{"id":17185,"date":"2019-02-20T16:31:23","date_gmt":"2019-02-20T15:31:23","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=17185"},"modified":"2024-12-10T17:10:39","modified_gmt":"2024-12-10T16:10:39","slug":"om-udskiftningen-og-en-senere-forsvunden-gaard-ny-2-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=17185","title":{"rendered":"Om udskiftningen og en senere forsvunden g\u00e5rd"},"content":{"rendered":"
Link til afsnittet Om den forsvundne g\u00e5rd og Ole Larsen fra 1801<\/a>.<\/h6>\n

Indtil det gamle landsbyf\u00e6lleskab i Mandemarke blev oph\u00e6vet i 1803\/1804, havde alle g\u00e5rdene ligget i selve landsbyen. Jorderne l\u00e5 fordelt rundt omkring i landskabet – for manges vedkommende i mindre og aflange stykker, idet de var nemmest at opdyrke hvis man ikke skulle vende hesteploven for mange gange.<\/p>\n

Det havde allerede fra starten af 1700-tallet v\u00e6ret erkendt i landbrugskredse, at det ikke var en rationel form for landbrug at jorderne l\u00e5 spredt og somme tider ogs\u00e5 langt v\u00e6k fra g\u00e5rdene. Derfor foregik der over hele landet i perioden fra 1700-1850 en proces som blev kaldt ‘udskiftningen’, hvor man samlede jorderne og flyttede g\u00e5rdene ud p\u00e5 den tildelte jord.<\/p>\n

Som det beskrives i Wikipedia:<\/p>\n

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyf\u00e6llesskab som driftsform var for\u00e6ldet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man s\u00f8gte efter en forandring, hvis hovedm\u00e5ls\u00e6tninger var en opl\u00f8sning af driftsf\u00e6llesskabet og samling af hver g\u00e5rds jorder p\u00e5 eet sted, overgang fra f\u00e6ste til selveje, afskaffelse af stavnsb\u00e5ndet, oml\u00e6gning af landets administrative forhold.<\/p>\n

L\u00f8sningen blev landboreformerne<\/i>, der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte s\u00e5ledes, at hver g\u00e5rd nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle f\u00e5 jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod \u2013 der ofte senere blev frasolgt \u2013 og en moselod eller englod). I nogle tilf\u00e6lde skete jordomfordelingen uden at flytte g\u00e5rde ud af landsbyerne men i de fleste tilf\u00e6lde blev et st\u00f8rre eller mindre antal g\u00e5rde \u2013 i adskillige tilf\u00e6lde mere end halvdelen \u2013 flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i l\u00f8bet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i 1807.<\/p>\n

Landboreformerne \u00e6ndrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del g\u00e5rde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med landsbyernes udskiftning<\/i>, men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres pr\u00e6g af samlede bebyggelser.<\/p>\n

I Mandemarke var det Klintholm Gods som ejede alle g\u00e5rde og jorder, s\u00e5 det var Jacob Br\u00f8nnum Scavenius som i 1798 havde k\u00f8bt godset, der iv\u00e6rksatte den modernisering af landbrugsdriften som udskiftningen indebar, og som allerede havde fundet sted de fleste andre steder i landet. Han ejede Gjorslev Gods f\u00f8r han k\u00f8bte Klintholm og havde der allerede v\u00e6ret igennem processen med udskiftning og havde derfor erfaring med den.<\/p>\n

F\u00e6steb\u00f8nderne har nok ikke haft anden mulighed end at skille deres bindingsv\u00e6rkshuse ad og genopf\u00f8re dem ude i landskabet p\u00e5 de jorder de havde f\u00e5et tildelt, men det har sikkert ogs\u00e5 v\u00e6ret en tiltr\u00e6ngt forbedring for dem. Scavenius st\u00f8ttede b\u00f8nderne b\u00e5de \u00f8konomisk og med materialer, jfr. nedenfor.<\/p>\n

Johan Paludan var pr\u00e6st i Fanefjord kirke fra 1788 til sin d\u00f8d i 1821 og var levende interesseret i alt hvad der havde med M\u00f8n at g\u00f8re. I forbindelse med en grundig beskrivelse af hvordan udskiftningen fandt sted p\u00e5 M\u00f8n skrev han blandt andet f\u00f8lgende:<\/p>\n

\n

Adskillige Godseiere have ivrigen staaet deres B\u00f8nder bi med Underst\u00f8ttelse til udskiftningen; saaledes har f.x. afg. Etatsraad Scavenius betalt i Bygningshjelp til de udfl\u00f8ttede Gaarde paa Klintholms Gods 8562 Rbd., og desuden leveret nyt Eget\u00f8mmer til Gaardene, forsaavidt det gamle ikke kunde bruges. Folkem\u00e6ngdens store Tilv\u00e6xt her paa Landet og den st\u00f8rre Velstand, der indtil nogle Aar efter Krigen var almindelig blandt B\u00f8nderne, skyldes for st\u00f8rstedelen F\u00e6lledsskabets Oph\u00e6velse. Det er gladeligt at see, i hvor kort Tid udmarvede og usle Jorder derved ere bragte til at b\u00e6re s\u00e6rdeles god S\u00e6d, og hvorledes den vigtigste Hindring for Agerdyrkningens Fremskridt nu ved Udstiftningen er ryddet af veien. Men s\u00f8rgeligt, al den udm\u00e6rkede Flid uagtet, som M\u00f8ens B\u00f8nder i Almindelighed anvende paa deres jorders Dyrkning, at Fattigdom i de senere Aar, ved de over al Maade lave Priser paa alle Landmandens Produkter, er bleven n\u00e6sten ligesaa almindelig som Velstand var det for 10 Aar siden.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Da landsbyen Mandemarke ligger i det nordvestligste hj\u00f8rne af det omr\u00e5de p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n som r\u00e6kker ned mod \u00d8sters\u00f8en som udgjorde ‘Ejerlavet Mannemarche Bye’<\/em>, der mod \u00f8st gr\u00e6nsede op til Busenes ejerlav og mod vest til Budsemarke ejerlav, kunne to af g\u00e5rdene i landsbyen blive liggende. Det var g\u00e5rdene som i dag har adresserne Busenevej 19 og 20, der dog ikke ligger s\u00e5 t\u00e6t som man efter gadenumrene skulle tro, idet den ene ligger i det syd\u00f8stlige hj\u00f8rne af landsbyen og den anden i det sydvestlige hj\u00f8rne.<\/p>\n

Resten af g\u00e5rdene blev flyttet ud i landskabet ned mod \u00d8sters\u00f8en, hvor de fleste ligger der den dag i dag, selv om der vist ikke er meget tilbage af de oprindelige g\u00e5rde. En enkelt er forsvundet helt, m\u00e5ske er den bare fjernet efter at v\u00e6re faldet sammen og fraflyttet sidst i 1800-tallet? (L\u00e6s nedenfor Om den forsvundne g\u00e5rd p\u00e5 matr. 9<\/a>).<\/p>\n

Der var et klart system i omfordelingen af jorderne og tildelingen af matrikelnumre, som skal omtales her.<\/p>\n

De to tilbagev\u00e6rende g\u00e5rd i landsbyen er Busenevej 20 som fik tildelt jorder som matr. 3, og Busenevej 19 som fik tildelt jorder som kaldtes matr. 4. I dag hedder de henholdsvis matr. 3a og 4a, idet er der siden er sket \u00e6ndringer af de tilh\u00f8rende jorder i forskelligt omfang.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Udsnit af sognekort 1816 (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

Matr. 5 blev den f\u00f8rste g\u00e5rd syd for Mandemarke p\u00e5 Rakkerbanken 3, og matr. 6 blev til g\u00e5rden p\u00e5 Rakkerbanken 1.<\/p>\n

Syd for vejen som i dag hedder Kraneledvej (m\u00e5ske har den ogs\u00e5 heddet det inden landsbyen Kraneled blev opf\u00f8rt fra slutningen af 1800-tallet?) ligger matr. 7, Kraneledvej 12.<\/p>\n

N\u00e6rmere vandet p\u00e5 Kraneledvej 14, ligger p\u00e5 matr. 8 og helt nede mod vandet l\u00e5 s\u00e5 matr. 9, som er helt forsvundet i dag.<\/p>\n

P\u00e5 sognekortet nedenfor fra omkring 1900 viser de kraftige m\u00f8rkebrune markeringer gr\u00e6nserne for ejerlavet Mandemarke By.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Sognekort fra 1900 (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

Herefter begyndte man i n\u00e6ste r\u00e6kke nedefra og op med matr. 10 og 11. Og som man kan se fortsatte man med lidt variationer systemet, s\u00e5ledes at man i sidste r\u00e6kke mod Busene fik matr. 14 til 18.<\/p>\n

Kortet afspejler, at der dog fortsat var nogle s\u00e6rlige forhold ude ved kysten. Men som man kan se af sognekortet fra 1900 skete der ikke de store forandringer de f\u00f8rste 100 \u00e5r.<\/p>\n

Af de 14 g\u00e5rde, som m\u00e5 v\u00e6re flyttet ud p\u00e5 matr. 5-18 i starten af 1800-tallet, ligger de fleste der stadig, selv om der er sket en voldsomt koncentration af jorderne p\u00e5 enkelte g\u00e5rde. S\u00e5ledes er g\u00e5rdene med de st\u00f8rste jordtilliggender i dag ‘B\u00e5ndh\u00f8jg\u00e5rd<\/a>‘<\/em> syd for Kraneledvej og ‘Kraneledg\u00e5rd<\/a>‘<\/em> p\u00e5 Kraneledvej 35 lige \u00f8st for Kraneled, som man ogs\u00e5 kan se p\u00e5 kortet ovenfor er ved at opst\u00e5 omkring 1900.<\/p>\n

Begge disse g\u00e5rde har ved deres opk\u00f8b af jorder gennem tiderne f\u00e5et skabt lidt forstyrrelse i matrikelnumrene. S\u00e5ledes har ‘Kraneledg\u00e5rd’ i forbindelse med et opk\u00f8b af jorden til ‘Solbakken’ p\u00e5 Gurkebakken 7 ogs\u00e5 overtaget matrikelnummer 13a. Det betyder at den gamle g\u00e5rd som ligger smukt renoveret p\u00e5 et mindre jordareal i dag har matr. 13p, selv om det normale eller var at tilf\u00f8je et ‘a’ til matrikelnummeret for den oprindelige parcel med den gamle g\u00e5rd. S\u00e5ledes har Rakkerbankens g\u00e5rde i dag matr. 5a og 6a og Kraneledvej 12 har 7a og Kraneledvej 14 har 8a. ‘B\u00e5ndh\u00f8jg\u00e5rd’ som oprindeligt m\u00e5 have v\u00e6ret matr. 11,  har – efter helt at have opslugt den forsvundne g\u00e5rd p\u00e5 matr. 9 – i dag matr. 9a m.fl.!<\/p>\n

N\u00e5r man p\u00e5 folket\u00e6llingerne i 1900-tallet begyndte at angive matrikelnumre – f\u00f8r i tiden stod der blot “En Gaard” eller “Et Huus” – skal man alts\u00e5 holde tungen lige i munden. Heldigvis har mange g\u00e5rde v\u00e6ret i de samme familiers eje i mange \u00e5r. Og f\u00f8r da havde man ogs\u00e5 arvef\u00e6ste i den forstand at efterkommere kunne f\u00e5 lov at videref\u00f8re f\u00e6stem\u00e5let p\u00e5 den g\u00e5rd de var vokset op p\u00e5. S\u00e5 derfor er det med st\u00f8tte ogs\u00e5 i andre historiske kilder lykkedes at spore familierne til g\u00e5rdene tilbage i 1800-tallet.<\/p>\n

Der er i de over 200 \u00e5r der er forl\u00f8bet ogs\u00e5 kommet en enkelt ny g\u00e5rd til p\u00e5 Rakkerbanken 2. G\u00e5rden opstod i 1929 i forbindelse med en opdeling af Rakkerbanken 3, s\u00e5 der b\u00e5de blev noget til en datter og svigers\u00f8n samt til en s\u00f8n som var vendt tilbage efter at have pr\u00f8vet lykken i Argentina. L\u00e6s n\u00e6rmere i historien om Rakkerbanken 2<\/a>.<\/p>\n

N\u00e5r man i enkelte tilf\u00e6lde kan f\u00f8lge familier fra g\u00e5rdene helt tilbage til de \u00e6ldste folket\u00e6llinger i 1787 og 1801, kan man ikke vide hvor de den gang har boet, men sandsynligheden taler for at deres g\u00e5rde fra det gamle landsbyf\u00e6llesskabs tid har ligget i  landsbyen Mandemarke – m\u00e5ske nogle af de steder hvor der den dag i dag er tomme huller?<\/p>\n

\"\"<\/a>

Landsbyens huse i 1798 (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

Der findes et gammelt kort fra 1798 hvor bygningerne var indtegnet i hele Mandemarkes ejerlav.<\/p>\n

Kortet blev benyttet i en lang periode, og man satte s\u00e5 streger over bygningerne i takt med at de forsvandt som man kan se af dette udsnit her, hvor det kun er et temmelig begr\u00e6nset antal af husene i dag, der ligger p\u00e5 samme m\u00e5de p\u00e5 de enkelte matrikler eller grunde, som til geng\u00e6ld ikke er blevet \u00e6ndret ret meget.<\/p>\n

P\u00e5 Bog\u00f8 blev g\u00e5rdene udskiftet i perioden fra 1783 til 1805, som er meget fint beskrevet p\u00e5 Bog\u00f8s Lokalhistoriske Forenings hjemmeside<\/a> om Bog\u00f8s historie.<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 hele historien om kortet fra 1798<\/a>.<\/a><\/p>\n

Om den forsvundne g\u00e5rd p\u00e5 matr. 9 og Ole Larsen fra 1801<\/h2>\n

I takt med at det er lykkedes at s\u00e6tte adresser p\u00e5 boligerne for flere og flere af familierne ved folket\u00e6llingerne igennem tiden, er der ogs\u00e5 kommet fokus p\u00e5 den senere forsvundne g\u00e5rd helt ned ved kysten p\u00e5 matr. 9, syd for matr. 7 og 8 p\u00e5 Kraneledvej 12 og 14.<\/p>\n

I dag er jorden som n\u00e6vnt ovenfor inddraget under B\u00e5ndh\u00f8jg\u00e5rd, hvis ejer Per Hansen i 2020 har fortalt, at han kan huske, at der en gang har v\u00e6ret nogle spor af en g\u00e5rd ude p\u00e5 marken.<\/p>\n

Selv om g\u00e5rden alts\u00e5 er forsvundet, er dens beboere om ikke lyslevende s\u00e5 i alt fald n\u00e6rv\u00e6rende, n\u00e5r man dykker ned i de gamle folket\u00e6llinger.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1801<\/strong> – formentlig inden g\u00e5rdens udflytning – var matr. 9 beboet af f\u00f8lgende familie (med navn, alder, beregnet f\u00f8de\u00e5r, m.v.):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Lars Christensen<\/td>\n36<\/td>\n1765<\/td>\nGift<\/td>\nHusbonde<\/td>\nGaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Olsdatter<\/td>\n33<\/td>\n1768<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Bodil Larsdatter<\/td>\n5<\/td>\n1796<\/td>\nUgift<\/td>\nderes b\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Ane Larsdatter<\/td>\n3<\/td>\n1798<\/td>\nUgift<\/td>\nderes b\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Ole Hansen<\/td>\n13<\/td>\n1788<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Ane Larsdatter<\/td>\n12<\/td>\n1789<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Der blev ikke foretaget folket\u00e6llinger (de n\u00e6ste 33 \u00e5r) f\u00f8r i 1834,<\/strong> idet Danmark havde st\u00f8rre problemer at forholde sig til i denne periode end opg\u00f8relse af folketallet – Danmark var g\u00e5et ind i Napoleonskrigene p\u00e5 den forkerte side mistede fl\u00e5den og Norge og gik statsbankerot.<\/p>\n

Men i 1834 genfindes Sidse Olsdatter dog som g\u00e5rdmandsenke:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Sidse Olsdatter<\/td>\n66<\/td>\n1768<\/td>\nEnke<\/td>\nGaardmands Enke<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Larsdatter<\/td>\n20<\/td>\n1814<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Datter<\/td>\n<\/tr>\n
Ole Larsen<\/em><\/td>\n33<\/td>\n1801<\/td>\nGift<\/td>\nInderste, bestyrer Gaarden<\/td>\n<\/tr>\n
Sophie Albrechtsdatter<\/td>\n25<\/td>\n1809<\/td>\nGift<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Olsen<\/td>\n2<\/td>\n1832<\/td>\nUgift<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Som man kan se er det nu s\u00f8nnen Ole Larsen, der bestyrer g\u00e5rden efter at hans far er d\u00f8d. (Han var d\u00f8d 1\/10 1826). Ole er 33 ved folket\u00e6llingen i 1834 og m\u00e5 derfor v\u00e6re f\u00f8dt kort efter at folket\u00e6llingen i 1801 blev foretaget (nemlig den 28\/10 1801, senere tilf.). Han er nu blevet gift – sikkert lige omkring 1830 – og har f\u00e5et sin f\u00f8rste s\u00f8n.<\/p>\n

Af de gamle realregistre som gik forud for tingb\u00f8gerne kan man se, at der p\u00e5 matr. 9 har v\u00e6ret tinglyst en p\u00e5tegning (jfr. h\u00f8jre side pkt. 1<\/a> som senere er overstreget), hvorefter der er blevet tinglyst et f\u00e6stebrev af 31. Dec. 1839 til Ole Larsen. Vi ved ikke hvad der har st\u00e5et i f\u00e6stebrevet, men ved tinglysningen er han alts\u00e5 blevet sikret nogle rettigheder.<\/p>\n

Allerede 6 \u00e5r efter foretages den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1840<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Ole Larsen<\/td>\n39<\/td>\n1801<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Sophie Albrechtsdatter<\/td>\n31<\/td>\n1809<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Olsen<\/td>\n8<\/td>\n1832<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine Olsdatter<\/td>\n6<\/td>\n1834<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Bodil Olsdatter<\/td>\n4<\/td>\n1836<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Olsen<\/td>\n2<\/td>\n1838<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Larsen<\/td>\n24<\/td>\n1816<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Nu er b\u00e5de hans mor og hans s\u00f8ster forsvundet og han har ogs\u00e5 f\u00e5et en tjenestekarl. Mon ikke ogs\u00e5 hans kone har f\u00e5et ekstra at se til med et barn hvert andet \u00e5r?<\/p>\n

Ved den f\u00f8lgende folket\u00e6lling i 1845<\/strong> er b\u00e5de folkeholdet og ‘b\u00f8rneholdet’ udvidet, s\u00e5 de nu er 10 beboere p\u00e5 g\u00e5rden, hvor de i 1834 kun var 5:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Ole Larsen<\/td>\n44<\/td>\n1801<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Sophie Albrethsdatter<\/td>\n37<\/td>\n1808<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Olsen<\/td>\n13<\/td>\n1832<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine Olsdatter<\/td>\n11<\/td>\n1834<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Bodil Kirstine Olsdatter<\/td>\n9<\/td>\n1836<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Olsen<\/td>\n7<\/td>\n1838<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Olsdatter<\/td>\n5<\/td>\n1840<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Olsdatter<\/td>\n2<\/td>\n1843<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Rasmussen<\/td>\n21<\/td>\n1824<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Nielsdatter<\/td>\n17<\/td>\n1828<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1850<\/strong> har forholdene \u00e6ndret sig, idet hans kone efter 6 b\u00f8rnef\u00f8dsler m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d. Som man kan se har Ole Larsen allerede f\u00e5et en ny og 20 \u00e5r yngre kone (de blev gift i Stege 12\/11 1847), hvad der naturligvis har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt med den b\u00f8rneflok der har v\u00e6ret (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Ole Larsen<\/td>\n49<\/td>\n1801<\/td>\nHusfader, Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Marie Christophersdatter<\/td>\n29<\/td>\n1821<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Olesen<\/td>\n18<\/td>\n1832<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine Olesdatter<\/td>\n16<\/td>\n1834<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Olesen<\/td>\n12<\/td>\n1838<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Olesdatter<\/td>\n7<\/td>\n1843<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Sophie Olesdatter<\/td>\n2<\/td>\n1848<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Christen Christophersen<\/td>\n23<\/td>\n1827<\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1860<\/strong> kan man se at hans b\u00f8rn er begyndt at flytte hjemmefra, og at datteren Sophie, der var 2 \u00e5r i 1850, har v\u00e6ret deres f\u00f8rste f\u00e6lles barn:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Ole Larsen<\/td>\n59<\/td>\n1801<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Marie Christophersdatter<\/td>\n39<\/td>\n1821<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Olesen<\/td>\n22<\/td>\n1838<\/td>\nHans Barn med afd\u00f8de Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Olesdatter<\/td>\n19<\/td>\n1841<\/td>\nHans Barn med afd\u00f8de Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Sophie Olesdatter<\/td>\n12<\/td>\n1848<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Kirstine Olesdatter<\/td>\n8<\/td>\n1852<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans J\u00f8rgen Hemmingsen<\/td>\n13<\/td>\n1847<\/td>\nPlejebarn<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Peter Bertelsen<\/td>\n6<\/td>\n1854<\/td>\nPlejebarn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Med en voksen s\u00f8n p\u00e5 22 har der ikke l\u00e6ngere v\u00e6ret behov for en tjenestekarl, og familien har endda ogs\u00e5 haft overskud til at tage to b\u00f8rn i pleje, hvor den \u00e6ldste p\u00e5 13 nok ogs\u00e5 har kunnet give en h\u00e5nd med i marken og i stalden. Han er jo t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re voksen, som man jo den gang var n\u00e5r man som 14-\u00e5rig var blevet konfirmeret.<\/p>\n

Folket\u00e6llingen 20 \u00e5r senere i 1880<\/strong> (link til originalt skema<\/a>) indeholder f\u00f8lgende oplysninger om forholdene:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Ole Larsen<\/td>\n78<\/td>\n1802<\/td>\nHusfader Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Marie Kristoffersdatter<\/td>\n58<\/td>\n1822<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Olsen<\/td>\n41<\/td>\n1839<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Annette Kirstine Larsen<\/td>\n7<\/td>\n1873<\/td>\nPlejedatter<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Larsdatter<\/td>\n65<\/td>\n1815<\/td>\nHusfaderens S\u00f8ster<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Peter Jensen<\/td>\n14<\/td>\n1866<\/td>\nPlejes\u00f8n (i 1901 uddeler i Brugsen)<\/td>\n<\/tr>\n
Anne Kirstine Hansen<\/td>\n20<\/td>\n1860<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Nu er hans lilles\u00f8ster Karen Larsdatter som 65-\u00e5rig flyttet tilbage til barndomshjemmet. Man kunne m\u00e5ske t\u00e6nke at hun har v\u00e6ret gift og er blevet enke, men p\u00e5 det originale skema er hendes \u00e6gteskabelige stilling anf\u00f8rt som ugift. Ved folket\u00e6llingen i 1840 kan man i \u00f8vrigt se at hun som 26-\u00e5rig har v\u00e6ret tjenestepige p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Gurkebakken 7<\/a>. I 1845 har hun som 31-\u00e5rig v\u00e6ret i tjeneste p\u00e5 H\u00f8jbogaard p\u00e5 Rakkerbanken 1, s\u00e5 hun har  boet kun f\u00e5 skridt fra sit barndomshjem. Og der var hun ogs\u00e5 i 1850, men i 1860 har hun v\u00e6ret i tjeneste et sted udenfor Mandemarke. Nu havde g\u00e5rdmanden p\u00e5 H\u00f8jbogaard ogs\u00e5 to piger p\u00e5 18 og 21, s\u00e5 de har nok kunnet klare sig uden Karen, der jo ogs\u00e5 har v\u00e6ret midt i 50’erne.<\/p>\n

Den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1890<\/strong> er ikke afskrevet og lagt p\u00e5 hjemmesiden men indeholder f\u00f8lgende oplysninger (originalt skema<\/a> – familie 7):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Karen Marie Olsen<\/td>\n67<\/td>\n1823<\/td>\nGaardf\u00e6sterenke<\/td>\n<\/tr>\n
Ole Peter Jensen<\/td>\n25<\/td>\n1865<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Peter Jensen<\/td>\n24<\/td>\n1866<\/td>\nTjenestetyende, Gaardbestyrer<\/td>\n<\/tr>\n
Karl Sofus Rasmussen<\/td>\n11<\/td>\n1879<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Larsdatter<\/td>\n67<\/td>\n1813<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\n<\/tr>\n
Anne Kirstine Hansen<\/td>\n16<\/td>\n1874<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\n<\/tr>\n
Annette Kirstine Larsen<\/td>\n17<\/td>\n1873<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

S\u00f8nnen Hans Olsen er d\u00f8d som ugift 44-\u00e5rig den 4\/8 1882, og faren Ole Larsen er d\u00f8d 17\/1 1883. S\u00e5 hans 67-\u00e5rige enke Karen Marie, som nu ogs\u00e5 bruger efternavnet Olsen ligesom s\u00f8nnen, er ‘g\u00e5rdf\u00e6sterenke’. Hun klarer bedriften med 6 tjenestetyender, hvoraf en er g\u00e5rdbestyrer, og han m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 vej v\u00e6k for han bliver gift i 1893. Hendes ene tjenestetyende p\u00e5 67 var hendes afd\u00f8de mands lilles\u00f8ster.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1901<\/strong> findes ingen af personerne fra 1880, bortset fra Jens Peter Jensen, f. 20\/2 1865, som er blevet gift 26\/4 1893<\/a>, jfr. kirkebog, og allerede har f\u00e5et 3 b\u00f8rn, og er er blevet uddeler i den dav\u00e6rende Brugsforening p\u00e5 Kraneledvej 21, hvor han ogs\u00e5 bor med sin familie.<\/p>\n

Da registreringen af personerne i 1901 p\u00e5 Kraneledvej 12 og 14 efterf\u00f8lges af dem p\u00e5 B\u00e5ndh\u00f8jgaard, tyder det p\u00e5 at g\u00e5rden ikke l\u00e6ngere er beboet. Dens jorder er som n\u00e6vnt i dag overtaget af B\u00e5ndh\u00f8jg\u00e5rd og den nuv\u00e6rende ejer mindes, at der en gang har ligget en  ruin, som m\u00e5 v\u00e6re resterne af g\u00e5rden p\u00e5 matr. 9, der alts\u00e5 har v\u00e6ret beboet indtil f\u00f8rst i 1890’erne.<\/p>\n

Ved senere granskning af gamle realregistre for tinglysninger viser det sig, at godsejer C.S.Scavenius den 21\/2 1893 har givet sk\u00f8de p\u00e5 matr. 9a til Annette Kirstine<\/em> Larsen. Allerede dagen efter giver hun sk\u00f8de videre til Niels Peter Petersen (p\u00e5 B\u00e5ndh\u00f8jg\u00e5rd).<\/p>\n

Den tidligere omtalte tinglysning i 1839 af f\u00e6stebrev til Ole Larsen, kan man se f\u00f8rst er blevet slettet den 13\/3 1893, for at kunne overdrage matr. 9 a til Annette Kirstine. Man kan ogs\u00e5 se at overdragelsen til hende har indeb\u00e5ret en forpligtelse til en \u00e5rlig afgift til besidderen af Klintholm Gods i form af “34 Tdr. 4 Skp. og 2\u00bd Fdk. Byg”. Det virker h\u00f8jst besynderligt, og hvad baggrunden var for at bruge Annette Kirstine som mellemled vides ikke. Ved folket\u00e6llingen i 1880 var hun anf\u00f8rt som plejebarn hos Ole Larsen og hans kone Karen Marie, som ved folket\u00e6llingen i 1890 var blevet “g\u00e5rdf\u00e6sterenke”, hvor Annette Kirstine blot var anf\u00f8rt som tjenestetyende. Man m\u00e5 formode at g\u00e5rdf\u00e6sterenken i 1893 ogs\u00e5 er d\u00f8d, hvorfor Klintholm Gods har m\u00e5ttet bruge Annette Kirstine som mellemled i sin overdragelse af ejendommen.<\/p>\n

Der m\u00e5 have v\u00e6ret nogle juridiske og sikkert ogs\u00e5 \u00f8konomiske fordele for godset ved at s\u00e6lge til en tidligere f\u00e6ster, idet det i mange \u00e5r havde v\u00e6ret et politisk \u00f8nske at tilskynde til godsejerne til at s\u00e6lge deres g\u00e5rde til tidligere f\u00e6stere. Den samme konstruktion har Klintholm Gods ogs\u00e5 brugt ved andre af Mandemarkes f\u00e6steg\u00e5rde, men her har det dog v\u00e6ret den sidste f\u00e6ster der var mellemleddet, og ikke som ved denne g\u00e5rd et plejebarn til de tidligere f\u00e6stere!<\/p>\n

Disse oplysninger giver vist ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5, at g\u00e5rden ved folket\u00e6llingen i 1901<\/strong> tjente som aft\u00e6gtsbolig for Niels Petersens gamle for\u00e6ldre, efter at han som senere tog navneforandring til Niels Peter Baandh\u00f8j havde overtaget g\u00e5rden de havde boet p\u00e5 i mange \u00e5r (link til originalt skema<\/a>, hvor tilf\u00f8jede links ved personnavne er til sl\u00e6gtsforskningssiden Geni.com):<\/p>\n\n\n\n\n\n
Peder Nielsen<\/a><\/td>\n28-3-1826<\/td>\nHusfader<\/td>\nAft\u00e6gtsmand<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Kirstine Rasmusdatter (Mette Kirstine Nielsen<\/a>)<\/td>\n11-5-1823<\/td>\nHusmoder<\/td>\nAft\u00e6gtskone (gift 1850, 5 b\u00f8rn, 1 d\u00f8d)<\/td>\n<\/tr>\n
Elise Jensen<\/td>\n3-1-1873<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Peder Nielsen havde v\u00e6ret f\u00e6ster af g\u00e5rden Baandh\u00f8jvej 1, som oprindeligt havde matr. 11, (men efter sammenl\u00e6gningen i 1893 har den ‘overtaget’ matr. 9a, som det f\u00f8rste af sine matrikelnumre). Peder Nielsen findes p\u00e5 f\u00f8lgende folket\u00e6llinger: FT1834:91, FT1840:1102, FT1845:288, FT1850:80, FT1860:38, FT1880:53 og FT1901:191. Han d\u00f8de i 1903, angiveligt p\u00e5 Baandh\u00f8jgaard, mens hans kone d\u00f8de i 1906 i Pollerup, Keldby Sogn.<\/p>\n

Og s\u00e5 m\u00e5 benyttelsen af beboelsen p\u00e5 stedet v\u00e6re oph\u00f8rt, medmindre den i perioder blev brugt til at huse polakker i roes\u00e6sonen. Hans Peters barnebarn John Baandh\u00f8j har mange \u00e5r senere fortalt, at man p\u00e5 et tidspunkt havde flyttet et primitivt hus fra marken vest for Baandh\u00f8jgaard hen p\u00e5 adressen Kraneledvej 24. Det var hvad John Baandh\u00f8j kalder et \u2018polak-hus\u2019 (med tryk p\u00e5 f\u00f8rste stavelse \u2018po\u2019), som havde v\u00e6ret benyttet til at huse polakker der kom og hjalp ved arbejdet med roerne p\u00e5 Baandh\u00f8jgaard. M\u00e5ske har det v\u00e6ret de sidste rester af den forsvundne g\u00e5rd.<\/p>\n

Afslutning<\/h2>\n

Ole Larsen, som var f\u00f8dt i 1801\/1802 har alts\u00e5 n\u00e6sten fra f\u00f8dslen boet p\u00e5 g\u00e5rden, som blev flyttet ud fra landsbyen Mandemarke i forbindelse med den s\u00e5kaldte udskiftning i 1803\/1804. Og han har boet der til sin d\u00f8d i 1883 som f\u00e6stebonde, hvorefter hans enke fik lov at forts\u00e6tte nogle \u00e5r endnu indtil Klintholm gods solgte g\u00e5rd og tilh\u00f8rende marker til naboen p\u00e5 Baandh\u00f8jgaard. <\/p>\n

P\u00e5 den store sl\u00e6gtsforskningsside Geni.com kan n\u00e6sten alle de n\u00e6vnte personer findes, s\u00e5ledes at man kan f\u00f8lge deres sl\u00e6gtsskabsforhold gennem tiden. Fra link til Ole Larsen<\/a> kan man f\u00f8lge hans forf\u00e6dre mange generationer tilbage, herunder bl.a. til Oluf Nielsen Seye<\/a>, som levede i 1500-tallet i Budsemarke! De \u00f8vrige familiemedlemmer til Ole Larsen er der indsat links til i de n\u00e6vnte folket\u00e6llinger, f.eks. FT1860:8ff<\/a>.<\/p>\n

\n

Litteratur:<\/p>\n

Landboreformer i slutningen af 1700-tallet<\/a> p\u00e5 Danmarkshistorien.dk (Aarhus Universitet)<\/p>\n

Wikipedia: Landboreformerne<\/a><\/p>\n

Landsbyer<\/a> Naturstyrelsen – Kulturhistoriske interesser i landskabet (pdf-fil)<\/p>\n

Artikel om landsbyf\u00e6llesskabet<\/a> (pdf-fil)<\/p>\n

Interessant er ogs\u00e5:<\/p>\n

De S\u00f8ndre Byer – En lokalhistorie fra M\u00f8n<\/a><\/p>\n

Opsummering:<\/strong><\/p>\n

Ole Larsen voksede alts\u00e5 op p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 matr. 9, der l\u00e5 syd for matr. 8 p\u00e5 Kraneledvej 14 og alts\u00e5 ganske t\u00e6t ved kysten. Han var barn af Lars Christensen og Sidse Olsdatter (f\u00f8dt 1865 og 1868), som allerede i 1801 var g\u00e5rdf\u00e6stere mens g\u00e5rden endnu l\u00e5 i Mandemarkes landsby og kort efter blev flyttet ud p\u00e5 marken i forbindelse med udskiftningen. Oles far var d\u00f8d i 1826, s\u00e5 ved folket\u00e6llingen i 1834 bestyrede han g\u00e5rden for sin mor, der d\u00f8de i 1838. Herefter har han videref\u00f8rt f\u00e6stem\u00e5let til sin d\u00f8d i 1883, hvor han var 81.<\/p>\n

Da Ole Larsen mistede sin f\u00f8rste kone Sophie Albrechtsdatter 23\/7 1847, giftede han sig den 12\/11 1847 med Karen Marie Christoffersdatter, som var 26 og alts\u00e5 20 \u00e5r yngre end ham. Hans f\u00f8rste kone f\u00f8dte 6 b\u00f8rn, hvoraf et par formentlig d\u00f8de som sm\u00e5, mens den yngste som var f\u00f8dt i 1843 alts\u00e5 kun var 4 da han giftede sig igen. Ikke noget at sige til at han giftede sig hurtigt igen!<\/p>\n

Karen Marie var 62 da hun blev enke og videref\u00f8rte f\u00e6stem\u00e5let af g\u00e5rden til f\u00f8rst i 1890’erne, hvor hun formentlig ogs\u00e5 selv var d\u00f8d. Det benyttede godsejer Scavenius som anledning til at s\u00e6lge ejendommen i 1893 til ejeren af B\u00e5ndh\u00f8jg\u00e5rd. Han var blevet gift i 1892 og havde overtaget g\u00e5rden efter sin far og \u00f8nskede at for\u00f8ge g\u00e5rdens besiddelser. Pudsigt nok har B\u00e5ndh\u00f8jgaard i dag matr. 9, selv om g\u00e5rden l\u00e5 p\u00e5 det oprindelige matr. 11.<\/p>\n

Oplysningerne ved folket\u00e6llingen i 1910 kunne tyde p\u00e5, at Ole Larsens gamle g\u00e5rd her var benyttet som aft\u00e6gtsbolig for sine gamle for\u00e6ldre der havde haft guldbryllup i 1900.<\/p>\n

Flemming Deleuran (rev. juni 2022)<\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Link til afsnittet Om den forsvundne g\u00e5rd og Ole Larsen fra 1801. Indtil det gamle landsbyf\u00e6lleskab i Mandemarke blev oph\u00e6vet i 1803\/1804, havde alle g\u00e5rdene ligget i selve landsbyen. Jorderne l\u00e5 fordelt rundt omkring i landskabet – for manges vedkommende … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":25,"menu_order":60,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/17185"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=17185"}],"version-history":[{"count":46,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/17185\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25591,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/17185\/revisions\/25591"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=17185"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}