{"id":16495,"date":"2018-12-30T16:57:54","date_gmt":"2018-12-30T15:57:54","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16495"},"modified":"2021-02-03T17:01:35","modified_gmt":"2021-02-03T16:01:35","slug":"om-sidse-meiniche-og-familie-og-et-barn-i-1940erne-ny-1-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16495","title":{"rendered":"Om Sidse Meiniche og familie – og et barn i 1940’erne"},"content":{"rendered":"

Indledning<\/h2>\n

For 100 \u00e5r siden var det noget helt andet at f\u00e5 vasket t\u00f8j end det er i dag. Den gang var der ikke noget der hed vaskemaskiner, der var ikke vaskemidler med enzymer til hvidt og til farvet t\u00f8j, der var ingen t\u00f8rretumblere og der var heller ikke elektriske strygejern. N\u00e5r man for eksempel skulle have glattet folderne ud p\u00e5 t\u00f8jet efter at det havde h\u00e6ngt til t\u00f8rre p\u00e5 en t\u00f8rresnor, havde man et strygejern, som helt bogstaveligt var en klods jern som man brugte til at stryge hen over stoffet. Da et varmt jern er mere effektivt end en tung jernklods, stillede man jernet p\u00e5 komfuret, som fra midten af 1800-tallet var en br\u00e6ndeovn med en flad overside, hvor der var ogs\u00e5 var nogle huller med ringe i forskellige st\u00f8rrelser, s\u00e5 ens gryder og pander kunne komme i direkte kontakt med ilden nedenfor (link til Wikipedia om komfur<\/a>).<\/p>\n

Man havde ogs\u00e5 brug for varmt vand, masser af varmt vand, og masser af kar til at vaske og skylle i. Det vand man havde brug for i husene, skulle man selv b\u00e6re ind i spande fra den n\u00e6rmeste br\u00f8nd med en pumpe, hvor man ved at hive pumpestangen op og ned gradvist kunne f\u00e5 l\u00f8ftet vandet op, s\u00e5 det kunne l\u00f8be ud af posten og ned i spandene (link til Wikipedia om postevand<\/a>). Det er den gang husene hverken havde indlagt vand eller elektricitet for ikke at tale om telefon eller fibernet.<\/p>\n

Det varme vand fik man fra en gruekedel<\/em>, som var en stor gryde  eller kogekar, enten indmuret eller frith\u00e6ngende. Udtrykket ‘gruekedel’ kommer af, at man h\u00e6ngte kedlen over en ‘grue’ eller ‘grube’, der betyder ‘fordybning’ og henviser til det \u00e5bne ildsteds fordybning hvori b\u00e5let fandtes. Indmurede gruekedler blev traditionelt opvarmet nedefra ved br\u00e6nde fra et fyrhul under kedlen. De frith\u00e6ngende, der oftest blev fremstillet i jern eller kobber, blev h\u00e6ngt over ildstedet. En ‘indmuret’ gruekedel stod oftest neds\u00e6nket i en dertil opbygget sten- eller betons\u00e6tning. Nedenfor fandtes et brandkammer med tilsluttet skorsten, hvorfra man opvarmede kedlens indhold. Fritst\u00e5ende gruekedler kom til senere og blev fremstillet med et dertilh\u00f8rende lille tilpasset br\u00e6ndekomfur af st\u00f8bejern, som kedlen blev placeret ovenp\u00e5. Endnu senere kom s\u00e5 gruekedler der blev opvarmet ved hj\u00e6lp af gas, som produceres den dag i dag. Selv om gruekedlen var datidens ‘vaskemaskine’, kunne den ogs\u00e5 bruges til andre ting f.eks. \u00f8lbrygning<\/a> og plantefarvning<\/a> (links til Wikipedia).<\/p>\n

T\u00f8jvask var et stort arbejde, b\u00e5de h\u00e5rdt og v\u00e5dt og koldt, s\u00e5 derfor var det ‘kun’ et arbejde for kvinderne eller ‘konerne’. Ved folket\u00e6llingen i 1930<\/strong> for Mandemarke var der stadig en vaskekone:<\/p>\n\n\n\n
Stine Meinicke Hansen<\/td>\n14\/11 1848<\/td>\n <\/td>\nEnke<\/td>\nVaskekone<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Hun var 81 og egentlig hed hun Sidse Kirstine Meiniche.<\/em> Hun boede i den sidste lejlighed i det sidste hus p\u00e5 h\u00f8jre h\u00e5nd, n\u00e5r man k\u00f8rer mod Busene, som i dag er Busenevej 28C<\/a> (det sidste hus i dag som ligger l\u00e6ngere ude, blev f\u00f8rst bygget i 1934). Hun boede der fra hun blev gift i 1886 til sin d\u00f8d den 30\/5 1931. Hun var selv f\u00f8dt i Klintholm, m\u00e5ske ‘Klintholm Bjergmark’? Hun er sikkert flyttet ind hos Rasmus Hansen efter at han havde mistet sin kone Ane Kirstine Jacobsen, der d\u00f8de 12\/7 1886 som 38-\u00e5rig, jfr. kirkebog<\/a> hvor efternavn st\u00e5r som Jacobsdatter (link til hendes data p\u00e5 stamtr\u00e6 Geni.com<\/a>). Hende var Rasmus blevet gift med som 26-\u00e5rig den 8\/3 1872 og de havde f\u00e5et 4-5 b\u00f8rn, hvor den sidste var Louise Christine som var f\u00f8dt 12\/5 1886 (link til hendes stamblad p\u00e5 Geni.com<\/a>).<\/p>\n

Da Rasmus og Sidse Kirstine blev gift den 18\/11 1886 i Magleby Kirke (jfr. kirkebogen<\/a>), havde han v\u00e6ret enkemand i 4 m\u00e5neder, men stod jo ogs\u00e5 med en datter p\u00e5 6 m\u00e5neder foruden tre andre b\u00f8rn p\u00e5 3, 6 og 11!<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen 5 \u00e5r tidligere i 1925<\/strong> var hun Sidse Kirstine ikke blevet enke endnu:<\/p>\n\n\n\n\n
Rasmus Hansen<\/td>\n6\/11 1845<\/td>\nMagleby<\/td>\nHusfader Husmand, aldersrente<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Hansen<\/td>\n14\/11 1848<\/td>\nMagleby<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Her stod hun med sin mands efternavn blot anf\u00f8rt som husmoder. Han d\u00f8de i \u00f8vrigt den 22\/1 1927. De var begge f\u00f8dt i Magleby Sogn, og som man kan se af oplysningerne til allersidst, gjaldt det samme deres forf\u00e6dre langt tilbage.<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1916<\/strong> (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n
Rasmus Hansen<\/td>\n6\/11 1845<\/td>\nHusfader<\/td>\nVejmand og Alderdomsunderst\u00f8ttelse<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Hansen<\/td>\n14\/11 1845<\/td>\nHusmoder<\/td>\nVask og Strykning<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Denne gang er det tydeligt skrevet at husmoderens s\u00e6rlige erhverv var ‘Vask og Strykning’. Hendes f\u00f8de\u00e5r var skrevet forkert, idet det var 1848.<\/p>\n

I 1916 havde skattev\u00e6senet efterf\u00f8lgende ogs\u00e5 tilf\u00f8jet p\u00e5 folket\u00e6llingsskemaet, hvad de enkelte sk\u00f8nnedes at have af formue og indt\u00e6gt. Det blev til 3 blanke felter for det gamle \u00e6gtepar og 300 kr. til husfaderen i \u00e5rsindt\u00e6gt – af hvilken han skulle betale en skat p\u00e5 51 \u00f8re!<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen 10 \u00e5r tidligere i 1906<\/strong> boede deres datter Victoria endnu hjemme, og hende skal vi h\u00f8re meget mere om:<\/p>\n\n\n\n\n\n
Rasmus Hansen<\/td>\n6\/11 1845<\/td>\nHusfader<\/td>\nSkovarbejder<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Meiniche<\/td>\n14\/11 1848<\/td>\nHusmoder<\/td>\nStrygekone<\/td>\n<\/tr>\n
Maria Victoria Hansen<\/td>\n26\/2 1888<\/td>\nDatter<\/td>\nSyerske<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
\"\"<\/a>

Victoria<\/p><\/div>\n

Det var helt det samme ved folket\u00e6llingen i 1901 (link til originalt skema<\/a>), hvor man ogs\u00e5 kunne se at de var blevet gift i 1886 og havde f\u00e5et 1 barn, og at han udover at tjene lidt ved skovarbejde ogs\u00e5 var ‘husmand’, dvs. at han har haft et lille stykke jord til at kunne dyrke kartofler og k\u00e5l p\u00e5 eller hvad de nu havde brug for.<\/p>\n

Datteren, som i virkeligheden var f\u00f8dt ‘Maria Victoria Rasmine Hansen’, har de ogs\u00e5 f\u00e5et sent, idet hendes mor har v\u00e6ret n\u00e6sten 40.<\/p>\n

Et stamtr\u00e6 for Sidse Kirstine Meiniche<\/a> kan findes p\u00e5 Geni.com, hvor man – med lidt \u00f8velse – ogs\u00e5 kan f\u00e5 vist f\u00f8lgende om hende (med links til alle de de omtalte familiemedlemmer):<\/p>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

Sidse Kirstine Meiniche<\/span><\/h2>\n
\n\n\n\n\n\n\n
K\u00f8n:<\/th>\nKvinde<\/td>\n<\/tr>\n
F\u00f8dsel:<\/th>\n14. november 1848
\nKlintholm, Magleby, M\u00f8nbo, Pr\u00e6st\u00f8<\/td>\n<\/tr>\n
D\u00f8dsfald:<\/th>\n30. maj 1931 (82)
\nMandemarke, Magleby sogn, M\u00f8nbo, Pr\u00e6st\u00f8, Denmark<\/td>\n<\/tr>\n
N\u00e6rmeste familie:<\/th>\nDatter af Johan Frederich Bastian Meiniche<\/a> og Maren Pedersdatter<\/a>
\nHustru til Rasmus Hansen<\/a>
\nMor til Maria Victoria Rasmine Andersen<\/a>
\nS\u00f8ster til Hans Frederich Meiniche<\/a>; Ane Marie Meiniche<\/a>; Karen Sophie Meiniche<\/a>; Johan Frederich Meiniche<\/a>; Jens Peter Meiniche<\/a>; og Karen Sophie Meiniche<\/a><\/span>Halvs\u00f8ster til Hans Frederich Meiniche<\/a>; Johan Jacob Meiniche<\/a>; Carl Frederich Meiniche<\/a>; Dorthea Sophie Caroline Meiniche<\/a>; Jens Peter Meiniche<\/a>; og Ane Marie Meiniche<\/a><\/span> <\/a><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n<\/div>\n

Victoria og hendes familie<\/h2>\n
\"\"<\/a>

Stine Meiniche og Rasmus Hansen<\/p><\/div>\n

Nu kommer vi til den sp\u00e6ndende historie om Victoria, som blev f\u00f8dt den 26\/2 1888.<\/p>\n

Redakt\u00f8ren af Mandemarkes hjemmeside har v\u00e6ret s\u00e5 heldig at blive kontaktet af hendes barnebarn Vagn Hansen.<\/p>\n

Han har p\u00e5 et tidspunkt har f\u00e5et lyst til at nedskrive noget af det han husker fra sin barndom, n\u00e5r han fra K\u00f8benhavn kom p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 M\u00f8n hos sine bedstefor\u00e6ldre. Da han har en fin hukommelse og en levende m\u00e5de at fort\u00e6lle p\u00e5, er det en forn\u00f8jelse at kunne bringe et l\u00e6ngere uddrag af hans erindringer.<\/p>\n

Hans mormor er alts\u00e5 Victoria, der var barn af Stine Meiniche og Rasmus Hansen som ses p\u00e5 fotoet her, s\u00e5 de er alts\u00e5 Vagns oldefor\u00e6ldre. Kan det mon v\u00e6re taget i forbindelse med deres s\u00f8lvbryllup i 1911, hvor han har v\u00e6ret 66 og hun et par \u00e5r yngre?<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Rasmus d\u00f8de i 1927 og Stine i 1931, s\u00e5 Vagn har ikke n\u00e5et at m\u00f8de dem selv i huset p\u00e5 Busenevej 28C, da han f\u00f8rst er f\u00f8dt i 1933.<\/p>\n

Vagn fort\u00e6ller, at n\u00e5r familien mange \u00e5r efter kom forbi Mandemarke, skulle de altid se til den taks, som var blevet plantet ude ved vejen ved huset p\u00e5 Busenevej 28C den gang hans mormor Victoria blev f\u00f8dt i 1888. (Link til Wikipedia om Almindelig taks<\/a>, som kan sammenholdes med Thuja<\/a> idet den af mange er blevet omtalt som en thuja). Taksen – som i dag er over 130 \u00e5r gammel – stod der stadig, som man kan se af det \u00e6ldre foto nedenfor til venstre.<\/p>\n

En dag havde elektricitetsv\u00e6senet sk\u00e5ret den ned, fordi den stod for t\u00e6t p\u00e5 el-masten ved vejen og var kommet for t\u00e6t p\u00e5 ledningerne. Da der kom elektricitet til Mandemarke blev ledningerne nemlig trukket i luften fra mast til mast, men siden er kablerne gravet ned.<\/p>\n

Taksen satte dog en masse nye skud fra tr\u00e6stubben og er igen ved at genvinde sin gamle st\u00f8rrelse, som man kan se af fotoet fra december 2018, der er taget i den anden retning af vejen.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/p>\n

<\/a>Her kommer et uddrag af Vagn Hansens barndomserindringer fra M\u00f8n fra sidst i 1930’erne til midten af 1940’erne.<\/p>\n

Min mormor og morfar, Victoria og Theodor Andersen.<\/strong><\/h3>\n

Min morfar blev f\u00f8dt 10 maj 1883 i Asmild sogn ved Viborg. Morfar var en ud af fem drenge af en s\u00f8skendeflok p\u00e5 syv b\u00f8rn. Morfars far var landsbysmed og hed Andreas Andersen. Efter sigende var han kulsorth\u00e5ret og m\u00f8rk i huden, gener der tydeligvis er videreg\u00e5et til morfar og flere andre familiemedlemmer. Morfars mor hed Maren Poulsdatter til hun blev gift. Hun blev efter Andreas d\u00f8d sygeplejerske p\u00e5 et b\u00f8rnehjem ved Viborg.<\/p>\n

Farmoderen levede endnu medens morfar var barn og havde vist en stor indflydelse p\u00e5 morfars opdragelse. Der g\u00e5r i familien flere historier om hendes karakter og dominans, som da morfars moder Maren skulle f\u00f8de og sagde: \u201dJeg kommer til at l\u00e6gge mig!\u201d<\/em> Og svigermoderen svarede: \u201dDet ka\u00b4 et n\u00f8t noet, Maren! Vi ska v\u00e6r f\u00e6rdi m\u00e6 \u00e5 bage!\u201d<\/em> Eller til b\u00f8rnene n\u00e5r de ville lege med naboens forhutlede unger: \u201dDem ska i et lej m\u00e6, de er ett et af vor ejn!\u201d<\/em> Eller til morfars \u00e6ldre broder Jens, der som dreng gik lidt mere i et med tapetet, modsat morfar der var en sortkr\u00f8llet dreng med et flot udseende. N\u00e5r der blev delt bolcher ud, har min tante h\u00f8rt hende sige til Jens: \u201dDu beh\u00f8vr et nod, du er s\u00e5 stur!\u201d<\/em> Tydeligvis havde hun nogle lidt tvivlsomme menneskelige egenskaber.<\/p>\n

I 1899 indtegnes morfar som 16-\u00e5rig i l\u00e6gsrullen og f\u00e5r udleveret sin s\u00f8fartsbog. Den 22. april 1902 m\u00f8nstres han som jungmand p\u00e5 fl\u00e5dens skoleskib M\u00e5gen, hvis skipper hed J. Buick. M\u00e5gen gik herefter til Island til de vestlandske fjorde, samt til Reykjavik og herefter hjem via Arendal i Norge, og d. 29 oktober samme \u00e5r anl\u00f8ber M\u00e5gen Frederikshavn og morfar afm\u00f8nstrer der. Der g\u00e5r nu fire \u00e5r hvor han efter sigende er i l\u00e6re som t\u00f8mrer, og en landbrugsuddannelse er han vist ogs\u00e5 begyndt p\u00e5 i disse \u00e5r.<\/p>\n

I 1906 tr\u00e6der morfar ind i s\u00f8v\u00e6rnet som menig i kystartilleriet Han er registreret her i 1907-1912 og 1915-1916-1917, til sidst som Korporal. Tilsyneladende har han i perioden 1915-17 gjort tjeneste p\u00e5 H\u00e5rb\u00f8lle kystbatteri p\u00e5 M\u00f8en. Rimeligvis er han efter et par \u00e5r som civil blevet genindkaldt ved udbruddet af f\u00f8rste verdenskrig i 1914. Men noget tyder p\u00e5 at han i perioden f\u00f8r f\u00f8rste verdenskrig har v\u00e6ret ansat som forvalter p\u00e5 S\u00f8nderg\u00e5rd, der h\u00f8rer under Klintholm Gods.<\/p>\n

Der er ingen tvivl om at det er i begyndelsen af tjenestetiden han tr\u00e6ffer min mormor Victoria, selvom min oldemor (Stine Meiniche) – sikkert for at d\u00e6mpe lidt p\u00e5 begejstringen – sendte min mormor til Vallekilde H\u00f8jskole p\u00e5 Sj\u00e6lland. De blev dog gift i Magleby kirke p\u00e5 Victorias 20-\u00e5rs f\u00f8dselsdag den 26\/2 1908. Samme \u00e5r f\u00e5r de min moster Sigrid og senere i 1910 min mor som hedder Valdis, der er et islandsk navn. Hun blev f\u00f8dt 8\/3 1910 i Klintholm Bjergmark, Magleby. Herefter f\u00f8des min morbror Jesper, Poul Sigvard og sidst moster Eli.<\/p>\n

Tilsyneladende er det i perioden fra 1910 til 1917 at mormor og morfar har boet i det hus de byggede p\u00e5 Hampeland nede ved fyret. Jeg ved at de i den f\u00f8rste del af deres \u00e6gteskab boede i et af Klintholms sm\u00e5 huse t\u00e6t ved Klintholm gods.<\/p>\n

For resten boede mormors bedstefor\u00e6ldre i et hus ejet af godset lige i n\u00e6rheden. Dette hus kom min mormor og morfar senere til at bo i, for i 1917 s\u00e6lger de huset p\u00e5 Hampeland. \u00c5rstallet er oplyst af min mor, der kan huske at hun var 7 \u00e5r og under flytningen var s\u00e5 syg, at hun ikke kunne g\u00e5 og derfor blev placeret oven p\u00e5 flyttel\u00e6sset. \u00c5benbart er min mormors bedstefor\u00e6ldre flyttet ud af huset i skoven ved Klintholm, for det er der de nu flytter ind.<\/p>\n

Det er i 1920’erne at morfars og mormors b\u00f8rn begynder at rejse hjemmefra. Jeg ved at min mor kom tidligt ud at tjene hos b\u00f8nder. Det var ikke efter hvad hun har berettet nogen ubetinget god oplevelse, men der var dog enkelte humoristiske oplevelser forbundet med det: Nabog\u00e5rdens n\u00e6rige g\u00e5rdmandspar var inviteret til spisning. Efter at de med stive \u00f8jne var faldet over maden, hvisker hun h\u00f8jt til manden p\u00e5 bredt m\u00f8nsk: \u201dSpis langsom Kresjan; du aner ik hvor du ka prop dej!\u201d<\/em><\/p>\n

I det hele taget har det brede m\u00f8nske givet lejlighed til sjove parodier, n\u00e5r mor fortalte om sin barndom, som et familiemedlems beklagelse over boligforholdene: \u201dRatter \u00e5 meus ranner op or nier a gardiiinerne. Kresjan sir vi skal ha n\u00e5d raatuut, men Kresjan sir de er foorrr dyyr!!!\u201d <\/em> (Red.tlf.: L\u00e6s ogs\u00e5 historien her p\u00e5 hjemmesiden om \u00d8stm\u00f8ns dialekt<\/a>).<\/p>\n

Fra 1917 flyttede mormor og morfar alts\u00e5 ind med en flok unger i det hus hendes bedstefor\u00e6ldre havde boet i. Der var stengulv i k\u00f8kken og gang samt rotter og mus, s\u00e5 der var noget for mormor at g\u00e5 i gang med. Koldt og fugtigt var der, og penge var det meget sm\u00e5t med, s\u00e5 det var ikke altid at de blev m\u00e6tte har mor fortalt. Mere end \u00e9n gang kom en af godsejers\u00f8nnerne p\u00e5 Klintholm, Ove Scavenius, med en madkurv han havde fyldt i godsets k\u00f8kken til stor gl\u00e6de for flokken. Ove Scavenius blev en rigtig god ven til alle mors s\u00f8skende, og jeg kan selv huske ture i hans \u00e5bne Chevrolet sammen med min moster. Jeg kan ogs\u00e5 huske at vi var inviteret op i godsets musikhytte i skoven med flyglet, hvor Ove spillede for os alle sammen. P\u00e5 et senere tidspunkt flytter morfar og mormor s\u00e5 ud til Dj\u00e6vle\u00f8en, formentlig omkring 1923-24. (‘Dj\u00e6vle\u00f8en’ er et hus p\u00e5 Klintevejen n\u00e6sten ude ved campingpladsen, som vi kommer til at h\u00f8re mere om).<\/p>\n

Sommerferierne p\u00e5 M\u00f8n<\/strong><\/p>\n

Da jeg var barn, tilbragte jeg og min mellemste s\u00f8ster Sigrid flere sommerferier hos min mormor og morfar p\u00e5 M\u00f8n. Min lilles\u00f8ster Nethe blev f\u00f8dt under krigen og var derfor for lille til at rejse p\u00e5 ferie.<\/p>\n

Da vi begyndte at komme dernede boede de p\u00e5 \u2019Dj\u00e6vle\u00f8en\u2019<\/em>! Stedet var et gammelt s\u00e5kaldt udsted. Huset var hvidkalket med sort tj\u00e6ret grund og sort optrukket bindingsv\u00e6rk. Den gang i 1940’erne var det indrettet til to familier. Mangel p\u00e5 andre huse i n\u00e6rheden gav det et s\u00e6rt indtryk af en tilbagetrukket ensomhed. De h\u00f8je, gamle valn\u00f8ddetr\u00e6er og den gamle frugthave var trukket t\u00e6t sammen om huset, der med sin beliggenhed et stykke fra vejen gav denne m\u00e6rkelige fornemmelse af at st\u00e5 overfor en slags \u00f8.<\/p>\n

Stedet l\u00e5 ude p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n ca. en kilometer fra Klinteskoven. Det h\u00f8rte ind under godset Klintholm. Navnet Dj\u00e6vle\u00f8en fortaber sig sandsynligvis i fortiden, men kan godt have haft noget at g\u00f8re med dets udseende og n\u00e6re placering op ad en s\u00e6r lille mose. Min mormor kaldte den med en gysen \u201dbundl\u00f8s\u201d, fuld af lygtem\u00e6nd og andet t\u00f8jeri, som man for resten gjorde bedst i at holde sig p\u00e5 afstand af. Om det var for at skr\u00e6mme os fra at g\u00e5 ned og falde i dyndet, eller om hun i virkeligheden var lidt overtroisk, har jeg aldrig helt fundet ud af.  Mosen er i dag dr\u00e6net helt v\u00e6k og ser s\u00e5m\u00e6nd som mark ret uskadelig ud. Stedet er vist nu lejet ud af godset og fungerer som  jagthytte for j\u00e6gere fra K\u00f8benhavn.<\/p>\n

For resten var der ingen der som mormor kunne fremkalde en rigtig uhyggestemning omkring et tordenvejr. N\u00e5r et s\u00e5dant af og til passerede, opbyggedes der en helt s\u00e6rlig atmosf\u00e6re i huset, n\u00e6sten som n\u00e5r der var luftalarm hjemme i K\u00f8benhavn og vi skulle i k\u00e6lderen. Retf\u00e6rdigvis skal det da siges at vi havde str\u00e5tag, og der var<\/u> langt til Stege og brandspr\u00f8jterne i tilf\u00e6lde af ildl\u00f8s efter et eventuelt lynnedslag. N\u00e5r det begyndte at tordne om natten, blev jeg v\u00e6kket af mormor med et nerv\u00f8st: \u201dSkynd dig at st\u00e5 op min dreng, den er ind over.\u201d<\/em> Morfar og mormor var da altid oppe og havde kl\u00e6dt sig p\u00e5. Morfar gik som regel til d\u00f8ren og kikkede ud p\u00e5 vejret. \u201dJa ja ja ja! Den er syd-ost!\u201d<\/em> kunne han konstatere. Mormor skruede s\u00e5 bekymret ned for messinglampen i loftet, til et blus der uv\u00e6gerlig m\u00e5tte fremkalde ‘rigtig’ tordenvejrsstemning og skyndede nerv\u00f8st p\u00e5 os med p\u00e5kl\u00e6dningen. Vi sad s\u00e5 fuldt p\u00e5kl\u00e6dte med alvorlige miner ved bordet, mens lynene bragede og morfar kommenterede: \u201dJa ja – ja, ja. Den er over klinten nu!\u201d<\/em>  hvilket for mig som 8-\u00e5rig  k\u00f8benhavnerdreng n\u00e6rmest l\u00f8d som, at nu knalder det n\u00e6ste lyn sgu nok lige ned i skorstenen og splintrer hele huset, og vi s\u00e5 uden tvivl m\u00e5 flygte ud over markerne i regnvejret.<\/p>\n

Stedet var uden elektricitet og andre bekvemmeligheder og \u201dsolen skinned p\u00e5 lokummertag, det gjorde den b\u00e5de i g\u00e5r og i dag<\/em>,\u201d som min morfar sommetider reciterede med et stort provokerende grin, hvilket omg\u00e5ende medf\u00f8rte et arrigt “Theodor!!!” fra mormor. Toiletrullen var her for \u00f8vrigt erstattet af en gammel telefonbog. Hvor de havde den fra st\u00e5r hen i det uvisse, for telefon var da et ret fjernt ord p\u00e5 disse kanter. I det hele taget var pengene vist s\u00e5 sm\u00e5, at man  roligt kunne bruge ordet fattigdom om deres tilv\u00e6relse. Trods de meget sparsomme midler, manglede der dog intet i tryghed og varme hos mine bedstefor\u00e6ldre.<\/p>\n

N\u00e5r vi skulle til M\u00f8n, var vi altid glade og fulde af forventning n\u00e5r vi blev sat p\u00e5 toget – for \u00f8vrigt med en stor lyser\u00f8d b\u00f8rne-feriebillet i en snor om halsen. En episode fra en s\u00e5dan rejse kan jeg huske s\u00e6rligt tydelig. En madpakke til en hel dags rejse, for det tog n\u00e6sten hele dagen at rejse til Magleby, en gul sodavand i den tids patentflaske, og en pose lakridsbolcher med sukkerovertr\u00e6k, det var vor rejseproviant den dag. Man sad over for hinanden i sm\u00e5 lukkede kupeer med en skyded\u00f8r ud til den langsg\u00e5ende gang. Lige over for os sad en \u00e6ldre stramt tilknappet dame med sort str\u00e5hat, fantasifuldt pyntet med et h\u00f8jt gult blomsterarrangement. Hun havde flere gange sendt mig hvasse blikke, vi var jo b\u00f8rn uden et voksent f\u00f8lge og dermed noget man afgjort skulle holde \u00f8je med.<\/p>\n

Da tiden blev lang, f\u00f8lte jeg trang til adspredelse. At eksperimentere var mig dengang som nu en relevant besk\u00e6ftigelse, og da jeg alligevel var i gang med at slukke min t\u00f8rst i bruset, rejste sp\u00f8rgsm\u00e5let sig, hvad mon der sker hvis man putter et lakridsbolsje med sukkerovertr\u00e6k i gul sodavand? Virkningen skulle vise sig at v\u00e6re imponerende ud over alle gr\u00e6nser. En font\u00e6ne af sodavandsskum stod lodret op af flasken. I et panisk fors\u00f8g p\u00e5 at stoppe denne gejser i den alt for lille kupe, satte jeg min otte\u00e5rige tommelfinger over hullet, hvorved str\u00e5len til min store skr\u00e6k skiftede retning lige over i den sorte dames fine blomsterdekoration og ansigtsnet. Med et hysterisk vr\u00e6l sprang hun op fra sin plads, vildt b\u00f8rstene sodavandsperler af floraen i hatten med sine glacehandsker: \u201dForbandede uopdragne unger!! Skulle ikke have lov at rejse sammen med ordentlige passagerer!\u201d medens hun olmt skulede til min store r\u00f8de billet i snoren om halsen\u2026 \u201dGiv mig dit lommet\u00f8rkl\u00e6de!\u201d skreg hun. \u201dGiv mig det!\u201d Jeg rakte hende med r\u00f8de \u00f8rer mit hvide sirlige lommet\u00f8rkl\u00e6de, mens resten af kupeen halvkvalt af grin fors\u00f8gte at skjule deres morskab i frakker og andet grej. Jeg skal da lige n\u00e6vne, at jeg noget flov spiste resten af min mad ude p\u00e5 gangen, og at der  ikke var ret meget sodavand til!<\/p>\n

Der var en egen stemning hos mormor og morfar, n\u00e5r man om morgenen efter ankomsten, v\u00e5gnede op p\u00e5 halmmadrassen p\u00e5 gulvet i stuen. Morfar sov i \u201dHundehuset\u201d, et meget lille kammer p\u00e5 ca. 1,5 meter gange 3. Man m\u00e6rkede f\u00f8rst duften af risbr\u00e6nde fra det nyopt\u00e6ndte komfur. Komfurduften blandede sig hyggeligt med primussen og lampen p\u00e5 v\u00e6ggen, der hang og spredte sit gyldne lys sammen med den krydrede duft af  br\u00e6ndende petroleum. Som regel var det en skramlen fra vandspanden med blikkruset p\u00e5 kanten der v\u00e6kkede mig, men sommetider ogs\u00e5 morfars lidt jyske barske fiskeropfordring til at st\u00e5 op: \u201dT\u00f8rn u og skij!\u201d<\/em><\/p>\n

Morfar<\/strong><\/p>\n

Morfar var jo ‘importeret jyde’ og havde l\u00e6nge levet af at fiske fra klinten eller fra Klintholm Havn. Han havde stadig her under anden verdenskrig sit garnskur og hyttefad liggende under Jydelejet trykket helt op under klinten, med et stort hyttefad godt placeret s\u00e5ledes, at krystalklart vand fra et kildev\u00e6ld h\u00f8jt oppe p\u00e5 klinten l\u00f8b lige ned igennem det. Dette snedige arrangement gjorde, at de fangede \u00e5l der gik i dette vand i et par uger, var frie for \u201dr\u00f8dsyge\u201d og andre urenheder, og for \u00f8vrigt ogs\u00e5 herefter smagte dejligt friske. Garnskuret var et tj\u00e6ret tr\u00e6skur med paptag, og garnene i det var kogt i en tynd tj\u00e6reopl\u00f8sning. S\u00e5 atmosf\u00e6ren og lugten af  tovv\u00e6rk, tj\u00e6re, fisk og petroleum var derfor meget speciel her, og selv i dag s\u00e5 mange \u00e5r efter fremkalder disse lugte altid et flimmer af billeder og minder hos mig, n\u00e5r jeg af og til st\u00f8der p\u00e5 dem ved en havn.<\/p>\n

Det minder mig for resten om historien med spritdunkene. Morfar havde p\u00e5 en af sine ture p\u00e5 havet observeret nogle store 20-30 liter store sammenbundne dunke, der fl\u00f8d rundt i overfladen. De blev forsigtigt taget i land, og indholdet viste sig at v\u00e6re \u00e6gte finsprit!! Under krigen var finsprit vel omtrent lige s\u00e5 eftertragtet som guld, men fangsten skulle jo efter loven afleveres til tolderen p\u00e5 Klintholm Havn, s\u00e5 det gjorde morfar da!! “Nu har jeg f\u00e5et det hele, ikke Theodor Andersen?” <\/em>spurgte tolderen. \u201dJa ja-ja ja, for helvede da,\u201d<\/em> forsikrede min morfar ham, medens hans tanker vist kredsede om de to 20 liter dunke der l\u00e5 gemt i klinten hjemme bag garnhuset, Ja og s\u00e5 – for resten da – den han gav Chr. Stenpiller. Og s\u00e5 var der jo ogs\u00e5 den Lars Christian og hans svenske kone Karoline fik. Men alt det vidste tolderen jo ikke direkte noget om. At Lars Kristian og konen s\u00e5 ikke var \u00e6dru \u00e9n eneste dag i de n\u00e6ste to m\u00e5neder, kommer jo ret beset heller ikke den del af historien ved.<\/p>\n

\u201dDu gav ham da ikke det hele!\u201d<\/em> sagde min far til ham med et vantro og bestyrtet udtryk i ansigtet, da morfar langt senere fortalte ham om episoden. \u201dNej for helvede da, jeg har da vist ca. 30 liter af det endnu \u2026\u201d \u201dHvad bruger du det da til?\u201d<\/em> spurgte far lidt stak\u00e5ndet og med opsp\u00e6rrede \u00f8jne. \u201dJa ja, som du jo ved drikker jeg det jo ikke, s\u00e5 vi t\u00e6nder da op i primussen med det, og pudser vinduer \u2026\u201d <\/em><\/p>\n

Fars bestyrtede ansigtsudtryk m\u00e5 have gjort et vist indtryk p\u00e5 ham, for spritten endte da kort efter hos os i K\u00f8benhavn. Da far var fingernem med de fleste ting, varede det ikke l\u00e6nge f\u00f8r det lille k\u00f8kken i R\u00e5dmandsgade var omdannet til et veritabelt laboratorium. Der bryggedes nu alskens lik\u00f8rer: Kakaolik\u00f8r, Doom, Grand Marnier og Bols osv.  Der blev s\u00e5gar dampet etiketter af tomme indsamlede flasker for at give det rette synsindtryk og den rigtige atmosf\u00e6re under nydelsen af de sj\u00e6ldne varer i krigstiden. Jeg kan helt tydeligt huske, at k\u00f8kkenskabet var fuldt af klare og gr\u00f8nne flasker med flere farver lik\u00f8r! Der var da s\u00e5 naturligvis herefter livlig trafik af familie og venner. Br\u00f8drene H\u00e6kkerup, Per og Hans (Hans var min gudfar) var s\u00e6rdeles glade for et lille glas. Da de i forvejen var flittige g\u00e6ster, og det jo var triste rationeringstider, blev der nu ikke mindre gang i den i R\u00e5dmandsgade 42.<\/p>\n

Min morfar var delvis selvl\u00e6rt men en s\u00e6rdeles dygtig h\u00e5ndv\u00e6rker i tr\u00e6. Her s\u00e5 mange \u00e5r efter kan jeg se, at han havde en sj\u00e6lden fin sans for konstruktioner og formgivning. Hans v\u00e6rkt\u00f8j, som han i stor udstr\u00e6kning selv fabrikerede, bar pr\u00e6g af opfindsomhed og kvalitet. Det gjorde i h\u00f8j grad ogs\u00e5 det han fremstillede med redskaberne. Meget af det blev uden tvivl bearbejdet i den gamle, h\u00e5ndsmedede b\u00e6nkskruestik, som var smedet hjemme i hans fars smedje ved Viborg. Ja, den ligger s\u00e5m\u00e6nd nu oppe p\u00e5 loftet over mit v\u00e6rksted og samler st\u00f8v.<\/p>\n

Morfar byggede s\u00e5 vidt jeg ved mindst 3-4 fiskerjoller. Den sidste kan jeg svagt huske. Den var oplinet ved sv\u00e6re lodrette planker i det store udhus p\u00e5 Dj\u00e6vle\u00f8en. B\u00e5den var klinkbygget l\u00e6rk p\u00e5 eg, hvilket vil sige: Egetr\u00e6sspanter hvorp\u00e5 kl\u00e6dningen, alts\u00e5 l\u00e6rketr\u00e6sbordene, var fastgjort. Bordene var sammenholdt med \u201dklinker\u201d, det vil sige h\u00e5ndsmedede, galvaniserede jernnagler med et stort hoved. De blev nittede med en kobberskive p\u00e5 indersiden af b\u00e5den efter afklipning, og bordene kalfatredes herefter t\u00e6tte med tj\u00e6ret v\u00e6rk. N\u00e5r disse \u201dbord\u201d skulle b\u00f8jes, foregik det i en svedekiste. Svedekisten var en lang, smal fyrretr\u00e6skasse, der blev stukket ind af det lille k\u00f8kkenvindue. Den ragede s\u00e5 hen over komfuret. P\u00e5 komfuret var anbragt en stor spand  med vand, og p\u00e5 denne spand  hvilede kassen, der i bunden var forsynet med et hul til passage af dampen. \u201dBordet\u201d, alts\u00e5 l\u00e6rketr\u00e6splanken, blev nu anbragt i kassen og dampet op ved hj\u00e6lp af mormors stak\u00e5ndede fyren med kvas i komfuret. N\u00e5r planken s\u00e5 havde den rette temperatur, blev den ved f\u00e6lles hj\u00e6lp under svovlen, sk\u00e6lden og banden taget ud af kassen og hurtigt transporteret over g\u00e5rden og ind i udhuset. Herefter blev den anbragt p\u00e5 b\u00e5den under eder og forbandelser, og hurtig fastgjort med store, hjemmelavede tvinger og klemmer, og derefter rettet til. Der var virkelig nerv\u00f8s stemning p\u00e5 Dj\u00e6vle\u00f8en, n\u00e5r b\u00e5den skulle kl\u00e6des op.<\/p>\n

Morfar var<\/u> alts\u00e5 et hidsigt gemyt! Det siges, at denne gren af familien stammer i lige linie fra nogle af Vejleegnens natm\u00e6nd. En vis sandsynlighed er der sikkert i denne historie, hvis man da som bevis vil f\u00f8re det temperament flere af vore familiemedlemmer er i besiddelse af. Det siges i \u00f8vrigt at min oldefar, som jo var landsbysmed ved Viborg, blev ben\u00e6vnt \u201dBette fanden\u201d, alts\u00e5 \u201dReservefanden\u201d, uden tvivl p\u00e5 grund af sin voldsomme hidsighed. Det er jo sikkert herfra min morfar arvede en stor del af disse noget tvivlsomme egenskaber. Mor har fortalt flere grimme historier om utrolig h\u00e5rd behandling af hendes br\u00f8dre. Men tiden og metoderne var vel ogs\u00e5 anderledes, hvis man skal bed\u00f8mme den slags retf\u00e6rdigt. I hvert tilf\u00e6lde fandtes der ikke en bedre og mere omsorgsfuld morfar end ham vi oplevede, selvom hans temperament dog af og til skinnede igennem.<\/p>\n

Morfar tjente under anden verdenskrig til dagen og vejen ved  blandt andet at hugge st\u00f8d op p\u00e5 Klintholm og Liselund. Han arbejdede ogs\u00e5 i lange perioder p\u00e5 Klintholm Havn med torskeslagtning og garnb\u00f8dning for de andre fiskere, og ind imellem vedligeholdt og reparerede han skiltning og trappetrin p\u00e5 Klinten for godset. Dette arbejde i Klinteskoven foregik  ved at vi k\u00f8rte ud til Hotellet Hunos\u00f8g\u00e5rd og l\u00e5nte hest og Jumbe, et lille spinkelt ensp\u00e6nderk\u00f8ret\u00f8j, hvorp\u00e5 skilte og v\u00e6rkt\u00f8j blev l\u00e6sset, og s\u00e5 gik turen ad de snoede grusveje i stejle kurver ud til skiltestederne og reparationsarbejderne.<\/p>\n

N\u00e5r vi skulle ud og hugge st\u00f8d op eller p\u00e5 andet arbejde, blev den hjemmeflettede pilekurv pakket af mormor med to madpakker og en stor flaske hvidt\u00f8l med prop. Der blev fyldt varm kaffe p\u00e5 en anden stor, gr\u00f8n hvidt\u00f8lsflaske, som herefter blev rullet ind i aviser s\u00e5 den kunne holde sig nogenlunde varm. Hvidt\u00f8llet blev tappet fra det lille tr\u00e6anker, der l\u00e5 p\u00e5 en gammel taburet og var forsynet med spuns (en hane af tr\u00e6). Der blev altid tappet under stor p\u00e5passelighed, for der kunne godt v\u00e6re \u00f8rentvister i det sidste \u00f8l der var i t\u00f8nden. Ankeret blev udskiftet \u00e9n gang hver anden m\u00e5ned af \u00f8lvognen, som under krigen ogs\u00e5 leverede s\u00f8detabletter til \u00f8llet. Grunden til det var, at man p\u00e5 bryggeriet faktisk ikke under krigen havde det sukker til r\u00e5dighed der normalt skulle i \u00f8llet.<\/p>\n

Der blev nu anbragt en sammenlagt kartoffels\u00e6k p\u00e5 stangen af morfars cykel, og jeg blev s\u00e5 sat sidel\u00e6ns op herp\u00e5, og s\u00e5 gik det ad st\u00f8vede grusveje, for der var ikke asfalteret p\u00e5 disse veje dengang. N\u00e5r vi kom til de stejle bakker, og dem er der mange af her p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n, steg vi af og gik til toppen. Og s\u00e5dan fortsatte det til vi n\u00e5ede ud til arbejdsstedet, som kunne v\u00e6re et stort st\u00f8d i skoven, en jolle der skulle repareres, eller garnb\u00f8dning.<\/p>\n

Garnb\u00f8dning foregik tit sammen med andre fiskere fra Klintholm og som regel i et stort skur p\u00e5 Klintholm havn. Garnene b\u00f8dedes med b\u00f8den\u00e5l i h\u00f8jre h\u00e5nd og den lille korte b\u00f8dekniv p\u00e5 lillefingeren, og der var raphed og rutine i bev\u00e6gelserne. Alt foregik til ramsaltede fiskerhistorier og en spytten snus og skr\u00e5 i \u00e9n uendelighed. Politik diskuteredes i h\u00f8je toner til f\u00e6lles uenighed, n\u00e5r det da ikke gjaldt det satans tyske pak p\u00e5 havnen. Ja, og for resten ogs\u00e5 dem p\u00e5 m\u00f8llen du ved\u2026  Ja-ja … Ja, ja for helvede da, ja det er jo det gamle svineri \u2026 P\u00f8j… P\u00f8j … for satan..<\/em>. Og s\u00e5 stod snusen til alle sider, mens alle nikkede ivrigt bekr\u00e6ftende. <\/strong><\/p>\n

Mormor<\/strong><\/p>\n

Min mormor var utrolig s\u00f8d og k\u00e6rlig.  Hun var en eftern\u00f8ler, som min oldemor Stine Meiniche i Mandemark fik med min oldefar Rasmus Hansen, som var enkemand og havde 3 b\u00f8rn i forvejen. (Link til Geni.com<\/a>, genealogisk hjemmeside). De traf hinanden meget sent og var derfor ogs\u00e5 godt oppe i \u00e5rene, da mormor som 18 \u00e5rig blev gift med morfar. Det m\u00e5 have v\u00e6ret r\u00e6dsomt for disse gamle for\u00e6ldre, at se den fattigdom deres lille yndlingspige m\u00e5tte leve under.<\/p>\n

Stine Meiniche var efter sigende en meget stor personlighed. Hendes far havde v\u00e6ret murermester og havde hovedsageligt arbejdet for Klintholm Gods. Hans far igen var fra H\u00f8rsholm i 1798 og blev senere ‘Bosniac’ ved Fr. d 7s Bosniac husarkorps.<\/p>\n

\"\"<\/a>

I skudsm\u00e5lsb\u00f8gerne m\u00e5tte man p\u00e5 det tidspunkt ikke l\u00e6ngere give ros eller ris, men s\u00e5 kunne man f\u00e5 en anbefaling p\u00e5 et l\u00f8st ark i skudsm\u00e5lsbogen – her fra ‘T.Scavenius f\u00f8dt Castonier’ (KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE)<\/p><\/div>\n

Hun havde som ung v\u00e6ret barnepige for den senere statsminister Scavenius, hans bror Ove og den senere godsejer p\u00e5 Klintholm Sofus Scavenius, far til Carl Christian Scavenius som ogs\u00e5 blev kaldt \u201dKlintekongen\u201d.<\/p>\n

En tid blev hun husbestyrerinde hos en velhavende familie i K\u00f8benhavn, og blev vist i denne periode gravid med en der uden videre emigrerede til USA, hvorefter hun gravid og alene m\u00e5tte rejse tilbage til Magleby. Dengang gik man spidsrod i kirken om s\u00f8ndagen, hvis man ikke kunne stille med en far til barnet (det gjaldt min mormors \u00e6ldre s\u00f8ster Sofie).  Stine Meinice har fortalt, at man i kirken forventede en b\u00f8jet nakke.\u201dMen jeg havde ikke noget at skamme mig over, s\u00e5 jeg knejsede!\u201d<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>

Skudsm\u00e5l fra A.Scheeel p\u00e5 Klosterskovgaard, der var en stor g\u00e5rd nord for Spejlsby, som oprindeligt h\u00f8rte under Nordfelt Gods (KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE)<\/p><\/div>\n

Man kan ogs\u00e5 se af hendes skudsm\u00e5lsb\u00f8ger, at hun alle steder har v\u00e6ret betragtet som en h\u00f8jt respekteret personlighed. Hun havde til sidst en ganske lille forretning i Mandemark, hvor hun med stor flid vaskede for folk.<\/p>\n

Rasmus Hansen arbejdede p\u00e5 Klintholm Havn i et st\u00f8rre korn- og foderstoffirma, hvortil han fra Mandemark gik hver morgen. M\u00f8detid kl. 6.<\/p>\n

Min mormor var lille og elskelig. Hendes ansigt str\u00e5lede altid af gensynsgl\u00e6de, n\u00e5r vi gennem et helt liv kom p\u00e5 bes\u00f8g hos dem, eller n\u00e5r de efter 1946 til jul blev hentet ved toget p\u00e5 stationen i Herf\u00f8lge.<\/p>\n

Hun var utroligt flittig. Hvis hun ikke var i sin have, syltede og henkogte hun. Hvad vi igennem \u00e5rene har spist af hendes syltet\u00f8j og drukket af hendes saft er ikke sm\u00e5ting. N\u00e5r hun syltede, var det tit mit arbejde at pakke papiret af sukkertoppene og hugge sukkeret ud i klumper. Sukkertoppe var s\u00e6rligt egnet syltesukker, der leveredes i kegleformede toppe p\u00e5 2-3 kg pakket i en slags kr\u00e6mmerhuse af gult papir. Bel\u00f8nningen kunne s\u00e5 godt v\u00e6re, at smage p\u00e5 det afskummede, s\u00f8de syltet\u00f8jsskum, sommetider p\u00e5 et stykke nybagt hvedebr\u00f8d.<\/p>\n

Aldrig var mormor i ro. Hun strikkede og h\u00e6klede eller stoppede str\u00f8mper, s\u00e5 snart der ikke var andet at lave. Vi har her 35 \u00e5r efter hendes d\u00f8d stadig nogle af hendes h\u00e6klede arbejder i skabe og skuffer. Hendes omsorg var uovertruffen. N\u00e5r hun serverede the, pustede hun omhyggeligt p\u00e5 den til min ikke helt udelte gl\u00e6de, men meningen med det var selvf\u00f8lgelig at jeg ikke skulle br\u00e6nde mig, og det er det der t\u00e6ller og bliver husket.<\/p>\n

Da jeg var 7 – 8 \u00e5r, alts\u00e5 under krigen 1940-45, tog jeg af og til med hende p\u00e5 Hotel Hunos\u00f8g\u00e5rd, hvor hun tit hjalp til i vaskehuset og i opvaskek\u00f8kkenet, n\u00e5r der var brug for det. Jeg husker s\u00e6rdeles tydeligt disse forslidte vaskekoner med opsm\u00f8gede \u00e6rmer og v\u00e5de forkl\u00e6der, deres vaskebr\u00e6dder, og det kolde skyllevand som de stod og rodede i. De tr\u00e6tte miner og ansigter gav et tydelig indtryk af, hvor h\u00e5rdt sliddet var. Alligevel mindes jeg hende altid glad, n\u00e5r vi igen var hjemme i huset. Altid med det sirligt friserede gr\u00e5 h\u00e5r og det omhyggeligt satte h\u00e5rnet, velsoigneret og ordentlig. Tit faldt hagen ned p\u00e5 brystet af tr\u00e6thed, n\u00e5r hun havde haft en h\u00e5rd arbejdsdag og havde sat sig for at l\u00e6se M\u00f8ns Folkeblad.<\/p>\n

F\u00f8rst i 1940’erne n\u00e5r jeg var alene p\u00e5 ferie, k\u00f8rte mormor om tirsdagen p\u00e5 cykel til k\u00f8bmand Rasmussen i Magleby for at handle og for at hente ugens Familiejournal til mig. Jeg tror den kostede 25 \u00f8re dengang, hvilket var mange penge for hende. Men jeg fulgte jo med i \u201dPrins Valiant\u201d og i \u201dWilly p\u00e5 eventyr med SM3,\u201d og hun vidste jo, at jeg hentede inspiration her til mine enelege og snitten fine fantasifart\u00f8jer, og s\u00e5 l\u00e6ste hun jo da ogs\u00e5 selv artiklerne i den. At jeg s\u00e5 fulgte med i voksenromanen \u201dDen gr\u00e5 dame\u201d, som  var et ubehageligt sp\u00f8gelse der gik igennem v\u00e6gge, og jeg derfor blev helvedes m\u00f8rker\u00e6d og skr\u00e6mt af det, var en anden sag. Det gjorde faktisk, at n\u00e5r jeg i den store beboelses-ejendom hvor vi boede i K\u00f8benhavn, skulle ned med skraldespanden igennem den lange med kroge, nicher og m\u00f8rkl\u00e6gningsbelysning forsynede k\u00e6lder, s\u00e5 var det med g\u00e5sehud over hele kroppen og strittende nakkeh\u00e5r og s\u00e5 for resten i l\u00f8b.<\/p>\n

Midt p\u00e5 sommeren var der b\u00f8rnefest i Magleby. B\u00f8rnefesten startede for os ved at vi med mormor gik op til grusvejen og stillede os i venteposition. P\u00e5 et tidspunkt kom s\u00e5 alle Maglebys skoleb\u00f8rn marcherende med deres l\u00e6rere i spidsen. Foran dem gik fire lokale musikere med hvide kasketter og horn. N\u00e5r de passerede, sluttede mormor og vi os til flokken, og drog s\u00e5 ad snoede st\u00f8vede grusveje sammen med dem forbi Hunos\u00f8g\u00e5rd ud gennem Jydelejet til Klinten. Ved Klinten holdt Overl\u00e6rer Rasmussen sommertalen, og vi sang M\u00f8nssangen og andre danske sange. L\u00e6rer Sivertsen deltog ogs\u00e5 i sangen med sin vildt overdrevne \u201dkaninvibrato\u201d med en fnisen til f\u00f8lge fra ungerne. Efter den medbragte sodavand og madpakke var fort\u00e6ret, gik vi tilbage til Hunos\u00f8g\u00e5rd, hvor aftenen sluttede med dans i Annekssalen, og med de f\u00f8rste sp\u00e6de fornemmelser af at piger var<\/u> anderledes, p\u00e5 en m\u00e6rkeligt tiltr\u00e6kkende m\u00e5de.<\/p>\n

For \u00f8vrigt fik en af disse sommerfester en uhyggelig og s\u00f8rgelig afslutning. Midt om natten efter en s\u00e5dan fest v\u00e5gnede vi alle p\u00e5 \u2019Dj\u00e6vle\u00f8en\u2019 ved en uhyggelig stigende og faldende tuden. Baaaaar Buuuuu – Baaaaar Buuuuu – Baaaaar Buuuuu samt lyden af tunge hjul der passerede oppe p\u00e5 grusvejen, der m\u00e6rkedes som en rysten i huset. P\u00e5 vejen der gik forbi huset var tunge biler bestemt ikke noget der passerede ret tit, og da slet ikke p\u00e5 denne tid af d\u00f8gnet, s\u00e5 alle i huset var p\u00e5 benene med det samme. Efter en stund s\u00e5s store fejende lyskegler bag bakken og tr\u00e6erne der omkransede Hunos\u00f8en, og der l\u00f8d fjerne stemmer og r\u00e5b i natten. Herude hvor alt normalt var uden baggrundsst\u00f8j og da is\u00e6r om natten, gjorde dette dramatiske syn og disse ildevarslende lyde et s\u00e6rt og uhyggeligt indtryk p\u00e5 mig. Dagen efter kom min mormor cyklende hjem fra Hunos\u00f8g\u00e5rd med forklaringen og t\u00e5rer i \u00f8jnene. En af k\u00f8kkenpigerne hed Ellen. Hun kom sammen med k\u00f8kkenkarlen Hans. Hans og jeg var gode venner, selv om han var meget \u00e6ldre. Jeg fik af og til lov at sidde p\u00e5 hans bagageb\u00e6rer, n\u00e5r han skulle ud at cykle sm\u00e5\u00e6rinder. Om natten efter sommerfesten var Hans, Ellen og flere unge mennesker roet ud p\u00e5 Hunos\u00f8en i en af de sm\u00e5 joller, som min morfar holdt  vedlige for hotellet. Hans havde efter sigende hele aftenen interesseret sig for en af de andre unge piger, der her var med i b\u00e5den. Dette fik til sidst Ellen til at kaste sig i vandet i m\u00f8rket. S\u00f8en var meget kold og dyb, og i m\u00f8rket havde ingen en chance for at hj\u00e6lpe hende op. Og som mormor fortalte morfar, medens hun skottede til mig for at se, om jeg var uden for h\u00f8revidde: \u201dDe trak vod hele natten efter hende. Men f\u00f8rst hen p\u00e5 morgenen fandt de hende p\u00e5 det dybeste.\u201d<\/em>  Det var meget tragisk og s\u00f8rgeligt alt sammen, og jeg havde en stor klump i min 12 \u00e5rige hals, for ogs\u00e5 jeg kendte jo Ellen fra k\u00f8kkenet, og var vist lidt tiltrukket af hendes varme smil, som hun altid havde et af til overs til mig n\u00e5r jeg var med mormor dernede.<\/p>\n

Jeg roede senere selv hjemmevant rundt i disse joller og kendte s\u00f8en og dens bredder temmelig godt. I h\u00f8jre side og i den fjerneste ende var bredderne blokeret af en t\u00e6t sivbr\u00e6mme, men i denne ende var der ogs\u00e5 en lille smal kanal ind i skoven med  brinker til begge sider. Disse brinker dannede i bunden nogle volde, som man p\u00e5stod var resterne af Kong Hunos borg. Her var meget smukt, og der var s\u00e6rligt fint at fiske ved indsejlingen i sivene. Derfor kunne jeg slet ikke forst\u00e5 reaktionen hos en fjorten\u00e5rig k\u00f8n feriepige fra K\u00f8benhavn, som jeg havde danset meget med dagen f\u00f8r til sommerfesten, hvor jeg havde lovet hende en fisketur. Nu ville hun absolut fiske inde<\/span> i kanalen, og blev skide sur da jeg sagde, at jeg aldrig havde h\u00f8rt noget s\u00e5 \u00e5ndsvagt!  Min 12 – 13 \u00e5rige hjerne kunne dengang ikke helt regne ud, at der m\u00e5ske havde v\u00e6ret noget bedre \u201dfiskevand\u201d derinde.<\/p>\n

N\u00e5r morfar og jeg k\u00f8rte rundt sammen, viste han mig en stor del af det smukkeste af \u00d8stm\u00f8n. Han kom altid i snak med mennesker hvor vi kom frem, og der kunne godt g\u00e5 halve timer med at diskuterer politik og lokalstof. Jeg har en st\u00e6rk fornemmelse af, at han ikke altid blev lige popul\u00e6r p\u00e5 sine retstatsmeninger og bastante postulater! (L\u00e6s om Retsforbundet<\/a> p\u00e5 Wikipedia).<\/p>\n

Afslutning<\/strong><\/p>\n

Vagn Hansen viser sig ogs\u00e5 at have et ‘meget m\u00f8nsk’ stamtr\u00e6 p\u00e5 m\u00f8drene side:<\/p>\n