end man havde for 350 \u00e5r siden. De mere velhavende den gang havde naturligvis ogs\u00e5 den gang flere s\u00e6t undert\u00f8j, og s\u00e5 de kunne skifte, og havde ogs\u00e5 en anden renlighed. Det har sikkert ogs\u00e5 v\u00e6ret g\u00e6ldende for f.eks. slagterne i Borre og mange af de andre mere fremst\u00e5ende borgere.<\/p>\n

I Mandemarke har hovedparten af beboerne p\u00e5 n\u00e6r enkelte velst\u00e5ende g\u00e5rdmandsfamilier, ikke haft meget mere t\u00f8j end det de stod og gik i. Uden at g\u00e5 i detaljer kan man vist godt g\u00e5 ud fra, at mange i Mandemarke har g\u00e5et omkring i det samme t\u00f8j det meste af tiden, s\u00e5ledes at kropslus havde optimale vilk\u00e5r for at formere sig og hurtigt sprede pestbakterien direkte til de n\u00e6rmeste. Helt ligesom hovedlus i b\u00f8rnenes h\u00e5r i dag hurtigt g\u00f8r det n\u00f8dvendigt for alle b\u00f8rnene og<\/em> deres familier at indlede en heftig kur.<\/p>\n

Kropslus skulle hertil ogs\u00e5 producere us\u00e6dvanligt meget aff\u00f8ring, som selv i t\u00f8rret form som st\u00f8v i t\u00f8jet kunne overf\u00f8re de smitsomme bakterier. Kropslus som lever i tekstiler kan alts\u00e5 overf\u00f8re pestbakterier n\u00e6sten direkte, og smitten har derfor ramt de n\u00e6rtst\u00e5ende familiemedlemmer, som man levede – t\u00e6t – sammen med. Det giver ogs\u00e5 en god forklaring p\u00e5 hvad J\u00f8rgen Samsing, som bliver n\u00e6rmere omtalt nedenfor, oplevede i Mandemarke!<\/p>\n

Engl\u00e6nderne var i \u00f8vrigt allerede under den epidemi, der 10 \u00e5r senere ramte dem i 1665, helt opm\u00e6rksomme p\u00e5 at t\u00f8j og tekstiler kunne b\u00e6re smitte med, s\u00e5 der blev derfor direkte indf\u00f8rt forbud mod salg og fjernelse af tekstiler fra pestramte. Man var blevet mere og mere klare over pestepidemiernes forskellige udbredelsesformer og hvad man kunne g\u00f8re for at modvirke dem, s\u00e5ledes at de mange og j\u00e6vnligt tilbagevendende pestepidemier efterh\u00e5nden ebbede ud slutningen af 1600-tallet.<\/p>\n

Ud fra grafen ovenfor  for Magleby sogn kan man se, at de m\u00e5 havde haft 200-250 ekstra d\u00f8dsfald fra oktober til juli i forhold til det normale. Hvis st\u00f8rrelsesforholdet har v\u00e6ret det samme som i 1787, hvor der if\u00f8lge den f\u00f8rste egentlige folket\u00e6lling var 903 beboere i Magleby Sogn og heraf 195 i Mandemarke, har Mandemarke oplevet mindst 50 d\u00f8dsfald udover det normale.<\/p>\n

Der kan derfor ikke v\u00e6re tvivl om, at det i sommeren 1656 har v\u00e6ret sv\u00e6rt at klare h\u00f8sten i Mandemarke, der jo normalt involverede alle landsbyens h\u00e6nder.<\/p>\n

D\u00f8deligheden for 370 \u00e5r siden<\/h2>\n

Der har naturligvis hele tiden fundet en naturlig udskiftning sted af befolkningen p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n ved f\u00f8dsel og d\u00f8d, men den ekstra d\u00f8delighed under epidemierne har reduceret befolkningstallet ekstraordin\u00e6rt. B\u00f8rned\u00f8deligheden var i gamle dage h\u00f8j, og i Borre sogn er det blevet opgjort at over en tredjedel af alle d\u00f8dsfald i \u00e5rene 1646-54 var b\u00f8rn mellem 0 og 5 \u00e5r, hvor det is\u00e6r var de helt sm\u00e5 under 1 \u00e5r som udgjorde den st\u00f8rste procentdel af d\u00f8deligheden. I normale \u00e5r optr\u00e5dte d\u00f8deligheden is\u00e6r blandt de sm\u00e5 b\u00f8rn og for de voksne over 50.<\/p>\n

Befolkningens alderssammens\u00e6tning p\u00e5 den tid findes der ingen opg\u00f8relser over, s\u00e5 derfor ved man ikke, hvilke aldersgrupper der var s\u00e6rligt ramt af overd\u00f8deligheden p\u00e5 grund af pesten. Der er dog ingen tvivl om at voksne mellem 20 og 50 har v\u00e6ret s\u00e6rligt ramt af overd\u00f8delighed, selv om epidemien ogs\u00e5 har ramt b\u00f8rnene h\u00e5rdt, idet der normalt har v\u00e6ret en t\u00e6ttere interaktion mellem b\u00f8rnene. De \u00e6ldre har sikkert ogs\u00e5 v\u00e6ret mere skr\u00f8belige og udsatte, selv om der p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 kan have v\u00e6ret nogle som har overlevet tidligere pestepidemier og derfor har opbygget en immunitet.<\/p>\n

Der har ogs\u00e5 v\u00e6ret store forskelle i overd\u00f8deligheden i de forskellige sogne. For hele \u00f8gruppen Sj\u00e6lland, Falster, Lolland og M\u00f8n, har man ansl\u00e5et at gennemsnitligt 13% d\u00f8de, men nogle steder var overd\u00f8deligheden over 12 gange h\u00f8jere end andre steder.<\/p>\n

Den store d\u00f8delighed under de tilbagevendende pestepidemier i 1600-tallet p\u00e5virkede naturligvis demografien, og omkring 1645 var en stor del af den sj\u00e6llandske befolkning under 15 \u00e5r. F\u00f8dselsraten efter en epidemi steg, som f\u00f8lge af alle de nye \u00e6gteskaber der blev indg\u00e5et, men mange af b\u00f8rnene n\u00e5ede sj\u00e6ldent at blive voksne f\u00f8r den n\u00e6ste pestepidemi ramte. Og for dem der overlevede, gik der naturligvis nogle \u00e5r endnu, inden de blev giftemodne og begyndte at f\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n

Niels Frandsen Bruun (1583-1676)<\/span><\/h2>\n

N\u00e5r vi taler om pesten i 1655-1656 i Magleby er der s\u00e6rlig grund til at n\u00e6vne Niels Frandsen Bruun<\/a>, der levede fra 1583 til 1676. Det er nemlig ham der har f\u00f8rt kirkebogen for Magleby kirke<\/em> siden dens start og indtil sin d\u00f8d, m\u00e5ske suppleret af en kapellan.<\/p>\n

Han begyndte nemlig selv som kapellan i Magleby kirke i 1611 og blev siden sognepr\u00e6st, som han var indtil 1676 hvor han d\u00f8de 92 \u00e5r gammel. Niels Frandsen Bruun var alts\u00e5 ved Magleby Kirke i mange \u00e5r – fra 1611 til 1676 – og m\u00e5 virkelig have haft en sv\u00e6r tid med at skulle begrave s\u00e5 mange af sine sogneb\u00f8rn i perioden fra oktober 1655 til juli \u00e5ret efter  -for ikke at t\u00e6nke p\u00e5 graveren!<\/p>\n

Han blev ogs\u00e5 omtalt som Nicolaus Francisi Brun<\/em>, f\u00f8dt 1583 i Stouby Sogn, Vejle Amt, begravet 21\/1 1676. Ved at f\u00f8lge hans stamtr\u00e6 p\u00e5 Geni.com<\/a>, kan man se at han p\u00e5 m\u00f8drene side kommer af en familie med r\u00f8dder meget langt tilbage, idet der for hans morfar Anders Eriksen Gr\u00f8n<\/a> (1520-1580) kendes en meget bred vifte af forf\u00e6dre helt tilbage til 1200-tallet.<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt sendte Niels Frandsen Bruun et b\u00f8nskrift til kongen, Christian den 4., om at f\u00e5 lempet de h\u00f8je skatter og afgifter p\u00e5 M\u00f8n, som jo h\u00f8rte under kronen. Ironisk nok endte det med at kongen kort efter indf\u00f8rte en kopskat (pr. hoved \u2013 l\u00e6s om kopskat p\u00e5 Wikipedia<\/a>). Derfor lod kongen foretage Mandtal i 1645, og i den forbindelse p\u00e5lagde han kirkerne fremover at f\u00f8re kirkeb\u00f8ger om d\u00e5b, f\u00f8dsel og \u00e6gteskab. S\u00e5 man kan m\u00e5ske takke Niels Frandsen Bruun for at kirkeb\u00f8gerne blev startet i 1645!<\/p>\n

At \u2018Niels Frantzen Sognepr\u00e6st udi Magleby\u2019 i 1645 blev p\u00e5lagt hovedskat fremg\u00e5r af en gammel fortegnelse over hovedskatten af gejstligheden i Sj\u00e6llands Stift af 6. maj 1645, som kan ses ved at f\u00f8lge dette link til Statens Arkiver<\/a>. If\u00f8lge en gammel kilde fik han “19\/6 1661 kongeligt Brev paa i 3 Aar at nyde 30 Rdlr. aarligt af de m\u00f8enske Kirkers Beholdning; lglds. 1\/3 62 nyt Dok. paa, at faae \u00bd Rdlr. af hver Kirke i Stiftet; hvorhos Geistligheden opfordredes til, at hjelpe denne n\u00f8dlidende Embedsbroder.”<\/em><\/p>\n

Hans f\u00f8rste kone Judithe Nielsdatter<\/a>, som var f\u00f8dt i Borre i 1595, d\u00f8de i Magleby pr\u00e6ste-g\u00e5rd i januar 1652 efter at have f\u00f8dt 8 b\u00f8rn fra 1616 til 1633. For alle i familien er der fundet d\u00f8dsdatoer som ikke ligger i pest\u00e5rene, p\u00e5 n\u00e6r to b\u00f8rn f\u00f8dt i 1628 og 1631 med ukendt d\u00f8dsdato. Pesten ser s\u00e5ledes ikke ud til at have ber\u00f8rt pr\u00e6steg\u00e5rdens beboere, som jo ogs\u00e5 har h\u00f8rt til de mere privilegerede uanset Niels Frandsens ‘n\u00f8dlidende’ \u00f8konomi.<\/p>\n

Flere af d\u00f8trene blev formentlig pr\u00e6stekoner rundt omkring, s\u00e5 det er overvejende en enkelt datter, hvis s\u00f8n blev skovfoged (m\u00e5ske i Klinteskoven?), der kunne have n\u00e6re familierelationer til, hvis man kigger frem i tiden og ser p\u00e5 beboerne Mandemarke i 1787.<\/p>\n

Pr\u00e6sten i Stege havde gemt alle sine penge under gulvet<\/h2>\n

P\u00e5 det seneste er der dukket nyt frem om pesten i Stege, som ogs\u00e5 skal n\u00e6vnes. I pr\u00e6steg\u00e5rden, Morten Reenbergs G\u00e5rd, i Stege blev der under en renovering i 2013 fundet en <\/span>s\u00f8lvskat<\/a> som havde tilh\u00f8rt en pr\u00e6st der d\u00f8de i 1655, som da havde ligget skjult under gulvet i 358 \u00e5r, som Nationalmuseet skriver i artiklen:<\/span><\/p>\n

\n

I \u00e5ret 1655 d\u00f8de to Stege-pr\u00e6ster af pest. Med sig i d\u00f8den tog den ene pr\u00e6st sin viden om, hvor han gemte sin formue p\u00e5 tre kilo s\u00f8lv fordelt p\u00e5 155 tunge s\u00f8lvm\u00f8nter. <\/p>\n

I 358 \u00e5r l\u00e5 de kostbare m\u00f8nter skjult under gulvet i pr\u00e6steg\u00e5rden, Morten Reenbergs G\u00e5rd, i Stege, indtil en murer forleden fandt m\u00f8nterne under renovering af huset.<\/p>\n

– N\u00e5r en stor s\u00f8lvskat dukker frem, forbliver ejermandens navn som regel ukendt, men en gang i mellem er vi heldige at kunne spore skattens ejermand. Folkene i lokalarkiverne for M\u00f8n har fundet frem til, at der m\u00e5 v\u00e6re tale om en af to pr\u00e6ster, der begge d\u00f8de under en pestepidemi, som h\u00e6rgede landet i 1655, siger ark\u00e6olog ved Museum Syd\u00f8stdanmark Martin Risvig.<\/p>\n

Det drejer sig om pr\u00e6sten Anders Pedersen Hegelund. Han var tidligere rektor og s\u00f8n af biskoppen i Ribe og pr\u00e6st i Stege fra 1638 til 1. juli 1655, hvor han d\u00f8de af pest.  Hegelunds afl\u00f8ser, Hans Jensen Jersin, kom til Stege en m\u00e5ned senere. Men allerede 16. september samme \u00e5r d\u00f8de han ogs\u00e5 af pest.<\/p>\n<\/blockquote>\n

De fundne s\u00f8lvm\u00f8nter repr\u00e6senterer sandsynligvis hans opsparing, som efter datidens m\u00e5lestok var en meget stor formue, men udover hvad han selv kan have sparet sammen, kan han som s\u00f8n af biskoppen i Ribe jo ogs\u00e5 have arvet.<\/p>\n

Pr\u00e6sten i Stege har alts\u00e5 absolut v\u00e6ret en mere holden mand end Niels Frandsen Bruun i Magleby, som m\u00e5tte sende b\u00f8nskrift til kongen om \u00f8konomisk st\u00f8tte og som n\u00e6vnt i 1662 ligefrem blev tilkendt at “faae \u00bd Rdlr. af hver Kirke i Stiftet; hvorhos Geistligheden opfordredes til, at hjelpe denne n\u00f8dlidende Embedsbroder.”<\/em><\/p>\n

Om nogle beboere i og omkring Mandemarke efter pesten<\/h2>\n

Da man p\u00e5 den tid – og faktisk langt op i 1900-tallet – normalt ikke bev\u00e6gede sig langt omkring rent geografisk fra man blev f\u00f8dt, til man giftede sig og fik b\u00f8rn og til sidst d\u00f8de, er det ikke overraskende, at der findes mange som har levet hele deres liv i Mandemarke, og at mange af Mandemarkes senere beboere ogs\u00e5 har f\u00e6lles forf\u00e6dre blandt dem der overlevede pesten.<\/p>\n

Fra 1787 og frem til 1940 er der lavet 19 egentlige folket\u00e6llinger, hvoraf 15 for Mandemarkes ejerlav ligger afskrevet her p\u00e5 hjemmesiden (oversigt over folket\u00e6llingerne<\/a> \u00e5bnes i ny fane). P\u00e5 disse lister er der yderligere tilf\u00f8jet oplysning om, hvilke andre af Mandemarkes folket\u00e6llinger de ogs\u00e5 optr\u00e6der p\u00e5, og i vidt omfang hvor de har boet, selv om det f\u00f8rst er efter 1900 man begyndte at angive dette. Endelig er der efterh\u00e5nden for de fleste tilf\u00f8jet links til stamtr\u00e6soplysninger, som bygger p\u00e5 en systematisk opsamling af oplysninger fra kirkeb\u00f8ger og eventuelle andre kilder langt tilbage i tiden, s\u00e5ledes at man nu ogs\u00e5 har mulighed for let at f\u00f8lge deres sl\u00e6gtsskabsforhold.<\/p>\n

Da oplysningerne i kirkeb\u00f8gerne om den enkeltes liv fra d\u00e5b til begravelse og evt. mellemliggende vielser og barned\u00e5ber ligger spredt over mange kirkeb\u00f8ger, er samlingen af disse oplysninger om den enkelte person p\u00e5 en samlet stamtr\u00e6sside en stor hj\u00e6lp til at f\u00e5 indblik i, hvad der er sket med personerne i perioderne mellem folket\u00e6llingerne, og til at f\u00f8lge familierne endnu l\u00e6ngere tilbage i tiden.<\/p>\n

Stamtr\u00e6ssiden Geni.com<\/em> har et meget omfattende stamtr\u00e6, som efterh\u00e5nden rummer data om mere end 18 millioner personer langt tilbage i tiden og spredt over store dele af verden. Det afspejler i \u00f8vrigt ogs\u00e5 mange \u00e5rhundreders ud- og indvandringer, herunder til og is\u00e6r fra Mandemarke! (F\u00f8rste gang man logger ind, bliver man bedt om at identificere sig med navn og mail, men der er i mods\u00e6tning til andre stamtr\u00e6ssider ingen forpligtelser forbundet med herefter at tr\u00e6kke p\u00e5 m\u00e6ngden af stamtr\u00e6soplysninger).<\/p>\n

Da personer med s\u00e6rlig interesse for p\u00e5 M\u00f8n har v\u00e6ret meget ih\u00e6rdige med at opsamle data is\u00e6r fra m\u00f8nske kirkeb\u00f8ger som g\u00e5r tilbage til midten af 1600-tallet, kan man s\u00e5ledes v\u00e6re heldig at kunne f\u00f8lge familier i Mandemarke gennem mange generationer p\u00e5 den p\u00e5g\u00e6ldende stamtr\u00e6sside. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af mange andre historier p\u00e5 hjemmesiden her, s\u00e6rligt om Mandemarkes g\u00e5rde.<\/p>\n

Det f\u00f8lgende er et dyk ned i historien fra pestens tid og omtaler personer, der senere har levet is\u00e6r i Mandemarke, som jo er denne hjemmesides fokuspunkt.<\/p>\n

Rasmus Samsing<\/strong> (1590-1660) og hans efterkommere i Mandemarke<\/span><\/h2>\n

Navnet Rasmus Samsing lyder ikke specielt m\u00f8nsk men har den simple forklaring, at hans far var kommet til Mandemarke fra Sams\u00f8 og derfor blev kaldt J\u00f8rgen Samsing. I virkeligheden var hans s\u00f8n d\u00f8bt Rasmus J\u00f8rgensen men tog farens tilnavn som en slags familienavn og efterh\u00e5nden kaldtes blot Rasmus Samsing.<\/p>\n

Nedenfor ses Magleby kirkebog<\/a> med omtale af begravelser i 1655 den 22. august for Rasmus Samsings datter Maren og i n\u00e6ste linje den 2. september for hans hustru Margrete, begge i Mandemarke. <\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Eller som der helt bogstaveligt st\u00e5r i gotisk h\u00e5ndskrift, hvor Mandemarke nogle gange endda forkortes til Mandeq<\/em> og hvor september forkortes til 7bris<\/em> (latin 7 for sept):<\/p>\n

Den 22 Augusti Rasmus Samsings Daatter I Mandemark ved Naffn Maren.<\/em><\/p>\n

Den 2  7bris [september] Rasmus Samsings Hustrue I Mandeq ved Naffn Margrete.<\/em><\/p>\n

Rasmus J\u00f8rgensen Samsing<\/a> (link til Geni.com) var selv f\u00f8dt i Mandemarke i 1590 og blev begravet 8. juli 1660 som 70-\u00e5rig i Magleby kirke efter at have overlevet pesten. Hans b\u00f8rn var ogs\u00e5 f\u00f8dt i Mandemarke, s\u00e5 han har levet hele sit liv i landsbyen i et hus eller p\u00e5 en g\u00e5rd. Man skal huske at g\u00e5rdene ogs\u00e5 l\u00e5 i landsbyen i landsbyf\u00e6llesskabets tid og i Mandemarke f\u00f8rst blev flyttet ud omkring 1803.<\/p>\n

Han var 65 da pesten kom til Mandemarke og ramte hans familie h\u00e5rdt. Hans kone Margrete som formentlig har v\u00e6ret godt 55 d\u00f8de den 22. august 1655. Da man den gang ikke kunne opretholde en familie uden en kone, er det ikke overraskende at han  giftede sig igen. Hans n\u00e6ste kone Maren Hammer<\/a> var f\u00f8dt i 1635 og levede til hun blev 74.<\/p>\n

Hans datter Maren Rasmusdatter<\/a>, som d\u00f8de 10 dage f\u00f8r sin mor i 1655, var f\u00f8dt i Mandemarke i 1631 og blev alts\u00e5 24.<\/p>\n

Hans to \u00e6ldste b\u00f8rn d\u00f8de i 1656, S\u00f8ren Rasmussen Samsing<\/a> som 30-\u00e5rig og Lauritz Rasmussen Samsing<\/a> som 34-\u00e5rig, s\u00e5 de er sikkert ogs\u00e5 begge d\u00f8de af pest. Lauritz 5-\u00e5rige s\u00f8n Hemming blev begravet den 7. april og den 15. april blev Lauritz selv begravet sammen med sin yngste s\u00f8n J\u00f8rgen p\u00e5 2! Det giver et indtryk af den gevaldige overd\u00f8delighed i Mandemarke alene i 1656, n\u00e5r vi bare fokuserer p\u00e5 denne familie.<\/p>\n

Rasmus yngste s\u00f8n Hemming Rasmussen Samsing<\/a>, der var f\u00f8dt i 1632 og ligesom de andre b\u00f8rn i Mandemarke, var formentlig den eneste i familien ud over faren som overlevede pesten.<\/p>\n

Da hans far som n\u00e6vnt var 65 da pesten ramte og levede til han blev 70, kan det i \u00f8vrigt skyldes, at han har haft immunitet fra en tidligere epidemi. Sundhedsstyrelsen sk\u00f8nner i dag at byldepest (ubehandlet) har en d\u00f8delighed p\u00e5 2 ud af 3, selv om den nok har v\u00e6ret meget h\u00f8jere den gang grundet den generelt ringere sundhedstilstand. Men nogle kan alts\u00e5 have overlevet og derved opbygget en vis immunitet.<\/p>\n

Hemming levede i Mandemarke fra sin f\u00f8dsel til han blev 79, hvor han blev begravet den 1. januar 1712 i Magleby kirke. Hvis hans far Rasmus Samsing var f\u00e6stebonde p\u00e5 en af Mandemarkes 19 g\u00e5rde, har Hemming sandsynligvis videref\u00f8rt f\u00e6stem\u00e5let, som det var normalt at typisk den \u00e6ldste s\u00f8n gjorde.<\/p>\n

Hemming blev i 1679 blevet gift med Anna Jacobsdatter Munch<\/a> fra Keldbylille, som f\u00f8dte deres 6 b\u00f8rn i Mandemarke, hvor hun d\u00f8de som 84-\u00e5rig og blev begravet 6. oktober 1734.<\/p>\n

Deres \u00e6ldste s\u00f8n Rasmus Hemmingsen Samsing<\/a> d\u00f8de i 1715 i Mandemarke som 30-\u00e5rig, mens den yngste s\u00f8n Jacob Hemmingsen<\/a> fra 1693 d\u00f8de i 1760 i Mandemarke som 66-\u00e5rig. Hvem af de to der eventuelt kan v\u00e6re blevet boende i barndomshjemmet er ikke til at vide,  hvis ikke de bare begge blev boende efter farens d\u00f8d. Rasmus har i alt fald ikke v\u00e6ret nogen gammel nok til at f\u00e5 en s\u00f8n til at videref\u00f8re et f\u00e6stem\u00e5l.<\/p>\n

Hans lillebror Jacob kunne derimod godt have videref\u00f8rt farens f\u00e6stem\u00e5l og endda ogs\u00e5 ladet det g\u00e5 videre til sin s\u00f8n Hemming Jacobsen<\/a>. Han var f\u00f8dt i Mandemarke i 1724 og d\u00f8de samme sted i 1769, ni \u00e5r efter hans far Jacob som han sikkert har haft boende p\u00e5 aft\u00e6gt. Efter denne Hemming, der var opkaldt efter sin bedstefar, er der dog ikke nogen indlysende forbindelse videre, idet det eneste barn der i stamtr\u00e6soplysningerne kan findes oplysning om andet end f\u00f8de\u00e5ret, d\u00f8de som sp\u00e6d.<\/p>\n

I Jordebog fra 1769<\/a> er der ogs\u00e5 omtalt en Hemming Jakobsen, s\u00e5 det er utvivlsomt ham, der har v\u00e6ret et oldebarn til Rasmus Samsing. Han var dog ikke g\u00e5rdmand men husmand i ‘Huus nr. 2’, som meget tyder p\u00e5 har ligget p\u00e5 Skovstr\u00e6det 11<\/a>.<\/p>\n

For lige at resumere:  Rasmus Samsing f. ca. 1590, var s\u00f8n af J\u00f8rgen Samsing, og havde s\u00f8nnen Hemming Rasmussen Samsing (1632-1711), der overlevede pesten. Han havde foruden omtalte Rasmus Hemmingsen Samsing (1680-1715) og Jacob Hemmingsen (1693-1760) f\u00f8lgende b\u00f8rn: Zilla Hemmingsdatter (1682-1725+) og Anna Hemmingsdatter<\/a> (1689- ) foruden en Peder Hemmingsen<\/a>, der ikke er fundet oplysninger om.<\/p>\n

Lad os f\u00f8lge Zilla Hemmingsdatter<\/a><\/em>, der blev gift som 30-\u00e5rig, som 34-\u00e5rig og som 43-\u00e5rig! Hun fik to b\u00f8rn med sin f\u00f8rste mand, et barn med den n\u00e6ste og s\u00e5 ikke flere, men da var hun jo ogs\u00e5 blevet 43. Hendes datter Anna er den eneste som har efterladt sig spor i Mandemarke.<\/p>\n

Zilla’s datter Anna Nielsdatter<\/a> (1717- ) var mor til Niels Hansen Holst<\/a> (1753- ) som var gift med Kirsten Hansdatter<\/a> (1752-1827) og fik b\u00f8rnene, som alts\u00e5 var 5. generation efter Rasmus Samsing: Maren Nielsdatter<\/a><\/em> (1776- ), Ane Kirstine Nielsdatter<\/a>, Karen Kristine Nielsdatter<\/a> og Kirsten Nielsdatter<\/a><\/em> (1792-1869), hvor alene de to fremh\u00e6vede har sat sig spor i Mandemarke.<\/p>\n

Maren Nielsdatter<\/em><\/a> boede i 1787 p\u00e5 g\u00e5rd g\u00e5rd nr. 5, som hendes far Niels Hansen Holsts far Hans Rasmussen Holst<\/a> var g\u00e5rdmand p\u00e5 iflg. Jordebog af 1769. Denne g\u00e5rd blev  ved udskiftningen omkring 1803 flyttet ud til Skansevej 3<\/a>. I 1801 var  hun blevet gift med indsider Lars Hansen og blev ved folket\u00e6llingen omtalt umiddelbart efter familien p\u00e5 Skansevej 3, s\u00e5 m\u00e5ske boede de blot som selvst\u00e6ndig husstand hos hendes far p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 3. Under alle omst\u00e6ndigheder flyttede de dog fra Mandemarke, idet de i 1805 fik en s\u00f8n i Aaleb\u00e6k ved Borre.<\/p>\n

Kirsten Nielsdatter<\/em><\/a> bliver som 22-\u00e5rig gift i 1814 med Lars Hansen<\/a>, og sikkert ikke lang tid efter hans d\u00f8d gifter hun sig i 1829 med den 15 \u00e5r yngre Hans Larsen<\/a>. Ved folket\u00e6llingen i 1834 er han g\u00e5rdmand p\u00e5 Skansevej 3, og deres f\u00f8rste s\u00f8n f\u00f8dt 5\/6 1831 bliver navngivet Lars Hansen<\/a>! Det bliver ogs\u00e5 ham som videref\u00f8rer f\u00e6stem\u00e5let af g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 3. Han overtager f\u00e6stem\u00e5let i 1855 og st\u00e5r ved folket\u00e6llingen i 1860 derfor som g\u00e5rdmand, hvor han har sin gamle mor som er enke p\u00e5 aft\u00e6gt. Hans kone d\u00f8r i 1879, og han selv d\u00f8r 17\/3 1880 som 48-\u00e5rig.<\/p>\n

Den \u00e6ldste s\u00f8n Hans Peter Larsen<\/a> er ved folket\u00e6llingen i 1860 21, og det bliver ham som overtager g\u00e5rden efter faren, idet han ved folket\u00e6llingen i 1890 direkte st\u00e5r anf\u00f8rt som g\u00e5rdejer og ikke blot ‘g\u00e5rdf\u00e6stebonde’ som nogle af de andre. Familien har alts\u00e5 p\u00e5 dette tidspunkt endeligt f\u00e5et frigjort sig fra Klintholm Gods, som alle forg\u00e6ngerne har v\u00e6ret f\u00e6steb\u00f8nder hos.<\/p>\n

Hans Peters 3 yngre br\u00f8dre v\u00e6lger alle at s\u00f8ge lykken ved at udvandre til USA som s\u00e5 mange andre gjorde det p\u00e5 den tid (som du ogs\u00e5 kan l\u00e6se om i mange andre historier her p\u00e5 hjemmesiden, herunder bl.a. Udvandrerne<\/a>).<\/p>\n

Hans Peter d\u00f8r dog allerede i 1891, og g\u00e5rden bliver herefter solgt. Han endte s\u00e5ledes med at blive det 8. sl\u00e6gtsled i Mandemarke efter Rasmus Samsing:<\/em> 1) Rasmus J\u00f8rgensen Samsing<\/a>, 2) hans s\u00f8n <\/span>Hemming Rasmussen Samsing<\/a>, 3) hans <\/span>datter Zilla Hemmingsdatter<\/a>, 4) <\/span>hendes datter Anna Nielsdatter<\/a>, 5) <\/span>hendes s\u00f8n Niels Hansen Holst<\/a>, 6) <\/span>hans datter Kirsten Nielsdatter<\/a>, 7) <\/span>hendes s\u00f8n Lars Hansen<\/a> og 8) <\/span>hans s\u00f8n Hans Peter Larsen<\/a>.<\/span><\/p>\n

Hans Peter Larsen har alts\u00e5, hvis han havde styr p\u00e5 sine forf\u00e6dre, kunne fort\u00e6lle, at hans 4*tipoldefar Rasmus Samsing havde overlevet pesten i Mandemarke i 1656 og at hans efterkommere i direkte linje havde boet i Mandemarke siden da. Det er da ganske flot!<\/p>\n

Afslutning<\/h2>\n

Hvis du har lyst til at l\u00e6se mere om Rasmus Samsing og hans efterkommere og g\u00e5rden i Mandemarkes syd\u00f8stlige hj\u00f8rne, som i dag har adressen Busenevej 19, skal du springe til historien Mandemarke gennem tiden<\/a> under fanebladet ‘Den gamle landsby’.<\/p>\n

Denne historie om pesten har ogs\u00e5 givet anledning til at kigger n\u00e6rmere p\u00e5 en anden person, nemlig Hemming J\u00f8rgensen Seye, som blev f\u00f8dt i marts m\u00e5ned under pestepidemien i 1656. Dels er der fundet oplysninger om ham og en meget omtalt forsvunden g\u00e5rd i Mandemarke, som kaldtes P\u00f8lsegaarden. Dels er sl\u00e6gtsskabsrelationen mellem ham og Mandemarkes f\u00e6steb\u00f8nder godt 100 \u00e5r efter pestepidemien blevet udforsket n\u00e6rmere, hvor det viser sig at 3 af g\u00e5rdene har haft b\u00f8rneb\u00f8rn til ham som f\u00e6steb\u00f8nder, og at hovedparten af de resterende g\u00e5rde ogs\u00e5 har v\u00e6ret drevet af f\u00e6steb\u00f8nder som var i familie med ham. Du kan springe til historien om Hemming J\u00f8rgensen Seye, 1656-1733<\/a> ved at f\u00f8lge dette link.<\/p>\n

Flemming Deleuran maj 2023 (evt. r\u00e6kkef. 142)<\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Efter at have overst\u00e5et Covid-19 epidemien kan der v\u00e6re anledning til at kigge tilbage i historien. Det f\u00f8lgende drejer sig om epidemier med pest – som skyldes en bakterie i mods\u00e6tning til Covid-19 som skyldes virus. Mandemarke har nemlig ogs\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":29,"menu_order":20,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25110"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25110"}],"version-history":[{"count":89,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25110\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25783,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25110\/revisions\/25783"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25110"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}