{"id":19754,"date":"2019-12-26T17:38:25","date_gmt":"2019-12-26T16:38:25","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=19754"},"modified":"2024-12-09T12:22:18","modified_gmt":"2024-12-09T11:22:18","slug":"glimt-af-livet-i-gamle-dage-ny-01-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=19754","title":{"rendered":"Glimt af livet i gamle dage"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forestille sig, hvordan det var at leve i Mandemarke i gamle dage. I det f\u00f8lgende er samlet glimt fra nogle af de mange historier her p\u00e5 hjemmesiden og fra andre kilder, der giver indtryk af hvordan forholdene har v\u00e6ret f\u00f8r i tiden.<\/p>\n

N\u00e5r man sidder ved sin sk\u00e6rm og l\u00e6ser dette, kan man starte med at t\u00e6nke sig sm\u00e5 100 \u00e5r tilbage, hvor elektricitet og telefon ikke var kommet til Mandemarke endnu,<\/em> og tanken om tr\u00e5dl\u00f8s forbindelse til sin mobil var endnu mere fjernt end ‘hellig\u00e5nden’.<\/p>\n

Som Vagn Hansen fort\u00e6ller i historien om sine bes\u00f8g hos sine bedstefor\u00e6ldre i ender\u00e6kkehuset p\u00e5 Busenevej 28C f\u00f8rst i i 1940’erne (Om Sidse Meiniche og familie<\/a>):<\/p>\n

Stedet var uden elektricitet og andre bekvemmeligheder og \u201dsolen skinned p\u00e5 lokummertag, det gjorde den b\u00e5de i g\u00e5r og i dag<\/em>,\u201d som min morfar sommetider reciterede med et stort provokerende grin, hvilket omg\u00e5ende medf\u00f8rte et arrigt \u201cTheodor!!!<\/em>\u201d fra mormor. Toiletrullen var her for \u00f8vrigt erstattet af en gammel telefonbog. Hvor de havde den fra st\u00e5r hen i det uvisse, for telefon var da et ret fjernt ord p\u00e5 disse kanter.<\/p>\n

I historien om sommerpensionatet ‘S\u00f8lyst’ p\u00e5 Kraneledvej 22 (link til Kraneledvej 24<\/a>, hvor s\u00f8nnen John i dag bor) kan man l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

\u201dDet var farfar der byggede S\u00f8lyst i 1920, og der var elektrisk str\u00f8m! Det var kun fordi han havde opf\u00f8rt et lille motorhus ved siden af, hvor der stod en diseldrevet generator. S\u00e5 det har v\u00e6ret fint for g\u00e6sterne p\u00e5 S\u00f8lyst at have elektrisk belysning fra eget el-v\u00e6rk,\u201d<\/em> fort\u00e6ller John, for f\u00f8rst omkring 1939 blev der f\u00f8rt offentlig str\u00f8m frem til Kraneled.<\/p>\n

Indtil da fik man lys fra petroleumslamper eller lys fra mere primitive kilder. Som Jens Christoffersen fort\u00e6ller om forholdene sidst i 1800-tallet:<\/p>\n

\n

Omkring ved midten af oktober, eller n\u00e5r dagene blev s\u00e5 korte at det m\u00e5ltid vi kaldte midaften f\u00f8rst fandt sted efter at udearbejdet eller dagens gerning var oph\u00f8rt, s\u00e5 begyndte aftenarbejdet omkring en olielampe eller et hjemmest\u00f8bt lys der var anbragt i en s\u00e5kaldt lysk\u00e6lling, en stage af tr\u00e6 med en firkantet egetr\u00e6sfod og 1 en kvart alen h\u00f8j (ca. 85 cm efter nutidens m\u00e5l, red.)<\/em>, der var anbragt midt p\u00e5 gulvet i dagligstuen.<\/p>\n

Der samledes s\u00e5 hele g\u00e5rdens kvindelige og mandlige befolkning. Der fandtes kun det ene lys i stuen, og n\u00e6rmest lysk\u00e6llingen sad husmoderen med pigerne ved hver sin rok, enten spindende h\u00f8r eller uld. Bag ved dem og ud for hvor lysstr\u00e5lerne kunne komme imellem, sad s\u00e5 eller stod karlene anf\u00f8rte af husbonden med hver sin lille h\u00e5ndten eller hamperok, mens hampen hang ned fra loftet, hvor den var fastgjort ved et b\u00e5nd, s\u00e5ledes at den kunne lade sig tr\u00e6kke ud efterh\u00e5nden.<\/p>\n

Ude bag ved disse kredse havde b\u00f8rnene deres plads, og der kunne magelig ses nok til at l\u00e6se lektier eller andet arbejde. Drengen havde den bestilling at vinde det spundne garn i n\u00f8gler og r\u00e6kke karlene de tomme h\u00e5ndrokke.<\/p>\n

Arbejdet fortsattes for mandfolkenes vedkommende til kl. 9, og f\u00f8r den tid m\u00e5tte ingen g\u00e5 i seng \u2013 ikke engang b\u00f8rnene. Kvindfolkene blev ved til kl. 10.<\/p>\n<\/blockquote>\n

I dag vil mange ikke ane hvad kvinderne og m\u00e6ndene overhovedet foretog sig i stuen i Jens Christoffersens barndomshjem p\u00e5 g\u00e5rden ved Koster for 150 \u00e5r siden. (Har du lyst til at l\u00e6se mere om livet p\u00e5 en g\u00e5rd, s\u00e5 forts\u00e6t med historien Jens Christoffersen fort\u00e6ller<\/a> her p\u00e5 hjemmesiden).<\/p>\n

Og de ting vi foretager os i dag, ville v\u00e6re endnu mere uforst\u00e5elige for den tids folk. N\u00e5r man styrter gennem supermarkederne i Stege og fylder sin indk\u00f8bsvogn med mere eller mindre f\u00e6rdiglavet mad – ‘conveniance food’ som det ogs\u00e5 kaldes – kan man t\u00e6nke p\u00e5 husmoderens rolle i gamle dage, hvor husholdningerne var stort set selvforsynende<\/em>.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Udsnit af luftfoto fra 1956 af grunde midt i landsbyen (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

I mange af husene i Mandemarkes landsby var der en lille stald i den ene ende af huset,  hvor man havde en gris g\u00e5ende, som man ogs\u00e5 kunne fede op med resterne fra husholdningen (det var f\u00f8r noget der hed ‘bio-affald’).<\/p>\n

Hen imod jul blev den slagtet, s\u00e5 man kunne sl\u00e5 sig l\u00f8s i den sv\u00e6re tid ved at lave blodp\u00f8lse, medisterp\u00f8lse, sylte, finker, skinke, fl\u00e6skesteg m.m., hvor man for\u00f8gede holdbarheden ved saltning og eventuelt r\u00f8gning. Intet gik til spilde – m\u00e5ske lige bortset fra skriget, n\u00e5r grisen blev slagtet!<\/p>\n

\"\"<\/a>Ellers dyrkede man selvf\u00f8lgelig det stykke jord man havde til r\u00e5dighed, som man for eksempel kan se af luftfotoet i 1956. Det m\u00e5 v\u00e6re taget tidligt p\u00e5 for\u00e5ret inden kartofler,  porrer, rosenk\u00e5l, gr\u00f8nk\u00e5l osv. var begyndt at fylde pladsen ud.<\/p>\n

Til mange af husene h\u00f8rte i mange \u00e5r ogs\u00e5 et stykke jord udenfor landsbyen p\u00e5 vejen mod Busene, som man kan se p\u00e5 dette udsnit af det gamle kort ovenfor fra 1798. (Der findes ogs\u00e5 andre Gamle kort over Mandemarke<\/a>).<\/p>\n

Pastor Paludan<\/em><\/strong>, som var pr\u00e6st i Fanefjord kirke indtil sin d\u00f8d i 1821, har f\u00f8lgende bem\u00e6rkninger om forholdene p\u00e5 den tid (med den tids sprog og stavning):<\/p>\n

\n

Af Kj\u00f8kkenurter finder man hos B\u00f8nderne almindeligt kun Kaal, Guler\u00f8dder, undertiden L\u00f8g, Persille og Timian. Enkelte have vel bragt Havens Dyrkning noget videre, men idet Hele staae M\u00f8enboerne der lige saa langt tilbage som B\u00f8nderne i de fleste<\/em> andre danske Egne, og savne den n\u00f8dvendige Veiledning for at gj\u00f8re Fremskridt deri, hvilken uden tvivl bedst kunde udgaae fra Skolerne.<\/p>\n

I Henseende til Behandlingen af Gj\u00f8dningen<\/em> ere B\u00f8nderne paa M\u00f8en ogsaa endnu temmeligt tilbage, og vise ikke den n\u00f8dvendige \u00d8konomie dermed. Den samles i en M\u00f8dding t\u00e6t udenfor Gaarden ved Stalden, men Mange s\u00f8rge ikke engang for skadeligt Vands Afledning, ligesom man heller ikke omhyggeligt blander det gamle Foder, og hvad der udrenses af Gaarden dermed.<\/p>\n<\/blockquote>\n

F\u00f8r internet, Google, Facebook – og ogs\u00e5 f\u00f8r fjernsyn, ja selv f\u00f8r radioen kom til – var den eneste kilde til nyheder de trykte aviser.<\/em> Udover naturligvis hvad der blev fortalt i stuen om aftenen eller hvad man h\u00f8rte fra andre i landsbyen.<\/p>\n

I stedet for et opslag p\u00e5 Facebook kunne man f.eks. i 1885 l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

Et \u00d8re sparket af<\/strong>. Et m\u00e6rkeligt<\/em><\/span>
\nUlykkestilf\u00e6lde er i F\u00f8lge \u201cM\u00f8ens Avis\u201d<\/em><\/span>
\ni disse Dage passeret i Mandemark. En<\/em><\/span>
\ngammel Gaardmand var gaaet ud for at<\/em><\/span>
\nflytte Kreaturerne; idet han b\u00f8jede sig ned<\/em><\/span>
\nfor at tage sig T\u00f8jrek\u00f8llen, sprang en Ko<\/em><\/span>
\naf Kaadhed paa Ryggen af ham, og med<\/em><\/span>
\nHoven fik den saa fuldst\u00e6ndig revet det<\/em><\/span>
\nene \u00d8re af ham, at det ikke kunde v\u00e6re<\/em><\/span>
\nklippet mere n\u00f8jagtig med en Sax; i Faldet<\/em><\/span>
\nmod Jorden fik Manden desuden forvredet<\/em><\/span>
\nden h\u00f8jre Haand meget slemt.<\/em><\/span><\/p>\n

Selv p\u00e5 en lille \u00f8 som M\u00f8n var der flere lokale aviser. I 1908 var der en spektakul\u00e6r brand i Mandemarke, som blev omtalt i flere aviser over hele landet. F\u00f8lg dette link for at se artiklen i M\u00f8ns Folketidende<\/a> – og se hvordan selv bogstaverne var anderledes den gang! Du kan l\u00e6se hele hele historien om Branden i Mandemarke i 1908<\/a> her p\u00e5 hjemmesiden, hvor avisartiklen ogs\u00e5 er ‘oversat’ fra de gotiske bogstaver til dem vi bruger i dag. Her kan man bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

Man anslog husene til en alder af omkring 100 \u00e5r, s\u00e5 indretningen kan n\u00e6ppe siges at have v\u00e6ret nutidssvarende; fra den side set er det jo kun gl\u00e6deligt, om s\u00e5danne hytter kan blive fornyede.<\/em><\/p>\n

Men der g\u00e5r jo altid noget i k\u00f8bet, hvor det er sm\u00e5folk, det br\u00e6nder for, selv om alle tre familier havde assureret (indboforsikring); s\u00e6rlig de to s\u00f8stre, Maren Stine og Anna Nielsen, lider et ret f\u00f8leligt tab.<\/em><\/p>\n

Det skal siges til Maren Stines ros, at hun, sk\u00f8nt selv meget skr\u00f8belig og endnu rekonvalescent efter 2\u00bd m\u00e5neds nervekur p\u00e5 Amtssygehuset, f\u00f8rst og fremmest t\u00e6nkte p\u00e5 at f\u00e5 reddet Chr. Larsens 8 b\u00f8rn ud af huset. Maren Stine, som sad udenfor sin d\u00f8r og syede, ilede straks, da r\u00f8gen v\u00e6ltede ud af naboens k\u00f8kkenvindue, ind i de r\u00f8gopfyldte rum og fik b\u00f8rnene, som sad inde bag ved i en stue og ikke anede noget ondt, trukket ud p\u00e5 gaden. F\u00f8rst efter at have sikret sig, at s\u00f8sterens lille pige ikke var inde i huset, kunne hun begynde at t\u00e6nke p\u00e5 deres lille indbo. Som n\u00e6vnt havde de kun sm\u00e5t assureret, og da de udelukkende er henvist til at leve af, hvad den raske s\u00f8ster kan fortjene, ser forholdene jo ikke just lyse ud. \u2013 Kunne der ikke netop i dette specielle tilf\u00e6lde v\u00e6re anledning til en lille indsamling til den svagelige pige? \u201dM\u00f8ns Folkeblad\u201d er villig til at modtage bidrag.<\/em><\/p>\n

Ildens opkomst bliver rimeligvis aldrig fuldt opklaret. Det er temmelig givet, at den kommer fra komfuret i Chr. Larsens k\u00f8kken \u2013 men hvorledes? De 3 b\u00f8rn, som her var ene hjemme, var en lille 2-\u00e5rs pige, en 7-\u00e5rs dreng og en 9-\u00e5rs pige. Drengen havde kort i forvejen v\u00e6ret ude efter en favnfuld risbr\u00e6nde og t\u00e6ndt op p\u00e5 komfuret, hvor den store pige ville koge v\u00e6lling til den mindre. B\u00f8rnene glemte v\u00e6llingen som rimeligvis er blevet svidt. Men hvordan er ilden g\u00e5et videre? Der var lerv\u00e6gge og stengulv i k\u00f8kkenet, alts\u00e5 kan den ikke have bredt sig denne vej, selv om risbr\u00e6ndet p\u00e5 gulvet er ant\u00e6ndt. Chr. Larsen t\u00e6nkte sig n\u00e6rmest, det kunne stamme fra skorstenen, eller at en gnist var fl\u00f8jet ud gennem det \u00e5bentst\u00e5ende vindue op i taget. Men Maren Stine Nielsen s\u00e5 jo r\u00f8gen komme ud fra vinduet og ikke fra taget. \u2013 Der bliver noget for \u00f8vrigheden at hitte rede i.<\/em><\/p>\n

Af en avisartikel fra M\u00f8ns Dagblad i 1944 – som du kan l\u00e6se i historien “Aage Post<\/strong>: Lidt om det gamle Mandemark<\/em><\/a>” – f\u00e5r man et levende indtryk af livet i den gamle landsby: \u2018Smaa Glimt fra en af Danmarks smukkeste Landsbyer og af dens s\u00e6rpr\u00e6gede Folketyper\u2019. <\/em><\/p>\n

I den lange artikel forestiller Aage Post sig en vandretur i gamle dage – formentlig i starten af 1900-tallet – rundt i den gamle landsby. Han begynder oppe i bakkerne, g\u00e5r ned ad \u2018Smallegade\u2019 (= Skovstr\u00e6det) og videre p\u00e5 tv\u00e6rs af \u2018Hovedgaden\u2019 (= Busenevej) hen ad \u2018Skvalderstr\u00e6det\u2019 (= Str\u00e6det). For enden f\u00f8lger han en lille sti der ikke findes mere bagom til \u2018Smedestr\u00e6det\u2019, hvor vejstykket op til \u2018Hovedgaden\u2019 (= Busenevej) i dag ogs\u00e5 kaldes Busenevej (dvs. Busenevej 12-22). Halvt oppe ad \u2018Smedestr\u00e6det\u2019 drejer han til venstre ad \u2018Benbr\u00e6kkerstr\u00e6det\u2019, der \u201cf\u00f8rer fra Smedestr\u00e6det hen til K\u00f8bmandsforretningen\u201d fra Busenevej 14 til Busenevej 8. Til sidst tager han et lille svip til h\u00f8jre ud til den sidste af g\u00e5rdene i landsbyen p\u00e5 venstre h\u00e5nd, f\u00f8r han vender tilbage til “Rytterskolen” midt i landsbyen. Men tag med ham p\u00e5 turen i historien Aage Post: Lidt om det gamle Mandemark<\/a>.<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 den underholdende b\u00e5ltale, som Niels Sand\u00f8 holdt ved Sankt Hans festen i 2015 Mandemarke i gamle dage<\/a>, hvor han selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 omtaler overtro og hekseafbr\u00e6ndinger p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n

Lokalaviserne over hele landet l\u00e5nte flittigt fra hinanden, som man kan se af f\u00f8lgende fra N\u00e6stved Tidende 31. juli 1885<\/strong>, der blev gentaget i Randers Dagblad 31. juli 1885:<\/p>\n

\n

ULYKKESTILF\u00c6LDE. En T\u00e6kkemand fra Mandemark, Jens Petersen Hvilsted, der arbeidede paa en Gaard i Magleby, faldt, efter hvad \u201dM\u00f8ens Avis\u201d meddeler, i Mandags Formiddag ned og slog sig ihjel p\u00e5 Stedet. Den Afd\u00f8de var gift og sad i smaa Kaar.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Jens Christoffersen fort\u00e6ller ogs\u00e5 om livet p\u00e5 g\u00e5rden:<\/p>\n

Om morgenen kl. 4 m\u00f8dte daglejeren b\u00e5de sommer og vinter…  Efter at daglejeren var ankommen, begyndte han straks at arbejde \u2013 noget der hed kaffe om morgenen vankede der jo ikke den gang.<\/em><\/p>\n

Husets andre folk m\u00e5tte jo s\u00e5 op, og medens f\u00f8rste-karlen skar hakkelse til hestene med de dengang anvendte h\u00e5ndsk\u00e6rekister, m\u00e5tte anden-karlen muge ud ved hestene, strigle og vande dem. Drengen m\u00e5tte s\u00e5 muge ved k\u00f8erne og give f\u00e5rene samt udf\u00f8re andre, som lavere betragtede, arbejder.<\/em><\/p>\n

Alle disse arbejder tilligemed malkningen, der udf\u00f8rtes af pigerne, skulle v\u00e6re tilendebragt f\u00f8r frokosttid kl. 6 (egentlig betyder frokost jo tidlig kost, selv om den i dag er flyttet hen midt p\u00e5 dagen \u2013 hvor man den gang spiste til middag, red.). Til denne samledes jo s\u00e5 hele g\u00e5rdens personale og havde hver sin bestemte plads ved bordet \u2013 s\u00e5ledes husbonden ved bordenden. \u00d8verst p\u00e5 den lange b\u00e6nk sad daglejren, derefter f\u00f8rste-karlen, s\u00e5 anden-karlen og nederst drengen. For ved bordet stod kvindfolkene \u2013 disse sad nemlig aldrig ned, n\u00e5r de spiste.<\/em><\/p>\n

Apropos kaffe er f\u00f8lgende klippet fra en artikel ‘B\u00f8nderne gjorde kaffe til dansk nationaldrik<\/em>‘ (Politikens tidsskrift Historie fra april 2019 af Anette Hoff, seniorforsker i Den gamle By):<\/p>\n

Ud fra gamle lister over provinsk\u00f8bm\u00e6nds varelagre, der var blevet lavet bl.a. for at se om der blev snydt med tolden, kan man se at Danmark i midten af 1700-tallet var et tedrikkerland. Selv om det bedre borgerskab og herreg\u00e5rdene havde det fulde udstyr til kaffedrikning, havde tedrikningen selv i K\u00f8benhavn f\u00f8rerstillingen med 120 tehandlere i 1787 mod kun 3 kaffehandlere.<\/em><\/p>\n

Mens k\u00f8bst\u00e6ders embedsmandshjem, f\u00e6sterne og hovedstadens borgere havde foretrukket teen, var hovedparten af den danske befolkning – b\u00f8nderne – nemlig op til omkring 1800 aldrig kommet i gang med at drikke te. Fattige f\u00e6steb\u00f8nder havde ikke r\u00e5d, og skulle der alligevel v\u00e6re r\u00e5d til luksus, foretrak man br\u00e6ndevin.<\/em><\/p>\n

Desuden – og mest afg\u00f8rende – blev tedrikning associeret med sygdom. I landbefolkningen var der en dybt nedarvet tradition for, at man ved sygdom i husstanden gik ud og plukkede urter som salvie, r\u00f8llike eller kamille, af hvilke man bryggede et afkog, der m\u00e5ske kunne kurere d\u00e5rligdommene. (Pr\u00f8v bare at s\u00f8ge efter ordet ‘drikke’ p\u00e5 historien om L\u00e6geplanter<\/a> her p\u00e5 hemmesiden). Sammenh\u00e6ngen mellem hjemmebrygget urtete og sygdom var p\u00e5 landet s\u00e5 forankret, at man selv i vor egen tid kan blive spurgt om man er syg, hvis man beder om en kop te.<\/em><\/p>\n

Da landboreformerne i 1700-\u00e5renes sidste \u00e5rtier s\u00e5 sm\u00e5t lettede f\u00e6steb\u00f8ndernes k\u00e5r, og der efterh\u00e5nden kom lidt klingende m\u00f8nt p\u00e5 kistebunden, fik is\u00e6r landbokonerne \u00f8jnene op for kaffen. Dette nydelsesmiddel var efterh\u00e5nden faldet en del i pris, og kaffen bredte sig – f\u00f8rst som en sj\u00e6lden drik for kvinderne ved bondebryllupper for s\u00e5 omkring 1800 at f\u00e5 fast fodf\u00e6ste i s\u00e5 mange bondehjem, at Asiatisk Kompagni i 1807 beklageligvis m\u00e5tte konstatere, at kaffen var blevet st\u00e6rkt udbredt i “Middelclassen og Almuen”, men der ikke var den store afs\u00e6tning af te til disse befolkningsgrupper. Da omkring 80% af befolkningen boede p\u00e5 landet, bet\u00f8d det, at Danmark nu var blevet et kaffedrikkerland. Den f\u00f8rste trykte udgave af Danmarks Statistik i 1843 bekr\u00e6fter, at teen var blevet den lille med 200.000 pund importerede teblade mod kaffeb\u00f8nnernes 4 mio. pund.<\/em><\/p>\n

Om hvad man drak i Mandemarke kan du l\u00e6se i Vagn Hansens erindringer<\/a> fra bes\u00f8g hos  sine bedstefor\u00e6ldre i Mandemarke f\u00f8rst i 1940’erne (fra samlingen af 9 erindringer fra vedr\u00f8rende perioden 1850-1960<\/a> her p\u00e5 hjemmesiden):<\/p>\n

\n

N\u00e5r bedstefar og jeg skulle ud og hugge st\u00f8d op eller p\u00e5 andet arbejde, blev den hjemmeflettede pilekurv pakket af mormor med to madpakker og en stor flaske hvidt\u00f8l med prop. Der blev fyldt varm kaffe p\u00e5 en anden stor, gr\u00f8n hvidt\u00f8lsflaske, som herefter blev rullet ind i aviser s\u00e5 den kunne holde sig nogenlunde varm. Hvidt\u00f8llet blev tappet fra det lille tr\u00e6anker, der l\u00e5 p\u00e5 en gammel taburet og var forsynet med spuns (en hane af tr\u00e6). Der blev altid tappet under stor p\u00e5passelighed, for der kunne godt v\u00e6re \u00f8rentvister i det sidste \u00f8l der var i t\u00f8nden.<\/p>\n<\/blockquote>\n

\"\"<\/a>

Den gamle landhandel 1900<\/p><\/div>\n

Datteren til k\u00f8bmanden i Mandemarke skulle selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 hj\u00e6lpe til. Om at bringe varer ud omkring 1920 har hendes datter genfortalt f\u00f8lgende (jfr. historien om k\u00f8bmanden p\u00e5 Busenevej 8<\/a>):<\/p>\n

“Alt blev solgt i l\u00f8s v\u00e6gt dengang. Spegesild var lagt i lage i en t\u00f8nde nede i k\u00e6lderen. En dag blev mor sat til at k\u00f8re sild ud til bonden p\u00e5 Postg\u00e5rden i Busemarke. De blev taget op af t\u00f8nden viklet ind i avispapir og sat p\u00e5 bagageb\u00e6reren. Da Dagmar Elise n\u00e5ede ud til bonden udbr\u00f8d han: \u2019Jam t\u00f8vs dog wo hav du gjort af sildene?<\/u>\u2019  Dagmar kiggede forskr\u00e6kket p\u00e5 den tomme bagageb\u00e6rer og inds\u00e5 at sildene var r\u00f8get af cyklen p\u00e5 den bumpede sandvej. S\u00e5 blev mor bare sendt tilbage for at samle sildene op. Og s\u00e5 var bonden ellers godt tilfreds. Den slags ting tog man ikke s\u00e5 n\u00f8je dengang.”<\/em><\/p>\n

Og det talte sprog<\/em> var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 helt anderledes end det vi h\u00f8rer i dag, som du kan f\u00e5 indtryk af ved at l\u00e6se historien om \u00d8stm\u00f8nsk dialekt<\/a>. Selv om M\u00f8n ikke er nogen stor \u00f8, var der endda forskel p\u00e5 dialekterne som taltes p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n og Vestm\u00f8n og Nyord!<\/p>\n

De f\u00e6rreste ville formentlig forst\u00e5 en lyd af det sprog man indbyrdes talte for 50 \u00e5r siden eller mere. Som det meget morsomt blev udtrykt i en avisarktikel (Jens Roelsgaard i Politiken 2\/1 2019):<\/p>\n

\n

Hvis danske dialekter var mennesker i dag, ville de v\u00e6re patienter indlagt p\u00e5 akutafdelingen p\u00e5 et sygehus. Forestil jer sygestuen: Ovre ved vinduet ligger bornholmsk i respirator. Thybom\u00e5l g\u00e5r rundt med rollator og iltflaske. L\u00e6ngst henne ved d\u00f8ren ligger fynsk i koma, og vendelbom\u00e5l sidder afkr\u00e6ftet i sin k\u00f8restol og kigger tomt ud af vinduet. … Tilbage p\u00e5 akutafdelingens anden stue ligger lollandsk, sydsj\u00e6llandsk, sallingbom\u00e5l, hanbom\u00e5l og de fleste andre dialekter og venter p\u00e5, at tiden tager dem.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Som det ogs\u00e5 i artiklen n\u00e6vnes, var det indtil 1950’erne stadig normen, at de fleste talte sit lokale egnsm\u00e5l. I hjemmet, p\u00e5 arbejde og hos k\u00f8bmanden foregik samtalerne p\u00e5 det stedlige egnsm\u00e5l, s\u00e5 ud fra folks snakken kunne man ret n\u00f8jagtigt h\u00f8re, hvor de kom fra.<\/p>\n

Hvad man skal g\u00f8re ved dialekterne er en gammel diskussion. Fra en avisartikel i Ringsted Folketidende den 27. juni 1916<\/strong> kan man finde et referat fra et afholdt skolem\u00f8de i N\u00e6stved, hvor modersm\u00e5lsundervisningen blev dr\u00f8ftet:<\/p>\n

L\u00e6rer Villum Jensen, Mandemark, syntes H\u00f8jtl\u00e6sning havde stor Betydning i Skolen, ligesom han mente Dialekternes Vildskud burde sk\u00e6res bort.<\/p><\/blockquote>\n

Og s\u00e5 var skolerne<\/em> jo ogs\u00e5 noget andet end det man kender i dag. I 1814 underskrev kongen Frederik 6. et s\u00e6t af skolelove, der kom til at udg\u00f8re fundamentet for den danske folkeskole til langt op i 1900-tallet. Lovene bet\u00f8d, at alle b\u00f8rn skulle g\u00e5 i skole senest fra det fyldte 7. \u00e5r og indtil de kunne konfirmeres. Et barn skulle nemlig have et vist m\u00e5l af kundskaber i l\u00e6sning og religion for at kunne g\u00e5 til pr\u00e6st.<\/p>\n

Om skolel\u00e6rens arbejde kan man l\u00e6se i historien om l\u00e6rer Villum Jensen<\/a>, der i 41 \u00e5r frem til 1926 underviste p\u00e5 den gamle skole i Mandemarke:<\/p>\n

L\u00e6reren skulle ene mand levere undervisning til alle landsbyens b\u00f8rn plus nogle stykker fra oplandet fra det syvende \u00e5r og frem til konfirmationsalderen. De f\u00e5 som gik videre tog til Magleby private Realskole der blev \u00e5bnet i 1885. I Mandemarke Skole var der to klasser. L\u00e6reren kunne selvf\u00f8lgelig kun undervise en klasse af gangen. Det problem klarede man ved, at b\u00f8rnene fra 7 til 10 \u00e5rs alderen gik tirsdag, torsdag og l\u00f8rdag. De 11 til 14 \u00e5rige blev s\u00e5 undervist mandag, onsdag og fredag. De fleste b\u00f8rn havde kun en egentlig fridag, nemlig om s\u00f8ndagen, hvor gudstjenesten i Magleby kirke var obligatorisk for de fleste. Resten af de skolefri dage gik med fysisk arbejde.<\/em><\/p>\n

B\u00f8rns skolegang formede sig dog meget forskelligt. For en dreng af husmandsfor\u00e6ldre bet\u00f8d skolegang den lokale landsbyskole. For en pige fra et velhaverhjem – som der ikke var nogen af i Mandemarke – bet\u00f8d undervisning i en privatskole, for hun havde brug for en mere omfattende uddannelse, end hun kunne f\u00e5 i den offentlige skole. P\u00e5 godserne havde godsejerne dog ansat privatl\u00e6rere til deres b\u00f8rn, som man kan l\u00e6se om i historien om Fr\u00f8ken Schmidt-Phiseldeck<\/a> p\u00e5 Liselund Slot.<\/p>\n

Omkring 1720 tog kongen Frederik 4. initiativ til, at der i rytterdistrikterne skulle opf\u00f8res s\u00e6rlige skoler<\/em>, hvis form\u00e5l f\u00f8rst og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give b\u00f8rnene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og f\u00e6drelandet. Ryttergodserne omfattede kun omkring en sjettedel af landets omr\u00e5de, men Mandemarke var et af dem. Og derfor kaldes landsbyens tidligere skole ogs\u00e5 for ‘Rytterskolen’, selv om det er omkring 100 \u00e5r siden der sidst var elever.<\/p>\n

Et par \u00e5r efter indf\u00f8rte Christian 6. i 1736 konfirmationen, hvilket blev en betingelse for, at man kunne f\u00e6ste en g\u00e5rd eller blive gift. Derved m\u00e5tte ogs\u00e5 de b\u00f8rn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres for\u00e6ldre, n\u00f8dt til at g\u00e5 i skole<\/p>\n

Hvordan det stod til med skolegangen i Mandemarkes gamle rytterskole kan man f\u00e5 et levende indtryk af i historien Om den gamle rytterskole og Biskop Balle<\/a>:<\/p>\n

Ved en visitats i 1805 var biskop Balle meget utilfreds med, at de fleste af skolens mange b\u00f8rn enten aldrig havde v\u00e6ret i skole eller kun i ganske f\u00e5 dage. Om skoleholder Leegaard blev bem\u00e6rket: \u201cEn Ligegyldighed, som hartad bliver magelig\u2026 16 B\u00f8rn l\u00e6ser vel i Bog, dog maa Skrivning \u00f8ves, to har begyndt at skrive, een l\u00e6ser Bibelhistorie. M\u00e6ngdens uovervindelige Lunkenhed i Henseende til deres B\u00f8rns Opdragelse b\u00f8r der engang raades Bod paa.\u201d <\/em>Det sidste er et tema man mere end 200 \u00e5r efter stadig kan h\u00f8re ved diskussioner om skolens og familiernes opgaver!<\/p>\n

Hvordan livet ellers var i Mandemarke kan man f\u00e5 et indtryk af fra Niels Sand\u00f8es b\u00e5ltale Sankt Hans 2015, der indledes s\u00e5ledes:<\/p>\n

\n

Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans! De ord kunne n\u00e6ppe v\u00e6re mere velvalgte for en landsby opkaldt efter et blodigt slag i et for l\u00e6ngst glemt opg\u00f8r, der efterlod s\u00e5 mange d\u00f8de m\u00e6nd at stedet blev kaldt Mandemarke.<\/p>\n

Siden var livet for menigmand her i landsbyen ensbetydende med h\u00e5rdt arbejde fra 10-\u00e5rs alderen til d\u00f8den med evige plage\u00e5nder p\u00e5 nakken sp\u00e6ndende fra Roskilde Bispens repr\u00e6sentant, h\u00e6rgende svenske tropper, vendere, goter, tyske lejesvende, kongens rytteri anf\u00f8rt af tyske lejesvende, en hensynsl\u00f8s hollandsk k\u00f8bmand, kongens skatteopkr\u00e6vere og endelig en stribe af godsejere og h\u00e5rdh\u00e6ndede g\u00e5rdm\u00e6nd.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Hvis man kommer til at t\u00e6nke p\u00e5, hvordan man tilberedte maden og i det hele taget holdt varmen i de gamle, ut\u00e6tte huse – f\u00f8r elektriske komfurer, varmepumper og den slags – ja, s\u00e5 skulle man nok bes\u00f8ge Museumsg\u00e5rden, hvor en velhavende bondes hjem havde br\u00e6ndekomfur (i stedet for et \u00e5bent ildsted) og en meget stor skorsten, hvor al r\u00f8gen fra br\u00e6ndeovnene blev f\u00f8rt ud, s\u00e5 man kunne have p\u00f8lser og skinker h\u00e6ngende der for at blive r\u00f8get efter at de f\u00f8rst var saltet, for det var en m\u00e5de at konservere f\u00f8demidler f\u00f8r k\u00f8leskabe og frysere kom til.<\/p>\n

Havde man s\u00e5 i Mandemarke gratis tr\u00e6 i Klinteskoven? P\u00e5 ingen m\u00e5de, og der har jo heller ikke altid v\u00e6ret skov p\u00e5 bakkerne. Og s\u00e5 var det jo i 200 \u00e5r Klintholm Gods som ejede hele skoven! N\u00e6, landsbyboerne m\u00e5tte klar sig med t\u00f8rv, og der har man til geng\u00e6ld v\u00e6ret meget heldigt stillet, for rundt omkring Mandemarke har der nemlig v\u00e6ret flere t\u00f8rvemoser, som man kan l\u00e6se mere om i historien Om t\u00f8rvemoserne<\/a>.<\/p>\n

Mandemarke var ogs\u00e5 med p\u00e5 noderne med den nye ‘Mandemark-Bilomnibus’<\/em>, som man i det gamle avisudklip nedenfor kaldte den f\u00f8rste bus til Mandemarke, hvor der bl.a. st\u00e5r (hvis du ikke er s\u00e5 skarp til at l\u00e6se teksten med ‘kr\u00f8llede bogstaver’:<\/p>\n

\n

Enhver vil indr\u00f8mme, at det er en us\u00e6dvanlig smuk Vogn i Formerne, men tillige har den en kraftig Motor. P\u00e5 en tur til Dame i gaar med 14 Passagerer kunne den tage alle Stigninger p\u00e5 h\u00f8jeste Gear.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p><\/blockquote>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 historien om Busgaragen i Mandemarke<\/a> og historien Der var engang et busstop og en postkasse<\/a> om forholdene indtil for ikke ret mange \u00e5r siden.<\/p>\n

\"\"<\/a>

‘Postmesteren’ foran postkassen<\/p><\/div>\n

N\u00e6sten helt op til vores tid havde postv\u00e6senet en gylden tid – f\u00f8r mails, e-box og sms’er osv. <\/p>\n

Mandemarke har endda haft sit eget posthus som man kan l\u00e6se om i historien om Str\u00e6det 4<\/a> og se det s\u00e6rlige Mandemarke-stempel p\u00e5 gamle frim\u00e6rker.<\/p>\n

Til venstre ses den gamle ‘postmester’ Jens Peter Hemmingsen foran postkassen med sin kridtpibe. Han var skomager i ordets helt bogstaveligste forstand (mager betyder at lave), dvs. at han lavede sko til folk – h\u00e5ndsyede!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Han kunne selvf\u00f8lgelig ikke leve af posthuset, s\u00e5 han havde ogs\u00e5 et stykke jord udenfor landsbyen, hvor han kunne dyrke gr\u00f8ntsager. Som man kan se p\u00e5  det lille foto til h\u00f8jre holder han foran den gamle landhandel med sin k\u00e6rre og et l\u00e6s h\u00f8 – sikkert til koen selv, han har sp\u00e6ndt for som tr\u00e6kdyr! L\u00e6s ogs\u00e5 den gamle avisartikel om ham i historien Den, der ager med ko …<\/a><\/p>\n

I mange af Mandemarkes huse har der i den ene ende v\u00e6ret stald til deres dyr.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Her ses et v\u00e6rdibrev som blev sendt fra Mandemarkes posthus via Borre og indeholdt 664 kr. Derfor m\u00e5tte brevet ogs\u00e5 frankeres med 10+10+5 \u00f8re, hvor et normalt brev kun kostede 5 \u00f8re at sende. Det er Kong Frederik den 8., der var konge fra 1906 til 1912, som er afbildet p\u00e5 10-\u00f8res frim\u00e6rkerne, s\u00e5 brevet er nok sendt p\u00e5 den tid. Det har v\u00e6ret en k\u00e6mpe sum som man den gang betroede postv\u00e6senet at sende til Kj\u00f8benhavn. Ved en omregning til nutidskroner efter Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks skulle svare til ca. 43.000. Det var lidt mere end hvad en tjenestekarl p\u00e5 en af Mandemarkes g\u00e5rd tjente p\u00e5 et helt \u00e5r i 1916, jfr. historien om Indkomst- og formueforhold i 1916<\/a>. <\/p>\n

\"\"<\/a>N\u00e5r talen nu er om penge, s\u00e5 var den mest v\u00e6rdifulde pengeseddel fra 1910 til 1963 denne 500 krone-seddel. Den afbilder en mand som er ved at pl\u00f8je med to heste til at tr\u00e6kke ploven – og pengesedlen blev i almindelig tale da ogs\u00e5 kaldt “en plovmand”.<\/p>\n

Den gang foregik alt arbejde p\u00e5 landet jo helt uden maskiner. Man havde heste som tr\u00e6kkraft og heste skulle jo have noget at spise. Det skulle de jo hele \u00e5ret og derfor blev der brugt meget arbejde p\u00e5 at skaffe tilstr\u00e6kkeligt med h\u00f8 – som var t\u00f8rret gr\u00e6s. Det er derfor ikke helt tilf\u00e6ldigt at der i gamle dage var mange ord med h\u00f8:<\/p>\n

\"\"<\/a>H\u00f8, h\u00f8mark, h\u00f8ste, h\u00f8sl\u00e6t, h\u00f8rive, h\u00f8vender, h\u00f8spreder, h\u00f8beredning (med anvendelse af h\u00f8vender og stakryttere), h\u00f8bjergning, h\u00f8sl\u00e6ber, h\u00f8sl\u00e6de, h\u00f8samler, h\u00f8v\u00e6vel, h\u00f8tyv, h\u00f8fork, h\u00f8gaffel, h\u00f8kniv, h\u00f8krog, h\u00f8sv\u00f8b, h\u00f8stak, h\u00f8h\u00e6s, h\u00f8l\u00e6s, h\u00f8h\u00e6k, h\u00f8gaard, h\u00f8loft, h\u00f8gulv, h\u00f8hjald, h\u00f8torv, h\u00f8kasse, h\u00f8presse, h\u00f8koger, h\u00f8salt, h\u00f8madras, h\u00f8pind, h\u00f8skr\u00e6kke, h\u00f8snue, h\u00f8feber. Og s\u00e5 var der ordet som stadig bruges: h\u00f8nisse.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a>P\u00e5 billedet ovenfor ses b\u00f8rn p\u00e5 toppen af et h\u00f8l\u00e6s. F\u00f8rst omkring 1950 begyndte det at blive mere almindeligt at anvende maskiner i landbruget – og antallet af heste styrtdykkede efter fremkomsten af traktorer. Til h\u00f8jre h\u00f8stes der med en s\u00e5kaldt ‘selvbinder’, som den blev kaldt fordi det afsk\u00e5rne korn automatisk blev blev bundet sammen i neg. F\u00f8rst brugte man heste til at tr\u00e6kke, men p\u00e5 farvefotoet k\u00f8rer konen traktoren, mens manden sidder p\u00e5 h\u00f8stmaskinen og holder \u00f8je med at det hele k\u00f8rer som det skal.<\/p>\n

\"\"<\/a>F\u00f8r i tiden brugte man en le som man kan se af L.A.Rings maleri til venstre fra 1885 med titlen ‘H\u00f8st’. S\u00e5 m\u00e5tte andre komme efter for at  for at samle kornet i neg, s\u00e5 man kunne h\u00e5ndtere dem i bundter.  Negene skulle s\u00e6ttes i ‘traver’, som var lange r\u00e6kker af 2 neg som l\u00e6nede sig mod hinanden for at blive ordentligt t\u00f8rre, inden de blev hentet hjem og t\u00e6rsket. Der var besk\u00e6ftigelse til mange h\u00e6nder i mange timer inden kornet kunne blive malet til mel p\u00e5 m\u00f8llen.<\/p>\n

Klintholm Gods, som jo havde meget jord, havde ogs\u00e5 mange maskiner, og nedenfor ses hele arbejdsstyrken omkring 1963 opstillet i g\u00e5rden med det gamle siden nedrevne slot i baggrunden bag tr\u00e6erne. Der er 9 traktorer og rigtigt mange folk. I dag skal der efter sigende v\u00e6re 2 mand til at passe godsets jorder, men det er nok lidt lavt sat.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Det f\u00f8lgende stammer fra historien om Familien Zachodnic<\/a>, som boede i huset p\u00e5 Skovstr\u00e6det 11<\/a>:
\n\"\"<\/a><\/p>\n

P\u00e5 fotoet ses Johan Zachodnic en sommerdag i 1932 med en af godsets f\u00f8rste traktorer. Den ligner \u2018den gamle Fordson\u2019 som Museumsg\u00e5rden i Keldbylille har f\u00e5et gjort k\u00f8redygtig. Dagen efter styrter traktoren med Johan Zachodnik bag rattet i en af de talrige mergelgrave p\u00e5 godsets jorder og Johan bliver dr\u00e6bt. Han efterlader sig sin 38-\u00e5rige polske kone Sophia Rij Zachodnik og de fem b\u00f8rn Stanislaw, Josef, Marie, Anna Wladislawa og Anna Kataryna. Marie var fyldt 12 \u00e5r da ulykken skete. Hun husker hvordan hendes fars kiste ikke m\u00e5tte komme ind i kirken, familien var jo katolikker.  \u201cDet t\u00e6nkte vi ikke over dengang. Det f\u00f8ltes helt naturligt. Gudstjeneste var noget vi holdt rundt omkring i private hjem. Selv blev jeg konfirmeret i den katolske kirke i Nyk\u00f8bing. Det var en flot gudstjeneste,\u201d<\/em> husker hun mange \u00e5r efter. \u201cMor fik ingen hj\u00e6lp. Efter fars d\u00f8d m\u00e5tte mor flytte fra huset og ned til midterlejligheden i huset p\u00e5 Busenevej 28.<\/a><\/em>” Men den gang betalte man if\u00f8lge Marie stort set intet for at bo i godsets boliger, og livet kunne alligevel opretholdes trods vanskelige k\u00e5r.  \u201cMor gik p\u00e5 Klintholm og malkede om morgenen. Derefter vaskede hun spandene og ordnede karlekamre. Til aften malkede hun endnu en gang, inden hun gik hjem.\u201d  <\/em>Arbejdet startede tidligt, hvor Maries mor m\u00e5tte st\u00e5 op klokken fire for at m\u00f8de i tide p\u00e5 godset. Men godsejerparret var if\u00f8lge Marie flinke folk. Og den meget beskedne hyre blev suppleret med naturalier. \u201cMor fik m\u00e6lkem\u00e6rker. Dem kunne hun p\u00e5 godset bytte til m\u00e6lk, som hun tog med hjem.\u201d<\/em><\/p>\n

Familien var indvandrere fra Polen. Til Mandemarke er ogs\u00e5 kommet indvandrere fra Rusland og Sverige (l\u00e6s fx historien om Emil Carlsson og familien Carlsen<\/a>) og sikkert ogs\u00e5 fra andre steder.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld var der ogs\u00e5 mange som udvandrede<\/em> fra Mandemarke, is\u00e6r i slutningen af 1800-tallet. L\u00e6s historien om ‘Pedro Mandemark<\/a>‘ om skr\u00e6dderen Lars Pedersen der udvandrede til Argentina, som i \u00f8vrigt ogs\u00e5 mange andre fra M\u00f8n gjorde. S\u00e5 mange at dronning Margrethe og kronprins Frederik ligefrem i 2019 bes\u00f8gte Tandil, hvor mange af deres efterkommere stadig bor, som man kan l\u00e6se om i historien Fra M\u00f8n til Argentina<\/a><\/p>\n

P\u00e5 hjemmesiden er der ogs\u00e5 historier om udvandrere til Tasmanien\/Australien og selvf\u00f8lgelig til USA. L\u00e6s f.eks. historien om Anna Kirstine Jensen<\/a> der som 20-\u00e5rig sypige rejste med ‘Amerika-damperen’ i 1888, hvis efterkommere i 2018 bes\u00f8gte Mandemarke for at se hvor hun kom fra og det hus hun havde boet i (Str\u00e6det 14<\/a>).<\/p>\n

Men lad os efter denne ‘rundtur’ i den store verden vende tilbage til M\u00f8n og til Stege, som har set s\u00e5dan ud if\u00f8lge et par gamle postkort (KLIK OG FORST\u00d8R):<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Og s\u00e5 se dette meget gamle kort over M\u00f8n<\/a> som Statens Arkiver har digitaliseret:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forestille sig, hvordan det var at leve i Mandemarke i gamle dage. I det f\u00f8lgende er samlet glimt fra nogle af de mange historier her p\u00e5 hjemmesiden og fra andre kilder, der giver indtryk af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5393,"menu_order":20,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19754"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=19754"}],"version-history":[{"count":53,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19754\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25590,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19754\/revisions\/25590"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5393"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=19754"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}