{"id":20102,"date":"2020-01-13T12:11:23","date_gmt":"2020-01-13T11:11:23","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=20102"},"modified":"2024-12-09T12:07:03","modified_gmt":"2024-12-09T11:07:03","slug":"pastor-paludan-om-moenboerne-ca-1800-ny-1-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=20102","title":{"rendered":"Pastor Paludan: M\u00f8nboerne omkring 1800"},"content":{"rendered":"

Johan Paludan var pr\u00e6st i Fanefjord kirke fra 1788 til sin d\u00f8d i 1821 og var levende interesseret i alt hvad der havde med M\u00f8n at g\u00f8re. Alt hvad han i tidens l\u00f8b havde nedskrevet om M\u00f8n, samlede hans s\u00f8n efter hans d\u00f8d og udgav i 1824 som ‘M\u00d8EN beskrevet af J. Paludan, Sognepr\u00e6st til Phanefiord’<\/a><\/em> (i 2 bind p\u00e5 ca. 900 sider). Det f\u00f8lgende er – i let moderniseret retsskrivning<\/em> – hentet fra bind II (fra side 271<\/a> indskannet af Google Books<\/a> og \u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n

M\u00f8nboernes bygninger og bohave, levem\u00e5de, kl\u00e6dedragt, forlystelser og skikke<\/h2>\n

Hvilken grad af kultur almuen p\u00e5 M\u00f8n har n\u00e5et, vil man bedst kunne d\u00f8mme om, ved at tr\u00e6de ind i dens boliger og iagttage dens levem\u00e5de, kl\u00e6dedragt, forlystelser og skikke.<\/p>\n

Ser vi hen til hvorledes bonden p\u00e5 M\u00f8n har boet i starten af 1700-tallet, da er forskellen mellem b\u00f8nderg\u00e5rdene dengang og nu 100 \u00e5r senere p\u00e5faldende. Men vi beh\u00f8ver ikke at g\u00e5 s\u00e5 langt tilbage, for at se hvor langt bedre g\u00e5rdene i starten af 1800-tallet er nu frem for dengang. Det er is\u00e6r ved udflytningen forbedringen er sket; dog findes ogs\u00e5 mangfoldige ikke udflyttede g\u00e5rde, der b\u00e5de er smukke og solide.<\/p>\n

G\u00e5rdm\u00e6ndene p\u00e5 M\u00f8n bor i det hele bedre end i de fleste andre danske provinser. G\u00e5rdene best\u00e5r af 4 l\u00e6nger, som med undtagelse af udflytterg\u00e5rdene p\u00e5 Klintholm gods, er sammenbyggede. De er af godt ege-bindingsv\u00e6rk, v\u00e6ggene af r\u00e5 sten eller klinede, m\u00e5ske en enkelt tilbygget \u201d\u00f8verstestue\u201d (g\u00e6stestuen) af br\u00e6ndte sten.<\/p>\n

Med undtagelse af nogle f\u00e5 g\u00e5rde, som har en ordentlig forstue, g\u00e5r man gerne fra gang lige igennem stuehuset, gennem k\u00f8kkenet til dagligstuen. Herfra f\u00f8rer s\u00e6dvanligvis en kort gang med spise- eller pulterkammer, stundom ogs\u00e5 et s\u00e6rskilt sovekammer ved siden til \u00f8verstestuen. I dagligstuen er som oftest sten- eller lergulv, i \u00f8verstestuen tr\u00e6gulv. Her finder man i almindelighed ret smukke m\u00f8bler: Stole, et spejl eller to, kommoder, et smukt chatol eller et anseligt kl\u00e6deskab, stundom endog en sofa. Gardinerne i vinduerne, sk\u00f8nt de findes et par steder, anses dog endnu som luksusartikler.<\/p>\n

Foruden de n\u00f8dvendige agerdyrkningsredskaber, har de fleste gerne en stadsvogn med kurvesadel og agestole, pynteligt malet. Selvejerne bor i det hele smukkere og er bedre forsynede med husger\u00e5d end f\u00e6steb\u00f8nderne. I Keldby, Vindeb\u00e6k og Koster findes de smukkeste og bedste b\u00f8nderg\u00e5rde p\u00e5 landet. Blandt husene findes vel en stor del ret bekvemme og t\u00e6tte boliger, men i det hele taget bor husmanden p\u00e5 M\u00f8n helt m\u00e5deligt i sammenligning med g\u00e5rdmanden.<\/p>\n

I henseende til bondens levem\u00e5de i mad og drikke, kan man sige, at der n\u00e6ppe gives nogen provins i Danmark, hvor bonden, is\u00e6r fra 1807 til 1814, levede mere flot, og hvor han endnu til daglig har sit bord rundeligere besat. Dog lever de \u00f8stlige m\u00f8nboerne tarveligere og sparsommeligere end de vestlige.<\/p>\n

I h\u00f8stens tid lever bonden udm\u00e6rket bedre end ellers. Der vanker da gammelt \u00f8l og br\u00e6ndevin, sigte- og hvedebr\u00f8d, ost p\u00e5 sm\u00f8rrebr\u00f8det osv. Fremdeles holdes da gerne et m\u00e5ltid mere, nemlig frokost, best\u00e5ende af smidemad tidlig om morgenen f\u00f8r arbejdet begyndes. Ellers holder bonden for det meste 5 m\u00e5ltider om dagen: <\/p>\n

    \n
  1. Davre, kogesild eller smidemad med s\u00f8be til. <\/em><\/li>\n
  2. Andetfoer (andet foder) kl. 10, et stykke smidemad.<\/em><\/li>\n
  3. Middagsmad kl. 12, best\u00e5ende i almindelighed af den s\u00e5 meget yndede fl\u00e6skesuppe (sulev\u00e6lling), med urter og t\u00f8rret frugt, \u00e6rter, k\u00e5l, vandgr\u00f8d eller s\u00f8d v\u00e6lling. Om sommeren og is\u00e6r i h\u00f8stens tid, ofte fersk suppe; men stedse fl\u00e6sk, stegt eller kogt, som tilmad. Gr\u00f8nt eller kartofler dertil bruges n\u00e6sten ikke. <\/em><\/li>\n
  4. Midaften kl. 5, best\u00e5ende af smidemad.<\/em><\/li>\n
  5. Til nadver: Vandgr\u00f8d og m\u00e6lk eller s\u00f8be. <\/em><\/li>\n<\/ol>\n

    [Ordforklaringer iflg. Ordbog over Det danske Sprog: Smidemad<\/em> er et gammelt fynsk udtryk for en smurt mad (sm\u00f8rre-, fedtebr\u00f8d), s\u00e5 Paludan stammede nok fra Fyn. S\u00f8be<\/em> er en flydende ret, som s\u00f8bes med ske (s\u00f8bemad, skemad), en ret bestaaende af kogt \u00f8l med \u00e6g, sukker og evt. sm\u00e5 br\u00f8dstykker (jf. \u00c6gge-, \u00d8ls\u00f8be) eller best\u00e5ende af (skummet) m\u00e6lk og tyndt \u00f8l, kogt sammen med br\u00f8d- eller gr\u00f8dklumper.]<\/p>\n

    Det andet m\u00e5ltid bortfalder i de korte dage; men nadveren, om den da og da skal nydes umiddelbart efter midaften, lader de ikke g\u00e5 fra sig. Kaffe drikkes nu af mange bondefamilier daglig.<\/p>\n

    Ved gilder som ved barned\u00e5b og bryllup, hersker ofte en overd\u00e5dighed, der langt overg\u00e5r bondens evner. Der opvartes da for et selskab af 100 til 200 personer med saltmadsfad eller sylte, oksek\u00f8d med sauce, suppe, forskellige slags stege, undertiden bergfisk og endelig hos de fornemste ogs\u00e5 s\u00f8sterkage eller deslige. Af drikkevarer: Br\u00e6ndevin, godt \u00f8l og kaffe. Bryllupsg\u00e6stebudet varer 2 \u00e1 3 dage.<\/p>\n

    Mange af g\u00e6sterne f\u00e5r med sig hjem s\u00e5kaldt kl\u00e6demad, nemlig et stort stykke hvedekage og andre varieteter. Mange af g\u00e6sterne lader i forvejen bringe gode portioner af sm\u00f8r, fjerkr\u00e6, \u00e6g og deslige til gildehuset, hvilke ikke lidet letter bekostningen. Fordum blev ogs\u00e5 b\u00e5ret rug, hvedemel og malt derhen, hvoraf ordsproget her: N\u00e5r en ting er slet, er det malt at b\u00e6re til gilde? Imidlertid g\u00e5r der ved et fornemt gilde nok til alligevel. I de senere \u00e5r er det hos nogle blevet skik at k\u00f8re i visit til sl\u00e6gt og venner om s\u00f8ndagen og is\u00e6r i julen.<\/p>\n

    N\u00e5r en bonde har bygget nogle fag hus, og vil have klinet, eller han \u00f8nsker hj\u00e6lp til at f\u00e5 g\u00f8dning k\u00f8rt ud, braget og sk\u00e6ttet h\u00f8r, eller t\u00e6sket \u00e6rter i g\u00e5rden n\u00e5r vejret er t\u00f8rt, eller deslige, beder han (indbyder) s\u00e5 mange unge mennesker, som beh\u00f8ves for at fuldf\u00f8re arbejdet p\u00e5 een dag, giver dem f\u00f8den noget bedre end dagligdags, og betaler en violingnider om aftenen, men i \u00f8vrigt ingen dagl\u00f8n, hvormed de er meget vel tilfredse, og takke til. S\u00e5ledes opst\u00e5r Klinegilde, M\u00f8ggilde, Kartegilde, Bragegilde og flere. Foruden s\u00e5danne lejlighedsgilder, helligeholder enhver efter sin lejlighed Michelsaften, Mortensaften, Jule- og Nyt\u00e5rsaften ved gode m\u00e5ltider. <\/p>\n

    M\u00f8nboernes Kl\u00e6dedragt<\/em> ligner temmelig de fyldige Sj\u00e6ll\u00e6nderes. Til daglig b\u00e6rer mandfolkene en brun eller hvid lang kjole af vadmel, en hvergarns brystdug – vest – som hos de \u00e6ldre falder ned over hofterne; derunder, efter \u00e5rstiden, endnu en eller to brystduge. Benkl\u00e6derne er enten sn\u00e6vre kn\u00e6bukser af skind og l\u00e6rred, eller videre pantalons af l\u00e6rred eller hvergarn, lange uldstr\u00f8mper og dertil tr\u00e6sko eller st\u00f8vler. Om vinteren b\u00e6rer mange en skindpels, som undertiden farves bl\u00e5gr\u00e5 eller brunr\u00f8d. Den daglige hat er m\u00e5delig. Nogle bruger huer og enkelte gamle m\u00e6nd et slag af kl\u00e6de, som under hatten omgiver hovedet og falder ned til skuldrene. I kirken og til h\u00f8jtid b\u00e6res bedre bl\u00e5 og brune lange kjoler af vadmel eller kl\u00e6de, korte gule skindbukser og en god hat. Til alters og ved begravelse har en stor del, is\u00e6r af de \u00e6ldre, sorte kl\u00e6der. Den m\u00f8nske bondes h\u00f8jtidsdragt er ret smuk. Enkelte har i de senere \u00e5r f\u00e5et frakkesnit p\u00e5 deres kjoler, hvilket lang fra ikke kl\u00e6der dem s\u00e5 godt. Derimod er de bekvemmere korte tr\u00f8jer , der siden de sidste krigs\u00e5r (Danmark deltog i Napoleonskrigene \u2013 p\u00e5 den tabende parts side, red.tlf.) er blevne almindelige blandt drenge og unge karle, langt mere at rose.<\/p>\n

    Fruentimmerne b\u00e6rer til daglig stribet hjemmegjort hvergarn i sk\u00f8rter, forkl\u00e6de af sammen slags t\u00f8j, rund hue af kattun, uden b\u00e5nd, og hvidt korskl\u00e6de, et hvidt l\u00e6rreds eller kul\u00f8rt bomuldst\u00f8rkl\u00e6de om halsen, sorte eller bl\u00e5 uldne str\u00f8mper og tr\u00e6- eller l\u00e6dersko. Om sommeren g\u00e5r de mindre formuende ofte barbenede, hvilket ikke er tilf\u00e6ldet med mandfolkene, sm\u00e5drengene undtaget. Til kirketid har konerne i almindelighed korte uldne kjoler, men de mere velhavende taft, ja en enkelt vel endog atlask, hvide klare forkl\u00e6der og t\u00f8rkl\u00e6der, undertiden med kniplinger, korskl\u00e6der af gage eller bobinet med kniplinger om, over huen. De har s\u00e6dvanlig et silke- eller fl\u00f8jls-livb\u00e5nd. Til sorg er dragten af bl\u00e5t, sort eller m\u00f8rkegr\u00f8nt hvergarn med brede s\u00f8mme p\u00e5 forkl\u00e6der og korskl\u00e6der; intet livb\u00e5nd. Pigerne har nu som oftest affarvet t\u00f8j til alters og lignende h\u00f8jtid, samt hvide huer med r\u00f8de b\u00e5nd; i \u00f8vrigt omtrent ligesom konerne. Brudedragten er som konernes ovenfor omtalte, men p\u00e5 hovedet har bruden s\u00e5vel som brudepigerne en stiv, smagl\u00f8s krans af cantiller, s\u00f8lvblomster og perler, h\u00e5ret rundt om opstr\u00f8get, og en r\u00f8d sl\u00f8jfe i nakken. Til gilder er deres stads meget forskellig; de har da stribet eller plettet hvergarn; dog har dette i de senere \u00e5r mere og mere m\u00e5ttet vige for sirts, kattun og bomuldst\u00f8j etc. Korskl\u00e6derne er altid forsynede med kniplinger; forkl\u00e6derne er af ternet bomuldst\u00f8j; huerne meget pr\u00e6gtige, af silket\u00f8j, ja endog af sort eller m\u00e6rkebl\u00e5t fl\u00f8jl med malede blomster eller broderede med guld, og b\u00e5nd af den mod huen mest afstikkende farve. Til at rejse med havde hidindtil s\u00e5vel koner som piger, af de mere velhavende, blommede (blomstrede? red.) kattuns k\u00e5ber med foerv\u00e6rk om halsen og en stor s\u00f8lvh\u00e6gte, om hovedet et hvidt drejls t\u00f8rkl\u00e6de, som en kyse; men nu har mange i stedet k\u00e5ber, kl\u00e6des frakker og kul\u00f8rte t\u00f8rkl\u00e6der om hovedet.<\/p>\n

    Blandt m\u00f8nboernes forlystelser<\/em> h\u00f8rer gilderne af alle slags – for den k\u00e6re levem\u00e5des<\/em> skyld, som spiller hovedrollen i dem – til de ypperste. Dog er det ikke mad og drikke alene, som i gildehuset udbreder gl\u00e6den; dansen bidrager ogs\u00e5 v\u00e6sentlig dertil, og sk\u00f8nt \u00f8verstestuerne hos mange er temmelig rummelige (100 kvadratalen \u2013 sm\u00e5 40 kvadratmeter, red.tlf.), giver de dog meget knap plads for de mange danselystne. Alligevel finder de i det sn\u00e6vre rum og den kv\u00e6lende st\u00f8v b\u00e5de plads og luft nok. Engelskdanse og valse har efterh\u00e5nden fortr\u00e6ngt de f\u00f8r brugelige to- og tre-ture samt menuetter. Der findes n\u00e6ppe spor til kunst eller ynde i deres bev\u00e6gelser. Ved gilder beholder de fleste mandfolk hatten p\u00e5 – vel n\u00e6ppe som et frihedstegn? \u2013 en skik, som nok ikke let g\u00e5r af brug, da der sj\u00e6lden er plads til at l\u00e6gge den bort. Om vinteraftener holdes imellem s\u00e5kaldt lav, hvor de unge forn\u00f8jer sig ved dans. At spille kegler om s\u00f8ndagen har f\u00f8r v\u00e6ret meget i brug blandt de unge karle, men er nu meget sj\u00e6ldent. Boldspil er aldeles ikke i brug; dertil er m\u00f8nboerne, som den danske bonde i almindelighed, dels af naturen, dels ved strengt arbejde og tung f\u00f8de, for klodset. Til sk\u00f8jtel\u00f8ben s\u00e5 man forrige vinter en del drenge i Fanefjord sogn forsamle sig om s\u00f8ndagen p\u00e5 Koppeldammen, og nogle af dem havde n\u00e5et en temmelig f\u00e6rdighed deri.<\/p>\n

    Af skikke, der ikke overalt i Danmark er s\u00e6dvanlige, kan her f\u00f8lgende fortjene at n\u00e6vnes: N\u00e5r fattige folk havde haft bryllup, k\u00f8rte brudgommen ledsaget af en anden alle vegne omkring p\u00e5 landet og bad om s\u00e6dekorn. Enhver bonde plejede at give fra \u00bc til 1 sk\u00e6ppe rug, byg, malt eller \u00e6rter, undertiden ogs\u00e5 et fint br\u00f8d. En s\u00e5dan omrejsende \u00e6gtemand kunne mange gange bringe 10 \u00e1 20 t\u00f8nder forskellige kornvarer hjem, en betydelig hj\u00e6lp til husholdnings- og agerdyrknings begyndelse, men ogs\u00e5 en ikke ubetydelig \u00e5rlig udgift for jordbrugerne. En mand har i \u00e5ret 1804 givet 2\u00bd t\u00f8nder korn i s\u00e5danne brudegaver. Imidlertid vidner denne skik om en skj\u00f8n hj\u00e6lpsomheds- og menneskek\u00e6rligheds\u00e5nd, som endnu ej ganske har forladt den m\u00f8nske bonde. Endnu, skj\u00f8ndt sjeldnere, drager nygifte Huusfolk omkring efter denne Gave; ogsaa har det kunnet falde enkelte Gaardmand ind, men disse faar s\u00e6dvanlig ikke Umagen betalt, saa at denne Skik i de sidste Aar er n\u00e6sten ganske gaaet af Brug.<\/p>\n

    Oldtidens skik med at f\u00f8re sommer i by vedligeholdes stadig. (Hos alle Nordtydslands Folkef\u00e6rd findes Spor af en lignende Foraarsfest fra Oldtiden. Alle vendiske Nationer b\u00e6re D\u00f8den, dvs. Vinteren af Bye og Foraaret i Bye). De unge karle af en eller flere byer forener sig almindelig straks efter pinsedag, om at sammenskyde nogle penge til at leje et gildehus, og bekoste det forn\u00f8dne til h\u00f8jtideligheden. To af de mest yndede og ansete karle v\u00e6lges til \u201dMajgrever\u201d; en munter, s\u00e6delig g\u00e5rdmand udk\u00e5res til skaffer eller kj\u00f8gemester. Denne forest\u00e5r s\u00e5vel det \u00f8konomiske ved festen, som de foreg\u00e5ende \u00f8velser. Tvende st\u00e6rke karle v\u00e6lges til at f\u00f8re sp\u00e6ret, en 5 \u00e1 6 alen lang stage med anbragte tv\u00e6rst\u00e6nger, overalt omsnoet og beh\u00e6ngt med alle kul\u00f8rer b\u00e5nd, flitterguld, brogede silke- og bomuldst\u00f8rkl\u00e6der. Til toget betinges ogs\u00e5 nogle violinspillere og en trommeslager, hvilke alle til hest i fuld trav m\u00e5 kunne opf\u00f8re deres musik. Alle m\u00e5 have bl\u00e5 eller brune kjoler, hvide sk\u00e6rf om livet, gr\u00f8nne med blomster og b\u00e5nd besatte kranse over skuldrene og maj i hatten. De bedste heste der er at f\u00e5, m\u00e5 fodres godt og dresseres i forvejen, samt nogle b\u00e5nd og andet stads haves til dem. Tvende herolder sendes da nogle dage i forvejen ud, og stikke om natten til 1. maj en majgren i taget over hver port, til tegn p\u00e5 at sommerskarle kunne ventes. Natten f\u00f8r den til toget bestemte dag, forsamler de sig i gildehuset, ordner skaren og begynder om morgenen deres ridt i f\u00f8lgende orden: F\u00f8rst majgreverne, s\u00e5 skafferen med sin pyntede skafferstok, derefter sp\u00e6rf\u00f8rerne og musikkanterne, og efter dem de \u00f8vrige parvis. Hvor majgrenen ikke er taget bort, drager de ind, og efter at have runderet i g\u00e5rden og hilst med sp\u00e6ret, stiger de af og g\u00e5r efter indbydelse ind. De danser da et par danse med husmoderen og pigerne, bev\u00e6rtes med hvedebr\u00f8d og br\u00e6ndevin, modtager desuden for\u00e6ringer af \u00e6g og deslige til deres gilde, og drager derp\u00e5 videre.  <\/p>\n

    I Fanefjord sogn har aldrig mindste uorden v\u00e6ret foranlediget ved denne lejlighed og for naturens og almuens ven er dette en virkelig sk\u00f8nt opfunden og vedligeholdelsesv\u00e6rdig fest. Fastelavns riden er p\u00e5 M\u00f8n omtrent ligesom \u201dRiden sommer i by\u201d. Kun haves da intet sp\u00e6r. Alle slags v\u00e6ddel\u00f8b anstilles ogs\u00e5 her ved fastelavns tider, disse den danske bondes saturnalier. Politiet har her, som andre steder, sat sig imod disse skikke, ja rent ud forbudt dem. Vel muligt at hist og her uorden derved har fundet sted; men har man derfor ret til at forbyde en uskadelig national skik? Burde man ikke tillade brugen og straffe misbrugen? Man kunne liges\u00e5 gerne sige: B\u00f8nderne m\u00e5 aldeles ikke forsamle sig til forlystelse; thi ved alle s\u00e5danne sammenkomster kunne uordener finde sted. At omtalte forlystelse, at ride sommer i by, har noget mere \u00e6delt ved sig, end de s\u00e6dvanlige dansesammenkomster, kan den der kender begge ikke n\u00e6gte. Det er grusomt at ville ber\u00f8ve bonden sine f\u00e5 forlystelser, n\u00e5r der ikke kan gives ham bedre i stedet. Og hvad bedre skulle man vel give ham i stedet for hin uskadelige og yndede nationale skik? Eller er den m\u00e5ske, ved at udarte, blevet s\u00e5 farlig for moraliteten, at den burde afskaffes? Snarere desv\u00e6rre! har vel den moralske ford\u00e6rvelse ford\u00e6rvet skikken, og der er i sandhed intet slettere middel til at d\u00e6mme for hin, end at ile mod udryddelsen af det lidet sk\u00f8nne og gode, vi af vore f\u00e6dres s\u00e6der og sikke endnu m\u00e5tte have tilbage. <\/p>\n

    En senere kommentar om arbejdsomheden<\/em>:<\/p>\n

    Flid og arbejdsomhed kan man ikke ubetinget rose m\u00f8nboerne for. De fleste er vel idelig besk\u00e6ftiget i deres n\u00e6ringsvej, men de er som oftest meget langsomme i deres f\u00e6rd, og is\u00e6r er det p\u00e5faldende at se hvilken ladhed, der hersker blandt mandfolkene de fleste steder i de lange vinteraftener, som skammelig snorkes hen. Kvindek\u00f8nnet fortjener i det mindste i sammenligning med mandfolkene ros for deres flid.<\/p>\n

    I Magleby sogn skal forholdet v\u00e6re omvendt. Dette sogn g\u00f8r ogs\u00e5 en undtagelse, n\u00e5r man m\u00e5 frakende m\u00f8nboerne overhovedet sparsommelighed og tarvelighed,  hvilke sidste af det f\u00f8lgende vil kunne ses. Men kunne m\u00f8nboerne ikke roses for tarvelighed (enkelhed), fortjener de navn af \u00e6druelighed. Imidlertid er de mere m\u00e5deholdende i nydelse af br\u00e6ndevin end b\u00f8nderne i andre egne. \u00c5rsagen b\u00f8r vistnok til dels f\u00f8lges deri, at landet er s\u00e5 lykkeligt ikke at have nogen privilegeret kro, undtagen i k\u00f8bstaden. M\u00e5tte der kun v\u00e5ges over, at intet ulovligt krohold fandt sted. Ved Gilder og andre Sammenkomster hersker stedse Orden og Velanst\u00e6ndighed. Slagsmaal er idet Hele yderst sjeldent. Grove Tyverier ere ogsaa endnu temmelig sjeldne.<\/p>\n

    Og lidt senere kan l\u00e6ses f\u00f8lgende om ukyskhed<\/em>, alts\u00e5 den kendsgerning at kvinder fik b\u00f8rn uden at v\u00e6re gift (gengivet som skrevet bortset fra de gotiske bogstaver):<\/p>\n

    At Ukydskhed, is\u00e6r under Krigen, da \u00d8en idelig havde Indqvartering og adskillige Tropper marscherede derover, har tiltaget, kan desv\u00e6rre ikke n\u00e6gtes. I de 20 Aar fra 1802 til 1821 incl. har i Gjennemsnit omtrent hvert 15de Barn v\u00e6ret u\u00e6gtef\u00f8dt. Forholdet mellem de \u00c6gte og U\u00e6gtef\u00f8dtes Antal har i bemeldte 20 Aar fordeelagtigst i Borre og Maglebye Sogne, da i f\u00f8rste kun hvert 42de og i sidste hvert 34te Barn har varet u\u00e6gte. I Stege Sogn har derimod neppe 9 af 10 varet \u00e6gtef\u00f8dte. Blandt de Sogne som blot bestaaer af Landsbyer, har Damsholte forholdsviis det st\u00f8rste Antal U\u00e6gte, omtrent hvert 14de.<\/p>\n

    Den S\u00e6dvane, at Bruden enten efter Trolovelsen forbliver hos Brudgommen, eller flytter til ham efter f\u00f8rste Tillysning, er ganske almindelig paa M\u00f8en. Skj\u00f8ndt dette blandt B\u00f8nderne aldeles ikke ansees for us\u00f8mmeligt, bliver det dog, saal\u00e6nge \u00c6gteskabet skal v\u00e6ret helligt, en h\u00f8ist forargelig Skik, og da den desuden i politisk Henseende er n\u00e6sten ligesaa skadelig som i moralsk, er det besynderligt, at der endnu ikke ved Lovbud er sat Gr\u00e6ndser, om den end ikke med Eet lodsig afskaffe. (Her taler pr\u00e6sten, red.)<\/p>\n

    Og om overtro<\/em>:<\/p>\n

    Overtroe er endnu meget herskende blandt Almuen paa M\u00f8en, og skj\u00f8ndt mangen En iblandt den smiler derover, eller vel endog s\u00f8ger at gj\u00f8re den latterlig, turde det h\u00e6nde, at han selv var ikke ganske fri for den. Saaledes have M\u00f8enboerne en forunderlig Hengivenhed til og Troe paa Maanen. N\u00e6sten alle Markarbeider, \u00f8konomiske Forretninger, B\u00f8rns Daab o.s.v. har den Indflydelse paa: Erter skulle saaes i Aprils N\u00e6er, ellers blomstre de kun uden at satte Frugt. At holde Bryllup i Maanens Aftagende, volder at N\u00e6ringen aftager o.s.v. Naar En d\u00f8er, bliver der lagt en Psalmebog i hans H\u00e6nder og en Sax eller et Par Stykker Staal overkors paa Brystet. Staaer Nogen Fadder, b\u00f8r han for sig selv gjentage alt hvad Pr\u00e6sten siger, at Barnet kan blive letnemt. Kaager Melken, over ville Nogle mene at Qv\u00e6get bliver sygt i Yveret, hvis man ikke kommer et Par Korn Salt i Ilden. Nisser og Varulve drive endnu deres Spil og Mange troe fuldt og fast paa alt dette.<\/p>\n

    Flemming Deleuran<\/p>\n

     <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Johan Paludan var pr\u00e6st i Fanefjord kirke fra 1788 til sin d\u00f8d i 1821 og var levende interesseret i alt hvad der havde med M\u00f8n at g\u00f8re. Alt hvad han i tidens l\u00f8b havde nedskrevet om M\u00f8n, samlede hans s\u00f8n … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":29,"menu_order":150,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20102"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=20102"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20102\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24546,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20102\/revisions\/24546"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=20102"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}