Hvor man tidligere talte man om tarmfloraen<\/a> – som egentlig er et misvisende udtryk, da tyktarmsbakterierne ikke tilh\u00f8rer planteriget – taler man i dag om tarmens <\/b>mikrobiom<\/a><\/b><\/em> (dette og f\u00f8lgende links er til Wikipedia). Mikrobiomet er de mikroorganismer, protister<\/a>, bakterier<\/a> og svampe<\/a> der befinder sig i mave-tarm-kanalen. Mave-tarm-kanalen indeholder normalt op til 1,5 kg bakterier svarende til 100 billioner bakterie-celler eller ca. 10 gange det antal celler som mennesket best\u00e5r af. Mikrobiomet best\u00e5r af mange forskellige arter, og ved analyser er der identificeret ca. 2.000 arter, hvoraf et menneske har ca. 500 forskellige arter.<\/p>\n Tarmens mikrobiom deltager aktivt i ford\u00f8jelsen af f\u00f8den vi spiser, stimulerer immunsystemet<\/a> og bek\u00e6mper patogene<\/a> organismer og der er is\u00e6r siden 2013 blevet sat fokus p\u00e5 tarmfloraen som en stor kemikalie-fabrik, der ikke bare leverer vitaminer og hormon-aktive stoffer, men som ogs\u00e5 spiller en rolle i sygdomme og fedme. Ogs\u00e5 danske forskere har gjort en stor indsats for at kortl\u00e6gge europ\u00e6ernes tarmflora, men der er dog fortsat kun sporadisk viden om langt de fleste af tarmens mikroorganismer, delvis p\u00e5 grund af at de er anaerobe<\/a> og vanskelige at dyrke in vitro<\/a>. <\/i>Tidsskriftet Samvirke<\/em> som udgives til alle medlemmer af Coop havde i sommeren 2019 en lang artikel om emnet, og s\u00e5 er emnet jo n\u00e5et ud til mange.<\/p>\n Inulin<\/strong><\/em> findes i talrige planter og er de senere \u00e5r blevet genstand for stor opm\u00e6rksomhed i tak med at forst\u00e5elsen af betydningen af kostfibre og stivelse, som passerer stort set up\u00e5virkede gennem i tyndtarmen. Det som vores enzymer og ford\u00f8jelse ikke har kunnet nedbryde, klarer tyktarmens bakterier, som bl.a. producerer K-vitamin og danner gasser. Men derudover ser de ud til at have betydning for mange flere ting.<\/p>\n Nedenfor er samlet nogle artikler om inulin, som findes i talrige planter. Planter med s\u00e6rligt h\u00f8jt indhold af inulin er:<\/p>\n Inulin<\/em> har f\u00e5et sit navn fordi det forekommer specielt i r\u00f8dderne hos L\u00e6gealant<\/a>, som p\u00e5 latin hedder Inula helenium<\/em>.<\/p>\n Hvis du har lyst til det n\u00f8rdede og ‘etnobotanik’, s\u00e5 l\u00e6s hvad Vagn Br\u00f8ndegaard i “Folk og flora”<\/a> har skrevet om L\u00e6gealeant<\/em>, som allerede omkring \u00e5r 1300 er omtalt af Henrik Harpestr\u00e6ng, som blandt meget andet anf\u00f8rer at den modvirker forstoppelse.<\/p>\n If\u00f8lge kilder fra 1400-tallet skulle den ofte spist ogs\u00e5 lindre ‘k\u00f8dets lyst’ – men man skal jo ikke ukritisk tro p\u00e5 alt.<\/p>\n Henrik Smid fra 1546 n\u00e6vnte trangbrystighed, \u00e5nden\u00f8d, blodspytning, nyresten, menses og sidesting som noget den blev brugt imod (om den virkede …?), men omtaler ogs\u00e5 at den styrker en svag mave, som ikke vil eller kan ford\u00f8je. Og den erfaring passer i alt fald godt med det f\u00f8lgende. P\u00e5 Bornholm har den ogs\u00e5 v\u00e6ret brugt mod kolik – og tankev\u00e6kkende nok bruges inulin her i 2000-tallet i hundefoder og af progressive griseb\u00f8nder i deres foder.<\/p>\n Inula Helenium<\/em> som l\u00e6geurt er – mere neutralt – omtalt hos Historiskeplanter.dk som L\u00e6ge-Aleant<\/a>.<\/p>\n (Kilde: Wikipedia)<\/p>\n Inulin er et kulhydrat, der findes i ca. 36.000 planter jorden over. Det oplagres i r\u00f8dderne i mange af vores almindelige n\u00e6ringsmidler, f.eks. i jordskokker, l\u00f8g (2-4%), hvidl\u00f8g (9-16%), porre (3-10%), asparges (10-15%), samt i cikorie (13-20%).<\/p>\n Inulin er opbygget af fruktose i en lang k\u00e6de og er et polysakkarid<\/a> (link til Wikipedia). Inulin-molekyler fra planter kan best\u00e5 af fra 20 til tusinde fruktose-enheder bundet sammen med beta-2,1-bindinger – typisk omkring 60 – der n\u00e6sten altid slutter med en enkelt glucose-enhed. Denne s\u00e6rlige kemiske struktur kaldes poly-fruktose, og mindre molekyler med denne opbygning kaldes frukto-oligosakkarider (FOS).<\/p>\n Hverken inulin eller frukto-oligosakkarider nedbrydes af den menneskelige organismes ford\u00f8jelsesenzymer, men kan nedbrydes af den mikrobiologiske flora i colon. Inulin og FOS betegnes derfor som et pr\u00e6biotisk stof (engelsk: prebiotic) og anses for at v\u00e6re sundhedsfremmende komponenter i kosten.<\/p>\n Strukturen af inulin (n fra 20 til tusind) og frukto-oligosakkarid (n fra tre op til 20)<\/p><\/div>\n (Kilde: Health News 2005 i Helsenyt.com<\/a>)<\/p>\n En lang r\u00e6kke forskellige f\u00f8devarer – l\u00f8g, hvidl\u00f8g, porrer, artiskok, burrerod, cikorie – indeholder k\u00e6der af sukkerstoffet fruktose. De lange k\u00e6der stammer fra inulin, udtr\u00e6k af cikorierod, mens de korte k\u00e6der kaldes frukto-oligosakkarider – forkortet FOS.<\/span><\/p>\n FOS Inulin \u201dg\u00e5r udenom\u201d ford\u00f8jelsen og r\u00f8rer derfor kun meget lidt ved kalorieregnskabet. Desuden ser det ud til, at FOS (i en dosis p\u00e5 15 g pr. dag i tre uger) ikke har nogen indflydelse p\u00e5 blodsukker\u00adniveauet hos diabetikere. Fruktaner har desuden en \u201dg\u00f8dende\u201d virkning: Venlige bakterier (prim\u00e6rt bifidobakterier og laktobacilli) i tarmene anser fruktaner for det rene guf, og stoffet er dermed med til at fremme deres v\u00e6kst. En nyligt offentliggjort unders\u00f8gelse, hvor deltagerne fik enten 6 g FOS, en specifik acidophilus-bakterie (2 mia. pr. dag af arten NCFM) eller begge dele, har vist, at kun FOS var i stand til at fremme en sund mave m\u00e5lt i m\u00e6ngden af protein-nedbrudte produkter.<\/span><\/p>\n I et tidligere fors\u00f8g fandt forskere frem til, at 10 g kort-k\u00e6det FOS fremmede formeringen af bifido\u00adbakterier og kun havde meget f\u00e5 og milde bivirkninger. Nogle oplever maveproblemer ved indtagel\u00adse af FOS-tilskud, prim\u00e6rt i form af luft og oppustethed. FOS\u2019 l\u00f8snende virkning kan v\u00e6re gavnlig for personer med kronisk forstoppelse. \u00c6ldre m\u00e6nd, som tog et tilskud af FOS (10 g pr. dag) i 30 dage oplevede en betydelig forbedring i ford\u00f8jelsen.<\/span><\/p>\n En anden unders\u00f8gelse blandt \u00e6ldre kvinder og m\u00e6nd viste, at 4 g FOS to gange dagligt i tre uger virkede fremmende p\u00e5 b\u00e5de bifidobakterier og visse immunforsvarsmark\u00f8rer, samtidig med at en af mark\u00f8rerne for inflammation blev reduceret. Men ogs\u00e5 de hvide blodlegemers \u201ddr\u00e6ber\u201d-aktivitet faldt i denne gruppe fors\u00f8gspersoner. Da \u00e6ldre er i risikogruppen for at f\u00e5 f.eks. salmonella-forgift\u00adning, og de hvide blodlegemer udg\u00f8r et af de vigtigste v\u00e6rn mod tarminfektioner, er der brug for flere unders\u00f8gelser blandt grupper med h\u00f8j risiko for tarminfektion.<\/span><\/p>\n Brugen af FOS til at regulere blodfedt-\/kolesterolindholdet har ogs\u00e5 v\u00e6ret genstand for forskning. Det skyldes de \u201dbiprodukter\u201d, bakterierne i den nederste del af tarmene producerer, efter indtagelse aft denne meget kaloriefattige kulhydrat. Fruktaner synes at kunne s\u00e6nke det samlede kolesteroltal og LDL-kolesteroltallet i let grad hos personer med forh\u00f8jet kolesteroltal, men blandt personer med et \u201dnormalt\u201d kolesteroltal faldt indholdet af triglycerider.Forskerne kunne iagttage disse virkninger i ca. halvdelen af de fors\u00f8g, der er foretaget i fruktaners blodfedtregulerende egenskaber. Der mang\u00adler unders\u00f8gelser, der kan fastsl\u00e5 langtidsvirkningen ved fruktan-tilskud.<\/span><\/p>\n (Kilde: Helsenyt.com<\/a>)<\/p>\n Inulin er opbygget af fruktose i lange k\u00e6der. K\u00e6derne best\u00e5r af omkring 60 fruktose-enheder, der n\u00e6sten alle slutter med et enkelt glucose-molekyle. Denne s\u00e6rlige kemiske struktur forklarer navnet fructo-oligo-saccharider<\/em> (FOS).<\/span><\/p>\n Det s\u00e6rlige ved FOS Inulin er, at det passerer stort set u\u00e6ndret gennem ford\u00f8jelseskanalen, indtil det n\u00e5r tyktarmen. Det betyder bl.a., at hverken blodsukker- eller insulin-niveauerne i blodet h\u00e6ves, hvad der g\u00f8r Fos Inulin til en ideel kulhydratkilde for diabetikere. <\/span><\/p>\n I tyktarmen f\u00e5r tarmens mikroflora FOS Inulin til at fermentere og producere forskellige stofskifteprodukter. Pr\u00e6paratet har s\u00e5ledes en r\u00e6kke fysiologiske egenskaber, der forklarer dets forbavsende gavnlige virkninger p\u00e5 vores sundhed.<\/span><\/p>\n Fiber-virkning. <\/strong> FOS Inulin indeholder uford\u00f8jelige fibre (plantepolysaccharider og lignin), der ikke hydroliseres eller spaltes under ford\u00f8jelsesprocessen i den menneskelige organisme. <\/span><\/p>\n En regelm\u00e6ssig anvendelse af FOS Inulin vil s\u00e5ledes give de velkendte helsefordele ved fiberprodukter, der er dokumenteret gennem en lang r\u00e6kke videnskabelige rapporter: neds\u00e6ttelsen af pH-v\u00e6rdien i tarmen, gavnlig virkning p\u00e5 mikroflora og galdestofskifte, reduktion af toksiske stofskiftestoffer, hurtigere m\u00e6thedsfornemmelse, bedre mavefunktion og nedsat risiko for forstoppelse, s\u00e6nkning af LDL-kolesterol- og triglycerid-v\u00e6rdierne, s\u00e6nkning af for h\u00f8jt blodtryk, is\u00e6r hos \u00e6ldre, normalisering af blodsukker- og serumlipid-v\u00e6rdierne, gavnlig virkning p\u00e5 stofskiftet hos diabetes-patienter og forbedring af mineraloptagelsen. <\/span><\/p>\n Bifidobakterie-virkning. <\/strong> Unders\u00f8gelser har vist, at en daglig indtagelse af FOS Inulin medf\u00f8rer en betydelig v\u00e6kst (ca. til det 10-dobbelte) af de positive bifidobakterier i tyktarmen med tilsvarende reduktion af de skadelige sygdomsfremkaldende forr\u00e5dnelsesbakterier (med indsatte links til Wikipedia dansk el. engelsk, red.) som salmonella<\/a>, shigella<\/a>, listeria<\/a>, campylobacter<\/a>, bacteroides<\/a>, proteus<\/a>, staphylococci<\/a>, veillonellae<\/a>, enterococci<\/a>, streptococci spp<\/a>. og enteropatisk E. coli<\/a>, clostridium perfrigens<\/a> og vibrio cholerae<\/a> (link til kolera<\/a>).<\/span><\/p>\n En h\u00f8j forekomst af skadelige bakterier i tarmen er et resultat af en kostsammens\u00e6tning med mange animalske produkter og f\u00e5 vegetabilske. Sygdomme eller patologiske tilstande, der kan skyldes skadelige tarmbakterier, omfatter diarr\u00e9, infektioner, leverskader, kr\u00e6ft, forr\u00e5dnelsesprocesser, antibiotika-forbundet tyktarmsbet\u00e6ndelse, andre bet\u00e6ndelsestilstande i ford\u00f8jelsesapparatet som maves\u00e5r og Crohns sygdom<\/a>.<\/span><\/p>\n De positive virkninger af bifidobakterier.<\/strong> Lavere pH-v\u00e6rdi i tyktarmen, h\u00e6mning af v\u00e6kst af sygdomsfremkaldende bakterier, modvirkning af dannelsen af cellegifte, stimulering af immunitetsstyrkende faktorer, produktion af forskellige vitaminer (B-gruppen, folsyre, K) og ford\u00f8jelsesenzymer, genoprettelse af den normale tarmflora efter behandling med antibiotika.<\/span><\/p>\n Unders\u00f8gelser har vist, at helsefordelene opn\u00e5s ved en indtagelse p\u00e5 10-15 gram FOS Inulin pr. dag. Kan indtages i vand, juice, m\u00e6lk og saft eller udr\u00f8res i gr\u00f8d. <\/span><\/p>\n Fos Inulin er et glimrende kosttilskud til sportsfolk, slankere og for mennesker med forskellige lidelser som stofskifte- og ford\u00f8jelsessygdomme, herunder diabetikere og \u00e6ldre.<\/span><\/p>\n Hvis der opst\u00e5r for meget tarmluft, neds\u00e6ttes dosis til mindre portioner flere gange daglig. Ved overdosering kan der forekomme en midlertidig og helt harml\u00f8s diarr\u00e9<\/span>.<\/a><\/span><\/p>\n (Kilde: Aarhus Universitet, Institut for f\u00f8devarer)<\/p>\n Jordskok tilh\u00f8rer den botaniske sl\u00e6gt kurvblomstfamilien (Asteraceae<\/i>) ligesom skorzonnerod, artiskok, solsikke og m\u00e6lkeb\u00f8tte. Den spiselige del af jordskokken er de underjordiske st\u00e6ngelknolde (rhizomer), der fungerer som lager- og formeringsorgan for planten. Planten er fler\u00e5rig, og er vinterh\u00e5rdf\u00f8r i Danmark.<\/p>\n Historie Sundhed De sidste links er til hjemmesiden Biosite.dk, hvor man under f\u00f8rstn\u00e6vnte f\u00e5r en detaljeret beskrivelse af hele ford\u00f8jelsessystemet, og man under sidstn\u00e6vnte kan l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n Inulin er en blanding af line\u00e6re oligo<\/a>– og polysaccharider<\/a> best\u00e5ende af mellem 2 og 60 eller flere fructose<\/a>rester, den f\u00f8rste rest i polysaccharidk\u00e6den er dog en glucose<\/a>rest. Inulin forekommer specielt i r\u00f8dderne hos L\u00e6gealant (Inula helenium<\/em>) – deraf navnet inulin – samt i planter som Jordskokker (Helianthus tuberosus<\/em>), Skorsone (Scorzonera hispanica<\/em>), Endivie (Cichorium endivia<\/em>), Cikorie<\/a> (Cichorium intybus<\/em>), Artiskok (Cynara scolymus<\/em>), Georgineknolde (Dahlia<\/em>), M\u00e6lkeb\u00f8tte (Taraxacum officinale<\/em>) samt arter fra l\u00f8gsl\u00e6gten (Allium<\/em>) som porre (Allium porrum<\/em>).<\/p>\n Denne hjemmesides afbildning er m\u00e5ske nemmere at afl\u00e6se end den tidligere viste, idet man her tydeligt kan se hvordan der med n antal af fructoserest – alts\u00e5 gentaget fra 20 til tusinde men typisk 60 gange – bliver dannet et polysaccarid.<\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5 om inulin p\u00e5 Myprotein.dk<\/a> af engelske Jennifer Blow, som har en Bachelor of Science i ern\u00e6ringsvidenskab og en Master of Science ved Research i ern\u00e6ring.<\/p>\n Du kan ogs\u00e5 l\u00e6se artiklen fra 2014 p\u00e5 Naturli.dk: Din identitet i tarmen<\/a>.<\/p>\n Hjemmesiden Sund-forskning.dk har ogs\u00e5 en artikel fra 2011: N\u00e5r vores lange tarme skal fodres med de rette probiotika<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Indledning Under historien om l\u00e6geplanter er inulin omtalt udf\u00f8rligt under cikorie, men det er ogs\u00e5 n\u00e6vnt at bl.a. hvidl\u00f8g og burre ligeledes har et h\u00f8jt indhold af inulin. Af pladshensyn i historien om l\u00e6geplanter er den f\u00f8lgende uddybning om inulin lagt … L\u00e6s resten \n
Historisk<\/h1>\n
Inulin<\/h1>\n
![\"\"](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/2\/29\/Inulin_strukturformel.png\/721px-Inulin_strukturformel.png\"){kind=spacer}
FOS Inulin er guf for tarmene<\/h1>\n
FOS Inulin<\/h1>\n
![\"\"](\"http:\/\/helsenyt.com\/items\/art-fos.jpg\")
<\/span>Inulin er et kulhydrat, der findes som en bestanddel i ca. 36.000 planter jorden over. Det oplagres i r\u00f8dderne i mange af vores almindelige n\u00e6ringsmidler, f.eks. i l\u00f8g (2-4%), hvidl\u00f8g (9-16%), porre (3-10%), asparges (10-15%), samt i cikorie (13-20%), hvoraf FOS Inulin er ekstraheret ved brug af varmt vand.<\/span><\/p>\nJordskokker (Helianthus tuberosus<\/i>)<\/h2>\n
\n<\/i>Planten har v\u00e6ret dyrket i den \u00f8stlige del af Nordamerika l\u00e6nge f\u00f8r europ\u00e6erne ankom. I begyndelsen af 1600-tallet fandt den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain dem dyrket ved Cape Cod, hvor indianerne havde dyrket dem i \u00e5rhundreder. Knoldene blev bragt til Frankrig, hvor de hurtigt blev popul\u00e6re og herefter dyrket mange steder i Centraleuropa som f\u00f8devarer og foder til dyrene. Jordskokken blev som f\u00f8devare brugt p\u00e5 samme m\u00e5de som vi i dag bruger kartoflen, men blev i l\u00f8bet af 1800-tallet stort set udkonkurreret af kartoflen, der blev en fast bestanddel p\u00e5 spisebordet som tilbeh\u00f8r sammen med sovs til s\u00e5vel k\u00f8d som fisk. I dag er jordskok mest kendt som en gourmetgr\u00f8nsag.<\/p>\n
\n<\/i>Ud over et h\u00f8jt indhold af C- og K- vitamin indeholder jordskok kulhydratet inulin<\/em>, der er opbygget af lange k\u00e6der af fruktose-enheder og er plantens energikilde. Inulin nedbrydes ikke af ford\u00f8jelsesenzymerne i den menneskelige organisme, men forts\u00e6tter videre til tarmsystemet, hvor det nedbrydes af tyktarmens mikroflora, og herved medvirker til en sund tarmmikroflora (prebiotisk virkning). Diabetikere kan bruge inulin som alternativt s\u00f8demiddel. Oprenset inulin har fundet anvendelse til at stimulere v\u00e6ksten af fordelagtige mikroorganismer i colon<\/a> hos mennesker eller dyr. Inulin<\/a> er et eksempel p\u00e5 et prebiotika.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Strukturen-af-oligosaccharidet-inunlin-212x300.jpg\")
<\/a><\/p>\nLinks til andre sider om inulin<\/h2>\n