{"id":19503,"date":"2020-10-29T16:33:57","date_gmt":"2020-10-29T15:33:57","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=19503"},"modified":"2024-12-23T16:28:39","modified_gmt":"2024-12-23T15:28:39","slug":"landboreformerne-ny-11-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=19503","title":{"rendered":"Landboreformerne sidst i 1700-tallet"},"content":{"rendered":"

I mange hundrede \u00e5r har omr\u00e5det omkring Mandemarke v\u00e6ret dyrket af b\u00f8nder i f\u00e6llesskab, mens g\u00e5rdene stadig l\u00e5 inde i selve landsbyen Mandemarke. Landsbyf\u00e6llesskabet havde igennem mange \u00e5r haft sine fordele og formentlig ligefrem v\u00e6ret n\u00f8dvendigt. Men i l\u00f8bet af 1700-tallet blev man mere og mere opm\u00e6rksomme p\u00e5 dets begr\u00e6nsninger. P\u00e5 den baggrund iv\u00e6rksatte man fra statens – kongens og regeringens side – de s\u00e5kaldte landboreformer, som du nedenfor kan l\u00e6se en forkortet version af fra Wikipedia.<\/p>\n

Udskiftningen for Mandemarkes vedkommende – dvs. opl\u00f8sningen af det gamle landsbyf\u00e6llesskab i forbindelse med en omfordeling af jordene og en udflytning af g\u00e5rde fra landsbyen, s\u00e5 de kom til ligge p\u00e5 den nu tildelte jord – skete f\u00f8rst i 1803 og 1804 if\u00f8lge en p\u00e5tegning p\u00e5 det gamle kort over Mandemarke som var udarbejdet i 1798 i forbindelse med Jacob Pedersen Br\u00f8nnum Scavenius k\u00f8b af Klintholm gods i 1798.<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 historierne Udskiftningen i Mandemarke<\/a> og om Mandemarkes udflyttede g\u00e5rde<\/a>.<\/p>\n

Klintholms godsarkiv er blevet overdraget til Rigsarkivet, hvorfor en n\u00e6rmere en n\u00e6rmere granskning af udskiftningen i Mandemarke, foruds\u00e6tter en tilladelse til at studere disse arkivpakker n\u00e6rmere p\u00e5 en af Rigsarkivets l\u00e6sesale (der ikke ligger lige i n\u00e6rheden af Mandemarke). M\u00e5ske kommer der en dag oplysninger frem her til hjemmesiden, hvordan udskiftningen i Mandemarke rent faktisk foregik.<\/p>\n

Johan Paludan var pr\u00e6st i Fanefjord kirke fra 1788 til sin d\u00f8d i 1821 og var levende interesseret i alt hvad der havde med M\u00f8n at g\u00f8re. I forbindelse med en grundig beskrivelse af hvordan udskiftningen fandt sted p\u00e5 M\u00f8n skrev han blandt andet f\u00f8lgende:<\/p>\n

\n

Adskillige Godseiere have ivrigen staaet deres B\u00f8nder bi med Underst\u00f8ttelse til udskiftningen; saaledes har f.x. afg. Etatsraad Scavenius betalt i Bygningshjelp til de udfl\u00f8ttede Gaarde paa Klintholms Gods 8.562 Rbd., og desuden leveret nyt Eget\u00f8mmer til Gaardene, forsaavidt det gamle ikke kunde bruges. Folkem\u00e6ngdens store Tilv\u00e6xt her paa Landet og den st\u00f8rre Velstand, der indtil nogle Aar efter Krigen var almindelig blandt B\u00f8nderne, skyldes for st\u00f8rstedelen F\u00e6lledsskabets Oph\u00e6velse. Det er gladeligt at see, i hvor kort Tid udmarvede og usle Jorder derved ere bragte til at b\u00e6re s\u00e6rdeles god S\u00e6d, og hvorledes den vigtigste Hindring for Agerdyrkningens Fremskridt nu ved Udstiftningen er ryddet af veien. Men s\u00f8rgeligt, al den udm\u00e6rkede Flid uagtet, som M\u00f8ens B\u00f8nder i Almindelighed anvende paa deres jorders Dyrkning, at Fattigdom i de senere Aar, ved de over al Maade lave Priser paa alle Landmandens Produkter, er bleven n\u00e6sten ligesaa almindelig som Velstand var det for 10 Aar siden.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Den f\u00f8lgende gengivelse af Wikipedias lange artikel om landboreformerne kan med udbytte l\u00e6ses sammen med Aarhus Universitets Landboreformer i slutningen af 1700-tallet<\/a> p\u00e5 Danmarkshistorien.dk.<\/p>\n

Landboreformerne (Wikipedia med links til samme)<\/h2>\n

Den Store Landbokommission<\/b> var en kommission nedsat i slutningen af 1700-tallet for at gennemf\u00f8re en vidtg\u00e5ende oml\u00e6gning af dansk landbrug, hvorunder landsby-f\u00e6llesskabet<\/a>, f\u00e6stev\u00e6sen<\/a> og hoveri<\/a> skulle afskaffes og et individuelt, selvejet og selvk\u00f8rende landbrug skulle gennemf\u00f8res. Foruden forbedringer i landbrugernes vilk\u00e5r blev der ogs\u00e5 arbejdet med husm\u00e6ndenes<\/a> levevilk\u00e5r.<\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/a>

C.D.F. Reventlow<\/p><\/div>\n

\n

Allerede fra midten af 1700-tallet havde der v\u00e6ret skrevet og talt meget om, at f\u00e6stev\u00e6sen og hoveri burde oph\u00e6ves, og en del godsejere havde ved privat overenskomst med deres f\u00e6steb\u00f8nder allerede indf\u00f8rt disse reformer p\u00e5 deres godser.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

I 1757 nedsatte regeringen “den f\u00f8rste landbokommission”, som havde til opgave at fremkomme med forslag til ordningen af det skadelige f\u00e6llesskab godsejerne imellem. <\/sup><\/span>Til trods for, at reformbev\u00e6gelsen snart blev st\u00f8ttet, snart blev modarbejdet fra regeringens Side – dette sidste var ikke mindst tilf\u00e6ldet i den guldbergske periode –  kom der dog flere gode forordninger, blandt andet den betydningsfulde af 23. april 1781 om f\u00e6llesskabets oph\u00e6velse, en forordning der i virkeligheden \u00e5bnede de store landboreformer.<\/p>\n

Den Kongelige Kommission angaaende Landbosagen<\/i><\/span><\/h2>\n
\n
\n
\"\"<\/a>

Poul Abraham Lehn<\/p><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\"\"<\/a>

Christian Colbj\u00f8rnsen<\/p><\/div>\n

\n
Ved kongelig resolution af <\/span>27. juli 1786<\/span> ne<\/span>dsattes <\/span>Den Kongelige Kommission angaaende Landbosagen<\/i><\/sup>, popul\u00e6rt kendt som “Den Store Landbokommission”<\/span><\/sup>, med det form\u00e5l, at “<\/span>unders\u00f8ge og g\u00f8re forslag om adskillige poster, betr\u00e6ffende propriet\u00e6rernes s\u00e5vel som f\u00e6steb\u00f8ndernes rettigheder og pligter i Danmark<\/i>“.<\/span><\/div>\n
 <\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

If\u00f8lge sit kommissorium af 25. august 1786<\/sup> skulle man overveje og fremkomme med forslag inden for alle sp\u00f8rgsm\u00e5l af juridisk eller \u00f8konomisk art, som endnu ikke var blevet regulerede ved lov for s\u00e5 vidt angik forhold imellem godsejere og deres b\u00f8nder samt andre af almuen, der var stavnsbundne. Kommissionen skulle tage udgangspunkt i eksisterende lovbestemmelser og fremkomme med forslag til forbedringer af b\u00f8ndernes vilk\u00e5r dog uden derved at kr\u00e6nke godsejernes rettigheder, som det hed i dens kommissorium: “v\u00e6re forpligtet at se p\u00e5 alt, hvad der kan tjene til forbedring af bondestandens k\u00e5r, uden at nogen af jorddrotternes lovlige ejendomsrettigheder derved indskr\u00e6nkes og uden at jorddrotterne hindres i deres godsers lovlige brug og benyttelse<\/i>“.<\/p>\n

Reelt blev kommissionens arbejde samlet om sp\u00f8rgsm\u00e5lene vedr\u00f8rende stavnsb\u00e5ndets<\/a> oph\u00e6velse, regulering af hoveriet<\/a> samt indretningen af et fremtidigt milit\u00e6r. Desuden kom sp\u00f8rgsm\u00e5let om husm\u00e6ndenes fremtidige stilling til at indtage en betydelig plads i kommissionens virke. Derimod kom udskiftningen<\/a> af landsbyer ikke til at spille nogen st\u00f8rre rolle, da denne allerede var i fuld gang ved kommissionens neds\u00e6ttelse.<\/p>\n

Kommissionen var igennem flere \u00e5r et centralt sted for tidens landbodebatter. Flere af dens medlemmer fremkom med og lod offentligg\u00f8re egne udspil til, hvorledes de dagsaktuelle sp\u00f8rgsm\u00e5l burde l\u00f8ses.<\/p>\n

<\/span>Jord til husm\u00e6nd<\/span><\/strong><\/h3>\n

Et af de f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l, der blev taget op i kommissionen efter dens neds\u00e6ttelse, var sp\u00f8rgsm\u00e5let om husm\u00e6ndenes forhold. Under landsbyf\u00e6llesskabet havde husm\u00e6nd haft ret til gr\u00e6sning for deres dyr, men med udskiftningen forsvandt denne ret, fordi overdrevene nu blev udstykkede til private brug. En udbredt holdning i samtiden var, at husm\u00e6ndene burde have deres egen jordlod til erstatning for den tidligere gr\u00e6sningsret. I nogle tilf\u00e6lde fik husm\u00e6ndene tildelt et jordstykke, ofte p\u00e5 det tidligere overdrev og ofte i hele “kolonier”. I andre tilf\u00e6lde blev g\u00e5rde nedlagt for at skaffe jord til husm\u00e6nd. I atter andre tilf\u00e6lde blev der ingen tilfredsstillende l\u00f8sning fundet. Sp\u00f8rgsm\u00e5let var derfor yderst aktuelt.<\/p>\n

I et promemoria af 18. september 1786 fremlagt af Christian Colbj\u00f8rnsen kommenterede han en bestemmelse i Danske Lov (3-13-7), if\u00f8lge hvilken godsejere kunne fratage b\u00f8nder et jordstykke imod at denne til geng\u00e6ld fik en neds\u00e6ttelse af landgilde<\/a> og skatter. Colbj\u00f8rnsen foreslog, at bonden ogs\u00e5 skulle have kompensation i sit hoveri, som han fandt mere byrdefuldt. Endvidere fandt han det uheldigt, at bestemmelsen \u00e5bnede mulighed for, at en bonde kunne miste et jordstykke, som han havde ofret tid og kr\u00e6fter p\u00e5 at g\u00f8re mere dyrkningsegnet. I samme sp\u00f8rgsm\u00e5l forelagde godsejeren p\u00e5 Frydendal, V.A. Hansen p\u00e5 m\u00f8det i kommissionen den 4. december 1786 et forslag om, at der skulle kunne fratages b\u00f8nder jord “for at forsyne jordl\u00f8se huse med nogle f\u00e5 tdr. land … <\/i>for at afv\u00e6rge, at husm\u00e6ndene med deres familier ej skal uds\u00e6ttes for at sulte ihjel, is\u00e6r hvor udskiftningen sker mand og mand imellem<\/i>“. Dette udspil blev taget op og udvidet af kommissionen, som foreslog, “at det ikke alene skulle tillades ved udskiftninger at till\u00e6gge husm\u00e6ndene nogen jord til dyrkning, hvilket dog ikke m\u00e5tte overg\u00e5 3 \u00e1 4 t\u00f8nder land middelm\u00e5dig jord, men at dette endog skulle have sted, hvor udskiftningen allerede var sket, n\u00e5r husm\u00e6ndene derved ingen jord var bleven tillagt, dog at der i det sidste tilf\u00e6lde ikke blev taget mere jord til dette brug fra nogen g\u00e5rd end 4 t\u00f8nder land”<\/em>.<\/sup> Det skulle v\u00e6re amtmandens og landv\u00e6senskommiss\u00e6rernes opgave ved eventuelle klager at unders\u00f8ge, om s\u00e5danne var berettigede og under alle omst\u00e6ndighed sikre, at ingen g\u00e5rd mistede s\u00e5 megen jord, at den ikke l\u00e6ngere lod sig drive p\u00e5 rimelige vilk\u00e5r. Det blev endvidere fastlagt, at husm\u00e6nd skulle p\u00e5l\u00e6gges en afgift af den jord, som de derved fik tillagt, “hvilken afgift skal erl\u00e6gges til husbonden, som igen godtg\u00f8r f\u00e6steren samme i sin landgilde<\/i>“. Skoleholdere skulle tildeles en jordlod, der var dobbelt s\u00e5 stor som husm\u00e6nd, i overensstemmelse med en forordning fra 1781. Der var med andre ord tale om et forslag, der skulle tage lige stort hensyn til alle ber\u00f8rte parter.<\/p>\n

Dette standpunkt blev til dels im\u00f8dekommet ved forordningen af 8. juni 1787, der fastslog, at hvis en bonde blev frataget en del af sin jord, burde denne “ikke alene nyde billig afkortning derfor i de skatter, landgilde og hoveri, som svares af g\u00e5rden, men endog forholdsm\u00e6ssig tilbagebetaling af de ved tiltr\u00e6delsen givne indf\u00e6stningspenge<\/i>“.<\/p>\n

<\/span>Oph\u00e6velsen af stavnsb\u00e5ndet<\/span><\/strong><\/h3>\n
\n
\n

\"\"<\/a><\/p>\n

\n

Frihedsst\u00f8tten<\/a> i 2005 er opsat i K\u00f8benhavn til minde om stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse. Grundstenen blev lagt i 1792.<\/p>\n

Et at tidens mest br\u00e6ndende sp\u00f8rgsm\u00e5l var oph\u00e6velsen af stavnsb\u00e5ndet. I samtidens liberale kredse i hovedstaden var der ingen tvivl om, at dette skulle ske, men samtidig var der et hensyn at tage til det nationale forsvar; ikke uden grund havde kommissionen blandt sine medlemmer ogs\u00e5 en repr\u00e6sentant fra milit\u00e6ret. Allerede den 24. oktober 1786 havde Reventlow udarbejdet et udspil, hvori han behandlede flere aspekter, s\u00e5ledes om det ville kr\u00e6nke godsejeres rettigheder at oph\u00e6ve stavnsb\u00e5ndet, om milit\u00e6rudskrivningen burde ske efter hartkorn eller folkem\u00e6ngde, samt hvem der burde undtages fra udskrivning. Han argumenterede for en forkortelse af tjenestetiden. Han gjorde sig til talsmand for oph\u00e6velse fra \u00e5r 1800. Dette udspil kom til at danne grundlag for efterf\u00f8lgende diskussioner.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Af stor betydning var det, da Christian Colbj\u00f8rnsen den 30. oktober 1786 p\u00e5 kommissionens tredje m\u00f8de fik udformet et udkast til en forel\u00f8big indstilling, som blev indf\u00f8rt i m\u00f8deprotokollen: “Intet stavnsb\u00e5nd skal have sted, undtagen for s\u00e5 vidt samme er grundet p\u00e5 landmilitie-indretningen, s\u00e5 at n\u00e5r en person af bondestanden enten har f\u00e5et sin afsked fra krigstjenesten eller opn\u00e5et den alder, at han ikke kan antages til soldat, eller og af landmilitiesessionen er bleven erkl\u00e6ret utjenstdygtig, b\u00f8r han v\u00e6re l\u00f8st fra alt stavnsb\u00e5nd og v\u00e6re berettiget til at neds\u00e6tte og opholde sig, hvor han finder for godt i landet<\/i>“. Det var en v\u00e6sentlig indskr\u00e6nkning, der fuldt ud tilgodes\u00e5 n\u00f8dvendige hensyn til forsvaret. Sp\u00f8rgsm\u00e5let blev senere taget op p\u00e5 en r\u00e6kke kommissionsm\u00f8der fra den 15. januar 1787 til den 28. april 1788.<\/sup><\/p>\n

Allerede den 8. januar 1787 fremlagde Colbj\u00f8rnsen et promemoria<\/i>, hvori han gjorde sig til talsmand for stavnsb\u00e5ndets fuldst\u00e6ndige oph\u00e6velse fra 1. januar 1800, men samtidig fastslog “at enhver af bondestanden uden undtagelse b\u00f8r tjene en vis tid som soldat, n\u00e5r han dertil er duelig.<\/i>” Dette indebar implicit en v\u00e6sentlig afkortning af den mulige v\u00e6rnepligtsperiode<\/a> til 6-8 \u00e5r, hvorved unge m\u00e6nd allerede i en alder af 26-30 kunne etablere sig som landm\u00e6nd. Samtidig skulle der kunne tages visse humane hensyn, s\u00e5ledes skulle enker<\/a>, hvis de kun havde en eneste s\u00f8n, kunne f\u00e5 denne fritaget, og en lignende fritagelse skulle kunne ske for studerende almues\u00f8nner, hvis de havde “trov\u00e6rdige vidnesbyrd fra offentlige l\u00e6rere”<\/em>. Dette udspil skulle efterf\u00f8lgende blive grundlag for forhandlinger p\u00e5 f\u00f8lgende kommissionsm\u00f8der. <\/sup><\/sup><\/sup>Den endelige ordning fremkom ved forordningen af 20. juni 1788<\/sup>, men den tr\u00e5dte f\u00f8rst i kraft den 1. januar 1800.<\/sup><\/p>\n

Hoveriet<\/span><\/strong><\/h3>\n

Blandt alle de emner kommissionen behandlede var hoveriet det mest \u00f8mt\u00e5lelige, og kommissionen m\u00e5tte g\u00e5 p\u00e5 kattepoter i sp\u00f8rgsm\u00e5let for ikke at overtr\u00e6de sit kommissorium. Sp\u00f8rgsm\u00e5let havde allerede v\u00e6ret behandlet i \u00e5revis f\u00f8r kommissionens neds\u00e6ttelse.<\/sup> I landbokommissionen blev Reventlow den f\u00f8rste til at fors\u00f8ge et udspil, en bet\u00e6nkning dateret den 11. februar 1788. Hans udspil tog udgangspunkt i hoveriets omfang i 1771, da en forordning af 20. februar dette \u00e5r udtrykkeligt havde bestemt, at hoveriet i fremtiden ikke m\u00e5tte for\u00f8ges. Imidlertid havde en ny forordning fra 1773 oph\u00e6vet den tidligere forordnings bestemmelser.<\/p>\n

I sin bet\u00e6nkning vender Reventlow sig is\u00e6r imod “ubestemt” hoveri, som han ans\u00e5 som skadelig. I bet\u00e6nkningen gennemg\u00e5r han forskellige hoveriydelser og deres betydning, sp\u00f8rgsm\u00e5l om hoveriforseelser og godsejernes mulighed for at fjerne besv\u00e6rlige b\u00f8nder fra g\u00e5rdene, og han erkl\u00e6rer det som et m\u00e5l at f\u00e5 en ny hoverianordning, der skulle tr\u00e6de i kraft 1. maj 1789. Hans udspil blev rundsendt og gav anledning til en omfattende debat, men nogen egentlig l\u00f8sning i sp\u00f8rgsm\u00e5let n\u00e5ede man ikke.<\/sup><\/p>\n

Ved forordning af 25. marts 1791 om h\u00e5ndh\u00e6velse af god orden ved hoveriet blev det indsk\u00e6rpet b\u00f8nderne at “vise sig h\u00f8rige og lydige s\u00e5vel imod jorddrotten som imod dem, han betror tilsynet ved eller bestyrelsen af arbejdet<\/i>“, men hoveriforordningen fra 1773 forblev gyldig.<\/sup> Reventlow tilb\u00f8d p\u00e5 et m\u00f8de i landbokommissionen den 10. marts 1791 at udarbejde forslag til en ny hoverianordning, men det l\u00f8b ud i sandet.<\/sup><\/p>\n

Den h\u00e5rdknude som hoverisp\u00f8rgsm\u00e5let var endt i resulterede i en plakat af 24. juni 1791, der foreslog godsejere og b\u00f8nder at forhandle om omfanget af det fremtidige hoveri p\u00e5 de enkelte godser. Dersom det ikke lykkedes dem selv at n\u00e5 til enighed inden udgangen af oktober m\u00e5ned samme \u00e5r, forbeholdt kongen sig ret til at udpege s\u00e6rlige kommissioner til at afg\u00f8re sp\u00f8rgsm\u00e5let i hvert tilf\u00e6lde.<\/sup><\/sup> Kun f\u00e5 steder n\u00e5ede man et resultat inden den fastsatte frist, men regeringen t\u00f8vede med at g\u00f8re brug af sin trussel og fors\u00f8gte f\u00f8rst ved en ny plakat af 23. december 1791 at form\u00e5 b\u00f8nderne til besindighed i forhandlingerne med godsejerne.<\/sup><\/sup> Derefter stod sp\u00f8rgsm\u00e5let i stampe, og f\u00f8rst ved en forordning af 15. juni 1792 blev det tilladt for godsejerne i forbindelse med udskiftningen at forhandle om landgilde<\/a> og afgifter p\u00e5 de udskiftede og udflyttede g\u00e5rde. Derved blev ogs\u00e5 hoveriet k\u00e6det sammen med andre sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende forholdet mellem godsejere og b\u00f8nder.<\/sup> F\u00f8rst ved plakat af 5. juni 1795 blev nedsat de kommissioner, der skulle l\u00f8se problemerne p\u00e5 de godser, hvor der fortsat ikke var enighed, og fra efter\u00e5ret begyndte to kommissioner – en for Sj\u00e6lland og Fyn, en for Jylland – deres virke.<\/sup><\/sup><\/p>\n

I realiteten kom b\u00f8nderne under pres, blandt andet fordi de ofte ikke havde indsigt i lovgivningen, s\u00e5 den 23. marts 1797 besluttede landbokommissionen, at det da g\u00e6ldende hoveri ikke m\u00e5tte for\u00f8ges for nye f\u00e6stere, inden Rentekammeret<\/a> havde udtalt sig i sagen.<\/sup><\/p>\n

Endelig ved forordning af 6. december 1799 fik landbokommissionen fastlagt endegyldige regler for hoveriets fremtidige udvikling: De gik ud p\u00e5, at alt hoveri i fremtiden skulle v\u00e6re entydigt fastlagt, at det ikke m\u00e5tte overstige b\u00f8ndernes kr\u00e6fter, og at nye f\u00e6stere kun m\u00e5tte f\u00e5 deres hoveri for\u00f8get efter forudg\u00e5ende unders\u00f8gelse og godkendelse fra Rentekammerets side.<\/sup><\/sup> I praksis var det ikke lykkedes kommissionen at l\u00f8se sp\u00f8rgsm\u00e5let men kun at bringe det i faste rammer.<\/sup> Endnu i 1810, da kommissionen reelt var oph\u00f8rt at fungere, var de fleste f\u00e6steb\u00f8nder helt eller delvist hoveripligtige.<\/sup> Forh\u00e5bninger om en egentlig hoveriafl\u00f8sning m\u00e5tte opgives i denne omgang.<\/sup><\/p>\n

Betydning<\/span><\/h2>\n

Den store landbokommissions arbejde resulterede i en r\u00e6kke forordninger, som p\u00e5 afg\u00f8rende m\u00e5de greb ind og regulerede forholdene i det dav\u00e6rende landbosamfund.<\/p>\n

Et f\u00f8rste resultat af dens arbejde blev to forordninger af 8. juni 1787, af hvilke den ene angik de “Rettigheder og Pligter, som b\u00f8r have Sted imellem Jorddrotter og F\u00e6steb\u00f8nder i Danmark ved F\u00e6stegaardes Til- og Fratr\u00e6delse.<\/i>” Den anden gav regler for, n\u00e5r husbonden mod godtg\u00f8relse kunne fratage bonden nogen del af hans jord. Ved disse love blev f\u00e6stev\u00e6senet ordnet efter ensartede, bestemte regler, og bonden blev retslig sikret.<\/p>\n

\u00c5ret efter udkom den bekendte forordning af 20. juni 1788 om stavnsb\u00e5ndets<\/a> l\u00f8sning. Efter at forordningerne af 1787 havde gjort bonden \u00f8konomisk fri, fik han ved denne lov nu ogs\u00e5 borgerlig frihed, godsejerens magt over hans person blev oph\u00e6vet, det var ikke l\u00e6ngere godsejeren men loven (eller “loddets kast”), der afgjorde, om han skulle v\u00e6re soldat.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I mange hundrede \u00e5r har omr\u00e5det omkring Mandemarke v\u00e6ret dyrket af b\u00f8nder i f\u00e6llesskab, mens g\u00e5rdene stadig l\u00e5 inde i selve landsbyen Mandemarke. Landsbyf\u00e6llesskabet havde igennem mange \u00e5r haft sine fordele og formentlig ligefrem v\u00e6ret n\u00f8dvendigt. Men i l\u00f8bet af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":29,"menu_order":160,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19503"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=19503"}],"version-history":[{"count":26,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19503\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24238,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19503\/revisions\/24238"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=19503"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}