Det f\u00f8lgende er uddrag af nogle fort\u00e6llinger skrevet for 175 \u00e5r siden om, hvordan det var som dansker at ankomme til Tandil i Argentina.<\/p>\n
Dels indledningen af Hans Fugl (1811-1900), som var en af de f\u00f8rste danskere der udvandrede til Argentina og kaldtes Juan Fugl (hvordan Fugl udtaltes p\u00e5 spansk vides ikke). Han er ogs\u00e5 omtalt i andre af historierne her p\u00e5 hjemmesiden om udvandrerne fra M\u00f8n, da det var p\u00e5 grund af ham at mange forlod M\u00f8n – is\u00e6r \u00d8stm\u00f8n – for pr\u00f8ve lykken i Argentina.<\/p>\n
Dels af pastor Meulengracht, som den danske konge Christian den 8. (regerede fra 1839 til 1848) i 1843 besluttede at sende til Argentina efter at have modtaget en anmodning fra de udvandrede danskere om at sende en pr\u00e6st og skolel\u00e6rer til Tandil.<\/p>\n
Pioneren, der is\u00e6r bragte mange M\u00f8nboer til Tandil i Argentina og kaldtes ‘Juan Fugl’, udgav i 1877 en lang og meget levende og velskrevet artikel ‘Om den danske Koloni i Tandil’, som blev udgivet i Geografisk Tidsskrift (\u00e5bnes i ny fane som pdf-fil<\/a>).<\/p>\n Det f\u00f8lgende er et uddrag af to korte afsnit, som dels giver et indtryk af hans tanker omkring hans egen indsats for at bringe danskere til Argentina, dels – som introduktion til Pastor Meulengrachts efterf\u00f8lgende brev – pr\u00e6senterer frugten af bestr\u00e6belserne p\u00e5 ogs\u00e5 at f\u00e5 en dansk pr\u00e6st.<\/p>\n Da jeg udvandrede i Aaret 1844, t\u00e6nkte jeg mindst paa at oprette eller fremkalde Oprettelsen af nogen dansk Koloni i den sydamerikanske Pampasslette, og om muligt endnu mindre, da jeg efter 14 Aars Forl\u00f8b bes\u00f8gte mit F\u00e6dreland med et levende Indtryk af de Vanskeligheder og Farer, som en Udvandrer saa tit er udsat for, og af de mange falske Forestillinger, som man danner sig om Guld og gr\u00f8nne Skove. Men helt at fraraade lysthavende turde jeg heller ikke, da jeg jo selv var tilfreds med min Udvandring; derfor gik jeg ogsaa ind paa, at nogle faa Danskere, i alt 17 Personer, fulgte med mig tilbage. Af disse kom omsider nogle til Tandil, og deriblandt 2 unge Landm\u00e6nd fra M\u00f8en, og disse sidste optoge min tidligere Syssel, nemlig Agerbrug. Da disse dygtige M\u00f8enboer fandt sig vel der og gjorde god Fremgang, kom snart flere af deres Sl\u00e6gt og Venner fra M\u00f8en, og senere ogsaa Danskere anden Steds fra, der havde h\u00f8rt om \u201eden danske Koloni i Tandil”, hvilket Navn man havde begyndt at give vort lille Samfund. Det f\u00f8lgende er et uddrag af et langt brev, hvor Meulengracht fort\u00e6ller om at komme til Argentina.<\/p>\n De v\u00e9d jo, at min Kone, min lille Dreng og jeg ved vort Komme til Buenos Aires i Maj Maaned 1876 bleve modtagne med en magel\u00f8s Gj\u00e6stfrihed af Chr. Sommer og strax f\u00f8rte til hans Hus, hvor vi opholdt os i otte Dage. Han er altid strax til Rede med at hj\u00e6lpe sine Landsm\u00e6nd, og der er ingen af dem, som, hvis det er muligt, gaar uhjulpen fra ham. Han kom hertil 1844 som en fattig Hattemagersvend og netop samme Dag som J. Fugl, nu har han samlet sig en smuk Formue og nyder tillige overalt megen Anseelse paa Grund af sin \u00e6dle og opofrende Karakter. <\/em><\/p>\n R\u00f8rende var det for mig at tr\u00e6de frem i Kirken, der tilh\u00f8rer den tyske Menighed i Buenos Aires, og at holde dansk Gudstjeneste der, den f\u00f8rste danske Gudstjeneste, som vel nogen Sinde er holdt i Sydamerika, med mindre Pr\u00e6sten paa et dansk Krigsskib muligvis har foretaget en saadan Handling. Den 29de Maj forlode vi Buenos Aires og toge med J\u00e6rnvejen. Ved den sidste Station stege vi op i en Diligence, og kj\u00f8rte nu rask frem, idet Hestene stadig l\u00f8b i Galop; omtrent hvert tre Kvarter stansede vi ved en \u201eCoral” eller en Fold, hvor Gauchoen sp\u00e6ndte sine Heste fra og derpaa med en Lasso fangede andre Heste, der nu sp\u00e6ndtes for. Om anden Dagen kom fire Ryttere os i M\u00f8de, de b\u00f8de os \u201eVelkommen” paa dansk og fortalte, at der bagefter dem kom en Wienervogn, som min tilkommende Menighed havde sendt efter os. Wienervognen indtraf ogsaa, og lidt efter lidt kom der <\/em>flere danske Ryttere, i alt tyve, alle fra Tandil. De kan nok forstaa, at hele denne Modtagelse r\u00f8rte os meget, og Vejen gik under disse Omst\u00e6ndigheder selvf\u00f8lgelig meget behagelig. <\/em><\/p>\n Da vi med hele den store Kavalkade n\u00e6rmede os Tandil, bleve vi enige om at skilles for ikke at v\u00e6kke Opsigt i den lille By, og vi kom nu helt stilf\u00e6rdig til den Ende af Tandil, hvor Danskerne bo, og hvor man havde gjort et Hus i Stand til os. Ogsaa der modtog man os baade smukt og venligt, og vi f\u00f8lte os rigtig varme om Hj\u00e6rtet. Boligen er ret passende for os; der er en god Skolestue og tillige en h\u00f8j og smuk Beboelseslejlighed. Der var ved vort Komme en hel Del M\u00f8bler, og efterhaanden er der anskaffet flere. <\/em><\/p>\n Kirken er endnu ikke f\u00e6rdig; men vi have forel\u00f8big til Gudstjeneste en stor og pr\u00e6gtig Sal, der tilh\u00f8rer et Sygeselskab, og i hvilken der er et Orgel, hvorpaa en af vore Landsm\u00e6nd spiller. Den f\u00f8rste danske Gudtjeneste holdtes deri anden Pinsedag, da Sygeselskabet selv skulde bruge den til Generalforsamling den f\u00f8rste Pinsedag. Der var en varm, gl\u00e6delig Stemning under Gudstjenesten, og da jeg efter Pr\u00e6diken bragte Hilsen fra Danmark og s\u00e6rlig fra Kongen og Kronprinsen, som personlig havde paalagt mig det, vare de fleste \u00d8jne fulde af Taarer. Man knyttes jo st\u00e6rkt sammen, naar man er tusende Mile borte fra Hjemmet. Jeg aabnede Skolen med 19 B\u00f8rn, men efterhaanden er der kommet 30, og jeg har ikke hjemme truffet elskv\u00e6rdigere B\u00f8rn end her. Jeg har ogsaa hver Tirsdag Aften begyndt at samles med Menigheden til Salmesang, og det gaar baade godt og gl\u00e6deligt …<\/em><\/p>\n Der er nu 200 Danskere her i en By, der t\u00e6ller 5-6000 Indbyggere. Hvad der gj\u00f8r, at vi holde os mere sammen, end det ellers er Tilf\u00e6ldet med Danskere i Udlandet, er det spanske Sprogs store Ulighed fra vort eget; der er nemlig meget faa af vore Landsm\u00e6nd her, som kunne ordentlig spansk. Ja, mange B\u00f8rn, der ere f\u00f8dte her, kunne kun tale dansk, og derfor er ogsaa vor Skole dansk, hvad der vel neppe finder Sted i nogen Koloni i Nord-Amerika, og vel at m\u00e6rke udelukkende dansk, ikke alene i Religion men i alt. Det gj\u00e6lder nu for mig om at holde de danske Traditioner fast i B\u00f8rnenes Sind og at opvarme deres Hj\u00e6rter ved Fort\u00e6llinger fra Danmark. De kan ikke tro, hvor den mindste Ubetydelighed kan have V\u00e6rd i saa Henseende; min Hustru kan, som De v\u00e9d, mange danske Melodier, og det er af stor Vigtighed for os i Skolen.<\/em><\/p>\n Vi have som sagt endnu ikke selv nogen Kirke; men forhaabentlig vil det ikke vare l\u00e6nge, inden vi komme saa vidt, at vi kunne \u201es\u00e6tte Foden under eget Bord”. Midt i Byen og paa en Del af det gamle \u201eFort Independencias” Grund (dette Navn findes paa mange \u00e6ldre Kaart i Steden for det nu brugelige Navn Tandil; Fortet selv er nedlagt) have vi til Kirke og Skole en stor Byggeplads med en Br\u00f8nd. Vi have lagt Grund af Stene, som vi have brudt i Bj\u00e6rgene, og Murene ere rejste; vi faa til Kirke en stor Sal, der om S\u00f8gnedagene skal bruges til Skole; i den bageste Del af Huset indrettes Bolig til os. Der har v\u00e6ret megen Tale om, at vi skulde lade udgaa et Opraab til alle Landsm\u00e6nd i hele Sydamerika om at komme os til Hj\u00e6lp, og vi vilde ogsaa gj\u00e6rne skrive hjem for at faa Underst\u00f8ttelse derfra. Landsm\u00e6ndene her have nemlig aldrig holdt sig tilbage fra at st\u00f8tte Moderlandet; der var saaledes samlet en Del Penge i Anledning af Oversv\u00f8mmelsen, men da kom der Kontraordre hjemmefra. Det er jo en stor Byrde for den lille Menighed paa \u00e9n Gang at skulle skaffe Skole, Kirke og Pr\u00e6stebolig. Min Hustru og jeg ere for Resten meget tilfredse, ogsaa med mine Indt\u00e6gter; vi maa imidlertid arbejde meget, og Savnet ved at v\u00e6re fra Hjemmet er meget, meget stort.<\/em><\/p>\n Paa Deres Sp\u00f8rgsmaal, om man skal opfordre Danskerne til at udvandre hertil, skal jeg give Dem et ligefremt Svar. Enhver, der er dygtig og vil arbejde, kan leve godt og tjene meget i Tandil. De Folk, der ikke kunne arbejde med H\u00e6nderne, skulle dog ikke komme hertil; derimod saadanne, som kunne dyrke Jord eller give sig af med Haandv\u00e6rk. De fleste af vore Landsm\u00e6nd her ere Agerbrugere; i selve Byen bo ogsaa flere Kj\u00f8bm\u00e6nd og Haandv\u00e6rkere, bl. a. adskillige Skr\u00e6ddere. Det er en stor Fejl, naar man hjemme tror, at det kan nytte at sende unge, halvt forfaldne \u201eSubjekter” herover. Det er tv\u00e6rtimod det v\u00e6rste, som For\u00e6ldre kunne gj\u00f8re imod deres B\u00f8rn. Kan man ikke gj\u00f8re dem til skikkelige Folk hjemme, er det at sende dem hertil ligefrem Undergang baade legemlig og aandelig. De Folk, der skulle drage hertil, maa have moralsk Hold, ellers blive de fortabte ved Drik, Svir og L\u00f8sagtighed. Vi have desv\u00e6rre haft flere upaalidelige Folk, som have levet af det gode Navn, Danskerne have skaffet sig her paa Egnen, og som have skadet os meget. Vi ere meget \u00e6rekj\u00e6re om vort Navn her, og vi vide godt, at det som Folk d\u00f8mme om os, d\u00f8mme de om hele det danske Folk, en Dom der bliver bragt viden om. Navnet \u201eun Dinamarqu\u00e9s” er her en stor Anbefaling og skaffer i Reglen strax godt Arbejde. Saa mange arbejdsdygtige og paalidelige Danskere, der ville komme hertil, skulle v\u00e6re inderlig velkommne og blive hjulpne paa alle Maader. De ville strax faa Arbejde, og naar faa Aar ere henrundne, ville de have skaffet sig en selvst\u00e6ndig Stilling, ja for Flertallet af dem er Udsigten saaledes, at de kunne blive velhavende Folk. Saare \u00f8nskeligt vilde det v\u00e6re, om der hertil vilde komme en Del danske Piger med praktisk Sands og Dygtighed til at arbejde. Kvindelig Hj\u00e6lp er her n\u00e6sten ikke til at opdrive, og danske Piger ere meget s\u00f8gte, ogsaa af andre Folkef\u00e6rd, og til meget h\u00f8j L\u00f8n. Jeg kan tillige forsikre Dem, at det ikke vil vare l\u00e6nge, inden dygtige danske Piger, der komme hertil, indgaa et godt Giftermaal. <\/em>\u2026<\/em><\/p>\n Som et Vidnesbyrd for hvor forskjellige mange Landbrugsforhold ere fra dem hjemme, skal jeg fort\u00e6lle Dem lidt om, hvorledes man b\u00e6rer sig ad med at faa S\u00e6den t\u00e6rsket. For nogen Tid siden, i Januar maaned der er vor H\u00f8sttid, var jeg buden ud til en Bonde fra Sj\u00e6lland, der bor en Mil herfra, og som skulde til at t\u00e6rske sin Hvede. Ved mit Komme til hans Ejendom saa jeg en t\u00e6t St\u00f8vsky og en Flok Hopper paa omtrent 150 Stykker, hvoraf mange med F\u00f8l, der jagede rundt i en med P\u00e6le og Reb indhegnet rund Plads, og som efterfulgtes af 4-5 Gauchoer, der med Piben og Raaben \u00e6ggede dem til st\u00e6rkt L\u00f8b. Rundt om stod der Folk, som holdt Hopperne fra at knibe ud. I Midten var der et stort Kornh\u00e6s, hvorfra Kornet spredtes ud under Hopperne, som saa nedtraadte det og masede Straaet helt fint; herved blev T\u00e6rskningen fuldst\u00e6ndig. Da Kornet var blevet t\u00e6rsket, joges Hopperne ud, det nedtraadte Korn kastedes til Side, og en ny Flok af Hopper kom ind for atter at tage fat paa Arbejdet. Arbejdsfolkene vare af forskjellig Nationalitet; foruden \u201ePatronen” var der et Par Danskere, Resten var Baskere og Italienere; Ejeren af Hopperne og hans Folk vare derimod Gauchoer. En saadan Gaucho ejer tit flere tusende Hopper og K\u00f8er; Hestene og Oxerne s\u00e6lger han, men Hunkj\u00f8nnet beholder han til Till\u00e6g; han bruger nemlig aldrig Hopper til Ride- og Tr\u00e6kbrug. I H\u00f8stens Tid lejer han Flokke af Hopper med tilh\u00f8rende Folk ud til Avlsbrugerne. Man mejer Kornet med Mejemaskiner, men man binder det ikke. Naar det er mejet, sl\u00e6bes det af Sted paa Oxehuder, hver med en Hest for, og samles til et H\u00e6s; efter at dette er sket, foregaar T\u00e6rskningen paa den omtalte Maade. Man maa for Resten huske, at Straaet i dette t\u00f8rre Vejrlag er meget sk\u00f8rt, hvad der i h\u00f8j Grad letter denne s\u00e6regne T\u00e6rskemaade, samt at Straaet ikke har nogen som helst V\u00e6rd, ikke en Gang til G\u00f8dning. Man g\u00f8der nemlig aldrig, og naar Jorden har v\u00e6ret brugt nogle Aar, lader man den hvile, i det man bruger andre Stykker; Jord er her jo nok af. Den omtalte T\u00e6rskemaade er nu vistnok den billigste, men langtfra den bedste; Kornet bliver nemlig saa st\u00e6rkt blandet med St\u00f8v og Jord, at det ikke kan opnaa fuld Pris. For Resten er man i F\u00e6rd med at gj\u00f8re Forbedringer i saa Henseende, og et Par af de dygtigste danske Avlsbrugere have skaffet sig et stort T\u00e6rskev\u00e6rk med Lokomobil. De Kornsorter, som dyrkes herr<\/sub> er, f\u00f8rst og fremmest Hvede og dern\u00e6st Majs; lidt Byg dyrkes af de danske \u00d8lbryggere, og jeg selv er den eneste, der har en lille bitte Rugager. Jeg medbragte nemlig en Haandfuld Rug hjemmefra, og vi gl\u00e6de os til ad Aare at skulle spise Rugbr\u00f8d.<\/em><\/p>\n Underligt er det tilvisse at t\u00e6nke sig, at jeg, der saa inderlig elsker mit F\u00e6dreland, nu er fj\u00e6rnet saa langt derfra; men det gl\u00e6delige derved er, at jeg kan bidrage min Skj\u00e6rv til at vedligeholde Kj\u00e6rligheden til F\u00e6drelandet hos en Del Folk, der ellers efterhaanden let vilde tabe Mindet derom. Naar jeg kommer op paa Bj\u00e6rgene her ved Byen og ser ud over den umaadelige Slette, t\u00e6nker jeg paa Havet ved Aarhus, og naar jeg vanker her omkring og ser de mange smukke, men fremmede Planter, t\u00e6nker jeg paa vore Botaniserture i Marselisborg og Ris-Skov. \u201eAk, hvor forandret”! Imidlertid, jeg har jo mit Arbejde her, og jeg haaber til Gud, at jeg ikke arbejder forgj\u00e6ves, hverken for hans Sag eller for vort kj\u00e6re Danmark \u2026\u201d<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det f\u00f8lgende er uddrag af nogle fort\u00e6llinger skrevet for 175 \u00e5r siden om, hvordan det var som dansker at ankomme til Tandil i Argentina. Dels indledningen af Hans Fugl (1811-1900), som var en af de f\u00f8rste danskere der udvandrede til … L\u00e6s resten
\nPaa denne Maade er Tallet steget lidt efter lidt. De fleste af vore Landsm\u00e6nd der ere sysselsatte med Agerbrug, hvortil vi i Almindelighed have s\u00e6rlig Lyst; dog er der nu ogsaa flere Haandv\u00e6rkere og et Par Handelsm\u00e6nd. Landbruget yder un\u00e6gtelig ogsaa her en Del Fordele og Lettelser fremfor mange andre Steder. Den frugtbare Jord, der er let at behandle, kan faas n\u00e6sten for intet og er fri for Skatter og Pligtarbejder; der er ingen Slags n\u00f8dvendige Markarbejder uden for Pl\u00f8jning, Saaening og H\u00f8st, thi naar et Stykke Jord har udbaaret, tager man et andet i Brug; Vejrlaget tillader paa faa Undtagelser n\u00e6r Markarbejde hele Aaret rundt, saa at en enkelt Mand, der er flittig og tager Tiden i Agt, kan tilberede og tilsaa et forholdsvis meget stort Areal, som f. Ex. 50 Tdr. Land og derover (Saatiden varer hele 3 Maaneder: Juni, Juli og August); endelig koste gode Arbejdsheste kun fra 30 til 50 Kr. Stykket, og Oxe- eller Lammekj\u00f8d s\u00e6lges for omtrent 8 \u00d8re Pundet.
\nMed de nu indf\u00f8rte og alle Vegne brugte Mejemaskiner afsk\u00e6res Kornet billig og hurtig, og her, hvor der hverken er Gr\u00f8fter eller Gj\u00e6rder, ere de ret brugelige. Derimod kunne T\u00e6rskemaskiner ikke gj\u00f8re sig g\u00e6ldende, da man kommer billigere og lettere fra det ved efter den gamle Fremgangsmaade at lade Heste udtr\u00e6de S\u00e6den. I omtrent den Tid som man vilde bruge til at binde S\u00e6den og bringe den i Hus, har man paa Marken t\u00e6rsket, renset og almindeligvis tillige solgt den; man kan da strax atter tage fat paa at lave Jorden i Stand til n\u00e6ste Aars Saaning.<\/em>
\n…
\nDer har l\u00e6nge r\u00f8rt sig en Trang til at danne et dansk protestantisk Kirkesamfund, som endog er gaaet forud for Koloniens pekuni\u00e6re Formuenhed. Men det galdt om i Tide at vedligeholde det aandelige Velv\u00e6re hos gamle og unge, samt F\u00f8lelsen for F\u00e6drelandsk\u00e6rlighed, Religion og Samfundsorden f\u00f8r Tanken herfor blev sl\u00f8vet. \u00d8nsket er nu opfyldt og Trangen tilfredsstillet, i det vor Konge ifjor har kaldet Kand. theol. Oscar Meulengracht til at v\u00e6re Pr\u00e6st og Skolel\u00e6rer for Kolonien, hvorved denne af F\u00e6drelandet og af den danske Folkekirke er lyst i Kuld og Kj\u00f8n. Pastor Meulengracht har nu allerede i et Aar udfoldet en velsignelsesrig Virksomhed i Kirke og Skole, til sin egen som til Koloniens Gl\u00e6de og Tilfredshed.<\/em><\/em><\/p>\nPastor Meulengracht<\/h2>\n