Morsomt nok brugte Niels Frandsens for\u00e6ldre alts\u00e5 tilnavnene Bruun og Gr\u00f8n, og tilnavnet Gr\u00f8n var brugt i mange generationer tilbage fra hans morfar. Hvis man undrer sig over at hans forf\u00e6dre p\u00e5 m\u00f8drene side kan f\u00f8lges tilbage til Jens I. Gr\u00f8n, som levede i begyndelsen af 1300-tallet, n\u00e5r kirkeb\u00f8ger f\u00f8rst begyndte at blive f\u00f8rt i 1600-tallet, s\u00e5 skyldes det at der f\u00f8rtes stamtavler i de ‘fine familier’. Som en kommentar til oplysningerne om familien i Danmarks Adels Aarbog 1895<\/a> kan man l\u00e6se f\u00f8lgende: “Trods sin \u00e6lde har Gr\u00f8n-sl\u00e6gten aldrig form\u00e5et at h\u00e6ve sig op over den laveste sm\u00e5adel og en enkelt, den i Nim Herred bosatte linje, gik i det 17. \u00e5rhundrede bevislig over i bondestanden. Det er derfor let forst\u00e5eligt, at nulevende sl\u00e6gter Gr\u00f8n har fors\u00f8gt at nedlede deres herkomst fra den gamle sl\u00e6gt, men sikkert er det dog, at denne fra \u00e5r 1600 forsvinder fra den dalevende adels r\u00e6kker.”<\/em><\/p>\n Men tilbage til Niels Frandsen Bruun, der i gamle dokumenter ogs\u00e5 omtales som Nicolaus Francisi Brun (link til hans profildata p\u00e5 Geni.com<\/a>). P\u00e5 et tidspunkt sendte han et b\u00f8nskrift til kongen – Christian den 4. – om at f\u00e5 lempet de h\u00f8je skatter og afgifter p\u00e5 M\u00f8n, som jo h\u00f8rte under kronen.<\/p>\n Ironisk nok endte det med at kongen kort efter indf\u00f8rte en kopskat (pr. hoved \u2013 l\u00e6s om kopskat p\u00e5 Wikipedia<\/a>). Derfor lod kongen foretage Mandtal i 1645, og i den forbindelse p\u00e5lagde han kirkerne fremover at f\u00f8re kirkeb\u00f8ger om d\u00e5b, f\u00f8dsel og \u00e6gteskab. S\u00e5 man kan m\u00e5ske takke Niels Frandsen Bruun for at kirkeb\u00f8gerne blev startet i 1645! De er jo den v\u00e6sentligste kilde for sl\u00e6gtsforskningen, der blandt andet har udm\u00f8ntet sig i stamtr\u00e6ssiden Geni.com.<\/p>\n At \u2018Niels Frantzen Sognepr\u00e6st udi Magleby\u2019 i 1645 blev p\u00e5lagt hovedskat,” <\/span>fremg\u00e5r af en gammel fortegnelse over hovedskatten af gejstligheden i Sj\u00e6llands Stift af 6. maj 1645, jfr. link til Statens Arkiver<\/a>.<\/p>\n If\u00f8lge en den anden gammel kilde fik han “19\/6 1661 kongeligt Brev paa, i 3 Aar at nyde 30 Rdlr. aarligt af de m\u00f8enske Kirkers Beholdning; ligeledes 1\/3 62 nyt Dok. paa, at faae \u00bd Rdlr. af hver Kirke i Stiftet; hvorhos Geistligheden opfordredes til, at hjelpe denne n\u00f8dlidende Embedsbroder.” <\/em>Han har alts\u00e5 p\u00e5 sine gamle dage haft d\u00e5rlig \u00f8konomi. Om det har h\u00e6ngt sammen med at han 24\/11 1661 giftede sig for anden gang – hans f\u00f8rste kone med hvem han fik 9 b\u00f8rn var d\u00f8d i 1652 – er ikke til at vide.<\/p>\n P\u00e5 den gamle pr\u00e6dikestols himmel \u2013 den nuv\u00e6rende pr\u00e6dikestol er fra 1859 \u2013 var der if\u00f8lge en kilde fra 1755 indvendigt skrevet: \u00bbAo. 1634 da h\u00e6derlig Mand Hr. Niels Frands\u00f8n Bruun var Sognepr\u00e6st er denne Pr\u00e6dikestol stafferet Gud og Kirken til \u00c6re\u00ab.<\/em><\/p>\n Efter at have skrevet kirkebog i nogle \u00e5r, blev man klar over at der var behov for – som det st\u00e5r p\u00e5 ovenst\u00e5ende side i kirkebogen (p\u00e5 n\u00e6r et enkelt ord som ikke kan tydes): Forbedring paa Magleby KIRKEBOG udi huilken efter tidens (…) skal riektig antegnis<\/span><\/em><\/p>\n Og s\u00e5 kan man pr\u00f8ve at forts\u00e6tte, men den gotiske h\u00e5ndskrift kan v\u00e6re sv\u00e6r at l\u00e6se med nutidige \u00f8jne – selv om den lige netop p\u00e5 denne side er overordentligt smukt og tydeligt skrevet. L\u00e6ngere nede kan man se at Niels Frandsen Brun var sognepr\u00e6st og at der ogs\u00e5 var en kapellan og sognedegn. Anvisningerne begynder at blive fulgt i 1672, men som det fremg\u00e5r af den f\u00f8rste indf\u00f8rsel med anden h\u00e5ndskrift, s\u00e5 er skriftsproget dog stadig latin!<\/p>\n P\u00e5 n\u00e6ste billede nedenfor fra 1673 kan man l\u00e6se m\u00e5nedsnavnene og b\u00f8rnenes navne, men s\u00e5 begynder det at knibe lidt. Man kan dog se hvordan man senere greb opgaven an med at notere navne ved barned\u00e5b de enkelte m\u00e5neder. B\u00f8rnenes navne blev blev fremh\u00e6vet med en bredere pen. M\u00e5nedsnavnene blev angivet p\u00e5 latin, og datoerne henviser til dagene i kirke\u00e5ret.<\/p>\n Som n\u00e6vnt viser det sig at mange i Mandemarke flere hundrede \u00e5r senere er direkte efterkommere eller i alt fald i familie med Niels Frandsen Bruun. En del af forklaringen er formentlig, at han var blandt dem der overlevede den sidste pestepidemi, der ramte M\u00f8n, som du kan l\u00e6se om i historien Pesten p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n i 1655-56<\/a>, og at der p\u00e5 den tid ikke var den store mobilitet i befolkningen.<\/p>\n I en anden historie om en af Niels Frandsen Bruuns samtidige Hemming J\u00f8rgensen Seye (1656-1733)<\/a> – som ligefrem var f\u00f8dt under pestepidemien i 1656 og overlevede den – er der ogs\u00e5 et afsnit om familierelationen godt 100 \u00e5r senere mellem ham og 19 af Mandemarkes f\u00e6steb\u00f8nder i 1769. Den viser sig at v\u00e6re ganske omfattende.<\/p>\n Men i denne historie om Niels Frandsen Bruun er det unders\u00f8gt, hvor mange af Mandemarkes beboere som 300 \u00e5r senere er i familie med ham. Og her viser det sig at langt de fleste p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er i familie med ham, hvorfor unders\u00f8gelsen er begr\u00e6nset til de direkte efterkommere. <\/em><\/p>\n Med det fortrinlige v\u00e6rkt\u00f8j som sl\u00e6gtsforskningssiden Geni.com, er sp\u00f8rgsm\u00e5let s\u00f8gt besvaret i det f\u00f8lgende afsnit med udgangspunkt i den senest offentliggjorte folket\u00e6lling i 1940. P\u00e5 afskriften af denne her p\u00e5 hjemmesiden (link til Mandemarkes folket\u00e6lling i 1940<\/a>, \u00e5bnes i ny fane), er der i det omfang har v\u00e6ret muligt at genfinde personerne p\u00e5 Geni.com’s store stamtr\u00e6 nemlig indsat links til deres profiler p\u00e5 stamtr\u00e6et. Dermed har det v\u00e6ret muligt at unders\u00f8ge, om de p\u00e5g\u00e6ldende skulle v\u00e6re efterkommere efter Niels Frandsen Bruun.<\/p>\n Som det fremg\u00e5r af historien om den sidste pestepidemi der i midten af 1600-tallet ramte Magleby Sogn (Pesten p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n i 1655-56<\/a>), var han som n\u00e6vnt en af dem som overlevede. Derfor er det m\u00e5ske ikke helt s\u00e5 overraskende, at mange i Mandemarke kan f\u00f8re deres stamtr\u00e6 direkte tilbage til ham – typisk gennem 9 generationer!<\/p>\n P\u00e5 folket\u00e6llingen i Mandemarke i 1940<\/a> (link \u00e5bnes i ny fane) kan man ud af i alt 114 personer finde f\u00f8lgende, som er direkte efterkommere fra Niels Frandsen Bruun<\/em>.<\/p>\n Der har formentlig v\u00e6ret flere som var efterkommere af Niels Frandsen Bruun alene i Mandemarke. Og s\u00e5 t\u00f8r man slet ikke t\u00e6nke p\u00e5, hvor mange i hele Magleby sogn Niels Frandsen Bruun ogs\u00e5 har v\u00e6ret stamfader til.<\/p>\n Udvider man perspektivet fra direkte efterkommere, vil man med sl\u00e6gtsforsknings-v\u00e6rkt\u00f8jet Geni.com kunne finde endnu flere, som blot er besl\u00e6gtet med ham.<\/p>\n Emil Julius Carlsson (FT1940:109), der var ‘indvandret’ til Mandemarke fra Sverige sidst i 1880’erne, som man kan l\u00e6se i historien om Emil Carlsson og familien Carlsen<\/a>, viser sig gennem sine svenske forf\u00e6dre ogs\u00e5 at v\u00e6re blodsbesl\u00e6gtet med Niels Frandsen Bruun. Her skal man dog f\u00f8rst 9 generationer tilbage til omkring 1300 og herefter 16 generationer frem for at komme til Emil Carlsson (jfr. geni.com<\/a>). Han bor i 1940 som gammel i huset p\u00e5 Busenevej 18<\/a>, hvor han har boet med sin kone i alt fald siden 1901. Hans s\u00f8n Hans Christian Carlsen ejer g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19.<\/p>\n Noget lignende g\u00e6lder flere andre i 1940, f.eks. Johannes S\u00f8rensen, som siden han blev gift i 1924 boede i huset p\u00e5 Busenevej 24<\/a> (jfr. geni.com<\/a>), Hans Peter Hansen i Busenevej 12<\/a> (jfr. geni.com<\/a>), Rita Gundhild M\u00f8lholt i Skovstr\u00e6det 4<\/a> (jfr. geni.com<\/a>) og Jens Peder Hansen i Skovstr\u00e6det 5<\/a> (meget langt ude, jfr. geni.com<\/a>).<\/p>\n Flemming Deleuran august 2023<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den f\u00f8lgene historie handler om Niels Frandsen Bruun og nogle af hans direkte efterkommere – tiptiptip…oldeb\u00f8rn – i Mandemarke mange hundrede \u00e5r senere. Niels Frandsen Bruun var f\u00f8dt i 1583 i Stouby \u00f8st for Vejle, hvor hans far var pr\u00e6st. … L\u00e6s resten Magleby Kirkebog opstrammes<\/h2>\n
![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/Magleby-Kirkebog-1672-sa99-httpswww.sa_.dkao-soegesiderdabilledviserbsid46947946947984085944.png\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/Magleby-Kirkebog-1673-navne.png\")
<\/a><\/p>\nEfterkommere og sl\u00e6gtninge<\/h2>\n
I 1940 findes i alt fald 26 direkte efterkommere til Niels Frandsen Bruun i Mandemarke<\/h2>\n
\n
Afslutning<\/h2>\n