{"id":18328,"date":"2019-05-17T10:27:59","date_gmt":"2019-05-17T09:27:59","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=18328"},"modified":"2024-12-09T12:08:31","modified_gmt":"2024-12-09T11:08:31","slug":"store-nordiske-telegrafselskabs-kabelhus-ny-5-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=18328","title":{"rendered":"Store Nordiske Telegrafselskab"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>

Pomlerende og det gamle kabelhus (sign. CG 54)<\/p><\/div>\r\n

<\/a>INDHOLD<\/strong><\/span><\/p>\r\n

    \r\n
  1. Vagn Hansens fort\u00e6lling om Store Nordiskes kabelhus ved Pomle Rende<\/strong><\/a><\/li>\r\n
  2. Om Tietgens tallerkener fra 1894 og Tietgen<\/a><\/strong><\/li>\r\n
  3. S\u00f8kablet fra M\u00f8n passerede Bornholm, som ogs\u00e5 har haft et kabelhus<\/a><\/strong><\/li>\r\n
  4. Det victorianske internet<\/a><\/strong> <\/strong><\/a><\/li>\r\n
  5. Telegrafkodebog p\u00e5 kinesisk<\/strong><\/a><\/li>\r\n
  6. Fra Vagn Hansens bes\u00f8g i Mandemarke<\/strong><\/a><\/li>\r\n<\/ol>\r\n

    1. Store Nordiske Telegrafselskabs kabelhus ved Pomle Rende, Liselund p\u00e5 M\u00f8n.<\/h2>\r\n

    Af Vagn Hansen, Lellinge, d. 28. marts 2019<\/h3>\r\n
    \"\"<\/a>

    Flora Danicas tallerken for\u00e6ret til C.F. Tietgen i 1894. Motiv Kabelhuset ved Pomle Rende.<\/p><\/div>\r\n

    Som gammel mand p\u00e5 86 \u00e5r er jeg blevet inspireret af Svend Aage Christensens flotte fotos af C. F. Tietgens Flora Danica tallerkener fra Store Nordiske Telegrafselskab 1894 (l\u00e6s om Tietgens tallerkener<\/a>). Is\u00e6r tallerkenen til venstre med motiv fra kabelhuset ved Pomle Rende Liselund har givet mig lyst til at skrive.<\/p>\r\n

    Jeg har som barn g\u00e5et langs stranden og omkring huset sammen med min morfar, fisker Theodor Andersen siden f\u00f8rst i 1940. Selve huset og dets instrumenter er alene i kraft af sin alder interessant nok set fra et lokalhistorisk perspektiv. Et tr\u00e6skur p\u00e5 \u00e5ben strand fra 1868 til 2019 er vel ikke helt almindeligt.<\/p>\r\n

    Hvis man hertil l\u00e6gger dets sp\u00e6ndende andel i periodens kommunikatonshistorie, er det da v\u00e6rd at skrive om. Jeg har i 1990\u2019erne skrevet en anden beretning ved navn Kabelhuset, men der er nu flere sm\u00e5 detaljer jeg kan tilf\u00f8je her i 2019.<\/p>\r\n

    I 1965 var indholdet i huset godt p\u00e5 vej til at g\u00e5 tabt. Det gamle kabelhus var i sig selv begyndt at forfalde med huller i taget og r\u00e5d. Det medf\u00f8rte selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 at inventaret, bl.a. de gamle kabelinstrumenter p\u00e5 tr\u00e6konsoller og tr\u00e6basis plader, var noget fugtangrebne med opskallede shellak-overflader og dele, der generelt var angrebet af havluft og ir. P\u00e5 dette tidspunkt n\u00e6rmede stedets alder sig da ogs\u00e5 de 100 \u00e5r eller mere.<\/p>\r\n

    F\u00f8rst i 1960\u2019erne var betydningen af morsetelegrafien faldet meget til fordel for tr\u00e5dl\u00f8s telegrafi og radiotelefoni. P\u00e5 Liselund fik Niels Rosenkrantz som f\u00f8lge heraf overdraget kabelhuset af Store Nord. Som f\u00f8lge heraf fik Erik Jensen (den dav\u00e6rende jagtlejer) tilladelse af den gamle baron Niels Rosenkrantz til at anvende huset til b\u00e5dehus og \u00e6ndre gavlen til en port samt rydde huset for at g\u00f8re plads til en b\u00e5d. Min forbindelse til Erik Jensen begr\u00e6nser sig til at have m\u00f8dt ham et par gange p\u00e5 jagt p\u00e5 Juellund gods, medens Erik Jensens s\u00f8n Peter har v\u00e6ret en n\u00e6r bekendt i mange \u00e5r b\u00e5de i Sverige og p\u00e5 Christianss\u00e6de gods. Her p\u00e5 mine gamle dage best\u00e5r venskabet fortsat med hygge og f\u00e6lles interesser. Peter har fortalt om huset, at der p\u00e5 et udsavet stykke af gavlen blev monteret h\u00e6ngsler og en skudrigle, s\u00e5ledes at siden kunne lukkes op og l\u00e5ses. S\u00e5 kunne den planlagte aluminiumsb\u00e5d komme i hus og der kunne lukkes af. Der blev herefter lystfisket med b\u00e5d fra stranden.<\/p>\r\n

    Ved rydningen af huset gemte Peter  nogle af de gamle ting, der var p\u00e5 vej ud. En papkasse blev fyldt og stillet hjem p\u00e5 loftet, hvor den stod i de n\u00e6ste 30 \u00e5r. Som n\u00e6vnt tidligere blev jeg i halvfemserne gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 det gamle grej ved et tilf\u00e6lde og fik det ved Peters velvillighed overdraget. Nu begyndte et sp\u00e6ndende restaureringsarbejde af mekanikken fra en tidlig epoke af klunketidens kommunikationsteknik.<\/p>\r\n

    Delene har som led i den transsibiriske linje haft en stor historisk rolle. De indgik i og var et uundv\u00e6rligt mekanisk led i den f\u00f8rste kommunikationslinje, der gik \u00f8stp\u00e5 over Libau Letland, over Rusland til Japan og Kina. Meddelelser om krig og fred, kultur, diplomati og handel, ja, det er jo n\u00e6sten kun fantasien, der s\u00e6tter gr\u00e6nser for, hvad der er passeret i dette kabel, som dog var afbrudt under F\u00f8rste Verdenskrig.<\/p>\r\n

    Det blev f\u00f8rst genetableret, da Lenin-regimet inds\u00e5 vigtigheden af den nu efter borgerkrigen kritisk manglende kommunikation, og derfor af praktiske grunde f\u00f8lte sig tvunget til at genforhandle de brudte kontrakter  med Store Nordiske Telegrafselskab om genetableringen af linjerne. Men det er jo en lang historie, der b\u00f8r – og for\u00f8vrigt er – fortalt af andre. Det siges og skrives, at der blev k\u00f8rt mange l\u00e6s menneskelort v\u00e6k fra k\u00e6lderen under Store Nords hoveds\u00e6de i Moskva efter revolutionen, inden det kunne tages i brug igen.<\/p>\r\n

    \"\"<\/a>

    Galvanometer f\u00f8r istandg\u00f8relsen<\/p><\/div>\r\n

    .<\/p>\r\n

    Jeg tror oprigtigt, at det var sidste udkald for det gamle grej fra huset dengang i 1998, inden det gik tabt for altid. Men at g\u00e5 i gang med et restaureringsarbejde af s\u00e5dant gammelt apparatur i fremskredent forfald kr\u00e6ver en vis entusiasme og planl\u00e6gning!<\/p>\r\n

    .<\/p>\r\n

    .<\/p>\r\n

    \"\"<\/a>

    Telegrafstolen fra Kabelhuset<\/p><\/div>\r\n

    Stolen som teknikere har siddet p\u00e5 i huset, havde v\u00e6ret hvid. Den var nu r\u00f8d og afskallet og kr\u00e6vede lakfjerner, siklinge og fint sandpapir. Efter slibning og oliebehandling blev den rigtig god. Da jeg havde et p\u00e6nt garvet antilopeskind liggende p\u00e5 hylden, erstattede det fint det gamle spr\u00e6kkede skind. Nu passer den godt til mine oldeb\u00f8rn p\u00e5 2-3 \u00e5r.<\/p>\r\n

    Basisplader og sokler til instrumenterne var, som det var almindeligt i 1850, lavet af mahogni. Den r\u00f8de oprindelige overflade var af poleret shellak – en lak, der bl.a. fremstilles af en lille indisk billes skjold igennem flere processer. Lakken anvendtes dengang i 1800-tallet i stor udstr\u00e6kning som m\u00f8bellak og fin politur. Den kr\u00e6vede en ret stor h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssig kunnen og \u00f8velse, idet den p\u00e5f\u00f8rtes med en bl\u00f8d klud, der var viklet om en anden klud, som var m\u00e6ttet med linolie. Kluden skulle s\u00e5 dyppes i shellakken og hele tiden v\u00e6re i bev\u00e6gelse i cirkelformede str\u00f8g. Ved mindste stilstand limede kluden sig fast og arbejdet var \u00f8delagt. Dette var naturligvis en udfordring!  Min far levede dengang og fortalte, at de som drenge lidt ondskabsfuldt havde drillet en dygtig, gammel og d\u00f8v snedker p\u00e5 Anl\u00e6gsvej i Ringsted. I hans v\u00e6rksted var der et loft, der var lavet af halve l\u00e6gter, alts\u00e5 kunne man se igennem spr\u00e6kkerne, og deroppe stod drengene. Snedkeren stod nede i v\u00e6rkstedet og polerede et fint m\u00f8bel. Drengene stampede p\u00e5 l\u00e6gterne, s\u00e5 der dryssede st\u00f8v ned i lakken. Den gamle d\u00f8ve snedker kunne ikke forst\u00e5, at hans polering ikke ville lykkes. Hjertesk\u00e6rende!<\/p>\r\n

    Efter slibning, lakering og polering af den gamle maghogni stod soklerne efter mange timer rimelig flot. Messing-garnituren, de forskellige mekaniske dele p\u00e5 apparaturerne, havde hver is\u00e6r v\u00e6ret slebet i forudbestemte retninger, hvilket kr\u00e6vede to ting: Den rette kornst\u00f8rrelse i smergell\u00e6rred og dern\u00e6st polering af l\u00e6rred og til sidst en \u201dl\u00e6re\u201d – en slags holder der fastholdt emnet, imedens man sleb det frem og tilbage efter en lineal. Denne proces var vigtig, da de mindste afvigelser s\u00e5s tydeligt p\u00e5 slutresultatet. Det er klart at alt dette kr\u00e6ver en vis t\u00e5lmodighed, og at man skulle ville opgaven for ikke at f\u00e5 \u201dkriller\u201d. Runde emner m\u00e5tte klares i drejeb\u00e6nken, men dermed blev de ogs\u00e5 perfekte.<\/p>\r\n

    For at fremkalde den specielle gyldne overflade, der var p\u00e5 mikroskoper og fine instrumenter i 1850, skulle overfladen og farven v\u00e6re rigtig. Mange af 1800-tallets fine ting har sikkert v\u00e6ret lueforgyldte, hvilket er en ekstrem giftig proces, s\u00e5 i stedet eksperimenterede jeg med afbleget og naturel shellak, der efter nogle pr\u00f8ver s\u00e5 rigtige ud. Det var en stor forn\u00f8jelse at se de gamle dele st\u00e5, som de s\u00e5 ud oprindeligt med en gylden overflade, der var beskyttet af shellakken. Jeg havde fremstillet en stor mahognikasse med mange nummerede rum for at holde styr p\u00e5 samlingen af delene og placering af skruerne p\u00e5 de rigtige steder, s\u00e5 alt blev som det var f\u00f8r adskillelsen. Selv nu knap 20 \u00e5r efter ser alt originalt ud med den patina man forventer p\u00e5 s\u00e5 gammelt grej.<\/p>\r\n

    Funktionen<\/strong><\/p>\r\n

    Den f\u00f8lgende funktionsbeskrivelse g\u00e5r p\u00e5 de simple oprindelige principper i telegrafien. Der er uden tvivl passeret b\u00e5de maskintelegrafi og multiplex i kablerne, men det er en anden historie. (L\u00e6s evt. Wikipedias opslag om ‘multipleksing<\/a>‘).<\/p>\r\n

    \"\"<\/a>

    (klik p\u00e5 fotos for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\r\n

    \"\"<\/a>\"\"<\/a><\/p>\r\n

    Telegrafkablet ved Pomle Rende p\u00e5 M\u00f8n gik via Dueodde p\u00e5 Bornholm til Libau i Letland og videre til Skt. Petersborg, den russiske hovedstad p\u00e5 det tidspunkt. Det bestod groft sagt af et spundet flerekoret st\u00e5lkabel, udvendig isolering i flere lag og en kraftig isoleret 4 mm kobbertr\u00e5d i centrum. Dette gamle kabel kan man her n\u00e6sten 160 \u00e5r efter se stikke op p\u00e5 stranden ved Pomle.<\/p>\r\n

    \"\"<\/a>

    Lynprotector. Lynbeskyttelse model 1862 (istandgjort af Vagn Hansen 1999).<\/p><\/div>\r\n

    Det f\u00f8rste apparat signalet har m\u00f8dt fra luftledningen foran huset er en kabelbeskyttelse (Lynprotector). Et ca. 40 cm langt mahognibord med rulleterede messingskruer i enderne til henholdsvis kablet (K) i den ene ende og luftledningsforbindelsen (L) i den anden. Midt p\u00e5 bordet i kanten sidder endnu en messingfingerskrue, der fastholder en jordforbindelse (E). Det f\u00f8rste signalet m\u00f8der (fra luftledningen) er en drosselspole \u2013 en filterspole imod u\u00f8nsket elektrisk st\u00f8j. Der er p\u00e5 siden af spolen monteret to smeltesikringer med underliggende gnistgab, der er forbundet til jord.<\/p>\r\n

    Hvis et lyn fra telegrafluftledningen skulle passere denne f\u00f8rste sikring, m\u00f8der det nu den tids lavteknologiske pladesikring, der best\u00e5r af to 10 mm tykke jernplader oven p\u00e5 hinanden med et tyndt gennemhullet stykke marieglas imellem som isolering. Den underste plade er forbundet til jord. Den \u00f8verste plade passerer signalet igennem via en messingfingerskrue i hver ende. Luftledning i den ene og drosselspole fra s\u00f8kablet i den anden. Signalet fra luftledningen (lavvolt j\u00e6vnstr\u00f8m) passerer problemfrit igennem den \u00f8verste jernplade. Evt. h\u00f8jsp\u00e6nding (lyn) vil springe over til jord, (underste jernplade igennem hullerne i marieglasset). Eventuelle andre elektriske forstyrrelser vil blive filtreret i den drosselspole, der sidder imellem pladesikringen og s\u00f8kablet.<\/p>\r\n

    \"\"<\/a>

    Kontaktgalvanometer (istandgjort af Vagn Hansen i 1999)<\/p><\/div>\r\n

    Imellem protectorens (K) skrue og jord er monteret et fintf\u00f8lende galvanometer. Instrumentet best\u00e5r af en rund mahognisokkel med kannelering. Oven p\u00e5 denne, som er ca. 15 cm i diameter, st\u00e5r en glaskuppel (osteklokke) p\u00e5 omkring 100 mm, inden i denne p\u00e5 mahognisoklen er monteret en stor hul spole. Inden i spolen er knivoph\u00e6ngt en galvanometerviser, der g\u00e5r ned under spolen som en lille tv\u00e6rg\u00e5ende plade og op til en nys\u00f8lvskala, der viser udslaget. Den lille tv\u00e6rg\u00e5ende plade g\u00e5r ned i et lille messingb\u00e6ger, der er fyldt med tyk olie. I den ene ende af nys\u00f8lvskalaen sidder en lille kontakt.<\/p>\r\n

    Instrumentet virker s\u00e5ledes: Selv ganske sm\u00e5 svage signaler kan afl\u00e6ses p\u00e5 instrumentet. Prikker og streger vil f\u00e5 det til at sl\u00e5 minimalt ud grundet oliens d\u00e6mpning af viseren. Der st\u00e5r et s\u00e5dant galvanometer i hver ende af telegrafkablet eksempelvis Moskva – Fredericia. Hvis du p\u00e5 en af stationerne holder telegrafn\u00f8glen nede, vil viseren p\u00e5 galvanometeret i den anden ende langsomt grundet olien drive helt over p\u00e5 den lille kontakt, der er forbundet til et ringeapparat. Ringeapparatet giver s\u00e5 en melding om en \u00f8nsket forbindelse. Der sidder p\u00e5 galvanometeret en lille kortslutningsprop, der kan s\u00e6tte kontakten ud af drift. (L\u00e6s ogs\u00e5 Wikipedia om ‘galvanometer<\/a>‘ eller drejespoleinstrument).<\/p>\r\n

    \"\"<\/a>

    Telegrafn\u00f8gle i Pomle Rende (istandgjort af Vagn Hansen i 1999).<\/p><\/div>\r\n

    Et s\u00f8kabel i 1850 var ikke ukompliceret. Det kr\u00e6vede j\u00e6vnligt kontrolm\u00e5linger og vedligeholdelse. Alene derfor var det n\u00f8dvendigt at have disse kabelhuse, hvor kablerne gik i land. Signalstyrken skulle hele tiden kontrolleres og en eventuel overgang udpeges. Den tids isoleringsteknologi var i forhold til vor tids isolering primitiv. Derfor var den mindste ut\u00e6thed og dermed overgang til vandet (jord) \u00f8del\u00e6ggende med fejlfinding og reparation til f\u00f8lge. Ved etablering af det overs\u00f8iske kabel til Amerika fra Europa lykkedes det f\u00f8rst tredje gang at f\u00e5 det til at virke ordentligt! Denne transatlantiske forbindelse kr\u00e6vede t\u00e5rnh\u00f8je investeringer. Der er eksempler p\u00e5, at konkurrerende selskaber via spioner slog kobbers\u00f8m i kablerne, inden de blev lagt ned, med store udgifter til f\u00f8lge.<\/p>\r\n

    Kabelhusets historie<\/strong><\/p>\r\n

    Som dreng kom jeg med min morfar fisker Theodor Andersen til stranden ved Pomle. Der var et ophalerspil. Og s\u00e5 kabelhuset som min morfar kaldte \u201dTelegrafen\u201d. Kabelhuset ved Pomle er, s\u00e5vidt jeg fandt ud af p\u00e5 Teknisk Museum i Helsing\u00f8r, opf\u00f8rt i 1862. Det har s\u00e5 v\u00e6ret s\u00f8udgangspunkt for Store Nordiskes transsibiriske telegraflinje, der bl.a. endte i Japan og Kina. (Se hele linjen p\u00e5 forst\u00f8rrelsen af Flora Danica-tallerkenen ved afslutningen af denne historie).<\/p>\r\n

    Kabelhuset har gennem tiden v\u00e6ret brugt j\u00e6vnligt af Store Nords teknikere og personale til kontrol og m\u00e5linger. I det i dag istandgjorte hus har man bevaret et par kvadratmeter af en vestvendt v\u00e6g indvendig, der st\u00e5r originalt med over 20 autografer fra forskellige teknikere helt tilbage fra 1800-tallet.<\/p>\r\n

    Under 2. verdenskrig blev det lejlighedsvis if\u00f8lge gamle fiskere p\u00e5 Klintholm brugt som l\u00e6skur p\u00e5 stranden for flygtninge p\u00e5 vej til Sverige. Som beskrevet blev kabelhuset i 1960\u2019erne \u00e6ndret til b\u00e5dehus, hvilket det kun var i en forholdsvis kort periode. I dag er Store Nordiske Telegrafselskabs kabelhus gjort smukt i stand med vandret r\u00f8d bekl\u00e6dning og brede hvide vindskeder. Det bliver nu anvendt som overnatningssted for lystfiskere. P\u00e5 h\u00f8jre side set fra s\u00f8en er etableret en fin tr\u00e6trappe op fra stranden.<\/p>\r\n

    \"\"<\/a>

    Kabelhuset ved Pomle Rende efter restaureringen. Trappen op fra stranden er p\u00e5 h\u00f8jre side af huset.<\/p><\/div>\r\n

     <\/div>\r\n
    \"\"<\/a>

    Den originale petroleumslampe fra kabelhuset ved Pomle Rende<\/p><\/div>\r\n

    TIL TOP<\/strong><\/a><\/p>\r\n

    .<\/a><\/p>\r\n

     <\/p>\r\n

    2. Om Tietgens tallerkener fra 1894 og Tietgen<\/h2>\r\n

    I 1894 for\u00e6rede Tietgens telegrafselskab sin grundl\u00e6gger et s\u00e6t desserttallerkener i Flora Danica-stellet, hvis billeder fort\u00e6ller om etableringen af det vidtforgrenede telegrafnetv\u00e6rk. Tietgen – som m\u00e5 siges at have v\u00e6ret en iv\u00e6rks\u00e6tter med stort I – havde i 1869 som sit nok st\u00f8rste projekt grundlagde Store Nordiske Telegraf-Selskab, da han tog initiativ til at sammenl\u00e6gge tre mindre telegrafselskaber (Det Dansk-Norsk-Engelske Telegraf-Selskab, Det Dansk-Russiske Telegraf-Selskab og Det Norsk-Britiske Unders\u00f8iske Telegrafkompagni, alle stiftet i 1868).<\/p>\r\n

    Tietgen havde indset, at telegraflinjerne over Atlanten allerede var etableret af andre selskaber, og havde derfor vendt blikket mod \u00f8st, hvor han forhandlede en koncessionsaftale hjem med den russiske zar Alexander i slutningen af august 1868. Som virksomhedshistorikeren Ole Lange skriver i sin bog om Tietgen ‘Stormogulen’: Det har n\u00e6ppe skadet, at kong Christian IX under sit bes\u00f8g i samme m\u00e5ned i St. Petersborg hos sin datter Dagmar – siden 1866 gift med den russiske storfyrsttronf\u00f8lger Alexander – gjorde sin indflydelse g\u00e6ldende ved det russiske hof.<\/em> Aftalen gav Store Nordiske eneret p\u00e5 at anl\u00e6gge og drive telegraflinjer i Rusland, og det blev startskuddet til et st\u00f8rre Asien-eventyr for selskabet, der efter etableringen i Rusland p\u00e5begyndte telegraflinjerne til Kina og Japan. P\u00e5 grund af opgavernes st\u00f8rrelse fik Store Nord en aktiekapital, der overgik selv Nationalbankens.<\/p>\r\n

    Store Nordiskes aktiviteter afspejlede nok s\u00e5 meget diplomati som forretning, men de var profitable frem til 2. Verdenskrig, trods den strategiske fejlvurdering der blev beg\u00e5et ved ikke at satse p\u00e5 den tr\u00e5dl\u00f8se telegraf efter Guglieomo Marconis<\/a> opfindelse 1895 og den hjemlige teknologiske ekspertise hos fysikerne Valdemar Poulsen<\/a> og P.O. Pedersen<\/a> (links er til Gyldendals ‘Den Store Danske’). <\/p>\r\n

    Store Nord var if\u00f8lge Ole Lange gennem tiden tvunget til at gennemf\u00f8re en imponerende storpolitiske balancegang for at overleve som telegrafisk transitselskab. Dets kabler gik fra Storbritannien via Danmark, Norge, Sverige, Finland eller Danmark og de baltiske randstater til Rusland\/Sovjetunionen og videre til Vladivostok. Derfra til Kina og Japan og Hongkong. Desuden havde selskabet hemmeligt og sammen med sin britiske partner aktiemajoriteten i Stillehavskablet mellem USA\u2019s vestkyst over Hawaii til Syd\u00f8stasien, selv om alle troede – ogs\u00e5 USA\u2019s regeringer – at det kabel var amerikansk. <\/p>\r\n

    Dertil havde Store Nord fra Tietgens tid en hemmelig aftale med sin britiske partner om samarbejde og deling af overskuddet fra de to selskabers officielt konkurrerende linier mellem Europa og Syd\u00f8stasien (briternes via imperie-linien London, Gibraltar, Middelhavet, Suez, Indien, Hongkong). Det lille danske Store Nord var med andre ord medlem af et verdensomsp\u00e6ndende telegrafkartel domineret af briterne.<\/p>\r\n

    Tallerkenerne, der blev givet til Tietgen i forbindelse med 25-\u00e5rs jubil\u00e6et for Store Nordiske Telegraf-Selskab, fort\u00e6ller om anl\u00e6gget af telegraflinjen fra Danmark via Rusland til \u00d8stasien og havde f\u00f8lgende motiver:<\/p>\r\n

      \r\n
    1. Ruslandskablets landingspunkt p\u00e5 M\u00f8n<\/li>\r\n
    2. Kabelhus p\u00e5 Bornholm<\/li>\r\n
    3. Telegrafstation Libau, Letland<\/li>\r\n
    4. Generalkonsul Pallisens hjem i Sankt Petersborg<\/li>\r\n
    5. Telegrafstation Sankt Petersborg<\/li>\r\n
    6. B\u00f8rsen, hvor Store Nordiske Telegraf-Selskab havde sine f\u00f8rste kontorer<\/li>\r\n
    7. Hovedtelegrafstationen i K\u00f8benhavn<\/li>\r\n
    8. Fregatten Tordenskjold<\/em>, som bistod selskabet ved kabelnedl\u00e6ggelse i det Fjerne \u00d8sten 1870-71<\/li>\r\n
    9. Deepwater Bay<\/li>\r\n
    10. Hong Kong<\/li>\r\n
    11. Woosung, hvor det f\u00f8rste telegrafkabel i Kina blev landet 1870<\/li>\r\n
    12. Shanghai<\/li>\r\n
    13. Nagasaki<\/li>\r\n
    14. Vladivostok<\/li>\r\n
    15. Den samlede telegrafforbindelse Danmark-Rusland-Japan-Kina blev officielt indviet i 1872. Denne tallerken er afbildet nedenfor i ‘fuld figur’ og udsnit – klik og forst\u00f8r!<\/em><\/li>\r\n<\/ol>\r\n

      \"\"<\/a><\/p>\r\n

      \"\"<\/a><\/a><\/p>\r\n

       <\/p>\r\n

      TIL TOP<\/strong><\/a><\/p>\r\n

      3. S\u00f8kablet passerede Bornholm, som ogs\u00e5 har haft et kabelhus<\/h2>\r\n

      Fundet p\u00e5 en Facebook gruppe for Bornholm:<\/p>\r\n

      \"\"<\/a>

      Bornholms Avis 15. oktober 1868 (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\r\n

      .<\/a><\/p>\r\n

      TIL TOP<\/strong><\/a><\/p>\r\n

      4. Det victorianske internet<\/h2>\r\n

      S\u00e5dan er Store Nordiskes bedrift ogs\u00e5 blevet betegnet i en ny bog fra 2019 om Tietgen som er udgivet af Store Nordiske<\/em> i forbindelse med 150-\u00e5ret for stiftelsen af ‘Store Nordiske Telegrafselskab’ i 1869, Kurt Jacobsen: Store Nordiske. En dansk verdenshistorie om teknologi, storpolitik og globalisering.<\/em><\/p>\r\n

      Fra Bo Bj\u00f8rnvigs anmeldelse i Weekendavisen den 24. maj 2019 er klippet f\u00f8lgende, som s\u00e6tter s\u00f8s\u00e6tningen af kablet fra M\u00f8n i perspektiv:<\/p>\r\n

      \r\n

      Vi synes udviklingen g\u00e5r hurtigt i dag, men det gjorde den ogs\u00e5 dengang. Samuel Morse anlagde den f\u00f8rste telegraflinje mellem Washington og Baltimore i 1844, og allerede i 1850 havde man i Europa trukket 9.000 kilometer telegraftr\u00e5d. Hvor nyheder f\u00f8r var dage eller uger om at n\u00e5 frem, krydsede de nu Europa eller USA p\u00e5 f\u00e5 timer, mens nyheder fra resten af verden stadig f\u00f8rst n\u00e5ede frem efter flere m\u00e5neder.<\/p>\r\n

      Efter nogle mislykkede fors\u00f8g \u00e5bnede den f\u00f8rste stabile telegraflinje mellem USA og Europa i 1866, og s\u00e5 gjaldt det Indien, Kina og Japan. Det tog de store engelske Eastern-telegrafselskaber med John Pender i spidsen fat p\u00e5 i slutningen af 1860erne, f\u00f8rst med en telegraflinje til Indien, som siden skulle forts\u00e6tte til Hongkong i Kina og videre til Japan.<\/p>\r\n

      Men her var det at Tietgen og hans r\u00e5dgivere \u00f8jnede muligheden for at komme engl\u00e6nderne i fork\u00f8bet ved at l\u00e6gge et kabel fra Hongkong til Shanghai og videre over Japan til Vladivostok, gennem Sibirien, Rusland og under \u00d8sters\u00f8en til Danmark, som dermed ville blive transitland for telegramtrafikken til og fra Europa.<\/p>\r\n

      En yderst dristig plan al den stund, at man f\u00f8rst skulle have Ruslands, Kinas og Japans godkendelse og komme f\u00f8r engl\u00e6nderne. Rusland sagde ja, da man allerede var p\u00e5begyndt en linje, men projektet var stoppet 1.500 kilometer f\u00f8r Vladivostok. Store Nordiske p\u00e5tog sig at f\u00e6rdigg\u00f8re linjen.<\/p>\r\n

      At v\u00e6re en neutral lilleputstat viste sig at v\u00e6re en fordel, s\u00e5 ogs\u00e5 Japan sagde ja, men Kina var et problem, for kineserne hadede telegrafmaster. De sk\u00e6mmede naturen, og myndighederne turde ikke give tilladelse til opstilling af telegrafp\u00e6le. Men hvad med s\u00f8kabler?<\/p>\r\n

      I stedet for at sp\u00f8rge og risikere et nej, afsejlede to kabelskibe og et orlogsskib, der ogs\u00e5 blev lastet med kabler, i for\u00e5ret 1870 fra K\u00f8benhavn \u2013 man ville ganske enkelt l\u00e6gge s\u00f8kablerne i hemmelighed.<\/p>\r\n

      …<\/p>\r\n

      Lederen af det hele, den unge premier\u00adl\u00f8jtnant Edouard Suenson, gennemf\u00f8rte trods stadige feberanfald sine diplomatiske aktioner i Kina og Japan, ligesom han ogs\u00e5 tog sig af alt det praktiske. Kineserne endte med acceptere s\u00f8kablerne, blandt andet fordi danskerne fra starten udviklede en kode, s\u00e5 man kunne telegrafere kinesiske tegn \u2013 den var i brug i mere end 100 \u00e5r, indtil computeren overfl\u00f8diggjorde den. Suensons heroiske indsats gjorde ham senere til direkt\u00f8r for Store Nordiske, men inden da var linjen fra Kina over Japan og Sibirien til Europa \u00e5bnet i 1872, hvor transmissions-indt\u00e6gterne begyndte at rulle ind.<\/p>\r\n

      Kun 25 \u00e5r efter \u00e5bningen af den f\u00f8rste telegraflinje i 1844 var stort set hele Jorden s\u00e5ledes forbundet af, hvad der er blevet kaldt \u00bbdet viktorianske internet\u00ab, hvilket revolutionerede pressen.<\/p>\r\n

      Store Nordiskes storhedstid varede frem til begyndelsen af 1900-tallet, s\u00e5 kom der krige og revolutioner, som skadede forretningen, men fremfor alt kom den tr\u00e5dl\u00f8se telegraf, og historien om, hvorledes Store Nordiske undervurderede faren og i slutningen af 1930’rne var n\u00e6r likvidation, er yderst indsigtsgivende; det minder om Kodaks negligering af det digitale fotografi. Og Nokias af smartphonen.<\/p>\r\n<\/blockquote>\r\n

      \"\"<\/a>

      Great Northern som sejlede det afg\u00f8rende s\u00f8kabel til Kina<\/p><\/div>\r\n

       <\/p>\r\n

      \"\"<\/a>

      Der g\u00f8res klar til at lande et kabel ved hj\u00e6lp af en ponton<\/p><\/div>\r\n

       <\/p>\r\n

      \"\"<\/a>

      S\u00e5 vidtsp\u00e6ndende var Store Nordiskes internationale telegrafnetv\u00e6rk allerede 1 juni 1894 \u2013 datidens f\u00f8rste internetmotorveje<\/p><\/div>\r\n

      <\/a>TIL TOP<\/strong><\/a><\/p>\r\n

      5. Telegrafkodebog p\u00e5 kinesisk<\/h2>\r\n
      \"\"<\/a>

      Den f\u00f8rste \u00e5rgang af elever p\u00e5 telegrafskolen i Foochow, som de kinesiske myndigheder \u00e5bnede i april 1876 under Store Nordiskes ledelse<\/p><\/div>\r\n

      Den danske astronom Hans Schjellerup udt\u00e6nkte, hvordan kinesiske tegn oms\u00e6ttes til et firtalssystem, s\u00e5 det lod sig g\u00f8re at telegrafere p\u00e5 kinesisk. Schjellerups kodebog udkom i flere tusinde eksemplarer. P\u00e5 Kinaportal.dk – som efter 25 \u00e5rs virke er blevet nedlagt, hvorfor linket nedenfor ikke l\u00e6ngere er aktivt –  fandtes en historie af Henrik Strube om <\/span>Den f\u00f8rste telegrafkodebog p\u00e5 kinesisk, hvorfra f\u00f8lgende uddrag heldigvis blev hentet inden siden forsvandt.<\/span><\/p>\r\n

      Mange havde fors\u00f8gt at l\u00f8se problemet med at kunne morse p\u00e5 kinesisk, men C.F. Tietgen var klar over, at for at f\u00e5 telegrafien udbredt i Kina, var det n\u00f8dvendigt at kunne telegrafere p\u00e5 kinesisk, og at det var en stor udfordring at skulle udforme en rationel metode til repr\u00e6sentation af kinesiske tegn. Tietgen fik kontakt med den danske astronom Hans Schjellerup (1827-1887), professor i astronomi og l\u00e6rer ved Polyteknisk L\u00e6reanstalt under K\u00f8benhavns Universitet, der \u2013 for at dygtigg\u00f8re sig i astronomi \u2013 havde l\u00e6st arabisk og kinesisk.<\/em><\/p>\r\n

      Schjellerup havde udvalgt 5454 kinesiske tegn der var opdelt efter tegnenes radikal, en metode der p\u00e5 en slags alfabetisk m\u00e5de kategoriserer tegnene efter antal str\u00f8g i tegnet. N\u00e5r man skal sl\u00e5 op i opslagsv\u00e6rker som leksikon, ordb\u00f8ger og deslige, finder man det kinesiske ord efter tegnets radikal. For eksempel er radikalen i tegnet \u597d(hao)  \u5973, der best\u00e5r af 3 streger og det samlede antal streger i hele tegnet \u597d er 6.<\/em><\/p>\r\n

      \"\"<\/a>Schjellerup udt\u00e6nkte et system, hvor hvert kinesisk tegn var opdelt efter tegnets radikal, og hvor han havde nummereret stregerne fra 0 til 9. Hvordan Schjellerup havde nummeret stregerne, har ikke kunne opklares, men princippet er det samme som i det senere udviklede \u201dfire hj\u00f8rner metode\u201d.  Et kinesisk tegn blev inddelt i fire hj\u00f8rner: \u00f8v, \u00f8h, nv og nh, der st\u00e5r for \u00f8vre, nedre, venstre og h\u00f8jre hj\u00f8rne, hvor den udvalgte streg i firkanten har f\u00e5et et tal. F.eks. har den r\u00f8de vandrette str\u00f8g,  der g\u00e5r igen i \u00f8v og \u00f8h f\u00e5et nr.1, den lodrette gule i nv har f\u00e5et nr. 6,  og den lodrette gr\u00f8nne i nh har f\u00e5et nr. 7. Selve det kinesiske tegn kan nu omskrives til en kode med fire tal fra 0001 til 9999.<\/em><\/p>\r\n

      Tegnet \u597d vil s\u00e5ledes have koden 1167, og for eksempel s\u00e6tningen \u4e2d\u6587\u4fe1\u606f (Zhongwen Xinxi), som betyder \u201ckinesisk information\u201d, gengives med de fire tegn i morsekoden som 0022 2429 0207 1873. Selv om der er over 50.000 kinesiske tegn, d\u00e6kker de 6.000-7.000 omkring 99,9 procent af de tegn, der bruges i Kina dengang som nu.<\/em><\/p>\r\n

      \"\"<\/a>Et eksempel fra den f\u00f8rste originale kodebog viser, hvordan en kinesisk telegrafist skulle finde koden for tegnet \u597d. F\u00f8rst findes tegnets radikal som er \u5973, derunder finder man s\u00e5 tegnet \u597d, der har koden 1167.<\/em><\/p>\r\n

      Selvom Schjellerup havde opfundet systemet, skulle det udvikles yderligere for at kinesiske forretningsm\u00e6nd kunne bruget det effektivt. <\/em><\/p>\r\n

      C. F. Tietgen havde overtalt l\u00f8jtnant E. Suenson, adjudant hos marineminister general Waldemar Rudolph Raasl\u00f8ff, til at s\u00f8ge orlov for som direkt\u00f8r at drage til Kina og organisere telegraftjenesten for den i Danmark stiftede virksomhed, Store nordiske Kina, og Japan Extension Telegrafselskab. Da Suenson ankom til Shanghai, ansatte han den franskf\u00f8dte telegrafbestyrer S. A. Viguier i 1871 til at videreudvikle systemet og f\u00e5 udarbejdet en kinesisk telegrafkodebog trykt p\u00e5 kinesisk og med tal koder, baseret p\u00e5 Schjellerups udt\u00e6nkte system.<\/em><\/p>\r\n

      I starten anvendte Store Nordiske Telegrafselskab n\u00e6sten kun udenlandske og danske telegrafister, men selskabet bestr\u00e6bte sig hurtigt p\u00e5 at f\u00e5 ansat lokalt personale, der blev opl\u00e6rt og uddannet i telegrafi. Allerede i det f\u00f8rste \u00e5r var 20 procent af alle sendte telegrammer p\u00e5 kinesisk.<\/em><\/p>\r\n

      De kinesiske kodeb\u00f8ger blev i starten kun trykt i f\u00e5 eksemplarer og blev efterf\u00f8lgende l\u00f8bende udskiftet med nye reviderede udgaver og i stadig st\u00f8rre oplag. For at undg\u00e5, at der skete misforst\u00e5elser, blev de gamle kodeb\u00f8ger destrueret, n\u00e5r de nye reviderede b\u00f8ger kom frem. …<\/em><\/p>\r\n

      Da computerne i 1980’erne kom frem t\u00e6nkte mange, at det nu var slut med de gamle st\u00f8vede kinesiske tegn, og s\u00e5 gik man tilbage til Schjellerups system og udviklede det til et computersprog p\u00e5 kinesisk. I dag er det kineserne, der hj\u00e6lper Danmark med den nyeste kommunikations teknologi da TDC har valgt den kinesiske mobiludstyrsproducent Huawei til at bygge og drive den danske virksomheds mobile netv\u00e6rk. Fra den 1. marts 2014 og seks \u00e5r frem skal Huawei levere udstyr til og drive TDC\u2019s landsd\u00e6kkende mobilnetv\u00e6rk, og skal s\u00f8rge for, at alle afkroge af kongeriget bliver d\u00e6kket med en 4G-forbindelse, som TDC er forpligtet til at udbyde inden 2015. Aftalen har en v\u00e6rdi p\u00e5 i alt ca. fire milliarder kroner over seks \u00e5r. Hvor det f\u00f8r var kinesernes frygt for den nye teknologis indtog  i 1869, er det nu  Huaweis indtog, der skaber bekymring i Danmark. S\u00e5dan kan historien gentage sig.<\/em><\/p>\r\n

      Og denne bekymring omtalt i den \u00e6ldre artikel blev s\u00e5 til virkelighed, da TDC den 18. marts 2019 valgte Ericsson til at udbygge sit 5G-net! Dermed blev Huawei siet fra, som ellers har st\u00e5et for TDC\u2019s netv\u00e6rk de seneste seks \u00e5r og det med stor succes. Huaweis rolle som netv\u00e6rksleverand\u00f8r til vestlige lande har v\u00e6ret genstand for stor diskussion den seneste tid, s\u00e6rligt p\u00e5 foranledning af USA. Grunden til denne diskussion har v\u00e6ret frygt for, at Huawei vil spionere p\u00e5 vegne af Kina, en frygt Huawei har afvist som ubegrundet. Ikke desto mindre virker det dog til, at denne frygt nu har kostet Huaweis aftale med TDC, der alts\u00e5 fremover vil benytte Ericsson til at udbygge sit netv\u00e6rk med 5G (jfr. artiklen Derfor valgte TDC Ericson til 5G og ikke Huawei<\/a>).<\/p>\r\n

      \"\"<\/a>

      Apparatv\u00e6relset i den nye bygning i Shanghai i 1922<\/p><\/div>\r\n

       <\/p>\r\n

      \"\"<\/a>

      Den samlede budstab i Shanghai ca 1930. Store Nordiske p\u00e5tog sig nemlig ikke kun den rent tekniske transmission af telegrammer, men ogs\u00e5 at disse blev bragt helt ud til modtagerne.<\/p><\/div>\r\n

       <\/p>\r\n

      TIL TOP<\/strong><\/a><\/a><\/p>\r\n\r\n

       <\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

      Fra Vagn Hansens bes\u00f8g i Mandemarke<\/h2>\r\n\r\n\r\n\r\n
      \r\n
      \"\"<\/a><\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

      Mandemarke Bylaug fik den 18. maj 2019 bes\u00f8g af Vagn Hansen, der som barn sidst i 1930\u2019erne kom meget i Mandemarke i forbindelse med bes\u00f8g hos sine bedstefor\u00e6ldre – som du i \u00f8vrigt kan l\u00e6se mere om i historien “Om Sidse Meiniche og familie – og et barn i 1940’erne”<\/a> (\u00e5bner i ny fane, Sidse Meiniche var hans oldemor).<\/p>\r\n

      \r\n\r\n<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

      Ved m\u00f8det med bylauget fortalte han morsomt og levende om nogle af sine oplevelser som barn og is\u00e6r om \u2018det gamle kabelhus\u2019 ved Pomle Rende ved den nordlige kyst af \u00d8stm\u00f8n.<\/p>\r\n

      Hvad ingen af os vidste var at s\u00f8kablet til en telegraf-forbindelse til Rusland og videre til Kina og Japan nemlig for 150 \u00e5r siden blevet udlagt p\u00e5 havbunden fra stranden ved Pomlerende \u2013 for at g\u00e5 den korteste vej over \u00d8sters\u00f8en forbi Bornholm til Letland og derfra videre til Skt. Petersborg, hvor kommunikationslinjen fortsatte \u00f8stp\u00e5 over Rusland til Japan og Kina! Kabelhuset p\u00e5 stranden med inventar og teknisk udstyr stod ur\u00f8rt i n\u00e6sten 100 \u00e5r, hvor andre teknologier for l\u00e6ngst havde overtaget telekommunikationen.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

      \r\n
      \"\"<\/a><\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n

      Vagn fremviste nogle af de tekniske apparater fra kabelhuset \u2013 som han sagde \u2018fra elektricitetens barndom\u2019.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

      Han havde selv renoveret dem meget smukt, efter at en bekendt havde reddet dem fra det totale forfald og gemt dem gennem mange \u00e5r. Selv den gamle telegrafn\u00f8gle som var blevet brugt af teknikerne ved afpr\u00f8vninger og kontrol og petroleumslampen fik vi lejlighed til at se.<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

      Der blev ogs\u00e5 anledning for Vagn til at f\u00e5 en snak med nogle af Mandemarkes \u00e6ldre beboere om gamle dage, som vi \u00f8vrige godt 20 fremm\u00f8dte ogs\u00e5 fik en stor oplevelse af at h\u00f8re!<\/p>\r\n\r\n\r\n\r\n

      \"\"<\/a><\/figure>\r\n\r\n\r\n\r\n
      \r\n
      \"\"<\/a><\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n
      \r\n
      \"\"<\/a><\/figure>\r\n<\/div>\r\n\r\n\r\n\r\n
      \"\"<\/a>\r\n
      TIL TOP<\/strong><\/a><\/figcaption>\r\n<\/figure>\r\n
      Flemming Deleuran<\/h6>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      INDHOLD Vagn Hansens fort\u00e6lling om Store Nordiskes kabelhus ved Pomle Rende Om Tietgens tallerkener fra 1894 og Tietgen S\u00f8kablet fra M\u00f8n passerede Bornholm, som ogs\u00e5 har haft et kabelhus Det victorianske internet  Telegrafkodebog p\u00e5 kinesisk Fra Vagn Hansens bes\u00f8g i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":29,"menu_order":120,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/18328"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18328"}],"version-history":[{"count":72,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/18328\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24761,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/18328\/revisions\/24761"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18328"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}