{"id":16458,"date":"2018-12-24T12:09:24","date_gmt":"2018-12-24T11:09:24","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16458"},"modified":"2022-05-03T14:17:10","modified_gmt":"2022-05-03T13:17:10","slug":"fra-moen-til-argentina-ny-1-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16458","title":{"rendered":"Fra M\u00f8n til Argentina"},"content":{"rendered":"
Du kan s\u00f8ge i teksten nedenfor efter navne m.m. ved at bruge s\u00f8gefunktionen Ctrl+F<\/em><\/strong> \u2013 IKKE s\u00f8gefunktionen her til h\u00f8jre!<\/h5>\n

Indledning<\/h2>\n

Mange danskere udvandrede is\u00e6r fra 1860\u2019erne og frem og rejste s\u00e6rligt til USA men ogs\u00e5 mange rejste helt til Argentina. Man mener at omkring 13.000 danskere kom til Argentina fra 1844-1920. USA, Australien og Argentina var de mest popul\u00e6re lande for danskerne at udvandre til.<\/p>\n

M\u00f8nboere is\u00e6r fra Magleby Sogn rejste til Tandil, som ligger et par hundrede kilometer syd for Buenos Aires, og der blev n\u00e6rmest grundlagt en hel dansk koloni i Tandil med dansk kirke, skole, sygekasse, apotek m.v.<\/p>\n

S\u00e5ledes rejste Lars Pedersen, som var skr\u00e6dder i Mandemarke, til Tandil i 1865 med kone og 4 b\u00f8rn. Ved ankomsten tilf\u00f8jede han f\u00f8rst Mandemark til sit navn og kaldte sig \u2018Lars Pedersen Mandemark\u2019. Senere blev han kendt i Tandil som \u2018Pedro Mandemark\u2019<\/em>. Lars Hemmingsen var f\u00e6stebonde p\u00e5 en g\u00e5rd skr\u00e5t overfor Magleby Kirke og havde 10 b\u00f8rn, hvor mange af dem ogs\u00e5 udvandrede til Tandil. Flere af dem sejlede i \u00f8vrigt fra Hamburg til Buenos Aires sammen med Lars Pedersen og hans familie. Historierne om \u2018Lars Hemmingsen og hans familie<\/em>\u2018<\/a> og \u2018Pedro Mandemark\u2019<\/em><\/a> (link \u00e5bner dem p\u00e5 ny fane, men de kan ogs\u00e5 findes under fanebladet Den gamle landsby \/ Personer).<\/em><\/p>\n

Som man kan l\u00e6se i en gammel bog:<\/p>\n

\n

I 1876 var der henved et Par Tusind Mennesker i Tandil, som var danske eller f\u00f8dt af danske For\u00e6ldre.  Af de indvandrede var ca. 100 fra M\u00f8en, deraf alene 70 fra Magleby Sogn, det \u00f8stligste paa \u00d8en. 15 var fra Lolland, 11 fra Sj\u00e6lland, 1 fra Falster, 1 fra Fyn og 5 fra Jylland. M\u00f8en udgjorde befolkningsm\u00e6ssigt et stort Fastland, og spydige Jyder paastod senere, at M\u00f8nboerne l\u00e6rte deres B\u00f8rn, at Danmark bestod af M\u00f8en med omliggende \u00d8er. Ligeledes fortaltes der, at da en nyankommen med Selvf\u00f8lelse i stemmen meddelte, at han var fra Jylland, svarede en M\u00f8nbo: \u201cJa, jeg kan jo nok h\u00f8re, at du er ingen Dansker, men du kan da g\u00f8re dig forstaaelig!\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n

Om forholdene i dag og Dronning Margrethes bes\u00f8g i 2019<\/h2>\n
\"\"<\/a>

Margarita II se despidi\u00f3 de Argentina con una visita a Tandil<\/p><\/div>\n

I marts 2019 afsluttede Dronning Margrethe et statsbes\u00f8g i Argentina med at bes\u00f8ge nogle af de danske udvandreres efterkommere. Som der st\u00e5r under fotoet til venstre fra den argentinske avis ‘La Nati\u00f3n’ i anledning af bes\u00f8get: Margrethe den 2. sagde farvel til Argentina med et bes\u00f8g i Tandil.<\/em><\/p>\n

Statuen de er forsamlet ved er opsat til minde om Hans Fugl – eller Juan Fugl<\/a>, som han blev kaldt (link er til Wikipedias opslag om ham).<\/p>\n

I Geografisk Tidsskrift fra 1877 er der en meget interessant og velskrevet artikel han har skrevet om ‘Den danske Koloni i Tandil’ (\u00e5bnes i ny fane som pdf-fil<\/a>).<\/p>\n

Fugl kom fra Lolland og var en af de f\u00f8rste danske pionerer i Argentina i 1844. I 1859 var han p\u00e5 bes\u00f8g i Danmark, og i den forbindelse overtalte han en r\u00e6kke beboere fra Magleby Sogn til at rejse med sig tilbage til Tandil – herunder skr\u00e6dderen fra Mandemarke som i sit nye land blev kaldt ‘Pedro Mandemark’.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Mon de lokale ogs\u00e5 har bevaret traditionerne med danske folkedragter?<\/p><\/div>\n

Margrethe bes\u00f8gte ogs\u00e5 et \u00e6ldrecenter for efterkommere af danske indvandrere og talte bl.a med en 90-\u00e5rig argentiner, hvis far som ung saddelmager var udvandret fra Danmark til Argentina. Dronningen var imponeret over, hvor gode de \u00e6ldre p\u00e5 centret var til at tale dansk og til at v\u00e6rne om danske traditioner. “De har beholdt en masse danske skikke som en fuldkommen selvf\u00f8lgelighed. Det er alt fra julefejring til frikadeller og leverpostej.”<\/em><\/p>\n

I 1964 var prinsesse Benedikte i Tandil, og nogen tid efter bes\u00f8gte Margrethe som tronf\u00f8lger ogs\u00e5 Tandil, s\u00e5 det var hendes andet bes\u00f8g i Tandil p\u00e5 66 \u00e5r!<\/p>\n

Udover en udsendelse i DR om Margrethes bes\u00f8g sammen med sin tronf\u00f8lger Frederik – det skulle v\u00e6re deres f\u00f8rste statsbes\u00f8g sammen – er der p\u00e5 YouTube videoer fra bes\u00f8get men ogs\u00e5 andre sev\u00e6rdige (\u00e5bnes i ny fane): Kongehusets video<\/a><\/em> (kun en fotokavalkade) samt videoen Om eftermiddagen den 18. marts 2019 bes\u00f8gte H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen Argentinas Kongres El Palacio del Congreso de la Naci\u00f3n Argentina<\/a><\/em>.<\/p>\n

P\u00e5 YouTube findes ogs\u00e5 video fra Billedbladet<\/a><\/em>, men den mest interessant er m\u00e5ske den lille reklamevideo p\u00e5 4 minutter Rejs til den “danske” pampa med Gyrd & Rasmussen<\/em><\/a> <\/em>p\u00e5 grund af dens klip fra omr\u00e5det og samtaler med danske efterkommere. Se ogs\u00e5 Danskere i Argentina<\/a> eller gamle film af Danske udvandrere ankommer til Venezuela i 1938<\/a>. Og s\u00e5 er der ogs\u00e5 en spansk dokumentar p\u00e5 50 minutter (tekstet p\u00e5 dansk!) om de danske invandrere: “Lille Danmark – Version Tv – [Subtiltulos dan\u00e9s Incluidos]”<\/em><\/a> I 2019 er der kommet Dansk kultur i Argentina<\/a>.<\/p>\n

For den l\u00e6sende havde TV 2 havde i december 2018 bes\u00f8gt danskerne i Argentina – l\u00e6s artiklen her<\/a> (\u00e5bnes i ny fane). Eller l\u00e6s om dansk sprog og kultur i Argentina i dag (for den mere n\u00f8rdede) i rapporten “En snert af dansk mellem pampa og urskov<\/a>” af Nadia Hansen.<\/p>\n

Man kan ogs\u00e5 l\u00e6ne sig tilbage i stolen et \u00f8jeblik og t\u00e6nke over, hvorfor det er s\u00e5 fascinerende, at de mange efterkommere af danske udvandrere i Argentina har bevaret dansk sprog og kultur s\u00e5 l\u00e6nge – helt frem til 3. og 4. generation, hvoraf mange aldrig har v\u00e6ret i Danmark? Danskerne fik ogs\u00e5 hurtigt opf\u00f8rt kirker i Argentina, endda i samme stil som en dansk landsbykirke, hvor gudstjenesterne ogs\u00e5 indtil for f\u00e5 \u00e5r siden blev afholdt p\u00e5 dansk! Argentina var jo katolsk, hvilket bet\u00f8d at de f\u00f8rste danskere som protestanter blev betragtet som hedninge og derfor ikke kunne blive viet f\u00f8r de fik kontakt til en protestantisk pr\u00e6st! Og s\u00e5 kan man rette sig op i stolen og t\u00e6nke p\u00e5, hvordan virkeligheden er for indvandrere og flygtninge i Danmark!<\/p>\n

De f\u00f8rste danskere<\/h2>\n

Den f\u00f8rste egentlige b\u00f8lge af dansk udvandring til Argentina begyndte i 1860’erne. Danmark var p\u00e5 dette tidspunkt et bondesamfund med udpr\u00e6get fattigdom grundet mangel p\u00e5 jord og arbejde til den voksende befolkning. 300.000 danskere udvandrede til Nord- og Syd- Amerika, hvoraf omkring 12.900 af dem i perioden 1871 til 1930 valgte at bos\u00e6tte sig i Argentina \u2013 st\u00f8rstedelen syd for hovedstaden Buenos Aires.<\/p>\n

Derfor er det tankev\u00e6kkende at man i 2011 har indf\u00f8rt regler i Danmark, som g\u00f8r det nemmere for dansk-argentinere at s\u00f8ge om arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, hvilket flere har benyttet sig af, s\u00e5 der nu bor danskargentinere i Danmark med arbejds- og opholdstilladelse. Baggrunden er, at der rent \u00f8konomisk er flere muligheder i Danmark i dag end i Argentina som i dag er et fattigt land, mens det er i Danmark mulighederne er. S\u00e5dan kan forholdene alts\u00e5 \u00e6ndre sig!<\/p>\n

\"\"<\/a>

Lars B\u00e6kh\u00f8j (1876-1959)<\/p><\/div>\n

En dansk historiker Lars B\u00e6kh\u00f8j<\/em>, der har v\u00e6ret skolel\u00e6rer for danske udvandrere i Argentina, skrev i Aarskrift fra 1910 for ‘Dansk Skoleforening i Argentina’ en fin artikel om “Danske nybyggere i Tandil”.<\/em> Uddraget af artiklen nedenfor om de f\u00f8rste danskere i Tandil er alts\u00e5 skrevet for over 100 \u00e5r siden og  vedr\u00f8rer tiden fra 1860’erne og frem men er gengivet i moderne retsskrivning. Mange af de n\u00e6vnte personer omtales ogs\u00e5 i de andre historier her p\u00e5 hjemmesiden om ‘Pedro Mandemark’<\/a> og Lars Hemmingsen og hans familie<\/a>.<\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 en interessant og l\u00e6sev\u00e6rdig artikel i Samvirke fra 1940 af Karl Kongstad: Danske B\u00f8nder i Argentina<\/a> (\u00e5bnes som pdf-fil i ny fane).<\/p>\n

\"\"<\/a>

Et udsnit af et gammelt postkort fra omkring 1900 som giver indtryk af de landlige forhold. (Flere gamle postkort kommer til sidst efter historien).<\/p><\/div>\n

Beliggenheden af det lille nybyggersamfund Tandil – der stadig ligger et par hundrede kilometer syd for Buenos Aires, selv om nybyggerpr\u00e6get for l\u00e6ngst er forsvundet – og den lange rejse dertil (der er ca. 12.000 km. i direkte linie), kan man f\u00e5 et indtryk af p\u00e5 de n\u00e6ste billeder, hvor mark\u00f8ren udpeger Tandil:<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a><\/p>\n

Fra M\u00f8en<\/h2>\n

Af Lars B\u00e6kh\u00f8j<\/p>\n

Midt i den brusende, \u00f8stlige s\u00f8<\/em>
\nkneiser en lille, men blomstrende \u00f8.<\/em>
\nM\u00f8en vi den kaldte, og sikkert jeg tror,<\/em>
\n:\/: Det er den sk\u00f8nneste plet p\u00e5 vor jord. :\/:<\/em><\/p>\n

[Melodien og resten af versene<\/a> kan ses p\u00e5 en anden hjemmeside]<\/p>\n

S\u00e5dan er det sunget om den \u00f8, hvor de fleste af de danske, der rejste til Tandil i dette tidsrum, har deres hjemstavn. Og n\u00e5r man l\u00e6gger m\u00e6rke til den trofasthed, hvormed de f\u00f8rste nybyggere i Tandil har holdt sig til denne egn, trods det at der har v\u00e6ret lokkende udsigter i andre egne, s\u00e5 kommer man til at t\u00e6nke p\u00e5, at deres hjemlands sk\u00f8nhed, dem selv ubevidst, har pr\u00e6get sig s\u00e5dan i deres sind, at de siden m\u00e5tte kr\u00e6ve smukke naturomgivelser at bo i, for at de kunde finde sig tilfredse. Og her ved Tandil er der da sikkert ogs\u00e5 lige s\u00e5 smukt efter argentinske forhold, som der er p\u00e5 M\u00f8n efter danske.<\/p>\n

I \u00e5rsskriftet 1909 er der fortalt om, hvorledes Christian Mathiasen<\/a> og Peder Nielsen rejste med Fugl i 1859, og om at Christian Mathiasens<\/a> br\u00f8dre, Lars og Hans Peter, og hans k\u00e6reste Marie Larsen<\/a>, hendes s\u00f8ster Ane Kirstine<\/a> og broder, Hemming Larsen<\/a> fulgte efter i 1862. Disse syv unge mennesker var alle fra M\u00f8n og fra Magleby sogn; og de synes at have v\u00e6ret bundet til deres bysb\u00f8rn med st\u00e6rke b\u00e5nd; thi i den f\u00f8lgende tid vandrer den ene lille skare efter den anden ud fra Magleby for at drage til Tandil. Fra Magleby breder bev\u00e6gelsen sig til de n\u00e6rmeste sogne, hvorfra der ogs\u00e5 udg\u00e5r en del; men langt den st\u00f8rste del udg\u00e5r fra Magleby sogn.<\/p>\n

Dette sogn optager hele den \u00f8stlige ende af M\u00f8n og har et fladem\u00e5l af omtrent 1 1\/4 kvadratlegua, alts\u00e5 som en lille estancias jord her.<\/p>\n

[Red. tilf.: 1 legua svarede i Buenos Aires provinsen til 5.199,6 meter, s\u00e5 en s\u00e5kaldt “lille estancia” ved Tandil har v\u00e6ret p\u00e5 ca. 6.125 t\u00f8nder land eller 3.380 hektar – alts\u00e5 et p\u00e6nt gods! Til sammenligning med Mandemarkes forhold kan det oplyses, at B\u00e5ndh\u00f8jg\u00e5rd efter opk\u00f8b af flere g\u00e5rde i dag er kommet op p\u00e5 ca. 215 tdr. land.]<\/em><\/p>\n

Magleby sogn omfatter byerne: Magleby, Stubberup, S\u00f8marke, dertil nogle afbyggersteder i Klinteskoven, Karensby. Omtrent en femtedel af sognet er d\u00e6kket af fredskov. Efter folket\u00e6llingen i 1860 var der 1.445 indbyggere i sognet; og disse boede i 85 g\u00e5rde og 144 huse, hvoraf st\u00f8rstedelen havde jordtilliggende. Den st\u00f8rste af byerne er Magleby, der har en meget gammel kirke, vist nok den \u00e6ldste p\u00e5 M\u00f8n n\u00e6st efter Keldby Kirke. I sognet ligger herreg\u00e5rdene Klintholm og Liselund. Hele egnen er h\u00f8j og meget bakket og afsluttes mod \u00f8st af den vidunderlig smukke M\u00f8ns Klint.<\/p>\n

Der kom af og til breve fra de bortrejste unge mennesker med opfordring om at komme til Tandil, og der var forel\u00f8big to steder, hvor der blev t\u00e6nkt over sagen med alvor. Det ene sted var hos skr\u00e6dder Lars Pedersen i Mandemark<\/a>; han havde fra sin barndom af k\u00e6mpet med sm\u00e5 k\u00e5r; nu var han gift anden gang med et s\u00f8skendebarn til br\u00f8drene Mathiassen og havde fire sm\u00e5b\u00f8rn. Ane Kirstine Larsen<\/a>, der havde tjent sammen med hans f\u00f8rste kone i K\u00f8benhavn, skildrede i brevene forholdene i Tandil s\u00e5dan, at han fik lyst til at pr\u00f8ve farten.<\/p>\n

Det andet sted, hvor man t\u00e6nkte over det, var hos Christian Mathiasens s\u00f8ster, Maren Stine, der i K\u00f8benhavn hvor hun tjente havde m\u00f8dt fynboen Povl Christiansen<\/a> og havde giftet sig med ham. De boede nu i K\u00f8benhavn og havde en lille dreng. Manden gik p\u00e5 arbejde i havnen. Der blev dog f\u00f8rst gjort alvor af sagen, da Manuel Eigler i 1865 kom til M\u00f8n og fortalte om forholdene i det fjerne land. Han skulle rejse samme \u00e5r, og s\u00e5vel Lars Pedersen Mandemark som Poul Christiansen med familier fulgte med ham.<\/p>\n

Foruden dem fulgte en broder til Mandemarks kone, Hans J\u00f8rgensen, en broders\u00f8n af hans f\u00f8rste kone, Christian Brandt, samt skolel\u00e6rens s\u00f8n i Magleby, Carl Meisler.<\/p>\n

Allerede \u00e5ret efter rejste Peter Meisler, broder til Carl Meisler samt Peter Larsen<\/a>, en g\u00e5rdmandss\u00f8n fra Magleby. Endvidere Elise Larsen, s\u00f8ster til Christian Mathiasens kone (blev gift med Carl Christiansen). Samme gang rejste ogs\u00e5 Marcus Mackeprang, en s\u00f8n af distriktsl\u00e6gen i Stege. Hans farbror Filip Mackeprang fra Stege, var tilligemed fem s\u00f8nner og en datter rejst med Fugl i 1859. Nu havde han et hotel i Buenos Aires. Der rejste Marcus Mackeprang til f\u00f8rst, men drog siden til Tandil, hvor en broder til ham, Carl Mackeprang, ogs\u00e5 ophold sig.<\/p>\n

I 1867 kom Filip Mackeprang en tur til Danmark, og da han vente tilbage, fulgte Peter Larsens s\u00f8ster Katrine (blev gift med Peder Nielsen) og hans broder Lars Peter med over havet.<\/p>\n

Det n\u00e6ste \u00e5r 1868 bes\u00f8gte Hemming Larsen og Hans Peter Mathiasen Danmark. De havde nu v\u00e6ret i Tandil, den f\u00f8rste i 9 \u00e5r den anden i 6 \u00e5r. Hemming Larsen blev gift herhjemme, og da de tiltr\u00e5dte tilbagerejsen, var der en hel lille flok der fulgte med.<\/p>\n

Blandt dem var Hemming Larsens\u2019 s\u00f8ster Maren Kirstine<\/a> (link til historie om hende \u00e5bnes i ny fane), hendes mand Peder Pedersen Grothe og deres s\u00f8n Lars Peter, der var fire \u00e5r. De havde det ellers j\u00e6vnt godt og havde egentlig ikke t\u00e6nkt p\u00e5 at udvandre, men da s\u00e5 Hemming Larsen sagde meget bestemt, at det ville de komme til at fortryde, gav de efter og fulgte med.<\/p>\n

Endvidere var der en s\u00f8sters\u00f8n af H. P. Grothe, Lars Rasmussen, Martin Hansen fra Stege, Christian Nielsen fra Borre, Christian Madsen (smed) fra Hjelm og en anden Hemming Larsen fra Magleby, som i reglen kaldtes unge Hemming, og hans kone Line. De n\u00e5ede Tandil f\u00f8rst p\u00e5 \u00e5ret 1869.<\/p>\n

I dette \u00e5r kom et par andre Tandil-farere til Danmark, det var br\u00f8drene Christian og Mathias Mackeprang.<\/p>\n

Da de vendte tilbage, fik de rejsef\u00f8lge af en gartner Hansen fra Sj\u00e6lland. Hans kone var s\u00f8skendebarn til Christian Mathiasens kone. De havde en lille s\u00f8n med. Endvidere en s\u00f8ster til Peter Larsen, som havde tjent p\u00e5 Sj\u00e6lland som mejerske p\u00e5 en herreg\u00e5rd. Der var hun blevet forlovet med forkarlen Lars Andersen. Nu var de gift og havde en lille datter. Dertil kom to sl\u00e6gtninge af Christian Mathiasen, Lars Larsen fra S\u00f8mark og Kirstine Hemmingsen fra Fanefjord, og endelig en ung mand, J\u00f8rgen Jacobsen fra Damsholte.<\/p>\n

Det bliver dog for vidtl\u00f8ftigt at n\u00e6vne navnene p\u00e5 alle dem, der udvandrede til Tandil i disse \u00e5r. S\u00e5dan som det ses af det foreg\u00e5ende, at den ene efter den anden af de udvandrede vender hjem for at hente en st\u00f8rre eller mindre skare af sl\u00e6gt og venner til de allerede udrejste, fors\u00e6tter i de f\u00f8lgende \u00e5r. Her skal nu peges p\u00e5 de st\u00f8rre familier og s\u00f8skendeflokke.<\/p>\n

Kirstine Hemmingsen fra Fanefjord fik efterh\u00e5nden sine tre s\u00f8stre og to br\u00f8dre over til sig. Der havde v\u00e6ret fattigt i hjemmet. Fader og moder var nu d\u00f8de, og s\u00e5 rejste de en efter en, eftersom de kunde hj\u00e6lpe hinanden med rejsepenge. Den sidste var Frederik Hemmingsen, der kom i 1875. 14 \u00e5r gamle Christian Nielsen fra Borre blev efterfulgt af sin s\u00f8ster Marie (gift med Martin Hansen) og til sidst deres for\u00e6ldre.<\/p>\n

Foruden de allerede n\u00e6vnte tre s\u00f8skende til Peter Larsen rejste i 1871 en s\u00f8ster, Else Marie, en broder Jacob og deres moder, som nu var enke.<\/p>\n

Over til Christian Brandt, der var rejst i 1865, drog i 1871 hans fader, der ogs\u00e5 var skr\u00e6dder, og broderen Lars Peter. \u00c5ret efter rejste hans mor og fem s\u00f8stre. En af disse, Katrine, havde sin k\u00e6reste med. Det var skr\u00e6dders\u00f8n Rasmus Nielsen.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Christian Nielsen Brandt<\/p><\/div>\n

Indskud om Christian Brandt<\/strong>: <\/em>If\u00f8lge Magleby kirkebog (nr. 8 i kirkebogen<\/a>) var han var f\u00f8dt Christian Nielsen<\/em> den 28\/3 1847 i Magleby, for hans far hed Niels. Det viser sig dog at have v\u00e6ret en fast tradition gennem mange generationer tilbage at tilf\u00f8je sl\u00e6gtsnavnet Brandt til patronymerne (dvs. farens fornavn med tilf\u00f8jelse af s\u00f8n\/sen eller datter).<\/p>\n

Sl\u00e6gtsforskningssiden Geni.com har nemlig data ikke blot p\u00e5 Christian Nielsen Brandt<\/a><\/em> og hans efterkommere i Argentina, men ogs\u00e5 p\u00e5 hans for\u00e6ldre og forf\u00e6dre p\u00e5 M\u00f8n mange generationer tilbage. Af Genis stamtr\u00e6svisning<\/a> kan man se sl\u00e6gtsnavnet Brandt var benyttet af b\u00e5de hans far, hans bedstefar, hans oldefar og hans tipoldefar Hans Pedersen Brandt (1726-1762 – som levede i Aaleb\u00e6k og Stubberup). Det forts\u00e6tter faktisk tilbage til hans tip-tipoldefar Peder Hansen Brandt (1675-1736), hvis mor hed Anna Lauritzdatter Brandt (1653-1693), hvis far hed Lauritz Pedersen Brandt (1617-1689 Borre Sogn) og hvis far hed Peder Brandt (1600-1646). Han var alts\u00e5 5*tip-oldefar til Christian Brandt som han kaldte sig. G\u00e5r man tilbage til Christians \u00e6ldst kendte forf\u00e6dre, som alle levede p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n, er Christian alts\u00e5 den 9. generation Brandt! <\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>

Folket\u00e6lling i Tandil 1895 (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

En lille morsom detalje er dukket op ved efterforskningen af Christian Brandt i de argentinske arkiver. Ved folket\u00e6llingen i Tandil i 1895 anf\u00f8res han som ‘Brantt Cristian’<\/em> og er som 48-\u00e5rig enkemand efter 14 \u00e5rs \u00e6gteskab. Hans profession er ‘Sastre’ dvs. skr\u00e6dder. Det havde hans far ogs\u00e5 v\u00e6ret, og hans barnebarn Juan Fernando Nielsen blev ogs\u00e5 skr\u00e6dder. Det us\u00e6dvanlige i forhold til danske folket\u00e6llinger var, at man ogs\u00e5 noterede om folk havde l\u00e6rt at l\u00e6se og skrive (kolonne I: ‘Sabe leer i escribir’). Det havde Christian, men som man kan se af det originale skema var det ikke tilf\u00e6ldet for 9 af de 15 personer p\u00e5 skemaet! Det stod dog ikke s\u00e5 d\u00e5rligt til med de 6 i nabohuset, der ern\u00e6rede sig som ‘Prostituta’, hvor de 4 kunne l\u00e6se og skrive, hvad man kan undre sig over har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt!<\/p>\n

Der var engang kommet en mand fra Jylland og havde taget tjeneste hos forpagteren af Magleby Pr\u00e6steg\u00e5rd. Siden havde han giftet sig med en af egnens piger, og de havde en s\u00f8n, som blev postmand i Magleby og p\u00e5 Klintholm. Han var gift og havde flere s\u00f8nner. De syntes af sl\u00e6gte bedstefaderen p\u00e5 i lysten til at drage p\u00e5 langfart, thi i 1871 udvandrede de to, Niels og Peter Christensen. Den sidste havde k\u00e6resten med, Ane Marie fra S\u00f8mark, og \u00e5ret efter fulgte Frederik Christensen.<\/p>\n

En s\u00f8ster til den f\u00f8rn\u00e6vnte Lars Larsen fra S\u00f8marke var gift med Jens Peter Madsen. De rejste til Tandil, og det samme gjorde en anden s\u00f8ster, Kristine (gift med H. P. N. Forman). Unge Hemmings kone var fra Hornsherred p\u00e5 Sj\u00e6lland.  Han var kommet til M\u00f8n, fordi han ikke kunne undv\u00e6re sin s\u00f8ster, Johanne, der var gift med Lars P. J\u00f8rgensen fra Magleby. Her blev hun kendt med Hemming Larsen. Og ligesom Johanne havde draget Line til M\u00f8n, s\u00e5dan drog nu Line Johanne til Tandil. Hun og hendes mand rejste i 1871 med to b\u00f8rn. Samme gang rejste et s\u00f8skendebarn til hende, Christian Olsen.<\/p>\n

I 1872 kom skr\u00e6dder Mandemark (Lars Pedersen)<\/a> til Danmark for at bo. Han mente nu, at han havde tjent nok og havde solgt skr\u00e6dderiet til Christian Brandt. Han manglede imidlertid en svend, og s\u00e5 rejste skr\u00e6ddersvend Hans Hansen fra Mandemark. To s\u00f8stre til ham drog samme vej. Den ene af dem blev gift med Lars Larsen fra S\u00f8mark.<\/p>\n

I 1875, da Mandemark igen rejste til Tandil for at redde stumperne af sin skr\u00e6dderforretning, som han ikke havde f\u00e5et alle pengene for, fulgte Hansens bror Jens Peter med kone og tre b\u00f8rn med. De boede i K\u00f8benhavn og havde det meget fattigt. Samme gang rejste ogs\u00e5 en s\u00f8ster til Mandemarks kone og hendes mand, Karl Larsen fra K\u00f8benhavn.<\/p>\n

I R\u00e5bylille boede en t\u00e6kkermand Lars Svendsen, som nok i sine unge dage var g\u00e5et p\u00e5 sin fod helt oppe fra Karby p\u00e5 Mors, hvor han var fra, til M\u00f8n, hvor han havde bosat sig og giftet sig. Hans s\u00f8n Niels Peter Larsen<\/a> (link til Geni.com) rejste i 1870 til Tandil. Fra R\u00e5bylille rejste to s\u00f8stre, Kristiane Larsen (gift med skr\u00e6dder P. Jensen) og Karen Kirstine (gift med Lars Mathiasen).<\/p>\n

Fra Magleby udvandrede tre s\u00f8skendepar: J\u00f8rgen og Jacob Larsen, Karen Marie (gift med J\u00f8rgen Larsen) og Peter Hemmingsen samt Sidse (gift med Alfred Mackeprang) og Ane Kristiansen (gift med Butench\u00f8n).<\/p>\n

Foruden de her n\u00e6vnte s\u00f8skendeflokke og familier udvandrede mange enkelte personer, som ikke har draget andre til sig. I alt er der fra M\u00f8n i disse \u00e5r udvandret 100 mennesker til Tandil. Deraf ca. 70 fra Magleby sogn.<\/p>\n

Det vil sige, at for hver 20 indbyggere i sognet var der een i Tandil, eller at der fra hvert tredje hjem udvandrede en.<\/p>\n

Fra andre egne.<\/h2>\n

N\u00e6st efter M\u00f8n er Lolland den landsdel, der giver den st\u00f8rste bidrag til dannelsen af kolonien i Tandil; men udvandringen herfra n\u00e5r ikke over 20 personer i det her omtalte tidsrum, s\u00e5 den er ret ubetydelig ved siden af den m\u00f8nske.<\/p>\n

Lolland, Falster og M\u00f8n.<\/strong><\/p>\n

I 1859 rejste en lille flok med Fugl. Der var Manuel Eigler og hans s\u00f8sters mands broder, Carl Christiansen, som egentlig var fra Falster, Margrethe Nielsen (gamle Grete) og hendes k\u00e6reste Thorvald Petersen, dertil Fugls kone, som ogs\u00e5 var fra Lolland. Da Eigler senere blev mayordomo [butler] p\u00e5 Estancia La Rosa, skrev han hjem til sin fader i Nakskov og bad ham skaffe sig en duelig mejeristfamilie, der kunde forest\u00e5 anl\u00e6gget af et mejeri p\u00e5 estanciaen. Organist Eigler lod sagen bekendtg\u00f8re i avisen; og der meldte sig en m\u00e6ngde ans\u00f8gere. Den lykkelige blandt disse blev Ernst Petersen. Han var gift og havde to b\u00f8rn. Hans for\u00e6ldre var i 40-erne indvandrede fra Holsten og havde siden drevet m\u00e6lkeri p\u00e5 herreg\u00e5rden S\u00e6byholm. Foruden Ernst Petersen og hans familie rejste ogs\u00e5 hans broder, Adolf Petersen, dertil en ung mejerske fra Majb\u00f8lle, Ana Margrethe Madsen. De drog afsted i \u00e5ret 1867. Af Ernst og Adolf Petersens familie rejste broderen Henrik med familie i 1873. Efter det her omhandlede tidsrum udvandrede Ludvig Petersen med sin familie og til sidst rejste ogs\u00e5 for\u00e6ldrene til Tandil. Adolf Petersen fik i 1869 sin forlovede Edel Sofie Vagner over til sig.<\/p>\n

Margrete Madsen, der blev gift med Peter Larsen, drog efter h\u00e5nden alle sine s\u00f8skende og til sidst sine for\u00e6ldre efter sig til Tandil. Deres udvandring falder dog ogs\u00e5 efter dette tidsrum.<\/p>\n

De fleste af de sj\u00e6ll\u00e6ndere, der er udvandret til Tandil, har enten v\u00e6ret gift med m\u00f8nboer, eller er bleven draget med af disse. S\u00e5dan er det f. eks. med Lars Andersen, gartneren H. Hansen, unge Hemmings kone, skr\u00e6dder J. P. Hansens kone og Christian Olsen, som det kan ses af det foreg\u00e5ende. Nogen selvst\u00e6ndig udvandrerbev\u00e6gelse fra Sj\u00e6lland til Tandil findes ikke i dette tidsrum. Fra Fyn er det liges\u00e5. Povl Christiansen kommer med, fordi han er gift med en pige fra M\u00f8n, og hans broder Rasmus f\u00f8lger s\u00e5 efter ham, dermed er det forbi.<\/p>\n

For Jyllands vedkommende stiller det sig noget anderledes. Kaptejn Nikolay Hou var i 50’erne strandet med sit skib i La Plata floden, og derved kom han til at opholde sig i Buenos Aires i nogle \u00e5r; sammen med ham var en k\u00f8benhavner, Peder Martensen, som siden kom til Tandil. Kaptejn Hou rejste siden tilbage til Frederikshavn, hvor han havde hjemme. Men han syntes godt om Argentina, og i 1870 besluttede han at rejse derover for at bos\u00e6tte sig. Med ham og hans kone fulgte to unge mand fra Hj\u00f8rring egnen, Peder Larsen (gamle Per) og Peder Rasmussen. Peder Larsen havde v\u00e6ret kusk hos fru Hous s\u00f8ster. Han havde lidt penge, og han f\u00f8rte derfor en m\u00e6ngde sager med sig, som han mente at f\u00e5 brug for i Argentina. Han havde vogne, plove, harver, skovle, spader, ja endog vinduer og d\u00f8re med til huset, som han skulde have at bo i. Peder Rasmussen skulde tjene ham, n\u00e5r han kom til det nye land. De gjorde rejsen om ad K\u00f8benhavn, der traf de tilf\u00e6ldig p\u00e5 Christian Jensen fra Jyderup p\u00e5 Sj\u00e6lland; og da Peder Larsen godt mente, at han kunde bruge en mand til, fulgte Christian Jensen med. Det var meningen, at de ville v\u00e6re rejst op i Santa F\u00e9, hvor der nok var let at f\u00e5 jord; men da de kom til Buenos Aires, fik de at vide at der var revolution og anden uro i Santa F\u00e9, og Hou blev meget r\u00e5det fra at rejse derop; derved kom de til Tandil, hvor Hou forresten d\u00f8de \u00e5ret efter. Fra andre egne i Jylland kom Ludvig Pedersen og hans broder Peter Pedersen (bogtrykker), og fra S\u00f8nderjylland et \u00e6gtepar Lausen, der rejste til Tandil for hurtigt at tjene sig rige, s\u00e5 de kunne k\u00f8be en g\u00e5rd hjemme i Slesvig og blive fri for, at b\u00f8nderne s\u00e5 dem over hovedet. De d\u00f8de begge kort efter deres ankomst hertil. Fra Als var der endelig to br\u00f8dre Christian og Henrik Wulf.<\/p>\n

I alt er der udvandret til Tandil i det omhandlede tidsrum lidt over 150 danske. Af dem var ca. 100 fra M\u00f8n.<\/p>\n

N\u00e5r man tager dette bet\u00e6nkning, forst\u00e5r man, at det ikke var helt hen i vejret, n\u00e5r der i gamle dage blev sagt her i Tandil, at Danmark bestod af M\u00f8n med omliggende \u00f8er. Thi m\u00f8nboerne dannede her et st\u00e6rkt sammenh\u00e6ngende midterparti. De var n\u00e6sten allesammen i sl\u00e6gt; og de, der ikke var det, giftede sig sammen, om det ellers var muligt. Og de sm\u00e5 grupper af fynboer, jyder og Sj\u00e6llandsfar’er var kun at betragte som ubetydelige \u00f8er rundt om det store m\u00f8nske fastland.<\/p>\n

 . . .   <\/sup>*  . . .<\/sup><\/sub><\/p>\n

Gamle postkort<\/h2>\n

P\u00e5 www.historyofworldphotography.weebly.com er der en flot side om Alma Estrup i Argentina<\/a>, hvorfra historien om de f\u00f8lgende postkort er hentet.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Rokkestenen \u201dPiedra Movediza\u201d var en turistattraktion ved Tandil, men den faldt ned fra klipperne i 1912 og gik i to stykker (den er vist senere ‘genopf\u00f8rt’ i beton!)<\/p><\/div>\n

Ovenfor ses Alma Estrups postkort til sin mand Wilhelm, hvor hun p\u00e5 bagsiden fort\u00e6ller at hun har v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g hos familien Kastrup (som ogs\u00e5 lyder dansk). De var rejst til Tandil i juni 1901, hvor hun var 22. Hun rejste tilbage til Danmark igen i 1910, men hendes mand var p\u00e5 grund af sygdom rejst tilbage noget f\u00f8r.<\/p>\n

Hun d\u00f8de i K\u00f8benhavn i 1970 som 90-\u00e5rig uden at efterlade sig arvinger, men en r\u00e6kke albums med postkort fra tiden i Argentina blev reddet. Ogs\u00e5 det n\u00e6ste som viser at danskerne ogs\u00e5 havde deres eget apotek i Tandil!<\/p>\n

\"\"<\/a>

Postkort fra familien Estrups ven Pedro Jensen med foto af det danske apotek i Tandil i 1906. Den gang m\u00e5tte man ikke skrive p\u00e5 adressesiden af postkort i Sydamerika, s\u00e5 teksten m\u00e5tte klemmes ind p\u00e5 billedsiden.<\/p><\/div>\n

Det siges at hun aldrig l\u00e6rte sproget. N\u00e5r man kunne omg\u00e5s s\u00e5 mange dansktalende har der heller ikke v\u00e6ret nogen tilskyndelse til at l\u00e6re spansk, og begrebet “assimilation” var i alt fald ikke noget man den gang talte om i Argentina!<\/p>\n

Som en fjerde-generations dansker, hvis oldefor\u00e6ldre p\u00e5 farens side var nogle af de f\u00f8rste danskere, der bosatte sig i Tandil, i dag har beskrevet konsekvenserne ved det veletablerede danske samfund i Tandil:<\/p>\n

\n

Dette velfungerende danske samfund i Tandil gjorde, at danskerne i de f\u00f8rste mange \u00e5r slet ikke havde brug for at tale spansk. Indbyrdes var der en god dialog mellem danskerne, som blandt andet hjalp hinanden med det sproglige. Det paradoksale var, at kvinderne slet ikke beh\u00f8vede at involvere sig i det omgivende samfund. De var alle fuldtidsm\u00f8dre p\u00e5 g\u00e5rdene og d\u00e6kkede hinandens sociale behov blandt andet igennem f\u00e6lles sociale og kulturelle aktiviteter.  Her skal det n\u00e6vnes, at menighedsr\u00e5det spillede en stor rolle.
\nErdem, A. 2007. Indvandrernes paradis: danske r\u00f8dder i Argentina. Odense: Geografforlaget, s 65<\/em>.<\/p>\n<\/blockquote>\n

\"\"<\/a>

(klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

Fotoet er fra en dansk kirke i Argentina (Den Danske Kirke i Buenos Aires), hvor der p\u00e5 v\u00e6ggen bag alteret st\u00e5r p\u00e5 dansk:<\/p>\n

Dersom jeg lader dem fare fastende hjem – Vil de vansm\u00e6gte p\u00e5 vejen – Nogle af dem er jo kommet langvejs fra.<\/em><\/p>\n

Har du lyst til at se flere gamle postkort bl.a. fra Elma Estrups samling, kan du se hvad Google har fundet<\/a>!<\/p>\n

\"\"<\/a>

Der skulle mange hestekr\u00e6fter (10?) til at tr\u00e6kke en af de moderne mejet\u00e6rskere, som var n\u00f8dvendige for at h\u00f8ste p\u00e5 de store ‘estancias’ p\u00e5 den argentinske Pampa.<\/p><\/div>\n

Danskerne var dog langt fra de eneste som udvandrede til Argentina, som man kan l\u00e6se om i undervisningsmaterialet “Immigration to Argentina – 16th to 20th century”<\/a>. <\/p>\n

Seneste rev.: Nyt 4\/2020<\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Du kan s\u00f8ge i teksten nedenfor efter navne m.m. ved at bruge s\u00f8gefunktionen Ctrl+F \u2013 IKKE s\u00f8gefunktionen her til h\u00f8jre! Indledning Mange danskere udvandrede is\u00e6r fra 1860\u2019erne og frem og rejste s\u00e6rligt til USA men ogs\u00e5 mange rejste helt til Argentina. Man mener … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":8121,"menu_order":20,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16458"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16458"}],"version-history":[{"count":57,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16458\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24381,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16458\/revisions\/24381"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8121"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16458"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}