{"id":20461,"date":"2020-02-14T14:55:42","date_gmt":"2020-02-14T13:55:42","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=20461"},"modified":"2026-06-01T10:45:35","modified_gmt":"2026-06-01T09:45:35","slug":"h-p-baandhoej-og-hans-familie-paa-baandhoejgaard-ny-historie-under-udarbejdelse","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=20461","title":{"rendered":"H.P.Baandh\u00f8j og hans familie"},"content":{"rendered":"
OBS: Du kan s\u00f8ge p\u00e5 denne side ved at bruge s\u00f8gefunktionen Ctrl+F<\/em><\/strong><\/h5>\n
    \n
  1. Indledning<\/strong><\/li>\n
  2. Hans Peter Baandh\u00f8j og navneregler<\/a> (mere f\u00f8lger om ham i de f\u00f8lgende afsnit)<\/strong><\/li>\n
  3. Forf\u00e6drene<\/a> – med opdatering\/korrektion<\/strong><\/li>\n
  4. Folket\u00e6llingerne<\/a><\/strong><\/li>\n
  5. Afslutning<\/a> og tidslinje for begivenheder i H.P.Baandh\u00f8js liv<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n

    1. Indledning<\/h2>\n

    Denne lange historie, som er blevet til over en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke, drejer sig p\u00e5 en m\u00e5de om familien Baandh\u00f8j, selv om de ikke altid har heddet det.<\/p>\n

    F\u00f8rst kommer et indledende afsnit om H.P.Baandh\u00f8j, som Hans Peter Baandh\u00f8j ogs\u00e5 kaldtes, og lidt om hans bror Niels Peter. (Afsnit 2. Hans Peter Baandh\u00f8j og navneregler<\/a><\/em>).<\/p>\n

    Dern\u00e6st ser vi p\u00e5 nogle af deres forf\u00e6dre, dels hvad man via stamtr\u00e6ssiden Geni.com kan udlede af sl\u00e6gtsforskning<\/em>, dels hvad Mandemarkes folket\u00e6llinger fra 1787 til 1940 kan vise. (Afsnit 3. Forf\u00e6drene<\/a><\/em>). Her er ogs\u00e5 en senere fremkommet en korrektion, som viser hvor sv\u00e6r sl\u00e6gtsforskning kan v\u00e6re.<\/p>\n

    Sl\u00e6gtsforskningen begynder ved det \u00e6gtepar, som viser sig at have v\u00e6ret de f\u00f8rste g\u00e5rdf\u00e6stere p\u00e5 “Baandh\u00f8jgaard” efter udskiftningen i Mandemarke omkring 1803. Lars Pedersen og Kirsten Christensdatter levede – som mange af de andre personer vi skal se p\u00e5 – hele deres liv i Mandemarke. Kirsten Christensdatter i hele 84 \u00e5r fra sin f\u00f8dsel i 1757 til sin d\u00f8d i 1841.<\/p>\n

    G\u00e5r man l\u00e6ngere tilbage i tiden, viser det sig at man kan f\u00f8lge sporet langt tilbage, is\u00e6r n\u00e5r man f\u00f8lger den f\u00e6drene linje. Her kan man ogs\u00e5 se, at folk den gang ikke var s\u00e6rligt ‘mobile’, idet st\u00f8rstedelen af forf\u00e6drene gennem adskillige generationer har levet i Mandemarke, Busene, Magleby, S\u00f8marke, Pollerup og Busemarke – alle i Magleby Sogn som udg\u00f8r \u00d8stm\u00f8n.<\/p>\n

    Efter udforskningen af sl\u00e6gten – som kun f\u00f8lger enkelte grene langt tilbage, da antallet af forf\u00e6dre jo fordobles for hver generation man g\u00e5r tilbage – f\u00f8lges sporet efter Lars Pedersen og Kirsten Christensdatter og nogle af deres efterkommere i Mandemarke op gennem de folket\u00e6llinger der er foretaget. (Afsnit 4. Folket\u00e6llingerne<\/a><\/em>).<\/p>\n

    Folket\u00e6llingerne bliver fulgt kronologisk fra den \u00e6ldste i 1787 og frem til 1940, som er den seneste der er offentligt tilg\u00e6ngelig hos Statens Arkiver, som har digitaliseret skemaerne fra folket\u00e6llingerne ved at affotografere dem og g\u00f8re dem tilg\u00e6ngelige via internettet. Folket\u00e6llingerne ligger dog afskrevet her p\u00e5 hjemmesiden under fanebladet ‘Studerekammer’, s\u00e5 de er l\u00e6selige og s\u00f8gbare.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingerne registrerede man personerne i hver husstand i Mandemarkes omr\u00e5de, men interesserede sig ikke for hvor folk boede. Det gjorde man heller ikke, da det gamle landsbyf\u00e6llesskab blev oph\u00e6vet og 15 af g\u00e5rdene i Mandemarke blev flyttet fra landsbyen ud p\u00e5 de marker, som hidtil havde v\u00e6ret dyrket i f\u00e6llesskab af landsbyens b\u00f8nder. Landsbyens omr\u00e5de kaldtes – ogs\u00e5 efter udskiftningen – ‘Ejerlavet Mandemarke By’<\/em>. Derfor har alle g\u00e5rdene, som i dag ligger i omr\u00e5det ned mod \u00d8sters\u00f8en, stadig matrikelnumre under ‘Mandemarke By’.<\/p>\n

    F\u00f8rst fra 1901 begyndte man ved folket\u00e6llingerne at angive beliggenheden af g\u00e5rde og huse men ikke konsekvent. Indtil da havde der ved folket\u00e6llingerne for “Mannemarche Bye”, som man i gamle dage skrev det, blot st\u00e5et om de enkelte husstande boede i “et Huus” eller p\u00e5 “en Gaard”.<\/p>\n

    Alligevel har det ved at kombinere oplysninger fra folket\u00e6llinger, sl\u00e6gtsforskning, gamle protokoller o.l. v\u00e6ret muligt at fastsl\u00e5 den nuv\u00e6rende adresse p\u00e5 de steder folk har boet, s\u00e6rligt for dem p\u00e5 Mandemarkes g\u00e5rde, der var ‘gaardm\u00e6nd’, ‘gaardf\u00e6stere’ (evt. ‘gaardf\u00e6sterenker’) og til sidst ‘g\u00e5rdejere’.<\/p>\n

    Det er derfor et helt bevidst ‘snit’, der er lagt ned gennem folket\u00e6llingerne, ved udv\u00e6lgelsen af de familier eller husstande, som i det f\u00f8lgende bliver omtalt ved de enkelte folket\u00e6llinger fra 1787 og frem.<\/p>\n

    Undervejs kommer der ogs\u00e5 forklaringer om, hvad oph\u00e6velsen af det historiske landsby-f\u00e6llesskab indebar, om Jacob Br\u00f8nnum Scavenius start som godsejer i 1798, og om navnetraditionen, som jo i gamle dage bet\u00f8d at b\u00f8rnene ikke fik farens efternavn men derimod hans fornavn med tilf\u00f8jelse af ‘-sen’ eller ‘-datter’.<\/p>\n

    Ved gennemgangen af folket\u00e6llingerne frem til 1940 er der indskud med sm\u00e5 anekdoter og klip fra gamle lokalaviser<\/em> fra begyndelsen af 1900-tallet om ‘Baandh\u00f8jgaard’ og br\u00f8drene Baandh\u00f8j, ligesom der ogs\u00e5 er omtalt forbindelser til g\u00e5rdene p\u00e5 Busenevej 36, Rakkerbanken 1 og Kraneledvej 14 samt den forsvundne g\u00e5rd nede mod kysten lige syd for sidstn\u00e6vnte. Da det viser sig at der ogs\u00e5 blandt familierne var nogle som udvandrede til USA, bliver ogs\u00e5 det omtalt – sammen med fotos som deres efterkommere i USA har gemt!<\/p>\n

    Alle links ved personnavne<\/em> i det f\u00f8lgende henviser i \u00f8vrigt til den store stamtr\u00e6sside p\u00e5 Geni.com, hvor man kan ‘h\u00f8ste frugterne’ af andres mange\u00e5rige sl\u00e6gtsforskning via kirkeb\u00f8ger og andre kilder. (Der findes ogs\u00e5 andre stamtr\u00e6ssider som kr\u00e6ver abonnement, som ikke er v\u00e6ret benyttet i det f\u00f8lgende).<\/a><\/p>\n

    2. Hans Peter Baandh\u00f8j og navneregler<\/h2>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    Hans Peter Baandh\u00f8j blev f\u00f8dt den 14. januar 1862 – utvivlsomt p\u00e5 “Baandh\u00f8jgaard”, hvor hans for\u00e6ldre Peder Nielsen<\/a> og Mette Kirstine Nielsen<\/a> boede.<\/p>\n

    Egentlig er s\u00e6tningen “Hans Peter Baandh\u00f8j blev f\u00f8dt den …”<\/em> ikke korrekt, n\u00e5r man ser i kirkebogen. Siden 1812 blev kirkeb\u00f8gerne i \u00f8vrigt f\u00f8rt i 2 eksemplarer, hovedministerialbogen og kontraministerialbogen af henholdsvis pr\u00e6st og kordegn, som skulle s\u00f8rge for at kirkeb\u00f8gerne blev opbevaret adskilt, s\u00e5ledes at man havde ‘en sikkerhedskopi’, hvis den ene skulle blive beskadiget ved brand eller lignende.<\/p>\n

    I den af Statens Arkiver affotograferede ‘kontraministerialbog’ fra Magleby kirke, kan man l\u00e6se f\u00f8lgende i den n\u00e6stsidste p\u00e5tegning p\u00e5 siden om ‘F\u00f8dte Mandkj\u00f8n’ (link til kirkebogen<\/a>):<\/p>\n

    \n

    14. januar 1862: Hans Peder Pedersen. For\u00e6ldre: G\u00e5rdmand Peder Nielsen og hustru Mette Kirstine Rasmusdatter i Mandemarke.<\/p>\n<\/blockquote>\n

    Om der st\u00e5r ‘Hans Peter’ eller ‘Hans Peder’ er ikke til at se af h\u00e5ndskriften, men det har formentlig v\u00e6ret et ‘d’, som vi senere kommer tilbage til. Det interessante er imidlertid hans efternavn. Da hans far hed Peder, fik han i overensstemmelse med den tids navneskik efternavnet Pedersen. Alts\u00e5 ‘Peders s\u00f8n’ – helt ligesom hans mor hed Rasmusdatter efter sin far Rasmus.<\/p>\n

    I Danmark og formentlig i hele Skandinavien havde man i \u00e5rhundreder brugt skikken med ‘patronymer<\/em>‘, det vil sige b\u00f8rn fik efternavne efter faderens fornavn (p\u00e5 Island brugte man dog morens fornavn). S\u00e5ledes hed Gorm den Gamles s\u00f8n, som blev kaldt ‘Harald Bl\u00e5tand’, egentlig Harald Gormsen (der er en meget oplysende artikel om ham i Wikipedia<\/a>). I det \u00f8vrige Europa brugte man normalt sl\u00e6gtsnavne<\/em>, som man f\u00f8rst ved slutningen af 1800-tallet gik over til at g\u00f8re i Danmark. (Skribenten af denne side har samme efternavn som hans 7*tipoldefar, som kom til Danmark fra Frankrig i starten af 1700-tallet, og det har alle efterkommerne siden holdt fast ved).<\/p>\n

    Struensee havde allerede i 1771 p\u00e5begyndt indf\u00f8relsen af en navnelov for den brede befolkning, men den gjaldt kun i Hertugd\u00f8mmerne og n\u00e5ede ikke at blive indf\u00f8rt i Danmark inden han ‘mistede’ hovedet. F\u00f8rst i 1828 kom en d\u00e5bsforordning i Danmark, hvorefter man som fremtidigt sl\u00e6gtsnavn skulle bruge det ‘patronym’ (dvs. efternavn dannet fra ens fars eller tidligere mandlige sl\u00e6gtninges fornavn) eller eventuelt tilnavn, som var almindeligt brugt i sl\u00e6gten p\u00e5 det tidspunkt. Hvis man ville bruge et patronym, skulle det v\u00e6re med endelsen -sen. Det skulle piger ogs\u00e5, hvorfor efternavne som Christiansdatter ikke l\u00e6ngere brugtes i Danmark (i mods\u00e6tning til f.eks. p\u00e5 Island).<\/p>\n

    Som der st\u00e5r i Wikipedias artikel om Navnelov<\/a> var d\u00e5bsfordningen af 1828 s\u00e6rdeles upopul\u00e6r, og mange havde meget sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 hensigten med den. Det f\u00f8rte til stor forvirring i de f\u00f8lgende \u00e5r. Efter en opstramning af reglerne i 1858 var der dog fortsat stor utilfredshed i befolkningen. Dertil kom at m\u00e5let med de nye navnelove slet ikke var opn\u00e5et. Ideen havde egentlig v\u00e6ret at for\u00f8ge mangfoldigheden blandt efternavnene, s\u00e5 det blev nemmere at skelne mellem folk. Der var imidlertid sket det stik modsatte, idet de fleste havde f\u00e5et deres patronym som sl\u00e6gtsnavn, s\u00e5 resultatet nu var at over 80% af hele befolkningen havde et sen-navn.<\/p>\n

    F\u00f8rst i 1904 kom der en mere gennemt\u00e6nkt navnelov, som ogs\u00e5 \u00e5bnede mulighed for at personer 1 gang i deres liv under n\u00e6rmere betingelser kunne f\u00e5 \u00e6ndret efternavn – mod betaling af 4 kr.! <\/p>\n

    Denne mulighed har Hans Peder Pedersen benyttet sig af, for p\u00e5tegningen i kirkebogen fra hans d\u00e5b i 1862 har nemlig 50 \u00e5r senere f\u00e5et en tilf\u00f8jelse (med en helt anden h\u00e5ndskrift , jfr. kirkebogen<\/a>). Dels er Pedersen overstreget i forbindelse med tilf\u00f8jelsen af ‘Baandh\u00f8j’, dels st\u00e5r der i kolonnen med s\u00e6rlige bem\u00e6rkninger f\u00f8lgende:<\/p>\n

    \"\"<\/a>I henh. til Navnebevis, meddelt d. 23. Dec. 1913 af Politimesteren i M\u00f8ens Herred, bliver fremtidig hans fulde Navn <\/span>Hans Peder Baandh\u00f8j, jfr.<\/span> [… ul\u00e6selig henvisning formentlig til journalnr.]. Den 8. januar 1914 [og s\u00e5 en ul\u00e6selig underskrift].<\/span><\/p>\n

    S\u00e5 det er alts\u00e5 f\u00f8rst i 1914, hvor han var 51, at han officielt har f\u00e5et navnet ‘Hans Peder Baandh\u00f8j’<\/em>. P\u00e5 dette tidspunkt var han blevet en meget selvbevidst mand som kaldte sig ‘H.P.Baandh\u00f8j’ – f.eks. p\u00e5 folket\u00e6llingsskemaet i 1916!<\/p>\n

    Man kan se af fotoet af kirkebogen ovenfor, at hans fornavne nu helt tydeligt angives som ‘Hans Peder’, selv om det ved hans d\u00e5b var sv\u00e6rt at se om der stod ‘t’ eller ‘d’. Da hans s\u00f8n Orla udfyldte folket\u00e6llingsskemaet for familien i 1940 skrev han dog ‘Hans Peter’, ligesom det ogs\u00e5 er angivet s\u00e5dan p\u00e5 dokumenter i forbindelse med tinglysninger o.l. S\u00e5 Peder eller Peter?! Svaret er nok, at der over tid er sket en forskydning i navnets stavem\u00e5de fra Peder til Peter.<\/p>\n

    Hans storebror Niels Peter (eller Peder?) skiftede i \u00f8vrigt ved samme lejlighed ogs\u00e5 efternavn. Som man kan se af p\u00e5tegningen 8. januar 1914 i den gamle kirkebog fra hans f\u00f8dsel i 1853 bliver hans fremtidige navn herefter ‘Niels Peder Baandh\u00f8j’<\/em> – med tydeligt ‘d’ i fornavnet, selv om der ved den oprindelige indf\u00f8relse af hans navn ved d\u00e5ben formentlig har st\u00e5et ‘t’. Men kig selv efter i kirkebogen<\/a>!<\/p>\n

    Hvor det er indlysende hvor br\u00f8drene har taget deres nye efternavn fra – nemlig fra navnet p\u00e5 den g\u00e5rd hvor de og deres familie har boet i mange \u00e5r – er det mindre indlysende, hvor g\u00e5rdens navn stammer fra. Hans Peders barnebarn John Baandh\u00f8j mener at g\u00e5rdens navn kan have forbindelse med, at der har ligget en r\u00e6kke gravh\u00f8je p\u00e5 r\u00e6kke – n\u00e6rmest som et b\u00e5nd – som ‘flittige’ b\u00f8nder dog senere har pl\u00f8jet ned. Per Hansen, hvis familie i 1924 k\u00f8bte g\u00e5rden af H.P.Baandh\u00f8j og i dag ejer Baandh\u00f8jgaaard, har den teori, at g\u00e5rdens navn kan v\u00e6re en forvanskning af navnet p\u00e5 den n\u00e6rliggende havneby \u2018Br\u00f8ndeh\u00f8je\u2019, som formentlig l\u00e5 ved kysten syd for g\u00e5rden og forsvandt under en stormflod i 1700-tallet. (Du kan l\u00e6se om Br\u00f8ndeh\u00f8jes store betydning i middelalderen for sildefiskeriet og som toldsted ved at klikke HER<\/a>).<\/p>\n

    I 2024 er der kommet interessante oplysninger frem om beliggenheden af landsbyen Br\u00f8ndeh\u00f8je indtil den blev skyllet v\u00e6k i 1625. Ingeni\u00f8r i vandbygning og kystteknik Ole Juul Jensen har skrevet en meget interessant og l\u00e6sev\u00e6rdig artikel, som kan l\u00e6ses p\u00e5 Videnskab.dk<\/a>. <\/a><\/p>\n

    3. Forf\u00e6drene<\/h2>\n

    Men lad os pr\u00f8ve at g\u00e5 s\u00e5 langt tilbage i tiden som vi kan komme med Hans Peder Baandh\u00f8js – og hans brors – familie. Det bliver et langt afsnit.<\/p>\n

    F\u00f8rst benyttes de oplysninger som frivillige sl\u00e6gtsforskere i tidens l\u00f8b har gravet ud af kirkeb\u00f8gerne i Magleby Kirke, hvor f\u00f8dsler, konfirmationer, bryllupper samt d\u00f8dsfald og begravelser blev optegnet (hvor personernes for\u00e6ldre normalt ogs\u00e5 var anf\u00f8rt bortset fra ved d\u00f8d og begravelse). Her er benyttet afskrifterne som er overf\u00f8rt til stamtr\u00e6ssiden Geni.com (der som n\u00e6vnt er gratis at anvende n\u00e5r man blot har identificeret sig ved f\u00f8rste login, men der findes ogs\u00e5 andre som f.eks. MyHeritage.com der kr\u00e6ver betaling).<\/p>\n

    Dern\u00e6st benyttes folket\u00e6llingerne for Mandemarke fra 1787 til 1940, som ligger afskrevet her p\u00e5 hjemmesiden under fanebladet Studerekammer<\/strong> – ‘Folket\u00e6llinger …<\/strong>‘<\/a><\/em>. <\/p>\n

    N\u00e5r der i det f\u00f8lgende er links ved personnavne er det som n\u00e6vnt til deres data p\u00e5 den enorme sl\u00e6gtsforskningsside Geni.com (s\u00e5 man kan f\u00f8lge dem videre – hvis man har lyst). En af dem, som har forsynet Geni.com med mange relevante oplysninger for udforskningen af Mandemarkes og Magleby sogns historie, er i dag pensionist i Californien. Han udvandrede fra Danmark som dreng og har s\u00e6rlig interessere for Mandemarke, da mange af hans forf\u00e6dre stammer herfra eller i alt fald fra Magleby sogn (f.eks. Lars Hemmingsen fra f\u00f8rste halvdel af 1800-tallet, som er omtalt her p\u00e5 hjemmesiden i den selvst\u00e6ndige historie ‘Lars Hemmingsen og hans familie<\/a>‘).<\/p>\n

    Lars Pedersen og Kirsten Christensdatter<\/h3>\n

    Vi begynder ved \u00e6gtef\u00e6llerne Lars Pedersen<\/a> (1750-1815) og Kirsten Christensdatter<\/a> (1757-1841). De var begge var f\u00f8dt i Mandemarke, hvor de ogs\u00e5 levede hele deres liv. De blev – efter at v\u00e6re blevet trolovet den 3. juli 1778 – gift i Magleby kirke den 13. november 1778, hvor hun var 21 og han var 28. Hun levede som tidligere n\u00e6vnt til hun blev 84!<\/p>\n

    De fik mange efterkommere, der kan f\u00f8lges rundt i Mandemarke, men lad os starte med at g\u00e5 tilbage i tiden<\/em> og se hvad der vides om deres forf\u00e6dre.<\/p>\n

    Vi starter ved Lars Pedersens familie<\/em><\/strong>.<\/em><\/p>\n

    Lars Pedersen var s\u00f8n<\/em> af Peder Henrichsen<\/a> (1705-1764) og Karen Hansdatter<\/a> (1718-1757), om hvem det kun er noteret i kirkeb\u00f8gerne at de var f\u00f8dt i Magleby Sogn, dvs. at de alts\u00e5 meget vel ogs\u00e5 begge kan v\u00e6re f\u00f8dt i Mandemarke og ogs\u00e5 have levet hele deres liv der.<\/p>\n

    Lars Pedersens farfar Peder Henrichsen var s\u00f8n<\/em> af Henrich Lauritzsen<\/a> (1665-1735) som var f\u00f8dt og d\u00f8d i S\u00f8marke, og af Anna Lauridtzdatter<\/a> (1673-1721), som var f\u00f8dt i Budsemarke, og ogs\u00e5 d\u00f8de i S\u00f8marke.<\/p>\n

    Lars Pedersens farfars far (oldefar) Henrich Lauritzen var s\u00f8n<\/em> af Lauritz Jensen<\/a> (1639-1708) som var f\u00f8dt i Stubberup og d\u00f8de i S\u00f8marke, og af Maren Pedersdatter Grothe<\/a> (1627-1698) som var f\u00f8dt i Aaleb\u00e6k og ogs\u00e5 d\u00f8de i S\u00f8marke. S\u00e5 det er alts\u00e5 dem – Lars Pedersens tipoldefor\u00e6ldre – som i sidste halvdel af 1600-tallet slog sig ned i S\u00f8marke. <\/p>\n

    Lauritz Jensen var s\u00f8n af Jens Lauridtzen (1606-1655) som var s\u00f8n af Lauridtz Hansen, som var f\u00f8dt i Mandemarke omkring 1570. Og s\u00e5 er man ved at tabe pusten, men er ogs\u00e5 kommet 5 generationers f\u00e6dre tilbage i forhold til Lars Pedersen!<\/p>\n

    Lad os – efter at have fulgt disse spor tilbage efter Lars Pedersens farfars<\/em> forf\u00e6dre – ogs\u00e5 g\u00f8re det med hans farmors.<\/p>\n

    Lars Pedersens farfars mor Anna Lauritzdatter (oldemor) var datter af Lauritz J\u00f8rgensen<\/a> (1644-1715), f\u00f8dt i Mandemarke, og Dorethe Pedersdatter<\/a> (1649-1681) f\u00f8dt i S\u00f8marke, som begge d\u00f8de i Budsemarke.<\/p>\n

    Lauritz J\u00f8rgensen – Lars Pedersens tip-oldefar – var f\u00f8dt i Mandemarke i 1644 som s\u00f8n J\u00f8rgen Rasmussen Kurremand<\/a> (Lars Pedersens tip-tip-oldefar), der ogs\u00e5 selv var f\u00f8dt i Mandemarke i 1610 som var s\u00f8n af Rasmus J\u00f8rgensen Kurremand<\/a> og Mette Nielsdatter<\/a>. Bem\u00e6rk at Rasmus J\u00f8rgensens s\u00f8n f\u00e5r navnet J\u00f8rgen Rasmussen men derudover det s\u00e6rlige tilnavn ‘Kurremand’, hvad det s\u00e5 end betyder. Hermed er vi kommet 6 generationer tilbage til to af Lars Pedersens tip-tip-tipoldefor\u00e6ldre (ud af 32).<\/p>\n

    \n

    S\u00e5dan har der st\u00e5et i denne historie siden den blev skrevet i 2020, hvor stamtr\u00e6soplysningerne var hentet fra den store stamtr\u00e6sside Geni.com. Men s\u00e5 er der en l\u00e6ser i 2026, der skriver s\u00e5ledes:<\/p>\n

    “Jeg har netop studeret din sl\u00e6gtsberetning p\u00e5 Mandemarke.dk. Du n\u00e6vner Lauritz J\u00f8rgensen. Og du mener, han er s\u00f8n af J\u00f8rgen Rasmussen Kurremand. Men der er lige det, at J\u00f8rgen Kurremand begraver sin s\u00f8n Laurits 22 februar 1653 i Magleby Kirke.”<\/p>\n

    Efter opfordring har Gunnar Martensen forklaret n\u00e6rmere:<\/p><\/blockquote>\n

    \n
    \n
    \n
    \n
    \n
    \n
    Hej, Flemming. <\/div>\n
    Jeg har netop brugt en uges tid p\u00e5 at f\u00e5 l\u00f8st h\u00e5rknuden. Og l\u00f8sningen ligger tit t\u00e6ttere p\u00e5, end man tror.  <\/div>\n
    Jeg begynder med at vedh\u00e6fte et link til kirkebogsopslaget. Derefter vil jeg gerne begrunde mine iagttagelser.<\/div>\n
     <\/div>\n
    https:\/\/arkivalieronline.rigsarkivet.dk\/da\/billedviser?bsid=469479#469479,84085929<\/a><\/div>\n
     <\/div>\n
    N\u00e5r jeg kigger p\u00e5 Lauridtz J\u00f8rgensens \u00e6ldste s\u00f8ns d\u00e5b i Magleby Kirke 6 MAR 1670, s\u00e5 er den f\u00f8rste fadder Oluf J\u00f8rgensen af Stubberup. Det er oftest en far eller en bror, alts\u00e5 til Lauritz. <\/div>\n
    Oluf J\u00f8rgensen er s\u00f8n af J\u00f8rgen Olsen, begravet 3 may 1652 i Magleby og hans kone, Anne Nielsdatter, der bliver begravet 28 Jan 1654 i Magleby. Hun bliver dog viet til Hans Jensen 10 oct 1652. <\/div>\n
     <\/div>\n
    Det, der har overbevist mig om familieforholdet, er den kendsgerning at navnene p\u00e5 Lauridtz f\u00f8rste 3 b\u00f8rn: J\u00f8rgen, Peder og Anne.<\/div>\n
     <\/div>\n
    J\u00f8rgen til \u00e6re for Lauritz far, Peder til \u00e6re for hans svigerfar Peder  Andersen Budde (hans kones, Dorthe Pedersdatters far) og s\u00e5 Anne til \u00e6re for Lauridtz mor.<\/div>\n
     <\/div>\n
    Broderen, Oluf J\u00f8rgensens, eneste datter <\/div>\n
    blev ogs\u00e5 navngivet Anne<\/div>\n
     <\/div>\n
    Jeg har desuden unders\u00f8gt en J\u00f8rgen Jensen fra S\u00f8marke som potentiel far til Lauridtz, men han eller hans kone var aldrig med til d\u00e5ben af en af Lauridtz b\u00f8rn.<\/div>\n
    Jeg har unders\u00f8gt hele familien omkring J\u00f8rgen Rasmussen Kurremand og der er kun \u00e9n Kurremand, nemlig Kirsten Kurremand, der har v\u00e6ret med til en d\u00e5b selvom J\u00f8rgen Kurremand selv kom fra Busemarke – ligesom Lauridtz J\u00f8rgensen. <\/div>\n
    Jeg har ogs\u00e5 set p\u00e5 en anden J\u00f8rgen Jensen, nemlig  ham, der optr\u00e6der p\u00e5 Skattemandtallet af 1645. Men han fik ikke en s\u00f8n, Lauridtz.<\/div>\n
     <\/div>\n
    Det er s\u00e5 et ganske lille uddrag af en uges unders\u00f8gelser af en enkelt af min kones sl\u00e6gtninge.<\/div>\n
     <\/div>\n
    Venlig hilsen  Gunnar<\/div>\n<\/div>\n<\/blockquote>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/blockquote>\n

    S\u00e5 tusind tak for denne suver\u00e6ne redeg\u00f8relse! Hvis alle personhistorierne her p\u00e5 hjemmesiden om Mandemarkes tidligere beboere skulle have v\u00e6ret skrevet med samme grundighed, var de aldrig blevet til noget. Historien her viser, at oplysningerne p\u00e5 Geni.com ikke er ufejlbarlige.<\/p>\n

    Vender vi i stedet tilbage til Lars Pedersens mor Karen Hansdatter<\/em>, der levede i Magleby sogn fra 1718 til 1757, s\u00e5 var hun datter af Hans Olufsen<\/a> (1692-1768), der stammede fra en familie s\u00e5 langt v\u00e6k fra (!) som Udby (i Stege landsogn, hvor han ogs\u00e5 var f\u00f8dt), og af Anna Erichsdatter<\/a> (1688-1761). Hun var f\u00f8dt i Magleby sogn, hvor de har levet og d\u00f8de, men hvor i sognet fremg\u00e5r ikke. Lars Pedersens mormor Anna var datter af Erich Lauridtzen<\/a> (1621-1688) og Anna J\u00f8rgensdatter<\/a> (1656-1731).<\/p>\n

    Lars Pedersens mormor Anna Erichsdatter var datter af Erich Lauridtzen<\/a> (f. 1621 i Aaleb\u00e6k, d. 1688 i Magleby Sogn) og Anna J\u00f8rgensdatter<\/a> (f. 1656 i S\u00f8marke, d. 1731 i Magleby Sogn). Erich var s\u00f8n af Lauridtz Rasmussen Hjort<\/a> og Kirsten Pedersdatter<\/a>. Anna var datter af J\u00f8rgen Jensen<\/a> (f. 1613 i Magleby sogn, d. 1867 i S\u00f8marke) og Sidtze Josephsdatter<\/a> (f. 1625, d. 1697 i Magleby sogn). J\u00f8rgen Jensen var s\u00f8n af Jens Jensen<\/a> (f. 1588) og Karen Nielsdatter<\/a> (f. 1592). Men s\u00e5 er vi ogs\u00e5 kommet 5 generationer tilbage fra Lars Pedersen.<\/p>\n

    Senere indskudt bem\u00e6rkning: Den omtalte Anna J\u00f8rgensdatter, som angives at v\u00e6re d\u00f8d i 1731, er formentlig ikke<\/em> Erich Lauridtzens \u00e6gtef\u00e6lle, for hun d\u00f8de d. 29. april 1688, jfr. Magleby kirkebog: https:\/\/arkivalieronline.rigsarkivet.dk\/da\/billedviser?bsid=469479#469479,84085994<\/a> (hun st\u00e5r p\u00e5 h\u00f8jre side ca. midt p\u00e5). <\/p>\n

    Denne opremsning af Lars Pedersens forf\u00e6dre viser hvor dybt forankret familien har v\u00e6ret i den \u00f8stm\u00f8nske muld! Der har med et moderne udtryk ikke v\u00e6ret den store befolkningsm\u00e6ssige ‘mobilitet’.<\/p>\n

    Lad os herefter se p\u00e5 Kirsten Christensdatters forf\u00e6dre<\/em><\/strong>.<\/p>\n

    Hun, som levede hele sit liv i Mandemarke fra 1757 til 1841, var datter af Christen Christensen<\/a> (1737-1806) og Maren Davidsdatter<\/a> (1738-?), som ogs\u00e5 begge levede hele deres liv i Mandemarke.<\/p>\n

    Om Christen Christensen – hendes far og alts\u00e5 Lars Pedersens svigerfar – er der som n\u00e6vnt en selvst\u00e6ndig historie her p\u00e5 hjemmesiden \u201cChristen Christensen<\/a>\u201c. Han havde f\u00f8rst v\u00e6ret f\u00e6stebonde p\u00e5 en g\u00e5rd, mens den stadig l\u00e5 i Mandemarkes landsby, og dern\u00e6st blev han den f\u00f8rste g\u00e5rdmand og f\u00e6stebonde p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Kraneledvej 12<\/a> efter udskiftningen omkring 1803.<\/p>\n

    Kirsten Christensdatters mor – Lars Pedersens svigermor – Maren Davidsdatter<\/em> var f\u00f8dt i Mandemarke i 1738 som datter af David Clausen<\/a> og Anna Frandsdatter<\/a>, som der heller ikke er yderligere oplysninger om. <\/p>\n

    Christen Christensen fik formentlig 7 b\u00f8rn, hvoraf Kirsten var den \u00e6ldste: Kirsten Christensdatter<\/a> (1757-1841); Jan Christen Christensen<\/a> (1760-1762); Jan Christen Christensen<\/a> (1762-1763); Jan Christian Christensen<\/a> (1763-1820); Peder Christensen<\/a> (1767-?); Ane Christensdatter<\/a> (1773-1847) og Marie Christensdatter<\/a> (1779-?).<\/span><\/p>\n

    Som man ser havde de alts\u00e5 ikke held med at navngive b\u00f8rn ‘Jan Christen’, idet begge drengene d\u00f8r som sm\u00e5. Der er ogs\u00e5 usikkerhed om hvor l\u00e6nge ‘Peder’ levede. Den gang var b\u00f8rned\u00f8deligheden h\u00f8j, og det siges at omkring 25% af alle b\u00f8rn d\u00f8de inden de var 10!<\/p>\n

    Til geng\u00e6ld videref\u00f8rte datteren Ane Christensdatter<\/em> eller rettere hendes mand J\u00f8rgen Rasmussen<\/a> f\u00e6stem\u00e5let af g\u00e5rden p\u00e5 Kraneledvej 12, for normalt var det kun m\u00e6nd som kunne f\u00e5 g\u00e5rde i f\u00e6ste. Efter dem overtog deres s\u00f8n Jacob J\u00f8rgensen<\/a> f\u00e6stem\u00e5let, og …  Resten m\u00e5 du l\u00e6se videre om i historien om Kraneledvej 12<\/a>.<\/p>\n

    Den sidste datter Marie Christensdatter<\/em>, som ved folket\u00e6llingen i 1801 stadig boede hjemme som 22-\u00e5rig, n\u00e5ede dog (selv om der mangler en del oplysninger om tidspunkterne) at blive gift 2 gange, f\u00f8rst med Hemming Hemmingsen<\/a> med hvem hun fik b\u00f8rnene Christian Hemmingsen<\/a>; Ane Kirstine Hemmingsdatter<\/a> og Hans Hemmingsen<\/a>, og n\u00e6ste gang med Lars S\u00f8rensen<\/a> med hvem hun i 1810 og 1817 fik b\u00f8rnene Maren Kirstine Larsdatter<\/a>; Jacob Larsen<\/a>.<\/p>\n

    Datteren Ane Kirstine Hemmingsdatter (1805-1869) blev gift med Jens Pedersen<\/a> (1804-?), der var s\u00f8n af Peder Hansen<\/a> og Ane Rasmusdatter<\/a>, som allerede ved folket\u00e6llingen i 1801 var f\u00e6steb\u00f8nder p\u00e5 en g\u00e5rd i Mandemarke, der i forbindelse med udskiftningen omkring 1803 blev flyttet ud p\u00e5 den nye matrikel (i dag Busenevej 36). G\u00e5rden kaldtes siden “Kongsbjergaard” p\u00e5 grund af beliggenheden ved foden af Kongsbjerg, som med sine 135 meters h\u00f8jde er M\u00f8ns n\u00e6sth\u00f8jeste punkt, og i nogle historier p\u00e5 hjemmesiden er der er ‘kongsbjergg\u00e5rd bonden’ ogs\u00e5 omtalt. <\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1834 var Ane Rasmusdatter blevet enke og Jens Pedersen var nu bestyrer p\u00e5 Kongsbjergg\u00e5rd med sin kone Ane Kirstine Hemmingsdatter. Ved folket\u00e6llingen i 1840 er han stadig bestyrer for sin mor, men nu som enkemand. L\u00e6s videre i historien om Busenevej 36<\/a>.<\/p>\n

    Om Lars Pedersen og Kirsten Christensdatters efterkommere<\/h3>\n

    Lad os nu – efter dette sidespring til g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 36 (vi kommer i \u00f8vrigt ogs\u00e5 senere forbi g\u00e5rden p\u00e5 Rakkerbanken 1 og Kraneledvej 14) – vende tilbage til Lars Pedersen og Kirsten Christensdatter og deres b\u00f8rn: Christian Larsen<\/a> (1780-?), Peder Larsen<\/a> (f. 1781 i Mandemarke, d. 1854 i S\u00f8marke), Niels Larsen<\/a> (1781-1851 i Mandemarke), Karen Larsdatter<\/a> (1793-1863), Anna Larsdatter<\/a> (1779-1779!) og Maren Laursen<\/a> (ingen data). <\/span><\/p>\n

    Af disse b\u00f8rn blev Peder, Niels og Karen gift, mens Karen ikke ses at have f\u00e5et nogen livsarvinger, selv om hun endda var gift to gange. Peder og Niels skal omtales n\u00e6rmere:<\/p>\n

    Peder Larsen<\/em> (f. 1781 i Mandemarke, d. 1854 i S\u00f8marke) blev i 1808 gift med Kirsten Pedersdatter<\/a> og med  Ane Sophie J\u00f8rgensdatter<\/a> i 1834, hvor han var 50. Han fik ialt 9 b\u00f8rn: Anne Pedersdatter<\/a> (f. 1810 i Budsene, d. 1878 i Sdr. Vestud, Borre), Karen Larsen<\/a> (f. 1816 i Budsene, d. 1902 i S\u00f8marke) og Lars Pedersen<\/a> (1819-?) i f\u00f8rste \u00e6gteskab, og i n\u00e6ste \u00e6gteskab <\/span>Kirsten Pedersdatter<\/a> (1832-?), Margrethe Pedersdatter<\/a> (1834-?), Peder Pedersen<\/a> (1835-?), Maren Kirstine Christiansen<\/a> (f. 1839 i Budsene, d. 1922 i Keldbylille), Ane Sophie Pedersdatter<\/a> (1841-?) og J\u00f8rgen Pedersen<\/a> (1843-?). <\/span><\/p>\n

    Niels Larsen<\/em> – f\u00f8dt og d\u00f8d i Mandemarke 1784-1851 – blev den 15\/12 1815 gift med Kirstine Hansdatter<\/a> (1795-1849), og de fik b\u00f8rnene Karen Nielsdatter<\/a> (1817-1821), Lars Nielsen<\/a> (f\u00f8dt 1820 i Mandemarke, d\u00f8d 1895 i Nyborre), Hans Nielsen<\/a> (f. 1823 i Mandemarke, d\u00f8d ?), Peder Nielsen<\/a> (f. 1826 i Mandemarke), Karen Kirstine Nielsen<\/a> (f. 1830 i Magleby sogn – eneste oplysning) og Maren Kirstine Nielsdatter<\/a> (eneste oplysning: f. 1833 i Mandemarke).<\/span><\/p>\n

    S\u00f8nnen Lars Nielsen (1820-1859) fik i \u00e6gteskabet med Karen Jensdatter (1820-1872) – de blev gift 29\/10 1841 – s\u00f8nnen Hans Larsen<\/a> (1841-1919). Hans Larsens f\u00f8rste kone var Kirsten Jacobsdatter (1842-1893). Hendes far Jacob Jensen (1806-1890) havde den 7. maj 1836 f\u00e5et f\u00e6stebrev p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Rakkerbanken 1<\/em><\/a>. Hans Larsen k\u00f8bte i 1874 af Klintholm Gods sin svigerfars f\u00e6steg\u00e5rd Rakkerbanken 1, som du kan l\u00e6se i historien om Kj\u00f8be-Contract af 7de Mai 1874<\/a>. (Ligesom du kan l\u00e6se om Rakkerbanken 1 ved at f\u00f8lge linket ovenfor).<\/p>\n

    S\u00f8nnen Hans Nielsen<\/em> blev i 1851 gift med Ane Sophie Jensdatter<\/a> i Magleby kirke og dern\u00e6st i 1858 med Marie Kirstine J\u00f8rgensdatter<\/a> i Fanefjord kirke. Han fik 8 b\u00f8rn: Kirstine Hansen<\/a> (1852-?), Maren Kirstine Hansen<\/a> (1855-?) og Niels Peder Hansen<\/a> (1857-?) i f\u00f8rste \u00e6gteskab som alle var f\u00f8dt i Budsene. I n\u00e6ste \u00e6gteskab: Tvillingerne Karen Kirstine Hansen<\/a> (1859-?) og Ane Sophie Hansen<\/a> (1859-?), Karen Kirstine Hansen<\/a> (1860-?, hvor man m\u00e5 g\u00e5 ud fra at i alt fald den ene af tvillingerne af samme navn er d\u00f8d), Ane Marie Hansen<\/a> (1865-?) og Margrete Hansen<\/a> (1869-?).<\/span><\/p>\n

    Lars Nielsen fik ogs\u00e5 s\u00f8nnen Peder Nielsen<\/a><\/em> (f. 1826 i Mandemarke, d. ?) der 15\/11 1850 blev gift med Mette Kirstine Nielsen<\/a> (1823-?), som var f\u00f8dt s\u00e5 langt v\u00e6k som Svensmarke under Stege Sogn. De fik b\u00f8rnene – som her n\u00e6vnes med deres endelige efternavne: Sidse Kirstine Frederiksen<\/a>, Niels Peter Baandh\u00f8j<\/a>, Kirstine Larsen<\/a>, Hans Peter Baandh\u00f8j<\/a><\/em> og Maren Kirstine Pedersen<\/a>.<\/p>\n

    Og her m\u00f8der vi endelig H.P.Baandh\u00f8j: Hans Peter Baandh\u00f8j!<\/em><\/p>\n

    Han var alts\u00e5 barn af Peder Nielsen, hvis far var Niels Larsen (hans bedstefar), hvis far var Lars Pedersen<\/a> (1750-1815). Lars Pedersen var alts\u00e5 oldefar til Hans Peter Pedersen som senere tog efternavnet Baandh\u00f8j, ligesom ogs\u00e5 hans bror Niels Peter gjorde.<\/p>\n

    John Baandh\u00f8j, som er barnebarn af H.P.Baandh\u00f8j, og som i dag bor i huset p\u00e5 Kraneledvej 24, kan alts\u00e5 se tilbage p\u00e5, at alle p\u00e5 hans f\u00e6drene linie i alt fald tilbage til hans 2*tipoldefar har v\u00e6ret fra Mandemarke!<\/p>\n

    Og s\u00e5 har vi slet ikke fors\u00f8gt at f\u00f8lge sporene tilbage til de 31 andre 2*tipoldefor\u00e6ldre! Men det vil nok ogs\u00e5 blive for meget. Og du, k\u00e6re l\u00e6ser, skal i alt fald p\u00e5 dette sted have ros for din t\u00e5lmodighed med historien indtil nu!<\/p>\n

    Efter denne ‘tour de force’ – langvarig og anstrengende arbejdsindsats eller kraftanstrengelse (herunder ved l\u00e6sning om stamtr\u00e6er!) – kan vi kaste blikket p\u00e5 folket\u00e6llingerne for Mandemarke. For at bruge et billede fra en anden ‘tour’ (“Tour de France”) bliver det som et skift fra at f\u00f8lge cykell\u00f8b i bjergk\u00f8rsel til enkeltstarter – alts\u00e5 mere overskueligt.<\/a><\/p>\n

    4. Folket\u00e6llingerne<\/h2>\n

    Her f\u00f8lger vi nogle af de omtalte personer, som de er registreret ved ‘Folket\u00e6llinger for Mandemarke 1787-1940<\/a>‘. De er afskrevet her p\u00e5 hjemmesiden, s\u00e5 de er lige til at s\u00f8ge i – i mods\u00e6tning til de h\u00e5ndskrevne skemaer, som is\u00e6r for de \u00e6ldres vedkommende kan v\u00e6re ret sv\u00e6re at tyde. (Hvor ikke andet er anf\u00f8rt i det f\u00f8lgende er alle personlinks fortsat til personernes sl\u00e6gtsdata p\u00e5 stamtr\u00e6ssiden Geni.com).<\/p>\n

    P\u00e5 den \u00e6ldste folket\u00e6lling finder vi her Lars Pedersen og hans kone Kirsten Christensdatter<\/em>, som vi har set var \u00e6ldste datter af Christen Christensen, sammen med deres mange b\u00f8rn, hvor det ligesom alle de f\u00f8lgende folket\u00e6llinger er noteret at de bor p\u00e5 “en Gaard” (links ved navne er til stamtr\u00e6ssiden Geni.com):<\/p>\n

    1\/7 1787<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Lars Pedersen<\/a> <\/td>\n37<\/td>\n1750<\/td>\nGift<\/td>\nHuusbonde<\/td>\nBonde og Gaardbeboer<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Christensdatter<\/a><\/td>\n30<\/td>\n1757<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Christian Larsen<\/a><\/td>\n6<\/td>\n1781<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Larsen<\/a><\/td>\n5<\/td>\n1782<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Niels Larsen<\/a><\/td>\n3<\/td>\n1784<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Rasmus Hansen<\/td>\n17<\/td>\n1770<\/td>\nUgift<\/td>\nTienestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Sidse Nielsdatter<\/td>\n20<\/td>\n1767<\/td>\nUgift<\/td>\nTienestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    I 1787 boede der 195 personer i landsbyen Mandemarke, s\u00e5 man har boet t\u00e6t.<\/p>\n

    Fjorten \u00e5r senere i 1801 bor der 213 personer i landsbyen. P\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r man umiddelbart foran det man kalder ‘udskiftningen’<\/em>. Det gamle landsbyf\u00e6llesskab havde man overalt i landet erkendt var en ineffektiv m\u00e5de at dyrke jorderne p\u00e5. Derfor blev de mange spredte marker sl\u00e5et sammen, s\u00e5 de udgjorde et passende areal for en g\u00e5rd, og s\u00e5 blev g\u00e5rdene omkring 1803 flyttet ud p\u00e5 de tildelte jorder. De fortsatte dog med at v\u00e6re var f\u00e6steb\u00f8nder under Klintholm Gods, som fortsat ejede hele Mandemarke-omr\u00e5det med alle huse, g\u00e5rde og jorder – og en enkelt skole, den gamle rytterskole<\/a> p\u00e5 Skovstr\u00e6det 2.<\/p>\n

    Som man kan l\u00e6se i historien ‘Om Klintholm Gods …’<\/a> blev godset som omfattede landsbyerne Busene, Mandemarke, Busemarke og Magleby k\u00f8bt i 1798 af justitsr\u00e5d Jacob Pedersen Br\u00f8nnum Scavenius. Han ejede i forvejen flere godser bl.a. Gjorslev<\/a> p\u00e5 Stevns, hvor den tidligere ejer Christian Lindencrone allerede inden havde gennemf\u00f8rt udskiftningen der med (overvejende) positive resultater. I Gjorslev godsarkiv findes en \u00f8konomisk kalkulation fra begyndelsen af 1760’erne, hvor Lindencrone i indledningen har skrevet:<\/p>\n

    “Eftersom der er talt om, at det vil v\u00e6re fordelagtigt for godsejerne at g\u00f8re deres f\u00e6steb\u00f8nder til selvejerb\u00f8nder og fri for hoveri, s\u00e5 forpagteren selv m\u00e5 drive avlingen, s\u00e5 har jeg gjort et fors\u00f8g p\u00e5 at beregne virkningerne af dette for de tre godser Gjorslev, S\u00f8holm og Erikstrup.”<\/em> I en efterskrift tilf\u00f8jes: “Man m\u00e5 kunne vente, at b\u00f8nderne efter reformerne efterh\u00e5nden kommer i bedre tilstand, s\u00e5 de ikke beh\u00f8ver s\u00e5 store tilskud som nu<\/em>, s\u00e5 herskabet med tiden kan opn\u00e5 en yderligere fordel.” <\/em><\/p>\n

    Med tilskuddene t\u00e6nkes p\u00e5 forstr\u00e6kninger og eftergivet betaling af landgilde m.v. I 1767 fik hans b\u00f8nder ‘arvef\u00e6stebreve’, som for Gjorslevs vedkommende var af den mest vidtg\u00e5ende type, idet arvef\u00e6steren havde ret til at s\u00e6lge og pants\u00e6tte g\u00e5rden, s\u00e5 det n\u00e6sten lignede selveje. Selv om Lindencrone i perioder fik skuffelser, endte det dog med at Gjorslev ved salget i 1793 for 200.000 Rdl. havde f\u00e5et sin samlede v\u00e6rdi for\u00f8get n\u00e6sten 3\u00bd gange i forhold til k\u00f8bsprisen i 1743. (Kilde: S.P.Jensen, Fra stilstand til v\u00e6kst, Studier i dansk landbrugs udvikling fra 1682-1914, s. 163ff).<\/p>\n

    Det var Scavenius der k\u00f8bte Gjorslev Gods i 1793 og allerede fem \u00e5r senere Klintholm Gods. B\u00f8nderne var der som n\u00e6vnt allerede blevet arvef\u00e6stere, mens de stadig befandt sig i det gamle f\u00e6llesskab med de mange spredte agre og de uopdyrkede udmarker og overdrev. De havde  derfor sv\u00e6rt ved at klare deres skatter og afgifter og at udnytte de bedre tider der var p\u00e5 vej. Selv om de selv kunne tage skridt til udskiftning (alts\u00e5 omfordeling af jorden), evnede de ikke at organisere og finansiere dette uden herskabets hj\u00e6lp.<\/p>\n

    Derfor tilb\u00f8d Scavenius efter sit k\u00f8b af Gjorslev i 1793 nogle af bym\u00e6ndene at bekoste opm\u00e5ling m.v. og at yde en betydelig st\u00f8tte til g\u00e5rdenes udflytning. Modydelsen skulle s\u00e5 v\u00e6re en varig for\u00f8gelse af b\u00f8ndernes \u00e5rlige afgifter. Med de kraftigt stigende kornpriser p\u00e5 den tid ville det v\u00e6re blevet en s\u00e6rdeles gunstig ordning for Scavenius, n\u00e5r m\u00e6ngden af korn som b\u00f8nderne \u00e5rligt skulle levere til godset l\u00e5 fast. Derfor endte b\u00f8nderne i nogle af landsbyerne med at sige fra, og der opstod en tillidskl\u00f8ft mellem b\u00f8nderne og den nye godsejer, som senere blev uddybet gennem retssager om arvef\u00e6steretten og andre forhold. I 1796 blev der dog rettet op p\u00e5 tingene, s\u00e5 den stevnske udskiftning blev godt gennemf\u00f8rt og stort set hver g\u00e5rd fik sin jord samlet p\u00e5 et sted og i en regelret blok. (S.P.Jensen, s. 176f). <\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Udsnit af kortet fra 1798 over landsbyen med senere overstregninger.<\/p><\/div>\n

    Scavenius er derfor blevet klogere da han i 1798 overtager Klintholm Gods, hvor man helt frem til i dag kan se, hvordan blokudskiftningen omkring 1802-1803 er blevet gennemf\u00f8rt for Mandemarke.<\/p>\n

    Som noget af det f\u00f8rste fik han udarbejdet meget detaljerede kort, herunder kortet over Mandemarkes ejerlav fra 1798, hvor de enkelte g\u00e5rde og huse i landsbyen var indtegnet. (L\u00e6s mere i Historien om kortet fra 1798<\/a>).<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i Mandemarke i 1801 <\/strong>er forholdene p\u00e5 Lars Pedersens g\u00e5rd i landsbyen derfor ikke \u00e6ndret meget siden 1787 – udover personernes alder:<\/p>\n

    1\/2 1801<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Lars Pedersen<\/a><\/td>\n50<\/td>\n1751<\/td>\nGift 1. gang<\/td>\nHusbonde, Gaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Christensdatter<\/a><\/td>\n43<\/td>\n1758<\/td>\nGift 1. gang<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Christian Larsen<\/a><\/td>\n20<\/td>\n1781<\/td>\nUgift<\/td>\nderes b\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Larsen<\/a><\/td>\n19<\/td>\n1782<\/td>\nUgift<\/td>\nderes b\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Niels Larsen<\/a><\/td>\n16<\/td>\n1785<\/td>\nUgift<\/td>\nderes b\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Karen Larsdatter<\/a><\/td>\n7<\/td>\n1794<\/td>\nUgift<\/td>\nderes b\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Ellen Jensdatter<\/td>\n40<\/td>\n1761<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Mellem 1801 og 1834 blev der ikke foretaget nogen folket\u00e6llinger, da man havde st\u00f8rre problemer at forholde sig til. Danmark deltog i Napoleonskrigene p\u00e5 den tabende parts side, mistede sin fl\u00e5de til engl\u00e6nderne, bunden faldt ud af statskassen ved statsbankerotten i 1813 og \u00e5ret efter blev Danmark tvunget til at afst\u00e5 Norge.<\/p>\n

    S\u00e5 vi skal alts\u00e5 hele 33 \u00e5r frem i tiden til 1834. I alt 257 personer blev registreret i Mandemarke i 1834, hvor ikke bare landsbyen men ogs\u00e5 omr\u00e5det ned mod Kraneled med alle g\u00e5rdene er medtaget (jfr. kort over ‘ejerlavet Mandemarke By<\/a>‘). De f\u00f8rste 113 personer  p\u00e5 folket\u00e6llingen er alle registreret p\u00e5 g\u00e5rdene, dvs. 44% af befolkningen. To af g\u00e5rdene var dog blevet liggende i landsbyen Mandemarke, Busenevej 19 og Busenevej 20, men de \u00f8vrige l\u00e5 alts\u00e5 spredt ud i landskabet ned mod \u00d8sters\u00f8en.<\/p>\n

    S\u00e5 mange \u00e5r efter den sidste folket\u00e6lling er der derfor ikke overraskende kommet en ny g\u00e5rdmand p\u00e5 g\u00e5rden, nemlig Lars Pedersen og Kirsten Christensdatters s\u00f8n, Niels Larsen. Han er ogs\u00e5 blevet gift og har f\u00e5et b\u00f8rn. Men hans gamle mor p\u00e5 78 lever stadig og som der st\u00e5r “faaer Aft\u00e6gt”:<\/p>\n

    18\/2 1834<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Niels Larsen<\/a><\/td>\n50<\/td>\n1784<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Hansdatter<\/a><\/td>\n38<\/td>\n1796<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Lars Nielsen<\/a><\/td>\n14<\/td>\n1820<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Nielsen<\/a><\/td>\n11<\/td>\n1823<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Nielsen<\/a><\/td>\n8<\/td>\n1826<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Karen Kirstine Nielsdatter<\/a><\/td>\n4<\/td>\n1830<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Kirstine Nielsdatter<\/a><\/td>\n1<\/td>\n1833<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Jens Jacobsen<\/td>\n23<\/td>\n1811<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
    Ane Kirstine Hansdatter<\/td>\n21<\/td>\n1813<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Christensdatter<\/a><\/td>\n78<\/td>\n1756<\/td>\nGaardmands Enke, faaer Aft\u00e6gt<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Seks \u00e5r senere i 1840 finder vi dem alle igen. Nu med 4 b\u00f8rn i alderen fra 10 til 20, s\u00e5 der har ikke l\u00e6ngere v\u00e6ret samme behov for tjenestefolk:<\/p>\n

    1\/2 1840<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Niels Larsen<\/td>\n56<\/td>\n1784<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Hansdatter<\/td>\n45<\/td>\n1795<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Lars Nielsen<\/td>\n20<\/td>\n1820<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Nielsen<\/td>\n17<\/td>\n1823<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Nielsen<\/td>\n14<\/td>\n1826<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Karen Kirstine Nielsdatter<\/td>\n10<\/td>\n1830<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Ane Kirstine Hansdatter<\/td>\n27<\/td>\n1813<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Christensdatter<\/td>\n83<\/td>\n1757<\/td>\nEnke<\/td>\nInderste, fors\u00f8rges af Gaardmanden<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Niels Larsens mor Karen Christensdatter lever stadig, som man kan se i sidste linje, men hun d\u00f8r \u00e5ret efter som 84-\u00e5rig den 17\/12 1841.<\/p>\n

    Ved den f\u00f8lgende folket\u00e6lling 5 \u00e5r senere i 1845 er det stadig Niels Larsen som er g\u00e5rdmand. S\u00f8nnen Lars Nielsen, der nu er 25, er allerede som 21-\u00e5rig blevet gift med Karen Jensdatter. Det er sket i Magleby kirke 29\/10 1841, s\u00e5 hans gamle bedstemor har lige n\u00e5et at v\u00e6re med.<\/p>\n

    1\/2 1845 <\/strong>(familie 47 p\u00e5 det originale skema<\/a>)<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Niels Larsen<\/td>\n61<\/td>\n1784<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Hansdatter<\/td>\n50<\/td>\n1795<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Nielsen<\/td>\n19<\/td>\n1826<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
    Karen Kirstine Nielsdatter<\/td>\n15<\/td>\n1830<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
    Lars Nielsen<\/td>\n25<\/td>\n1820<\/td>\nbarn, Insidder<\/td>\n<\/tr>\n
    Karen Jensdatter<\/a><\/td>\n25<\/td>\n1820<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Larsen<\/a><\/td>\n4<\/td>\n1841<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Mette Kirstine Larsdatter<\/td>\n2<\/td>\n1843<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine S\u00f8rensdatter<\/td>\n20<\/td>\n1825<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Lars Nielsen er her angivet som Insidder. En indsidder – ogs\u00e5 kaldet inderste – er betegnelsen for “en gift eller ugift Person af Almuen, der bor til Leje hos en Gaardmand eller Husmand, og som, uden at have fast Tjeneste hos denne, har sin egen Husstand”<\/em> (jfr. Wikipedia).”<\/p>\n

    Her finder vi ogs\u00e5 Lars Nielsens f\u00f8rste s\u00f8n Hans Larsen.<\/em> Han blev f\u00f8dt 23\/12 1841, s\u00e5 den gamle Kirsten Christensdatter, der var d\u00f8d ugen f\u00f8r, har alts\u00e5 ikke n\u00e5et at se sit oldebarn. Det ville ellers have gl\u00e6det hende at se det oldebarn, som mange \u00e5r senere i 1874 bliver den f\u00f8rste selvejer af den g\u00e5rd, som hun og hendes mand havde v\u00e6ret f\u00e6steb\u00f8nder p\u00e5, siden den blev flyttet ud fra Mandemarke til adressen Rakkerbanken 1<\/a>. (L\u00e6s ogs\u00e5 historien om Kj\u00f8be-Contract af 7de Mai 1874<\/a>, hvor Carl Sophus Scavenius s\u00e6lger g\u00e5rden p\u00e5 Rakkerbanken 1 til Hans Larsen).<\/p>\n

    Fem \u00e5r senere i 1850 er Niels Larsen blevet enkemand, idet hans kone Kirstine Hansdatter<\/a> er d\u00f8d 1\/4 1849.<\/p>\n

    1\/2 1850 <\/strong>(link til originalt skema<\/a>)<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Niels Larsen<\/a><\/td>\n66<\/td>\n1784<\/td>\nHusfader, Gaardmand, Enkemand <\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Nielsen<\/a><\/td>\n24<\/td>\n1826<\/td>\nhans Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Karen Kirstine Nielsdatter<\/a><\/td>\n20<\/td>\n1830<\/td>\nhans Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Nielsen<\/a><\/td>\n27<\/td>\n1823<\/td>\nhans Barn, indkaldt til Krigstjeneste<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Larsen<\/em><\/a><\/td>\n9<\/td>\n1841<\/td>\nPlejes\u00f8n (barnebarn)<\/td>\n<\/tr>\n
    Hemming Larsen<\/td>\n17<\/td>\n1833<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
    Marie Hemmingsdatter<\/td>\n24<\/td>\n1826<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Plejes\u00f8nnen, som er et barnebarn, bliver herefter boende p\u00e5 g\u00e5rden til sin d\u00f8d den 19\/2 1919.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1860 – <\/strong>to \u00e5r f\u00f8r Hans Peter (H.P.Baandh\u00f8j) blev f\u00f8dt – blev familien registreret s\u00e5ledes, idet den gamle Niels Larsen d\u00f8de som 67-\u00e5rig den 8\/7 1851, s\u00e5ledes at det nu er hans \u00e6ldste s\u00f8n Peder Nielsen, som er g\u00e5rdmand (i parentes er anf\u00f8rt deres senere navne):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Peder Nielsen<\/a><\/td>\n34<\/td>\n1826<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Mette Kirstine Rasmusdatter<\/a><\/td>\n37<\/td>\n1823<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Sidse Kirstine Nielsdatter (hun bliver gift Sidse Kirstine Frederiksen<\/a> men var f\u00f8dt Sidse Kirstine Pedersdatter)<\/td>\n9<\/td>\n1851<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Niels Peder Nielsen (Niels Peter Baandh\u00f8j<\/a>)<\/td>\n7<\/td>\n1853<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Nielsdatter (Kirstine Larsen<\/a>)<\/td>\n2<\/td>\n1858<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Niels Jensen<\/td>\n21<\/td>\n1839<\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Kirstine Jensdatter<\/a><\/td>\n22<\/td>\n1838<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Den der har udfyldt skemaet har kludret i det med b\u00f8rnenes efternavne, da der ikke skulle have st\u00e5et ‘Nielsen’ eller ‘Nielsdatter’ men ‘Pedersen’ eller ‘Pedersdatter’ (indtil de skiftede navn eller blev gift), idet deres far jo hed Peder og ikke Niels til fornavn.<\/p>\n

    Den sidstn\u00e6vnte tjenestepige Maren Kirstine Jensdatter<\/a> bliver 3 \u00e5r efter gift i Stege den 16\/10 1863 med den 3 \u00e5r yngre Niels J\u00f8rgen Christiansen<\/a> og f\u00e5r m\u00e5neden efter deres f\u00f8rste barn den 13\/11 1863. Efter have f\u00e5et yderligere 1 eller 2 b\u00f8rn, udvandrer hele familien efter de foreliggende oplysninger til Kansas, USA i 1877.<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Kirstine og Jens Peter Larsen med deres b\u00f8rn – formentlig s\u00e5ledes med f\u00f8de\u00e5r (KLIK for at forst\u00f8rre foto): Bagerst fra venstre: Hans William Walter 1889, Kirsten Augusta 1886, Christian Marin 1882, Mathea Katherine Foust 1884 og Lars Peter 1880 (ser \u00e6ldst ud af s\u00f8nnerne). Forrest fra venstre: Jens Peter Larsen 1852, Emma Johanne 1894, Alvar Amblad 1906 og Kirstine Larsen 1858<\/p><\/div>\n

    Der var mange der udvandrede fra M\u00f8n p\u00e5 den tid, og det g\u00f8r familiens 2 d\u00f8tre nemlig ogs\u00e5! <\/p>\n

    Kirstine<\/em> udvandrer til Minnesota, USA, hvor hun som 21-\u00e5rig bliver gift i 1880 med Jens Peter Larsen<\/a> der var f\u00f8dt i S\u00f8marke, s\u00e5 de har nok kendt hinanden i forvejen. Mellem deres andet og tredje barns f\u00f8dsel i henholdsvis 1882 og 1884 flytter de dog fra Minnesota til South Dakota.<\/p>\n

    Det er ogs\u00e5 der s\u00f8steren Sidse Kirstine<\/em> udvandrer til med mand og b\u00f8rn omkring 1884-1885. Hun var i 1874 som 23-\u00e5rig blevet gift med Jens Frederiksen<\/a>, og mellem deres tredje og fjerde barn var hele familien udvandret til samme by i South Dakota, hvor hendes s\u00f8ster netop var flyttet til.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen ti \u00e5r tidligere den 1\/2 1850 finder man i \u00f8vrigt p\u00e5 nabog\u00e5rden,<\/em> Kraneledvej 14, den 5-\u00e5rige s\u00f8n Jens Frederiksen, som i 1874 gifter sig med Sidse Kirstine Pedersdatter<\/a>. De har alts\u00e5 kendt hinden siden de var b\u00f8rn, og de bliver gift da hun er 23 og han 28. Efter at have f\u00e5et 3 b\u00f8rn rejser de som n\u00e6vnt over til s\u00f8steren i South Dakota, hvor de f\u00e5r yderligere 3 b\u00f8rn. <\/p>\n

    Her ses Jens Frederiksens familie p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Kraneledvej 14<\/a><\/em> ved folket\u00e6llingen den 1\/2 1850<\/em>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Frederik Jensen<\/a><\/td>\n33<\/td>\n1817<\/td>\nHusfader, Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirsten Jensdatter<\/td>\n30<\/td>\n1820<\/td>\nhans 1. Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Jens Frederiksen<\/em><\/a> <\/td>\n5<\/td>\n1845<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Ane Kirstine Frederiksdatter<\/a><\/td>\n3<\/td>\n1847<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Sophie Nielsdatter<\/td>\n21<\/td>\n1829<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n
    Rasmus Rasmussen<\/a><\/td>\n74<\/td>\n1776<\/td>\nEnkemand, Inderste og Aft\u00e6gtsmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Lars Larsen<\/td>\n53<\/td>\n1797<\/td>\nhans Steds\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Da folket\u00e6llingen i 1870 ikke er lagt p\u00e5 hjemmesiden, skal vi 20 \u00e5r frem til den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1880<\/strong> for familien p\u00e5 “Baandh\u00f8jgaard”:<\/p>\n

    1\/2 1880<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
    Peder Nielsen<\/a><\/td>\n53<\/td>\n1827<\/td>\nHusfader, Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Mette Kirstine Rasmusdatter<\/a><\/td>\n56<\/td>\n1824<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Niels Peter Pedersen<\/a><\/td>\n26<\/td>\n1854<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
    Maren Kirstine Petersen<\/a><\/td>\n15<\/td>\n1864<\/td>\nderes Datter<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Peter Jensen<\/td>\n13<\/td>\n1867<\/td>\nTjenestedreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Der er ikke sket de store forandringer i forhold til 1860, udover at pigerne Kirstine og Sidse Kirstine m\u00e5 v\u00e6re kommet ud at tjene, og at Peder Nielsen og hans kone har f\u00e5et deres 5. barn Maren Kirstine. Hun som nu er 15 var f\u00f8dt den 25\/6 1864 og  bliver senere gift som 21-\u00e5rig den 17\/1 1886 (jfr. kirkebogen<\/a>, sidste par).<\/p>\n

    Indskud: Mere om Hans Peter (Baandh\u00f8j)<\/em><\/strong><\/p>\n

    Deres fjerde barn Hans Peter<\/em> var f\u00f8dt 14\/2 1862 – og var derfor ikke med ved folket\u00e6llingen i 1860. Og i 1880 er han kommet ud at tjene, nemlig som l\u00e6rling hos en t\u00f8mrer i Budsene, s\u00e5 derfor findes han heller ikke p\u00e5 folket\u00e6llingen for Mandemarke i 1880. Hans barnebarn John Baandh\u00f8j har f\u00e5et fortalt om sin bedstefar, at han udvandrede til USA omkring 1881  men kom tilbage til Danmark 7-8 \u00e5r senere.<\/p>\n

    Et oldebarn p\u00e5 en anden gren af familien har bekr\u00e6ftet at han var i USA i 1880’erne, hvor han var sammen med sin f\u00f8rste kone Kirsten Margrethe. Til hendes f\u00f8dselsdag i 1885 for\u00e6rede han hende en poesibog, hvor han p\u00e5 f\u00f8rste side har skrevet: Fra din tro og oprigtige ven Hans Peter Petersen, Howard City, Dakota<\/em>. Han arbejdede som hjulmager og p\u00e5 hjemvejen bes\u00f8gte de hans s\u00f8ster Kirstine Larsen og hendes mand J.P. Larsen, som nu kaldte sig Larson. De boede ogs\u00e5 i Howard City og har begge skrevet i poesibogen og \u00f8nsker HP og Kirsten lykke p\u00e5 rejsen hjem.<\/p>\n

    HP og Kirsten fik hjemme i Danmark datteren Emma Augusta Mollie, hvor de har boet i Pollerup – sikkert p\u00e5 hendes fars g\u00e5rd der. Men allerede \u00e5ret efter d\u00f8de hans kone! Oldebarnet har af sin far f\u00e5et fortalt, at HP medbragte en ulv, m\u00e5ske en pr\u00e6rieulv, fra USA. Den blev brugt som l\u00e6nkehund p\u00e5 Pollerupg\u00e5rd. Efter Kirstens d\u00f8d slap den en dag fri og l\u00f8b ud p\u00e5 vejen og for\u00e5rsagede at en ung dame v\u00e6ltede af cyklen. Det var denne unge dame som HP senere blev gift med, og som blev mor til resten af Baandh\u00f8jfamilien! Ulven blev udstoppet og stod p\u00e5 loftet i mange \u00e5r.<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    HP blev den 1\/9 1893 gift med den 19-\u00e5rige  Anna Kristine Baandh\u00f8j<\/a>, som hun senere kom til at hedde, i Keldby Kirke, hvor alle deres 6 b\u00f8rn ogs\u00e5 blev d\u00f8bt fra 1896 til 1918.<\/p>\n

    Oldebarnet har aldrig h\u00f8rt at HP skulle have v\u00e6ret i USA senere, s\u00e5 fotoet til venstre, der er n\u00e6rmere omtalt p\u00e5 en af de andre historier om familien her p\u00e5 hjemmesiden, af HP til h\u00f8jre og hans kone Anna til venstre sammen med hans to niecer m\u00e5 v\u00e6re taget i Danmark og ikke i USA.<\/p>\n

    Lad os slutte af med et foto til af familien.<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Hans Peder Baandh\u00f8j med 2 s\u00f8skende og \u00e6gtef\u00e6ller<\/p><\/div>\n

    Fra venstre ses HP’s storebror Niels Peder og hans kone Kristine S\u00f8rensen, til h\u00f8jre ses HP med sin kone Anna, og i midten ses hans s\u00f8ster Kirstine Larsen og hendes mand Jens Peter Larsen, som i USA kaldtes Larsson og er for\u00e6ldrene til de 2 niecer p\u00e5 fotoet ovenfor. Familien i USA m\u00e5 have v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g hjemme i Danmark.<\/p>\n

    Tilbage til folket\u00e6llingerne<\/em><\/strong><\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i Mandemarke i 1880 er det alts\u00e5 den \u00e6ldste s\u00f8n Niels Peter, som nu blevet 26, som stadig bor og arbejder p\u00e5 g\u00e5rden. I de gamle tingb\u00f8ger kan man se at godsejer C.S.Scavenius ni \u00e5r senere, hvor g\u00e5rdmand Peder Nielsen har v\u00e6ret 62, ogs\u00e5 s\u00e6lger g\u00e5rden til sin mange\u00e5rige f\u00e6stebondes s\u00f8n. Den 27. marts 1889 gav godset sk\u00f8de til Niels Peder Pedersen<\/em> p\u00e5 matr. nr. 11, som var g\u00e5rdens oprindelige matrikelnummer indtil erhvervelsen af yderligere jorder fra andre g\u00e5rde (link til realregister for Magleby 1850-1939<\/a> for matr. 11).<\/p>\n

    Det vil alts\u00e5 sige at Niels Peder Pedersen i 1889 blev den f\u00f8rste selvejer af Baandh\u00f8jgaard!<\/em><\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Niels Peder Pedersen og Kirstine S\u00f8rensen i stuen p\u00e5 Baandh\u00f8jgaard ca. 1912 (KLIK FOR FARVER!)<\/p><\/div>\n

    I 1893 k\u00f8bte han yderligere matr. nr. 9a, som indtil da havde v\u00e6ret ejet af Klintholm gods. Men denne tidligere f\u00e6steg\u00e5rd, som l\u00e5 syd for matr. 8 (i dag Kraneledvej 14) d.v.s. sydvest for Baandh\u00f8jgaard, var formentlig s\u00e5 fors\u00f8mt at den senere fik lov at forfalde, som man kan l\u00e6se mere om i historien om den forsvundne g\u00e5rd<\/a>. <\/p>\n

    Rent faktisk gav C.S.Scavenius den 21. februar 1893 sk\u00f8de p\u00e5 matr. 9 til Annette Kirstine Larsen. Men den 22. februar 1893 – alts\u00e5 dagen efter – sk\u00f8der hun ejendommen videre til Niels Peter Petersen (jfr. realregister for matr. 9<\/a>). Hvad baggrunden er for at bruge Annette Kirstine som mellemled vides ikke. Ved folket\u00e6llingen i 1880 for g\u00e5rden p\u00e5 matr. 9 var hun nemlig anf\u00f8rt som plejebarn hos g\u00e5rdf\u00e6steren Ole Larsen og hans kone Karen Marie. Ved folket\u00e6llingen i 1890 var konen blevet \u201cg\u00e5rdf\u00e6sterenke\u201d, og her var Annette Kirstine blot anf\u00f8rt som tjenestetyende. Man m\u00e5 formode at g\u00e5rdf\u00e6sterenken ogs\u00e5 er d\u00f8d i 1893, s\u00e5 Klintholm Gods har m\u00e5ttet bruge Annette Kirstine som mellemled i sin overdragelse af ejendommen. <\/p>\n

    Der har helt sikkert v\u00e6ret nogle fordele for godset ved at s\u00e6lge til en tidligere f\u00e6ster (\u00f8konomiske eller skattem\u00e6ssige?), idet det i mange \u00e5r havde v\u00e6ret et politisk \u00f8nske at tilskynde til godsejerne til at s\u00e6lge deres g\u00e5rde til tidligere f\u00e6stere, s\u00e5 de som selvejere ville v\u00e6re mere motiveret til at drive landbruget effektivt. Den samme konstruktion har Klintholm Gods ogs\u00e5 brugt ved andre af Mandemarkes f\u00e6steg\u00e5rde, men i de tilf\u00e6lde har det dog v\u00e6ret den sidste f\u00e6ster der var mellemleddet, og ikke som ved denne g\u00e5rd et plejebarn til de tidligere f\u00e6stere!<\/p>\n

    Folket\u00e6llingen i 1890 er ikke lagt p\u00e5 hjemmesiden, men det relevante skema for familien p\u00e5 Baandh\u00f8jgaard kan dog ses her: 1890<\/strong> (originalt skema – familie 13)<\/a>, hvor Niels Peter nu st\u00e5r anf\u00f8rt som g\u00e5rdejer. <\/em>Han har begge sine for\u00e6ldre boende p\u00e5 aft\u00e6gt og har 2 tjenestefolk.<\/p>\n

    Endelig er der et plejebarn Jens J\u00f8rgen Petersen p\u00e5 12, som er f\u00f8dt i Magleby sogn. Ud fra efternavnet kunne han v\u00e6re et s\u00f8skendebarn, men der er s\u00e5 vidt vides ingen af hans s\u00f8skende som har f\u00e5et en s\u00f8n med det navn. Den eneste Jens J\u00f8rgen Petersen ved folket\u00e6llingen 10 \u00e5r tidligere i 1880 er den 2-\u00e5rige s\u00f8n af Anders Petersen (som senere f\u00e5r g\u00e5rden p\u00e5 Kraneledvej 12, jfr. historien herom<\/a>). Han er lillebror til senere k\u00f8bmand i Mandemarke Peter Andreas Petersen, som han er medhj\u00e6lper hos i 1906. Denne Jens J\u00f8rgen Petersen er f\u00f8dt 13\/12 1877 p\u00e5 \u2018Klintholm Bjergmark\u2019 iflg. kirkebogen<\/a> ved hans d\u00f8d i 1915, s\u00e5 f\u00f8dselsdatoen passer med at han har v\u00e6ret 12 \u00e5r den 1\/2 1890. Da denne familie var b\u00f8rnerig og havde trange vilk\u00e5r, og Niels Peter ikke selv fik nogen b\u00f8rn, er det ikke usandsynligt, at han og hans kone har taget Jens J\u00f8rgen Petersen til sig som plejebarn, som ogs\u00e5 har kunnet give en h\u00e5nd med. Som man kan se af folket\u00e6llingen i 1880 havde han der en tjenestedreng p\u00e5 13. Man kom tidligt ud at tjene den gang!<\/p>\n

    I ejerlavet Mandemarke By (billede af ejerlavets omr\u00e5de<\/a>) boede der i 1880 fordelt p\u00e5 54 familier eller husstande i alt 288 personer \u2013 hvoraf 104 er omtalt som b\u00f8rn (s\u00f8n\/datter) – og gennemsnitsalderen var 29 \u00e5r! Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1901 var der 271 personer i Mandemarkes omr\u00e5de \u2013 ud af Magleby Sogns 1.386 \u2013 og de fordelte sig p\u00e5 53 familier eller husstande. Med det stigende befolkningstal er det ikke overraskende at mange ogs\u00e5 valgte at udvandre fra Mandemarke ikke blot til USA men ogs\u00e5 til fjerne lande som Argentina, jfr. bla. historierne om \u2018Pedro Mandemark\u2019<\/a> og Lars Hemmingsen og hans familie<\/a>. En enkelt familie udvandrede endda helt til Tasmanien, syd for Australien, som man kan l\u00e6se i historien James Jensen og familie<\/a>.<\/p>\n

    Folket\u00e6llling 1\/2 1901 <\/strong>(originalt skema<\/a>) :<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Niels Peter Petersen<\/a><\/td>\n28\/5 1853<\/td>\nHusfader<\/td>\nPropriet\u00e6r (gift 1892, ingen b\u00f8rn)<\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine S\u00f8rensen<\/a><\/td>\n14\/2 1854<\/td>\nHusmoder<\/td>\n(hun og s\u00f8nnen kom til Mandemarke i 1892 fra Horsens <\/td>\n<\/tr>\n
    Ejnar Nielsen<\/a><\/td>\n11\/1 1881<\/td>\nBarn (hendes barn indbragt i \u00e6gteskabet)<\/td>\nFodermester (hans far Jakob Anton Nielsen<\/a> d\u00f8de 8\/7 1883)<\/td>\n<\/tr>\n
    Karl Kristian Munk Scheelhardt<\/td>\n24\/6 1880<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nMalker\u00f8gter<\/td>\n<\/tr>\n
    Kristian Vilhelm Nielsen<\/td>\n31\/8 1880<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Karl<\/td>\n<\/tr>\n
    Frederik Jensen<\/td>\n6\/7 1883<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Karl<\/td>\n<\/tr>\n
    Klara Mariun Kirstine Karstensen<\/td>\n19\/2 1884<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nHusjomfru<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Morten Rasmussen<\/td>\n21\/9 1886<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nTjenestedreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Niels Peder er alts\u00e5 i 1892 som 39-\u00e5rig blevet gift med Kirstine S\u00f8rensen<\/a> endelig blevet gift og har endda f\u00e5et et ‘bonusbarn’ med. Der bliver nu drevet intensivt landbrug, som foruden Hans Peters steds\u00f8n Ejnar som fodermester kr\u00e6vede flere tjenestefolk, b\u00e5de en malker\u00f8gter og to karle foruden den 14-\u00e5rige tjenestedreng Hans Morten Rasmussen. Han udvandrer i \u00f8vrigt i 1905 til Buenos Aires, Argentina, og rejste sikkert videre til Tandil hvor der n\u00e6rmest en hel koloni af danskere fra is\u00e6r M\u00f8n med efterkommere (han findes p\u00e5 listen her p\u00e5 hjemmesiden fra Udvandrerprotokollerne<\/a> over udvandrede fra Mandemarke, jfr. nr. 65).<\/p>\n

    Den 8. marts 1907<\/em> indtr\u00e6ffer der noget, som giver anledning til omtale i en r\u00e6kke lokalaviser landet over. Den gang var lokalaviserne jo de eneste nyhedsmedier man havde, og de klippede tekster fra hinanden, hvilket er heldigt da lokalaviserne fra M\u00f8n ikke er digitaliseret endnu. I Fyns Stiftsstidende og i Nationaltidende er fundet f\u00f8lgende:<\/p>\n

    \n

    ILDL\u00d8S<\/strong>
    \nI gaar Eftermiddags opstod der Ild i Baandh\u00f8jgaard p\u00e5 \u00d8stm\u00f8en, tilh\u00f8rende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. Fire af Gaardens Udl\u00e6nger nedbr\u00e6ndte. Det lykkedes at redde Stuehuset og en T\u00e6rskelade. Alle Kreaturer blev reddede, men flere af dem i saa forbr\u00e6ndt Tilstand, at de maatte slaas ned. Ilden formodes opstaaet fra en Skorsten.<\/p>\n<\/blockquote>\n

    Lolland-Falsters Folketidende havde 9. marts 1907<\/em> en lidt anden version:<\/p>\n

    \n

    EN GAARD I FLAMMER<\/strong>.
    \nI Gaar Eftermiddag 3 opstod der Ild i Baandh\u00f8jgaard p\u00e5 \u00d8stm\u00f8en, tilh\u00f8rende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. 4 af Gaardens Udl\u00e6nger nedbr\u00e6ndte, medens 8 Kalve og 15 Svin indebr\u00e6ndte, 12 Kreaturer var saa medtagne af Ild og R\u00f8g, at de matte slaas ned. L\u00f8s\u00f8ret var assureret i M\u00f8ens Brandassurance.<\/p>\n<\/blockquote>\n

    Bornholm Avis og Amtstidende, 9. marts 1907<\/em>:<\/p>\n

    \n

    BRANDEN P\u00c5 \u201dBAANDH\u00d8JGAARD\u201d.<\/strong>
    \nStege 8. Marts. De ved Branden p\u00e5 \u201dBaandh\u00f8jgaard\u201d nedbr\u00e6ndte fire L\u00e6nger var assurerede i \u201d\u00d8stifternes Brandforsikring\u201d for 10,800 Kr. 12 Kreaturer var saa medtaget af Ild og R\u00f8g, at de maatte slaas ned.<\/p>\n<\/blockquote>\n

    Men det var alts\u00e5 i 1907, hvor g\u00e5rdens beboere som ved folket\u00e6llingen \u00e5ret forinden (jfr. folket\u00e6lling 1906 nedenfor) m\u00e6rkeligt nok allerede var indskr\u00e6nket v\u00e6sentligt, hvad man kan undre sig over. Og s\u00e5 opholder Niels Peter sig endda p\u00e5 t\u00e6llingsdagen i K\u00f8benhavn!<\/p>\n

    P\u00e5 fotoet nedenfor ses Niels Peter med sin kone. Det er et formentlig Astrid Alice (f\u00f8dt 9\/2 1908) som p\u00e5 fotoet nedenfor st\u00e5r mellem med sine bedstefor\u00e6ldre Niels Peter og Kirstine. Hun boede p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19 ca. 2 km. fra Baandh\u00f8jgaard. Fotoet m\u00e5 i s\u00e5 fald v\u00e6re fra omkring 1910 og er sikkert taget i stuen p\u00e5 Baandh\u00f8jgaard med fotos af forf\u00e6dre p\u00e5 v\u00e6ggen i baggrunden<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Niels Peter Pedersen og Kirstine<\/p><\/div>\n

    P\u00e5 det n\u00e6ste foto ses hans lillebror Hans Peter med sin familie, der har v\u00e6ret samlet hos fotografen i 1905.<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Hans Peter Baandh\u00f8j med Anna Kristine og familie i 1905<\/p><\/div>\n

    1\/2 1906 <\/strong>(originalt skema<\/a>)<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
    Kirstine S\u00f8rensen<\/td>\n14\/2 1854<\/td>\nHusmoder, Gift<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Johannes Nielsen<\/td>\n3\/2 1885<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nLandbrug<\/td>\n<\/tr>\n
    Frederik Jensen<\/td>\n6\/7 1883<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nLandbrug<\/td>\n<\/tr>\n
    Niels Peter Petersen<\/td>\n28\/5 1853<\/td>\nHusfader, Gift<\/td>\nGaardejer Landbrug<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Faktisk var Nils Peter slet ikke n\u00e6vnt, idet han f\u00f8rst findes p\u00e5 en till\u00e6gsliste<\/a> som midlertidigt frav\u00e6rende i K\u00f8benhavn.<\/em><\/p>\n

    Ved at l\u00e6se gamle lokalaviser kan man se at Niels Peter ikke var begejstret for at v\u00e6re landmand, for f\u00f8lgende l\u00e6serbrev var optaget i Fyens Stiftstidende, 28. september 1909<\/strong>.<\/p>\n

    HR. REDAKT\u00d8R.<\/p>\n

    Naar Enden er god, er Alting godt! Saaledes kommer vi til at sige iaar, for vanskeligere og kjedeligere Sommer og H\u00f8st er der ikke ret mange af de nulevende Landm\u00e6nd,der kan mindes. F\u00f8rst et meget sent Foraar, derefter en vaad og kold Sommer, hvor der kun blev lidt H\u00f8, der var vanskeligt at faa bjerget nogenlunde godt. Og saa en sen og ustadig og meget besv\u00e6rlig H\u00f8st, hvor det var meget besv\u00e6rligt at faa Kornet mejet med Maskinerne (anden Maade kan der ikke h\u00f8stes paa her paa Egnen) og kun nogle faa Dage, hvori Kornet har v\u00e6ret tjenligt til at kj\u00f8res ind. De fleste B\u00f8ndergaarde fik dog bjerget det Meste. Derimod er der paa de st\u00f8rre Gaarde en del ude endnu. De sidste 8 Dage er der ikke h\u00f8stet, da det enten har regnet eller v\u00e6ret meget taaget. Endnu har S\u00e6den ikke lidt saa meget; dog er der noget, der er begvndt at spire i Hobene paa Marken. Hvad Udbyttet Angaar, da er det for Rugen gjennemsnitligt. Hveden kun 2 Tredjedele, den ene Tredjedel har Hvedemyggen \u00f8delagt. Derimod er Bygget og Havren godt, og Halm er der rigeligt af. Tilbage har vi saa Sukkerroerne; men her faar vi sikkert heller ikke mere end 2 Trediedele af et almindeligt godt Aars Udbytte. Det har atter iaar vist sig, at uden Solskin og Varme, bliver der ikke noget godt Resultat, men derimod Skuffelse og Besv\u00e6rlighed.<\/p>\n

    Baandh\u00f8jgaard. Slutningen af September 1909. Deres \u00e6rb\u00f8dige N.P. Petersen.<\/p>\n<\/blockquote>\n

    I 1911 blev der foretaget en folket\u00e6lling (som ikke er lagt p\u00e5 hjemmeside da der er to t\u00e6t p\u00e5 fra 1906 og 1916), men her var forholdene for Baandh\u00f8jgaard s\u00e5ledes: Niels Peter og Anna Kristine havde, foruden et 7-\u00e5rigt plejebarn Emilie Nielsen, en tjenestepige og to tjenestekarle.<\/p>\n

    At det heller ikke var nemt at v\u00e6re g\u00e5rdmandskone fremg\u00e5r af Nationaltidende den 23. og 24. maj 1912,<\/strong> hvor der under stillingsannoncer var indrykket f\u00f8lgende:<\/p>\n

    \n

    UNG PIGE. Paa Grund af Sygdom kan en flink Pige faa Plads strax til Hj\u00e6lp i Huset, om \u00f8nskes gives en minde L\u00f8n. Baandh\u00f8jgaard pr. Mandemark, M\u00f8en, Fru Petersen. <\/p>\n<\/blockquote>\n

    I stedet for \u2018en minde l\u00f8n\u2019<\/em> skulle der nok have st\u00e5et \u2019en mindre l\u00f8n\u2019.<\/p>\n

    S\u00f8ger man videre i de gamle aviser der er digitaliseret finder man svaret p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvad der s\u00e5 skal ske, for i N\u00e6stved Tidende, 18. oktober 1913<\/strong><\/a> stod der f\u00f8lgende under rubrik om nyt fra Stege, som de ligesom andre lokalaviser har klippet fra de M\u00f8nske lokalaviser:<\/p>\n

    \n

    EJENDOMSHANDEL. Propriet\u00e6r N. P. Petersen, Mandemark, har solgt sin Gaard med 84 Tdr. Ld., Bes\u00e6tning og Inventarium, til sin Broder H. P. Petersen, Pollerupgaard, for 100,000 Kr. Overtagelsen sker til Foraaret.<\/p>\n<\/blockquote>\n

    Det fremg\u00e5r af de gamle tinglysningsoplysninger om g\u00e5rden (jfr. link til realregistret<\/a>) , at der den 14. marts 1914 blev udstedt sk\u00f8de “fra Niels Peter B\u00e5ndh\u00f8j til Hans Peter B\u00e5ndh\u00f8j.” <\/em>For at f\u00e5 det endeligt tinglyst blev der 30. marts lyst “Bevilling for N.P.Petersen til at f\u00f8re Navnet B\u00e5ndh\u00f8j”, <\/em>hvilket har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt for at f\u00e5 tinglyst det sk\u00f8de, som de to br\u00f8dre havde skrevet den 14. marts 1914, idet de her havde foregrebet den nylige navne\u00e6ndring.<\/p>\n

    S\u00e5 der er herefter kommet nye beboere p\u00e5 g\u00e5rden ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling to \u00e5r senere den 1\/2 1916 <\/strong>(originalt skema<\/a> og n\u00e6ste side – med links til stamtr\u00e6ssiden Geni.com ved deres fulde navne):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    H.P.Baandh\u00f8j (Hans Peter Baandh\u00f8j<\/a>)<\/td>\n14\/1 1862<\/td>\nHusfader<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna Kristine Baandh\u00f8j<\/a> (f. Nielsen)<\/td>\n20\/5 1874<\/td>\nHusmoder<\/td>\nGaardmandskone<\/td>\n<\/tr>\n
    Dora Baandh\u00f8j (Dora Beate Baandh\u00f8j<\/a>)<\/td>\n6\/6 1900<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Lillie Baandh\u00f8j (Lilie Dorthea Frimand)<\/a><\/td>\n9\/12 1901<\/td>\nBarn<\/td>\n(Der har ogs\u00e5 v\u00e6ret en s\u00f8ster f. 1896: Lilje Mathea Pedersen<\/a><\/td>\n<\/tr>\n
    Garfield Baandh\u00f8j (Peter Albrecht Garfield Baandh\u00f8j (Petersen)<\/a>)<\/td>\n31\/1 1902<\/td>\nBarn <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Orla Baandh\u00f8j (Niels Orla Baandh\u00f8j<\/a>)<\/td>\n4\/3 1907<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Carsten Carstensen<\/td>\n28\/8 1895<\/td>\nTyende<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    S\u00f8ren Carstensen<\/td>\n23\/1 1898<\/td>\nTyende<\/td>\n(senere rejst)<\/td>\n<\/tr>\n
    Aksel Christensen<\/td>\n9\/2 1894<\/td>\nTyende<\/td>\n(senere rejst)<\/td>\n<\/tr>\n
    Sofie Nielsen<\/td>\n18\/2 1895<\/td>\nTyende<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Man kan se af tidslinjen der kan vises p\u00e5 Annas profil, at hun rent faktisk har f\u00e5et 6 b\u00f8rn, hvor den sidste Kirsten Margot Baandh\u00f8j f\u00f8dt 28\/6 1918 m\u00e5 betegnes som en eftern\u00f8ler. Hun er f\u00f8dt 11 \u00e5r efter det sidste barn Orla, hvor Anna har v\u00e6ret 44. Hans Peder og Anna, som var blevet gift i Keldby Kirke i 1\/12 1893 hvor hun var 19 og han var 31, fik f\u00f8lgende b\u00f8rn sammen, her med f\u00f8de\u00e5r og oplysninger om f\u00f8dested:<\/p>\n

    1896 Lilje Mathea f\u00f8dt i Pollerup, Keldby sogn
    \n1900 Dora Beate f\u00f8dt samme sted
    \n1901 Lilie Dorthea f\u00f8dt p\u00e5 Pollerupgaard, Keldby sogn
    \n1902 Peter Albrecht Garfield om hvem der ikke er mange oplysninger (i alt fald p\u00e5 Geni.com)
    \n1907 Niels Orla f\u00f8dt p\u00e5 Pollerupgaard
    \n1918 Kirsten Margot f\u00f8dt p\u00e5 Baandh\u00f8jgaard<\/p>\n

    Man skulle ogs\u00e5 tro at Garfield var f\u00f8dt p\u00e5 Pollerupgaard i Keldby, hvis man kan stole p\u00e5 oplysningen om f\u00f8dselsdatoen ved folket\u00e6llingen 1\/2 1916, da de n\u00e6rmeste s\u00f8skende var f\u00f8dt der, men s\u00f8ger man i kirkeb\u00f8gerne, s\u00e5 findes han hverken i Keldby eller i Magleby sogn. Drenge f\u00f8dt den 31\/1 1902 findes ikke i Keldby sogn (jfr. kirkebog<\/a>, hvor den f\u00f8rste dreng f\u00f8dt i 1902 er i februar) og heller ikke i Magleby kirkebog<\/a>. Forh\u00e5bentlig findes der en god forklaring. Bortset fra dette, s\u00e5 er mange af navnene p\u00e5 Hans Peders og Annas b\u00f8rn ikke almindelige danske navne. <\/p>\n

    Indtil familien flyttede ind p\u00e5 B\u00e5ndh\u00f8jg\u00e5rd har de boet p\u00e5 Pollerupg\u00e5rd i Keldby Sogn, hvor man kan se at b\u00f8rnene er f\u00f8dt, ligesom Hans Peter og Anna Kristine som n\u00e6vnt ogs\u00e5 var blevet gift i Keldby. P\u00e5 fotoet her st\u00e5r Anna til h\u00f8jre sammen med sine for\u00e6ldre og to br\u00f8dre.<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    Der findes ogs\u00e5 andre stamtr\u00e6ssider som m\u00e5ske er mere fyldestg\u00f8rende (fx MyHeritage.com), men hvis du vil se hele Hans Peder Baandh\u00f8js stamtr\u00e6<\/em><\/a> p\u00e5 Geni.com, kan du f\u00f8lge linket (\u00e5bnes i ny fane, hvor man med lidt \u00f8velse kan l\u00e6re at man\u00f8vrere rundt og f\u00e5 vist flere eller f\u00e6rre generationer).<\/p>\n

    Hvad vi ved med sikkerhed er, at der ikke g\u00e5r mere end 10 \u00e5r f\u00f8r Hans Peder Baandh\u00f8j efter sit k\u00f8b s\u00e6lger g\u00e5rden igen – i 1924! L\u00e6ngere rakte hans t\u00e5lmodighed med landbrugsdrift \u00e5benbart ikke.<\/p>\n

    Historien om hans familie p\u00e5 Baandh\u00f8jgaard slutter alts\u00e5 allerede i 1924 efter at familien Baandh\u00f8j er flyttet fra g\u00e5rden. Men hvad s\u00e5?<\/p>\n

    Vi ved han herefter \u00f8nskede at blive hotelejer og opf\u00f8rte “S\u00f8lyst” i Kraneled p\u00e5 matr. 11b, der var blevet udskilt fra g\u00e5rden, ligesom det g\u00e6lder de andre grunde i Kraneled som ligger syd for Kraneledvej. If\u00f8lge de gamle tingb\u00f8ger blev der dog f\u00f8rst den 22\/12 1925 lyst sk\u00f8de fra Peter Ejnar Hansen til Hans Peter Baandh\u00f8j p\u00e5 matr. 11b, og f\u00f8rst i 1934 kom blev ogs\u00e5 matr. 11c overf\u00f8rt mellem de samme parter (jfr. tingbog<\/a>). Grunden p\u00e5 Kraneledvej 22 er nok blevet udvidet i 1934.<\/p>\n

    Der er ingen spor af familien Baandh\u00f8j i Mandemarke ved folket\u00e6llingen den 5\/11 1925<\/strong>,  og hvor de kan have boet indtil “S\u00f8lyst” p\u00e5 Kraneledvej 22 var klar til at de flyttede ind i huset som if\u00f8lge BBR (Bygnings- og Boligregistret) er opf\u00f8rt i 1925.<\/p>\n

    Hans Peters barnebarn John Baandh\u00f8j har fortalt, at man p\u00e5 et tidspunkt havde flyttet et primitivt hus fra marken vest for Baandh\u00f8jgaard hen p\u00e5 adressen Kraneledvej 24. Det var hvad John Baandh\u00f8j kalder et ‘polak-hus’ (med tryk p\u00e5 f\u00f8rste stavelse ‘po’), som havde v\u00e6ret benyttet til at huse polakker som kom og hjalp ved arbejdet med roerne p\u00e5 Baandh\u00f8jgaard.<\/p>\n

    If\u00f8lge de offentlige oplysninger i BBR er huset p\u00e5 Kraneledvej 24 opf\u00f8rt i 1900, men det runde \u00e5rstal betyder muligvis at man ikke har haft pr\u00e6cise oplysninger. John har fortalt at huset blev kaldt ‘Garfield’ efter broderen til hans farfar, som vist sk\u00f8d penge i huset p\u00e5 en eller anden m\u00e5de.<\/p>\n

    Det er formentlig resterne af den gamle, nedslidte g\u00e5rd p\u00e5 matr. 9, der var sl\u00e5et sammen med Baandh\u00f8jgaard, som er endt med at blive brugt til at opf\u00f8re det oprindelige hus p\u00e5 Kraneledvej 24. Det er ikke lykkedes at identificere nogen beboere af dette hus ved folket\u00e6llingerne efter 1900 i huset, bortset fra f\u00f8lgende i 1930.<\/p>\n

    Den 5\/11 1930 <\/strong>er f\u00f8lgende familie registreret i et hus der m\u00e5 v\u00e6re Kraneledvej 24<\/em>, hvilket Laurits Larsens efterkommere ogs\u00e5 har bekr\u00e6ftet (link til originalt skema<\/a> tillige med  oplysning om f\u00f8dested):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
    Laurits Jakob Larsen<\/td>\n22\/9 1896<\/td>\nMagleby<\/td>\nHusfader, M\u00f8ller<\/td>\n<\/tr>\n
    Laura Mathilde Larsen<\/td>\n24\/5 1904<\/td>\nFjellerslev Sj\u00e6lland<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
    Arne Hilmar Larsen<\/td>\n2\/2 1927<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Kristian Larsen<\/td>\n26\/6 1928<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Laurits var den 10\/11 1926 blevet gift i Karreb\u00e6k kirke med Laura. I en periode boede Laurits og Laura i huset p\u00e5 Kraneledvej 24, hvor deres 3 \u00e6ldste b\u00f8rn Arne, Hans og Ulla blev f\u00f8dt. Familien boede her, indtil de i 1934 flyttede ind i deres nyopf\u00f8rte hus skr\u00e5t overfor p\u00e5 Kraneledvej 29<\/a> som blev kaldt \u201cVilla PAX\u201d.<\/p>\n

    John Baandh\u00f8j har fortalt, at familien Baandh\u00f8j om vinteren i hans barndom boede i det lille hus p\u00e5 Kraneledvej 24 ved siden af “S\u00f8lyst”, idet det store pensionat var for dyrt at opvarme. Om sommeren er huset ogs\u00e5 blevet benyttet som anneks for pensionatet, hvor familien i \u00f8vrigt logerede i k\u00e6lderetagen. S\u00e5 det er det nok forklaringen p\u00e5 at huset p\u00e5 Kraneledvej 24 ikke optr\u00e6der p\u00e5 de \u00f8vrige folket\u00e6llinger. Pensionatet eller hotellet “S\u00f8lyst” p\u00e5 Kraneledvej 22 optr\u00e6der derimod p\u00e5 folket\u00e6llingerne, s\u00e5 det har v\u00e6ret den officielle bolig.<\/p>\n

    John har ogs\u00e5 fortalt f\u00f8lgende, som nok afspejler inspirationen fra Hans Peters bes\u00f8g i USA: “Det var farfar der byggede S\u00f8lyst i 1925, og der var elektrisk str\u00f8m! Det var kun fordi han havde opf\u00f8rt et lille motorhus ved siden af, hvor der stod en diseldrevet generator. S\u00e5 det har v\u00e6ret fint for g\u00e6sterne p\u00e5 S\u00f8lyst at have elektrisk belysning fra eget el-v\u00e6rk.” <\/em>Det var nemlig f\u00f8rst omkring 1939 blev der f\u00f8rt offentlig str\u00f8m frem til Kraneled.<\/p>\n

    5\/11 1930<\/strong> er familien Baandh\u00f8j registreret s\u00e5ledes p\u00e5 \u201cS\u00f8lyst\u201d<\/em> p\u00e5 Kraneledvej 22<\/em> (originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
    Hans Peter Baandh\u00f8j<\/a><\/td>\n14\/1 1862<\/td>\n <\/td>\nHusfader<\/td>\nHotelejer<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna Baandh\u00f8j (Anna Kristine Baandh\u00f8j<\/a>)<\/td>\n20\/5 1874<\/td>\nKeldby<\/td>\nHusmoder<\/td>\ngift 1893, 5 b\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
    Lelli Baandh\u00f8j (Lilie Dorthea Frimand<\/a>)<\/td>\n9\/12 1902<\/td>\nKeldby<\/td>\nBarn<\/td>\nGift i november 1931<\/td>\n<\/tr>\n
    Orla Baandh\u00f8j (Niels Orla Baandh\u00f8j<\/a>)<\/td>\n4\/8 1907<\/td>\nKeldby<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
    Margot Baandh\u00f8j (Kirsten Margot Baandh\u00f8j<\/a>)<\/td>\n28\/6 1918<\/td>\n <\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Datteren Lilie blev som det fremg\u00e5r gift i 1931, nemlig med S\u00f8ren Frimand<\/a>, og de fik s\u00f8nnen Mogens Frimand (link til hans stamtr\u00e6<\/a>). Det viser sig at hans s\u00f8n Claus Frimand har passet godt p\u00e5 en masse gamle familiefotos som kan findes p\u00e5 stamtr\u00e6ssiden Geni.com.<\/p>\n

    5\/11 1940 <\/strong>Matr. 11b, dvs. “S\u00f8lyst” p\u00e5 Kraneledvej 22 (originalt skema<\/a> med fornavne i kursiv som brugtes i det daglige):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Niels Orla <\/em>Baandh\u00f8j<\/td>\n4\/8 1907<\/td>\nHusfader Hotelforpagter<\/td>\n<\/tr>\n
    Karen Marie <\/em>Baandh\u00f8j<\/td>\n10\/6 1915<\/td>\nHusmoder K\u00f8kkenchef<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Carl John Baandh\u00f8j<\/em><\/td>\n16\/5 1939<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
    Dora <\/em>Margrete Jensen<\/td>\n17\/3 1926<\/td>\nHusassist.<\/td>\n<\/tr>\n
    Anna <\/em>Kristine Baandh\u00f8j<\/td>\n20\/5 1874<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Peter <\/em>Baandh\u00f8j<\/td>\n14\/1 1862<\/td>\nHusfader Hotelejer<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Det fremgik ogs\u00e5 af skemaet, at Orla og Marie var blevet gift 12\/5 1939.<\/p>\n

    I 1942 bliver der tinglyst sk\u00f8de p\u00e5 “S\u00f8lyst” fra Hans Peter Baandh\u00f8j til hans s\u00f8n Niels Orla Baandh\u00f8j, og i 1944 d\u00f8de Hans Peter Baandh\u00f8j 82 \u00e5r gammel.<\/p>\n

    John som er f\u00f8dt i 1939 kan huske, at han i 1944 har g\u00e5et p\u00e5 Kraneledvej og holdt sin farfar i h\u00e5nden, \u201dog farfar gik med kn\u00e6kflip og fine st\u00f8vler!\u201d <\/em>Hans Peter havde haft et langt og sp\u00e6ndende liv, der ved den store fest ved hans 75-\u00e5rs f\u00f8dselsdag skulle v\u00e6re skrevet en meget underholdende sang om.<\/p>\n

    Hans s\u00f8n og svigerdatter, dvs. Johns for\u00e6ldre Niels Orla Baandh\u00f8j (f\u00f8dt Petersen) og Karen Marie Bonde Daugaard, som i daglig tale blev kaldt Orla og Marie, havde allerede i 1939 overtaget driften af hotellet. De stod sammen for driften af S\u00f8lyst, indtil Johns far Orla d\u00f8de i 1956. Herefter drev hans mor Marie det videre, og John m\u00e5tte som 17-\u00e5rig komme hjem og hj\u00e6lpe med regnskaberne. \u201dDet var en meget gr\u00f8n \u2018direkt\u00f8r\u2019,\u201d som John selv har udtrykt det med et glimt i \u00f8jet.<\/a><\/p>\n

    5. Afslutning<\/h2>\n

    S\u00e5 det var historien om familien Baandh\u00f8j frem til 1956!<\/p>\n

    Hvis man g\u00e5r tilbage i stamtr\u00e6et fra John Baandh\u00f8j – og bare f\u00f8lger f\u00e6dres f\u00e6dre – kan man komme hele 10 generationer tilbage til Lauridtz Hansen, som var f\u00f8dt i Mandemarke omkring 1570!<\/p>\n

      \n
    1. John Baandh\u00f8j (f. 1939)<\/li>\n
    2. Orla Baandh\u00f8j (1907-?)<\/li>\n
    3. Hans Peder Baandh\u00f8j (1862-1944)<\/li>\n
    4. Peder Nielsen (1826-1903)<\/li>\n
    5. Niels Larsen (1784-1851)<\/li>\n
    6. Lars Pedersen (1750-1815)<\/li>\n
    7. Peder Henrichsen (1705-1764)<\/li>\n
    8. Henrich Lauritzsen (1665-1735)<\/li>\n
    9. Lauritz Jensen (1639-1708)<\/li>\n
    10. Jens Lauridtzen (1606-1655) og<\/li>\n
    11. Lauridtz Hansen f\u00f8dt i Mandemarke omkring 1570.<\/li>\n<\/ol>\n

      Med lidt sm\u00e5 ‘svinke\u00e6rinder’ til S\u00f8marke og Stubberup har f\u00e6drenes s\u00f8nner alts\u00e5 holdt sig meget t\u00e6t til Mandemarke – lige fra John Baandh\u00f8j til hans 7*tipoldefar Lauridtz Hansen!<\/p>\n

      \n

      Tidslinie for H.P.Baandh\u00f8j<\/h2>\n

      F\u00f8lgende tidslinie for vigtige begivenheder i HP’s liv er opstillet ud fra alle foreliggende oplysninger med links ved personnavne til stamtr\u00e6ssiden Geni.com:<\/p>\n