{"id":20016,"date":"2020-01-06T14:03:05","date_gmt":"2020-01-06T13:03:05","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=20016"},"modified":"2024-12-23T16:06:51","modified_gmt":"2024-12-23T15:06:51","slug":"gamle-ord-og-begreber-ny-1-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=20016","title":{"rendered":"Gamle ord og begreber"},"content":{"rendered":"

N\u00e5r man interesserer sig for Mandemarke eller for gamle dage p\u00e5 landet i det hele taget, s\u00e5 st\u00f8der man p\u00e5 ord og begreber, som man – ung som \u00e6ldre – ikke har det samme forhold til, som den gang ordene blev brugt i det daglige. Hvis man overhovedet kender dem!<\/span><\/p>\n

I det f\u00f8lgende vil ord som matrikel, ejerlav, f\u00e6stebonde, hartkorn<\/em> og mange andre blive omtalt n\u00e6rmere.<\/p>\n

Lad os begynde med vejen fra Mandemarke til Busemarke som i dag kaldes Hovvejen. <\/em>M\u00e5ske ringer der en svag klokke hos dig om noget med ‘hoveri eller hoveriarbejde’,<\/em> medmindre du tror det har noget med hestes hove at g\u00f8re. Det fantastiske internetleksikon Wikipedia<\/a> forklarer udtrykket s\u00e5ledes (med links til sine egne ordforklaringer):<\/p>\n

Hoveri<\/b> var en ydelse i form af arbejdsdage, som en f\u00e6ster (f\u00e6stebonde<\/a> eller  husmand<\/a>) skulle udf\u00f8re p\u00e5 eller for det gods<\/a>, hans g\u00e5rd tilh\u00f8rte som led i \u00e5rlig modydelse. Foruden hoveri skulle ydes landgilde<\/a>. Forholdet mellem disse to ydelser varierede fra herreg\u00e5rd<\/a> til herreg\u00e5rd og over tid.<\/p>\n

\"\"<\/a>

(klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 et gammelt kort fra 1798 var det imidlertid vejen mellem Mandemarke til Klintholm Gods, der blev kaldt ‘Klintholm Hovvei’ (med r\u00f8d skrift). Det har ogs\u00e5 v\u00e6ret mere relevant, for beboerne i Mandemarke skulle jo vandre hen til godset for at udf\u00f8re arbejde p\u00e5 selve godset! M\u00e5ske har der senere v\u00e6ret et \u00f8nske om at fortr\u00e6nge denne kendsgerning ved at f\u00e5 vejnavnet \u00e6ndret til Klintholmvej?<\/p>\n

Udtrykket ‘f\u00e6stebonde’<\/em> kommer man ikke udenom, n\u00e5r man interesserer sig for Mandemarke og gamle dage, for b\u00f8nderne var jo f\u00e6steb\u00f8nder indtil de fra slutningen af 1800-tallet begyndte at blive ejere af deres g\u00e5rde. I Mandemarke var der f\u00e6steb\u00f8nder til godt op i 1900-tallet. F.eks. solgte godset f\u00f8rst g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19 til Hans Christian Carlsen i 1937. S\u00e5 sent som ved folket\u00e6llingen i 1916 blev hans ‘forg\u00e6nger ‘Sidse Kirstine Larsen<\/a> der d\u00f8de i 1921 som 75-\u00e5rig anf\u00f8rt som ‘g\u00e5rdf\u00e6sterske’<\/em>.<\/p>\n

Som Wikipedia<\/a> i indledningen til en omfattende artikel forklarer det:<\/p>\n

En f\u00e6stebonde<\/b> (f\u00e6ster<\/b>), i flertal f\u00e6steb\u00f8nder, var en landmand, der havde et f\u00e6stebrev<\/a> p\u00e5 en f\u00e6steg\u00e5rd<\/b>. F\u00e6steforholdet tr\u00e5dte i kraft, n\u00e5r indf\u00e6stningen<\/i> var betalt. Hvis f\u00e6steren overholdt betingelserne i f\u00e6stebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige f\u00e6steforholdet i bondens og hans enkes levetid. F\u00e6steb\u00f8nder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af det 18. \u00e5rhundrede. I l\u00f8bet af 1800-tallet overgik de fleste f\u00e6steg\u00e5rde til selveje, og med jordlovene i 1919 blev de sidste rester af det gamle f\u00e6stesystem i Danmark endeligt afskaffet.<\/p>\n

Som man kan l\u00e6se i historien om g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 2<\/a>, der var en f\u00e6steg\u00e5rd indtil 1888:<\/p>\n

Peder J\u00f8rgensen var \u2018Gaardf\u00e6ster\u2019, det vil sige at han var f\u00e6stebonde<\/strong><\/em>, alts\u00e5 en <\/strong>bonde som med mere moderne begreber forpagter en g\u00e5rd med tilh\u00f8rende jord. Betalingen skete typisk i form af landgilde<\/em>, som er den ydelse en f\u00e6stebonde \u00e5rligt skal svare jordejeren som betaling for brugen af f\u00e6steg\u00e5rdens bygninger og jord.<\/p>\n

Betalingen skete typisk i form af naturalier i form af korn eller andet, men kunne ogs\u00e5 ske ved hoveri<\/a> (link til Store Danske Ordbog), som var det pligtarbejde b\u00f8nderne ydede til hovedg\u00e5rdens drift. Hoveriet kendes fra middelalderen, men f\u00f8rst med godssystemet i dets senere form med hovedg\u00e5rdsdrift og underliggende samlet b\u00f8ndergods fik det almindelig udbredelse og fandt den udformning, der kulminerede i 1700-tallet og fortsatte frem til 1800-tallet. Hoveri blev her en del af f\u00e6steb\u00f8ndernes ydelser til godsejeren og var ul\u00f8seligt forbundet med f\u00e6stev\u00e6senet.<\/p>\n

Oprindeligt var f\u00e6stem\u00e5let p\u00e5 livstid og udviklede sig senere til arvef\u00e6ste. I Danmark var f\u00e6steforhold kendt fra 1300-tallet og det blev f\u00f8rst endeligt afskaffet i 1919. (L\u00e6s ogs\u00e5 Aarhus Universitets artikel om F\u00e6stev\u00e6sen<\/a>).<\/p>\n

Strammer vi skruen og g\u00e5r l\u00e6ngere tilbage i tiden, kommer et ord som ‘livegne’<\/em> m\u00e5ske op p\u00e5 sk\u00e6rmen, men n\u00e6ppe hos mange. Wikipedia forklarer livegenskab s\u00e5ledes (med links til ordforklaringer):<\/p>\n

En livegen<\/b> er en person, der var en godsejers<\/a> personlige ejendom<\/a>. Det forhold blev i historien afl\u00f8st af feudalismen<\/a>. I de allerfleste lande blev slaveriet til livegenskab. Den grundl\u00e6ggende samfundsdeling gik nu mellem feudalherrer og livegne b\u00f8nder. Forholdet mellem mennesker blev \u00e6ndret: Slaveejerne havde regnet slaverne<\/a> for deres ejendom, loven havde stadf\u00e6stet det og betragtede slaverne som ting, der fuldst\u00e6ndig tilh\u00f8rte slaveejerne. Godsejerne ejede dog ikke de livegne b\u00f8nderne som ting, men havde ret til deres arbejde, ret til at de udf\u00f8rte faste pligter. I praksis var livegenskab p\u00e5 ingen m\u00e5de forskelligt fra slaveriet, is\u00e6r ikke Rusland.<\/p>\n

Men lad os vende t\u00e6ttere tilbage til nutiden.<\/p>\n

De fleste har nok ogs\u00e5 h\u00f8rt om udtrykket ‘t\u00f8nder land’<\/em>, som er et m\u00e5l for et bestemt jordareal. Men hvorfor det hedder det, og hvor mange kvadratmeter det er, vil de fleste nok ikke lige have et hurtigt svar p\u00e5 – uden f\u00f8rst at Google det eller g\u00e5 direkte til Wikipedia<\/a>, som i et l\u00e6ngere opslag forklarer det s\u00e5ledes:<\/p>\n

En t\u00f8nde land<\/b> var oprindeligt det areal, der kunne tils\u00e5s med en t\u00f8nde s\u00e6dekorn. Det var oprindeligt defineret som 13.824 kvadratalen<\/a>, men dette blev i 1688 afrundet til 14.000. Enheden blev afskaffet ved metersystemets indf\u00f8relse i Danmark i 1907. Den pr\u00e6cise v\u00e6rdi er 5.516,242665696 m\u00b2, hvilket er cirka 5.516,2 m\u00b2, eller 0,55 hektar<\/a>.<\/p>\n

N\u00e5r det s\u00e5 kommer til ‘sk\u00e6pper<\/em>‘, s\u00e5 er der m\u00e5ske nogle som kender udtrykket ‘det sk\u00e6pper godt i kassen’, men ingen anelse har om hvilken overf\u00f8rt betydning det spiller p\u00e5. At en sk\u00e6ppe b\u00e5de er et m\u00e5l for rumfang og for areal, kommer nok bag p\u00e5 de fleste. Som rumm\u00e5l er 1 sk\u00e6ppe = 18 potter = 17,4 liter. Om sk\u00e6ppe som arealm\u00e5l kan man l\u00e6se f\u00f8lgende p\u00e5 Wikipedia<\/a> (med links til ordforklaringer):<\/p>\n

En sk\u00e6ppe<\/b> er en gammel m\u00e5leenhed for areal. En sk\u00e6ppe land er 1\/8 t\u00f8nde land<\/a> og opm\u00e5les som: 36 x 48 alen = 1.728 kvadratalen<\/a>. En sk\u00e6ppe land svarer til ca. 689,5 m\u00b2. En sk\u00e6ppe land kan yderligere opdeles i fire fjerding land<\/a>. Eller en sk\u00e6ppe land kan opdeles i 12 album<\/a>, der er kvadrater p\u00e5 144 kvadratalen<\/a> = 12 x 12 alen<\/a>. (Vi vender senere tilbage til de m\u00e6rkelige underopdelinger fra tiden f\u00f8r decimalsystemets indf\u00f8relse i 1907).<\/p>\n

En sk\u00e6ppe land er (m\u00e5ske overraskende?) let at opm\u00e5le. M\u00e5ler man diagonalen fra hj\u00f8rne til hj\u00f8rne tv\u00e6rs over sk\u00e6ppen, skal den v\u00e6re 60 alen, hvilket enhver, som har stiftet bekendtskab med Den pythagor\u00e6iske l\u00e6res\u00e6tning<\/a>, nemt kan regne ud. Men man havde fundet p\u00e5 en meget enkel anvendelse af metoden (fordi 3\u00b2+4\u00b2=5\u00b2 og dermed ganget med 12 er: 36\u00b2+48\u00b2=60\u00b2): Tre skridt til venstre og fire skridt derfra til h\u00f8jre \u2013 skal ende med fem skridt p\u00e5 skr\u00e5 hjem til udgangspunktet. Hvis ikke det g\u00f8r det, har man ikke drejet vinkelret i hj\u00f8rnet mellem 3 og 4. Hvad sk\u00e6ppen ang\u00e5r, m\u00e5ler man alts\u00e5 3 album (36 alen) til siden og fire album (48 alen) fremad. S\u00e5 skal der v\u00e6re 60 alen (5 album) ned til, hvor man startede. Enheden blev officielt afskaffet i 1907, hvor metersystemet blev indf\u00f8rt i Danmark med endelig virkning fra 1\/4 1912.<\/p>\n

S\u00e5 blev man s\u00e5 klog!<\/p>\n

Et lille spring op til nutiden nu vi i var inde p\u00e5 at 1 t\u00f8nde land var 0,55 hektar. ‘Hektarst\u00f8tte’ <\/em>er noget alle landm\u00e6nd i dag kender til, for i alle EU\u2019s medlemslande f\u00e5r landm\u00e6nd direkte arealst\u00f8tte. Danske landm\u00e6nd har nogle \u00e5r f\u00e5et ca. 6 milliarder kr. i direkte arealst\u00f8tte om \u00e5ret! ‘En hektar’ er et areal p\u00e5 10.000 kvadratmeter (m\u00b2) eller 0,01 km\u00b2, hvilket er et kvadrat p\u00e5 100 meter \u00d7 100 meter. Det svarer til ca. 2 fodboldbaner eller knap 2 t\u00f8nder land! Fodboldbanen i Parken er 105 x 68 meter lig med 7.140 m\u00b2. Med gammeldags omregning vil banen angives som 1-2-1-(2), det vil sige een t\u00f8nde, to sk\u00e6pper, een fjerding og to album, eller 2\/3 fjerding.<\/p>\n

P\u00e5 Mandemarke.dk dukker ordet ‘hartkorn<\/em>‘ ogs\u00e5 op, f.eks. i historien Om hartkorns-protokoller og gamle begreber<\/a><\/em><\/strong>, hvor ogs\u00e5 Wikipedias omfattende artikel om \u2018Hartkorn<\/a><\/em>\u2018 (pr. 1\/2 2019) er lagt ind p\u00e5 hjemmesidens historie sammen med artikler om de tilh\u00f8rende begreber \u2018Matrikel<\/a><\/em>\u2018 og \u2018T\u00f8nde land<\/a><\/em>\u2018 (alt mere udf\u00f8rligt end her). <\/p>\n

Navnet hartkorn<\/strong> skriver sig oprindeligt fra, at landgildeafgifterne<\/a> (det som en f\u00e6stebonde<\/a> \u00e5rligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af f\u00e6steg\u00e5rdens bygninger og jord) til trods for deres ulige udredelsesm\u00e5de, blev ansat i en enkelt kornsort, rug eller byg, dvs. s\u00e5kaldt h\u00e5rdt eller ‘hart’ korn. Disse afgifters beregning optoges hyppigst i jordeb\u00f8ger, som godsejerne, der var afgiftsfri og tillige havde ret til at foretage ligningen af de skatter<\/a> som staten udskrev hos deres b\u00f8nder, da benyttede i dette \u00f8jemed. Senere gik ordet over til at betegne en skylds\u00e6tningsm\u00e5lestok.<\/p>\n

Hartkorn er som overfladem\u00e5l ikke entydigt, idet det har v\u00e6ret grundlag for beregning af landgilde og skatter. Entydige overfladem\u00e5l<\/em> er derimod 1 t\u00f8nde land (= 5.516 m\u00b2), som er 8 sk\u00e6pper. 1 sk\u00e6ppe er 4 fjerdingkar. 1 fjerdingkar er 3 album. 1 album er 4 penning. 1 penning (=14,37 m\u00b2) er 36 kvadratalen, hvor 1 kvadratalen =0,39 m\u00b2. Det blev noget nemmere at v\u00e6re skoleelev, da man i 1907 indf\u00f8rte metersystemet! (L\u00e6s mere i historien Jordebog …<\/a>).<\/p>\n

S\u00e5 kommer vi til udtrykket ‘matrikel’ <\/em>som normalt betyder et jordareal. Typisk ligger et hus p\u00e5 en matrikel, som har et bestemt nummer evt. med tilf\u00f8jelse af et eller flere bogstaver, som indg\u00e5r i et s\u00e5kaldt ‘ejerlav<\/em>‘. Som Wikipedia beskriver det i et l\u00e6ngere opslag (med links til sig selv):<\/p>\n

Ejerlav<\/em> er i dag en betegnelse for en del af en ejendoms eller et jordstykkes matrikelnummer<\/a>. F\u00f8r udskiftningen<\/a> i slutningen af 1700-tallet var det betegnelsen for det f\u00e6llesskab, som en landsbys g\u00e5rde havde omkring dyrkningen af landsbyens jorde.<\/p>\n

\"\"<\/a>Selve begrebet matrikel<\/em> er if\u00f8lge Wikipedias<\/a> meget udf\u00f8rlige opslag om historien i matrikelsystemet en fortegnelse over et lands faste ejendomme<\/a> (opslaget er gengivet her p\u00e5 hjemmesiden<\/a> i mere overskuelig form). Udtrykket matrikel bruges dog i daglig tale i dag som betegnelse for en grund, et jordstykke (ny betydning i anvendelse hos menigmand, advokater og ejendomsm\u00e6glere).<\/p>\n

Til h\u00f8jre kan du se de enkelte matrikler som tilsammen udg\u00f8r ‘Ejerlavet Mandemarke By’<\/em>, som er indrammet af den brede brune linje. (Du kan f\u00e5 vist et tydeligere kort over ejerlavet under historien om folket\u00e6llingerne – se her<\/a>).<\/p>\n

Oprindeligt l\u00e5 alle g\u00e5rdene i landsbyen Mandemarke, og derfor var det naturligt at kalde det samlede jordareal der h\u00f8rte til landsbyen for ‘ejerlavet Mandemarke By’. I dag har g\u00e5rdene mellem landsbyen og \u00d8sters\u00f8en alle matrikelnumre som f.eks. ‘Lundh\u00f8jgaard’ (p\u00e5 Rakkerbanken 3): Matr. 5a Mandemarke by<\/em>. Tilf\u00f8jelsen af bogstavet er blevet n\u00f8dvendig den gang et stykke af det oprindelige matr. 5 blev opdelt i to, s\u00e5 der ogs\u00e5 blev plads til at opf\u00f8re ‘H\u00f8jbogaard’ p\u00e5 Rakkerbanken 2 til en s\u00f8n.<\/p>\n

Du kan l\u00e6se mere om ‘udskiftningen’<\/em> i historien om Mandemarkes udflyttede g\u00e5rde<\/a>.<\/p>\n

Indtil g\u00e5rdene blev flyttet ud af landsbyen til de steder de ligger i dag (det skete omkring 1803), blev hele ejerlavets omr\u00e5de dyrket af Mandemarkes f\u00e6steb\u00f8nder i f\u00e6llesskab. Der var gode jorder og der var d\u00e5rlige jorder og alt skulle fordeles retf\u00e6rdigt i markstykker – agre – som var lange, smalle jordstykker.<\/p>\n

\"\"<\/a>N\u00e5r f\u00e6steb\u00f8nderne skulle pl\u00f8je deres agre og gik med heste sp\u00e6ndt foran ploven, som man kan se p\u00e5 den gamle 500 kroneseddel til h\u00f8jre, skulle man jo ikke vende for mange gange, for det var ret besv\u00e6rligt, s\u00e5 agrene var lange smalle jordstrimler. Pengesedlen var i mange \u00e5r den st\u00f8rste og blev kaldt ‘en plovmand’.<\/p>\n

Wikipedia: Begrebet ager<\/a> angiver den strimmel jord, hver bonde havde som en del af bymarken<\/a> i dyrkningsf\u00e6llesskabets tid, alts\u00e5 f\u00f8r Landboreformerne<\/a>. Agrenes bredde svinger der i reglen mellem 15 og 30 alen, men der er mange smallere og enkelte bredere agre.<\/p>\n

Der kunne selvf\u00f8lgelig let opst\u00e5 tvivl om gr\u00e6nsen mellem de enkelte f\u00e6steb\u00f8nders agre, s\u00e5 derfor kunne det blive n\u00f8dvendigt med ‘rebning’<\/em> hvor man med reb opm\u00e5lte de enkelte jordstykker, som man ogs\u00e5 kaldte ‘bol’. <\/em>I historien ‘Mandemarkes historie i hovedtr\u00e6k<\/a>‘ er der et afsnit som forklarer n\u00e6rmere om ‘bol og rebning’<\/em><\/a>.<\/p>\n

Agrene og jordstykkerne havde navne, s\u00e5 man vidste hvad man talte om. L\u00e6s den underholdende historie ‘Finurlige navne’<\/em><\/a> her p\u00e5 hjemmesiden om ‘smallehule ager’, ‘gorke ager’ osv.<\/p>\n

S\u00e5dan kunne denne historie forts\u00e6tte … og forts\u00e6tte … og … ! Men alt m\u00e5 have en ende, og derfor kommer vi til ‘rosinen i p\u00f8lseenden’.<\/em> Udtrykket bruges stadig for at udtrykke at noget (det bedste) kommer til sidst i en r\u00e6kkef\u00f8lge. Det menes at stamme fra fra gamle dages p\u00f8lseproduktion, hvor man lagde en rosin i enden p\u00e5 p\u00f8lsen, for at forhindre farsen i at l\u00f8be ud. I Sverige kan udtrykket spores tilbage til 1600 tallet. Her blev der lagt rosiner i p\u00f8lserne for at g\u00f8re dem s\u00e6rligt l\u00e6kre ved specielle h\u00f8jtider – gerne ved jul. Ved at l\u00e6gge rosiner i enden af p\u00f8lsen skulle p\u00f8lsen f\u00e5 en ekstra god smag. Derfor bruges idiomet til at beskrive noget ekstra godt ved en allerede god oplevelse. Som rosinen i p\u00f8lseenden skal vi derfor have historien om ‘dobbelt\u00f8l’.<\/em> <\/p>\n

Det skete ikke sj\u00e6ldent at der gik brand i de gamle huse, hvor man jo indtil slutningen af 1800-tallet havde \u00e5bne ildsteder i mange huse. Med str\u00e5tagene kunne en brand hurtigt sprede sig, s\u00e5 derfor blev mange tilkaldt n\u00e5r der var ‘ildsv\u00e5de’. I 1908 var der en brand som bagefter blev meget detaljeret beskrevet i M\u00f8ns Folketidende, som du kan l\u00e6se om i historien ‘Branden i Mandemarke i 1908’<\/a>, hvor journalisten afslutter sin beskrivelse af begivenheden med f\u00f8lgende, idet man jo skal huske at det var f\u00f8r man kunne f\u00e5 nyheder i radio og TV:<\/p>\n

Som s\u00e6dvanlig gik det livlig med slukning \u2013 henne udenfor<\/strong> k\u00f8bmanden. \u201dHeldigvis\u201d var den v\u00e6rste t\u00f8rst slukket, da man n\u00e5ede til dobbelt\u00f8llet. Ogs\u00e5 spr\u00f8jterne gjorde god besked. Var de to sognespr\u00f8jter (ogs\u00e5 Borre-spr\u00f8jten var der) ikke m\u00f8dt s\u00e5 forholdsvis hurtigt, kunne det have knebet med at redde Hans Larsens enkes g\u00e5rd, som l\u00e5 lige overfor. Tilmed da vinden midt under slukningsarbejdet gik fra nordvest til vest og bar lige p\u00e5.<\/em><\/p>\n

Og s\u00e5 m\u00e5 du springe direkte til historien om den n\u00e6rmere forklaring af hvad ‘dobbelt \u00f8l<\/a>‘<\/em> bet\u00f8d – sk\u00e5l! Hans Larsens enke kan du l\u00e6se om i historien om ‘Sidse Kirstine Larsen<\/a>‘.<\/p>\n

Flemming Deleuran<\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

N\u00e5r man interesserer sig for Mandemarke eller for gamle dage p\u00e5 landet i det hele taget, s\u00e5 st\u00f8der man p\u00e5 ord og begreber, som man – ung som \u00e6ldre – ikke har det samme forhold til, som den gang ordene … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":25,"menu_order":90,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20016"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=20016"}],"version-history":[{"count":34,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20016\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25601,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20016\/revisions\/25601"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=20016"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}