{"id":16807,"date":"2019-01-29T18:21:06","date_gmt":"2019-01-29T17:21:06","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16807"},"modified":"2025-01-22T10:24:02","modified_gmt":"2025-01-22T09:24:02","slug":"hartkornsprotokoller-ny-1-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16807","title":{"rendered":"Om hartkornsprotokoller og gamle begreber"},"content":{"rendered":"<h5><strong style=\"font-size: 2.4em;\">Indholdsoversigt<\/strong><\/h5>\n<ul>\n<li style=\"list-style-type: none;\">\n<ul>\n<li style=\"list-style-type: none;\">\n<ol>\n<li><span style=\"font-size: 12pt;\"><a href=\"#Indledning\"><strong><span style=\"font-size: 10pt;\"><span style=\"font-family: georgia, palatino, serif;\">Indledning<\/span><\/span><\/strong><\/a><span style=\"font-size: 10pt; font-family: georgia, palatino, serif;\"> &#8211; med &#8216;<em>Et lille indskud: En aktuel kommentar til problemerne i 2020\/&#8230;\/2025\/&#8230;!<\/em>&#8216;<\/span><\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: georgia, palatino, serif;\"><strong><span style=\"font-size: 10pt;\"><a href=\"#Hartkornsprotokoller\">Mandemarkes hartkornsprotokoller<\/a><\/span><\/strong><\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: georgia, palatino, serif;\"><strong><span style=\"font-size: 10pt;\"><a href=\"#Hartkorn\">Om hartkorn<\/a><\/span><\/strong><\/span><\/li>\n<li><a href=\"#Matrikel\"><span style=\"font-family: georgia, palatino, serif;\"><strong><span style=\"font-size: 10pt;\">Om matrikel<\/span><\/strong><\/span><\/a><\/li>\n<li><span style=\"font-family: georgia, palatino, serif;\"><strong><span style=\"font-size: 10pt;\"><a href=\"#Tonde\">Om t\u00f8nde land<\/a><\/span><\/strong><\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: georgia, palatino, serif;\"><a href=\"#Gamle\"><strong><span style=\"font-size: 10pt;\">Om gamle udtryk som f.eks. &#8216;sl\u00e5 i hartkorn&#8217; &#8211; sprogligt set<\/span><\/strong><\/a><\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: georgia, palatino, serif;\"><strong><span style=\"font-size: 10pt;\"><a href=\"#Skat\">&#8220;Hartkornsskat &#8211; Ejendomsskyld&#8221;<\/a>&nbsp;&#8211;&nbsp;<\/span><\/strong><span style=\"font-size: 10pt;\">Artikel fra 1910 i Ugeblad for Politik og folkelig oplysning.<\/span><\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-size: 10pt; font-family: georgia, palatino, serif;\"><a href=\"#Den\"><strong>Den nye matrikel 1843 med brugernavne samt sl\u00e6gtsskabsoplysninger og adresser<\/strong><\/a><\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-family: georgia, palatino, serif;\"><a href=\"#Christian\"><strong><span style=\"font-size: 10pt;\">Christian 5.&#8217;s matrikel 1682-1688<\/span><\/strong><\/a>&nbsp;<\/span><a id=\"Indledning\"><\/a><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<h2><strong>1. Indledning<\/strong><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der ligger nu 14 folket\u00e6llinger her p\u00e5 hjemmesiden for hele Mandemarke incl. omr\u00e5det ned mod \u00d8sters\u00f8en for perioden fra 1787 til 1940. De m\u00e5 f\u00f8rst g\u00f8res almindeligt tilg\u00e6ngelige efter 75 \u00e5r iflg. offentlighedsloven, s\u00e5 de sidste indtil CPR-registret blev oprettet omkring 1970, som overfl\u00f8diggjorde folket\u00e6llinger, m\u00e5 vi vente p\u00e5. Da den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1945 blev destrueret efter endt benyttelse har Statens arkiver ikke haft mulighed for at affotografere den, s\u00e5 den n\u00e6ste fra 1950 m\u00e5 vente nogle \u00e5r endnu.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Desv\u00e6rre interesserede man sig i gamle dage ikke for <em>hvor<\/em> folk boede. F\u00f8rst fra 1901 begynder folket\u00e6llingerne (i visse, men ikke alle tilf\u00e6lde) at indeholde oplysning om ejendommenes matrikelnumre.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Da Mandemarkes hjemmeside fra starten bl.a. blev bygget op omkring historier om de enkelte huse og deres beboere, har det v\u00e6ret en udfordring at integrere de \u00e6ldre folket\u00e6llingers oplysninger om personer med de mange historier om de enkelte huse og g\u00e5rde. Ved at inddrage andre kilder, er det dog alligevel lykkedes at stedf\u00e6ste mange&nbsp; af de i folket\u00e6llingerne beskrevne husstande b\u00e5de i g\u00e5rde og huse.&nbsp;<\/p>\n<div id=\"attachment_16825\" style=\"width: 205px\" class=\"wp-caption alignleft\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/Hartkornsprotokol-for-Mandemarke-Bye-\u00e6ldre-fra-1837.png\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-16825\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-16825 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/Hartkornsprotokol-for-Mandemarke-Bye-\u00e6ldre-fra-1837-195x300.png\" alt=\"\" width=\"195\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/Hartkornsprotokol-for-Mandemarke-Bye-\u00e6ldre-fra-1837-195x300.png 195w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/Hartkornsprotokol-for-Mandemarke-Bye-\u00e6ldre-fra-1837.png 498w\" sizes=\"(max-width: 195px) 100vw, 195px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-16825\" class=\"wp-caption-text\">Mannemarke Bye (f\u00f8rste side) &#8211; klik for at forst\u00f8rre<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Da man i 1800-tallet arbejdede med at fremskaffe et grundlag for beskatning af ejendom &#8211; det g\u00f8r man som bekendt stadig i 2021 og 2022 (og 2020 og &#8230;?), jfr. nedenfor &#8211; blev der foretaget registreringer af alle landets matrikler i <em>hartkornsprotokoller<\/em>, som kan se af eksemplet til venstre hvor &#8216;Mandemarke Bye&#8217; begynder.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der findes dog ogs\u00e5 en matrikel for Mandemarke helt tilbage fra 1688, men de egentlige folket\u00e6llinger begyndte f\u00f8rst i 1787.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvis du h\u00f8rer til en af de mange som ikke ved hvad <em>&#8216;hartkorn&#8217;<\/em> egentlig betyder, og selv om du m\u00e5ske (svagt) kender udtrykket &#8216;sl\u00e5 i hartkorn&#8217;, s\u00e5 er der hj\u00e6lp at hente i flere af de efterf\u00f8lgende afsnit som du kan se i <a href=\"#Top\">indholdsoversigten<\/a> ovenfor.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 den afbillede hartkornsprotokol for <em>&#8216;Mannemarke Bye&#8217;<\/em> fra 1843 blev der udover ejerens navn Klintholm Gods (hvor&nbsp; titlen for &#8216;Justitsraad Schavenius&#8217; senere er blevet rettet til &#8216;Kammerjunker&#8217;) angivet <em>brugernes navne<\/em> for de enkelte matrikler.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I de sidste kolonner kom en opg\u00f8relse af deres st\u00f8rrelse og v\u00e6rdi i form af &#8216;Gammel Matriculs Hartkorn&#8217; og &#8216;Nye Matriculs Hartkorn&#8217; med enhederne Tdr., Sk, Fk. og Alb., som forklares n\u00e6rmere i det senere afsnit om &#8216;<a href=\"#Tonder\">T\u00f8nder land<\/a>&#8216;.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"https:\/\/hkpn.gst.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Geodatastyrelsen<\/a> har affotograferet disse protokoller, hvor den ene &#8211; den s\u00e5kaldt &#8216;\u00e6ldre hartkornsprotokol&#8217; &#8211; efter mange \u00e5rs arbejde blev afsluttet den 28. december 1837. Den &#8216;yngre&#8217; hartkornsprotokol m\u00e5 v\u00e6re fra 1844-matrikelboniteringen (jfr. senere), selv om der er lidt forvirring om begreberne yngre\/\u00e6ldre. Begge datastyrelsens protokoller har plads til b\u00e5de at angive &#8216;Gammel Marikuls Hartkorn&#8217; og &#8216;Ny Mariculs hartkorn&#8217; med yderligere underopdelinger.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ud fra oplysningerne i disse hartkornsprotokoller er det i mange tilf\u00e6lde muligt at finde ud af,<em> hvor folk ved folket\u00e6llingerne omkring 1840 rent faktisk boede. <\/em>For mange af ejendommenes vedkommende eksisterer deres <em>&#8216;Matriculs Nummer&#8217;<\/em> nemlig den dag i dag! Eventuelt er der senere sket en tilf\u00f8jelse bogstaver efter \u00e6ndringer ved udstykning eller opdeling, s\u00e5 matr. 26 f.eks. er blevet til 26a.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Yderligere kan oplysninger fra gamle <em>forsikringsprotokoller<\/em> &#8211; fra den gang det var staten som stod for brandforsikringen af alle huse og g\u00e5rde (f\u00f8r dette blev &#8216;privatiseret&#8217; og overladt til konkurrerende forsikringsselskaber) &#8211; bidrage til koblingen af navne p\u00e5 brugerne\/lejerne og matrikelnumre og dermed adresser.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Stege Branddirektorats protokol, <em>&#8216;Den almindelige Brandforsikringer for Landbygninger&#8217; fra 1858-78<\/em>, begynder for Mandemarkes vedkommende <a href=\"https:\/\/www.sa.dk\/ao-soegesider\/da\/billedviser?epid=15062305#186401,31577452\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">HER<\/a> (foto 51-61). Den er mere l\u00e6selig og brugbar end end \u00e6ldre fra 1800-1838 som begynder <a href=\"https:\/\/www.sa.dk\/ao-soegesider\/da\/billedviser?epid=15062250#186393,31575150\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">HER<\/a> med foto 64-75, som ogs\u00e5 ser ud til at bruge nogle helt andre matrikelnumre, m\u00e5ske fra f\u00f8r udskiftningen?<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Oplysningerne for ejerlavet &#8216;<em>Mandemarke Bye&#8217; &#8211;<\/em> alts\u00e5 alle de ejendomme som har matrikelnumre under Mandemarke By &#8211; ligger afskrevet i det f\u00f8lgende afsnit&nbsp; <em><a href=\"#Hartkornsprotokoller\">Hartkornsprotokoller for Mandemarke<\/a>.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Nu er <em>&#8216;matrikel&#8217;<\/em> og <em>&#8216;hartkorn&#8217;<\/em> ikke ord de fleste bruger i det daglige. Ja, selv udtrykket <em>&#8216;t\u00f8nde land&#8217; <\/em>(forkortet p\u00e5 skemaerne til Tdr.) er det formentlig i dag kun b\u00f8nder der rigtigt kender betydningen af. Da disse begreber er v\u00e6sentlige for at forst\u00e5 historien og hvad der er sket i tidens l\u00f8b b\u00e5de i Mandemarke og det \u00f8vrige land, og da ordene ogs\u00e5 bruges mange andre steder p\u00e5 her p\u00e5 hjemmesiden, f\u00f8lger der forklaringer nedenfor i de f\u00f8lgende afsnit.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den frie encyklop\u00e6di <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Forside\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Wikipedia<\/a>&#8216; indeholder nogle meget udf\u00f8rlige artikler om henholdsvis <em>&#8216;<a href=\"#Hartkorn\">hartkorn<\/a>&#8216;<\/em> og <em>&#8216;<a href=\"#Matrikel\">matrikel<\/a>&#8216;<\/em>&nbsp;og&nbsp;<em>&#8216;<a href=\"#Tonde\">t\u00f8nde land<\/a>&#8216;,<\/em>&nbsp;som er indsat nedenfor&nbsp;efter afskriften af Mandemarkes hartkornsprotokoller (f\u00f8lg linkene for at springe direkte til de enkelte afsnit).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvad udtrykket &#8216;sl\u00e5 i hartkorn&#8217; sprogligt betyder, kan du ogs\u00e5 l\u00e6se om i afsnittet &#8216;<a href=\"#Sprogligt\">Om de gamle udtryk &#8230;&#8217;<\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Senere kommer en gammel &#8211; men stadig meget l\u00e6sev\u00e6rdig &#8211; artikel fra 1910, <em>&#8220;<a href=\"#Hartkornsskat\">Hartkornsskat &#8211; Ejendomsskyld<\/a>&#8221; s<\/em>om g\u00f8r begreberne og deres historiske baggrund mere forst\u00e5elige. Den giver ogs\u00e5 et levende indtryk af de samfundsm\u00e6ssige og politiske udfordringer som beskatningen af fast ejendom allerede den gang havde givet anledning til gennem mange \u00e5r! Den er fortsat interessant ogs\u00e5 p\u00e5 baggrund af det mange\u00e5rige og langt fra afsluttede arbejde med at etablere et digitalt vurderingsgrundlag for alle danske ejendomme.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Skulle du have lyst til at dykke ned i hvad fod, alen, sk\u00e5r, t\u00f8nde og sk\u00e6ppe og mange andre i nutidige \u00f8rer sp\u00f8jse udtryk egentlig betyder, findes der en &#8216;<a href=\"http:\/\/danmarkshistorien.dk\/leksikon-og-kilder\/vis\/materiale\/oversigt-over-gamle-maal\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Oversigt over \u00e6ldre m\u00e5le- og v\u00e6gtenheder<\/a>&#8216; p\u00e5 Aarhus Universitets hjemmeside, hvor man ogs\u00e5 kan l\u00e6re om disse gamle m\u00e5ls indbyrdes sammenh\u00e6ng (siden \u00e5bnes i ny fane). Det kan undre, at noget s\u00e5 n\u00e6rliggende som decimalsystemet var s\u00e5 l\u00e6nge om at vinde indpas overfor de gamle arealm\u00e5l, som stadig blev anvendt i hartkornsprotokollerne: 1 t\u00f8nde land (=14.000 kvadratalen) = 8 sk\u00e6pper = 32 fjerdingkar = 96 album (= 5.523,14 m\u00b2).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En god side p\u00e5 nettet til at f\u00e5 overblik over de <strong><em>gamle danske m\u00e5leenheder<\/em><\/strong> &#8211; for l\u00e6ngde, flade, rum, v\u00e6gt og m\u00e6ngde &#8211; kan <a href=\"http:\/\/www.saack.dk\/maalogvaegt.shtml\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">\u00e5bnes HER<\/a> (i ny fane). Den viser ikke blot hvor mange kvadratmeter der g\u00e5r pr. t\u00f8nde land, sk\u00e6ppe, fjerdingkar, album og penning, men ogs\u00e5 rumm\u00e5l som hvor mange liter korn der svarer til l\u00e6st, fad, t\u00f8nde, sk\u00e6ppe, fjerdingkar, ottingkar og album. For ikke at n\u00e6vne v\u00e6sker som \u00f8l, der bl.a. blev opm\u00e5lt i oksehoved, t\u00f8nde, anker, bimpel, pot og p\u00e6gl!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I afsnit 8, <a href=\"#Den\">&#8220;Den nye matrikel 1843 med brugernavne samt sl\u00e6gtsskabs-oplysninger og adresser&#8221;<\/a>, findes en afskrift af 1843-matrikelen med Mandemarkes matrikelnumre og brugernes navne. Her er der yderligere tilf\u00f8jet ikke blot adresser p\u00e5 de bebyggede matrikler men ogs\u00e5 henvisninger til sl\u00e6gtsdata p\u00e5 <em>stamtr\u00e6ssiden Geni.com<\/em>, der prim\u00e6rt bygger oplysningerne i kirkeb\u00f8gerne om f\u00f8dsel, vielse og d\u00f8d.<\/p>\n<h3>Et lille indskud om ejendomsbeskatning<\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">Form\u00e5let med hartkornsprotokollerne var som n\u00e6vnt at forbedre opg\u00f8relsen af v\u00e6rdien af arealerne, som skulle danne grundlag for <em>en mere &#8216;retf\u00e6rdig&#8217; ejendomsbeskatning.&nbsp;<\/em>Dette lader til at v\u00e6re et n\u00e6sten evigt problem, jfr. den mange\u00e5rige fastfrysning af ejendomsv\u00e6rdier mens et nyt system &#8211; da denne historie oprindeligt blev skrevet &#8211; var under opbygning til iv\u00e6rks\u00e6ttelse (tidligst) i 2021 men at der i august 2021 blev udsendt signaler om yderligere \u00e5rs forsinkelse! Mon det bliver i 2025 at systemet endeligt bliver f\u00e6rdigt???<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Helt tilbage i 1992 og 1998 konkluderede ekspertudvalg under forskellige regeringer, at man generelt burde opgive at fors\u00f8ge at fasts\u00e6tte grundv\u00e6rdier, og s\u00e5 sent som i 2014 opgav et ekspertudvalg efter et \u00e5rs arbejde at finde frem til en metode til at vurdere grunde under ejerboliger. &#8220;Der s\u00e6lges for f\u00e5 ubebyggede grunde, til at det kan lade sig g\u00f8re at s\u00e6tte grundv\u00e6rdierne med rimelig sikkerhed,&#8221; konkluderede udvalget som var nedsat af S-R-SF-regeringen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Alligevel er arbejdet fortsat med at indf\u00f8re et nyt vurderingssystem, hvor grundv\u00e6rdierne skal v\u00e6re grundlaget for opkr\u00e6vningen af to tredjedele af de samlede ejendomsskatter i Danmark.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Efter en tidsplan fra februar 2019, skulle ejerboliger vurderes til deres v\u00e6rdi pr. 1\/1 2020, men den dav\u00e6rende skatteminister havde dog allerede understreget, at han ikke kunne garantere at tidsplanen ville holde &#8211; og at projektet m\u00e5tte forventes at blive dyrere end p\u00e5regnet!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Efter regeringsskiftet i sommeren 2019 fulgte den nye skatteminister i efter\u00e5ret 2019 op p\u00e5 en meget kritisk redeg\u00f8relse fra IT-r\u00e5det og udsatte tidsplanen yderligere i 3 \u00e5r &#8211; og bekr\u00e6ftede at det bliver endnu dyrere end forventet!!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Selv om flere ekspertudvalg uafh\u00e6ngigt af hinanden i 1992 og 2000 og 2014 har anbefalet at man opgiver at fasts\u00e6tte og beskatte grundv\u00e6rdierne, forts\u00e6tter man alts\u00e5 projektet ukueligt!<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 grund af de mange \u00e5rs fastfrysning af de ejendomsvurderinger (siden 2011), hvilket Rigsrevisionen allerede i 2013 kritiserede for at ramme ved siden af i 3 ud af 4 tilf\u00e6lde, vil mange have betalt enten for meget eller for lidt i ejendomsskat indtil den dag der endelig kommer en ny moderne &#8220;hartkornsprotokol&#8221;! S\u00e5 bliver der ogs\u00e5 en st\u00f8rre oprydning og efterregulering bagefter &#8211; for slet ikke at tale om alle de mange klagesager der kan komme.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Emnet vil alts\u00e5 fortsat give anledning til mange avisskriverier gennem de kommende \u00e5r!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a id=\"Hartkornsprotokoller\"><\/a>Det er alts\u00e5 ikke blevet nemmere nu&nbsp;n\u00e6sten 200 \u00e5r efter hartkornsprotokollerne, og det er interessant at t\u00e6nke p\u00e5 hvordan det vil v\u00e6re om 100 \u00e5r!<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#Top\"><strong>Til TOP<\/strong><\/a><\/p>\n<h1>2. Mandemarkes hartkornsprotokoller<\/h1>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der findes 2 forskellige hartkornsprotokoller. Den ene som kaldes den \u00e6ldste blev afsluttet den 27\/12 1837 efter at have v\u00e6ret under udarbejdelse igennem en lang \u00e5rr\u00e6kke, hvorfor der er foretaget rettelser, hvis der kom nye brugere til inden afleveringen. Hvis navnet p\u00e5 f\u00f8rst noterede bruger var overstreget, er den nye brugers navn anf\u00f8rt i den n\u00e6ste kolonne nedenfor. Hvis der st\u00e5r navne b\u00e5de i f\u00f8rste og anden kolonne, er det f\u00f8rstn\u00e6vnte navnet p\u00e5 en tidligere bruger, der er oph\u00f8rt inden december 1837. (Er feltet i anden kolonne tomt, har brugeren i f\u00f8rste kolonne alts\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6ret bruger den 27\/12 1837).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den yngre hartkornsprotokol som ikke er dateret m\u00e5 h\u00f8re til 1844-matrikelboniteringen (som du kan l\u00e6se mere om i det senere afsnit om <a href=\"#Hartkorn\">Hartkorn<\/a> og i det sidste afsnit om <a href=\"#Den\">Nye matrikel 1843<\/a>), hvorfor man ikke overraskende genfinder de samme brugeres navne, idet der i alt fald i Mandemarke ikke er sket nogen \u00e6ndringer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I skemaet nedenfor er protokollerne afskrevet for alle Mandemarkes matrikler (s\u00e5 vidt h\u00e5ndskrifterne har kunnet tydes). De to f\u00f8rste navnekolonner afspejler som n\u00e6vnt eventuelle \u00e6ndringer i den \u00e6ldre hartkornsprotokol indtil til 28\/12 1837, s\u00e5 n\u00e5r f.eks. navnet p\u00e5 brugeren af skolel\u00e6rerens hus er \u00e6ndret fra Legard til Madsen, er det fordi Legard d\u00f8de i 1825 og blev efterfulgt af l\u00e6rer Madsen, som man ogs\u00e5 kan se i historien om <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=584\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Skoleledere i Mandemarke<\/a> (hvor Legard er stavet Leegaard &#8211; den franske oprindelse af navnet har v\u00e6ret en udfordring).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">N\u00e6sten alle matrikelnumrene kan genfindes i dag, evt. efter tilf\u00f8jelse af et bogstav, hvis der er sket \u00e6ndringer, f.eks. ved frasalg af jord. Derfor er der ved f\u00f8rste kolonnes matrikelnumre indsat links til de ejendomme i dag som det &#8211; <em>formentlig!<\/em>&nbsp;&#8211; drejer sig om. (F\u00f8lges et link, kommer man tilbage til udgangspunkt med browserens &#8217;tilbageknap&#8217; eller &#8216;Alt+venstrepil&#8217;).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kolonnen til h\u00f8jre svarer til sidste afsnits <a href=\"#Den\">&#8220;Nye matrikel 1843&#8221;<\/a> (link til afsnittet) med matrikelboniteringen pr. 1\/1 1844, som ogs\u00e5 er grundlaget for matrikuleringen i dag.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13054#Kort-1823\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">kortet over Klintholm Gods besiddelser fra 1823<\/a> (\u00e5bnes i ny fane) kan man formentlig regne med at de enkelte jordstykkers matrikelnummer svarer til de f\u00f8lgende, hvor der ogs\u00e5 ved nogle af personerne er indsat links til deres data p\u00e5 stamtr\u00e6ssiden Geni.com, men p\u00e5 versionen af den nye &#8211; yngre &#8211; hartkorn i sidste afsnit er der v\u00e6sentligt flere links til brugernes sl\u00e6gtsskabsrelationer.<\/p>\n<p>Links ved matrikelnumrene i f\u00f8rst kolonne til venstre henviser til ejendommenes omtaler p\u00e5 hjemmesiden.<\/p>\n<table style=\"height: 1930px; width: 140%;\" width=\"692\">\n<tbody>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><strong>Matr<\/strong>.<\/td>\n<td style=\"width: 44.098%; height: 22px;\" colspan=\"2\"><strong>\u00c6ldre (med evt. rettelse pr. 28\/12 1837)<\/strong><\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\"><strong>Yngre (1\/1 1844)<\/strong><\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\"><strong>Adresseforslag<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=676\">1<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Skolel\u00e6rer Hans J\u00f8rgen Legard<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Skolel\u00e6rer Madsen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Skolel\u00e6rer&nbsp;og&nbsp;Kirkesanger Madsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Skovstr\u00e6det 2<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\">2a<\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Forpagter&nbsp;Freuchen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Forpagter&nbsp;Egidius<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Forpagter Egidius<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">(godsets jord)<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\">2b<\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Ingen anmeldt<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Hans Rasmussen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Hans Rasmussen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">(godsets jord)<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=598\">3<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Jens Hansens Enke<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Hans Jensen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Hans Jensen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Busenevej 20<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=612\">4<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">J\u00f8rgen Hemmingsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">J\u00f8rgen Pedersen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">J\u00f8rgen Pedersen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Busenevej 19<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=8162\">5<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Rasmus Hansen Jordan<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Niels Andersen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Niels Andersen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Rakkerbanken 3<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=11715\">6<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Rasmus Hansen Skr\u00e6dder<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Jacob Jensen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Jacob Jensen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Rakkerbanken 1<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=8160\">7<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">J\u00f8rgen Rasmussen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">J\u00f8rgen&nbsp;Rasmussens Enke<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">J\u00f8rgen Rasmussens Enke<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Kraneledvej 12<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=7287\">8<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Rasmus Rasmussen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Rasmus Rasmussen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Kraneledvej 14<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=17185#Forsvundne\">9<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Lars Christensen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Ole Larsen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Ole Larsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">(nedlagt g\u00e5rd syd for Kraneledvej 14)<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12045\">10<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\"><a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Peder-J%C3%B8rgensen\/6000000069144244828\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Peder J\u00f8rgensen<\/a> (link til data p\u00e5 Geni.com)<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Peder J\u00f8rgensens Enke<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Peder J\u00f8rgensens Enke (<a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Kirsten-J%C3%B8rgensdatter\/6000000054169591974?through=6000000069144244828\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000054169591974\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000054169591974}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Kirsten J\u00f8rgensdatter<\/a>)<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Skansevej 2<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12687\">11<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Lars Pedersen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Niels Larsen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Niels Larsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">B\u00e5ndh\u00f8jvej 1<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12048\">12<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Unge Peder Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Peder Hansens Enke<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Peder Hansens Enke<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Busenevej 36<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 24px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12353\">13<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 24px;\">Anders Jacobsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 24px;\">Jacob Andersen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 24px;\">Jacob Andersen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 24px;\">Gurkebakken 7<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=14210\">14<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Diderich Povelsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Diderich Povelsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Busenevej 40<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12357\">15<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Jens Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Jens Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Gurkebakken 12<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13685\">16<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Gamle Peder Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Lars Pedersen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Lars Pedersen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Kraneledvej 35<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12789\">17<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Hemming Pedersen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Hans Jensen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Hans Jensen (muligvis = <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Jens-Jensen\/6000000070257878794\">Jens Jensen<\/a>, jfr. opl. v. <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=8827\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">FT1840<\/a>:1113)<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Skansevej 1<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12626\">18<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Niels Holst<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Hans Larsen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Hans Larsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Skansevej 3<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=666\">19<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Jens Nielsen Frimand<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Jens Nielsen Frimands Enke<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Jens Nielsen Frimands Enke<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Skovstr\u00e6det 6<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=556\">20<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Jens Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Peder Pedersen V\u00e6ver<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Peder Pedersen V\u00e6ver<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Busenevej 15<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\">21<\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Peder Mortensen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Frederik Christiansen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Frederik Christiansen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">I 1840 fmtl. Busenevej 28A-B<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=670\">22<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 44.098%; height: 46px;\" colspan=\"2\">Smeden Hans Christian Schmidt<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Hans Christian Schmidt<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Busenevej 24<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=662\">23<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Hans Jensen T\u00f8nnesen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Jens J\u00f8rgensen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Jens J\u00f8rgensen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Busenevej 18<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=21984\">24a<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Svend Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Jens Svendsen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Jens Svendsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Busenevej 16<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\">24b<\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Forpagter Egidius<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Forpagter Egidius<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=640\">25a<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Rasmus Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Niels Jensen Grothe<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Niels Jensen Grothe<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Str\u00e6det 11<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\">25b<\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Forpagter Freuchen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Forpagter Egidius<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Forpagter Egidius<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">(godsets jord)<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=710\">26a<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Hans Pedersens Enke<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Niels Jensen Frimand<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Niels Jensen Frimand<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Str\u00e6det 14<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\">26b<\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Forpagter Freuchen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Forpagter Egidius<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Forpagter Egidius<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">(godsets jord)<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=728\">27<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Peder Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Peder Jensen Vilsted<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Peder Jensen Vilsted<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Busenevej 10<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=636\">28<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Hans Olsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Hans Olsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Busenevej 12<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=626\">29<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Jens Pedersen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Lars Jensen Skomager<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Lars Jensen Skomager<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Busenevej 14<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=656\">30<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">J\u00f8rgen Jensen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Hans Hemmingsen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Hans Hemmingsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Busenevej 8<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=700\">31<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Rasmus Pedersen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Lars J\u00f8rgensen Skomager<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Lars J\u00f8rgensen Skomager<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Str\u00e6det 3<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=712\">32<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Lars Nielsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Lars Nielsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Str\u00e6det 5<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=714\">33<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Hans Nielsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Hans Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Hans Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Str\u00e6det 7<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=650\">34<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Rasmus Nielsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">J\u00f8rgen Rasmussen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">J\u00f8rgen Rasmussen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Str\u00e6det 9<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=672\">35<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Jens Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Peder Mathiasen Thisted<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Peder Mathiasen Thisted<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Str\u00e6det 12<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=630\">36<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Hans J\u00f8rgen Mogensen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Hans J\u00f8rgen Mogensen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Str\u00e6det 4<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=620\">37<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Lars Nielsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Lars Nielsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Busenevej 4<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=648\">38<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Hemming&nbsp;Frederiksen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Lars Pedersen V\u00e6ver<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Lars Pedersen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Skovstr\u00e6det 11<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=578\">39<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Christian Frederiksen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Jens Casper Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Jens Casper Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Skovstr\u00e6det 7<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=680\">40<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Christen Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Christen Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Skovstr\u00e6det 1<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=704\">41<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Jacob Pedersen V\u00e6ver<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Jacob Pedersen V\u00e6ver<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Busenevej 5<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=614\">42<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Peder Rasmussen Frandsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Rasmussen Frandsens Enke<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Rasmussen Frandsens Enke (=Rasmus Frandsens enke?)<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Busenevej 28A-C<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\">43<\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Peder Nielsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Hans Larsen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Hans Larsen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Hus ml. matr. 42 og 44<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=572\">44<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Anders Olsen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">Hans Andersen<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Hans Andersen<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">Busenevej 26<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=642\">45<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Rasmus Nielsen Vogter<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Claus Visborgs Enke<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Claus Visborgs Enke<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Busenevej 22<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=706\">46<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Claus S\u00f8rensen<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">Hendrik Pedersen V\u00e6ver<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Hendrik Pedersen V\u00e6ver<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">Skovstr\u00e6det 4<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\">47<\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Bruger af matr. 12,13,14 og 15<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Bruger af matr. 12,13,14 og 15<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\">48<\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Brugerne af matr. 5,12 og 13<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Brugerne af matr. 5,12 og 13<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=644\">49<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 44.098%; height: 46px;\" colspan=\"2\">Brugerne af 3,6-11 og 14-18 samt Ejeren af Klintholm<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Brugerne af 3,6-11 og 14-18<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">(Skovstr\u00e6det 5)<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 46px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 46px;\">50<\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 46px;\">Brugerne af matr. 42 og 43<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 46px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 46px;\">Brugerne af matr. 42 og 43<\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 46px;\">&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"height: 22px;\">\n<td style=\"width: 10.5791%; height: 22px;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=734\">51<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 23.1626%; height: 22px;\">Ingen anmeldt<\/td>\n<td style=\"width: 20.9354%; height: 22px;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 26.1693%; height: 22px;\">Ingen anmeldt<a id=\"Hartkorn\"><\/a><\/td>\n<td style=\"width: 19.1537%; height: 22px;\">(Skovstr\u00e6det 10)<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p style=\"text-align: justify;\">Listen kan ogs\u00e5 indl\u00e6ses som pdf-fil med <em>forslag til adresser<\/em> &#8211; b\u00e5de kronologisk efter matr. nr. og sorteret efter adresser (<a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Hartkornsprotokoller-med-adresser.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Hartkornsprotokoller med adresser<\/a>&nbsp;&#8211; \u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#Top\"><strong><br \/>\nTil TOP<\/strong><\/a><\/p>\n<h1 id=\"firstHeading\" class=\"firstHeading\" lang=\"da\"><strong>3. Hartkorn<\/strong><\/h1>\n<div id=\"bodyContent\" class=\"mw-body-content\">\n<div id=\"siteSub\" class=\"noprint\">Fra Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di (med links hertil)<\/div>\n<div id=\"jump-to-nav\">&nbsp;<\/div>\n<div id=\"mw-content-text\" class=\"mw-content-ltr\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<div class=\"mw-parser-output\">\n<div class=\"thumb tright\">\n<div class=\"thumbinner\">\n<div style=\"width: 230px\" class=\"wp-caption alignleft\"><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Amakovsky_rye.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/3\/35\/Amakovsky_rye.jpg\/220px-Amakovsky_rye.jpg\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"143\" data-file-width=\"375\" data-file-height=\"243\"><\/a><p class=\"wp-caption-text\">En rugmark<\/p><\/div>\n<div class=\"thumbcaption\">\n<div class=\"magnify\">\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Hartkorn<\/strong>&nbsp;betyder egentlig &#8220;h\u00e5rdt korn&#8221;, alts\u00e5 br\u00f8dkorn, men tidligere var &#8216;t\u00f8nde hartkorn&#8217; en enhed for v\u00e6rdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne). I den lange periode hvor al betaling foregik som byttehandel med konkrete varer, var det n\u00f8dvendigt med et f\u00e6lles v\u00e6rdim\u00e5l. Man besluttede sig til at sammenligne alle varer med v\u00e6rdien af det s\u00e5kaldte &#8220;h\u00e5rde korn&#8221; eller hartkorn.<\/p>\n<\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hartkorn m\u00e5ltes i t\u00f8nder (ikke at forveksle med <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/T%C3%B8nde_land\">t\u00f8nder land<\/a>).&nbsp; 1 <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/T%C3%B8nde_korn\">t\u00f8nde<\/a> = 8 <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Sk%C3%A6ppe_(rumm%C3%A5l)\">sk\u00e6pper<\/a> = 32 <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fjerdingkar_(rumm%C3%A5l)\">fjerdingkar<\/a> = 96 <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Album_(rumm%C3%A5l)\">Album<\/a>.&nbsp;Mindste enhed er 1\/4 album, ogs\u00e5 kaldet en&nbsp;<a title=\"Penning (fladem\u00e5l)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Penning_(fladem%C3%A5l)\">Penning<\/a>, som var 2&nbsp;<a title=\"Favn\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Favn\">favne<\/a>&nbsp;(eller 2 x 3 = 6&nbsp;<a title=\"Alen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Alen\">alen<\/a>) p\u00e5 hvert led, svarende til i alt 36&nbsp;<a title=\"Alen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Alen\">kvadratalen<\/a>.&nbsp;Det blev&nbsp;lidt nemmere da man i 1907 indf\u00f8rte metersystemet!<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<div id=\"toc\" class=\"toc\">\n<div class=\"toctitle\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<h2>Indholdsfortegnelse<\/h2>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"mw-parser-output\">\n<div id=\"toc\" class=\"toc\">\n<div class=\"toctitle\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<ol>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-1\"><span class=\"toctext\">Navnets oprindelse<\/span>\n<ul>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-2\"><span class=\"tocnumber\">1.1&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Landbruget blev v\u00e6rdisat i t\u00f8nder hartkorn<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-3\"><span class=\"tocnumber\">1.2&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Rug, byg og havre<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-4\"><span class=\"tocnumber\">1.3&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Sammenlignelig enhed<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-5\"><span class=\"toctext\">1664-matriklen<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-6\"><span class=\"toctext\">1688-matriklen<\/span>\n<ul>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-7\"><span class=\"tocnumber\">3.1&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Jorden blev v\u00e6rdisat efter ydeevne<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-8\"><span class=\"tocnumber\">3.2&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">H\u00f8avl<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-9\"><span class=\"tocnumber\">3.3&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Skov<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-10\"><span class=\"tocnumber\">3.4&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Gr\u00e6sning<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-11\"><span class=\"tocnumber\">3.5&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Privilegeret og uprivilegeret hartkorn<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-12\"><span class=\"toctext\">1844-matriklen<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-13\"><span class=\"toctext\">Afskaffelsen: skattereformen i 1903<\/span><\/li>\n<\/ol>\n<\/div>\n<\/div>\n<h2><strong><span id=\"Navnets_oprindelse\" class=\"mw-headline\">1. Navnets oprindelse<\/span><\/strong><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Navnet skriver sig oprindeligt fra, at&nbsp;<a title=\"Landgilde\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Landgilde\">landgildeafgifterne<\/a>, til trods for deres ulige udredelsesm\u00e5de, blev ansat i en enkelt kornsort,&nbsp;rug&nbsp;eller&nbsp;byg, s\u00e5kaldt h\u00e5rdt eller &#8220;hart&#8221; korn. Disse afgifters beregning optoges hyppigst i&nbsp;<a title=\"Jordebog\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Jordebog\">jordeb\u00f8ger<\/a>, som&nbsp;godsejerne, der var afgiftsfri og tillige havde ret til at foretage ligningen af de&nbsp;<a title=\"Skat\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Skat\">skatter<\/a>, som staten udskrev hos deres b\u00f8nder, da benyttede i dette \u00f8jemed. Senere gik ordet over til at betegne en skylds\u00e6tningsm\u00e5lestok.<\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Landbruget_blev_v\u00e6rdisat_i_t\u00f8nder_hartkorn\" class=\"mw-headline\"><span style=\"font-size: 14pt;\">Landbruget blev v\u00e6rdisat i t\u00f8nder hartkorn<\/span>.&nbsp;<\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Alt hvad der blev produceret p\u00e5 en g\u00e5rd blev v\u00e6rdisat efter et system, der havde&nbsp;m\u00e5leenheden&nbsp;en t\u00f8nde hartkorn (Td. Htk.), det vil sige ca. 139 liter eller ca. 100 kg.<\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Rug,_byg_og_havre\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">Rug, byg og havre.<\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Udgangspunktet for&nbsp;korntyper&nbsp;var&nbsp;rug&nbsp;og&nbsp;byg&nbsp;til de holdbare rugbr\u00f8d henholdsvis byggr\u00f8d (og ikke mindst til&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"\u00d8lbrygning\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/%C3%98lbrygning\">\u00f8lbrygning<\/a>) \u2013 mens&nbsp;havre&nbsp;var andenklasses.&nbsp;Havrejord blev neds\u00e6ttende brugt om knap s\u00e5 god jord.<\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Sammenlignelig_enhed\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">Sammenlignelig enhed<\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Enheden sikrede at g\u00e5rde eller landsbyer var mere sammenlignelige \u2013 ogs\u00e5 set fra et overordnet niveau, kongemagten eller godsejerne handlede og opgjorde jo hele landsbyer ad gangen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">M\u00e5leenheden hartkorn blev ogs\u00e5 brugt ved v\u00e6rdians\u00e6ttelsen af dyrehold, herunder brugsret til svinehold i skoven, vind- og vand- m\u00f8ller, fiskeri (typisk i \u00e5er og s\u00f8er), men ogs\u00e5 helt andre indt\u00e6gtsgivende aktiviteter som broafgifter, vadesteder, krohold med mere.<\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><strong><span id=\"1664-matriklen\" class=\"mw-headline\">2. 1664-matriklen<\/span><\/strong><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kort efter&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Enev\u00e6lden\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Enev%C3%A6lden\">enev\u00e6ldens<\/a>&nbsp;indf\u00f8relse blev det p\u00e5lagt alle landets private&nbsp;godser&nbsp;at indsende&nbsp;<a title=\"Jordebog\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Jordebog\">jordeb\u00f8ger<\/a>&nbsp;over de afgifter, som&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"F\u00e6ste\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/F%C3%A6ste\">f\u00e6steb\u00f8nderne<\/a>&nbsp;og -husm\u00e6ndene skulle udrede. (Se f.eks. historien her p\u00e5 hjemmesiden om <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=482\"><em>&#8216;Jordebog for Klintegodset 1776&#8217;<\/em><\/a>). Sammen med tilsvarende oplysninger hentet fra&nbsp;<a title=\"Krongods\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Krongods\">krongodsregnskaber<\/a>&nbsp;blev det muligt at beregne det afgiftstryk, der var p\u00e5 al jord i landet, hvilket skulle danne grundlag for en ny statsskat. Ordningen indebar et brud med de gamle skatteprincipper: de hidtil skattefrie ugedagsb\u00f8nder skulle fremover beskattes p\u00e5 lige fod med alle andre f\u00e6steb\u00f8nder, og godsejerne, der hidtil ligeledes havde v\u00e6ret skattefrie, fik nu deres jord takseret efter uds\u00e6d og h\u00f8avl. Ligeledes blev der indf\u00f8rt det princip, at godsejerne fremover skulle v\u00e6re garanter for, at b\u00f8nderne betalte deres skatter. Det bet\u00f8d i praksis, at hvis en bonde ikke betalte, m\u00e5tte godsejeren betale for ham.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De jordeb\u00f8ger, som var blevet indsendt i 1661, dannede grundlag for en ny v\u00e6rdians\u00e6ttelse kaldet hartkorn, som skulle udtrykke den v\u00e6rdi, ejendommen havde og dermed det skattetryk, den kunne klare. Denne fastl\u00e6ggelse skete i en kommission, og den nye&nbsp;<a class=\"mw-disambig\" title=\"Matrikel\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Matrikel\">skatt<\/a>e<a class=\"mw-disambig\" title=\"Matrikel\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Matrikel\">matrikel<\/a>&nbsp;kaldes derfor ofte for&nbsp;<i>kommissionsmatriklen<\/i>&nbsp;(undertiden 1662-matriklen). Det viste sig imidlertid hurtigt, at de indsendte oplysninger ikke afspejlede rigets tilstand efter&nbsp;<a title=\"Karl Gustav-krigene\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Karl_Gustav-krigene\">Karl Gustav-krigene<\/a>. Der nedsattes derfor nye kommissioner for de enkelte amter, som skulle foretage en revidering af skatterne. Denne nye matrikel kaldes som regel for&nbsp;<i>Amtsstuematriklen<\/i>&nbsp;(senere &#8220;Gammel Matrikel&#8221; eller 1664-matriklen). Matriklen omfattede omkring 460.000 t\u00f8nder hartkorn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">1664-matriklen var i brug frem til 1688. Det viste sig snart, at heller ikke den nye matrikel fungerede efter sin hensigt. \u00c5rsag hertil var blandt andet, at&nbsp;<a title=\"Landgilde\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Landgilde\">landgilde<\/a>&nbsp;(og dermed hartkornsans\u00e6ttelse) for forskellige g\u00e5rde i samme landsby kunne v\u00e6re st\u00e6rkt varierende, da de enkelte g\u00e5rde kunne tilh\u00f8re forskellige godser.&nbsp;Ligeledes var der stor variation i uds\u00e6d og landgilde samt i de ydede&nbsp;persiller&nbsp;og sm\u00e5redsler (andre afgifter fx lam, f\u00e5r, g\u00e6s, h\u00f8ns, \u00e6g, sm\u00f8r, fodern\u00f8d og foderokser), som de enkelte f\u00e6steb\u00f8nder skulle yde, hvilket var betinget af den store variation i naturgivne forhold og godsernes behov eller \u00f8nsker om bestemte varer kombineret med b\u00f8ndernes evne til og mulighed for at yde dem. N\u00e5r dertil l\u00e6gges, at man havde uens systemer for kornm\u00e5l i landets forskellige egne, og at der var adskillige afvigelser, bliver det n\u00e6rmest umuligt at regne dem op imod hinanden.<\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><strong><span id=\"1688-matriklen\" class=\"mw-headline\">3. 1688-matriklen<\/span><\/strong><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den \u00e6ldste matrikel hvilede i alt fald for bondejordens vedkommende p\u00e5 et meget irrationelt grundlag, da landgildeafgifterne i de enkelte egne var af h\u00f8jst ulige st\u00f8rrelse. Intet under derfor, at man hurtig besluttede sig til at udarbejde en ny matrikel, der blev p\u00e5begyndt 1681 og var afsluttet 1688.<\/p>\n<div class=\"thumb tright\" style=\"text-align: justify;\">\n<div class=\"thumbinner\">\n<p><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Sorum_kirke_alenstav.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage alignleft\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/0\/0c\/Sorum_kirke_alenstav.jpg\/220px-Sorum_kirke_alenstav.jpg\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/0\/0c\/Sorum_kirke_alenstav.jpg\/330px-Sorum_kirke_alenstav.jpg 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/0\/0c\/Sorum_kirke_alenstav.jpg\/440px-Sorum_kirke_alenstav.jpg 2x\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"230\" data-file-width=\"1004\" data-file-height=\"1050\"><\/a><\/p>\n<div class=\"thumbcaption\">\n<p>Den f\u00e6lles norsk-danske alen, s\u00e5dan som den var angivet p\u00e5 kirked\u00f8ren i det norske Sorum. Denne alen m\u00e5lte 62,75 cm, men tallet blev rettet allerede i Ole R\u00f8mers tid, s\u00e5dan at den rette alen nu var 62,7707 cm lang. En kvadratalen var alts\u00e5 et kvadratisk stykke jord med sidel\u00e6ngden 62,7707 cm, hvilket giver et fladem\u00e5l p\u00e5 0,39 m\u00b2.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Denne s\u00e5kaldte &#8220;gamle matrikul&#8221; hvilede p\u00e5 klassebonitering af jorden. Man udvalgte typer af jord af en vis bonitet (godhed eller ydeevne), p\u00e5 \u00f8erne 4, i Jylland 6, s\u00e5ledes, at antallet af tdr land pr. t\u00f8nde hartkorn var forskelligt efter jordtypens bonitet, og henf\u00f8rte nu al agerjord under en af de opstillede grupper. Selve arealets bestemmelse gik for sig uden optagelse af kort ved simple m\u00e5linger, for hvilke grundreglerne skal v\u00e6re givne af den ber\u00f8mte matematiker&nbsp;<a title=\"Ole R\u00f8mer\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ole_R%C3%B8mer\">Ole R\u00f8mer<\/a>, mens udf\u00f8relsen hyppig blev betroet til landm\u00e5lere, fx officerer, hjemvendte fra den&nbsp;<a title=\"Sk\u00e5nske Krig\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Sk%C3%A5nske_Krig\">Sk\u00e5nske Krig<\/a>, uden forkundskab til at udf\u00f8re det dem betroede hverv.&nbsp;Gr\u00e6sningsjorder sattes i hartkorn efter vurdering af&nbsp;<a title=\"H\u00f8\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/H%C3%B8\">h\u00f8avlens<\/a>&nbsp;m\u00e6ngde og kvalitet og engene efter det antal kreaturer, de kunne afgive gr\u00e6sning til, skovene endelig efter den m\u00e6ngde svin, de kunne&nbsp;<a title=\"Olden\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Olden\">oldenf\u00f8de<\/a>, eller det antal kreaturer, som d\u00e9r kunde finde gr\u00e6s.&nbsp;<a title=\"Tiende\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Tiende\">Tiender<\/a>&nbsp;skyldsattes, s\u00e5ledes som det allerede var sket 1664, efter den indt\u00e6gt, som man kunne opn\u00e5. Ogs\u00e5 andre n\u00e6ringsveje p\u00e5 landet blev sat i hartkorn, fx m\u00f8ller, ligesom man ogs\u00e5 sine steder kendte et fiskestade-, f\u00e6rgel\u00f8bs- og brohartkorn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Af ager- og enghartkorn kom matrikulen af 1688 til at omfatte 362.085 tdr, foruden 7.964 tdr hartkorn p\u00e5&nbsp;Bornholm&nbsp;efter den gamle matrikul. De skyldsatte jorders hartkorn blev senere noget for\u00f8get, og efter en opg\u00f8relse af 1796 udgjorde det med Bornholm 374.659 tdr ager- og engs hartkorn, 4.953 tdr skovskyld, 5.078 tdr m\u00f8lleskyld, 35.895 tdr kongetiendehartkorn, 37.896 tdr kirketiendehartkorn samt nogle f\u00e5 tdr&nbsp;fiskestade- samt f\u00e6rgel\u00f8bs- og brohartkorn.<\/p>\n<h3 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Jorden_blev_v\u00e6rdisat_efter_ydeevne\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">Jorden blev v\u00e6rdisat efter ydeevne<\/span><\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">Jordbunden blev opdelt i seks klasser efter ydeevne, og tabellen viser her, hvor store arealer, der skulle tils\u00e5s for at ejeren kunne beskattes med 1 t\u00f8nde hartkorn. Alts\u00e5: p\u00e5 den ringeste jord var ydeevnen s\u00e5 lav, at der kun kunne inddrages 1 t\u00f8nde hartkorn i skat for hver 20, der blev tils\u00e5et.<\/p>\n<table class=\"wikitable\">\n<tbody>\n<tr>\n<td><b>Jordtype<\/b><\/td>\n<td><b>Skatteprovenu<\/b><\/td>\n<td><b>\u00c5rlig uds\u00e6d<\/b><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Allerbedste jord<\/td>\n<td>1 td. hartkorn<\/td>\n<td>2 tdr. uds\u00e6d<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>God jord<\/td>\n<td>1 td. hartkorn<\/td>\n<td>4 tdr. uds\u00e6d<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Middel jord<\/td>\n<td>1 td. hartkorn<\/td>\n<td>6 tdr. uds\u00e6d<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Skarp jord<\/td>\n<td>1 td. hartkorn<\/td>\n<td>9 tdr. uds\u00e6d<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Ond jord<\/td>\n<td>1 td. hartkorn<\/td>\n<td>12 tdr. uds\u00e6d<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Allerv\u00e6rste jord<\/td>\n<td>1 td. hartkorn<\/td>\n<td>16 tdr. uds\u00e6d<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Uden for kategori<\/td>\n<td>1 td. hartkorn<\/td>\n<td>20 tdr. uds\u00e6d<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p style=\"text-align: justify;\"><small>Tabellen viser udregning af skatteskyld i forhold til&nbsp;<a title=\"Jordtype\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Jordtype\">jordtype<\/a>.<\/small><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der beregnedes 14.000 sj\u00e6llandske&nbsp;<a title=\"T\u00f8nde land\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/T%C3%B8nde_land#Opdeling_af_en_t%C3%B8nde_land_-_og_sammenh%C3%A6ng_mellem_enhederne\">kvadratalen<\/a>&nbsp;til 1 td. uds\u00e6d. Jord af 24 tdr. uds\u00e6d, hvor \u00e5rligt 2\/3 blev tils\u00e5et, medens 1\/3 l\u00e5 brak, regnedes for 16 tdr. \u00e5rlig uds\u00e6d, og en jord af 12 tdr. uds\u00e6d, som kun blev tils\u00e5et hvert sjette \u00e5r, regnedes for 2 tdr. \u00e5rlig uds\u00e6d.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En t\u00f8nde hartkorn, omregnet til areal p\u00e5 fire jordtyper, kan s\u00e6ttes til henholdsvis:<\/p>\n<ul style=\"text-align: justify;\">\n<li>5 t\u00f8nder agerjord<\/li>\n<li>10 t\u00f8nder eng<\/li>\n<li>50 t\u00f8nder overdrev<\/li>\n<li>100 t\u00f8nder skov<\/li>\n<\/ul>\n<h3 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"H\u00f8avl\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">H\u00f8avl<\/span><\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">Jord, der ikke blev dyrket, blev ogs\u00e5 v\u00e6rdisat i m\u00e5leenheden hartkorn<\/p>\n<table class=\"wikitable\">\n<tbody>\n<tr>\n<td><em>H\u00f8avl<\/em><\/td>\n<td><em>Antal vognl\u00e6s&nbsp;<\/em><em>for hver<\/em><br \/>\n<em>td. hartkorn i skat<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>M\u00e6rskh\u00f8<\/td>\n<td>10<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>God eng<\/td>\n<td>16<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Geest-, k\u00e6r-, ler- og skovh\u00f8<\/td>\n<td>24<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Star, lyngblandet h\u00f8<\/td>\n<td>32<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<h3 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Skov\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">Skov<\/span><\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">Skov blev v\u00e6rdisat efter antallet af svin, der kunne leve der. Skov overalt 24 svins&nbsp;<a title=\"Olden\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Olden\">olden<\/a>&nbsp;pr. td. hartkorn.<\/p>\n<h3 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Gr\u00e6sning\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">Gr\u00e6sning<\/span><\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">Dyrehold blev ogs\u00e5 v\u00e6rdisat i m\u00e5leenheden hartkorn.<\/p>\n<table class=\"wikitable\">\n<tbody>\n<tr>\n<td><em>Gr\u00e6sning<\/em><\/td>\n<td><em>Antal h\u00f8veder&nbsp;for hver<\/em><br \/>\n<em>td. hartkorn i skat<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>God sort<\/td>\n<td>24<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Middel sort<\/td>\n<td>32<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Ond sort<\/td>\n<td>40<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p style=\"text-align: justify;\">Christian 5.s matrikel fungerede som beskatningsgrundlag frem til 1844. Det var en fuldst\u00e6ndig registrering af al dyrket jord, som blev takseret efter det, der blev kaldt&nbsp;<i>hartkornsboniteringen<\/i>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Var der som omtalt allerede oprindeligt knyttet store mangler til udarbejdelsen af den gamle matrikul, m\u00e5tte dennes v\u00e6rdi yderligere formindskes i tidens l\u00f8b. Dertil bidrog navnlig jordernes h\u00f8jst uens opdyrkning i forbindelse med det misbrug, som mange steder havde indsneget sig, idet man ved bortsalg af jorder fra en g\u00e5rd hyppigt ikke s\u00f8rgede for at f\u00e5 gennemf\u00f8rt en passende fordeling af hartkornsans\u00e6ttelsen, men lod hele skatten hvile p\u00e5 hovedparcellen. S\u00e5 up\u00e5lidelig var den gamle matrikul efterh\u00e5nden blevet som m\u00e5lestok for jordens v\u00e6rdi, ikke alene i forholdet mellem landets enkelte dele, men ogs\u00e5 for n\u00e6rliggende jorder, at man havde eksempler p\u00e5 landsbyer, som l\u00e5 ved siden af hinanden, og for hvilke v\u00e6rdierne af 1 Td. hartkorn forholdt sig til hinanden som 1:4.&nbsp;For de best\u00e5ende skatter blev dog de oprindelige uligheder i tidens l\u00f8b for en stor del udj\u00e6vnet gennem k\u00f8besummerne; men da man i begyndelsen af 19. \u00e5rhundrede m\u00e5tte skride til en for\u00f8gelse af skattebyrden, var det i h\u00f8jeste grad \u00f8nskeligt at skabe et nyt grundlag for at p\u00e5ligne skatterne. Forel\u00f8big hjalp man sig for de nye skatters vedkommende ved en omvurdering af det best\u00e5ende hartkorn under hensyn til ejendommenes v\u00e6rdi. Men dette midlertidige skattegrundlag blev dog forladt i 1818, da man vendte tilbage til den gamle matrikul.<\/p>\n<h3 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Privilegeret_og_uprivilegeret_hartkorn\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">Privilegeret og uprivilegeret hartkorn<\/span><\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">Efter enev\u00e6ldens indf\u00f8relse bortfaldt adelens skattefrihed sammen med <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Rostjeneste\">rostjenesten<\/a>, men 1670 indf\u00f8rtes p\u00e5 ny en ryttertjeneste for adelen, og ved Forordning af 16. december 1682 gav man adelen frihed for <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hovedg%C3%A5rd\">hovedg\u00e5rdsjord<\/a>, h\u00f8rende til komplette <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/S%C3%A6deg%C3%A5rd\">s\u00e6deg\u00e5rde<\/a> (g\u00e5rde, hvor en adelig familie f\u00f8r 1660 havde haft bop\u00e6l og med mindst 200 Tdr. hartkorn. B\u00f8ndergods inden 2 miles &#8211; ca. 14 km &#8211; afstand fra hovedg\u00e5rden). Senere udvidedes skattefriheden til alle komplette s\u00e6deg\u00e5rde, hvad enten de ejedes af adelige eller uadelige. Gik jordtilliggendet for en s\u00e5dan g\u00e5rd ned under den st\u00f8rrelse der gjorde den til komplet, skulle den oprindelig ogs\u00e5 miste skatteprivilegiet, men denne bestemmelse blev senere ikke overholdt.&nbsp;I matrikulen af 1688 var hovedg\u00e5rdsjorder ansat s\u00e6rlig til hartkorn, og dette fik senere i anledning af dets skattefrihed ben\u00e6vnelsen &#8220;privilegeret hartkorn&#8221;. Fri var desuden de fleste embedsjorder, k\u00f8bstadsjorder med mere, hvorved&nbsp;<a title=\"Greve (rang)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Greve_(rang)\">greverne<\/a>&nbsp;og&nbsp;<a title=\"Baron\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Baron\">baronerne<\/a>&nbsp;havde skattefrihed for en del af deres b\u00f8ndergods, det s\u00e5kaldte frihedshartkorn. I slutningen af det 18. \u00e5rhundrede var af hele Danmarks hartkorn omtrent en sjettedel privilegeret.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Langt senere, ved Forordning af 20. juni 1850, udj\u00e6vnedes forskellen mellem det privilegerede og uprivilegerede hartkorn, men mod godtg\u00f8relse til ejerne af det f\u00f8rstn\u00e6vnte for tabet af den tidligere nydte skattelettelse. Godtg\u00f8relsen udgjorde for komplette s\u00e6deg\u00e5rde det 15-dobbelte, for andet privilegeret hartkorn det 20-dobbelte af skatteforh\u00f8jelsens bel\u00f8b; kun skattelettelsen for de&nbsp;<a title=\"Gejstlighed\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Gejstlighed\">gejstlige<\/a>&nbsp;embedsm\u00e6nd benificerede jorder samt grevernes og baronernes frihedshartkorn bortfaldt vederlagsfrit.<\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><strong><span id=\"1844-matriklen\" class=\"mw-headline\">4. 1844-matriklen<\/span><\/strong><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Allerede ved Forordningen af 1. oktober 1802 var det bestemt, at der skulle skabes en hel ny matrikul, hvis udarbejdelse, der blev afbrudt ved krigen med England, v\u00e6sentligt fuldendtes i 1826 men dog f\u00f8rst tr\u00e5dte i kraft 1844. Form\u00e5let med tilvejebringelsen af denne nye matrikul var udelukkende en retf\u00e6rdigere fordelingen af skatterne, ikke en for\u00f8gelse i antallet af Tdr. hartkorn, der v\u00e6sentlig skulle forblive uforandret.<\/p>\n<div class=\"thumb tright\" style=\"text-align: justify;\">\n<div class=\"thumbinner\">\n<p><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Store_Dyrehave_-_stone_wall_1.JPG\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage alignleft\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/b\/b5\/Store_Dyrehave_-_stone_wall_1.JPG\/220px-Store_Dyrehave_-_stone_wall_1.JPG\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/b\/b5\/Store_Dyrehave_-_stone_wall_1.JPG\/330px-Store_Dyrehave_-_stone_wall_1.JPG 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/b\/b5\/Store_Dyrehave_-_stone_wall_1.JPG\/440px-Store_Dyrehave_-_stone_wall_1.JPG 2x\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"165\" data-file-width=\"4896\" data-file-height=\"3672\"><\/a><\/p>\n<div class=\"thumbcaption\">\n<p>If\u00f8lge&nbsp;<a title=\"Fredskovsforordningen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fredskovsforordningen\">Fredskovsforordningen<\/a>&nbsp;af 1805 skulle h\u00f8jskovene omdannes til&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Fredskov\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fredskov\">fredskove<\/a>. Det bet\u00f8d, at der ikke l\u00e6ngere m\u00e5tte s\u00e6ttes dyr p\u00e5 gr\u00e6sning derinde. Derfor blev disse skove hegnet med asymmetriske diger (let skr\u00e5nende ud ad skoven, men stejle ind mod den), og de kunne fortsat beskattes efter hartkornsans\u00e6ttelsen af 1688.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den ny matrikul af 1844 kom udelukkende til at omfatte ager- og engs hartkorn, da det kun var den egentlige agerjord, der skulle b\u00e6re skatteforh\u00f8jelsen. De \u00f8vrige hartkornsans\u00e6ttelser blev uforandrede fra 1688. Dette gjaldt s\u00e5ledes for tiendehartkornet og for de skove der var underkastede fredning, hvorimod de andre skove blev behandlede som jordejendomme og skyldsatte efter den gr\u00e6sning som de kunne afgive. Ogs\u00e5 fiskeri-, bro- og f\u00e6rgel\u00f8bs- samt m\u00f8llehartkorn blev uforandrede, men de p\u00e5 dette hartkorn hvilende skatter blev senere oph\u00e6vede ved Lov af 20. juni 1850 og 14. april 1852, dog s\u00e5ledes, at der af vedkommende fiskeri, f\u00e6rgel\u00f8b eller bro skulle udredes en tilsvarende fast \u00e5rlig afgift.<\/p>\n<div class=\"thumb tright\" style=\"text-align: justify;\">\n<div class=\"thumbinner\">\n<p><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Munich_-_Deutsches_Museum_-_07-0008.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage alignleft\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/2\/2c\/Munich_-_Deutsches_Museum_-_07-0008.jpg\/220px-Munich_-_Deutsches_Museum_-_07-0008.jpg\" srcset=\"\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/2\/2c\/Munich_-_Deutsches_Museum_-_07-0008.jpg\/330px-Munich_-_Deutsches_Museum_-_07-0008.jpg 1.5x, \/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/2\/2c\/Munich_-_Deutsches_Museum_-_07-0008.jpg\/440px-Munich_-_Deutsches_Museum_-_07-0008.jpg 2x\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"325\" data-file-width=\"2778\" data-file-height=\"4106\"><\/a><\/p>\n<div class=\"thumbcaption\">\n<p>En&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Theodolit\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Theodolit\">theodolit<\/a>&nbsp;&#8211; ogs\u00e5 kaldet&nbsp;<i>diopter<\/i>(p\u00e5 grund af de to kikkerter) blev brugt til landm\u00e5lernes&nbsp;vinkelm\u00e5linger&nbsp;i landskabet. Den var s\u00e5ledes afg\u00f8rende for, at der kunne optegnes p\u00e5lidelige kort.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hartkornsans\u00e6ttelsen af ager og eng skete efter det nettoudbytte, jorden kunne afgive ved fornuftigt brug, om forn\u00f8dent ved et sk\u00f8n over de grundforbedringer, der var n\u00f8dvendige for et velordnet agerbrug. Der lagdes alts\u00e5 ikke absolut v\u00e6gt p\u00e5 jordens egenskaber i \u00f8jeblikket, men ogs\u00e5 p\u00e5 dens fremskridtsmuligheder. Derimod toges intet hensyn til den v\u00e6rdip\u00e5virkning, der udgik fra ejendommens beliggenhed. Jordene vurderedes tv\u00e6rtimod udelukkende i deres egenskab som isolerede grundstykker.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Arealopm\u00e5lingen skete p\u00e5 langt mere betryggende m\u00e5de end efter den gamle matrikul. Regeringen forlangte indsendt alle de kort over jorderne, som var optagne ved udskiftninger eller i andre \u00f8jemed, og supplerede dette materiale ved optagelsen af nye kort s\u00e5ledes, at staten ved denne lejlighed kom i besiddelse af omtrent en snes tusinde specialkort over samtlige landets jordejendomme.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Som udgangspunkt for hartkornsans\u00e6ttelsen uds\u00f8gte man et jordstykke af bedste beskaffenhed, den s\u00e5kaldte normaljord, der ansattes til en takst 24; alle landets jorder blev nu efterh\u00e5nden skyldsatte til takster, bestemte ved deres sandsynlige overskud i forhold til i normaljordens. Som vejledning for vurderingsm\u00e6ndene ved taksternes fasts\u00e6ttelse valgtes 4 andre pr\u00f8vestykker til takst 20, 16, 10 og 3. Andre jorders henf\u00f8relse til en af disse takster skulle finde sted, n\u00e5r udbyttet antoges at blive det samme, selv om jordens kemiske sammens\u00e6tning var uens. I betragtning af, at mindre god jord havde st\u00f8rre mulighed for forbedring end den bedste, sattes ingen jord i skat over taksten 20. Gr\u00e6sningsjorder og enge blev v\u00e6sentlig skyldsatte efter v\u00e6rdien af det gr\u00e6s eller h\u00f8, de kunne afgive, m\u00e5lt med udbyttet af en t\u00f8nde boniteret agerjord. For gr\u00e6sningsjorders vedkommende var fremgangsm\u00e5den f.eks. den, at man unders\u00f8gte, hvad et kreaturs gr\u00e6sning kunne v\u00e6re v\u00e6rd i den p\u00e5g\u00e6ldende egn, og hvor meget en t\u00f8nde boniteret jord gav i indt\u00e6gt, og efter det fremkomne forhold bestemte man, hvor stort et areal gr\u00e6sningsjord der m\u00e5tte udkr\u00e6ves for at stilles lige med 1 Td. land boniteret jord. Heder skyldsattes p\u00e5 en noget mere summarisk m\u00e5de ved henf\u00f8relse til en af 6 klasser. I den laveste af disse kom der til at g\u00e5 2.968 Tdr land p\u00e5 1 td. hartkorn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Som omtalt var det fra begyndelsen bestemt, at antallet af beskatningsenheder ikke skulle forandres, og for at opn\u00e5 dette omregnede man samtlige landets jorder efter de takster i normaljord, der var meddelt dem, og dividerede derefter antallet af Tdr land boniteret jord med det gamle antal Tdr hartkorn. Resultatet blev, at der kom til at g\u00e5 72.000 kvadratalen eller 5 1\/10 Td. land boniteret areal p\u00e5 1 Td. nyt hartkorn. Ved oms\u00e6tningen var tallet afrundet noget nedad, og antallet af Tdr hartkorn efter den ny matrikul blev derefter omtrent 8000 Tdr st\u00f8rre end efter den gamle og kom til at udg\u00f8re 372.221 Tdr (med Bornholm ca. 381.000 Tdr).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Siden den ny matrikuls fuldendelse er hartkornet p\u00e5virket af ulige forhold.&nbsp;En ikke ringe tilv\u00e6kst fik det ved gr\u00e6nsereguleringen mellem kongeriget og hertugd\u00f8mmerne if\u00f8lge Fredstraktaten af 30. oktober 1864, idet de afst\u00e5ede distrikter af Ribe amt kun var matrikulerede for 3.423, de i kongeriget indlemmede slesvigske distrikter derimod for 4.616 Tdr hartkorn. Ligeledes er det matrikulerede hartkorn for\u00f8get ved indd\u00e6mning, nedl\u00e6ggelse af&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Fredskov\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fredskov\">fredskovsforpligtelse<\/a>, mens der p\u00e5 den anden side afgik en del ved udl\u00e6g af areal til jernbaner, veje, kirkegaarde med mere. I 1917 udgjorde hartkorns-tilliggendet 385.375 Tdr, der fordelte sig s\u00e5ledes:<\/p>\n<dl>\n<dd>Hovedstaden &#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;..1.454<\/dd>\n<dd>\u00d8ernes K\u00f8bst\u00e6der &#8230;&#8230;&#8230;&#8230;. 4.579<\/dd>\n<dd>&#8211; Landdistrikter &#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;.208.642<\/dd>\n<dd>Jyllands K\u00f8bst\u00e6der &#8230;&#8230;&#8230;.. 3.278<\/dd>\n<dd>&#8211; Landdistrikter&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230; 167.422<\/dd>\n<dd>Ialt&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;&#8230;. 385.375 Tdr H.<\/dd>\n<\/dl>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 \u00f8erne udgjorde 1 Td. hartkorn omtrent 6 ha, i Jylland, omtrent 14 ha og for hele landet omtrent 10 ha.<\/p>\n<table class=\"wikitable\">\n<tbody>\n<tr>\n<td><b>Produkt<\/b><\/td>\n<td><b>V\u00e6rdi i td. hartkorn<\/b><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>1 td. rug eller byg<\/td>\n<td>1 td. hartkorn<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>12 g\u00e6s<\/td>\n<td>1 td. hartkorn<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>24 h\u00f8ns<\/td>\n<td>1 td. hartkorn<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>1 td. hvede eller \u00e6rter<\/td>\n<td>1,5 td. hartkorn<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>1 td. gryn eller hvedemel<\/td>\n<td>2 tdr. hartkorn<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>1 td. honning<\/td>\n<td>6 tdr. hartkorn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p style=\"text-align: justify;\"><small>Tabellen viser omregningen fra forskellige naturalier til tdr. hartkorn.<\/small><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det er opgjort, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr hartkorn: Ejerskabet var fordelt p\u00e5 godsejere(adel) og konge med mere end 95% \u2013 knap 85% var hovedg\u00e5rdsjord, godt 11% tilh\u00f8rte kronen, resten (mindre end 5%) var ejet af k\u00f8bst\u00e6der,&nbsp;selvejerb\u00f8nder&nbsp;og kirken.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den nye matrikel, 1844 Matrikelboniteringen, indeholdt en landsd\u00e6kkende kortl\u00e6gning af matriklerne samt en optegning af et helt nyt matrikelkort (1:4000). Kortene er s\u00e5kaldte \u00f8kort, hvilket vil sige, at hvert kort omhandler \u00e9t ejerlav udarbejdet med udgangspunkt i landsbyen eller hovedg\u00e5rden.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Bonitetsbed\u00f8mmelsen blev gennemf\u00f8rt i perioden fra&nbsp;1806&nbsp;til&nbsp;1826. Agerjorderne blev vurderet efter deres evne til at avle korn. Eng blev vurderet i forhold til m\u00e6ngden og kvaliteten af h\u00f8h\u00f8sten, og andre arealer blev vurderet efter det antal kreaturer, som arealet kunne yde gr\u00e6sning til. Jorderne blev vurderet i henhold til en 24-trins-skala, hvor den bedste jord fik takst 24. For at fastl\u00e6gge v\u00e6rdien af takstgrundlag 24 udpegede man et g\u00e5rdlav i&nbsp;<a title=\"Karlslunde\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Karlslunde\">Karlslunde<\/a>&nbsp;mellem Roskilde og K\u00f8ge.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Markernes bonitet og deres arealst\u00f8rrelse var grundlaget for bestemmelse af de forskellige g\u00e5rdes hartkorn, som igen udgjorde beskatningsgrundlaget.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">1844-matrikelboniteringen blev brugt som skattegrundlag i ca. 60 \u00e5r. I 1903 vedtog man en ny skattelovgivning, hvor hartkorn forsvandt som beskatningsgrundlag.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">1844-matriklen er stadig grundlaget for vore dages matrikulering, der varetages af&nbsp;Geodatastyrelsen.<\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><strong><span id=\"Afskaffelsen:_skattereformen_i_1903\" class=\"mw-headline\">5. Afskaffelsen: Skattereformen i 1903<\/span><\/strong><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hartkornsans\u00e6ttelsen dannede indtil den store&nbsp;<a title=\"Skattereform\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Skattereform\">skattereform<\/a>&nbsp;af 15. maj 1903 p\u00e5ligningsgrundlaget for alle Danmarks skatter p\u00e5 jorder og de af denne g\u00e5ende ydelser (tienden). Disse skatter sammenfattedes derfor under navnet hartkornsskatter og ydedes:<\/p>\n<ol style=\"text-align: justify;\">\n<li>til staten,<\/li>\n<li>sognekommunerne, og<\/li>\n<li>amtskommunerne.<\/li>\n<\/ol>\n<p style=\"text-align: justify;\">Med hensyn til statsskatterne blev matrikulen af 1664 grundlaget for den faste skat, som den enev\u00e6ldige regering kort efter enev\u00e6ldens indf\u00f8relse p\u00e5lagde til d\u00e6kning af udgifterne ved den st\u00e5ende h\u00e6r, den s\u00e5kaldte matrikulskat. Desuden indf\u00f8rtes en kornskat, landkonsumtionen, og en okse- og fl\u00e6skeskat. Senere p\u00e5lagdes rytterholdspengene 1670 og 1\/4&nbsp;% afgiften 1768, l\u00e6gdspengene 1785, soldaterpengene 1791 og indkvarterings-pengene 1808.&nbsp;Disse skatter, af hvilke flere til en begyndelse svaredes in natura (dvs. i form af konkrete produkter), men senere gik over til pengeydelser, hvilede udelukkende p\u00e5 det uprivilegerede hartkorn; derimod deltog det privilegerede hartkorn i nogle enkelte andre skatter, s\u00e5ledes den 1760 p\u00e5budne konsumtions- og folkeskat.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Da regeringen 1802 indf\u00f8rte en ny \u00e5rlig afgift p\u00e5 faste ejendomme, bestemtes det samtidig, at al jord, privilegeret som uprivilegeret, skulle v\u00e6re f\u00e6lles om at b\u00e6re de byrder, der skulle lignes p\u00e5 den tidligere omtalte midlertidige matrikul.&nbsp;Ved en Forordning af 1818 blev imidlertid disse ny afgifter efter Forordning af 1802 sl\u00e5ede sammen med de gamle skatter til en eneste ydelse, den s\u00e5kaldte landskat, der udelukkende kom til at hvile p\u00e5 den gamle matrikul og udrededes med 6 rigsdaler af det privilegerede og 8 rigsdaler 2 mark af det uprivilegerede hartkorn. P\u00e5 ulige m\u00e5der blev der i den f\u00f8lgende tid tilst\u00e5et lettelser i denne skat.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Da den ny matrikul skulle tr\u00e6de i kraft, blev det n\u00f8dvendigt at give regler for skattebyrdens fordeling p\u00e5 det gamle og nye hartkorn. Dette skete ved Forordning af 24. juni 1840, der tr\u00e5dte i kraft 1. januar 1844. P\u00e5 det gamle hartkorn kom der under navn af gammelskatten til at hvile 5 rigsdaler pr. Td. privilegeret og 6 rigsdaler 80 skilling pr. Td. uprivilegeret hartkorn. Det nye hartkorn skulle under navn af landskatten yde 1 rigsdaler pr Td. privilegeret og 1 rigsdaler 48 skilling pr. Td. uprivilegeret hartkorn, men faktisk udrededes skatten med et mindre bel\u00f8b, og senere blev denne del af skatterne p\u00e5 jorden fastsl\u00e5et til 24 og 44 skilling pr. Td. privilegeret og uprivilegeret hartkorn. For skovenes vedkommende bestod jo kun een skylds\u00e6tningsm\u00e5lestok, nemlig den gamle matrikul, og hver t\u00f8nde skovskyldshartkorn efter denne kom til at udrede 3 rigsdaler for 1 Td. privilegeret og 4 rigsdaler 1 mark for 1 Td. uprivilegeret hartkorn, hvilke afgifter senere nedsattes med 50 skilling pr Td. hartkorn.&nbsp;Som omtalt kom det uprivilegerede hartkorn ved hartkornsudj\u00e6vningen 1850 til at svare samme skat som al anden jord. Landskatten blev ved Lov af 26. maj 1868 for\u00f8get med 16 skilling pr Td. ager- og engs hartkorn og 8 skilling pr. Td. skovskyldshartkorn, samtidig med at den tidligere visse g\u00e5rde p\u00e5hvilende forpligtelse til at yde distriktsheste bortfaldt. Desuden var der allerede ved Lov af 20. juni 1850, som erstatning for oph\u00e6velsen af en del gamle skatter, der udskreves i specielle \u00f8jemed, blevet p\u00e5lagt den s\u00e5kaldte ligningsskat, der var bestemt til at hvile b\u00e5de p\u00e5 by og land; for dette sidste udgjorde skatten 1 rigsdaler 24 skilling pr Td. ager- og engs hartkorn og det halve af skovskyld.&nbsp;N\u00e5r man samler det, der er n\u00e6vnt ovenfor, fandtes der i Danmark i tiden, f\u00f8r skattelovene af 15. maj 1903 tr\u00e5dte i kraft, f\u00f8lgende statsskatter og andre pligtige ydelser, der var p\u00e5lignet jorderne:<\/p>\n<ol style=\"text-align: justify;\">\n<li>gammelskatten, der hvilede med 13% kr. p\u00e5 hver Td. gammel ager- og engshartkorn. Denne skat indbragte i 1903\u201404 5.004.000 Kr,<\/li>\n<li>land- og ligningsskatten p\u00e5 ager- og engs hartkorn. Disse skatter beregnes med tilsammen 3% kr. pr. Td. nyt ager- og engs hartkorn. Af skove svaredes 8 kr 700. pr. Td. skovskyldshartkorn. Til landskatten regnedes skatten p\u00e5 tiendehartkorn, der indbragte ca. 250.000 kr. Tilsammen udgjorde land- og ligningsskatten i 1903-04 1.708.000 kr.<\/li>\n<\/ol>\n<p style=\"text-align: justify;\">Forordningen af 24. juni 1840 bestemte i \u00a7 10, at de kommunale skatter p\u00e5 hartkorn skulle hvile p\u00e5 den ny matrikul med undtagelse af m\u00f8lleskyld, bro-, f\u00e6rgel\u00f8bs- og fiskestadehartkorn, hvilket som omtalt senere bortfaldt, samt skovskyldshartkorn, der kun sattes halvt i skat. Da tiendehartkornet ikke deltog i den kommunale ligning, omfattede denne alene ager- og engs hartkorn efter den ny og skovskyld efter den gamle matrikul. Tidligere lignedes mange af de sognekommunale udgifter, fx til vejv\u00e6senet, skolev\u00e6senet med mere, s\u00e6rskilt p\u00e5 det kommunale hartkorn, men ved Lov af 6. juli 1867 bestemtes det, at samtlige de bel\u00f8b i penge og korn, som kommunerne udskrev hos deres beboere, skulle lignes under eet p\u00e5 hele kommunen, dels p\u00e5 hartkornet, dels p\u00e5 formue og lejlighed. Det forhold, i hvilket disse to ulige ligningsgrundlag skulle dele skatterne mellem sig, var ikke fikseret ved loven selv, men det fastsattes for hver kommune af amtsr\u00e5det efter sogner\u00e5dets&nbsp;forslag for 3 \u00e5r ad gangen. Ved udskrivning p\u00e5 hartkorn til amtsrepartitionsfonden medtoges alle sogner\u00e5dskredses hartkorn, s\u00e5ledes ogs\u00e5 handelspladsernes.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">De kommunale hartkornsskatter udgjorde gennemsnitligt \u00e5rligt i fem\u00e5ret 1871\u20141875 4.856.000 kr, 1890-1894 7.284.000 Kr og 1900 til 1904-1905 7.947.000 kr; i samme tidsrum udgjorde formue- og lejlighedsskatten 2.072.000, 4.016.000 og 6.403.000 kr, s\u00e5ledes at hartkornsskatterne vel havde v\u00e6ret stigende, men dog ikke i samme grad som de personlige skatter. Til amtskommunerne udgjorde hartkornsskatterne 1871\u20141875 som \u00e5rligt gennemsnit 4.065.000 kr, 1890\u20141894 4.906.000 kr og 1900 til 1904-1905 5.736.000 kr.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ved skattelovene af 15. maj 1903 bestemtes det, at hartkornsskatterne til staten skulle bortfalde fra 1. juli 1904, og at al ligning p\u00e5 hartkornet til sogne- og amtskommunerne gradvis skulle afskaffes, s\u00e5ledes at de sogne- og amtskommunale ejendomsskatter henholdsvis fra 1. januar og 1. januar 1905 i 5 \u00e5r skulle udredes med&nbsp;% efter hartkorn,&nbsp;% efter v\u00e6rdi (ejendomsskyld), i de f\u00f8lgende 5 \u00e5r med&nbsp;% efter hartkorn,&nbsp;% efter v\u00e6rdi osv., indtil hartkornsskatten helt var bortfaldet i 1925. 1916\u20141917 udgjorde hartkornsskatterne og ejendomsskylden til sognekommunerne henholdsvis 6.518.000 kr og 9.839.000 kr og til amtskommunerne de tilsvarende skatter 4.232.000 og 6.350.000 kr.<a id=\"Matrikel\"><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#Top\"><strong>Til TOP<\/strong><\/a><\/p>\n<\/div>\n<div class=\"mw-indicators mw-body-content\" style=\"text-align: justify;\">&nbsp;<\/div>\n<h1 id=\"firstHeading\" class=\"firstHeading\" lang=\"da\" style=\"text-align: justify;\"><strong>4. Matrikel (ejendom)<\/strong><\/h1>\n<div id=\"bodyContent\" class=\"mw-body-content\" style=\"text-align: justify;\">\n<div id=\"siteSub\" class=\"noprint\">Fra Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di (med links hertil)<\/div>\n<div>&nbsp;<\/div>\n<div id=\"mw-content-text\" class=\"mw-content-ltr\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<div class=\"mw-parser-output\">\n<div class=\"thumb tright\">\n<div class=\"thumbinner\">\n<div style=\"width: 265px\" class=\"wp-caption alignnone\"><a class=\"image\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fil:Cadastre_d%27Arausio.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"thumbimage\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/b\/b8\/Cadastre_d%27Arausio.jpg\/255px-Cadastre_d%27Arausio.jpg\" alt=\"\" width=\"255\" height=\"240\" data-file-width=\"849\" data-file-height=\"800\"><\/a><p class=\"wp-caption-text\">Matrikel (ejendom)<\/p><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<p>En&nbsp;<b>matrikel<\/b>&nbsp;er en fortegnelse over et lands&nbsp;<a title=\"Fast ejendom\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fast_ejendom\">faste ejendomme<\/a>.<\/p>\n<div id=\"toc\" class=\"toc\">\n<div class=\"toctitle\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<h2>Indholdsfortegnelse<\/h2>\n<\/div>\n<ol>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-2\"><span class=\"toctext\">Middelalder og ren\u00e6ssance<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-3\"><span class=\"toctext\">Efter 1660 (Enev\u00e6ldens indf\u00f8relse)<\/span>\n<ul>\n<li class=\"toclevel-3 tocsection-4\"><span class=\"toctext\">1662-matriklen<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-3 tocsection-5\"><span class=\"toctext\">1664-matriklen<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-3 tocsection-6\"><span class=\"toctext\">1688-matriklen<\/span>\n<ul>\n<li class=\"toclevel-4 tocsection-7\"><span class=\"toctext\">V\u00e6rdis\u00e6ttelse efter ydeevne \u2013 korn<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-4 tocsection-8\"><span class=\"toctext\">V\u00e6rdis\u00e6ttelse efter ydeevne \u2013 ikkedyrket jord<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-4 tocsection-9\"><span class=\"toctext\">V\u00e6rdis\u00e6ttelse i hartkorn af m\u00f8ller<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-10\"><span class=\"toctext\">1844-matriklen<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-11\"><span class=\"toctext\">S\u00f8nderjylland<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-12\"><span class=\"toctext\">Nutiden<\/span><\/li>\n<\/ol>\n<\/div>\n<h2><span id=\"Middelalder_og_ren\u00e6ssance\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">1. Middelalder og ren\u00e6ssance<\/span><\/h2>\n<p><a title=\"Kong Valdemars Jordebog\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kong_Valdemars_Jordebog\">Kong Valdemars Jordebog<\/a>&nbsp;fra&nbsp;1231&nbsp;er ogs\u00e5 kendt som&nbsp;<i>Liber Census Dani\u00e6&nbsp;<\/i>(dansk:&nbsp;<span lang=\"da\"><i>Danmarks skattebog<\/i><\/span>). Den regnes for den f\u00f8rste landsomfattende fortegnelse af Danmarks kongelige jordejendom med henblik p\u00e5&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Beskatning\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Beskatning\">skatteans\u00e6ttelse<\/a>.&nbsp;<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Matrikel_(ejendom)#CITEREFNielsen1873\">Nielsen (1873)<\/a>&nbsp;mener det prim\u00e6rt drejer sig om en indt\u00e6gtsvurdering af de kongelige godser.<\/p>\n<h3><span id=\"Efter_1660_(Enev\u00e6ldens_indf\u00f8relse)\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">2. Efter 1660 (Enev\u00e6ldens indf\u00f8relse)<\/span><\/h3>\n<p><a class=\"mw-redirect\" title=\"Statsomv\u00e6ltningen i 1660\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Statsomv%C3%A6ltningen_i_1660\">Statsomv\u00e6ltningen i 1660<\/a>&nbsp;f\u00f8rte til&nbsp;<a title=\"Frederik 3.\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Frederik_3.#Enev.C3.A6lde_indf.C3.B8res\">enev\u00e6ldens<\/a>&nbsp;indf\u00f8relse og skabelsen af&nbsp;<a title=\"Amt\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Amt\">amter<\/a>&nbsp;med embedsm\u00e6nd til at varetage landsd\u00e6kkende skatteopkr\u00e6vning mv.<\/p>\n<p>Det skete ved at omdanne adelens&nbsp;<a title=\"Len\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Len\">len<\/a>&nbsp;til&nbsp;<a title=\"Danmarks amter (1662-1793)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Danmarks_amter_(1662-1793)\">amter<\/a>&nbsp;i 1662. Denne inddeling blev ca. 130 \u00e5r efter \u00e6ndret til en ny struktur i&nbsp;<a title=\"Danmarks amter (1793-1970)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Danmarks_amter_(1793-1970)\">Amter<\/a>&nbsp;i 1793 i forbindelse med&nbsp;<a class=\"new\" title=\"Kortl\u00e6gningen af Danmark (ikke skrevet endnu)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/w\/index.php?title=Kortl%C3%A6gningen_af_Danmark&amp;action=edit&amp;redlink=1\">kortl\u00e6gningen af Danmark<\/a>&nbsp;af&nbsp;<a title=\"Videnskabernes Selskab\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Videnskabernes_Selskab\">Videnskabernes Selskab<\/a>&nbsp;og&nbsp;<a class=\"new\" title=\"Jordreformerne (ikke skrevet endnu)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/w\/index.php?title=Jordreformerne&amp;action=edit&amp;redlink=1\">Jordreformerne<\/a>. Denne inddeling holdt i n\u00e6sten 200 \u00e5r til&nbsp;<a title=\"Kommunalreformen (1970)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kommunalreformen_(1970)\">kommunalreformen<\/a>&nbsp;i&nbsp;<a title=\"1970\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/1970\">1970<\/a>.<\/p>\n<h4><span id=\"1662-matriklen\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">1662-matriklen<\/span><\/h4>\n<p>Den f\u00f8rste matrikel i&nbsp;Danmark&nbsp;blev udarbejdet i&nbsp;1662. Baggrunden var statsomv\u00e6ltningen i 1660, der f\u00f8rte til&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Enev\u00e6lden\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Enev%C3%A6lden\">enev\u00e6ldens<\/a>&nbsp;indf\u00f8relse. Allerede i oktober 1660 indkaldtes&nbsp;<a title=\"Jordebog\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Jordebog\">jordeb\u00f8ger<\/a> fra b\u00e5de private og offentlige jordejere for at skaffe et samlet overblik over den &#8220;beskatning&#8221;, som f\u00e6steb\u00f8nderne var p\u00e5lagt. M\u00e5let var at skabe et nyt skattesystem hvilende p\u00e5 hver enkelt bondeg\u00e5rds og hovedg\u00e5rds skatteevne til afl\u00f8sning for det \u00e6ldre skattesystem, hvorefter g\u00e5rdene var delt op i helg\u00e5rde, halvg\u00e5rde osv. Den&nbsp;13. december&nbsp;1660&nbsp;forel\u00e5 et kongebrev til&nbsp;rigsdrosk&nbsp;<a title=\"Joachim Gersdorff\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Joachim_Gersdorff\">Joachim Gersdorff<\/a>&nbsp;med ordre til i&nbsp;Statskollegiet&nbsp;at &#8220;delibrere hvorledes en Rigens Matricul&#8221; bedst kunne indrettes. Allerede den&nbsp;19. december&nbsp;1660&nbsp;forel\u00e5 et forslag om, at hver f\u00e6steg\u00e5rds landgilde skulle anf\u00f8res og derud over skulle angives <em>&#8220;huad hand derimod Aarlig kand saae, nemblig Roug, Biug, Aar, Boghuede, Ertter, etc. Item huor meget H\u00f8e hand kand Auffle &#8230; och saa Hartkornit in Margine med dess Valleur udj Pendinge anslagen&#8221;<\/em>. Man havde s\u00e5ledes for \u00f8je, at uds\u00e6den og det ved menneskealdres erfaring fastsl\u00e5ede mulige udbytte skulle v\u00e6re grundlag for den nye matrikel.<\/p>\n<p>Den&nbsp;31. maj&nbsp;1661&nbsp;udstedte&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Skatkammerkollegiet\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Skatkammerkollegiet\">Skatkammerkollegiet<\/a>&nbsp;en ordre til landets <a class=\"mw-redirect\" title=\"Biskopper\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Biskopper\">biskopper<\/a>&nbsp;og <a title=\"Lensmand\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Lensmand\">lensm\u00e6nd<\/a>&nbsp;om, at&nbsp;<a title=\"Sognepr\u00e6st\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Sognepr%C3%A6st\">sognepr\u00e6sterne<\/a>&nbsp;skulle lave en fortegnelse over decimanterne med angivelse af deres landgilde, herlighed, uds\u00e6d og <em>&#8220;huor meget h\u00f8e hand kan auffle&#8221;<\/em>. De indkomne fortegnelser blev imidlertid ikke brugt; i stedet nedsattes for hvert stift en kommission, der skulle fastl\u00e6gge de enkelte g\u00e5rdes landgilde og uds\u00e6d. Den nye matrikel blev derefter udarbejdet i l\u00f8bet af sommeren 1662 i henhold til en derom givet instruktion og indeholdt for hver g\u00e5rd oplysninger om:<\/p>\n<ol>\n<li>ejerens navn,<\/li>\n<li>brugerens navn,<\/li>\n<li>den \u00e5rlige uds\u00e6ds st\u00f8rrelse fordelt p\u00e5 kornarter,<\/li>\n<li>landgildens st\u00f8rrelse og sammens\u00e6tning (herunder g\u00e6steri, afl\u00f8st hoveri o.lign.),<\/li>\n<li>den samlede landgilde (fraset g\u00e6steri) omregnet til hartkorn,<\/li>\n<li>ansl\u00e5et handelsv\u00e6rdi udtrykt i rigsdaler pr. t\u00f8nde hartkorn,<\/li>\n<li>h\u00f8avlens st\u00f8rrelse,<\/li>\n<li>antal svin, der \u00e5rligt kunne g\u00e5 p\u00e5 olden.<\/li>\n<\/ol>\n<p>Ogs\u00e5 hovedg\u00e5rdene, der ikke svarede landgilde, blev ansat til hartkorn efter deres \u00e5rlige uds\u00e6d divideret med 3, idet havre kun regnedes halvt \u2013 eller efter vurderinger ved skifter eller salg. Disse v\u00e6rdier blev derefter samlet efter hovedg\u00e5rde, enkeltg\u00e5rde og landsbyer, der atter samledes i sogne, derp\u00e5 herreder eller birker og endelig i len.<\/p>\n<p>Matriklen 1662 viser karakteristiske m\u00f8nstre i landbrugsdriften:&nbsp;byg-landgildet var s\u00e5ledes koncentreret p\u00e5 landets mere frugtbare jordbund p\u00e5 \u00f8erne (fraset skovomr\u00e5der) og i den vestlige del af&nbsp;Limfjorden,&nbsp;rug-landgildet var derimod koncentreret omkring&nbsp;Roskilde fjord&nbsp;og den sj\u00e6llandske&nbsp;Storeb\u00e6ltskyst,&nbsp;sm\u00f8r-landgilde atter med en vis overv\u00e6gt i skovegne,&nbsp;foderokser&nbsp;altovervejende p\u00e5 Fyn,&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Fodern\u00f8d\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fodern%C3%B8d\">fodern\u00f8d<\/a>&nbsp;nogenlunde j\u00e6vnt fordelt over landet,&nbsp;staldokser&nbsp;i&nbsp;<a title=\"Vendsyssel\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Vendsyssel\">Vendsyssel<\/a>&nbsp;samt nord for Vejle fjord og Horsens fjord,&nbsp;sild&nbsp;og&nbsp;\u00e5l&nbsp;som landgilde var overvejende samlet i Limfjorden, mens&nbsp;torsk&nbsp;som landgilde forekom is\u00e6r langs den vestjyske kyst og p\u00e5 det sydlige&nbsp;<a title=\"Djursland\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Djursland\">Djursland<\/a>.<\/p>\n<h4><span id=\"1664-matriklen\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">1664-matriklen<\/span><\/h4>\n<p>1662-matriklen afl\u00f8stes af kong&nbsp;<a title=\"Frederik 3.\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Frederik_3.\">Frederik 3.<\/a>&#8216;s&nbsp;matrikel i&nbsp;1664&nbsp;(ogs\u00e5 kaldet amtsstue-matriklen).<\/p>\n<h4><span id=\"1688-matriklen\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">1688-matriklen<\/span><\/h4>\n<p>Under&nbsp;Frederik 3.&#8217;s efterf\u00f8lger, kong&nbsp;<a title=\"Christian 5.\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Christian_5.\">Christian 5.<\/a>, blev matriklen af&nbsp;1688&nbsp;udf\u00e6rdiget.<\/p>\n<p>Den blev lavet helt fra grunden: I henhold til en instruks af&nbsp;16. april&nbsp;1681&nbsp;til kommissarierne skulle landm\u00e5lingen eller jordrebningen i hvert amt begynde med et m\u00f8de, hvortil skriftligt var indst\u00e6vnet&nbsp;<a title=\"Amtmand\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Amtmand\">amtmanden<\/a>, jorde<a title=\"Godsejer\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Godsejer\">godsejerne<\/a>,&nbsp;<a title=\"Pr\u00e6st\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Pr%C3%A6st\">pr\u00e6sterne<\/a>, <a class=\"mw-redirect\" title=\"Amtsskriver\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Amtsskriver\">amtsskriveren<\/a>,&nbsp;regimentsskriveren, herreds- og&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Birkefoged\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Birkefoged\">birkefogederne<\/a>,&nbsp;tingskrivere&nbsp;samt b\u00f8nder fra de enkelte&nbsp;landsbyer i den r\u00e6kkef\u00f8lge, byerne skulle opm\u00e5les og takseres i.<\/p>\n<p>For hvert&nbsp;<a title=\"Herred\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Herred\">herred<\/a>&nbsp;skulle udpeges 4 &#8220;forstandige og paa Jord og dens Dyrkelse vel erfarne B\u00f8nder&#8221;, der skulle ledsage&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Landm\u00e5ler\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Landm%C3%A5ler\">landm\u00e5lerne<\/a>&nbsp;og efter landm\u00e5lernes instruks &#8220;d\u00f8mme og taxere&#8221; herredets jord og ejendomme.<\/p>\n<p>Selve opm\u00e5lingen skulle udf\u00f8res s\u00e5 hver g\u00e5rds jordstykker skulle opm\u00e5les hver for sig i l\u00e6ngden og 2 bredder i sj\u00e6llandske&nbsp;<a title=\"Alen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Alen\">alen<\/a>. Disse m\u00e5l skulle omregnes til sj\u00e6llandske kvadrat-alen og disse atter omregnes til enheden&nbsp;<a title=\"T\u00f8nde land\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/T%C3%B8nde_land\">t\u00f8nder land<\/a>&nbsp;(Tdr.Ld.), idet 14.000 kvadrat-alen udgjorde 1 Td.L.<\/p>\n<h3><span id=\"V\u00e6rdis\u00e6ttelse_efter_ydeevne_\u2013_korn\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">V\u00e6rdis\u00e6ttelse efter ydeevne \u2013 korn<\/span><\/h3>\n<p>De enkelte jordstykker skulle samtidig v\u00e6rdis\u00e6ttes efter deres ydeevne i t\u00f8nder&nbsp;<a title=\"Hartkorn\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hartkorn\">hartkorn<\/a>&nbsp;(Td.Htk.). Dette skete efter et system, hvor jorden blev delt i 4 klasser efter deres ydeevne:<\/p>\n<ol>\n<li>God eller middel byg-, rug- og \u00e6rteland: 2 Tdr.Ld. svarede til 1 Td.Htk.;<\/li>\n<li>Ond, skarp og ringe jord, dog egnet til rug-, byg- blandkorn- og boghvededyrkning: 3 Tdr.Ld. svarede til 1 td.Htk.;<\/li>\n<li>God havrejord: 4 Tdr.Ld. svarede til 1 Td.Htk.;<\/li>\n<li>Middel og ond havrejord: 6 Tdr.Ld. svarede til 1 Td.Htk.<\/li>\n<\/ol>\n<h3><span id=\"V\u00e6rdis\u00e6ttelse_efter_ydeevne_\u2013_ikkedyrket_jord\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">V\u00e6rdis\u00e6ttelse efter ydeevne \u2013 ikke-dyrket jord<\/span><\/h3>\n<p>Jord, der ikke egnede sig til dyrkning (enge), skulle v\u00e6rdis\u00e6ttes efter deres ydeevne i l\u00e6s h\u00f8, idet:<\/p>\n<ol>\n<li>24 l\u00e6s h\u00f8 regnedes til 1 Td.Htk. (moser og k\u00e6rjorder dog 48 l\u00e6s h\u00f8),<\/li>\n<li>skove v\u00e6rdis\u00e6ttes efter det gennemsnitlige antal svin, der kunne fedes p\u00e5 deres olden, idet 32 svins olden regnedes til 1 Td.Htk.<\/li>\n<\/ol>\n<h3><span id=\"V\u00e6rdis\u00e6ttelse_i_hartkorn_af_m\u00f8ller\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">V\u00e6rdis\u00e6ttelse i hartkorn af m\u00f8ller<\/span><\/h3>\n<p>Yderligere v\u00e6rdiansattes vand- og vindm\u00f8ller efter deres brugbarhed \u00e5ret rundt.<\/p>\n<p>I l\u00f8bet af&nbsp;1681&nbsp;og&nbsp;1682&nbsp;opm\u00e5ltes al agerjord p\u00e5 \u00f8erne (fraset&nbsp;Bornholm) og i&nbsp;1683&nbsp;hele&nbsp;Jylland&nbsp;indtil&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Konge\u00e5en\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Konge%C3%A5en\">Konge\u00e5en<\/a>. De oprindelige kladder samt oplysninger fra b\u00f8nder, propriet\u00e6rer, originale tiender fra pr\u00e6sterne og oversigter over sognenes b\u00f8nderg\u00e5rde blev renskrevet i s\u00e5kaldte&nbsp;<i>markb\u00f8ger<\/i>, hvori blev angivet ejer, bruger, m\u00e5l og v\u00e6rdians\u00e6ttelse (<i>bonitet<\/i>). Disse oplysninger blev derefter samlede i<i>&nbsp;markbogsekstrakter<\/i>. Derefter fulgte&nbsp;<i>omregningskladder<\/i>&nbsp;og de endelige beregninger blev s\u00e5 indf\u00f8rte i&nbsp;<i>konceptmodelb\u00f8ger<\/i>&nbsp;g\u00e5rd for g\u00e5rd, ejer, bruger, areal, v\u00e6rdi og hartkornsans\u00e6ttelse; heri indgik tillige oplysningerne om enge, skove m.m.<\/p>\n<p>Det store opm\u00e5lings- og beregningsarbejde blev imidlertid undergravet af konstateringen af store afvigelser mellem tidligere og nye hartkornsans\u00e6ttelser (hvilket var form\u00e5let med opm\u00e5lingsarbejdet). I de f\u00f8lgende \u00e5r indkom stribevis af klager over de nye hartkornsans\u00e6ttelser, og man fors\u00f8gte p\u00e5 mange m\u00e5der at modvirke en del af de st\u00f8rste afvigelser, og det tog s\u00e5ledes henved 5 \u00e5r at n\u00e5 frem til de endelige hartkornsans\u00e6ttelser.<\/p>\n<h3><span id=\"1844-matriklen\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">3. 1844-matriklen<\/span><\/h3>\n<p>De tidlige matrikler blev imidlertid ikke vedligeholdt med hensyn til forandringer i ejendomsforholdene, og efter&nbsp;<a title=\"Udskiftningen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Udskiftningen\">udskiftningen<\/a>&nbsp;i slutningen af&nbsp;1700-tallet&nbsp;var der behov for udarbejdelsen af en ny matrikel.<\/p>\n<p>Matrikuleringsarbejdet begyndte i&nbsp;1805, og opm\u00e5lingen var afsluttet i&nbsp;1822. Den nye matrikel tr\u00e5dte i kraft for landomr\u00e5dernes vedkommende 1. januar&nbsp;1844. Matriklen blev oprettet med henblik p\u00e5 opkr\u00e6velse af skatter.&nbsp;K\u00f8bst\u00e6dernes&nbsp;bygrunde og landsbyerne blev ikke betragtet som&nbsp;skattebetalende&nbsp;omr\u00e5der og var derfor ikke med i matriklen fra 1844. Disse omr\u00e5der blev matrikuleret i perioden fra&nbsp;1863&nbsp;til&nbsp;1885, s\u00e5ledes at hele det kongerigske omr\u00e5de (dvs. kongeriget Danmark, der havde gr\u00e6nse ved&nbsp;Konge\u00e5en) var d\u00e6kket af matriklen.<\/p>\n<h3><span id=\"S\u00f8nderjylland\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">4. S\u00f8nderjylland<\/span><\/h3>\n<p><a title=\"S\u00f8nderjylland\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/S%C3%B8nderjylland\">S\u00f8nderjylland<\/a>&nbsp;blev matrikuleret i tyskertiden (1864-1920), n\u00e6rmere bestemt samtidig med opm\u00e5lingen til det officielle 1:25.000 landkort af&nbsp;<i>Preu\u00dfische Landesaufnahme<\/i>&nbsp;i \u00e5rene&nbsp;1878-1880. Dette system blev overtaget ved&nbsp;<a title=\"Genforeningen i 1920\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Genforeningen_i_1920\">genforeningen<\/a>&nbsp;i&nbsp;1920. Ved etableringen af edb-matriklen i&nbsp;1986&nbsp;blev det pr\u00f8jsiske system tillempet det danske, s\u00e5 data kunne pr\u00e6senteres i det danske edb-system. Efter&nbsp;1920&nbsp;blev den s\u00f8nderjyske matrikel f\u00f8rt efter det pr\u00f8jsiske system af fire statslandinspekt\u00f8rembeder (i <a title=\"Haderslev\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Haderslev\">Haderslev<\/a>, <a title=\"S\u00f8nderborg\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/S%C3%B8nderborg\">S\u00f8nderborg<\/a>, <a title=\"T\u00f8nder\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/T%C3%B8nder\">T\u00f8nder<\/a>, <a title=\"Aabenraa\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Aabenraa\">Aabenraa<\/a>) og et teknisk kontor i&nbsp;<a title=\"Toftlund\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Toftlund\">Toftlund<\/a>. Omkring \u00e5rtusindskiftet blev det s\u00f8nderjyske matrikelv\u00e6sen privatiseret, og ogs\u00e5 de s\u00f8nderjyske matrikelsager m\u00e5 nu sendes til K\u00f8benhavn&nbsp;til godkendelse.<\/p>\n<h3><span id=\"Nutiden\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">5. Nutiden<\/span><\/h3>\n<p>Nutidens ejendomsmatrikulering hviler fortsat p\u00e5 matriklen af 1844, idet denne revideres l\u00f8bende, hver gang et areal med et matrikelnummer deles, eller to arealer med forskellige matrikelnumre forenes.<\/p>\n<p>Matriklen drives i dag af&nbsp;<a title=\"Geodatastyrelsen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Geodatastyrelsen\">Geodatastyrelsen<\/a>&nbsp;(det tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen) under&nbsp;<a title=\"Milj\u00f8ministeriet\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Milj%C3%B8ministeriet\">Milj\u00f8ministeriet<\/a>. Tidligere var&nbsp;K\u00f8benhavns Kommune&nbsp;og&nbsp;Frederiksberg Kommune undtagelser, hvor det var henholdsvis Stadskondukt\u00f8rembedet og Stadslandinspekt\u00f8ren, der drev matriklen. Indtil 1989 l\u00e5 opgaven hos Matrikeldirektoratet, der per 1. januar 1989 blev sammenlagt med Geod\u00e6tisk Institut og S\u00f8kortarkivet.<a id=\"Tonde\"><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#Top\"><strong>Til TOP<\/strong><\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<div style=\"text-align: justify;\">&nbsp;<\/div>\n<div id=\"bodyContent\" class=\"mw-body-content\">\n<div id=\"mw-content-text\" class=\"mw-content-ltr\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<div class=\"mw-parser-output\">\n<h1 id=\"firstHeading\" class=\"firstHeading\" lang=\"da\" style=\"text-align: justify;\"><strong>5. T\u00f8nde land<\/strong><\/h1>\n<div id=\"bodyContent\" class=\"mw-body-content\">Fra Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di (med links hertil)<\/div>\n<div id=\"mw-content-text\" class=\"mw-content-ltr\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<div class=\"mw-parser-output\">\n<p style=\"text-align: justify;\">En&nbsp;<strong>t\u00f8nde land<\/strong> var oprindeligt det areal, der kunne tils\u00e5s med en t\u00f8nde s\u00e6dekorn. I 1688 blev st\u00f8rrelsen defineret som 14.000 kvadrat<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Alen\">alen<\/a>, som var afrundet fra 13.824 kvadratalen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En t\u00f8nde land svarer til cirka 5.516,2 m\u00b2, eller 0,55&nbsp;<a title=\"Hektar\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hektar\">hektar<\/a>. Den pr\u00e6cise v\u00e6rdi er 5.516,242665696 m\u00b2.<\/p>\n<div id=\"toc\" class=\"toc\" style=\"text-align: justify;\">\n<div class=\"toctitle\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<h2>Indholdsfortegnelse<\/h2>\n<div class=\"mw-parser-output\">\n<div id=\"toc\" class=\"toc\">\n<div class=\"toctitle\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<ol>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-1\"><span class=\"toctext\">Opdeling<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-3\"><span class=\"toctext\">Opdeling af en t\u00f8nde land \u2013 og sammenh\u00e6ng mellem enhederne<\/span>\n<ul>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-4\"><span class=\"tocnumber\">2.1&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Tils\u00e5ning med en t\u00f8ndekorn<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-5\"><span class=\"tocnumber\">2.2&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Ager og t\u00f8nder s\u00e6de<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-6\"><span class=\"toctext\">&nbsp;Hartkorn-relationen<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-1 tocsection-7\">&nbsp;<span class=\"toctext\">Hvad kostede en bondeg\u00e5rd&nbsp;?<\/span>\n<ul>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-8\"><span class=\"tocnumber\">4.1&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Prisen for landbrugsjord ved Andelsbev\u00e6gelsens begyndelse<\/span><\/li>\n<li class=\"toclevel-2 tocsection-9\"><span class=\"tocnumber\">4.2&nbsp;<\/span><span class=\"toctext\">Prisen for landbrugsjord omkring 1660 efter enev\u00e6ldens indf\u00f8rsel<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ol>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Opdeling\" class=\"mw-headline\">1. Opdeling<\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">En&nbsp;<b>t\u00f8nde land<\/b>&nbsp;blev opdelt i&nbsp;<b>8<\/b>&nbsp;<a title=\"Sk\u00e6ppe (fladem\u00e5l)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Sk%C3%A6ppe_(fladem%C3%A5l)\">sk\u00e6pper<\/a>&nbsp;land (\u00e1 36 x 48 Alen) \u00e0&nbsp;<b>4<\/b>&nbsp;<a title=\"Fjerdingkar (fladem\u00e5l)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fjerdingkar_(fladem%C3%A5l)\">fjerdingkar<\/a>&nbsp;\u00e0&nbsp;<b>3<\/b>&nbsp;<a title=\"Album (fladem\u00e5l)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Album_(fladem%C3%A5l)\">album<\/a>&nbsp;\u00e0&nbsp;<b>4<\/b>&nbsp;<a title=\"Penning (fladem\u00e5l)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Penning_(fladem%C3%A5l)\">Penning<\/a>, der er 6 x 6 Alen = 36 Alen\u00b2.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Notationen er x-y-z-q, Alts\u00e5 fx vil&nbsp;: 5-4-2-1 betyde 5 t\u00f8nder, 4 sk\u00e6pper, 2 fjerding(kar) samt eet album. Da der g\u00e5r 8 sk\u00e6pper p\u00e5 en t\u00f8nde og fire fjerdinger p\u00e5 en sk\u00e6ppe, s\u00e5 ville vi jo sige 5 en halv t\u00f8nde og en halv sk\u00e6ppe. Den sidste &#8220;1&#8221;-er er een album p\u00e5 36 kvadratalen p\u00e5 lidt over 50 m\u00b2 oveni \u2013 alts\u00e5 en ubetydelighed set ift. en kornmark.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En&nbsp;<b>t\u00f8nde land<\/b>&nbsp;er s\u00e5ledes: 8 x (36 x 48 Alen) = 13.824&nbsp;<a title=\"Alen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Alen\">kvadratalen<\/a>&nbsp;\u2212 men ses ofte&nbsp;<b>afrundet til 14.000 kvadrat alen<\/b>&nbsp;i misforst\u00e5et &#8220;nemhed&#8221;.&nbsp;Enheden blev officielt afskaffet i 1907.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Vi kan beskrive&nbsp;fodboldbanen&nbsp;i&nbsp;parken&nbsp;med dette arealsystem. Banest\u00f8rrelse er 105 x 68 meter lig med 7.140 m\u00b2.&nbsp;Med gammeldags omregning vil banen angives som 1-2-1-(2) &#8211; dvs een t\u00f8nde, to sk\u00e6pper, een fjerding &#8230; og to album, eller 2\/3 fjerding.<\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Opdeling_af_en_t\u00f8nde_land_\u2013_og_sammenh\u00e6ng_mellem_enhederne\" class=\"mw-headline\">2. Opdeling af en t\u00f8nde land \u2013 og sammenh\u00e6ng mellem enhederne<\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\"><b>Her er en oversigt over sammenh\u00e6ngen imellem de forskellige st\u00f8rrelser:<\/b><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">1 Penning; 6 x 6 Alen = 36 Alen\u00b2.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">1 Album;&nbsp;<b>4<\/b>&nbsp;Penning; 12 x 12 Alen = 144 Alen\u00b2.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">1 Fjerdingkar;&nbsp;<b>3<\/b>&nbsp;Album; 12 x 36 Alen = 432 Alen\u00b2.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">1 Sk\u00e6ppe Land;&nbsp;<b>4<\/b>&nbsp;Fjerdingkar; 36 x 48 Alen = 1.728 Alen\u00b2.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">1&nbsp;<b>T\u00f8nde Land<\/b>;&nbsp;<b>8<\/b>&nbsp;Sk\u00e6pper; 36 x 384 Alen = 13.824 Alen\u00b2 \u2013 som oftest fremstilles som&nbsp;<b>14.000<\/b>&nbsp;Alen\u00b2.<\/p>\n<h3 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Tils\u00e5ning_med_en_t\u00f8ndekorn\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">2.1 Tils\u00e5ning med en t\u00f8ndekorn<\/span><\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">En t\u00f8nde land skulle tils\u00e5es med een t\u00f8nde korn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En t\u00f8nde rummede cirka 139 liter korn (uds\u00e6d), og vejer 100 kilo. Det var i datidens enheder 144&nbsp;<a title=\"Pot (rumm\u00e5l)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Pot_(rumm%C3%A5l)\">potter<\/a>&nbsp;korn, der skulle fordeles p\u00e5 13.824 kvadrat<a title=\"Alen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Alen\">alen<\/a>, det vil sige, at \u00e9n potte skulle d\u00e6kke 96 kvadratalen. Det er \u00e9n liter korn til knap 40 m\u00b2.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ved at opdele t\u00f8nden i mere h\u00e5ndterlige st\u00f8rrelser \u2212 og arealet tilsvarende \u2212 var det lettere at f\u00e5 kornet s\u00e5et j\u00e6vnt.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Man begyndte med at h\u00e6lde kornet over i et&nbsp;<a title=\"Sk\u00e6ppe\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Sk%C3%A6ppe\">sk\u00e6ppem\u00e5l<\/a>. 8 sk\u00e6pper svarede til \u00e9n t\u00f8nde. Det vil sige en sk\u00e6ppe kunne rumme cirka 17,5 liter korn \u2212 cirka 139 liter delt med 8.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det omr\u00e5de, \u00e9n sk\u00e6ppe skulle d\u00e6kke, var en ottendedel af en t\u00f8nde land, eller 36 x 48 alen. Det er cirka 22 meter x 30 meter. Og lidt voldsomt at fordele j\u00e6vnt pr. h\u00e5ndkraft, da de cirka 17,5 liter korn vejer cirka 12,5 kilo, (en ottendedel af 100 kilo)<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Derfor var det naturligt at opdele denne sk\u00e6ppe i fjerdedele, s\u00e5kaldte fjerdingkar.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Et&nbsp;<a title=\"Fjerdingkar (rumm\u00e5l)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fjerdingkar_(rumm%C3%A5l)\">Fjerdingkar (rumm\u00e5l)<\/a>&nbsp;korn vejer s\u00e5ledes en fjerdedel af sk\u00e6ppen, lidt over 3 kilo og fylder knap 4,5 liter, det er dog en m\u00e6ngde, der er til at b\u00e6re \u2212 og til at fordele over en fjerdingkar land, dette rektangel p\u00e5 36 x 12 alen, eller tre&nbsp;<a title=\"Album (fladem\u00e5l)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Album_(fladem%C3%A5l)\">Album (fladem\u00e5l)<\/a>, var lig med tre gange 12 x 12 alen. Alts\u00e5 tre kvadrater p\u00e5 hver 12 x 12 alen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En&nbsp;<a title=\"Favn\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Favn\">favn<\/a>&nbsp;var tre alen, eller 1,88 meter, s\u00e5 hvert kvadrat var 4 favne p\u00e5 hvert led. Man skulle alts\u00e5 bruge cirka halvanden liter korn til s\u00e5dan et kvadrat p\u00e5 fire favne p\u00e5 hver led, svarende til cirka 60 m\u00b2.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvis det skulle udspecificeres yderligere, bestod en album af fire kvadrater, 4&nbsp;<a title=\"Penning (fladem\u00e5l)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Penning_(fladem%C3%A5l)\">Penning<\/a>, hver p\u00e5 2 x 2 favne, eller 6 x 6 alen. Eller cirka 3,6 meter x 3,6 meter &#8230; lig med et areal p\u00e5 knap 14,5 m\u00b2. De 36 kvadratalen skulle tils\u00e5s med halvanden <a title=\"P\u00e6gl\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/P%C3%A6gl\">p\u00e6gl<\/a>&nbsp;korn.<\/p>\n<h3 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Ager_og_t\u00f8nder_s\u00e6de\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">2.2 Ager og t\u00f8nder s\u00e6de<\/span><\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">En t\u00f8nde land skal ikke forveksles med begrebet ager, der angiver den strimmel jord, hver bonde havde som en del af bymarken i dyrkningsf\u00e6llesskabets tid &#8211; alts\u00e5 f\u00f8r Landboreformerne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Agrenes bredde svinger i reglen mellem 15 og 30 alen (9,4 &#8211; 18,8 meter), men der er mange smallere og enkelte bredere agre.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En&nbsp;t\u00f8nde s\u00e6de, ogs\u00e5 kaldet en t\u00f8nde bygs\u00e6de, var 10.000 kvadratalen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En agers bredde er ofte anf\u00f8rt som 7 favne (21 alen), s\u00e5 man kunne let regne ud hvor mange t\u00f8nder s\u00e6de en ager var. En ager p\u00e5 en t\u00f8nde s\u00e6de ville v\u00e6re 476 alen eller cirka 159 favne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En engelsk&nbsp;<a title=\"Acre (fladem\u00e5l)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Acre_(fladem%C3%A5l)\">acre<\/a>&nbsp;var ca 20 x 200 meter eller cirka 4.000 m\u00b2, omregnet til alen ville det v\u00e6re noget i stil med: 30 alen x 300 alen, eller 10 favne i bredden og 100 favne i l\u00e6ngden. Et rimeligt h\u00e5ndterligt m\u00e5l for rebning og afskridtning. (En favn er 3 alen, eller cirka 1,88 meter svarende til to skridt).<\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Hartkorn-relationen\" class=\"mw-headline\">3. Hartkorn-relationen<\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ved ligning af&nbsp;<a title=\"Matrikel (ejendom)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Matrikel_(ejendom)#V.C3.A6rdis.C3.A6ttelse_efter_ydeevne_-_korn\">jordskatter<\/a>&nbsp;brugtes enheden&nbsp;<b>t\u00f8nde&nbsp;<a title=\"Hartkorn\" href=\"#Hartkorn\">hartkorn<\/a><\/b>. Denne enhed var en kombination af arealet og jordens bonitet (produktivitet).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 en jord af gennemsnitlig bonitet skulle der tils\u00e5s cirka 4-5 t\u00f8nder land for at man fik et udbytte stort nok til, at man skulle svare en t\u00f8nde &#8220;h\u00e5rdt korn&#8221; (i teorien = br\u00f8dkorn, men i praksis = rug) i afgift til jordens ejer, herremanden. For hver t\u00f8nde hartkorn i afgift skulle der svares 4 <a title=\"Mark (m\u00f8ntenhed)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Mark_(m%C3%B8ntenhed)#Danmark\">mark<\/a>&nbsp;i skat til kongen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">S\u00e5dan en&nbsp;<a title=\"T\u00f8nde korn\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/T%C3%B8nde_korn\">t\u00f8nde korn<\/a>&nbsp;rummede cirka 140 liter (139,121 liter) og vejede cirka 100 kilo og har i dag (\u00e5r 2010) en v\u00e6rdi af 80-140 kroner.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En typisk&nbsp;bondeg\u00e5rd&nbsp;havde et jordtilliggende p\u00e5 mindst 3 og h\u00f8jst 11 t\u00f8nder hartkorn,&nbsp; typisk omkring 5-8 t\u00f8nder hartkorn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I 1682 optalte man i Danmark mere end 58.000 bondeg\u00e5rde med hartkorn fordelt p\u00e5 over 5.000 landsbyer. En landsby havde fra 3 til over 40 g\u00e5rde med hartkorn. I gennemsnit havde en landsby 12 g\u00e5rde, de fleste mellem 8-20 g\u00e5rde, f\u00e5 landsbyer mere end 40 g\u00e5rde.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En typisk landsby p\u00e5 Fyn bestod af ca. 12-20 g\u00e5rde og var tilsammen vurderet til ca. 100-200 t\u00f8nder hartkorn om \u00e5ret (se&nbsp;<a title=\"Matrikel (ejendom)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Matrikel_(ejendom)#1688-matriklen\">matriklen af 1688<\/a>&nbsp;og senere). F.eks. takseredes&nbsp;Gudme&nbsp;i 1684 til 160 t\u00f8nder hartkorn, og i 1844 til 194 t\u00f8nder hartkorn. Der var 21-23 g\u00e5rde.<\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Hvad_kostede_en_bondeg\u00e5rd_?\" class=\"mw-headline\">4. Hvad kostede en bondeg\u00e5rd&nbsp;?<\/span><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Prisen for en t\u00f8nde land \u2212 eller prisen for en t\u00f8nde hartkorn. Man v\u00e6rdisatte og k\u00f8bte b\u00f8nderg\u00e5rde eller hele landsbyer efter opg\u00f8relsen af t\u00f8nder hartkorn, som det bedste v\u00e6rdigrundlag for hvad g\u00e5rden kunne b\u00e6re i afgift.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En bondeg\u00e5rd havde mindst 3 og h\u00f8jst 11 t\u00f8nder hartkorn, og var p\u00e5 omkring 5-8 t\u00f8nder hartkorn.&nbsp;De priser, der kommer n\u00e5r almindelige b\u00f8nder handler, m\u00e5 antages at v\u00e6re lidt\/noget h\u00f8jere. Lidt ligesom udlejningsejendomme har en lavere kvadratmeterpris end ejerboliger.<\/p>\n<h3 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Prisen_for_landbrugsjord_ved_Andelsbev\u00e6gelsens_begyndelse\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">4.1 Prisen for landbrugsjord ved&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Andelsbev\u00e6gelsen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Andelsbev%C3%A6gelsen\">Andelsbev\u00e6gelsens<\/a>&nbsp;begyndelse.&nbsp;<\/span><\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der gives ingen statistiske oplysninger om, hvor store g\u00e5rdm\u00e6ndenes indt\u00e6gter var; men det siger en hel del, at salgspriserne for g\u00e5rde steg fra et gennemsnit af omkring 4.500 kroner pr. t\u00f8nde hartkorn, i 1860\u2019erne \u2212 til et gennemsnit af 6.000-7.000 kroner pr. t\u00f8nde hartkorn i 1870\u2019erne. Hvis g\u00e5rden havde jord af &#8220;middel kvalitet&#8221;, ville denne t\u00f8nde&nbsp;<a title=\"Hartkorn\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hartkorn\">hartkorn<\/a>&nbsp;svare til 5-6 t\u00f8nder land, derved var prisen for hver t\u00f8nde land (arealenhed; cirka 5.500 m\u00b2) omkring 1.000 kroner i 1870&#8217;erne.<\/p>\n<h3 style=\"text-align: justify;\"><span id=\"Prisen_for_landbrugsjord_omkring_1660_efter_enev\u00e6ldens_indf\u00f8rsel\" class=\"mw-headline\" style=\"font-size: 14pt;\">4.2 Prisen for landbrugsjord omkring 1660 efter&nbsp;<a title=\"Danmarks f\u00f8rindustrielle bebyggelse\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Danmarks_f%C3%B8rindustrielle_bebyggelse#Krongodserne\">enev\u00e6ldens indf\u00f8rsel<\/a><\/span><\/h3>\n<p style=\"text-align: justify;\">Staten var tynget af g\u00e6ld efter krigene, der n\u00e6r havde udslettet landet. For at indfri <a title=\"Pants\u00e6tning\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Pants%C3%A6tning\">pantsat<\/a>&nbsp;gods besluttede man, at Kronen skulle s\u00e6lge dele af det pantsatte gods, og s\u00e6lge det til h\u00f8jstbydende, dvs ikke-adelige kunne ogs\u00e5 k\u00f8be.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvis panthaveren \u2212 der k\u00f8bte sit pant \u2212 ville k\u00f8be ekstra krongods, skulle det ske til en fast pris, nemlig&nbsp;<b>50&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Rigsdaler\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Rigsdaler\">rigsdaler<\/a>&nbsp;pr. t\u00f8nde hartkorn<\/b>&nbsp;\u2212 eller cirka 8-10 rigsdaler per t\u00f8nde land (af middelgod jord).&nbsp;Denne pris m\u00e5 antages at have v\u00e6ret fordelagtig for k\u00f8ber, da det var en ret som panthaveren fik, for at motivere til at overtage pantet ved k\u00f8b af endnu mere omkringliggende jord.&nbsp;Denne pris er den, som godsejere handler jorden til, s\u00e5 v\u00e6rdien for en selvejerbonde m\u00e5 antages at v\u00e6re lidt h\u00f8jere.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">NB:&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Rigsdaler\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Rigsdaler\">Rigsdaler<\/a>&nbsp;er ikke det samme som&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Rigsbankdaler\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Rigsbankdaler\">Rigsbankdaler<\/a>. Efter&nbsp;<a class=\"mw-redirect\" title=\"Statsbankerotten\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Statsbankerotten\">statsbankerotten<\/a> i 1813 blev pengesedler lydende p\u00e5 rigsdaler kurant ombyttet til rigsbankdaler i forholdet 6:1.<a id=\"Gamle\"><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#Top\"><strong>Til TOP<\/strong><\/a><\/p>\n<h1><strong>6. Om &#8220;at sl\u00e5 i hartkorn&#8221;<\/strong><\/h1>\n<p style=\"text-align: justify;\">Her p\u00e5 hjemmesiden bruges i forbindelse med oplysningerne om gamle dage ogs\u00e5 en r\u00e6kke gamle ord og udtryk, f.eks. hartkorn og alen. Du kender m\u00e5ske udtrykkene <em>&#8220;sl\u00e5 i hartkorn&#8221; <\/em>og<em> &#8220;alenlang&#8221;<\/em> &#8211; is\u00e6r hvis du er op i \u00e5rene &#8211; men hvad kommer udtrykkene egentlig af?&nbsp;Nedenfor kommer nogle tekster som pr\u00f8ver at besvare dette, der bl.a. er fundet ved at Google udtrykket &#8216;sl\u00e5 i hartkorn&#8217;.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Til sidst kommer en meget underholdende artikel <em>&#8220;Kan alen sl\u00e5s i hartkorn?&#8221;<\/em> skrevet af ledende redakt\u00f8r, mag.art. hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Ebba Hjorth om alen og hartkorn og andre gamle udtryk, som var trykt i Politiken 5\/3 2008.&nbsp;Hun n\u00f8jes dog med at fastsl\u00e5 hvad udtrykket &#8216;sl\u00e5 i hartkorn&#8217; i dag betyder, nemlig&nbsp; <em>\u2019(uberettiget) sidestille; henf\u00f8re forskellige personer, genstande eller begivenheder til samme kategori\u2019<\/em>, men forklarer ikke den oprindelige betydning, som vil blive n\u00e6rmere unders\u00f8gt i n\u00e6ste afsnit.<\/p>\n<\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Som &#8216;rosinen i p\u00f8lseenden&#8217; af dette afsnit om det sproglige (et andet gammelt udtryk) kommer her en artikel skrevet&nbsp;af ledende redakt\u00f8r, mag.art. hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Ebba Hjorth om alen og hartkorn og andre gamle udtryk, som var trykt i Politiken 5\/3 2008.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Efter at dette opslag var skrevet er der ogs\u00e5 kommet en lille og lidt lettere l\u00e6st historie om <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=20016\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Gamle ord og begreber<\/a> (\u00e5bnes i ny fane).&nbsp;<\/p>\n<h2>Den oprindelige betydning af udtrykket &#8216;sl\u00e5 i hartkorn&#8217;<\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den historiske <strong>Ordbog over det Danske Sprog<\/strong>&nbsp; kommer nok den oprindelige betydning n\u00e6rmest med f\u00f8lgende forklaring:&nbsp;&nbsp;<em><strong>at sl\u00e5 i hartkorn<\/strong><\/em>, <em>dvs. sl\u00e5 noget i hartkorn med noget andet,&nbsp;betyder egentlig at&nbsp;beregne en jordejendoms forskellige v\u00e6rdier, indt\u00e6gtskilder efter samme m\u00e5lestok.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I 1925 kom ordbogen &#8211; der blev udgivet over en lang periode &#8211; til H og begrebet &#8216;hartkorn&#8217;. Fra den lange forklaring (<a href=\"https:\/\/ordnet.dk\/ods\/ordbog?query=hartkorn\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">direkte link til det fulde opslag<\/a>) skal is\u00e6r f\u00f8lgende fremh\u00e6ves:<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Hartkorn<\/strong>&nbsp;<i>egl. navn paa den kornsort (rug ell. byg), hvori landgilde-afgifterne ansattes; derefter <\/i>brugt som maalestok (enhed:&nbsp;1 t\u00f8nde hartkorn)&nbsp;for skylds\u00e6tning af jord&nbsp;og de af denne gaaende ydelser<i> (jf. Tiendehartkorn) samt af enkelte andre indt\u00e6gtskilder paa landet (jf.&nbsp;Bro-, Fiske(stade)-, Fiskeri-, F\u00e6rgel\u00f8bs-, M\u00f8llehartkorn).<\/i><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Slaa&nbsp;<\/strong>(noget)<strong>&nbsp;i&nbsp;hartkorn&nbsp;<\/strong><em>(med noget andet) <\/em>betyder egentlig at&nbsp;beregne en jordejendoms forskellige v\u00e6rdier, indt\u00e6gtskilder, efter samme maalestok.<br \/>\nNu bruges det mest i&nbsp;overf\u00f8rt betydning: At regne for lige, at opfatte som v\u00e6rende af&nbsp;(omtrent)&nbsp;samme beskaffenhed; ikke at g\u00f8re forskel paa&nbsp;ell.&nbsp;skelne imellem; at slaa&nbsp;sammen; at sidestille; at parallelisere.<br \/>\n<em>Og der gives et par teksteksempler fra bl.a. Oehlenschl\u00e4ger, Heiberg og Drachmann:<\/em><br \/>\n<em>De slaaer dog ikke Tullin&nbsp;i&nbsp;Hartkorn&nbsp;med Bredal.&nbsp;<\/em>Oehl.<em><br \/>\nNaar man ikke ligesom slaaer alle Stjerner&nbsp;i Hartkorn, men skjelner dem fra hverandre, og opfatter de individuelle Forskjelligheder.&nbsp;<\/em>Heib.<em><br \/>\nNaa, vi er alle Toldere for Vorherre, og Byen her, som har udst\u00f8dt ham, slaar os to&nbsp;i Hartkorn&nbsp;sammen.&nbsp;<\/em>Drachm.<em><br \/>\nB\u00f8nderne ere nedsunkne til et rent materielt Liv, de behandle Alting mathematisk, de&nbsp;slaa&nbsp;Forstanden&nbsp;i&nbsp;Hartkorn (dvs.: anl\u00e6gger en numerisk, \u00f8konomisk maalestok paa rent aandelige forhold) ligesom Regjeringen.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Udtrykket &#8216;at sl\u00e5 i hartkorn&#8217; udspringer alts\u00e5 af behovet for at opg\u00f8re v\u00e6rdien af forskelligartede jorder &#8211; b\u00e5de frugtbare og mindre frugtbare jorder &#8211; ved at bruge &#8216;hartkorn&#8217; til at g\u00f8re dem sammenlignelige. Man&nbsp;&#8211; pr\u00f8vede &#8211; at opg\u00f8re v\u00e6rdien af alle jorder i en f\u00e6lles &#8216;valuta&#8217;, ved at ansl\u00e5 den m\u00e6ngde h\u00e5rdt korn (hvede, rug, byg) man kunne forvente at avle p\u00e5 et givent jordareal.&nbsp;M\u00e5let var &#8211; den gang som nu &#8211; at finde et &#8216;retf\u00e6rdigt&#8217; grundlag for beskatning af jorder. Man kunne ogs\u00e5 sige at jorder kunne have forskellig bonitet, for at bruge et gammelt udtryk som ogs\u00e5 er n\u00f8gleordet i Wikipedias udf\u00f8rlige opslag om hartkorn, hvor der i uddrag st\u00e5r f\u00f8lgende (det en gengivet i sin helhed&nbsp;<a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16807#Hartkorn\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">ovenfor<\/a>):<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">De jordeb\u00f8ger, som var blevet indsendt i 1661, dannede grundlag for en v\u00e6rdians\u00e6ttelse kaldet hartkorn, som skulle udtrykke den v\u00e6rdi, ejendommen havde og dermed det skattetryk, den kunne klare. &#8230;&nbsp;Den s\u00e5kaldte \u201cgamle matrikul\u201d hvilede p\u00e5 <em>klassebonitering af jorden<\/em>. &#8230; Ved den s\u00e5kaldt nye matrikel i 1844 s\u00f8rgede man for at arealopm\u00e5lingen skete p\u00e5 langt mere betryggende m\u00e5de end efter den gamle matrikul. &#8230;&nbsp;Markernes bonitet og deres arealst\u00f8rrelse var grundlaget for bestemmelse af de forskellige g\u00e5rdes hartkorn, som igen udgjorde beskatningsgrundlaget. 1844-matrikelboniteringen &#8211; blev brugt som skattegrundlag i ca. 60 \u00e5r. I 1903 vedtog man en ny skattelovgivning, hvor hartkorn fra 1\/7 1904 forsvandt som beskatningsgrundlag.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span style=\"text-align: justify;\">Ved s\u00f8gning p\u00e5 Google efter &#8220;sl\u00e5 i hartkorn&#8221; f\u00e5r man hurtigt forklaret den overf\u00f8rte betydning af udtrykket: <em>(uberettiget) sidestille; henf\u00f8re forskellige personer, genstande eller begivenheder til samme kategori.<\/em><\/span><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><span style=\"text-align: justify;\">Men forklaringen p\u00e5 hvordan den overf\u00f8rte betydning af udtrykket oprindelig kan v\u00e6re opst\u00e5et, har sjovt nok flest norske sider et bud p\u00e5, f.eks. f\u00f8lgende&nbsp;<\/span>beskrivelse af udtrykket &#8216;Sl\u00e5 i hartkorn&#8217; &#8211; p\u00e5 nynorsk, som ogs\u00e5 kan v\u00e6re godt at tr\u00e6ne:<\/p>\n<div class=\"mw-parser-output\">\n<div id=\"mw-content-text\" class=\"mw-content-ltr\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">I dagens propagandasamfunn, eller kanskje rettare &#8220;reklamesamfunn&#8221; er det om \u00e5 gjere \u00e5 ha eit godt rykte. Ingen \u00f8nskjer \u00e5 bli samanlikna med nokon ein ikkje \u00f8nskjer \u00e5 bli samanlikna med. Kan du skade motpartens rykte, ved \u00e5 samanlikne han med noko negativt, ved \u00e5 gjere hans motiv spekulative eller hans rykte frynsete, kan ein seie at &#8220;ein sl\u00e5r han i hartkorn med &#8230;&#8221;.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">Ordet hartkorn h\u00f8yrest dansk ut, og er det ogs\u00e5. Tidlegare vart skatten til b\u00f8ndene rekna ut etter kor mykje hardt korn (rug og bygg) dei skulle svare til staten, derav uttrykket hartkorn. Store norske Leksikon har&nbsp;denne&nbsp;skildringa av utsegnet:&nbsp;<em>Sl\u00e5 i hartkorn brukes i daglig tale om behandling av likt og ulikt p\u00e5 samme m\u00e5te. Uttrykket kommer fra historiske m\u00e5ter \u00e5 beregne avgifter p\u00e5. Avkastningen av jord som dyrket \u00abhardt korn\u00bb, alts\u00e5&nbsp;rug&nbsp;og&nbsp;bygg, ble lagt til grunn for beregningene, til motsetning fra for eksempel&nbsp;havre.<\/em><\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">Den overf\u00f8rde tydinga, alts\u00e5 dagens einaste reelle tyding, er at ein blandar likt og ulikt. Ofte til eigen vinning. Derav innleiinga der ein kan utruste til d\u00f8mes politiske motstandarar med meiningar og motiv han\/ho ikkje har eller ikkje kjenner seg att i. \u00c5 f\u00e5 opinionen p\u00e5 si side st\u00e5r h\u00f8gt hj\u00e5 politikarar og n\u00e6ringslivsfolk.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">Uttrykket kan vidare tolkast som eit slags bevis for at b\u00f8nder blanda inn billegare kornslag i hartkornet, for \u00e5 sleppe billegare unna dei harde skattane. Ein slags nullkornytarar med andre ord.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den sidste tolkning f\u00e5r <em>Google Translate<\/em>&nbsp;i \u00f8vrigt til f\u00f8lgende morsomme tekst p\u00e5 dansk:<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">Udtrykket kan ogs\u00e5 fortolkes som et bevis p\u00e5, at landm\u00e6ndene blander billignende korn i harpikspornen for at frig\u00f8re bilforhandlere fra de h\u00e5rde afgifter. Med andre ord, en slags nulkornsgenerator.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Nu kommer &#8216;bilforhandlerne&#8217; dog kun ind, fordi den norske tekst fejlagtigt staver&nbsp;&#8216;bill<strong>i<\/strong>gare&#8217; som &#8216;bill<strong>e<\/strong>gare&#8217; &#8211; s\u00e5 man kan alts\u00e5 ikke laste Google Translate for alt!&nbsp;Man kommer nok tolkningen n\u00e6rmest ved at sige, <em>at udtrykket &#8216;sl\u00e5 i hartkorn&#8217; ogs\u00e5&nbsp;<span style=\"text-decoration: underline;\">kan<\/span> stamme fra, at landm\u00e6ndende blander billigere kornsorter i, for at slippe for de h\u00e5rde skatter, og p\u00e5 denne m\u00e5de bliver en slags &#8216;nulskatteyder&#8217;.&nbsp;<\/em><\/p>\n<p>Og s\u00e5 kommer der mere for sprogn\u00f8rden:<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"mw-parser-output\">\n<div id=\"mw-content-text\" class=\"mw-content-ltr\" dir=\"ltr\" lang=\"da\">\n<div class=\"mw-parser-output\">\n<h2 style=\"text-align: justify;\">Kan alen sl\u00e5s i hartkorn?<\/h2>\n<p style=\"padding-left: 30px;\"><em>Af Ebba Hjort<\/em>, ledende redakt\u00f8r hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (trykt i Politiken 5\/3 2008)<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">En l\u00e6ser har for nylig h\u00f8rt f\u00f8lgende formulering i Radioavisen p\u00e5 P1: \u00bbDyrene bliver sendt ud p\u00e5 alenlange transporter\u00ab. \u00bbGid det var s\u00e5 vel, at det kun var alenlange afstande, de stakkels slagtedyr blev transporteret over\u00ab, skriver l\u00e6seren, og hun forts\u00e6tter: \u00bbMen journalisten m\u00e5 vel have misforst\u00e5et noget, ikke?\u00ab.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">Ja og nej! Till\u00e6gsordet <strong><em>alenlang<\/em><\/strong> er sammensat af en gammel l\u00e6ngdebetegnelse alen og till\u00e6gsordet lang. Ordet alen er gammelt i dansk, og det findes i alle de germanske sprog. I oldislandsk hedder det alin eller \u00f6ln, i tysk Elle, og p\u00e5 gammeldansk hedder det, som i moderne dansk, alen. I et h\u00e5ndskrift af Jyske Lov fra ca. 1325 hedder det f.eks. \u00bbath\u00e6l w\u00e6gh skal w\u00e6r\u00e6 fivgh\u00e6rtan aln\u00e6 breth\u00ab (\u2019en hovedvej skal v\u00e6re fjorten alen bred\u2019). I Peder Laales ordsprogssamling fra 1506 optr\u00e6der ordsproget \u00bbGijff een skalck een spand han tagher een allen\u00ab (\u2019Giv en slyngel en h\u00e5ndsbredde, og han tager en alen\u2019), der helt svarer til det mere kendte: \u00bbR\u00e6k Fanden en lillefinger, og han tager hele h\u00e5nden\u00ab.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">Grundbetydningen af alen er \u2019underarm\u2019, og det indg\u00e5r i navneordet albue, der er sammensat af alen og bue. Som l\u00e6ngdem\u00e5l er alen, der er 0,6277 meter, blevet brugt indtil metersystemets indf\u00f8relse i Danmark i 1907. Netop fordi alen er en m\u00e5lbetegnelse, optr\u00e6der ordet ofte sammen med bred (som i eksemplet fra Jyske Lov ovenfor), h\u00f8j og lang. I et retsgyldigt dokument fra 1436 bevidner en mand, at han har \u00bbsaalt Tommarps closter ena booth, xij alna lang\u00ab (\u2019solgt Tommarps kloster en bod, 12 alen lang\u2019). Herfra er der ikke langt til det sammensatte till\u00e6gsord alenlang, der oprindelig har haft helt konkret betydning \u2019en alen lang\u2019, men som nu is\u00e6r bruges i overf\u00f8rt betydning \u2019meget lang i forhold til det normale eller \u00f8nskelige\u2019.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">S\u00f8ger man p\u00e5 alenlang i de tilg\u00e6ngelige elektroniske tekstsamlinger, viser det sig, at s\u00e5 forskellige ting som samtaler, tv-serier, \u00f8reringe, bogtitler, sammensatte ord, forsk\u00e6rerknive, vittigheder, monologer og krydsforh\u00f8r kan v\u00e6re alenlange. Alt sammen noget, der i hvert fald ikke kan v\u00e6re s\u00e5 \u2019langt som en alen\u2019, men nok kan v\u00e6re \u2019meget langt i forhold til det forventede eller \u00f8nskelige\u2019.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">Det konkrete betydningsindhold af alen sv\u00e6kkes for sprogbrugerne, efterh\u00e5nden som m\u00e5lbetegnelsen bliver mere og mere sj\u00e6lden og f\u00e6rre og f\u00e6rre ved, at vi har haft en l\u00e6ngdeenhed med betegnelsen alen. Alen bliver et forst\u00e6rkende forled p\u00e5 linje med f.eks. k\u00e6mpe-. N\u00e5r s\u00e5 alenlang, som i det indledende citat om dyretransporterne, bruges l\u00e6ngdebeskrivende, aktiveres den konkrete betydning af alen for nogle sprogbrugere, og det vil forekomme forkert eller absurd, at en afstand, som er meget, meget l\u00e6ngere end en alen, beskrives som 0,6277 m.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">Den for\u00e6ldede m\u00e5lbetegnelse alen indg\u00e5r ogs\u00e5 i den faste forbindelse v\u00e6re to alen ud af et stykke. H\u00e9r er der p\u00e5 det konkrete plan tale om to stykker stof af hver en alens l\u00e6ngde, som er klippet af den samme rulle stof, men den overf\u00f8rte betydning er \u2019v\u00e6re ens; have de samme, is\u00e6r d\u00e5rlige, egenskaber\u2019.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">ANDRE FOR\u00c6LDEDE m\u00e5lbetegnelser indg\u00e5r i faste forbindelser, der anvendes af talende og skrivende, uden at sprogbrugeren n\u00f8dvendigvis er klar over, hvad der kulturhistorisk ligger bag udtrykket.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">For nylig udtrykte Villy S\u00f8vndal i den l\u00f8bende debat om integration af indvandrere, at der var folketingsmedlemmer, han n\u00f8dig ville <strong><em>sl\u00e5s i hartkorn<\/em><\/strong> med. Udtrykket vidner om det danske sprogs rod i et bondesamfund, og hartkorn er et m\u00e5l for landbrugsjords v\u00e6rdi beregnet ud fra jordens ydeevne og areal. Jordens v\u00e6rdi m\u00e5ltes frem til begyndelsen af 1900-tallet i t\u00f8nder hartkorn, dvs. t\u00f8nder af h\u00e5rdt korn, dvs. byg og rug, som kunne dyrkes p\u00e5 jorden. Ogs\u00e5 m\u00e5lbetegnelsen hartkorn har mistet sin konkrete betydning, og ordet bruges nu is\u00e6r overf\u00f8rt med betydningen \u2019m\u00e5lestok, sammenligningsgrundlag\u2019.&nbsp;Udtrykket sl\u00e5 i hartkorn med betyder \u2019(uberettiget) sidestille; henf\u00f8re forskellige personer, genstande eller begivenheder til samme kategori\u2019.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\"><em>S\u00e6tte sit lys under en <strong>sk\u00e6ppe<\/strong><\/em> er et andet kendt udtryk, som indeholder en gammel m\u00e5lbetegnelse: sk\u00e6ppe. Ordet sk\u00e6ppe er i familie med skab, og det betyder oprindelig \u2019noget udhulet\u2019. Ogs\u00e5 dette ord er gammelt i dansk og brugtes helt tilbage i middelalderen b\u00e5de om et bestemt m\u00e5l af f.eks. korn, mel, \u00e6rter, humle, b\u00e6r og sm\u00f8r, og om den beholder, som kan rumme en sk\u00e6ppe. En sk\u00e6ppe rummede 17,4 liter.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px; text-align: justify;\">Udtrykket s\u00e6tte sit lys under en sk\u00e6ppe stammer fra Matth\u00e6usevangeliets kapitel 5, vers 15, og det har efterh\u00e5nden f\u00e5et ordsprogsform: Man skal ikke s\u00e6tte sit lys under en sk\u00e6ppe, dvs. \u2019man skal ikke af beskedenhed undlade at fremh\u00e6ve det, man er god til\u2019.<a id=\"Skat\"><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#Top\"><strong>Til TOP<\/strong><\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<h1 style=\"text-align: left;\">7. Hartkornsskat &#8211; Ejendomsskyld<\/h1>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Artikel i &#8216;Tiden,&nbsp;Ugeblad for Politik og folkelig oplysning&#8217; den 29. April 1910.&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Umiddelbart efter Enev\u00e6ldens Indf\u00f8relse f\u00e5r vi i 1664 den f\u00f8rste samlede Beskatning af Landejendommene i Danmark, idet man p\u00e5 Grundlag af de gamle Landgildeafgifter s\u00f8gte at tilvejebringe et mere ensartet \u201dHartkorn\u201d.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Manglerne ved dette Skattegrundlag viste sig dog snart, og allerede i 1688 g\u00e5r man over til Anvendelsen af en bedre gennemf\u00f8rt Matrikul, hvor Jorderne delvist var opm\u00e5lte og efter bedste Sk\u00f8n henf\u00f8rt under forskellige Godhedsklasser. Det er den s\u00e5kaldte \u201dgamle Matrikul\u201d.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Herefter bortfalder nu den tidligere Hartkornsberegning &#8211; undtagen for Bornholm, hvor man lige ned til vore Dage efter de i 1664 givne Forhold har benyttet en Hartkornst\u00f8nde, der kun svarer til 2\/3 af den der ellers siden 1688 har v\u00e6ret anvendt hele Landet over.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I godt halvandet Hundrede \u00c5r stod nu Matriklen af 1688 som det Grundlag, hvorp\u00e5 s\u00e5 at sige alle faste Ejendomsskatter blev lagt, medens til Geng\u00e6ld Byerne s\u00e6rlig beskattedes ad indirekte Vej gennem \u201dPortkonsumptionen\u201d (Accisen), der f\u00f8rst forsvinder 1852.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Selv om Hartkornet fra f\u00f8rst af har hvilet nogenlunde ligeligt, f\u00f8rte Tidens Udvikling snart til meget store Uretf\u00e6rdigheder, ikke mindst derved, at man ved de senere s\u00e5 hyppige Udparcelleringer og Salg meget ofte undlod at dele Hartkornet p\u00e5 tilsvarende M\u00e5de som Jorden, s\u00e5 F\u00f8lgen blev at Hovedparcellen beholdt hele Byrden, medens Resten blev skattefri.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den gamle Matrikul kender i sin Oprindelse ingen Forskel p\u00e5 privilegeret og uprivilegeret Hartkorn, s\u00e5 for s\u00e5 vidt m\u00e5tte alle tage Del i Byrden. Men vel n\u00e6rmest p\u00e5 Grund af de for Bondestanden yderst trykkede Tider udvikledes den Praksis, at Godsejeren fik hel eller delvis Skattefrihed for sin egen Jord imod til Geng\u00e6ld at garantere for Skatterne fra den til Godset h\u00f8rende Bondejord.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Alt i alt er det vel tvivlsomt om Herremanden spandt Silke ved den Ordning, thi Garantien for B\u00f8ndernes Skatter var ingenlunde uden Risiko. Men ved de store Landboreformer i Tiden omkring 1788, da B\u00f8nderne i stor Stil g\u00e5r over til at blive Selvejernes Garanti for B\u00f8ndernes Skatter, burde Hartkornsprivilegiet v\u00e6re forsvundet. Dette skete dog ikke f\u00f8r 1850, da man m\u00e5tte g\u00e5 ind p\u00e5 at give det privilegerede Hartkorn kontant Erstatning, for at det for Fremtiden skulle give Skat som andet Hartkorn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kun for Tiendepligtens Vedkommende har vi endnu Forskellen mellem privilegeret&nbsp;&nbsp;og uprivilegeret Hartkorn, men denne Forskel forsvinder af sig selv, efterh\u00e5nden som Tienden nu afl\u00f8ses efter Loven af 1903.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Under den voldsomme Pengekrise i Begyndelsen af forrige \u00c5rhundrede s\u00e5 man sig n\u00f8dt til at udskrive store nye Skatter, men den gamle Matrikul var allerede da i s\u00e5 h\u00f8j Grad i Forfald, at man ikke mere turde l\u00e6gge det hele p\u00e5 Hartkornet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Lave en ny Matrikul var der ikke Tid til, og man gik da den vej, at man i \u00c5ret 1802 foretog en Vurdering i Penge af alle faste Ejendomme p\u00e5 Landet, og p\u00e5 dette Grundlag blev de nye Skatter opkr\u00e6vet, medens Byerne kom til at b\u00e6re deres Part i Form af en Bygningsafgift.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Skatten af 1802 var kun t\u00e6nkt som midlertidig indtil en ny Matrikul kunne tilvejebringes, og kun p\u00e5 et Punkt fik den mere varig Betydning for Landet som Helhed, idet den \u201dBankheftelse\u201d, der blev p\u00e5lagt til D\u00e6kning af Statsbankerotten i 1812, kom til at hvile p\u00e5 det i 1802 skabte Grundlag.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den \u201dny Matrikul\u201d, der f\u00f8rst blev f\u00e6rdig til at tages i Brug i \u00c5ret 1844, var hvad Jordernes Opm\u00e5ling og Bonitering ang\u00e5r sikkert et meget godt Arbejde, men den omfattede kun Ager- og Engs-Hartkornet, medens Skovskylden vedblivende hviler p\u00e5 den gamle Bestemmelse fra 1688, der fasts\u00e6tter en T\u00f8nde Skovskylds Hartkorn, som det Areal der er n\u00f8dvendigt for at \u201doldenf\u00f8de 24 Stk. 3 \u00c5r gamle Svin\u201d.&nbsp; Da dertil kom, at den oprindelige Tanke at der ved Skylds\u00e6tningen skulle tages Hensyn til Stedets mere eller mindre gunstige Beliggenhed, atter blev opgivet, var den ny Matrikul i Virkeligheden s\u00e5 temmelig for\u00e6ldet allerede f\u00f8r den blev tagen i Brug.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ved Ordningen 1844 gik man nu den Vej, at man lod Hovedparten af de tidligere Hartkornsskatter til Staten \u2013 nemlig 13 Kr. 67 \u00d8re pr. Td. Hartkorn \u2013 blive liggende p\u00e5 Matriklen af 1688 under Navn af &#8220;Gammelskat\u201d, medens \u201dLand- og Ligningsskatten\u201d med et Bel\u00f8b af 3 Kr. 75 \u00d8re pr Td. blev lagt over p\u00e5 den ny Matrikul. Kun de kommunale Hartkornsskatter kom til helt og fuldt at hvile p\u00e5 den ny Matrikul.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 den Tid, da Hartkornsskatterne kommer frem, er Landbruget praktisk talt det eneste Erhverv der findes uden for de lidet betydende K\u00f8bst\u00e6der, og for s\u00e5 vidt skete der ikke fra f\u00f8rste F\u00e6rd nogen egentlig Uretf\u00e6rdighed ved at l\u00e6gge s\u00e5 at sige al Skat p\u00e5 Hartkornet. Men som Tiden gik, begyndte den nu s\u00e5 st\u00e6rkt fremtr\u00e6dende Sammenhobning af Mennesker ikke alene i K\u00f8bst\u00e6derne men ogs\u00e5 i et utal af sm\u00e5byer ude i selve Landdistrikterne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der opstod en M\u00e6ngde andre Erhverv, hvis Evne og moralske Pligt til at tage deres Del af Skattebyrden var lige s\u00e5 stor som den almindelige Landbrugers, men Hartkornets Ubev\u00e6gelighed gjorde, at der her udviklede sig et nyt faktisk Skatteprivilegium af mindst lige s\u00e5 stor Betydning som det tidligere privilegerede Hartkorn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det var den ny Matrikul, der gik i Forfald lige s\u00e5 fuldt som den gamle, og langt hurtigere p\u00e5 Grund af Tidens rivende Udvikling.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det var disse Forhold, der n\u00f8dvendiggjorde Skattereformen af 1903, og det tjener Lovgivningsmagten til at uvisnelig \u00c6re, at den resolut br\u00f8d med alt det gamle Hartkorn og ikke n\u00f8jedes med halvgjort Gerning som Enev\u00e6ldens Regeringer i 1802 og 1844.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Havde den nyere Tids Skatteprivilegium f\u00e5et tid og Lejlighed til at f\u00e6stne sig, ligesom det tidligere privilegerede Hartkorn, ville den sikre F\u00f8lge uv\u00e6rgeligt v\u00e6ret den, at sige alle faste Ejendomsskatter, s\u00e6rlig i Landkommunerne, ganske som B\u00f8nderne var ene om at b\u00e6re dem i Herremandsv\u00e6ldens Tid, og hvem ved, om de ikke en sk\u00f8nne Dag, ganske som i 1850, var kommet til at st\u00e5 s\u00e5ledes i det, at de andre Erhverv f\u00f8lte sig st\u00e6rke nok enten at h\u00e6vde deres Privilegium eller til at tiltvinge sig kontant Erstatning for at overtage den Part af Samfundets Byrder, som dog ingen for Alvor kan n\u00e6gte, de b\u00f8r b\u00e6re.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det er ikke Stedet her at g\u00e5 ind p\u00e5 en omfattende Redeg\u00f8relse for Ejendomsskyldens Princip. Den har sine Fejl, som en stor og gennemgribende Reform vel altid vil have, og disse Fejl har Venstre ved det i den senere Tid behandlede Lovforslag vist b\u00e5de Vej og vilje til at rette, men selv i den nuv\u00e6rende Form har Ejendomsskylden to Hovedegenskaber, der h\u00e6ver den s\u00e5 h\u00f8jt over den gamle Hartkornsbeskatning, at dens Sm\u00e5fejl ved Siden deraf svinder ind til rene Bagateller, derved at den tager sit Udgangspunkt i Ejendommens V\u00e6rdi, bliver ikke alene Jordens Godhed men ogs\u00e5 dens Beliggenhed beskattet. Ejendomsskylden indeholder alts\u00e5 dette andet Hovedhensyn, der oprindelig var p\u00e5t\u00e6nkt, men som senere blev opgivet ved Indf\u00f8relse af den ny Matrikul af 1844.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ved de stadigt tilbagevendende Vurderinger bringes Skatten til at svinge i Takt med Tidens Udvikling, hvorved al Tendens til Dannelsen af nye Skatteprivilegier bliver&nbsp;kvalt i F\u00f8dselen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Overfor disse simple Kendsgerninger synes det ganske ufatteligt, at Folk med mindste skatteteoretisk Begreb kan finde det forsvarligt p\u00e5 ny at s\u00f8ge tilbage imod Hartkornsbeskatningen, hvorved man i Virkeligheden forlader den bev\u00e6gelige V\u00e6rdibeskatnings Princip for til Geng\u00e6ld at opn\u00e5:<\/p>\n<ul style=\"text-align: justify;\">\n<li>At beskatte Ager og Engs Hartkornet efter det for\u00e6ldede og ensidige Bonitetsprincip fra 1844.<\/li>\n<li>At beskatte Skovene efter det Antal 3-\u00c5rs Svin, de kunne oldenf\u00f8de i 1688.<\/li>\n<li>At \u00e5bne for Udviklingen af et Skatteprivilegium, der ikke st\u00e5r tilbage for Herrem\u00e6ndenes Skatteprivilegium fra de foreg\u00e5ende \u00c5rhundreder.<\/li>\n<\/ul>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ja, det m\u00e5 indr\u00f8mmes, det lyder n\u00e6sten rent utroligt, men ikke desto mindre er det den n\u00f8gne Sandhed, at&nbsp;&nbsp;den \u201dradikale\u201d Indenrigsminister i \u00e5ret 1910 har vovet at byde Rigsdagen et Forslag, der netop ville medf\u00f8re de ovenn\u00e6vnte F\u00f8lger, idet han nemlig stillede Forslag om indtil videre at blive st\u00e5ende ved Hartkornet som Grundlag for den kommunale Beskatning i Stedet for at fuldbyrde den i 1903 vedtagne Overgang til Ejendomsskylden.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ministeren sagde nok, at det kun skulle v\u00e6re noget rent midlertidigt, og for at f\u00e5 rigtig mange til at bide p\u00e5, gav man sv\u00e6vende L\u00f8fter om en langt, langt bedre V\u00e6rdibeskatning. Det l\u00f8d jo rigtig k\u00f8nt, men desv\u00e6rre s\u00e5 Regeringen sig ikke i stand til at stille noget som helst Forslag til Gennemf\u00f8relsen af det p\u00e5t\u00e6nkte vidunderlige, lige s\u00e5 lidt som det lykkedes den at p\u00e5vise hvorfor vi, for at komme til en forbedret V\u00e6rdibeskatning, f\u00f8rst skulle forlade den V\u00e6rdibeskatning vi fik i 1903, og l\u00f8be en Tur tilbage gennem Hartkornsskatterne fra 1844 og 1688, der ligger s\u00e5 langt fjernere fra det angivne M\u00e5l end Ejendomsskyldloven af 1903.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Et Par M\u00e5neder senere fremkommer s\u00e5 Finansministeren med sit Forslag om den s\u00e5kaldte \u201dPr\u00f8vevurdering\u201d. Men hans Udtalelser i den Anledning var s\u00e5 yderligt forsigtige, at det sikkert stod klart for alle, at han, n\u00e5r alt kom til alt, ikke engang turde udtale nogen bestemt Formodning om, at Pr\u00f8vevurderingen vilde aff\u00f8de et brugbart Beskatningsgrundlag.&nbsp;Det var Maddingen, der faldt af Krogen.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Selvf\u00f8lgelig kan s\u00e5 luftige Forestillinger ikke tjene som Grundlag for en positiv Skattelovgivning i \u00d8jeblikket, og da Indenrigsministerens Forslag i sig selv var s\u00e5 bund-reaktion\u00e6rt som foran p\u00e5vist, enedes alle Udvalgets Medlemmer, bortset fra de to Regeringsgrupper, s\u00e5re let om, at give det stillede Forslag den eneste mulige \u201dtidssvarende\u201d Behandling \u2013 nemlig at lade det forsvinde i Papirskurven for derefter selv at frems\u00e6tte Forslag til at afb\u00f8de Ejendomsskyldlovens v\u00e6rste Fejl.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Sp\u00f8rger man nu, hvorledes det er muligt, at Indenrigsministeren overhovedet kan f\u00e5 nogen St\u00f8tte for sit Forslag, er Svaret i og for sig grumme simpelt: Det er de nyprivilegerede Samfundsklasser der f\u00f8ler, at de Fordele, de i stedse stigende Grad kunne nyde under den for\u00e6ldede Hartkornsbeskatning, vil forsvinde, efterh\u00e5nden som Ejendomsskylden i L\u00f8bet af 20 \u00c5r fra 1903 at regne vil have afl\u00f8st alle de gamle Hartkornsskatter.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Nu er det imidlertid s\u00e5dan, at denne rent almindelige \u00c5rsag har f\u00e5et en for\u00f8get V\u00e6gt derved, at Ejendomsskyldloven indeholder visse Fejl, som det ikke var muligt at forudse i 1903, da der endnu ikke forel\u00e5 omfattende Vurderinger af Ejendommene.&nbsp; I Agitationen har Sagen v\u00e6ret fremstillet som om den store Masse af&nbsp;&nbsp;Sm\u00e5husm\u00e6nd skulle have f\u00e5et for\u00f8get Skat, medens de store Ejendomsbesiddere havde f\u00e5et Lettelse. Ingen af Delene holder Stik i ren Almindelighed betragtet, hvad ogs\u00e5 Indenrigsministeren har m\u00e5tte indr\u00f8mme.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Ejendomsskyldlovens Hovedfejl ligger deri, at de fastsatte Fradrag til Fordel for de sm\u00e5 Ejendomsbesiddere standser for hurtigt og for brat, s\u00e6rlig for sm\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rkere og Handlende o.l., idet al Fradrag her forsvinder allerede n\u00e5r man kommer op til en Vurderingssum af kun 6.000 Kr., medens Fradragene for Landbrugets Vedkommende f\u00f8rst forsvinder ved en Vurderingssum af 12.000 Kr.&nbsp; F\u00f8lgen heraf er den, at det i f\u00f8rste R\u00e6kke er Landh\u00e5ndv\u00e6rkere o.l. med Ejendomme p\u00e5 omkring 6.000 kr.&#8217;s V\u00e6rdi, der er bleven ramt h\u00e5rdere end tilsigtet, og noget lignende g\u00e6lder en R\u00e6kke Sm\u00e5-G\u00e5rdm\u00e6nd og st\u00f8rre Huse til omkring 12.000 Kr.&#8217;s V\u00e6rdi.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Disse Fejl er det man fra de samvirkende Venstregruppers Side har f\u00e6stet Opm\u00e6rksomheden p\u00e5, det er dem man har villet rette \u2013 og utvivlsomt kan rette \u2013 igennem et fast Fradrag p\u00e5 2.500 Kr. for hver enkelt Ejendom, ligegyldigt om Manden er Landbruger, H\u00e5ndv\u00e6rker eller hvad som helst andet, og ligegyldigt om Ejendommen er stor eller lille. Derved fritager man disse mindre Ejendomsbesiddere for den for\u00f8gede Byrde, en Del af dem imod Hensigten har f\u00e5et, uden samtidig at genoprette det Skatteprivilegium en kostbar Villa eller Fabrik el. lign. uden n\u00e6vnev\u00e6rdigt Hartkorn atter ville f\u00e5, s\u00e5fremt man fulgte Indenrigsministerens Forslag om at st\u00e5 fast p\u00e5 Hartkornet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Indenrigsministerens Forslag ville endvidere have medf\u00f8rt en Skattelettelse for mange af de store Godsejere, der med deres alt for lave Skovskyldshartkorn, kostbare Hovedbygninger o. s. v. slipper langt billigere, n\u00e5r Skatten beregnes efter Hartkornet, end n\u00e5r den beregnes efter V\u00e6rdien. Og p\u00e5 den anden Side ville Indenrigsministerens Forslag uimodsigeligt have tvunget Skatterne tilbage p\u00e5 de Snese af Tusinder af ganske sm\u00e5 Ejendomsbesiddere, der allerede efter de g\u00e6ldende Fradragsregler efterh\u00e5nden bliver helt eller delvis fri for at svare Skat af deres faste Ejendom.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det var alle disse for Regeringens Forslag aldeles \u00f8del\u00e6ggende Fejl, de tre Venstregrupper selvf\u00f8lgelig ikke ville have noget som helst Medansvar&nbsp;&nbsp;for. Derfor foretrak de at g\u00e5 deres egne Veje og stillede det ovenfor omtalte Forslag, der efter en s\u00e6rdeles velvillig Modtagelse i Folketinget hurtigst muligt overgik til Landstinget, hvor den knappe Tid dog hindrede Forslagets Gennemf\u00f8relse i \u00c5r. Men der blev dog Tid nok til at erfare, at der ogs\u00e5 her var s\u00e5 megen god vilje, at Sagen utvivlsomt vil kunne ventes gennemf\u00f8rt ret hurtigt p\u00e5 Efter\u00e5ret, og s\u00e5ledes m\u00e5ske alligevel komme til at tr\u00e6de i Kraft fra n\u00e6ste Skatte\u00e5rs Begyndelse.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Vi kender alle Historien om Trolden, hvis Hoved Gang efter Gang blev hugget af men stadig voksede ud p\u00e5 ny, indtil Modstanderen ved et ganske simpelt Middel fik Bugt med Uhyret &#8211; Salt i S\u00e5ret var det vist. Hartkornet har haft det ganske som Troldhovedet. Gang efter Gang har man s\u00f8gt at blive det kvit, og nu i 1903 syntes Hovedet s\u00e5 grundigt kappet af, at alle m\u00e5tte tro at det var forbi for stedse. Men i 1910 fik den radikale Trolddomsmagt dog Hovedet til at at vokse frem igen, Venstre kappede&nbsp;&nbsp;det straks af. Mon det dog ikke kunne blive sidste Gang?&nbsp;Mon man dog ikke hos V\u00e6lgerne kunne finde det simple Middel, der kv\u00e6ler Utysket for bestandig?<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Er det virkelig t\u00e6nkeligt at den Regering og s\u00e6rlig den Indenrigsminister, der nu p\u00e5 ny fik Troldhovedet til at vokse frem, ustraffet kan s\u00f8ge sin St\u00f8tte hos j\u00e6vne B\u00f8nder, samtidig med at man vover at byde dem et Hartkornsforslag, der ret beset er den mest fuldendte H\u00e5n mod enhver, der er runden af dansk Bondejord.<\/p>\n<p><em>N. P. Jensen.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#Top\"><strong>Til TOP<\/strong><\/a><a id=\"Den\"><\/a><\/p>\n<h2><strong>8. Den s\u00e5kaldt &#8220;Nye matrikel for M\u00f8enbo Herred 1843&#8221;<\/strong><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Nedenfor ses et detaljeret uddrag af den &#8216;nye&#8217; matrikel pr. 1\/1 1844 for Mandemarke med matrikelnumre og brugernavne, hvor man yderligere kan se b\u00e5de det gamle og det nye hartkorn, som var datidens m\u00e5l p\u00e5 jordens v\u00e6rdi og dermed grundlaget for ejendomsbeskatning. Noget man pudsigt nok stadig besk\u00e6ftiger sig med, hvor ikrafttr\u00e6delsen af det nye skattegrundlag (mindst??)&nbsp;er udsat til 2024!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Baggrunden for 1844-matrikelboniteringen, der som n\u00e6vnt i tidligere afsnit blev brugt som skattegrundlag i ca. 60 \u00e5r, var ogs\u00e5 aktualiseret i de \u00e6ndringer som den s\u00e5kaldte &#8216;udskiftning&#8217; medf\u00f8rte i forbindelse med omfordelingen af jorder. I Mandemarke skete udskiftningen i de f\u00f8rste \u00e5r i 1800-tallet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Da 1844-matriklen stadig er grundlaget for vore dages matrikulering, viser den hvem der den gang var brugere af matriklerne under &#8216;Ejerlavet Mandemarke Bye&#8217;. Hvis der er behov for at sammenholde brugernes navne med folket\u00e6llingen i <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=8827\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">1840<\/a> evt. <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=11673\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">1845<\/a>, kan disse \u00e5bnes i nye faner ved at f\u00f8lge de markerede links.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den nuv\u00e6rende adresse p\u00e5 de bebyggede matrikler &#8211; der var ogs\u00e5 rene markstykker &#8211; er tilf\u00f8jet i f\u00f8rste kolonne (husnummer og gadenavn forkortet til BUSenevej, SKOvstr\u00e6det, RAKkerbanken, KRAneledvej, SKAnsevej, GURkebakken og STR\u00e6det).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I det omfang brugerne ogs\u00e5 findes p\u00e5 den store stamtr\u00e6sside Geni.com er der tilf\u00f8jet link hertil ved personnavnene.<\/p>\n<p>Om betydningen af enhederne <em>&#8220;Td.Sk.Fk.Al.&#8221; &#8211; t\u00f8nde, sk\u00e6ppe, fjerdingkar og album &#8211; <\/em>henvises til <a href=\"#Indledning\">det indledende afsnit<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<table style=\"border-collapse: collapse; width: 106.231%; height: 4260px;\">\n<tbody>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\" width=\"52\"><strong>Matr.nr.<\/strong><\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\" width=\"200\"><strong>Ejer \/ bruger<\/strong><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\" width=\"82\"><strong>Gl. hartkorn<\/strong><\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\" width=\"64\"><strong>Gl. skat<\/strong><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\" width=\"78\"><strong>Nyt hartkorn<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">(adresse)<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\"><em>Td.Sk.Fk.Al.<\/em><\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\"><em>Rd.,Sk.<\/em><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\"><em>Td.Sk.Fk.Al.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">1 [SKOV2]<\/td>\n<td style=\"width: 64.5313%;\" colspan=\"3\">Skolel\u00e6rer embedet \/ Madsen, Skolel\u00e6rer og Kirkesanger<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-4-2-2\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">2a<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">Klintholm gods \/ Egidius, forp.&nbsp;&nbsp;&nbsp; Priv.<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-4-1-0<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">22.63<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-4-3-0<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">2b [SKOV5?]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Hans Rasmussen<\/p>\n<p>&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-2-3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">2,28<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-1-0<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">3 [BUS20]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Hans-Jensen\/6000000081527511902?through=6000000090668667950\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000081527511902\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000081527511902}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Hans Jensen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">5-1-0-0<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">4 [BUS19]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/J%C3%B8rgen-Pedersen\/6000000081924145917\">J\u00f8rgen Pedersen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">5-3-0-2.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">5 [RAK3]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Niels-Andersen\/6000000072093738586\">Niels Andersen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-1-1.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">6 [RAK1]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Jacob Isaksen (=<a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Jacob-Jensen\/6000000069169033833\">Jacob Jensen<\/a>)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-4-3.3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">7 [KRAN12]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/J%C3%B8rgen-Rasmussen\/6000000009108816565\">J\u00f8rgen Rasmussen<\/a>s enke (<a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Ane-Christensdatter\/6000000080952856928\">Ane Christensdatter<\/a>)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-2-3-\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">8 [KRAN14]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Rasmus-Rasmussen\/6000000070302990289\">Rasmus Rasmussen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-3-3-\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">9<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Ole-Larsen\/6000000076669089359\">Ole Larsen<\/a> [nedlagt g\u00e5rd syd for KRA14]<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">5-3-3-1<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">10 [SKA2]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Peder-J%C3%B8rgensen\/6000000069144244828\">Peder J\u00f8rgensen<\/a>s enke (<a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Kirsten-J%C3%B8rgensdatter\/6000000054169591974?through=6000000069144244828\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000054169591974\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000054169591974}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Kirsten J\u00f8rgensdatter<\/a>)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-4-2-1.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">11 [B\u00c5ND1]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Niels-Larsen\/6000000028210033897\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Niels Larsen<\/a> (Baandh\u00f8jg.)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-5-1-1<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">12 [BUS36]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Peder-Hansen\/6000000070303049922\">Peder Hansen<\/a>s enke (<a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Ane-Rasmusdatter\/6000000070303464821\">Ane Rasmusdatter<\/a>)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-2-0-2.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">13 [GUR7]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Jacob-Andersen\/6000000058431484872\">Jacob Andersen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-0-2.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">14 [BUS40]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Diderich Povelsen (=(<a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Diderich-Poulsen\/6000000034679959154?through=6000000077821804343\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000034679959154\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000034679959154}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Diderich Poulsen<\/a>)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-7-1-2.\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">15 [GUR12]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Jens-Hansen\/6000000065850601880\">Jens Hansen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-2-0-1.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">16 [KRAN35]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Lars-Pedersen\/6000000056727339853?through=6000000073214251756\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000056727339853\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000056727339853}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Lars Pedersen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-4-3-3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">17 [SKA1]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Hans Jensen (? &#8211; <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Jens-Jensen\/6000000070257878794\">Jens Jensen<\/a>)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-7-3-\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">18 [SKA3]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Hans-Larsen\/6000000088791035020\">Hans Larsen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">4-6-3-2.3\/19<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">33,24<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">5-4-0-2.\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">19 [SKOV6]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Jens Nielsen Seiemands enke (=<a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Jens-Nielsen-Frimand\/6000000035240865732\">Jens Nielsen Frimand<\/a>s Enke <a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Maren-Knudsdatter\/6000000035515610087?through=6000000075920493250\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000035515610087\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000035515610087}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Maren Knudsdatter<\/a>)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-3-0<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;&nbsp; 2,33\u00bd<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-3-1.3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">20 [BUS15]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Peder-Pedersen\/6000000069602725850\">Peder Pedersen<\/a> V\u00e6ver<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-0-2.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">21 [BUS28?]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Frederik Christiansen<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-3-2.3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">22 [BUS24]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Hans Christensen Schmidt, Smed (=Hans Christian Schmidt)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-1-2.\u00bd<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">2,1<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-2-2,1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">23 [BUS18]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Jens-J%C3%B8rgensen\/6000000117383786892\">Jens J\u00f8rgensen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-2-2.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">24a [BUS16]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Jens-Svendsen\/6000000059220225824?through=6000000059220362923\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000059220225824\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000059220225824}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Jens Svendsen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-2.1\/4<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;&nbsp; 1,63\u00bd<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-0-2.\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">24b<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Egidius, forpagter<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-1-2.\u00bd<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">0,38<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-1-1.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">25a [STR11]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Niels Jensen Grothe (=<a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Niels-Jensen-Groth\/6000000090061494190?through=6000000067678132868\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000090061494190\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000090061494190}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Niels Jensen Groth<\/a>)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-1-2.3\/4<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,25<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-1-3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">25b<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Egidius, forpagter<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-1-1.1\/4<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">0,29<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-1-1.\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">26a [STR14]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Niels-Jensen-Frimand\/6000000050138371064\">Niels Jensen Frimand<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-2-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,25<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-0-3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">26b<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Egidius, forpagter<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-1-0<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;&nbsp; 0,20\u00bd<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-0-2.\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">27 [BUS10]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Peder-Jensen-Vilsted\/6000000066962710864\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000066962710864\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000066962710864}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Peder Jensen Vilsted<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-0-0<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">28 [BUS12]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Hans-Olsen-B5\/6000000052839187821\">Hans Olsen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-0-\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">29 [BUS14]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Lars-Jensen\/6000000084989520677\">Lars Jensen<\/a> Skomager<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-1-1.3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">30 [BUS8]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Hans-Hemmingsen\/6000000173380377722\">Hans Hemmingsen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-2-2.\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">31 [STR3]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Lars J\u00f8rgen Skomager (=Lars J\u00f8rgensen Skomager)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-2-1.3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">32 [STR5]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Lars-Nielsen\/6000000078803839699\">Lars Nielsen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-1-1.3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">33 [STR7]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Hans Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-2-1.\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">34 [STR9]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ J\u00f8rgen Rasmussen<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-1-2.3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">35 [STR12]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Peder Mathiasen Thisted<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-0-1.\u00bd<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,78<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-1-0<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">36 [STR4]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ H. J. Mortensen (=Hans J\u00f8rgen Mogensen)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-1-1.1\/8<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">2<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-2-1.3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">37 [BUS4]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Lars Nielsen (gamle LN)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-1-1.1\/8<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">2<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-2-1<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">38 [SKOV11]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Lars Pedersen<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-2-3\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">39 [SKOV7]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Jens Casper Hansen<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">1,54<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-2-2-2.\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">40 [SKO1]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Christen-Hansen\/6000000086815990823\">Christen Hansen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-3-0<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">41 [BUS5]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13581\">Jacob Pedersen<\/a> V\u00e6ver<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-3-2<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">0,75<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-3-1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">42 [BUS28-30]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Rasmus Frandsens enke<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-1-2<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">43 [ml. BUS26 og 28]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Hans-Larsen\/6000000114715552939\">Hans Larsen<\/a><\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-1-1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">44 [BUS26]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Hans Andersen<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-0-2.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">45 [BUS22]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Claus Visborgs enke (<a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Bodil-J%C3%B8rgensdatter\/6000000175186719866\">Bodil J\u00f8rgensdatter<\/a>, enke efter <a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Claus-S%C3%B8rensen-Wisborg\/6000000003049330916?through=6000000008349009757\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000003049330916\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000003049330916}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Claus S\u00f8rensen Wisborg<\/a>, d. 13\/7 1839)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-1-\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">46 [SKOV4]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Henrik Pedersen V\u00e6ver (=<a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Henrik-Pedersen\/6000000100832752880\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000100832752880\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000100832752880}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Henrik Pedersen<\/a>&nbsp;V\u00e6ver)<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-0-\u00bd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">47<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Brugere af matr. 12 til 15<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">u. g\u00e5rdene<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">1-0-3-1<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">48<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Brugere af matr. 5, 12 og 13<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp; &nbsp; &nbsp; \u201d<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-2-1<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">49 [SKOV5]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Brugere af matr. 5 til 11<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp;<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">og 16 til 18 samt ejer af Klintholm<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">u. g\u00e5rdene<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-3-3-1.1\/4<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">50<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Brugere af matr. 42 og 43<\/td>\n<td style=\"width: 37.3438%;\" colspan=\"2\">u. de anf\u00f8rte husm\u00e6nd<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-1-1-2<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">51 [SKOV10]<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ ingen anmeldt&nbsp; &#8211; Gaden<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">0-0-1-2<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"width: 14.2188%;\">&#8211;<\/td>\n<td style=\"width: 27.1875%;\">\/ Byens beboere&nbsp; &#8211; en Grusgrav<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 16.25%;\">&nbsp;<\/td>\n<td style=\"width: 21.0938%;\">ej skyldsat<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<div id=\"bodyContent\" class=\"mw-body-content\">\n<div id=\"bodyContent\" class=\"mw-body-content\">\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#Top\"><strong><br \/>\nTil TOP<\/strong><\/a><a id=\"Christian\"><\/a><\/p>\n<h2><strong>9. Christian 5.&#8217;s matrikel 1682-1688<\/strong><\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/Chr.-5-Matrikel-Register.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-23818 alignright\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/Chr.-5-Matrikel-Register-208x300.jpg\" alt=\"\" width=\"208\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/Chr.-5-Matrikel-Register-208x300.jpg 208w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/Chr.-5-Matrikel-Register.jpg 342w\" sizes=\"(max-width: 208px) 100vw, 208px\" \/><\/a>De s\u00e5kaldte&nbsp;<strong><em>Modelb\u00f8ger fra Christian 5.s matrikel (1682-1688)<\/em><\/strong> ligger p\u00e5 Arkivalieronline, og skulle v\u00e6re et v\u00e6ldig godt materiale til mange form\u00e5l, bl.a. sl\u00e6gtsforskning, g\u00e5rdhistorie, landbrugshistorie og \u00f8konomisk historie. Modelb\u00f8gerne er detaljerede sammenfatninger p\u00e5 grundlag af de endnu mere detaljerede markb\u00f8ger. Det kr\u00e6ver gode f\u00e6rdigheder i at l\u00e6se de 350 \u00e5r gamle h\u00e5ndskrifter.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"https:\/\/www.sa.dk\/ao-soegesider\/da\/billedviser?epid=21658912&amp;fbclid=IwAR0MyJm6yTp5Kixc7vS3Z9NgXCaBXc5mUIFF9kbkYT1HIjPzcJ95ZWXlPhw#408257,75686672\">M\u00f8n ligger i modelbog nr. 1719<\/a>, hvor Mandemarke begynder ved linket. Der er indholdsfortegnelse over sognene i M\u00f8ns dav\u00e6rende to herreder i starten. P\u00e5 billedet ses den pomp\u00f8se forside til registret for &#8220;M\u00f8ens Land, \u00d8ster Herred,&#8221; som Statens Arkiver har affotograferet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det&nbsp; f\u00f8rste opslag for Mandemarke med oplysninger om i alt 27 g\u00e5rde handler om <a href=\"https:\/\/www.sa.dk\/ao-soegesider\/da\/billedviser?epid=21658912&amp;fbclid=IwAR0MyJm6yTp5Kixc7vS3Z9NgXCaBXc5mUIFF9kbkYT1HIjPzcJ95ZWXlPhw#408257,75686672\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">f\u00e6stebonden Knud Pedersens g\u00e5rd<\/a>, som tilh\u00f8rer kronen.&nbsp;De enkelte agres areal, bonitet og anvendelighed er n\u00f8je beskrevet.&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>&#8220;Prorietarien&#8221;<\/em> &#8211; dvs. ejer &#8211; af alle landsbyens 27 g\u00e5rde var <em>&#8220;Kongel May&#8230;&#8221;<\/em> &#8211; dvs. Kongelig Majest\u00e6t Christian 5!<\/p>\n<p>De 27 f\u00e6steb\u00f8nder i Mandemarke i 1688 var f\u00f8lgende:<\/p>\n<ol>\n<li>Jens Michelsen<\/li>\n<li>Knud Pedersen<\/li>\n<li>Rasmus Jensen<\/li>\n<li>Laurs Rasmussen<\/li>\n<li>Rasmus Beckmand<\/li>\n<li>Rasmus Hansen<\/li>\n<li>Jes Eriksen<\/li>\n<li>Oluf Hansen<\/li>\n<li>Oluf Hansen<\/li>\n<li>Hemming Hemmingsen<\/li>\n<li>Jeppe Hemmingsen<\/li>\n<li>Isach Hansen<\/li>\n<li>Peder Christensen<\/li>\n<li>Hans Jensen<\/li>\n<li>Christen Rasmussen<\/li>\n<li>Anders Beckmand<\/li>\n<li>Hemming Rasmussen<\/li>\n<li>Hans Lauridsen<\/li>\n<li>Ole Mortensen<\/li>\n<li>Isach Hansen<\/li>\n<li>Niels Hansen Friemand (Geni.com stamtr\u00e6: <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Niels-Hansen-Frimand\/6000000032309230227\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Niels Hansen Frimand<\/a> &#8211; og mon ikke f\u00e6stem\u00e5let videref\u00f8res af hans s\u00f8n&nbsp;<a class=\"tipped-tip-added\" draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Peder-Nielsen-Frimand\/6000000032309720264\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\" data-offset-x=\"-10\" data-offset-y=\"-10\" data-position=\"topleft\" data-profile-id=\"6000000032309720264\" data-remote-data=\"\/profile\/hovercard\" data-remote-params=\"{id:6000000032309720264}\" data-show-delay=\"800\" data-skin=\"hovercard\" data-template=\"hover.profile\">Peder Nielsen Frimand<\/a>?)<\/li>\n<li>Rasmus Olufsen Kromand<\/li>\n<li>J\u00f8rgen Rasmussen<\/li>\n<li>Hans Hansen Broch<\/li>\n<li>Knud Hansen<\/li>\n<li><a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Hemming-J%C3%B8rgensen-Seye\/6000000008359629503\">Hemming J\u00f8rgensen Seye<\/a><\/li>\n<li>Stephen Olsen (et meget lille jordareal, n\u00e6ppe en g\u00e5rd)<\/li>\n<li>Byens eyen Jord (som alts\u00e5 ikke var ejet af majest\u00e6ten?)<\/li>\n<\/ol>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"#Top\"><strong>Til TOP<\/strong><\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Indholdsoversigt Indledning &#8211; med &#8216;Et lille indskud: En aktuel kommentar til problemerne i 2020\/&#8230;\/2025\/&#8230;!&#8216; Mandemarkes hartkornsprotokoller Om hartkorn Om matrikel Om t\u00f8nde land Om gamle udtryk som f.eks. &#8216;sl\u00e5 i hartkorn&#8217; &#8211; sprogligt set &#8220;Hartkornsskat &#8211; Ejendomsskyld&#8221;&nbsp;&#8211;&nbsp;Artikel fra 1910 i &hellip; <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16807\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":29,"menu_order":100,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16807"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16807"}],"version-history":[{"count":134,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16807\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25615,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16807\/revisions\/25615"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/29"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16807"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}