Jeg t\u00e6nkte meget p\u00e5 den, da jeg var p\u00e5 sommerbes\u00f8g i Mandemarke og s\u00e5 husene og str\u00e6derne i virkeligheden. Hvor er det et fantastisk sted I bor. B\u00e5de landsbyen med historien og personligheden og selve det utrolige landskab. Jeg elsker Danmark og har haft det privilegium at bo og bes\u00f8ge mange steder. Alligevel m\u00e5 jeg sige at jeres plet i verden m\u00e5ske er det smukkeste Danmark jeg har set. Helt utroligt med udsigterne og roen og bakkerne. Kommer man nogen sinde andre steder n\u00e5r man bor s\u00e5 smukt? Jeg er opvokset i Mols Bakker og Mandemarke Bakker minder meget om mit barndoms paradis, men er alligevel noget andet. Jeg h\u00e5ber for altid at jeres sted bliver passet p\u00e5 og v\u00e6rnet om, og det er jo netop det du g\u00f8r med alle de timer du bruger p\u00e5 hjemmesiden. Endnu engang tak for hjemmesiden, der ledte mig til en plet Danmark jeg ikke kendte. Klinten kender alle og den er storsl\u00e5et, men jeres paradis er i mine \u00f8jne endnu smukkere. Marina.<\/h5>\n<\/blockquote>\n
\n
For snart 80 \u00e5r siden fik en beboer i Mandemarke en historie i avisen: Aage Post: Lidt om det gamle Mandemark<\/a> var trykt i M\u00f8ns Dagblad den 23. december 1944. Som det fremgik af undertitlen med \u2018kr\u00f8llede\u2019 bogstaver var der tale om \u2018Smaa Glimt fra en af Danmarks smukkeste Landsbyer og af dens s\u00e6rpr\u00e6gede Folketyper\u2019.<\/em><\/p>\n Aage Post, som var f\u00f8dt i 1902 og boede i Skovstr\u00e6det, foretager i sin historie en t\u00e6nkt vandretur i gamle dage rundt i den gamle landsby –<\/em> formentlig lige omkring 1900-tallet. Han kiggede alts\u00e5 ca. 50 \u00e5r tilbage i tiden, s\u00e5 vi i dag f\u00e5r et tilbageblik p\u00e5 omkring 125 \u00e5r.<\/p>\n Avisartiklen har ligget her p\u00e5 hjemmesiden i nogle \u00e5r, men vi mangler i dag nogle foruds\u00e6tninger for rigtigt at kunne f\u00f8lge med og dermed f\u00e5 det fulde udbytte af den fine historie. Da der efterh\u00e5nden er kommet mange historier og oplysninger og fotos her p\u00e5 hjemmesiden, som supplerer hans historie og dermed for\u00f8ger udbyttet af vandreturen,<\/em> f\u00f8lger den hermed i en helt ny og bearbejdet udgave. <\/p>\n Du inviteres<\/em> derfor med p\u00e5 en virtuel vandretur rundt i landsbyen Mandemarke omkring \u00e5r 1900 – alts\u00e5 for ca. 125 \u00e5r siden! <\/em><\/span><\/p>\n Du skal forestille dig en slags tidsrejse, hvor du h\u00f8rer Aage Posts stemme, n\u00e5r teksten er i kursiv og er gengivet ligesom i 1944 med den tids sprog og retskrivning. Udover at sproget var lidt mere gammeldags skrev man alle navneord (substantiver) med stort og ‘aa’ i stedet for \u2018\u00e5\u2019 indtil Retsskrivningsreformen i 1948<\/a> (link til Wikipedia).<\/p>\n Der er ogs\u00e5 indsat links til andre historier p\u00e5 hjemmesiden, som du kan \u00e5bne i ny fane – undervejs eller senere. Du f\u00e5r selvf\u00f8lgelig mest ud af turen, hvis du kender landsbyen i forvejen, men det er ikke n\u00f8dvendigt. Og har du brug for hj\u00e6lp til at orientere dig, er der til sidst indsat et kort med husnumre<\/em>, s\u00e5 du kan se hvor husene ligger efter deres nuv\u00e6rende adresser. Desuden er der et luftfoto fra 1956<\/em> af Mandemarke, som kan forst\u00f8rres mange gange, s\u00e5 du kan komme t\u00e6t p\u00e5 og hvordan der s\u00e5 ud – s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 som vi nu tidsm\u00e6ssigt kan komme turen.<\/p>\n For at komme ind i stemningen, kan du begynde med at kigge p\u00e5 dette foto, som stammer fra et postkort fra 1898 (det kan forst\u00f8rres med et klik, ligesom de fleste andre fotos der kommer).<\/p>\n Vi st\u00e5r her foran den gamle landhandel i Mandemarke p\u00e5 vejen gennem landsbyen, hvor flere af beboerne har taget opstilling – nok mere til \u00e6re for fotografen end for os. Vi kommer forbi dette sted p\u00e5 den sidste del af vandreturen, som ender lidt omme til h\u00f8jre bag de gr\u00f8nne tr\u00e6er som h\u00e6nger ud over vejen, hvor ‘Den gamle rytterskole’ ligger.<\/p>\n Aage Post indleder s\u00e5ledes:<\/p>\n Den, der har lidt sans for Naturen og har set lidt mere end sin egen F\u00f8deby, vil maaske give den Mand Ret, der for nogle Aar siden i et Foredrag i Radioen udtalte, “at Mandemark var en af de smukkeste og mest interessante Landsbyer i Danmark”. M\u00e6rkeligt nok, at det n\u00e6sten altid er Folk udefra, der lettest faar \u00d8je p\u00e5 den Slags Ting, medens Beboerne som oftest tager disse V\u00e6rdier som noget ganske selvf\u00f8lgeligt.<\/em><\/p>\n Han forts\u00e6tter:<\/p>\n At Byens beliggenhed i hvert Fald er enestaaende kan straks slaas fast, smukt som den ligger <\/em>ved Foden af de skovkl\u00e6dte Bakker med Kongsbjerg som Midtpunkt. <\/em>De mange gamle og hyggelige Huse og morsomme Gyder og Str\u00e6der g\u00f8r den tilligemed den fra tidligere Tid i nogen Grad s\u00e6rpr\u00e6gede Befolkning yderst interessant.\u201d<\/em><\/p>\n For at f\u00e5 et overblik over landsbyen begynder vi med hans egne ord vandreturen “med at at stige op i bakkerne \u00f8st for Byen, hvorfra der er den herligste Udsigt udsigt over \u00d8stm\u00f8n og f\u00f8rst og fremmest selve Mandemark, hvorfra vi g\u00e5r en tur ned mod Byen for at tage den n\u00e6rmere i \u00d8jesyn.\u201d<\/em><\/p>\n Fra bakkerne g\u00e5r vi ned til “Smallegade”<\/em>, som det nuv\u00e6rende Skovstr\u00e6de sk\u00e6mtsomt kaldes.<\/p>\n Et stykke henne passerer vi dette hus, som i dag er Skovstr\u00e6det 6<\/a>, hvor Aage Post selv flyttede ind efter v\u00e6re blevet gift i 1935. Det n\u00e6vner han dog ikke – m\u00e5ske af beskedenhed eller for ikke at bryde illusionen af at vandreturen foreg\u00e5r mange \u00e5r tidligere. Han har ikke v\u00e6ret kedelig, for det fort\u00e6lles, at han godt kunne tage sig en lille en sammen med naboen, som i 1930-erne boede p\u00e5 skolen i Skovstr\u00e6det 2, og at de sammen i en brandert malede huset r\u00f8dt. Naboen var kunstmaleren Ripcke-Edsberg<\/a>, og Aage Post selv var malermester.<\/p>\n Men efter at have passeret huset p\u00e5 Skovstr\u00e6det 6 – i modsat retning af de 2 personer p\u00e5 det gamle foto som har v\u00e6ret hos k\u00f8bmanden – standser Aage Post, hvor der mellem to andre huse til h\u00f8jre “f\u00f8rer en sti ned til det saakaldte ‘T\u00f8rvelukke’, der formentlig har f\u00e5et sit Navn, fordi det ligger klods op ad en gammel T\u00f8rvemose.” <\/em><\/p>\n Det er et godt sted at begynde fort\u00e6llingen.<\/p>\n Vi vil nu t\u00e6nke os et spand af Aar tilbage i Tiden, for at v\u00e6re sikker p\u00e5 at tr\u00e6ffe paa nogle af de s\u00e6rpr\u00e6gede og interessante Folketyper, som Mandemark har v\u00e6ret rig p\u00e5.<\/em><\/p>\n Han sl\u00e5r ud med h\u00e5nden og peger ned ad stien til h\u00f8jre mod huset p\u00e5 Skovstr\u00e6det 5<\/a>, som vi ser her.<\/p>\n Manden der boede d\u00e9r dengang, blev snart kaldt ‘T\u00f8rvelukkeren’. Han levede her i mange Aar en ret primitiv Tilv\u00e6relse sammen med sin Familie og de to graa Heste og dyrkede den karrige Jord, der h\u00f8rte til Huset. Han var en meget karakteristisk Skikkelse med det pragtfulde lange hvide Sk\u00e6g, der gav hans person et saare \u00e6rv\u00e6rdigt Udseende. Da han tillige havde et k\u00f8nt ansigt, mindede han meget om en rigtig Julenisse. <\/em><\/p>\n T\u00f8rvelukkeren var en livlig og interessant Mand, der gerne tog imod G\u00e6ster, og utallige er de Historier der blev fortalt ved Langbordet inde i den lavloftede Stue, hvor der forresten var ganske hyggeligt. Samtidig blev der pulset dygtigt p\u00e5 Piberne og drukket adskillige Kaffesorte (sort kaffe med sukker og br\u00e6ndevin). T\u00f8rvelukkeren er stadig i frisk Erindring hos de fleste i Byen.<\/em><\/p>\n Mens Aage Post holder en pause, finder redakt\u00f8ren et par gamle fotos frem af Hans Peter Hansen som ‘T\u00f8rvelukkeren’ hed. Han var f\u00f8dt i 1849 i Magleby Sogn.<\/p>\n Han ses her med sin anden kone Mette Kirstine Larsen, der ogs\u00e5 var fra 1849. Hun var f\u00f8dt s\u00e5 langt v\u00e6k som Keldby Sogn, og var kommet her til Magleby Sogn fra Pollerup, da de blev gift i 1887. Hun var alts\u00e5 38 da hun – for f\u00f8rste og eneste gang – blev gift. Fotoet til venstre m\u00e5 v\u00e6re taget i forbindelse med deres bryllup, da der n\u00e6ppe kan have v\u00e6ret anden anledning til, at de er taget helt til Stege if\u00f8rt deres fineste t\u00f8j for at blive foreviget hos hos en af fotograferne der (den gang var der nemlig forretninger, hvor professionelle fotografer havde det tekniske udstyr til at tage fine fotos). Det andet er et amat\u00f8rfoto taget mange \u00e5r senere. Aage Posts bem\u00e6rkning om at han lignede en gammel julenisse, kan man godt forst\u00e5. De levede begge til de blev over 80.<\/p>\n Hans Peter havde v\u00e6ret gift f\u00f8r. Hans f\u00f8rste kone var f\u00f8dt omkring 1844. Hun var ikke var helt ung, da hun blev gift med Hans Peter, og n\u00e5ede at f\u00e5 4 b\u00f8rn p\u00e5 7 \u00e5r. Men s\u00e5 d\u00f8de hun i barselsseng i 1887 efter en forbl\u00f8dning, s\u00e5 han blev n\u00f8dt til hurtigt at gifte sig igen for at der var nogen til at tage sig af b\u00f8rnene. Det skulle v\u00e6re ham der har sagt f\u00f8lgende: \u201cDer er held ved at fri over et lig!\u201d<\/em> og \u201cDu skal l\u00e6re en pige at kende ved dejtruget, ikke ved springdans!\u201d <\/em>Der er en lang historie her p\u00e5 hjemmesiden om Hans Peter Hansen<\/a> med flere familiefotos.<\/p>\n Om de omtalte ‘kaffesorte’<\/em> blev lavet ligesom en s\u00e5kaldt ‘faris\u00e6er’ i Jylland vides ikke, men der blev den i alt fald lavet s\u00e5ledes: I bunden af kaffekoppen l\u00e6gger man en 10-\u00f8re (en lys m\u00f8nt der en gang blev brugt til betaling). Dern\u00e6st h\u00e6ldes sort kaffe over, til man ikke kan se m\u00f8nten l\u00e6ngere. S\u00e5 h\u00e6lder man br\u00e6ndevin i, til man kan se m\u00f8nten igen. Man afg\u00f8r vist selv, hvor tydeligt den skal kunne ses.<\/p>\n Nu rykker Aage Post ut\u00e5lmodigt for at komme videre, s\u00e5 vi forts\u00e6tter “ned over Hovedgaden, som vi krydser, og mod vest ned i Skvalderstr\u00e6de”. <\/em>Fra Skovstr\u00e6det g\u00e5r alts\u00e5 vi hurtigt forbi “Den gamle rytterskole”, <\/em>som ligger p\u00e5 hj\u00f8rnet af Str\u00e6det og Busenevej med legepladsen foran. Den vender vi tilbage til ved turens afslutning. <\/p>\n Vi g\u00e5r skr\u00e5t over Busenevej og st\u00e5r og kigger ned ad Str\u00e6det, som den gang kaldtes “Skvalderstr\u00e6det”.<\/em> Forstavelsen ‘Skvalder’ betyder i f\u00f8lge Ordbog over det danske sprog “Tomme ord, sludder, vr\u00f8vl, is\u00e6r fremsat paa en h\u00f8jr\u00f8stet ell. bombastisk, brovtende maade.” Den har man senere ‘glemt’ da de officielle gadenavne blev fastlagt.<\/p>\n Ved starten af Str\u00e6det sl\u00e5r Aage Post ud med h\u00e5nden.<\/p>\n “F\u00f8rst p\u00e5 venstre Haand boede ‘Lars Peter Svenske’, som ogs\u00e5 satte sig Pr\u00e6g p\u00e5 det gamle Mandemarke. Han drev ligesom T\u00f8rvelukkeren lidt Landbrug udenfor Byen, men var i sin v\u00e6remaade en komplet Mods\u00e6tning til denne. Tavs og indesluttet levede han en helt isoleret Tilv\u00e6relse i mange Aar, endog helt alene. Naar han f.Eks. skulde bjerge den sparsomme H\u00f8st, tog han en Stige med paa Vognen ud i Marken, l\u00e6ssede f\u00f8rst en god Portion S\u00e6d op i Vognen og kravlede saa ad Stigen op for at l\u00e6gge det til Rette bagefter, en saare primitiv Arbejdsmetode; men det kunne altsaa lade sig g\u00f8re.”<\/em><\/p>\n Et kik ned ad “Skvalderstr\u00e6det”<\/p><\/div>\n \u201cLars Peter Svenske\u201d boede i Str\u00e6det 3<\/a>, der er det f\u00f8rste hus med det s\u00e6rpr\u00e6gede indgangsparti p\u00e5 denne gamle tegning af et kig ned ad Str\u00e6det. Han hed egentlig Lars Peder Hansen.<\/p>\n Af hensyn til yngre deltagere p\u00e5 turen minder redakt\u00f8ren om, at man ikke havde mejet\u00e6rskere den gang. N\u00e5r man skulle h\u00f8ste kornet, blev det f\u00f8rst ‘mejet’ med en ‘le’, som var et s\u00e6rligt udformet v\u00e6rkt\u00f8j med en stor skarp klinge som man svingede hen over jordoverfladen, for at sk\u00e6re str\u00e5ene over. Herefter bundtede man det i ‘neg’, der blev stillet op mod hinanden i ‘traver’ ude p\u00e5 marken for at st\u00e5 nogen tid og t\u00f8rre. Til sidst k\u00f8rte man det hele hjem og ‘t\u00e6rskede’ det, som det hed n\u00e5r man slog p\u00e5 de t\u00f8rre kornaks for at f\u00e5 frigjort kernerne. Det var en lang og m\u00f8jsommelig proces, som i dag er forenklet med maskinen der derfor kaldes en ‘meje-t\u00e6rsker’.<\/p>\n Aage Post har ventet t\u00e5lmodigt men forts\u00e6tter nu:<\/p>\n Videre gaar vi ned ad Str\u00e6det, forbi Posthuset, som vi saa flot kalder vores Brevsamlingssted, og forbi en r\u00e6kke af de rigtigt gamle Huse ned til det sidste i Str\u00e6det. Her boede lille Bent! <\/em>Kender De ham? Denne lille morsomme Mand, der sagde <\/em>h e n d e om alting. ‘Skal j\u00e6 ta hende jyeere (dybere)’, spurgte han en Gang en kone i Byen, da han slog hendes Gr\u00e6spl\u00e6ne. Bent mente selvf\u00f8lgelig, om han skulle slaa Gr\u00e6spl\u00e6nen dybere i Bund.<\/em><\/p>\n Jens Peter Hemmingsen (1840 \u2013 1929) foran sit \u2018posthus\u2019<\/p><\/div>\n Mens Aage Post griner ved mindet om ‘lille Bent’, n\u00e5r redakt\u00f8ren lige indskyde at \u201cPosthuset\u201d var Str\u00e6det 4<\/a>, hvor Jens Peter Hemmingsen og hans kone<\/a> s\u00f8rgede for posten til og fra Mandemarke, som man kan l\u00e6se i historien om dem, foruden at de passede alle deres \u00f8vrige g\u00f8rem\u00e5l.<\/p>\n P\u00e5 fotoet st\u00e5r Jens Peter med kridtpiben foran postkassen. Han var egentlig skomager men havde ogs\u00e5 et lille stykke jord der skulle dyrkes og lidt husdyr – herunder koen som kunne sp\u00e6ndes for k\u00e6rren med h\u00f8 ude fra marken, som man kan se p\u00e5 fotoet der indledte historien her, hvor han st\u00e5r med lys str\u00e5hat.<\/p>\n “Lille Bent” i det sidste hus i Str\u00e6det er Bendt Hansen som boede i Str\u00e6det 11<\/a>. Han var f\u00f8dt i 1832 og har s\u00e5ledes v\u00e6ret en \u00e6ldre herre p\u00e5 omkring 70.<\/p>\n Bent holdt forresten meget af en god Midaften med et par gode Dramme til og gik heller ikke forg\u00e6ves p\u00e5 Gaardene rundt omkring, n\u00e5r det var omkring Spisetid. Han var nok ellers tr\u00e6skomand, men begyndte p\u00e5 sine \u00e6ldre Dage at tr\u00e6kke Slagtekv\u00e6g til Stege. Efter at v\u00e6re fyldt 70 pr\u00e6sterede han endog at gaa til Stege 2 gange p\u00e5 een Dag. Han gik altid med et Par altfor store St\u00f8vler, som N\u00e6serne vendte dygtigt i Vejret paa. – Jo, for man vinder altid et lille Stykke mere for hvert Skridt, paastod Bent, og der kunne maaske v\u00e6re noget om det.<\/em><\/p>\n Huset hvor “Lille Bent” boede (med stald i den ene ende)<\/p><\/div>\n Bent var forresten ikke s\u00e5 lidt af en Sk\u00e6lm, men dog ikke mindre popul\u00e6r af den Grund. F\u00f8lgende lille, morsomme Historie kan fort\u00e6lle lidt herom: Naar Bent f. Eks. kom til Stege med en Ko til Slagter Krau, blev han altid af dennes Husbestyrerinde inviteret ind p\u00e5 en god Frokost, som han som bekendt satte megen Pris paa, men det traf jo ogsaa, at han gjorde brug af denne G\u00e6stfrihed, selv om Koen var til en anden Slagter. Bent kom saaledes en Dag frit og ugeneret indenfor hos Slagter Krau og sagde: “Godaw! Ja, jeg har v\u00e6ret inde med en Ko i Daw.” “Naa, har du det?” blev der svaret, “ja, men v\u00e6rsgo og kom ind og faa noget Mad.” Naar Bent saa havde spist og var rigtigt veltilpas samt havde sagt “Tak for Mad”, afleverede han f\u00f8lgende Slutbem\u00e6rkning: “Ja, se, i Daw var Koen nu ellers til Brd. Olsen!”<\/em><\/p>\n Det er tydeligt at m\u00e6rke, at Aage Post elsker at fort\u00e6lle den slags historier. Men man m\u00e5 jo ogs\u00e5 huske p\u00e5, at der p\u00e5 den tid ikke var s\u00e5 mange kilder til underholdning – ingen Netflix, ingen fjernsyn eller radio, ja, faktisk ikke engang elektricitet, som f\u00f8rst kom til Mandemarke omkring 1920’erne. Der var aviserne og s\u00e5 de gode fort\u00e6llere!<\/p>\n Dette luftfoto er taget omkring 50 \u00e5r senere men giver et indtryk af de sidste huse p\u00e5 Str\u00e6det. I baggrunden ses huset, hvor ‘lille Bent’ boede, og til h\u00f8jre ses huset p\u00e5 Str\u00e6det 14<\/a>, hvor man i de f\u00f8rste 2 fag af huset ud mod gavlen havde stald. Her havde man nemlig en gris, som man fedede op med alt k\u00f8kkenaffald og hvad man ellers kunne skaffe – og s\u00e5 blev den slagtet hen mod jul og blev til fl\u00e6skesteg og alt muligt andet.<\/p>\n Aage Post kunne godt have gjort nogle bem\u00e6rkninger om familien i huset til h\u00f8jre. Her havde Anna Kirstine havde boet indtil hun som 20-\u00e5rig ‘syjomfry’ udvandrede i 1888 til Nebraska i USA. Som man kan l\u00e6se i historien om Anna Kirstine Jensen<\/a> fulgte hendes s\u00f8skende senere efter, og i 1907 rejste hendes gamle mor p\u00e5 70 ogs\u00e5 til Nebraska sammen med sin n\u00e6ste mand. Annas egen far var nemlig d\u00f8d da hun var 6, sparket i hovedet af en hest, og hun kom meget tidligt i tjeneste p\u00e5 Klintholm Gods, fordi moren ikke kunne klare at tage sig af hende. Som hun senere har fortalt: “Som 7-\u00e5rig l\u00e6rte jeg at brodere p\u00e5 Slottet og blev ved med det.”<\/p>\n Anna og hendes mand kom flere gange p\u00e5 bes\u00f8g i Mandemarke, f\u00f8rste gang i 1894, hvor de havde t\u00e6nkt sig at blive i m\u00e5ske et \u00e5r, men da Anna opdagede at hun var gravid afbr\u00f8d de opholdet og rejste hjem, s\u00e5 barnet ville blive f\u00f8dt i USA som amerikansk statsborger. Anna har senere fortalt sejladsen hjem var h\u00e5rd, og at hun tilbragte det mest af tiden i sengen i en lille kahyt, mens kufferten med deres bagage rutsjede frem og tilbage i takt med skibets rulninger. Aage Post kigger ut\u00e5lmodigt p\u00e5 redakt\u00f8ren og t\u00e6nker sikkert om det sidste, at det nok ikke har v\u00e6ret morsomt. Han forts\u00e6tter:<\/p>\n Ved at smutte over en Sti mod syd, kommer vi over til Smedestr\u00e6de, saaledes kaldet, fordi Smeden boede i samme.<\/em><\/p>\n Den lille sti rundt om lille Bents hus som ikke findes l\u00e6ngere, kan man godt ane svagt \u00f8verst til venstre p\u00e5 luftfotoet. Den anden stikvej fra Busenevej mod vest har ikke l\u00e6ngere noget navn og har i dag blot husnumre som om de l\u00e5 ud til Busenevej. Men navnet \u201cSmedestr\u00e6de\u201d gav den gang god mening, for landsbyens smede havde i mange \u00e5r boet i huset der i dag er Busenevej 24<\/a>. Den sidste smed d\u00f8de i 1925 og selve smedjen, som l\u00e5 lige om hj\u00f8rnet p\u00e5 Busenevej, faldt herefter sammen. Men den kommer f\u00f8rst til om lidt.<\/p>\n Vi kommer over til den s\u00e5kaldte ‘Mandemarksgaard’, den \u00e6ldste i Byen. Den skal have sine mindst 250 Aar p\u00e5 bagen. Den ene L\u00e6nge er gaaet til paa grund af \u00c6lde, men Stuehuset b\u00e6re endnu Vidne og en fjern Fortid med de mange blyindfattede Ruder og enkelte lerklinede V\u00e6gge.<\/em><\/p>\n “Mandemarksgaard”, som Verner Petersens far k\u00f8bte i 1925 af Klintholm Gods<\/p><\/div>\n Det er g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 20<\/a>, som mange senere har kendt som “Ediths og Vernes g\u00e5rd”, hvor Verner var barnef\u00f8dt i 1927 og boede der til han kom p\u00e5 plejehjem da han blev gammel.<\/p>\n Det siges at g\u00e5rdens \u00e6ldste dele skulle v\u00e6re fra 1700-tallet, men der har ligget g\u00e5rd p\u00e5 stedet meget l\u00e6ngere. P\u00e5 en rude fra den gamle indgangsd\u00f8r er \u00e5rstallet 1786 ridset ind i det h\u00e5ndbl\u00e6ste glas, som det svagt kan anes p\u00e5 fotoet her.<\/p>\n G\u00e5rden var den ene af de 2 g\u00e5rde som fik lov at forblive i landsbyen, da man ved den s\u00e5kaldte udskiftning i 1802-1803 flyttede landsbyens \u00f8vrige g\u00e5rde ud p\u00e5 de nu tildelte jorder ned mod \u00d8sters\u00f8en og Kraneled. I 2022 blev grunden med den gamle g\u00e5rd i \u00f8vrigt ryddet med henblik p\u00e5 udstykning af 3 byggegrunde. Men tilbage til rundturen.<\/p>\n “Her boede ‘Trine Hans Kristinne’. Det skal have v\u00e6ret en Kvinde af saa omfangsrige Dimensioner, at hun formelig gik og vuggede i Hofterne,” <\/em>begynder Aage Post og peger p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n Redakt\u00f8ren afbryder: Siden hun var s\u00e5 omfangsrig, mener du m\u00e5ske ‘Trinde’ …? Men f\u00e5r dog ikke noget svar p\u00e5, hvorfor han kalder hende “Trine Hans Kristinne”. Ved folket\u00e6llingen i 1880 boede \u2018Christian Hansen\u2019 p\u00e5 den gamle g\u00e5rd som g\u00e5rdf\u00e6ster sammen med sin kone, der i virkeligheden hed \u2018Mette Katrine Johansdatter\u2019,<\/em> og deres s\u00f8n \u2018Hans Peter Christiansen\u2019. Den gamle g\u00e5rdf\u00e6ster levede fra 1823-1880 og s\u00f8nnen, som i 1880 hjalp ved g\u00e5rdens drift levede kun fra 1857-1882.<\/p>\n Aage Post forts\u00e6tter:<\/p>\n Hun skal nok ellers, efter Sigende, have h\u00f8rt til dem, der forstod at passe p\u00e5 Smaaskillingerne og efterlod sig ved sin D\u00f8d en ret anseelig Sum efter den Tids Maalestok, for st\u00f8rste Delen gemt i et Rum i Skorstenen. Hun overlevede s\u00e5vel sin Mand som sin eneste S\u00f8n. Efter Begravelsen blev der vist drukket lidt rigeligt med Grav\u00f8l og sluttet af med en Svingom, hvad der forresten ikke var nogen Sj\u00e6ldenhed i de Tider.<\/em><\/p>\n Ved folket\u00e6llingen i 1890 var \u2018Mette Katrine Hansen\u2019 – der alts\u00e5 nu havde taget efternavn efter sin mand i stedet for som tidligere at bruge sit pigenavn – blevet 59 og havde f\u00e5et en g\u00e5rdbestyrer, foruden at hun naturligvis havde et par tjenestefolk, ligesom de ogs\u00e5 havde haft mens manden og s\u00f8nnen levede. Hun m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d mellem 1890 og 1901, for ved folket\u00e6llingen i 1901 var hun v\u00e6k og hendes g\u00e5rdbestyrer Frederik Madsen p\u00e5 57 var blevet \u2018g\u00e5rdforpagter\u2019. Han havde 4 \u2018tjenestetyender\u2019, herunder naturligvis en husbestyrerinde, da han var ugift. Fem \u00e5r efter var han stadig forpagter men var nu endeligt blevet gift, hvilket sikkert ogs\u00e5 har v\u00e6ret billigere.<\/p>\n Lige overfor Mandemarksgaarden l\u00e5 det gamle Slagterhus, som for l\u00e6ngst er sunket i grus. Her boede Slagter Per Johansen og hans lille Kone. Her var Liv og glade Dage, som man siger, ikke saa underligt, eftersom der var 12 b\u00f8rn. B\u00f8rnerige Familier har forresten altid v\u00e6ret typisk for Mandemark.<\/em><\/p>\n “Smedestr\u00e6dehuset” malet af Johan Jacobsen i 1920-erne<\/p><\/div>\n ‘Det gamle slagterhus’ ville i dag have haft adressen Busenevej 16 og er omtalt i historien om \u2018Smedestr\u00e6dehuset\u2019<\/a>. Den sidste der boede der var slagter Per Johansen<\/a>, og efter at han og familien flyttede f\u00f8rst i 1920’erne, faldt huset sammen og er siden forsvundet. Huset var i gamle forsikringsprotokoller omtalt som \u2018Sp\u00e6kh\u00f8keri\u2019, hvilket passer fint med at Aage Post kalder det “det gamle Slagterhus’.<\/p>\n For at holde styr p\u00e5 navnene p\u00e5 hans 12 b\u00f8rn havde en af deres kammerater lavet denne huskeremse: \u201cLise og Line, Johan og Stine, David og M\u00f8ller<\/a>, Christian, Jul, Rossing, Emil, Georg og Malle \u2013 d\u00e9r har du dem alle!\u201d <\/em>S\u00f8nnen Julius blev af rimehensyn til Jul i remsen, ligesom Amalie n\u00e6vnes under k\u00e6lenavnet Malle.<\/p>\n Aage Post forts\u00e6tter:<\/p>\n Slagteren var n\u00e6sten aldrig hjemme, og det stod s\u00e5 til Mutter at opdrage og holde Styr paa Rollingerne, hvoraf der var 6-7 Drenge. Slagter Rossing i Budsemark, som var en af dem, fort\u00e6ller, at naar nogen af os havde lavet Skarnsstreger, og det skete ikke saa sj\u00e6ldent, skulle vi selvf\u00f8lgelig ha’ Kl\u00f8, men det var jo ingen Kunst at rende fra Lillemor og Kl\u00f8ene i f\u00f8rste Omgang, men ak og ve, det var kun Galgenfrist, for naar vi var kommet i Seng om Aftenen og var ved at gaa i Dr\u00f8mmeland, overlistede Mor os. Dynen og Skjortefligen blev l\u00f8ftet op og saa vankede der af Mester Erik i den Bare.<\/em><\/p>\n Vi forts\u00e6tter vandreturen.<\/p>\n Lidt l\u00e6ngere oppe i Str\u00e6det l\u00e5 det hus, hvor Hans Carstensens boede. Der var ogs\u00e5 12-14 B\u00f8rn, og nu er vi ved Benbr\u00e6kkerstr\u00e6det, der f\u00f8rer fra Smedestr\u00e6de hen til K\u00f8bmandsforretningen. <\/em>I denne Sm\u00f8ge boede T\u00f8mrer J\u00f8rgen Hindborg, forresten en klog Mand, som man ofte henvendte sig til, naar det gjaldt Eksperimenter af skriftlig Art ell. lign.<\/em><\/p>\n Luftfoto fra 1956, hvor Mandemarksg\u00e5rden ses til venstre og dern\u00e6st det lille hus med den lange gr\u00f8ntsagshave<\/p><\/div>\n Det f\u00f8rste hus han n\u00e6vner er Busenevej 22<\/a> p\u00e5 h\u00f8jre side lige efter ‘Mandemarksg\u00e5rden’, hvor Hans Peter Karstensen ved folket\u00e6llingen i 1906 boede med kone og 7 b\u00f8rn ud af deres 12-14 b\u00f8rn. At de boede der med 7 b\u00f8rn er i \u00f8vrigt ganske imponerende, i betragtning af at huset som er opf\u00f8rt i 1895 kun har v\u00e6ret p\u00e5 godt 70 kvadratmeter. Det er det smalle hus med 2 vinduer ud mod den lange nyttehave. <\/p>\n Ved det b\u00f8rnerige hus drejer han til venstre ad den lille stikvej som han kalder \u201cBen-br\u00e6kkerstr\u00e6det\u201d, <\/em>hvilket (\u00f8ge)navn han \u00e5benbart ikke har nogen historie om. P\u00e5 det smalle str\u00e6de ligger p\u00e5 venstre hj\u00f8rne huset, som i dag er Busenevej 14<\/a>, hvor t\u00f8mrermester J\u00f8rgen Hindborg ogs\u00e5 bor ved folket\u00e6llingen i 1906 men p\u00e5 dette tidspunkt kun har et enkelt af sine 8 b\u00f8rn boende hjemme. Han var i \u00f8vrigt over 50, f\u00f8r han \u00e6ndrede sit f\u00f8denavn fra J\u00f8rgen Hansen til J\u00f8rgen Hansen Hindborg eller bare \u2018J\u00f8rgen Hindborg\u2019. Tilnavnet Hindborg stammede fra hans kones familie.<\/p>\n Overfor boede ‘Lille Johan’, kendt for sin Properhed og Sirlighed ude saavel som inde. Hans Hus var holdt i den mest m\u00f8nsterv\u00e6rdige Orden, selv hans M\u00f8dding bar pr\u00e6g af den yderste Korrekthed.<\/em><\/p>\n De n\u00e6ste beboere var Hans Peter og Sidse, som her ses foran huset i 1925<\/p><\/div>\n Det er huset p\u00e5 den anden side af vejen, Busenevej 12<\/a>, hvor \u2018Johan Petersen\u2019 som 70-\u00e5rig boede med sine j\u00e6vnaldrende kone ved folket\u00e6llingen i 1901, hvor de ogs\u00e5 havde en nygift skomagermester med et nyf\u00f8dt barn boende.<\/p>\n Selv om der sikkert har v\u00e6ret m\u00f8dding ved hvert eneste hus vi har passeret, er det f\u00f8rste gang Aage Post har fundet anledning til at omtale en m\u00f8dding, der er det sted hvor dyrenes ekskrementer og andet affald blev lagt indtil det blev brugt til at g\u00f8de k\u00f8kkenhaven eller k\u00f8rt v\u00e6k og brugt som g\u00f8dning p\u00e5 de jordstykker de fleste havde udenfor byen (p\u00e5 vejen mod Busene). Der m\u00e5 have v\u00e6ret en s\u00e6rlig grund til at fremh\u00e6ve ‘lille Johans’ m\u00f8dding, da m\u00f8ddingerne generelt m\u00e5 have lugtet og set farlige ud.<\/p>\n G\u00e5r vi et lille stykke l\u00e6ngere hen og vender os om og kigger tilbage hvor vi kom fra, s\u00e5 ser vi husene fra en anden vinkel p\u00e5 dette foto.<\/p>\n Med Aage Post g\u00e5r vi tilbage og forts\u00e6tter til venstre ad ‘Smedestr\u00e6det’ forbi smedens hus (Busenevej 24<\/a>), som ligger bag Johan Petersens hus (Busenevej 12<\/a>), og kommer s\u00e5 ud p\u00e5 selve Busenevej, som Aage Post kalder “Hovedvejen”<\/em>.<\/p>\n Her g\u00e5r vi til h\u00f8jre i retning af Busene og kommer f\u00f8rst forbi selve smedjen. Det er det hvide bindingsv\u00e6rkshus bag hestevognen, som du ser her, som du kan l\u00e6se meget mere om i historien om Den gamle smedje<\/a>. P\u00e5 venstre side af vejen ligger den anden af de to tilbagev\u00e6rende g\u00e5rde i Mandemarke p\u00e5 Busenevej 19<\/a>. Det er lige overfor det gr\u00e5 hus i baggrunden p\u00e5 fotoet ovenfor, som var et genopf\u00f8rt hus efter en dramatisk brand, som var n\u00e6r ved at sprede sig til g\u00e5rden overfor. I historien Branden i 1908<\/a> kan du l\u00e6se, hvad aviserne skrev, herunder f\u00f8lgende: “Som s\u00e6dvanlig fremb\u00f8d ogs\u00e5 denne ildebrand et ejendommeligt skue, alle v\u00e5benf\u00f8re m\u00e6nd og kvinder med, unge og gamle, var jo gennem Magleby kirkeklokke og pr. telefon trommet sammen fra to sogne. Hele den lange Mandemark gade og vejen videre ud var opfyldt af en lang r\u00e6kke vandvogne.” Men tilbage til g\u00e5rden og Aage Post.<\/p>\n Paa den anden af Byens 2 eneste Gaarde, der laa i Udkanten af Byen, residerede Sidse Hans Larsen. Hun drev sin Gaard ved Hj\u00e6lp af en Bestyrer, men stod dog altid selv ved Roret.<\/em><\/p>\n I f\u00f8dselsdagsomtalen i avisen kan man derfor l\u00e6se, at \u201cFru Larsen nyder derfor blandt Beboerne en velfortjent Agtelse\u201d<\/em> med denne tilf\u00f8jelse: \u201cKvinden kan h\u00e6vde sig p\u00e5 den Plads hun s\u00e6ttes.\u201d <\/em>Morsomt nok blev omtalen indledt s\u00e5ledes: \u201cGaardmand Hans Larsens Enke i Mandmark fyldte forleden 70 Aar.\u201d<\/em> N\u00e6sten 30 \u00e5r efter mandens d\u00f8d blev hun alts\u00e5 stadig omtalt som \u2018Hans Larsens Enke\u2019.<\/p>\n Om hende har Aage Post kun godt at fort\u00e6lle:<\/p>\n Til hende tyede man til, n\u00e5r det gjaldt om at l\u00e5ne et K\u00f8ret\u00f8j, og Sidse stillede gerne Hest og Vogn til Raadighed. I hine tider maatte man jo bl.a. selv s\u00f8rge for at hente Madammen (Jordemoderen), n\u00e5r der var brug for hende, og det gik ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent paa. En af Karlene var da ogs\u00e5 altid parat til at k\u00f8re. Selv om det ikke altid var lige behageligt at blive jaget op undertiden midt om Natten, var den der k\u00f8rte dog altid sikker paa at komme med til et godt Barselgilde. <\/em>En anden gammel Tradition som ogs\u00e5 holdtes i H\u00e6vd p\u00e5 Sidses Gaard, var de aarlige Fastelavnsgilder, eftersom hun havde den rummeligste Storstue.<\/em><\/p>\n Ved disse Gilder var den gamle Teglbr\u00e6nder Hemmingsen en uundv\u00e6rlig G\u00e6st til at underholde med muntre Sange andre vittige Paafund. Han havde v\u00e6ret Teglbr\u00e6nder p\u00e5 det gamle Klintholm Teglv\u00e6rk. Han kendetegnedes som et s\u00e6rligt dannet V\u00e6sen. Han var forresten Nabo til Store Peter og Store Grethe, som boede i det saakaldte ‘R\u00f8de Hus’ henne ved Hovvejen. De var begge to K\u00e6mper af V\u00e6kst og bar saaledes ikke deres Navne med Urette.<\/em><\/p>\n Det er morsomt at han fremh\u00e6ver at teglbr\u00e6nderen var \u201cet s\u00e6rligt dannet V\u00e6sen\u201d<\/em>, for det var vist ikke det almindeligste blandt teglv\u00e6rksarbejdere. <\/p>\n De to K\u00e6mper m\u00e5 v\u00e6re Hans Peder Larsen (1853-1914) og hans kone Anna Margrethe Hindborg (1860-1931) som ses p\u00e5 dette foto.<\/p>\n De boede i 1901 i huset, som den gang havde to adskilte boliger, i den ene lejlighed sammen med de 2 yngste af deres 5 b\u00f8rn. S\u00f8nnen Christian Larsen (1892-1977) fik i 1906 en skudsm\u00e5lsbog<\/a> som man kan se og l\u00e6se om i historien ved at f\u00f8lge linket. Oprindeligt skulle alle der kom i tjeneste hos andre have en skudsm\u00e5lsbog, hvor arbejdsgiveren kunne skrive sine bem\u00e6rkninger, og det var forbundet med strenge straffe, hvis nogen fors\u00f8gte at rive en side med en d\u00e5rlig udtalelse ud eller g\u00f8re den ul\u00e6selig. Men til sidst m\u00e5tte der kun anf\u00f8res oplysning om tjenestetiden.<\/p>\n N\u00e5, Aage Post begynder med god grund at virke ut\u00e5lmodig, og vi er ogs\u00e5 ved at n\u00e5 til afslutningen af turen. Fra Hans Larsens Enkes g\u00e5rd g\u00e5r vi hurtigt tilbage ad Busenevej og passerer den gamle landhandel som vi s\u00e5 p\u00e5 fotoet der indledte historien. Herefter drejer vi om hj\u00f8rnet til h\u00f8jre til Str\u00e6det, “Smallegade”, og st\u00e5r s\u00e5 foran skolen.<\/p>\n Henne paa Bakken midt i Byen laa den gamle Rytterskole, hvor L\u00e6rer Jensen hersede med sine Peblinge. Han n\u00f8d stor agtelse i Byen og var n\u00e6rmest at betragte som en lille Konge, hos hvem man s\u00f8gte Raad og Vejledning for alt, selv i Sygdomstilf\u00e6lde. L\u00e6rer Jensen var med til mange Gilder i Byen og Omegnen og holdt sig ikke tilbage, naar han deltog i et lystigt Lag. Det fort\u00e6lles at han en Gang ved en saadan Lejlighed modtog en Opfordring til at tage Livtag med den tilsyneladende langt st\u00f8rre og st\u00e6rkere Slagter Per Johannesen. Det gik imidlertid skidt for Slagteren eftersom L\u00e6rer Jensen foruden at v\u00e6re temmelig haandfast viste sig at v\u00e6re snild som en Kat. Resultatet var, at Per Johansen maatte bide i Gr\u00e6sset til stor Moro for Tilskuerne.<\/em><\/p>\n “Den gamle rytterskole” i Mandemarke, hvor l\u00e6rer Jensen hersede med eleverne, havde ligget der fra 1721. L\u00e6rer Jensen underviste i mere end 40 \u00e5r de 2 klasser der var i skolen p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: B\u00f8rnene fra 7 til 10 \u00e5rs alderen gik tirsdag, torsdag og l\u00f8rdag. De 11 til 14 \u00e5rige blev s\u00e5 undervist mandag, onsdag og fredag. De fleste b\u00f8rn havde kun en egentlig fridag, nemlig om s\u00f8ndagen, hvor gudstjenesten i Magleby kirke var obligatorisk for de fleste. Resten af de skolefri dage gik med fysisk arbejde.<\/p>\n Om forholdene endnu l\u00e6ngere tilbage kan man i historien Om den gamle rytterskole og Biskop Balle<\/a> bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende udtalelse om en af l\u00e6rer Jensens forg\u00e6ngere:<\/p>\n Ved en visitats i 1805 var biskop Balle meget utilfreds med, at de fleste af skolens mange b\u00f8rn enten aldrig havde v\u00e6ret i skole eller kun i ganske f\u00e5 dage. Om skoleholder Leegaard blev bem\u00e6rket: \u201cEn Ligegyldighed, som hartad bliver magelig\u2026 16 B\u00f8rn l\u00e6ser vel i Bog, dog maa Skrivning \u00f8ves, to har begyndt at skrive, een l\u00e6ser Bibelhistorie. M\u00e6ngdens uovervindelige Lunkenhed i Henseende til deres B\u00f8rns Opdragelse b\u00f8r der engang raades Bod paa.\u201d<\/em><\/p>\n Efter denne salve – som stadig kan h\u00f8res i mere moderne versioner – f\u00e5r Aage Post ordet igen:<\/p>\n Det kunne vel n\u00e6vnes endnu en Del Personer, som h\u00f8rer med i Billedet af det gamle Mandemark, hvis befolkning, sk\u00f8nt de fleste var Arbejderfolk med store B\u00f8rneflokke og en ringe Fortjeneste, dog alle sammen var M\u00e6nd for deres Hat og indstillet paa at klare sig selv. De kunde endda tillade sig at holde deres aarlige P\u00f8lsegilder og andre lystige Sammenkomster. En Del af dem havde endog lidt paa Kistebunden. Nu ligger de forl\u00e6ngst under Mulde, men mange af de gamle Huse staar der endnu med deres mosgroede Tage og pyntelige Bindingsv\u00e6rk og giver Byen lidt af gamle Pr\u00e6g.<\/em><\/p>\n Hermed er vores virtuelle rundtur afsluttet, og Aage Post vender tilbage til sin egen nutid i 1944:<\/p>\n Ser vi paa Mandemark i Dag, er mangt og meget forandret. Et nyt Hus er dukket op hist og her, og Udviklingen har p\u00e5 anden Maade sat sine tydelige Spor. Byens Udseende er dog i det store og hele lige hyggeligt og smilende. M\u00e6rkeligt tomt blev der i Byen, da den gamle Smedie, hvor der altid var nogle Mand i arbejde, sank i Ruiner og de klingende Slag fra Ambolten forstummede; ligeledes da Skolen blev nedlagt og B\u00f8rnene flyttede til den nye Centralskole.<\/em><\/p>\n K\u00f8bmandsforretningen i 1959<\/p><\/div>\n Hertil kan man s\u00e5 tilf\u00f8je, at Aage Post selv slap for at se at k\u00f8bmandsforretningen ogs\u00e5 forsvandt. Den ses her til h\u00f8jre i 1959 i det statelige hus, som den driftige k\u00f8bmand Peter Andreas Pedersen havde opf\u00f8rt til erstatning for den gamle str\u00e5t\u00e6kte landhandel der br\u00e6ndte, og som vi s\u00e5 p\u00e5 fotoet der indledte hele historien.<\/p>\n Aage Post afslutter sin lange fort\u00e6lling med disse betragtninger:<\/p>\n Mange af de gamle Traditioner holdes dog stadig i H\u00e6vd, ikke mindst af B\u00f8rnene. Endnu kan man i de lune Sommeraftener se dem sammen med de unge Mennesker samles p\u00e5 den gamle Legeplads, hvor de tumler sig i munter Leg, medens en Harmonika sender sine hyggelige Toner ud over Byen henne fra Sofus Nielsens have. Og hvilken Feststemning er der ikke til Stede, <\/em>naar der hvert andet Aar pyntes \u00c6resport til Skolens Skovtur. Den slags gamle Skikke holdes h\u00f8jt i \u00c6re og g\u00f8r sit til, at Byen bliver ved at holde sit gammeldags, hyggelige Pr\u00e6g, som man trods alt er kommet til at holde af, og som kun findes i Mandemark.<\/em><\/p>\n P\u00e5 den tid var der med de b\u00f8rnerige familier ikke overraskende mange b\u00f8rn. Ved en folket\u00e6lling i 1901 for Mandemarke incl. de 13 g\u00e5rde udenfor landsbyen var omkring 80 under 15, og det samlede befolkningstal var 270.<\/p>\n Som n\u00e6vnt boede Aage Post selv i huset p\u00e5 Skovstr\u00e6det 6<\/a>, s\u00e5ledes at der kun har v\u00e6ret et enkelt hus mellem ham og skolen p\u00e5 Skovstr\u00e6det 2, og han har i en kort tid selv kunnet opleve det han beskriver, idet han flyttede ind i 1935 og skolen lukkede i 1937.<\/p>\n Sofus Nielsen ses her sammen med sin kone Anna Margrethe. Man kan godt forestille sig, at han har hygget sig med at spille harmonika i haven. De boede p\u00e5 den gamle g\u00e5rd der l\u00e5 skr\u00e5t overfor skolen, g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 4<\/a> der blev revet ned i 2019. P\u00e5 luftfotoet af g\u00e5rden i starten af 1930’erne kan man se, at Sofus have den gang l\u00e5 p\u00e5 hj\u00f8rnet af Busenevej og Str\u00e6det lige overfor legepladsen foran skolen. Hj\u00f8rnet blev senere solgt fra, for at maleren Fritz Jacobsen i 1936 kunne opf\u00f8re huset p\u00e5 hj\u00f8rnet af Busenevej og Str\u00e6det, som i dag har adressen Str\u00e6det 2<\/a>.<\/p>\n Hermed er vores virtuelle tur i b\u00e5de landsby og tid afsluttet, s\u00e5 stor tak til Aage Post for at han tog sig tid til at fort\u00e6lle om Mandemarke i gamle dage. Og stor tak til l\u00e6seren som er fulgt med til vejs ende.<\/p>\n Hvis du har f\u00e5et lyst til at h\u00f8re mere om livet i gamle dage, s\u00e5 er der i historien Glimt af livet i gamle dage<\/a> samlet glimt fra nogle af de mange historier p\u00e5 hjemmesiden, som giver indtryk af hvordan forholdene har v\u00e6ret f\u00f8r i tiden (med links til historierne).<\/p>\n Afslutningsvis kan man sp\u00f8rge om man ikke ogs\u00e5 i dag kan gentage Aage Posts bem\u00e6rkning ovenfor? Ser vi p\u00e5 Mandemarke i dag, er mangt og meget forandret. Et nyt hus er dukket op hist og her, og udviklingen har p\u00e5 anden m\u00e5de sat sine tydelige Spor. Byens udseende er dog i det store og hele lige hyggeligt og smilende.<\/em><\/p>\n Selve atmosf\u00e6ren og folkelivet i landsbyen er dog kraftigt forandret. Man skal blot t\u00e6nke lidt videre p\u00e5 Aage Posts bem\u00e6rkning om ham med den p\u00e6ne m\u00f8dding! Foruden h\u00f8ns, og katte og hunde var der i 1901 omkring 165 beboere i selve landsbyen, hvor der i dag er knap 30 fastboende (og kun meget f\u00e5 i hvert hus), idet ca. halvdelen af husene bruges som fritidshuse. I hele Mandemarkes ejerlav var der i 1901 271, idet ca. 100 boede i g\u00e5rde og huse i omr\u00e5det ned mod \u00d8sters\u00f8en.<\/p>\n Flemming Deleuran<\/em><\/span><\/p>\n P\u00e5 luftfotoet nedenfor fra 1956 kan man f\u00e5 et overblik over landsbyen, som den s\u00e5 ud p\u00e5 dette tidspunkt. KLIK for at se STORT luftfoto \u2013 og klik igen for at forst\u00f8rre! Det \u00e5bnes i ny fane, s\u00e5 du eventuelt kan have det \u00e5bent under turen.<\/p>\nVandretur<\/strong> i Mandemark omkring \u00e5r 1900. <\/em><\/h2>\n
Guide<\/strong>: Aage Post. <\/em><\/h2>\n
Kommentator<\/strong>: Redakt\u00f8ren af hjemmesiden Mandemarke.dk<\/em><\/h2>\n
![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/Koebmanden-1900-i-Mandemark-880-555.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Skovstr\u00e6det-6-forst\u00f8rret-fra-fotoalbum-300x200.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Skovstr\u00e6det-5-UkendtgaardMande-300x174.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a><\/p>\n![](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Mette-Kirstine-og-Hans-Peter-Hansen.jpg\")
<\/a> ![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/personer_DegamleOle.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"skovstraede-b_pershus\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/skovstraede-b_pershus-300x218.gif\" "\\"KLIK")
<\/a>![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/straedet_HemFPostka-197x300.jpg\")
<\/a>![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/straedet-11_HansenG-800x421-300x158.jpg\" "\\"KLIK")
![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Str%C3%A6det-14-udsnit-af-luftfoto-1954.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/landsbyen_vhusbog.jpg\" "\\"Foto")
![\"busenevej-20_rude786\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/busenevej-20_rude786.jpg\" "\\"KLIK")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/kunstnere_pjohan1-300x226.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a>![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Luft-Mandemarke-set-fra-syd-1956-udsnit2.jpg\")
![\"familien-hansen_HHansenNorrdahl\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/familien-hansen_HHansenNorrdahl-300x216.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a>![\"busenevej-12_HHanse1\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/busenevej-12_HHanse1.gif\" "\\"KLIK")
<\/a>Johan Petersens hus til venstre, det lille hus med de mange b\u00f8rn i baggrunden til venstre, nordgavlen af Hindborgs bag h\u00f8stakken og bag den f\u00e5r vi et glimt af ‘Mandemarks-gaarden’. Var vi fortsat ad ‘Benbr\u00e6kkerstr\u00e6det’ langs k\u00f8bmandens grund, som p\u00e5 fotoet ligger inde til h\u00f8jre, var vi kommet ud det sted, hvor fotoet der indledte denne historie er taget fra.<\/p>\n![\"landsbyen_Smedie101\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/landsbyen_Smedie101-300x182.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/Sidse-Kirstine-Larsen-Hans-Larsens-Enke-foto-som-70-\u00e5rig-juni-1916-210x300.jpg\")
<\/a>I historien om Sidse Kirstine Larsen<\/a> kan man l\u00e6se at hun var en meget bestemt dame, men man kan ogs\u00e5 fornemme det af fotoet her taget i 1916 da hun fyldte 70. Her havde hun v\u00e6ret enke i 29 \u00e5r og havde drevet g\u00e5rden og driften s\u00e5 godt, at den i mange \u00e5r havde v\u00e6ret p\u00e5 h\u00f8jde med de bedst drevne. Ved mandens d\u00f8d havde g\u00e5rdens drift ellers v\u00e6ret noget fors\u00f8mt da hendes mand havde v\u00e6ret syg i flere \u00e5r.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/Anna-Margrethe-Hindborg-og-Hans-Peder-Larsen-Busenevej-1.jpg\")
<\/a>Det \u2018R\u00f8de Hus\u2019 er ogs\u00e5 r\u00f8dt den dag i dag og ligger p\u00e5 Busenevej 1<\/a> lige overfor gadek\u00e6ret og er det f\u00f8rste hus man ser, n\u00e5r man k\u00f8rer ind i Mandemarke fra Hovvejen.<\/p>\n![\"landsbyen_K\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/landsbyen_K-300x167.jpg\" "\\"Klik")
<\/a><\/p>\n![\"personer_U\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/personer_U.gif\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/Bus8-1959-col-luft-C-pix-300x194.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a>![\"busenevej-04_AeNielsenGaard\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/busenevej-04_AeNielsenGaard-300x211.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a> ![\"busenevej-04_NielsenLuftGaard\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/busenevej-04_NielsenLuftGaard-300x194.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a><\/p>\n
![\"KLIK](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/Mandemarke-1956-Udsnit-900x361.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/Kort-over-Mandemarke-med-husnumre.jpg\")
<\/a><\/p>\n