Oldtid og Vikingetid (ca. 9000 f. Kr. \u2013 1060 e. Kr.)<\/strong> Middelalder (1060-1536) samt perioden ca. 1536-1660<\/strong> Perioden ca. 1660-1790: Nedgang og forarmelse<\/strong> Perioden ca. 1790-1880: Den florissante periode p\u00e5 M\u00f8n.<\/strong> Perioden ca. 1880 \u2013 i dag: Landbrug, industrialisering og videnssamfund.<\/strong> Tid 1790-1880.<\/strong> Landskab<\/strong> Arkitektur<\/strong> Bevaringstilstand <\/strong> M\u00f8n – 5 tidsperioder Oldtid og Vikingetid (ca. 9000 f. Kr. \u2013 1060 e. Kr.) Overalt p\u00e5 M\u00f8n findes spor efter oldtidens indbyggere. I J\u00e6gerstenalderen udgjorde \u00f8en med sine mange nu indd\u00e6mmede fjorde og vige et godt sted for fiskere … L\u00e6s resten
\nOveralt p\u00e5 M\u00f8n findes spor efter oldtidens indbyggere. I J\u00e6gerstenalderen udgjorde \u00f8en med sine mange nu indd\u00e6mmede fjorde og vige et godt sted for fiskere at sl\u00e5 sig ned.
\nDa landet blev ryddet og indbyggerne begyndte at omstille sig til bondestenalderens landbrug omkring 4000 f. Kr., blev der bygget talrige dysser og j\u00e6ttestuer over hele M\u00f8n kommune. Omkring 130 i alt, men mange kan v\u00e6re g\u00e5et tabt i den tid, der er g\u00e5et siden da. Sammen med h\u00f8jene fra den efterf\u00f8lgende bronzealder repr\u00e6senterer de med over 800 stk. et v\u00e6sentligt tr\u00e6k ved det m\u00f8nske landskab.
\nFundene fra den efterf\u00f8lgende jernalder\/vikingetid er knap s\u00e5 monumentale. Men talrige overfladefund vidner om et intensivt benyttet omr\u00e5de. Sejlsp\u00e6rringer og voldanl\u00e6g er en indikation om, at det ikke udelukkende var en fredelig periode, men at der ogs\u00e5 var stridigheder, enten interne eller med udefra kommende magter.<\/p>\n
\nMiddelalderen var en rig periode for M\u00f8n, hvor sildefiskeriet i \u00d8sters\u00f8en blomstrede. Sildene blev afsat p\u00e5 store sildemarkeder i Sk\u00e5ne. I l\u00f8bet af 1500-tallet gik det nedad for sildefiskeriet og M\u00f8n mistede grundlaget for sin indtjening.
\nDen m\u00e6gtige Stegeborg ved indsejlingen til Stege Nor spillede en vigtig rolle for M\u00f8n i middelalderen. Borgen blev opf\u00f8rt i starten af 1200-tallet (samtidigt med kirken), \u00f8delagt under Grevens Fejde i 1534 og endeligt nedrevet i slutningen af 1700-tallet.
\nTabet af borgen og sildefiskeriet satte M\u00f8n i en stille position.<\/p>\n
\nTiden omkring enev\u00e6ldens indf\u00f8rsel fik s\u00e6rlig betydning for M\u00f8n. Svenskekrigene og kongens inds\u00e6ttelse af von Plessens Hestgarden trak i udpr\u00e6get grad M\u00f8n og \u00f8erne i \u00f8konomisk uf\u00f8re. G\u00e5rde, b\u00f8nder og jorde blev udpint og \u00f8delagt, s\u00e5ledes at hele reproduktionsapparatet gik i st\u00e5.
\nDer gik op mod hundrede \u00e5r f\u00f8rend \u00f8konomi og produktion atter kom p\u00e5 gled. Fra denne periode stammer stednavnene \u201dkobler\u201d, som i Hjelm Kobbel. Det var von Plessen, der inddrog b\u00f8ndernes gr\u00e6sningsarealer til brug for gardens heste. Gr\u00e6sningsomr\u00e5derne blev kaldt kobler.
\nDe m\u00f8nske godser blev til efter krongodssalget i 1769.<\/p>\n
\nTiden efter krongodssalget og udskiftningen satte p\u00e5 mange m\u00e5der gang i handel og byggeri. De nye godser opf\u00f8rte hovedbygninger og anlagde parker. I Stege kom h\u00e5ndv\u00e6rksmestre og k\u00f8bm\u00e6nd fra Tyskland, som bidrog til den stigende handel. Der blev opf\u00f8rt k\u00f8bmandsg\u00e5rde og borgerg\u00e5rde.
\nI landskabet skete der store forandringer med udskiftede jorder, fredsskov og landvindinger. Tiden falder sammen med den \u00e5ndelige v\u00e6kkelse, der manifesterede sig ved h\u00f8jskole og friskoler sidst i perioden.<\/p>\n
\nFra 1880’erne begyndte en ny epoke baseret p\u00e5 industriel produktion. Den effektivisering, der var p\u00e5begyndt i landbruget med dr\u00e6ning af v\u00e5domr\u00e5der blev fortsat bl.a. med s\u00e6sonbetonet arbejdskraft. Samtidig med oml\u00e6gningen til roedyrkning opstod en landbrugsrelateret industri, som sammen med befolkningstilv\u00e6ksten bet\u00f8d at service og liberale erhverv voksede frem. Sukkerfabrikken i Stege var en meget stor arbejdsplads for M\u00f8n og \u00f8er.
\nIndustrialiseringen fortsatte sin v\u00e6kst ind i 1960erne. S\u00e5vel land som by blev styrket af handlen, der aff\u00f8dte velfungerende oplandsbyer og k\u00f8bstad. I landsbyerne blev der bygget centralskoler.
\nNedgangen i landsbyernes v\u00e6kst begyndte i midten af 1900-tallet med mekaniseringen af landbruget, som medf\u00f8rte en affolkning p\u00e5 landet. Handlen blev koncentreret i enkelte st\u00f8rre landsbyer og sukkerindustrien i Stege blev nedprioriteret.
\nI dag er det karakteristisk, at der pendles mellem arbejde og bolig. Hertil kan tilf\u00f8jes at den faldende eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 boliger har medf\u00f8rt, at mange huse har f\u00e5et status af flexbolig, dvs. uden bop\u00e6lspligt, og s\u00e5ledes benyttes som fritidsboliger.
\nNedgangen i industriel produktion har kun efterladt sig f\u00e5 varige spor i landskabet.<\/p>\nMandemarke<\/h2>\n
\nKarakteristik Natur Mandemarke ligger i et bakket landskab p\u00e5 den \u201dindvendige\u201d side af det h\u00f8je klinteterr\u00e6n, mens det \u00e5bne landskab falder ned mod kysten. Byen ligger i l\u00e6 bag en mor\u00e6nebakke sydvest for byen. Mod nord, mellem Klintholm og Mandemarke, ligger Gunildsbjerg (83 m.o.h.) og St. Kirkebjerg (74 m.o.h.), som h\u00f8je punkter i landskabet og afgr\u00e6nser landsbyen topografisk.
\nKultur Mandemarkes jorde blev udskiftet i 1802. Den anvendte blok-udskiftning er i dag tydelig i landskabet, idet g\u00e5rdene ligger i hver sin blok udenfor selve landsbyen.
\nMandemarke landsby b\u00e6rer derimod pr\u00e6g af et \u00e6ldre og mere selvgroet bebyggelsesm\u00f8nster med huse og sn\u00e6vre, snoede str\u00e6der.
\nEn nedlagt k\u00f8bmandsbutik er bevaret som spor af landbolivet i f\u00f8rste halvdel af 1900-tallet. Husets stil, der tangerer Bedre Byggeskik, skiller sig ud. Ogs\u00e5 den tidligere landsbyskole, opf\u00f8rt i slutningen af 1800-tallet vidner om et andet Mandemarke. Skolen afl\u00f8ste en gammel rytterskole fra 1700-tallet.
\nVed Mandemarke l\u00e5 f\u00f8r krongodssalget i 1769 en rig hovedg\u00e5rd, kaldet P\u00f8lseg\u00e5rden. Til g\u00e5rden h\u00f8rte en vandm\u00f8lle og over 100 tdr. land. G\u00e5rden indg\u00e5r uden navn i sagnet om Br\u00f8ndh\u00f8jes forsvinden i 1625. Ved P\u00f8lseg\u00e5rden opf\u00f8rte i begyndelsen af 1700-tallet major von L\u00fctzov, n\u00e6stkommanderende i von Plessens hestgarde, en stor g\u00e5rd. Den blev sandsynligvis nedlagt efter krongodssalget i 1769, hvor Mandemarkes jorder blev en del af Klintholm Gods. I landsbyen ligger endnu to ikke-udflyttede g\u00e5rde.
\nNogle af Mandemarkes g\u00e5rde har i midten af 1900-tallet v\u00e6ret indrettet som pensionater og tr\u00e6kker s\u00e5ledes linjer til turismens tidlige dage p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n
\nLangs vejen hen til landsbyen st\u00e5r et levende hegn markant i det \u00e5bne landskab. Set udefra domineres den t\u00e6ttere del af Mandemarke af tr\u00e6er og beplantning – kun enkelte huse er synlige. Bebyggelsen ligger i flere lag – mod sydvest klumper g\u00e5rde og huse sig sammen – og m\u00e5 betegnes som en klynge-landsby med forten beliggende \u00f8st for landsbygaden, afgr\u00e6nset af Skovstr\u00e6det. Gaden har tidligere dannet en ringgade rundt om forten. Nu er den syd- og \u00f8stlige del af ringen ikke vej, men sti bagom byen.
\nMatrikelstrukturen har et selvgroet pr\u00e6g, udstykket efterh\u00e5nden som gadejord og g\u00e5rdtomter er blevet udmatrikuleret til ny bebyggelse. Denne matrikelstruktur st\u00e5r i mods\u00e6tning til den regelrette blokudskiftning, hvor g\u00e5rdene tydeligt aftegner sig p\u00e5 sit lod med regelm\u00e6ssig indbyrdes afstand.
\nLandskabet er pr\u00e6get af h\u00f8jdeforskellene i terr\u00e6net, og de rektangul\u00e6re rum, som blokudskiftningerne danner.<\/p>\n
\nLandsbygaden danner \u201drygrad\u201d ned gennem bebyggelsen med str\u00e6der ud til hver side. Str\u00e6derne i vest m\u00f8der landsbygaden igen i syd, mens de i \u00f8st f\u00f8rer ud i landskabet, op i skovbakkerne.
\nVed gadek\u00e6ret i den nordlige del af byen dannes en fin helhed af et lavt bindingsv\u00e6rkshus med et smukt tr\u00e6 og hvid l\u00e5ge mod vejen, og det h\u00f8jt beliggende nabohus med velholdt h\u00e6k. Her dannes en forpost for byen.
\nL\u00e6ngere mod syd f\u00f8lger en r\u00e6kke h\u00f8jtbeliggende huse overfor en \u00e5ben gr\u00f8nning, hvor henover der er kig til den tidligere rytterskole, som skiller sig ud af bygningsmassen ved at v\u00e6re grundmuret og h\u00f8jt beliggende. De \u00f8vrige huse er typisk bindingsv\u00e6rk, nogle endnu med str\u00e5tag.
\nTerr\u00e6net ligger h\u00f8jt i nord- og sydenden af byen, mens den centrale del ligger lavt. Landsbygaden g\u00e5r i et endnu lavere leje ved sidevejen, Skovstr\u00e6det, hvor et par huse ligger p\u00e5 h\u00f8je tofter p\u00e5 den ene side af vejen, mens marken overfor holdes p\u00e5 plads i det h\u00f8jere niveau af et g\u00e6rde. Fra denne vinkel opleves den tidligere rytterskole s\u00e6rligt h\u00f8j med gavl ud til landsbygaden.
\nMandemarke m\u00e5 s\u00e6rligt fremh\u00e6ves for sine str\u00e6der i vest, som udg\u00f8r sn\u00e6vre gaderum med hegn og h\u00e6kke mod gaden, hvor der ikke st\u00e5r huse helt ude i vejsiden. Man har oplevelse af en fodtr\u00e5dt sti, som har f\u00e5et lidt h\u00f8jere status gennem \u00e5rerne, og dette underbygges af den uh\u00f8jtidelige bel\u00e6gning, grus\/hjulspor.
\nDe udflyttede g\u00e5rde ligger med fast beliggenhedsm\u00f8nster med omtrent samme afstand op til vejen og indbyrdes mellem sig. De er firl\u00e6ngede, og flere af dem st\u00e5r arkitektonisk ganske velbevaret. Vejen markeres af tr\u00e6er, der st\u00e5r som lodrette elementer henover fladen og underst\u00f8tter det homogene
\nbeliggenhedsm\u00f8nster.<\/p>\n
\nGod i kraft af retningslinier ved 1983-fredningen, hvor kulturhistoriske tr\u00e6k p\u00e5ber\u00e5ber sig bevaring if\u00f8lge oprindelige kulturhistoriske interesser og v\u00e6rdier.<\/p>\n
\nKilde: M\u00f8n Kulturarvatlas 2006 (tidligere http:\/\/www.moen-atlas.dk\/index.php?id=65) kan nu kun l\u00e6ses p\u00e5 privat hjemmeside ved at bladre frem (spring eventuelle reklamer over)<\/a>, hvor Mandemarke omtales fra side 44.<\/h4>\n
(Rev. 7\/2022)<\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"