{"id":16428,"date":"2019-01-01T13:52:35","date_gmt":"2019-01-01T12:52:35","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16428"},"modified":"2025-04-05T09:59:23","modified_gmt":"2025-04-05T08:59:23","slug":"lars-hemmingsen-og-hans-familie-ny-01-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16428","title":{"rendered":"Lars Hemmingsen og hans familie? (Nyt 2\/2023)"},"content":{"rendered":"

Indledning<\/strong><\/h2>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Kig godt p\u00e5 dette gamle foto som skulle<\/em> v\u00e6re af Lars Hemmingsen og hans familie. Det m\u00e5tte s\u00e5 v\u00e6re taget inden Lars Hemmingsens d\u00f8d i S\u00f8marke den 15\/8 1850 – og ville i s\u00e5 fald v\u00e6re et af de \u00e6ldste fotos fra M\u00f8n. Teknikken til fotografering f\u00f8rst blev offentligt kendt i 1839 og blev udbredt i l\u00f8bet af 1840’erne, men hvorn\u00e5r teknikken n\u00e5ede frem til fotografstudier i Stege vides ikke. (L\u00e6s om franskmanden Daguerre under Wikipedia om Daguerreotypi<\/a>).<\/p>\n

Uden at foregribe for meget, s\u00e5 er fotoet m\u00e5ske i virkeligheden f\u00f8rst taget i 1874! Det kommer der til sidst en senere tilf\u00f8jelse<\/a> om, men det opfordres du til at vente med at l\u00e6se.<\/p>\n

Om Lars Hemmingsen<\/h2>\n

Lars Hemmingsen var f\u00e6stebonde p\u00e5 en g\u00e5rd i Magleby p\u00e5 det \u00f8stlige M\u00f8n lige skr\u00e5t overfor kirken (som der ogs\u00e5 er en historie om: Magleby Kirke<\/a>). If\u00f8lge en gammel protokol (kaldet ‘yngre hartkornsprotokol’) var det matrikel nr. 3 i Magleby By, som var ejet af Klintholm Gods. G\u00e5rden har i dag adressen Klintevej 493<\/em> og ses p\u00e5 kort ved at klikke her<\/a> og s\u00e5 t\u00e6nde for matrikelvisningen.<\/p>\n

G\u00e5rden var den gang drevet s\u00e5 godt, at Lars Hemmingsen i en bog fra 1837 om landbruget i Pr\u00e6st\u00f8 amt var omtalt som en af foregangsm\u00e6ndene p\u00e5 landbrugets omr\u00e5de. Han var en af de f\u00f8rste der dr\u00e6nede sin jord. I bunden af de gravede render blev der lagt sm\u00e5sten, som siden blev d\u00e6kket med tang og jord. Som der st\u00e5r: “Ved dette arbejde m\u00e5tte b\u00f8rnene, b\u00e5de drenge og piger, hj\u00e6lpe; de samlede sten og pillede de runde fra, som skulle nederst.”<\/em><\/p>\n

Selv om Lars Hemmingsen og hans kone Kirsten Pedersdatter levede hele deres liv p\u00e5 g\u00e5rden (eller i alt fald i en stor del af deres liv, som vi kommer tilbage i det sidste afsnit om folket\u00e6llingerne fra 1787-1850<\/a>), giver det ogs\u00e5 anledning til en interessant historie om de mange som fra 1860’erne og frem udvandrede<\/strong> fra \u00d8stm\u00f8n, herunder ogs\u00e5 fra Mandemarke. Det siges at omkring 10% af danskerne udvandrede i perioden fra 1860 til 1910, men det har helt sikkert v\u00e6ret mange flere fra et udkantsomr\u00e5de som \u00d8stm\u00f8n.<\/p>\n

Det gamle fotografi er dukket op, efter at have v\u00e6ret opbevaret i mange generationer af efterkommere i Argentina! Derfor drejer resten af denne historie sig is\u00e6r om dem der udvandrede til Argentina, som hidtil ikke har v\u00e6ret omtalt her p\u00e5 hjemmesiden. Historien er ogs\u00e5 den f\u00f8rste (ud af senere mange), som har integreret oplysninger fra sl\u00e6gtsforskning.<\/em><\/p>\n

Lars Hemmingsen og hans kone, som blev gift i Magleby kirke den 31\/7 1824, fik i l\u00f8bet af 17 \u00e5r (1826-1843) f\u00f8lgende ti b\u00f8rn, hvor links henviser til omtalerne af dem i det f\u00f8lgende (men ellers er alle links ved personnavne til stamtr\u00e6ssiden Geni.com):<\/p>\n

    \n
  1. Hans Larsen<\/a> f. 1826<\/li>\n
  2. Hendrik Larsen<\/a> f. 1827<\/li>\n
  3. Ane Kirstine Larsdatter<\/a> f. 1829<\/li>\n
  4. Peder Larsen<\/a>, f. 1830<\/li>\n
  5. Karen Sophie Larsdatter<\/a>, f. 1833<\/li>\n
  6. Ane Marie Mathiasen<\/a> f. 1835<\/span><\/li>\n
  7. Hemming Larsen<\/a> f. 1837<\/span><\/li>\n
  8. Maren Kirstine Larsdatter<\/a>  f. 1839<\/span><\/li>\n
  9. Sidse Sophie Mathiasen<\/a> f. 1841<\/span><\/li>\n
  10. Else Margrethe Christiansen<\/a> f. 1843<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

    Faktisk fik de allerede den 25\/2 1825 en datter som blev d\u00f8bt Ane Kirstine, som sikkert var opkaldt efter Lars Henningsens mor Ane Marie Henriksdatter<\/a>. Hun d\u00f8de dog 10 m\u00e5neder senere, s\u00e5 den n\u00e6ste datter blev ogs\u00e5 d\u00f8bt Ane Kirstine (nr. 3 ovenfor).<\/p>\n

    Det er et tipoldebarn til s\u00f8nnen Hendrik, Kjeld Vennike, som gennem mange \u00e5r har udf\u00f8rt et stort arbejde med at samle oplysninger fra kirkeb\u00f8ger og lignende om sin familie og andre forf\u00e6dre – p\u00e5 M\u00f8n og i Argentina – og indl\u00e6gge resultaterne af denne sl\u00e6gtsforskning p\u00e5 den meget omfattende stamtr\u00e6sside Geni.com<\/em> i samarbejde med Marta Petersen Radeke, som er dansk-argentiner af 4. generation og som barn i Argentina har g\u00e5et i dansk skole en dag om ugen! Hun har ogs\u00e5 forf\u00e6dre p\u00e5 M\u00f8n, idet hun bl.a. er tipoldebarn til Lars Hemmingsen, som man kan se af hendes stamtr\u00e6<\/a> p\u00e5 Geni.com ved at f\u00f8lge sporene videre i stamtr\u00e6et.<\/p>\n

    Hjemmesidens redakt\u00f8r havde googlet stedbetegnelsen “Klintholm Bjergmark” og fandt ved et tilf\u00e6lde verdensstamtr\u00e6et p\u00e5 Geni.com,<\/em> hvor det var angivet som f\u00f8dested for den gamle k\u00f8bmand i Mandemarke Peter Andreas Petersen. En henvendelse til sidens administrator Kjeld Vennike, der dog ikke kunne svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om lokaliteten af stedbetegnelsen, \u00e5bnede til geng\u00e6ld op for en veritabel guldgrube af oplysninger om m\u00f8nboere og dansk-argentinere, der siden er gjort stor brug af p\u00e5 Mandemarkes hjemmeside – blandet andet ved at kombinere stamtr\u00e6soplysninger med Mandemarkes folket\u00e6llinger og andre kilder.<\/p>\n

    Materialet har ogs\u00e5 givet anledning til flere nye og meget l\u00e6ste historier her p\u00e5 hjemmesiden, dels denne historie ud fra det gamle foto, dels historien om ‘Pedro Mandemark<\/a>‘ og endelig historien Fra M\u00f8n til Argentina<\/a>.<\/p>\n

    BEM\u00c6RK: I det f\u00f8lgende henviser alle links til GENI<\/em> og personernes stam-oplysninger, hvis ikke andet fremg\u00e5r. (Muligvis kr\u00e6ves f\u00f8rste gang en form for login som er gratis). Hvis linket ikke er \u00e5bnet i en ny fane, kommer du tilbage her til siden med  Ctrl+venstrepil<\/em> eller med din browsers venstrepil.<\/p>\n

    Personerne p\u00e5 fotoet ovenfor<\/strong> med deres numre i s\u00f8skender\u00e6kken samt f\u00f8de\u00e5r skulle v\u00e6re f\u00f8lgende. Bagerst fra venstre<\/span>: 8. Maren Kirstine<\/em> (1839), 5. Karen Sofie<\/em> (1833) og 6. Ane Marie<\/em> (1835). Den \u00e6ldste datter, 3. Ane Kirstine (1829), boede ikke l\u00e6ngere hjemme if\u00f8lge en folket\u00e6lling i 1850, hvor hun arbejdede i Borre for en skolel\u00e6rer. Forrest fra venstre<\/span> er det: 9. Sidse Sophie<\/em> (1841), moren Kirsten Pedersdatter<\/a> <\/em>(1801), 10. Else Margrethe<\/em> (1843), faren Lars Hemmingsen<\/a><\/em> (1800) samt 7. Hemming<\/em> (1837).<\/p>\n

    I det f\u00f8lgende kommer historien om disse 9 s\u00f8skende og deres liv og familier<\/em><\/strong>. De omtales  ikke i den r\u00e6kkef\u00f8lge de er f\u00f8dt, og vi begynder med drengen til h\u00f8jre p\u00e5 fotoet.<\/p>\n

    7. Hemming Larsen<\/h2>\n

    Hemming Larsen<\/a><\/span> er drengen til h\u00f8jre p\u00e5 det gamle foto, som blev f\u00f8dt den 25\/9 1837 i Magleby. Hemming var den yngste af de fire s\u00f8nner, og de 3 \u00e6ldre br\u00f8dre har alts\u00e5 ikke kunnet komme med til fotografen.<\/p>\n

    Hemming udvandrede den 31\/7 1862 til Tandil i Argentina som 24-\u00e5rig og var blandt de f\u00f8rste der kom dertil. Han kaldte sig senere ‘Jaime Larsen’, formentlig fordi forbogstavet h p\u00e5 spansk er stumt, s\u00e5 ‘Hemming’ ikke var praktisk. Han rejste ikke alene, for hans to \u00e6ldre s\u00f8stre Ane Kirstine og Ane Marie sejlede ogs\u00e5 med. Og 2 af hans \u00e6ldre br\u00f8dre m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re rejst med eller v\u00e6re rejst i forvejen.<\/p>\n

    Senere fulgte mange flere m\u00f8nboer efter. If\u00f8lge en l\u00e6rer p\u00e5 den danske skole i Tandil, som skrev nogle artikler om de danske indvandrere i Argentina i 1909 og 1910, var ca. 100 af de godt 150 danskere der var kommet til Tandil fra M\u00f8n, s\u00e5 i gamle dag sagde man i Tandil, at Danmark bestod af M\u00f8n med omliggende \u00f8er! L\u00e6s mere om Tandil og den gamle artikel om udvandrerne i historie Fra M\u00f8n til Argentina<\/a>.<\/p>\n

    Den anden historie om udvandrerne til Argentina her p\u00e5 hjemmesiden om Lars Pedersen<\/a> – eller Pedro Mandemark – der var skr\u00e6dder i Mandemarke og udvandrede med sin familie i 1865 – h\u00f8rer sammen med historien om Hemming Larsen. Det vides at Hemming i sommeren 1857, hvor han var n\u00e6sten 20, havde v\u00e6ret med ved barned\u00e5ben af skr\u00e6dder Lars Pedersens f\u00f8rste barn Anne Marie Pedersen m\u00e5ske som ‘fadder’, og at hans dav\u00e6rende kone Kirstine Christiansdatter havde arbejdet sammen med Hemmings stores\u00f8ster Ane Kirstine Larsdatter (barn nr. 3) inden hun i 1862 rejste til Argentina. Hun sendte breve hjem til M\u00f8n og fortalte om mulighederne i Argentina, og det siges at det var disse breve som ogs\u00e5 overbeviste Lars Pedersen om at rejse til Argentina i 1865 sammen med sin anden kone Maren Kirstine J\u00f8rgensdatter og i alt 4 b\u00f8rn.<\/p>\n

    Hemming selv vendte efter 6 \u00e5r tilbage til M\u00f8n og giftede sig her med den 31-\u00e5rige Bodil Kirstine Larsen i Keldby kirke den 25\/9 1868. Hendes for\u00e6ldre var ogs\u00e5 f\u00f8dt i Keldby og det var deres for\u00e6ldre ogs\u00e5, bortset fra hendes farfar der kom fra Ullemarke (i Keldby sogn). Hemming m\u00e5 kort efter v\u00e6re rejst tilbage til Argentina med sin kone, for hun f\u00f8der den f\u00f8rste af deres 4 piger \u00e5ret efter i Tandil den 2\/11 1869.<\/p>\n

    \"\"<\/a> \"\"<\/a><\/p>\n

    Deres 3 n\u00e6ste b\u00f8rn bliver ogs\u00e5 f\u00f8dt i Tandil, hvor Hemming der i Argentina kaldes ‘Jaime’<\/em> <\/a>d\u00f8r som 63-\u00e5rig den 12\/8 1901. Bodil Kirstine d\u00f8r 22\/2 1914, og begge ligger begravet p\u00e5 den danske kirkeg\u00e5rd i Tandil (Cementerio Danes de Tandil<\/a>).<\/p>\n

    3. Ane Kirstine Larsdatter<\/h2>\n

    Hemming havde ogs\u00e5 en stores\u00f8ster Ane Kirstine Larsdatter<\/a> som var f\u00f8dt 18\/3 1829. Hun var jo datter af Lars Hemmingsen og fik derfor efternavnet Larsdatter efter den gamle navneskik med patronymer, dvs. at b\u00f8rn som efternavn fik farens fornavn med tilf\u00f8jelse af s\u00f8n eller datter. Ikke lang tid efter gik man ogs\u00e5 i Danmark over til at bruge familienavne, s\u00e5ledes at b\u00f8rn fik deres fars efternavn medmindre de var f\u00f8dt udenfor \u00e6gteskab.<\/p>\n

    Ane Kirstine ankom til Argentina i 1862 som 32-\u00e5rig sammen med sin lillebror Hemming og sin s\u00f8ster Ane Marie.<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    Ane Kirstine, som kaldte sig ‘Cristina’<\/em>, blev gift med Peter Salmenius Martensen, der var f\u00f8dt 7\/9 1839 i N\u00f8rre Tranders ved \u00c5lborg. Han var kommet til La Plata i Argentina allerede i 1856 som 16-\u00e5rig.<\/p>\n

    Hvorn\u00e5r de blev gift vides ikke, men deres f\u00f8rste barn bliver f\u00f8dt den 29\/1 1867 i Tandil, hvor de ogs\u00e5 f\u00e5r deres n\u00e6ste barn. Om de rent faktisk blev ‘lovformeligt’ gift vides ikke, for deres b\u00f8rn blev ved d\u00e5ben i den Engelske kirke angivet som ‘u\u00e6gte’ i kirkebogen, alts\u00e5 f\u00f8dt udenfor \u00e6gteskab! M\u00e5ske har deres situation v\u00e6ret den samme som for Ane Marie Larsdatter og Christian Mathiasen, der omtales i n\u00e6ste afsnit?<\/p>\n

    Den 15\/11 1869 f\u00e5r de tvillinger i Tres Arroyos, hvortil de m\u00e5 v\u00e6re flyttet, og i 1874 er de flyttet videre til et sted ved Rio Negro. Her lever Peter til 1926, hvor han d\u00f8r som 86-\u00e5rig <\/a>efter ogs\u00e5 at have v\u00e6ret gift med en fransk dame. <\/a>S\u00e5 han har haft et begivenhedsrigt liv i Argentina igennem 70 \u00e5r!<\/p>\n

    6. Ane Marie Mathiasen (Larsdatter)<\/h2>\n

    De havde ogs\u00e5 en s\u00f8ster Ane Marie Larsdatter<\/a><\/span> f. 6\/1 1835 i Magleby, der sammen med dem emigrerede som 26-\u00e5rig den 31\/7 1862 til Tandil, hvor hun kaldtes ‘Anna Maria’ og allerede den 25\/12 samme \u00e5r blev gift med Christian Mathiasen (se historien nedenfor).<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Ane Marie og Christian Mathiasen ved s\u00f8lvbrylluppet i 1887 (hun var barn af Lars Hemmingsen og f\u00f8dt Larsen)<\/p><\/div>\n

    Hun levede hele sit liv i Tandil og fik som 44-\u00e5rig det sidste af 13 b\u00f8rn (der ikke alle overlevede). P\u00e5 fotoet til venstre ses hun med sin mand ved deres s\u00f8lvbryllup i 1887. Hun d\u00f8de som 67-\u00e5rig i Tandil i 1902.<\/p>\n

    Et af b\u00f8rnene, Jens Frederik Mathiasen (7\/5 1876 – 19\/11 1939), blev gift i Tandil den 25\/5 1900 med Anna Maria Larsen (23\/5 1882 – 24\/10 1954).<\/p>\n

    Hun var datter af Niels Peter Larsen der kom fra Elmelunde og i 1879 blev gift med Birthe Birgitte Larsen som kom fra Tillitse, Maribo og var rejst fra Hamborg til Tandil den 6\/9 1877.<\/p>\n

    Anna Marias mor fik i \u00f8vrigt 14 b\u00f8rn (som man kan se p\u00e5 hendes stamtr\u00e6sprofil<\/a> p\u00e5 Geni,) hvoraf vist nok 11 levede, s\u00e5 det har bidraget kraftigt til den danske koloni i Tandil, hvor hun levede hele sit liv. Hun blev 73 og kom selv af en stor s\u00f8skendeflok p\u00e5 9.<\/span><\/p>\n

    Ane Marie p\u00e5 s\u00f8lvbryllupsfotoet fik alts\u00e5 en svigerdatter, der hed Anna Maria, ligesom hun selv blev kaldt. Der findes et foto med svigerdatteren Anna Maria Mathiasen<\/a> ved hendes 70 \u00e5rs f\u00f8dselsdag, hvor hun som gammel sidder omgivet af en masse af sine efterkommere. (Fotoet er ‘interaktivt’ p\u00e5 Geni.com, som linket henviser til, s\u00e5 man kan f\u00e5 vist navnene p\u00e5 personerne n\u00e5r man peger p\u00e5 dem, men hvis du ikke kan f\u00e5 linket til at virke \u00e5bnes det lille foto nedenfor p\u00e5 ny fane uden<\/em> navnevisning ved at klikke HER<\/a>).<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    I forgrunden p\u00e5 fotoet, der har har v\u00e6ret taget 23\/5 1952, sidder en lille pige med kr\u00f8llet h\u00e5r som hedder Marta. I baggrunden til venstre st\u00e5r hendes mor Henriette Petersen (f. Matiasen i 1905), der levede i Tandil til sin d\u00f8d som 80-\u00e5rig i 1986. Henriette var datter af Jens Frederik Mathiasen, som jo var s\u00f8n af Ane Marie og Christian Mathiasen p\u00e5 fotoet. De er alts\u00e5 oldefor\u00e6ldre til den lille pige p\u00e5 fotoet, Marta Irene Radeke, som har bidraget med mange af de oplysninger og fotos der indg\u00e5r i denne historie om Lars Hemmingsen og hans efterkommere. S\u00e5 stor tak til Lars Hemmingsens tipoldebarn, der som pensionist har kastet sig over sl\u00e6gtsforskningen p\u00e5 Geni.com sammen med en anden efterkommer, Kjeld Vennike. (At de to s\u00e5 i dag bor i henholdsvis Tyskland og Californien har jo med internet og mail ikke v\u00e6ret noget problem).<\/p>\n

    Men tilbage til historien om Lars Hemmingsens datter Ane Marie. I en gammel beretning – formentlig fra et af hendes b\u00f8rn – kan man l\u00e6se om forholdene i Tandil ‘i gamle dage’, hvor den omtalte Fugl var en af de f\u00f8rste danske pionerer der kom til Tandil. Deres danske har nok ligget lidt fjernere, selv om man helt ned til 4. generation sendte sine b\u00f8rn i dansk skole en dag om ugen, som et oldebarn til Christian Mathiasen selv har fortalt. Ved afskriften kan der ogs\u00e5 v\u00e6re kommet lidt flere stavefejl:<\/p>\n

    “Der var jo mange Ting, der savnedes, for a Danske kune v\u00e6re helt tilfredse. Her var ingen Kirke, hvor man kunde s\u00f8ge Hjelp ved barnedaab, Brudevielse og Begravelse. Her var nok en Katolsk Kirke, men Pr\u00e6sterne her vilde ikke betjene Protestanter ved nogen af de n\u00e6vnte Lejligheder. Saa motte Fugl tr\u00e6de til. Allerede i 1862 forefaldt det f\u00f8rste D\u00f8dsfald, det var Provstes\u00f8nnen Thorvald Petersen fra Nakskov. Nu maatte Fugl g\u00f8re Tjeneste som Pr\u00e6st ved Begravelsen, og da protestanter heller ikke maatte blive begravede paa den Katolske Kirkegaard, blev den unge Mand jordet i et Hj\u00f8rne af Fugls “Quinta” [‘quinta’, som ogs\u00e5 betyder ‘femte’, er en mindre landejendom – afh\u00e6ngigt af arealet taler man om ‘Quinta’ eller ‘Finca’ som de mindste ejendomme og ‘Estancia’ som de st\u00f8rste p\u00e5 tusindvis hektarer, og midt imellem dem har man ‘Chacra’, red.tlf.]. – Samme Aar ankom Christian Mathiasen<\/em>\u00b4s F\u00e6stem\u00f8 fra Danmark, og de vilde gerne giftes, men der var endnu den Gang ikke indf\u00f8rt Civilregistre i Argentina. Vielser bes\u00f8rgedes af Pr\u00e6sterne, men de vilde altsaa ikke vie K\u00e6ttere. Christian Mathiasen mente, at naar de to var enige, kunde de vel godt begynde deres \u00c6gteskab og saa faa den kirkelige Vielse, naar der en Gang kom en protestantisk Pr\u00e6st. Men det vilde Marie Larsen [Ane Marie<\/em> Larsdatter] ikke. Hun havde i en Aarr\u00e6kke tjent hos Pastor Ingerslev i Magleby og senere i Lyngby, og havde l\u00e6rt Respekt for Formerne. Hun ville ikke flytte in i sit nye Hjem uden en Form for \u00c6gtevielse, saa Fugl maatte tr\u00e6de til. En kirkelig Vielse mente han sig ikke berettiget til at forrette, men en borgerlig Vielse kunde han vel foretage. Der blev opsat et Dokument, hvori \u00c6gtef\u00e6llernes Navne, F\u00f8dselsaar, Dato og F\u00f8dested samt ligeledes For\u00e6ldrenes Navne med den n\u00f8dvendige Betegnelse anf\u00f8rtes, og videre meddeltes det, at de n\u00e6vnte to Personer nu indgik \u00c6gteskab. Dokumentet blev undertegnet af alle de tilstedev\u00e6rende Danske. Det var Juledag 1862. Den 5. Mai 1867 fik deres \u00c6gteskab den Kirkelige Velsignelse af en engelsk protestantisk Pr\u00e6st, Powel fra Buenos Aires….”<\/p>\n

    Ane Maries mand Christian Mathiasen,<\/em> der var f\u00f8dt i S\u00f8marke den 20\/11 1835, var en af de 16  der i slutningen af juli 1859 rejste fra M\u00f8n til Tandil (det er en lang rejse som man kan se af dette satellitfoto af jorden<\/a>). Han blev som det fremgik af historien ovenfor gift med Ane Marie som 27-\u00e5rig i 1862 i Tandil, og levede her indtil han d\u00f8de af halskr\u00e6ft i 1889 som 53-\u00e5rig. P\u00e5 hans blad af stamtr\u00e6et p\u00e5 Geni er indlagt en l\u00e6ngere spansk tekst<\/a>, som med hj\u00e6lp fra bl.a. Google translate her gengives p\u00e5 dansk:<\/p>\n

    Fra bogen “Mellem Sofie og Tovelille” af Maria Bjerg: Som John Fugl fort\u00e6ller i sine erindringer (Det Kongelige Bibliotek i K\u00f8benhavn har det oprindelige manuskript af John Fugls erindringer), havde han m\u00f8dt sin ven Christian Mathiasen<\/em> p\u00e5 en tur langs  M\u00f8ns klint om eftermiddagen i pinsen 1859. Efter at have h\u00f8rt historien om livet i nybyggerlandet ved Tandil og mulighederne der \u00e5bnede sig p\u00e5 pampashorisonten, fortalte Mathiasen historien om Fugl til andre i landsbyen. Historien spredtes over den \u00f8stlige ende af \u00f8en, og i l\u00f8bet af et par uger havde han og flere venner og venner af venner fortalt Fugl, at de ogs\u00e5 \u00f8nskede at bos\u00e6tte sig i Argentina. I alt seksten mennesker indledte rejsen i juli 1859. De var Margrethe Larsen, Christian Mathiasen, Carl Broberg og hans kone, Filip Mackeprang og hans fem s\u00f8nner, Manuel Eigler, Thorvald Petersen, Peder Nielsen og Dorothea og John Fugl samt en der hed Maigren. Brobergs kone fik cholera i Hamburg og d\u00f8de, mens der om Maigren ikke  vides andet end at han kom til Buenos Aires. De skulle blive den f\u00f8rste tr\u00e5d af en k\u00e6de af sociale relationer, der medf\u00f8rte en betydelig tilstr\u00f8mning af indvandrere fra Maribo til Tandil i l\u00f8bet af 1860’erne og 1870’erne. De fleste af dem der fulgte det spor der blev \u00e5bnet af de f\u00f8rste indvandrere var fra Magleby, et omr\u00e5de p\u00e5 det \u00f8stlige M\u00f8n som ud over Magleby landsby og dens kirke, omfattede landsbyen S\u00f8marke, Stubberup, Busende, Mandemark og Busemarke. I den region levede i 1860 omkring 1450 sj\u00e6le (Statistisk Tabelvaerk, Folketaelling 1860 Tabelkommissionen, Danmark 1862). Klintholms og Liselunds herreg\u00e5rde var nogle af de vigtigste steder til besk\u00e6ftigelse af arbejdere og sm\u00e5 lejere, hvis “teniencias” [f\u00e6steg\u00e5rde? ‘Tenencia’ betyder uopsigelighed, red. tlf.] ikke var tiltr\u00e6kkelige til at br\u00f8df\u00f8de alle medlemmer i deres familier. Efter at Fugl ankom til Tandil var flere af de tidlige danskere ansat af pioneren: Grethe Larsen, Peder Nielsen, Manuel Eigler, Thorvald Petersen, Filip Mackeprang, og Christian Mathiasen forlod Buenos Aires mellem marts og april 1860 for at tage imod Fugls jobtilbud i Tandil.<\/p>\n

    Disse to buster af Christian Mathiasen og Juan Fugl st\u00e5r i dag i haven ved den danske kirke i Tandil<\/span><\/em><\/p>\n

    \"\"<\/a> \"\"<\/a><\/p>\n

    \u00c6gteskabet mellem Christian Mathiasen og Anne Marie Larsdatter var det f\u00f8rste \u00e6gteskab der blev udf\u00f8rt af Juan Fugl, indtil en tysk eller engelsk pr\u00e6st ankom fra Buenos Aires. Deres \u00e6gteskab er registreret som nummer 1 i den f\u00f8rste bog for den protestantiske menighed af Tandil, som blev grundlagt den 27. oktober 1864 af Juan Fugl.<\/p>\n

    Som Fugl skriver (1973, s. 97): “Christian Mathiasen og Peter Nielsen – de unge m\u00e6nd, der rejste med mig – gav  jeg to g\u00e5rde til at arbejde p\u00e5 i f\u00e6llesskab, og jeg gav dem heste, redskaber og fr\u00f8. Efter to \u00e5rs arbejde p\u00e5 denne m\u00e5de k\u00f8bte de g\u00e5rde, v\u00e6rkt\u00f8j og alt n\u00f8dvendigt til arbejdet, endda et t\u00e6rskev\u00e6rk fra Europa, s\u00e5 de kunne forts\u00e6tte p\u00e5 egen h\u00e5nd.”<\/p>\n

    Historien fra den senere skolel\u00e6rer Lars B\u00e6kh\u00f8j (2011, s. 30-31) supplerer dette: “I 1872 k\u00f8bte Adolf Petersen to g\u00e5rde fra Peder Nielsen (…) Peder Nielsen havde i nogen tid haft en h\u00f8stmaskine. Muligvis var det en slags selvbinder, fordi det siges at der skal v\u00e6re en mand p\u00e5 maskinen til at tage imod korn negene. Det menes, at disse maskiner blev brugt p\u00e5 Sj\u00e6lland omkring 1880 (…) Christian Mathiasen havde et t\u00e6rskev\u00e6rk han havde modtaget fra Juan Fugl. Det var helt sikkert af dansk oprindelse. Det blev trukket af af heste og kunne kun t\u00e6rske kornet; det kunne ikke rense eller sortere dem, og han brugte det ikke hvert \u00e5r.”<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Juan Fugls ejendom (\u00e5rstal for foto ukendt)<\/p><\/div>\n

    <\/a>L\u00e6s ogs\u00e5 beskrivelsen her p\u00e5 hjemmesiden ‘Fra M\u00f8n til Argentina’<\/a> som l\u00e6reren Lars B\u00e6kh\u00f8j p\u00e5 den danske skole i Tandil skrev i 1910.<\/p>\n

    8. Maren Kirstine Larsdatter<\/h2>\n

    \"\"<\/a>Maren Kirstine Larsdatter<\/a><\/span> blev f\u00f8dt 23\/7 1839 i Magleby og blev selvf\u00f8lgelig konfirmeret i Magleby kirke da hun var 14. Hun kaldte sig vist ‘Maren Stine’.<\/p>\n

    Som 23-\u00e5rig bliver hun i Stege kirke gift den 10\/5 1863 med Jens Peder Pedersen Grothe<\/a><\/em>, der stammede fra Taastrup, Keldby. I Keldbylille f\u00e5r hun allerede den 16\/1 1864 sit f\u00f8rste og eneste barn, Lars Peder Pedersen “Blas” Grothe<\/a> (som mange \u00e5r senere bliver “Ridder af Dannebrog” for sin store indsats for det danske samfund i Tandil – og m\u00e5ske kan du ved at f\u00f8lge disse links til Geni se ham med Dannebrogsorden<\/a> og p\u00e5 et \u00e6ldre familiefoto<\/a>).<\/p>\n

    Den 28\/9 1868 emigrerer Maren Stine til Tandil sammen med sin mand og s\u00f8nnen Lars p\u00e5 4, hvis navn p\u00e5 spansk alts\u00e5 bliver til ‘Blas’. De ankommer til Tandil den 2\/1 1869, s\u00e5 rejsen har taget godt 3 m\u00e5neder. Hendes mand d\u00f8r som 66-\u00e5rig i Tandil den 20\/5 1894, og hun d\u00f8r samme sted den 20\/12 1917 som 78-\u00e5rig.<\/p>\n

    Hendes efterkommere har gemt et gammelt brev fra hende fra 1873, som er afskrevet nedenfor (fra hendes side p\u00e5 Geni.com). I det lange brev, som hun har skrevet som 34-\u00e5rig efter at have v\u00e6ret 4\u00bd \u00e5r i Tandil, f\u00e5r man et levende indtryk af forholdene p\u00e5 den tid. Den omtalte Bolette, som brevet formentlig har v\u00e6ret sendt til i Danmark – med henblik p\u00e5 ogs\u00e5 at blive l\u00e6st af andre – var gift med J\u00f8rgen Pedersen Grothe<\/a>, en bror til \u00e6gtef\u00e6llen.<\/p>\n

    Tandil den 26. juli 1873 Kj\u00e6re Venner! Nu mens jeg sidder og v\u00e5ger ved Lars Peter’s seng har jeg f\u00e5et lyst til at skrive, for s\u00f8vnen er nu n\u00e6r ved at overv\u00e6lde mig da det nu er 6. eller 7. nat at jeg v\u00e5ger, d.v.s det halve, Peter den anden halve. Det er Tyfus han har, den har fraseret st\u00e6rkt blandt de danse i \u00e5r, men der er da ingen g\u00e5et bort endnu. I aften var nemlig barberen her og s\u00e6tte Igler i tindingerne s\u00e5 i aften ( ) jeg af og til vaske blodet af ham. Nu har doktoren v\u00e6ret her 6 dage i tr\u00e6k, vi slipper ikke med 100 Pisos om dagen med Doktor og Apotek, men lad det koste hvad det vil, n\u00e5r bare vi kan f\u00e5r ham rask igen, men med Guds hj\u00e6lp s\u00e5 h\u00e5ber vi det, for det er en rigtig sikker Doktor, han g\u00f8r alt for sinde syge, s\u00e5vel den ene som den anden, han g\u00f8r ikke skjald. Det er rigtignok en slem sygdom, han har nu f\u00f8rst ligget i 14 dage, men han kan ikke st\u00e5 me…  Kj\u00e6re Venner! I tror vel nok at vi igen har glemt Eder med portr\u00e6tter, men det har vi slet ikke, men der skal jo nogen v\u00e6re til sidst, og nu have vi ventet s\u00e5 l\u00e6nge fordi vi have h\u00e5bet p\u00e5 brev fra en eller anden for at h\u00f8re om de …. g\u00e5et rigtige … nu fik jeg da brev fra Henrik hvor vi h\u00f8rer at de er kommet til deres rigtige sted. Det g\u00f8r mig n\u00e6sten ondt at vi skal forbig\u00e5 alle mine egne s\u00f8skende men de har alle forbig\u00e5et mig, jeg er ikke s\u00e5 heldig at ej et af mine 9 s\u00f8skende, ja Sofie sendte mig sidst et andet \u00e5r. Hjemme var vi for fattige, her er det modsatte, her have vi det for godt. Nu have Lars Peter v\u00e6ret syg i 14 dage, men tro ikke at nogen af mine s\u00f8skende have bes\u00f8gt os endnu, nu skal jeg sige dig \u00e5rsagen, vi have kun v\u00e6ret her i 4\u00bd \u00e5r og er lige s\u00e5 vidt som dem der har v\u00e6ret her 10-15, vi have en stue med br\u00e6ddegulv og det er der ikke en af danskerne der have endnu. Kj\u00e6re Bolette. Du kan jo ellers nok forst\u00e5 at det er mine egne s\u00f8skende jeg beklager mig over for dig, for jeg kan ikke lide at de vil forskyde os, for det vi have, have vi arbejdet for, og vil de have gjort et stykke arbejde du m\u00e5 ikke tro at de kommer til Peter, nej om de s\u00e5 skal give dobbelt s\u00e5 meget for det s\u00e5 blot for han ikke skal have de, for at de kunne f\u00e5 (…) gjort at han ikke skulle f\u00e5 snedkerarbejde, s\u00e5 han kunne komme til at opgive det, men jeg h\u00e5ber at nu kan kan begynde at klare os til sproget skulle de ikke (…) det er s\u00f8rgeligt at jeg skal sige s\u00e5dan noget om mine egne s\u00f8skende, men jeg vil til med det meste for det lyder s\u00e5 utroligt. Kj\u00e6re Bolette, jeg h\u00e5ber at jeg ikke n\u00f8dig at bede dig om ikke at lade dette komme blandt mine s\u00f8skende. I andre som kjender Peter og ved, at der s\u00e5ledes aldeles ikke er nogen s…. ved ham, det er derfor at han har d\u00e5rligt regnet, for det han siger ja til i dag, siger han ikke nej til i morgen, som ellers skik og brug er her til lands, men lad enhver sige hvad de vil, for jeg siger han er god, og han s\u00f8rger godt for os. Kj\u00e6re Venner, Hvis det var muligt at I have r\u00e5d til, at sende os Eders portr\u00e6t eller endda Eders b\u00f8rns, n\u00e5r I vidste hvilken en gl\u00e6de det var for os, men jeg vil da ogs\u00e5 v\u00e6re meget taknemmelig for et brev, for deraf ved jeg da s\u00e5 Peters s\u00f8skende overser ikke ham for min skyld. Kj\u00e6re Venner, Nu vil jeg begynde hvor det endte, thi nu h\u00e5ber vi da at kunne se en god ende p\u00e5 sygdommen med Lars Peter, nu har Doktoren v\u00e6ret her 16 gange, nu forleden sagde han, at n\u00e5r vi nu ikke gav ham for meget mad, for nu f\u00f8lger en magel\u00f8s appetit efter, men nu sagde han ogs\u00e5 f\u00f8rst, at der var de tider han var her, at han slet ikke have noget h\u00e5b, men med Gud i mit hjerte, og med min …. s\u00e5 godt som jeg forstod det har jeg gjort alt hvad jeg har kunnet, s\u00e5 nu t\u00f8r jeg sige at nu er drengen Eder tilbagegivet til livet. Vores sorg har jeg ikke n\u00f8dig at skrive om for den lader sig bedre f\u00f8le end skrive, men vores gl\u00e6de er jo lige s\u00e5 stor, nu da det er g\u00e5et godt. H\u00e5b men han taler meget i vildelse endnu til tider (…). Kj\u00e6re Vennner. Det er ikke noget gl\u00e6deligt brev at I f\u00e5r denne gang, men det har heller ikke v\u00e6ret nogen gl\u00e6delig tid for os denne tid, men man skal jo finde sig i modgang s\u00e5vel som i Medgang. 2. pinsedag modtog vi en stakkels lille syg dreng, fordi hans Moder var syg af Tyfus. I kender nok Lars Peters svaghed, han boede hos Mads Lang, men s\u00e5 var der en anden dansk familie og tog ham da han var rask da han s\u00e5 hverken kunne g\u00e5 eller st\u00e5, s\u00e5 kom de om vi dog ikke kunne have ham s\u00e5 havde vi ham i syg i 14 dag og atter 14 dage gik inden ham kom til at g\u00e5 igen, s\u00e5 da Lars Peter blev syg m\u00e5tte vi jo give slip p\u00e5 ham, inden hans Moder rigtig kom sig, men Vorherre forlanger jo dog ikke mere af os end vi kan. Mit arbejde ved jeg ingen rede p\u00e5 nu l\u00e6ngere, vi fik endda kj\u00f8bt en vaskemaskine som kostede 800 pesos, den har jeg n\u00e6sten ikke f\u00e5ret brugt, det vil s\u00e6tte os meget tilbage i \u00e5r, men n\u00e5r nu Gud vil unde Peter og mig vores helbred, s\u00e5 vil vi nok overvinde det. Nu vil jeg slutte mit brev med det \u00f8nske at det m\u00e5tte tr\u00e6ffe Eder alle ved en god Helsen, nu beder jeg dog om at hilse hele familien, s\u00e5vel den ene som den anden og lad os nu se at I ikke forglemmer os med et brev imellem og forglem os ikke, hils Anders Skaus og Niels’s, Lars Peter fik begyndt p\u00e5 f\u00f8rend han blev syg. Lev vel Maren Kirstine Petersen<\/span><\/p>\n

    Afsnit af en tale af Juana Alice Larsen de Rabal – utvivlsomt til ‘Blas’:<\/p>\n

    \n

    … I \u00e5r 1867, efter en rejse som var b\u00e5de hensynsl\u00f8s og usikker, ankom et ungt par sammen med en dreng p\u00e5 bare 4 \u00e5r. Hun var s\u00f8ster til Ane Marie Larsdatter (som blev gift med Christian Mathiasen). Manden var Jens Peter Pedersen Grothe og drengen var Lars Peder Pedersen “Blas” Grothe, som var f\u00f8dt p\u00e5 \u00f8en M\u00f8n med kridtklipperne ved \u00d8sters\u00f8en, den 16. januar 1864 …”<\/p>\n<\/blockquote>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    ‘Blas’ bliver som 20-\u00e5rig gift i 1884 i den protestantiske kirke i Tandil med Johanne Marie Christoffersen, der var f\u00f8dt i Busemarke 25\/6 1859, som alts\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re kommet til Tandil f\u00f8r 1884, hvor de den 17\/1 1884 ogs\u00e5 f\u00e5r s\u00f8nnen Henrick (Enrique) Petersen Grothe som det f\u00f8rste af tre b\u00f8rn. Sandsynligvis er ‘Blas’ taget til Danmark som 19-\u00e5rig for at hente sig en kone. Det har han gjort godt, for dagen efter hans 20-\u00e5rs f\u00f8dselsdag nedkom hun i Tandil med deres f\u00f8rste barn, og samtidig med hans d\u00e5b den 26\/2 1884 bliver de ogs\u00e5 gift!<\/p>\n

    Henrick blev b\u00e5de f\u00f8dt og d\u00f8de i Tandil, men p\u00e5 det gamle foto hvor han st\u00e5r i hvidt til venstre med thekanden, har han i alt fald v\u00e6ret lidt omkring. Som man kan se af navnene p\u00e5 de andre er de ogs\u00e5 alle danske af f\u00f8rste eller anden generation.<\/p>\n

    Hans lilles\u00f8ster Maria Casilda Madsen<\/em> (Grothe Petersen) lever hele sit liv i Tandil fra 1891-1931. Hun har dog v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i Danmark sammen med sin mor Johanne, da der findes en registrering af at de i 1902 sejlede tilbage til Argentina.<\/p>\n

    Maria Casilda bliver gift med Valdemar Kristian Madsen<\/em><\/a> som ogs\u00e5 levede hele sit liv fra 1883-1957 i Tandil. Valdemar bliver p\u00e5 spansk til ‘Baldomero’, hvad der ogs\u00e5 lyder bedre. Han var det man i dag kalder ‘andengenerations indvandrer’, for hans far stammede fra Nakskov og hans mor Ane Lucie Pedersen Madsen<\/a> var f\u00f8dt i Mandemarke den 15\/1 1863 (strengt taget i Karensby som h\u00f8rer til Klintholms ejerlav og ikke til Mandemarkes).<\/p>\n

    Hun var barn af Kirstine Kristiansdatter<\/a> og Lars Pedersen<\/a>. Det var skr\u00e6dderfamilien som forlod Mandemarke i 1865 og rejste til Tandil, hvor de f\u00f8jede ‘Mandemark’ til deres navne. Skr\u00e6dderen blev kendt som ‘Pedro Mandemark’ (som du b\u00f8r l\u00e6se om i historien om ‘Pedro Mandemark<\/a>‘, hvis du ikke allerede kender den).<\/p>\n

    Maria Casilda og Baldomero, som alts\u00e5 begge er efterkommere af udvandrere fra \u00d8stm\u00f8n, gifter<\/a> sig “med en af vore egne”<\/em>, som de sikkert kunne have sagt det p\u00e5 den brede \u00f8stm\u00f8nske dialekt!<\/p>\n

    2. Hendrik Larsen<\/h2>\n

    Hemming og Ane Kirstine havde ogs\u00e5 en bror Hendrik Larsen<\/a> f. 27\/10 1827 i Magleby, som ikke var s\u00e5 flyvsk som dem.<\/p>\n

    Han blev gift som 26-\u00e5rig i Stege kirke og levede hele sit liv i huset i Langgade 44 i Stege<\/em>, hvor han d\u00f8de som 75-\u00e5rig den 10\/12 1902. Se bare dette flotte foto fra bogen ‘Stegebilleder’ fra 2009:<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Hendrik Larsen med familie foran Langgade 44 i Stege 1902. Skomageren hilser med kasketten, og b\u00f8rnene har taget dukkevognene og modelskibet med ud til fotograferingen<\/p><\/div>\n

    I porten st\u00e5r<\/span> Hendrik Larsen<\/a> med det store sk\u00e6g og har l\u00f8ftet kasketten til hilsen. Hende der kigger ud af stuevinduet til h\u00f8jre for porten skulle v\u00e6re hans kone Karen Kirstine Johansen<\/a>, som var 3 \u00e5r yngre end ham. Hun blev ligesom ham 75 og d\u00f8de i 1906. <\/span>Damen i vinduet til venstre for porten skulle v\u00e6re deres yngste datter Ella Sofie Larsen<\/a>, so<\/span>m var f\u00f8dt i 1867 og aldrig blev gift. Hun var d\u00f8v og arbejdede som syerske, og m\u00e5 have haft den lille bolig i forhuset til venstre for porten. <\/span>Familien helt til venstre og damen i sort ved nedl\u00f8bsr\u00f8ret har v\u00e6ret familien i nabohuset (det passer ogs\u00e5 med registreringerne ved folket\u00e6llingen i 1901).<\/span><\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Hendrik med sin kone Karen Kirstine (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

    Hendrik og Karen Kirstine fik mange b\u00f8rn (links til Geni): <\/p>\n

      \n
    1. Karen Marie Kirstine Jensen<\/a><\/li>\n
    2. Johanne Petrea Christiansen<\/a><\/li>\n
    3. Maren Elisabeth Christiansen M\u00f8ller<\/a><\/li>\n
    4. Hemming Marius Augustinus Larsen<\/a><\/li>\n
    5. Betty Jakobsen Hollender<\/a><\/li>\n
    6. Ella Sophie Larsen<\/a> og <\/span><\/li>\n
    7. Johannes Peter Larsen<\/a>.<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

      Den \u00e6ldste blev gift som 30-\u00e5rig i Stege Kirke i 1885 – og fik sit f\u00f8rste barn i Buenos Aires i 1886! Hun udvandrede nemlig til Argentina, og det gjorde hendes lillebror Hemming ogs\u00e5 nogle \u00e5r senere, ligesom fem af deres onkler og tanter allerede tidligere havde gjort.<\/span><\/p>\n

      Den n\u00e6st \u00e6ldste Johanne Petrea blev gift som 20-\u00e5rig i Stege Kirke og fik alle sine b\u00f8rn i l\u00f8bet af de n\u00e6ste 10 \u00e5r: Peter Theodor Christian Henrik Christiansen<\/a>; Niels Alfred Johannes Christiansen<\/a>; Karen Kirstine Margrethe Struck<\/a> og Axel Ejner Christiansen<\/a>. <\/span><\/p>\n

      \"\"<\/a>

      Ejner Christiansen med kone og b\u00f8rn (sikkert i et fotostudie i Shanghai i 1923)<\/p><\/div>\n

      Den sidste kaldet Ejner blev gift som 28-\u00e5rig med Bodil Kristine Hansine Jakobsen i Stege Kirke i 1915. Mere overraskende er, at de fik deres f\u00f8rste barn Else Johanne Vennike Hansen<\/a> \u00e5ret efter i Shanghai! (Hun er mor til Kjeld Vennike Hansen, der som n\u00e6vnt i denne historie bidraget med mange oplysninger som er indg\u00e5et i Mandemarkes hjemmeside).<\/p>\n

      Yderligere 2 b\u00f8rn fulgte efter samme sted, og de ses alle foreviget p\u00e5 fotoet her, som m\u00e5 v\u00e6re taget i forbindelse med deres yngstes barned\u00e5b i sommeren 1923. (Link til hele familiens stamtr\u00e6 med udgangspunkt i datteren Else kan \u00e5bnes ved at klikke HER<\/a>). Om Ejners liv er der her fortalt f\u00f8lgende:<\/p>\n

      Axel Ejner Christiansen<\/strong> blev f\u00f8dt den 30\/3 1887 i Stege og var det yngste af 4 b\u00f8rn af Christen Christiansen, som var skomagermester, og Johanne Petrea Christiansen, som var distriktsjordemoder i Stege. Hun var f\u00f8dt 29\/3 1857 i Langgade i Stege af skomager Hendrik Larsen, som var s\u00f8n af Lars Hemmingsen fra Magleby, og Karen Kirstine Johansen.
      \nAxel Ejner, som i det daglige kun blev kaldt Ejner, havde en \u00e6ldre bror, Niels Johannes Alfred, som d\u00f8de 11 \u00e5r gammel den 21\/7 1891, hvor Ejner var kun 4. For\u00e6ldrene havde et problemfyldt \u00e6gteskab og inden 1901 blev de skilt.
      \nI Stege var der en ung pige, Bodil Kristine Hansine Jabobsen, som var 7 \u00e5r yngre end Ejner. Hendes mor var d\u00f8d som 40 \u00e5rig, s\u00e5 Bodil flyttede i en alder af 5 ind hos sin moster Anne Cathrine Nielsdatter og hendes mand Christian Johannes Vennike. Christian var baadf\u00f8rer i Stege og hans bror Ludvig Andreas Vennike, der var havnefoged i Stege, boede ogs\u00e5 hos dem. Bodils nye adoptivfor\u00e6ldre havde ingen b\u00f8rn selv.
      \nVennikes elskede lille Bodil og de \u00f8nskede et godt liv for hende, s\u00e5 de s\u00f8gte efter en egnet mand og fandt Ejner. Han var en intelligent ung mand med en god sans for humor. De var meget imponerede over Ejner og besluttede at han skulle giftes med den lille Bodil. De arrangerede et \u00e6gteskab og indvilligede i at betale for Ejners uddannelse.
      \nVennikes p\u00e5 M\u00f8n var traditionelle s\u00f8farende, s\u00e5 de syntes Ejner skulle uddannes i s\u00f8fart. Han startede derfor p\u00e5 den ber\u00f8mte Bog\u00f8 Navigationsskole, som ligger p\u00e5 Bog\u00f8 n\u00e6r M\u00f8n. Ved folket\u00e6llingen i 1906 er Ejner fundet p\u00e5 Bog\u00f8 Navigationsskole, hvor han var 18 og den yngste i sin klasse.
      \nEfter endt uddannelse blev Ejner ansat i Det Store Nordiske Telegrafselskab A\/S, hvis m\u00e5l var at skabe et verdensomsp\u00e6ndende telegrafsystem.
      \nDet er morsomt at t\u00e6nke p\u00e5 at telegrafkablet i Danmark startede p\u00e5 det \u00f8stlige M\u00f8n, mere pr\u00e6cist i Pomlerende, og herefter fortsatte forbi Dueodde p\u00e5 Bornholm og videre over \u00d8sters\u00f8en, hvor s\u00f8kablet endte i Skt. Petersborg. S\u00e5 Ejner har som m\u00f8nbo sikkert syntes det var sp\u00e6ndende at deltage i dette enorme projekt. (Du kan l\u00e6se mere om  dette projekt i historien her p\u00e5 hjemmesiden om       Store Nordiske Telegrafselskab<\/a> med fotos af kabelhuset i Pomlerende og dets gamle udstyr).
      \nOmkring 1910 rejste Ejner med tog til Shanghai i Kina. I Shanghai blev han ‘f\u00f8rste officer’ p\u00e5 et kabelskib, som formentlig har skullet forts\u00e6tte kabelnedl\u00e6gningen.
      \nMen som han havde lovet Bodil og familien Vennike, sejlede Ejner den 25\/7 1915 fra Shanghai til Stege for at blive gift. Ejner og Bodil blev gift 21\/11 1915 i Stege. Ejner var 28 og Bodil blev 21.
      \nDe flyttede til Shanghai, hvor de fik 3 b\u00f8rn: Else Johanne Vennike blev f\u00f8dt 9\/11 1916, Erik Vennike blev f\u00f8dt 29\/9 1818 og Birthe Vennike (Bitten) blev f\u00f8dt 17\/7 1923. Inden l\u00e6nge blev Ejner blev forfremmet til kaptajn for kabelskibet CS Pacific.
      \nI 1927 rejste hele familien til at Stege p\u00e5 bes\u00f8g og i en alder af 9 blev Erik indskrevet i Bog\u00f8 Kostskole. \u00c5ret efter rejste familien tilbage til Shanghai, mens Erik til sin \u00e6rgrelse m\u00e5tte blive tilbage p\u00e5 Bog\u00f8 Kostskole.
      \nI 1932 sendte Ejner sin familie hjem til Danmark, b\u00e5de hans mor og de to d\u00f8tre. De sejlede afsted med skib og ankom til Colombo p\u00e5 Ceylon (nu Sri Lanka) den 16. juli.
      \nHan var blevet tilbage i Shanghai for at f\u00e6rdigg\u00f8re sine forretningsanliggender, men d\u00f8de af kolera allerede den 19. juli. S\u00e5 da familien ankom til Hamburg den 19. august har de vidst, at de ikke ville se ham mere. Det m\u00e5 have v\u00e6ret barskt!
      \nHan blev kun 45, og hans aske blev i f\u00f8rste omgang begravet p\u00e5 en kirkeg\u00e5rd i Shanghai, men senere blev den sendt til Danmark og nedsat p\u00e5 Stege Kirkegaard i familien Vennikes gravsted den 30\/11 1932.<\/p>\n

      Datteren Else, der som n\u00e6vnt var f\u00f8dt i Shanghai, blev som 25-\u00e5rig gift i K\u00f8benhavn med Svend Ove Valdemar Hansen og fik 4 b\u00f8rn. Hele familien udvandrede sidst i 1950’erne til Californien, hvorfra s\u00f8nnnen Kjeld Vennike Hansen siden 2013 har arbejdet med at udarbejde sit eget og mange andre familiers stamtr\u00e6 p\u00e5 ‘verdensstamtr\u00e6et Geni’. I den forbindelse har han opdaget, at han deler forf\u00e6dre fra M\u00f8n med mange andre, idet som han selv udtrykker det: After the Swedish war and a horrible plague, there were only 680 inhabitants on Moen. Entire families were lost, so we are descendants of the survivors! <\/em><\/p>\n

      Kelly har sammen med <\/span>Marta, der selv er 4. generations efterkommer af danske udvandrere<\/a><\/span> til Argentina (og de deler mange forf\u00e6dre), som allerede n\u00e6vnt bidraget med en r\u00e6kke oplysninger til hjemmesiden her om udvandrerne fra M\u00f8n, som har givet anledning til ikke blot denne men ogs\u00e5 flere andre historier. S\u00e5 stor tak til bidragyderne!<\/span><\/p>\n

      4. Peder Larsen<\/h2>\n

      Peder Larsen<\/a> levede og d\u00f8de i Magleby. Peder Larsen var f\u00f8dt 18\/10 1830 i Magleby og blev gift som 27-\u00e5rig i Magleby 23\/10 1857 med den 29-\u00e5rige Bodil Christine Christensdatter, som var f\u00f8dt 15\/12 1828 i Magleby.  Peder Larsen d\u00f8de 10\/11 1894 i Magleby som 64-\u00e5rig. De fik ogs\u00e5 alle deres 5 b\u00f8rn i Magleby. S\u00e5 det l\u00e6ngste han m\u00e5ske  n\u00e5ede at rejse v\u00e6k var til Stege – omtrent 2 mil fra Magleby (det var jo f\u00f8r man m\u00e5lte vejl\u00e6ngder i kilomenter).<\/p>\n

      Til geng\u00e6ld rejste deres yngste barn Lars Peter Larsen, som var f\u00f8dt<\/em> 29\/12 1868 i Magleby, <\/span>p\u00e5 et tidspunkt til Tandil, hvor han jo allerede havde b\u00e5de sin farbror Hemming og sin faster ‘Christina’. I Argentina blev Lars Peter kaldt ‘Blas Pedro’.<\/span><\/p>\n

      Han blev gift med Hedvig Birgitte Maria Larsen, som var f\u00f8dt i Tandil den 4\/6 1876 og blev kaldt ‘Maria’. Hendes for\u00e6ldre var Peder (Pedro) Larsen og Ane Margrethe <\/a>(Ana Margarita) Larsen, der som navnene afspejler var danske. Han var f\u00f8dt i Borre mens hun kom helt fra Lolland, for alts\u00e5 begge at ende i Tandil!<\/span><\/p>\n

      9. Sidse Sophie Matiasen<\/h2>\n

      Sidse Sophie Mathiasen<\/a> blev f\u00f8dt den 4\/5 1841 i S\u00f8marke, som alle de 9 andre s\u00f8skende.<\/span><\/p>\n

      \"\"<\/a><\/p>\n

      Da hun var 30 blev hun gift i Magleby kirke med Frederik Mathiasen. <\/span>Formentlig levede hun hele sit liv i S\u00f8marke, hvor hun d\u00f8de 18\/4 1907 (65). <\/span><\/p>\n

      Sidses<\/span> mand Frederik Mathiasen var f\u00f8dt i S\u00f8marke 2\/1 1840, hvor han d\u00f8de 17\/2 1900 (60). <\/span><\/p>\n

      En af deres s\u00f8nner Lars Peter blev g\u00e5rdejer i S\u00f8mark, som man kan se af fotoet af hans gravsten. M\u00e5ske har det v\u00e6ret en af de g\u00e5rde, der gik i arv gennem flere generationer. Og det var meget s\u00e6dvanligt, som den n\u00e6ste historie ogs\u00e5 viser.<\/span><\/p>\n

      Indskud om familien Mathiasen<\/strong><\/h3>\n

      Der var ikke meget ‘udvandrerblod’ hos Sidse Sophie og Frederik eller deres efterkommere. Men det var der s\u00e5 til geng\u00e6ld hos mange af Frederiks 8 s\u00f8skende, idet Frederiks for\u00e6ldre, g\u00e5rdf\u00e6ster Mathias Larsen<\/a> og Kirsten Jensdatter<\/a> i S\u00f8marke, fik i alt 9 b\u00f8rn:<\/p>\n

      a) Maren Kirstine Christiansen<\/a> f. 1828, b) Jens Mathiasen<\/a> f. 1830, c) Sophie Mathiasdatter<\/a> f. 1831,<\/span> d) Lars Mathiasen<\/a> f. 1834, e) Christian Mathiasen<\/a> f. 1835, f) Peder Mathiasen<\/a> f. 1837, (Frederik Mathiasen<\/a> f. 1840 er selv f\u00f8dt p\u00e5 denne plads i r\u00e6kkef\u00f8lgen), g) Karen Kirstine Mathiasdatter<\/a> f. 1842 og f) Hans Peder Mathiasen<\/a> f. 1848.<\/span><\/p>\n

      Deres mor Kirsten, som var f\u00f8dt 31\/10 1802 i S\u00f8marke som Kirsten Jensdatter Frimand,  blev gift som 23-\u00e5rig med Mathias (f. 3\/5 1800) den 25\/8 1826 i Magleby kirke.<\/p>\n

      Fra hun var 26 f\u00f8dte hun 9 b\u00f8rn i l\u00f8bet af 20 \u00e5r fra 1828 til 1848, og hun levede hele sit liv i S\u00f8marke fra sin f\u00f8dsel til sin d\u00f8d (som 69-\u00e5rig 29\/10 1872), lige som sin mand Mathias, som var f\u00f8dt 3\/5 1800 og d\u00f8de som 71-\u00e5rig 16\/8 1871.<\/p>\n

      Hendes for\u00e6ldre var ogs\u00e5 selv f\u00f8dt i S\u00f8marke i henholdsvis 1777 og 1782 og deres for\u00e6ldre, dvs. hendes 4 bedstefor\u00e6ldre, var ogs\u00e5 alle fra M\u00f8n: Magleby, Hjelm, Mandemarke og S\u00f8marke. Hendes morfar Rasmus Frederiksen<\/a> var f\u00f8dt i Mandemarke i 1742 og d\u00f8de som 77-\u00e5rig i Magleby (evt. blot et sted i Magleby sogn, idet der i Maglebys kirkebog ikke altid anf\u00f8rtes de pr\u00e6cise stednavnene). Hendes mormor Kirsten Hansdatter<\/a> var f\u00f8dt 30\/12 1743 i S\u00f8marke og d\u00f8de som 76-\u00e5rig i S\u00f8marke 8\/7 182o. Hendes far Hans Pedersen<\/a> levede ogs\u00e5 hele sit liv i S\u00f8marke fra sin f\u00f8dsel til sin d\u00f8d (1696-1775, han blev alts\u00e5 79), og det havde ogs\u00e5 begge hans for\u00e6ldre ogs\u00e5 gjort: Faren Peder Nielsen<\/a> (1665-1739, blev 74) og moren Maren Hansdatter<\/a> (1665-1736, blev 71).<\/p>\n

      S\u00e5 alle de 9 s\u00f8skende, som blev f\u00f8dt i S\u00f8marke fra 1828 til til 1848, havde alts\u00e5 ogs\u00e5 en mormor og morfar som altid havde levet i S\u00f8marke, ligesom en oldefar og begge hans for\u00e6ldre havde (de 2 ud af 8 tip-oldefor\u00e6ldre). S\u00e5 de havde alts\u00e5 forf\u00e6ldre over 150 \u00e5r tilbage som gennem 4 generationer havde levet i S\u00f8marke!<\/em><\/p>\n

      Lad os tage dem en for en for at f\u00e5 et indtryk af tiderne den gang.<\/span><\/p>\n

      \"\"<\/a>

      Maren Kirstine Mathiasdatter, s\u00f8nnen Christian Frederik Christiansen og hendes bror Lars Mathiasen. (Manden til h\u00f8jre er s\u00e5ledes ikke faren Poul Christiansen, som man ellers kunne tro)<\/p><\/div>\n

      a) Frederiks s\u00f8ster Maren Kirstine Christiansen,<\/em> f. 26\/12 1828 i S\u00f8marke, boede stadig hjemme hos for\u00e6ldrene ved folket\u00e6llingen 1\/2 1860, men blev herefter som 32-\u00e5rig blev gift med Poul Christiansen (der senere blev kaldt Pablo) den 7\/4 1861 i K\u00f8benhavn, halvanden m\u00e5ned f\u00f8r deres f\u00f8rste barn Christian Frederik Christiansen blev f\u00f8dt 31\/5 1861. <\/span><\/p>\n

      S\u00f8nnen er den unge mand i midten p\u00e5 fotoet til venstre, som senere kaldte sig ‘Federico’ efter at han som 18-\u00e5rig den 1\/11 1879 var rejst til Argentina. Han blev gift og fik 8 b\u00f8rn i Tandil, hvor han levede til sin d\u00f8d 13\/5 1933 (71).<\/span><\/p>\n

      Hendes bror Lars Mathiasen til h\u00f8jre p\u00e5 fotoet var i 1862 sejlet til Argentina sammen med sin lillebror Hans Peder Mathiasen og Ane Kirstine og Ane Marie Larsdatter og Hemming Larsen. Hans Peder Mathiasen rejste i \u00f8vrigt tilbage til Danmark i 1868 sammen med Hemming Larsen for at finde en \u00e6gtef\u00e6lle. Det lykkedes for Hemming men ikke for Hans Peder!<\/p>\n

      Maren Kirstine fik sit n\u00e6ste barn i K\u00f8benhavn den 31\/7 1862, der d\u00f8de inden han var fyldt 2. Men s\u00e5 m\u00e5 ogs\u00e5 de v\u00e6re rejst over til s\u00f8nnen Argentina, for det <\/span>tredje barn blev f\u00f8dt i Tandil den <\/span>22\/7 1867 (men d\u00f8de efter 10 m\u00e5neder).<\/span><\/p>\n

      Mellem 1862 og 1867 er hun og manden alts\u00e5 ogs\u00e5 kommet til Tandil, hvor de har v\u00e6ret sammen med landsm\u00e6nd. Den 13\/9 1868 f\u00f8der hun sit fjerde barn i Tandil, der d\u00f8r som 16-\u00e5rig samme sted. <\/span><\/p>\n

      Om hendes femte barn Mathea vides kun, at hun levede l\u00e6nge nok til at blive gift J\u00f8rgensen og f\u00e5 et barn, der ogs\u00e5 selv blev gift med en dansk efterkommer efter navnet at d\u00f8mme, Theodoro Ram\u00f3n Christiansen<\/a>, og de fik adskillige efterkommere! <\/span>Om det har v\u00e6ret en tr\u00f8st for Maren Kirstine er ikke til at vide, for der foreligger oplysninger om yderligere 4 f\u00f8dsler men intet andet.<\/p>\n

      En ting der dog ikke er tvivl om er, at hun og manden p\u00e5 et tidspunkt har forladt Tandil og er rejst tilbage til Danmark, idet de begge d\u00f8de p\u00e5 Skodsborg Sanatorium i K\u00f8benhavn, hun 29\/12 1911 (83) og han 31\/8 1912 (76).<\/span><\/p>\n

      Statistikken fort\u00e6ller, at fire ud af ti danskere vendte hjem igen! Det var ikke helt nemt at klare sig i Argentina, og s\u00e5 var der jo hjemveen \u2013 eller andre grunde. Det argentinske indvandrerarkiv viser, at der mellem 1890 og 1930 rejste 11.068 danskere ind i Argentina, hvoraf 4.504 rejste ud igen.<\/p>\n

      Men Frederik havde flere s\u00f8skende:<\/p>\n

      b) Jens Mathiasen, <\/em>f. 20\/2 1830 og d\u00f8bt i Magleby kirke, udvandrede som 31-\u00e5rig til USA i 1862.<\/p>\n

      c) Sophie Mathiasdatter<\/span><\/em>, f. 4\/12 1831 i S\u00f8marke. Hun blev gift som 25-\u00e5rig i Magleby Kirke med en fra Dame p\u00e5 Vestm\u00f8n og de fik 8 b\u00f8rn inden hun var 40 og hun levede til hun var 70.<\/span><\/p>\n

      d) Lars Mathiasen, <\/em>f. 20\/2 1834 i S\u00f8marke, udvandrede som 28-\u00e5rig til Tandil den 31\/7 1862. Han blev mange \u00e5r senere blev gift med den meget yngre Karen Kirstine, som var f\u00f8dt i R\u00e5bylille 9\/12 1855 og var udvandret til Tandil 21\/8 1873, hvor hun blev resten af sit liv. Deres f\u00f8rste barn fik hun som 18-\u00e5rig 5\/12 1874 (hvor Lars var 40) og det sidste af fire b\u00f8rn som 27-\u00e5rig 18\/8 1883. Hun d\u00f8de allerede som 32-\u00e5rig den 18\/1 1888, mens han f\u00f8rst d\u00f8de den 6\/9 1912 som 78-\u00e5rig.<\/p>\n

      e) Christian Mathiasen<\/em>, f. 20\/11 1835 i S\u00f8mark, som vi allerede har h\u00f8rt en masse om under historien om Ane Marie Larsdatter, barn nr. 6 af Lars Hemmingsen, som han blev blev gift med. De 2 br\u00f8dre Frederik og Christian giftede sig alts\u00e5 med de to s\u00f8stre Ane Marie og Sidse Sophie!<\/span><\/p>\n

      f) Peder Mathiasen, <\/em>f. 14\/10 1837 i S\u00f8marke, d\u00f8de som 72-\u00e5rig og blev begravet i Magleby Kirke. Det mest ‘eksotiske’ ved ham var navnet p\u00e5 hans kone som han vist fik 4 b\u00f8rn med: Marie Emmarentze Charlotte Cathrine Mathiasen<\/a>, f\u00f8dt Christiansen Knudsen. Forklaringen p\u00e5 det pomp\u00f8se navn er formentlig at faren som var f\u00f8dt i S\u00f8marke bare hed ‘Knud Christiansen’, mens hendes mor ‘Lise Christiansdatter Hindborg<\/a>‘ stammede fra Liselund, hvor hun levede fra 1808 til 1887. Hun fik heller ikke flere b\u00f8rn men havde jo ogs\u00e5 brugt fire fornavne p\u00e5 datteren.<\/p>\n

      Det var de 6 \u00e6ldre s\u00f8skende til Frederik Mathiasen, <\/em>som var f\u00f8dt i S\u00f8marke 2\/1 1840, hvor han som n\u00e6vnt levede til sin d\u00f8d 17\/2 1900 (60), og bl.a. fik en s\u00f8n <\/span>Lars Peter der blev g\u00e5rdejer i S\u00f8mark, som man kunne se af fotoet af hans gravsten. Men Frederik fik ogs\u00e5 2 yngre s\u00f8skende, om hvem der alene vides f\u00f8lgende:<\/span><\/p>\n

      g) Karen Kirstine Mathiasdatter<\/em>,  f. 5\/5 1842 i S\u00f8marke. Som 27-\u00e5rig fik hun et barn i S\u00f8marke, der ikke vides mere om. Men som 50-\u00e5rig i 1893 udvandrede ogs\u00e5 hun til Tandil!<\/span><\/p>\n

      h) Hans Peder Mathiasen<\/em>, f. 6\/4 1848 i S\u00f8marke, udvandrede til Tandil 31\/7 1862 som 14-\u00e5rig.  Men s\u00e5 vides der ikke mere om hans liv der.<\/p>\n

      Ud af i alt 9 s\u00f8skende udvandrede alts\u00e5 de 5 til Tandil, mens en enkelt bror ‘n\u00f8jedes med’ at udvandre til USA.<\/p>\n

      Sidse Sophie og Frederik, som blev gift og levede hele deres liv i S\u00f8marke, har alts\u00e5 oplevet at 5 af hendes 9 s\u00f8skende og 5 af hans 8 s\u00f8skende alle udvandrede til Tandil i<\/a>Argentina – is\u00e6r i 1860’erne. Derudover udvandrede ogs\u00e5 en af hans br\u00f8dre i 1862 til USA.<\/em><\/p>\n

      10. Else Margrethe Christiansen<\/h2>\n

      \"\"<\/a><\/p>\n

      Else Margrethe Christiansen<\/a>, f. <\/span>Else Margrethe Larsdatter den 15\/1 1843 i Magleby, er den yngste pige i midten p\u00e5 det gamle foto. Hun bliver gift i 1867 som 23-\u00e5rig med Carl Christian Christiansen i Tandil, hvor hun d\u00f8r allerede som 33-\u00e5rig 20\/10 1874, s\u00e5 ogs\u00e5 hun er som de fleste af sine s\u00f8skende rejst til Tandil, sikkert i 1867.<\/p>\n

      Hendes mand var f\u00f8dt 5\/4 1835 i Alslev p\u00e5 Falster og kommer til Argentina i 1859 som 23-\u00e5rig. Da han bliver gift med Else Margrethe er han 31, og han d\u00f8r allerede som 39-\u00e5rig i Tandil 18\/10 1874.<\/p>\n

      De n\u00e5r kun at f\u00e5 et barn Kirsten Elisa f. 25\/3 1869 i Tandil. Hun bliver f\u00f8rst d\u00f8bt som 2-\u00e5rig 1\/10 1871. Det er n\u00e6ppe det der g\u00f8r hendes livsforl\u00f8b us\u00e6dvanligt, men som 20-\u00e5rig bliver hun gift i 1890 – utvivlsomt i Danmark, idet hendes mand Hans Peder Rasmussen ikke ser ud til at have flyttet sig fra Heininge Skole i Sor\u00f8. Deres f\u00f8rste barn f\u00f8des der i 1891, og det g\u00f8r de \u00f8vrige ogs\u00e5. Hun d\u00f8r i Slagelse 12\/1 1895 som 85-\u00e5rig, og han d\u00f8r samme sted nogle m\u00e5neder senere 22\/5 1855 men s\u00e5 er han ogs\u00e5 blevet 91.<\/p>\n

      S\u00e5 Kirsten Elisa<\/a> er vist et af de f\u00e5 b\u00f8rn, som blev f\u00f8dt af danske udvandrere i Tandil, der senere selv er ud<\/span>vandret<\/em> til Danmark! M\u00e5ske kan man kalde det ‘hjemvandret’?!<\/p>\n

      1. Hans Larsen<\/h2>\n

      Hans Larsen<\/a> f. 19\/5 1826 i Magleby, d. 17\/3 1904 i Borre (77), s\u00e5 han flyttede sig ikke s\u00e5 langt, men det gjorde hans b\u00f8rn. Han blev gift i Magleby Kirke 28\/3 1856 med Bodil Cathrine Hemmingsdatter<\/a>), han fik med hende og sin n\u00e6ste kone (Ane Kirstine Nielsdatter<\/a>) i alt 8 b\u00f8rn, hvoraf  de 3 emigrerede, en til Tandil og 2 til Nebraska:<\/p>\n

        \n
      1. Lars Peder Hansen f. 16\/6 1855 i Borre Sogn som 27\/4 1882 udvandrede som 26-\u00e5rig til Tandil, hvor han levede til sin d\u00f8d som 73-\u00e5rig den 25\/2 1929 uden at gifte sig!<\/li>\n
      2. Rasmus Hansen f. 27\/10 1858, d\u00f8d 17\/4 1945 (86) i Marquette, Nebraska, USA.<\/a><\/li>\n
      3. Ane Marie Hansen, f. 10\/11 1862 i Nyborre, d\u00f8d 4\/5 1929 (66) i Marquette, Nebraska.<\/li>\n<\/ol>\n

        5. Karen Sophie Larsdatter<\/h2>\n

        Karen Sophie Larsdatter<\/a>, f. 15\/8 1833 i Magleby.<\/p>\n

        P\u00e5 fotoet \u00f8verst er der lidt tvivl om pigerne p\u00e5 fl\u00f8jene p\u00e5 bagerste r\u00e6kke, men Karen Sophie er i hver fald den der st\u00e5r i midten.<\/p>\n

        Hun flytter som 33-\u00e5rig til Stege i 1866 og bliver gift. Men allerede 7 \u00e5r efter d\u00f8r hun den 24\/10 1873 i Stege som 40-\u00e5rig uden at efterlade sig b\u00f8rn.<\/p>\n

        Men n\u00e5r nu denne historie ogs\u00e5 drejer sig om udvandrerne til Tandil skal det n\u00e6vnes, at hendes mands bror Martin Hansen<\/a> efter at v\u00e6re blevet gift som 34-\u00e5rig i Keldby med Ane Kirstine Hansen<\/a> den 11\/9 1879 ogs\u00e5 udvandrer nogle \u00e5r efter til Tandil, hvor de i 1883 f\u00e5r det f\u00f8rste af deres 3 b\u00f8rn (som der dog endnu ikke haves s\u00e5 mange oplysninger om).<\/p>\n

        Men her er alts\u00e5 yderligere en gren af \u00d8stm\u00f8ns befolkning blevet omplantet til Tandil, hvor Ane Kirstine  lever til 1891 hvor hun er 62, og Martin lever til 1934 hvor han er 86.<\/p>\n

        Forel\u00f8big afslutning<\/h2>\n

        Med omtalen af Karen Sophie har vi v\u00e6ret rundt om alle Lars Hemmingsens 10 b\u00f8rn og pigerne p\u00e5 det gamle foto.<\/p>\n

        <\/a>Resten af historien drejer sig om tiden indtil fotoet i 1859<\/em> blev taget i 1850 – eller m\u00e5ske i 1849, hvor Lars Hemmingsen og Kirsten Pedersdatter havde s\u00f8lvbryllup.<\/p>\n

        Folket\u00e6llingerne for Magleby fra 1787 til 1850<\/strong><\/h2>\n

        Lars Hemmingsens familie havde levet p\u00e5 en g\u00e5rd i Magleby skr\u00e5t overfor Magleby kirken siden den f\u00f8rste folket\u00e6lling den 1. juli 1787<\/strong>, hvor Lars Hemmingsen blev f\u00f8dt den 11\/3 1800:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
        Hemming Pedersen<\/a><\/td>\n38<\/td>\n1749<\/td>\nHusbonde. Bonde og Gaardbeboer<\/td>\n<\/tr>\n
        Anna Maria Henrichsdatter<\/a><\/td>\n24<\/td>\n1763<\/td>\nHans kone<\/td>\n<\/tr>\n
        Peder Hemmingsen<\/td>\n11<\/td>\n1776<\/td>\nhans Barn af f\u00f8rste \u00c6gteskab *)<\/td>\n<\/tr>\n
        Anna Hemmingsdatter<\/td>\n10<\/td>\n1777<\/td>\nhans Barn af f\u00f8rste \u00c6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
        Maren Hemmingsdatter<\/td>\n8<\/td>\n1779<\/td>\nhans Barn af f\u00f8rste \u00c6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
        Hans Hemmingsen<\/td>\n5<\/td>\n1782<\/td>\nhans Barn af f\u00f8rste \u00c6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
        Else Margretha Hemmingsdatter<\/td>\n2<\/td>\n1785<\/td>\nhans Datter af 2. \u00c6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
        Rasmus Jensen<\/td>\n31<\/td>\n1756<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
        Sophia Pedersdatter<\/td>\n18<\/td>\n1769<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

        Ad *): Hemming Pedersens f\u00f8rste kone var Else Margrethe Ludvigsdatter<\/a>. (F\u00f8lger man de 3 links til sl\u00e6gstforskningssiden Geni.com, kan man f\u00f8lge forf\u00e6drene mange generationer tilbage).<\/p>\n

        Folket\u00e6lling den 1. februar 1801<\/strong>, hvor Lars Hemmingsen var nyf\u00f8dt:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
        Hemming Pedersen<\/td>\n53<\/td>\n1748<\/td>\nHusbonde Gaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
        Ane Henrichsdatter<\/td>\n37<\/td>\n1764<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
        Peder Hemmingsen<\/td>\n24<\/td>\n1777<\/td>\nhans S\u00f8nner<\/td>\n<\/tr>\n
        Hans Hemmingsen<\/td>\n17<\/td>\n1784<\/td>\nhans S\u00f8nner<\/td>\n<\/tr>\n
        Lars Hemmingsen<\/em><\/td>\n1<\/td>\n11\/3 1800<\/td>\nhans S\u00f8nner<\/td>\n<\/tr>\n
        Else Hemmingsdatter<\/td>\n15<\/td>\n1786<\/td>\nhans S\u00f8nner<\/td>\n<\/tr>\n
        Karen Hemmingsdatter<\/td>\n11<\/td>\n1790<\/td>\nderes b\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Ane Hemmingsdatter<\/td>\n6<\/td>\n1795<\/td>\nderes b\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

        Lars Hemmingsens far Hemming Pedersen fik iflg. Geni 11 b\u00f8rn: Else Margrethe Hemmingsdatter<\/a>; Karen Hemmingsdatter<\/a>; Ane Kirstine Hemmingsdatter<\/a>; Lars Hemmingsen<\/a><\/em>; Peder Hemmingsen<\/a>; Maren Hemmingsdatter<\/a>; Ane Hemmingsdatter<\/a>; Kirsten Hemmingsdatter<\/a>; Hans Hemmingsen<\/a> og Kirsten Hemmingsdatter<\/a>.<\/span><\/p>\n

        Hemming Pedersens egen far Peder Hansen<\/em> var i \u00f8vrigt f\u00f8dt i Mandemark i 1716 og d\u00f8de i Busene i 1762 (46), hvor hans kone Sidse Hansdatter ogs\u00e5 d\u00f8de i 1792 som 71-\u00e5rig, s\u00e5 de har nok levet hele deres liv i Busene. Peder Hansen var far til: Kirsten Pedersdatter<\/a>; Hemming Pedersen<\/a>; J\u00f8rgen Pedersen<\/a>; Lars Pedersen<\/a>; Gyde Levine Pedersdatter<\/a>; Sophie Pedersdatter<\/a> og Michael Pedersen<\/a>. <\/span><\/p>\n

        Peder Hansen<\/em> selv var s\u00f8n af Hans Nielsen Smed<\/a>, f. 17\/12 1665 i Busene, d. 1730 (64) i Mandemarke, hvor han formentlig har levet hele sit voksenliv, da der om mange af hans b\u00f8rn direkte st\u00e5r i kirkeb\u00f8gerne at de er f\u00f8dt i Mandemarke. Siden han har f\u00e5et tilnavnet Smed, m\u00e5 han have v\u00e6ret smed i Mandemarke eller i alt fald et sted i n\u00e6rheden, for hans far hed bare Niels Jensen, og d\u00f8de i \u00f8vrigt som 37-\u00e5rig i Budsene 20\/3 1671. (P\u00e5 historien her p\u00e5 hjemmesiden om Den gamle smedje<\/a> i Mandemarke findes ogs\u00e5 omtalt en Hans Nielsen, men de n\u00e6rmere oplysninger svarer dog ikke til hinanden). <\/span><\/p>\n

        P\u00e5 stamtr\u00e6ssiden Geni.com kan man finde Hans Nielsen Smed<\/a> og hans far Niels Jensen og dennes far Jens Madsen, som d\u00f8de 6\/6 1659 som 69-\u00e5rig. <\/span><\/p>\n

        Med Lars Hemmingsen som far, har de 9 s\u00f8skende omtalt her p\u00e5 denne side alts\u00e5 haft Hemming Pedersen som farfar, Peder Hansen som oldefar, Hans Nielsen Smed som tip-oldefar, Niels Jensen som 2*tip-oldefar og Jens Madsen som 3*tip-oldefar. Det er 6 generationer tilbage n\u00e5r man bare ser p\u00e5 f\u00e6dres f\u00e6dres f\u00e6dre osv., og de har alle sammen levet hele deres liv i Magleby Sogn. Hele stamtr\u00e6et for Hemming Pedersen med alle hans forf\u00e6dre  – 2 for\u00e6ldre, 4 bedstefor\u00e6ldre, 8 oldefor\u00e6ldre og 16 tipoldefor\u00e6ldre – kan i alt fald med navne f\u00f8lges helt tilbage til 1600-tallet eller slut 1500-tal ved at \u00e5bne Hemming Pedersens stamtr\u00e6 for forf\u00e6drene<\/a> p\u00e5 Geni. Om adskillige af de 16 af Hemming Pedersens tipoldefor\u00e6ldre vides endvidere med sikkerhed at de stammer fra om ikke Magleby Sogn, s\u00e5 i alt fald fra M\u00f8n (Magleby, Keldby, Stege), og jo t\u00e6ttere p\u00e5 Lars Hemmingsen og hans familie man kommer, jo flere forf\u00e6dre (incl. form\u00f8dre) stammer fra landsbyer p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n.  Man flyttede sig ikke s\u00e5 meget den gang!<\/p>\n

        Der er ingen folket\u00e6llinger mellem 1801 og 1834, hvor landet var i krise – uheldig deltagelse i Napoleonskrigene p\u00e5 den ‘forkerte’ side, hvor man mistede fl\u00e5den til England, m\u00e5tte afst\u00e5 Norge og Danmark ligefrem gik konkurs (statsbankerotten i 1813).<\/p>\n

        Derfor er der sket store forandringer ved folket\u00e6llingen i 1834, idet Lars Hemmingsen nu har overtaget g\u00e5rden (som g\u00e5rdmand, dvs. f\u00e6stebonde) og har sin far og hans seneste kone boende p\u00e5 aft\u00e6gt. Der st\u00e5r p\u00e5 det originale skema at faren levede p\u00e5 ‘Undert\u00e6gt’ – det er tydeligt at der ikke st\u00e5r ‘aft\u00e6gt’ selv om det nok har v\u00e6ret meningen (men undert\u00e6gt er ogs\u00e5 et gammelt udtryk som bl.a. kan betyde aft\u00e6gt). I 1834 har Lars Hemmingsen og hans kone nu f\u00e5et de f\u00f8rste 5 af deres i alt 10 b\u00f8rn, s\u00e5 de er kun n\u00e5et halvvejs!<\/p>\n

        Folket\u00e6lling i 1834<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
        Lars Hemmingsen<\/em><\/td>\n34<\/td>\n1800<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
        Kirsten Pedersdatter<\/td>\n33<\/td>\n1801<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
        Hans Larsen<\/td>\n8<\/td>\n1826<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Hendrik Larsen<\/td>\n7<\/td>\n1827<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Ane Kirstine Larsdatter<\/td>\n5<\/td>\n1829<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Peder Larsen<\/td>\n4<\/td>\n1830<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Karen Sophie Larsdatter<\/td>\n1<\/td>\n1833<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Christen Larsen<\/td>\n27<\/td>\n1807<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Peder Larsen<\/td>\n16<\/td>\n1818<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Karen Kirstine J\u00f8rgensdatter<\/td>\n26<\/td>\n1808<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
        Hemming Pedersen<\/em><\/td>\n85<\/td>\n1749<\/td>\nGift<\/td>\nHusfaders Fader -lever af Undert\u00e6gt<\/td>\n<\/tr>\n
        Ane Marie Hendriksdatter<\/td>\n70<\/td>\n1764<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

        Ved folket\u00e6llingen 1\/2 1840<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
        Lars Hemmingsen<\/td>\n40<\/td>\n1800<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
        Kirsten Pedersdatter<\/td>\n39<\/td>\n1801<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
        Hans Larsen<\/td>\n14<\/td>\n1826<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Hendrik Larsen<\/td>\n13<\/td>\n1827<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Peder Larsen<\/td>\n10<\/td>\n1830<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Karen Sophie Larsdatter<\/td>\n7<\/td>\n1833<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Ane Marie Larsdatter<\/td>\n6<\/td>\n1834<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Hemming Larsen<\/td>\n3<\/td>\n1837<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n1<\/td>\n1839<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Hemming Hemmingsen<\/td>\n26<\/td>\n1814<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
        Ane Kirstine Andersdatter<\/td>\n18<\/td>\n1822<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
        Hemming Pedersen<\/td>\n92<\/td>\n1748<\/td>\nEnke(mand)<\/td>\nAft\u00e6gtsmand<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

        Vi ser nu 7 af b\u00f8rnene, men ikke datteren Ane Kirstine som var f\u00f8dt 18\/3 1829. Kan hun allerede v\u00e6re kommet ud at tjene den 1\/2 1840, selv om hun ikke er fyldt 11 endnu? Nej, hun findes nemlig som plejebarn<\/em> hos et \u00e6ldre \u00e6gtepar i et hus i Magleby, Peder Mathiesen p\u00e5 67, som var husmand og levede af sin jordlod, og hans kone Maren Hansdatter p\u00e5 72! Hvorfor hun er kommet i pleje hos et \u00e6gtepar p\u00e5 alder med hendes bedstefor\u00e6ldre er ikke til at vide, for hun har da ikke v\u00e6ret mere vanskelig end at hun i 1862 rejste til Tandil med to af sine s\u00f8skende (jfr. ovenfor om Ane Kirstine<\/a>).<\/p>\n

        Ved folket\u00e6llingen i 1845<\/strong> blev f\u00f8lgende registreret p\u00e5 g\u00e5rden i Magleby:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
        Lars Hemmingsen<\/td>\n45<\/td>\n1800<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
        Kirsten Pedersdatter<\/td>\n44<\/td>\n1801<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
        Hans Larsen<\/td>\n20<\/td>\n1825<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
        Hendrik Larsen<\/td>\n18<\/td>\n1827<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
        Peder Larsen<\/td>\n15<\/td>\n1830<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
        Karen Sophie Larsdatter<\/td>\n12<\/td>\n1833<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
        Ane Marie Larsdatter<\/td>\n11<\/td>\n1834<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
        Hemming Larsen<\/td>\n8<\/td>\n1837<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
        Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n6<\/td>\n1839<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
        Else Margrethe Larsdatter<\/td>\n3<\/td>\n1842<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
        Maren Johannesdatter<\/td>\n25<\/td>\n1820<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

        Den 1\/2 1845 bor Ane Kirstine som nu er n\u00e6sten 16 stadig et andet sted, og det g\u00e6lder nu ogs\u00e5 hendes lilles\u00f8ster Sidse Sophie f. 4\/5 1841, som endnu ikke er fyldt 4! <\/span><\/p>\n

        Ane Kirstine er nu kommet i tjeneste hos g\u00e5rdmand J\u00f8rgen Pedersen i Mandemarke og hans kone Kirsten Hendriksdatter, som er f\u00e6stere af g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19<\/a>. De har en 14-\u00e5rig plejedatter boende, foruden en tjenestekarl p\u00e5 24 og s\u00e5 den 16-\u00e5rige Ane Kirstine Larsdatter (hun har alts\u00e5 ‘l\u00f8jet’ sig \u00e6ldre, for hun bliver f\u00f8rst 16 godt en m\u00e5ned senere den 8\/3 1845).<\/span><\/p>\n

        Den lille Sidse Sophie<\/a><\/span> findes nu som plejedatter hos en g\u00e5rdmandsfamilie i Magleby, Rasmus Andersen og Mette Hansdatter p\u00e5 55 og 46. De har 2 drenge p\u00e5 17 og 22 samt en datter p\u00e5 13 boende p\u00e5 g\u00e5rden, foruden en tjenestekarl p\u00e5 44 og en tjenestepige p\u00e5 22.<\/p>\n

        I 1850<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
        Lars Hemmingsen<\/td>\n50<\/td>\n1800<\/td>\nGift<\/td>\nHusfader Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
        Kirsten Pedersdatter<\/td>\n49<\/td>\n1801<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
        Hans Larsen<\/td>\n25<\/td>\n1825<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Peder Larsen<\/td>\n20<\/td>\n1830<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Karen Sophie Larsdatter<\/td>\n17<\/td>\n1833<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Ane Marie Larsdatter<\/td>\n16<\/td>\n1834<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Hemming Larsen<\/td>\n13<\/td>\n1837<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n11<\/td>\n1839<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
        Else Margrethe Larsdatter<\/td>\n8<\/td>\n1842<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

        I 1850 har der ikke l\u00e6ngere v\u00e6ret brug for tjenestefolk med de mange arbejdsduelige b\u00f8rn p\u00e5 g\u00e5rden, selv om nu ogs\u00e5 Hendrik f. 27\/10 1827 er flyttet hjemmefra, s\u00e5 der ‘kun’ er 7 af b\u00f8rnene hjemme.<\/p>\n

        Hendrik<\/a> som nu er 22 m\u00e5 v\u00e6re flyttet ‘udensogns’ for han findes ikke i Magleby sogn, og siden han bliver gift i Stege som 26-\u00e5rig er han nok allerede flyttet dertil.<\/p>\n

        Ane Kirstine, som nu er omkring 21, er ogs\u00e5 flyttet udensogns.<\/p>\n

        Sidse Sophie er stadig plejedatter hos Mette Hansdatter, der nu er blevet g\u00e5rdmandsenke som 51-\u00e5rig og fors\u00f8rges af sin s\u00f8n g\u00e5rdmand Lars Peter Rasmussen p\u00e5 27. Han har overtaget g\u00e5rden som f\u00e6stebonde efter farens d\u00f8d og er selv blevet gift og har en datter p\u00e5 2. Sammen med hans mor Mette Hansdatter bor en bror p\u00e5 22 der arbejder som t\u00f8mrer, samt Sidse Sophie, der nu er blevet 9.<\/p>\n

        Lars Hemmingsen d\u00f8de et halvt \u00e5r efter folket\u00e6llingen i 1850, s\u00e5 ved folket\u00e6llingen i 1860<\/strong> er Peder Larsen nu blevet f\u00e6ster af g\u00e5rden og har f\u00e5et egen familie, og har sin mor og sine 4 yngre s\u00f8skende boende sammen med et plejebarn og hendes far Peder Mathiassen, som er Peders morfar:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
        Peder Larsen<\/td>\n30<\/td>\n1830<\/td>\nGift<\/td>\nGaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
        Bodil Cathrine Christensdatter<\/td>\n32<\/td>\n1828<\/td>\nGift<\/td>\nHans kone<\/td>\n<\/tr>\n
        Marie Larsen<\/td>\n2<\/td>\n1858<\/td>\nUgift<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
        Christian Hansen<\/td>\n27<\/td>\n1833<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n
        Kirsten Pedersdatter<\/td>\n59<\/td>\n1801<\/td>\nEnke<\/td>\nMandens Moder<\/td>\n<\/tr>\n
        Karen Larsdatter<\/td>\n27<\/td>\n1833<\/td>\nUgift<\/td>\nHendes datter, Sypige<\/td>\n<\/tr>\n
        Hemming Larsen<\/td>\n23<\/td>\n1837<\/td>\nUgift<\/td>\nHendes s\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
        Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n21<\/td>\n1839<\/td>\nUgift<\/td>\nHendes datter<\/td>\n<\/tr>\n
        Else Margrethe Larsdatter<\/td>\n18<\/td>\n1842<\/td>\nUgift<\/td>\nHendes datter<\/td>\n<\/tr>\n
        Hans Peter Hansen<\/td>\n12<\/td>\n1848<\/td>\nUgift<\/td>\nPlejebarn<\/td>\n<\/tr>\n
        Peder Mathiassen<\/td>\n87<\/td>\n1773<\/td>\nEnkemand<\/td>\nHendes Fader. Har Aft\u00e6gt<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

        Hvordan ser situationen s\u00e5 ud i 1860 for Lars Hemmingsens 10 b\u00f8rn? Svaret f\u00f8lger her med links til omtalerne af dem:<\/p>\n

        Fire af b\u00f8rnene stadig hjemme hos deres mor, som nu er enke og har overladt g\u00e5rden til det femte af b\u00f8rnene Peder<\/a>, der ogs\u00e5 er blevet gift og har f\u00e5et barn.<\/p>\n

        Karen Sophie<\/a>, som kun kalder sig Karen, bor som 27-\u00e5rig stadig hjemme p\u00e5 g\u00e5rden, idet hun f\u00f8rst 6 \u00e5r senere flytter til Stege og bliver gift.<\/p>\n

        Hemming<\/a> bor ogs\u00e5 hjemme, idet han f\u00f8rst rejser i 1862.<\/p>\n

        Maren Kirstine<\/a>, som kun kaldes Maren, bliver gift 3 \u00e5r senere.<\/p>\n

        Else Margrethe<\/a>, som er den yngste af de 10 s\u00f8skende, rejser ogs\u00e5 nogle \u00e5r efter til Tandil, hvor det vides at hun i 1867 bliver gift med en anden dansk indvandrer.<\/p>\n

        I 1860 findes f\u00f8lgende fire s\u00f8skende ikke i Magleby Sogn: Hans<\/a>, Hendrik<\/a>, Ane Kirstine<\/a>, Karen Sophie<\/a> og Sidse Sophie<\/a>.<\/p>\n

        Hans<\/a> er som 28-\u00e5rig blevet gift den 3. januar 1855 i Borre Kirke med Ane Kirstine Nielsdatter. Hun f\u00e5r allerede den 16. juni samme \u00e5r s\u00f8nnen Lars Peder Hansen, men d\u00f8r den 7. juli i barselsseng, som der st\u00e5r i kirkebogen! S\u00f8nnen udvandrer i \u00f8vrigt 26 \u00e5r senere til Tandil, hvor han jo har masser af sl\u00e6gtninge, og han lever der til sin d\u00f8d som 73-\u00e5rig!<\/p>\n

        Hans st\u00e5r med en nyf\u00f8dt, moderl\u00f8s s\u00f8n, og gifter sig den 28.marts 1856 i Magleby kirke med Bodil Cathrine Hemmingsdatter<\/a>. Med hende f\u00e5r Hans yderligere 7 b\u00f8rn, hvor af nogle vist d\u00f8r som b\u00f8rn. Deres andet barn udvandrer dog som 25-\u00e5rig til USA og d\u00f8r som 86-\u00e5rig 17\/4 1945 i Marquette, Hamilton County, Nebraska. Deres fjerde barn, en 4 \u00e5r yngre s\u00f8ster, d\u00f8r ogs\u00e5 i Marquette den 4\/5 1929, s\u00e5 hun m\u00e5 alts\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re udvandret til USA.<\/p>\n

        Hendrik<\/a> er som vi har h\u00f8rt blevet gift i Stege i 1855 som 26-\u00e5rig og lever hele sit liv der.<\/p>\n

        Ane Kirstine<\/a> er udvandret som 32-\u00e5rig til Argentina i 1862 og d\u00f8r ved Rio Negro.<\/p>\n

        Karen Sophie<\/a> er i 1866 flyttet til Stege og blevet gift som 33-\u00e5rig og d\u00f8r der som 40-\u00e5rig.<\/p>\n

        Sidse Sophie<\/a> bliver som 30-\u00e5rig gift i Magleby kirke i 1871, f\u00e5r 5 b\u00f8rn og d\u00f8r i Magleby i 1907 som 65-\u00e5rig.<\/p>\n

        Ved folket\u00e6llingen i 1870<\/strong> finder man p\u00e5 g\u00e5rden (nr. 151-161 p\u00e5 det originale skema<\/a>): Peder Larsen med hans kone og 5 b\u00f8rn (med alder i parantes): Marie Kirstine (11), Kristine (8), Elise (6), Johanne (3) og Lars Peter (1).<\/p>\n

        Ved folket\u00e6llingen i 1880<\/strong> finder man p\u00e5 g\u00e5rden (familie 37 p\u00e5 det originale skema<\/a>): Peder Larsen og hans kone med med 4 b\u00f8rn:  Marie Kirstine (21), Elise (16), Johanne (13) og Lars Peder (11). Hvad der er sket med Kristine vides ikke.<\/p>\n

        Ved folket\u00e6llingen i 1890<\/strong> finder man p\u00e5 g\u00e5rden (nr. 54-59 p\u00e5 det originale skema<\/a>): Peder Larsen p\u00e5 60, hans kone p\u00e5 62, datteren Marie Kirstine p\u00e5 31, et plejebarn p\u00e5 3 som er f\u00f8dt i Ulfborg i Ringk\u00f8bing Amt (m\u00e5ske et barnebarn) samt en tjenestekarl p\u00e5 20 og en tjenestedreng p\u00e5 15.<\/p>\n

        Ved folket\u00e6llingen i 1901 er sporet forsvundet, men s\u00e5 har Peder og hans kone ogs\u00e5 v\u00e6ret oppe i 70’erne.<\/p>\n

        Og som man siger n\u00e5r man vil afrunde en historie og ikke kan finde p\u00e5 mere:<\/p>\n

        Snip, snap, snude. S\u00e5 er den historie ude!<\/p>\n

        Men …! Kort efter at denne historie var skrevet, blev der publiceret en ph.d.-afhandling Dem der blev: Kulturelle effekter af den skandinaviske udvandring til Amerika<\/a> <\/em>(link til Informations omtale virker selv om overstreget), hvor man kan l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

        \u00bbJeg kan konkludere, at de, der emigrerer til USA, har mere unikke fornavne end dem, der bliver tilbage i Skandinavien,\u00ab forklarer hun. \u00bbJeg fortolker det som, at de har en mere individualistisk tankegang.\u00ab Det er ikke givet, at man er individualistisk anlagt, bare fordi man har et unikt fornavn. Men sandsynligheden er st\u00f8rre. Det handler blandt andet om, hvilke v\u00e6rdier man f\u00e5r fra sine for\u00e6ldre.<\/p>\n

        Den af Lars Hemmingsens mange b\u00f8rn med det mest specielle navn m\u00e5 vist siges at v\u00e6re Hendrik, og han n\u00e5ede aldrig l\u00e6ngere end til Stege! De \u00f8vrige med meget almindelige fornavne tog efterh\u00e5nden mere specielle navne, men det skyldtes snarere at de ankom til det spansktalende Argentina.<\/a><\/p>\n

        \n

        Og s\u00e5 kommer der en ny oplysning!<\/em><\/h2>\n

        Det gamle foto som indledte historien havde v\u00e6ret opbevaret hos argentinske efterkommere i Argentina gennem flere generationer med notater som indikerede at det var af Lars Hemmingsen og hans familie.<\/p>\n

        Som beskrevet i indledningen til historien fik hjemmesidens redakt\u00f8r det tilsendt fra en samarbejdspartner med stor viden om sl\u00e6gtsforskning og kendskab til egne og andres forf\u00e6dre p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n. Med udgangspunkt i det interessante foto blev historien skrevet af redakt\u00f8ren for 4 \u00e5r siden, og den lange historie har haft mange bes\u00f8gende (sikkert ogs\u00e5 argentinske efterkommere som er flittige brugere af Google-translate).<\/p>\n

        Siden er det samme foto ogs\u00e5 dukket op hos en anden argentinsk familie \u2013 i \u00f8vrigt sammen med mange andre familiefotos som supplerer billedet. Og i den anden familie var der personer, som kunne oplyse at det var en misforst\u00e5else at fotoet var af Lars Hemmingsen og hans familie<\/em>.<\/p>\n

        If\u00f8lge de nye oplysninger i 2023 skulle det nemlig i virkeligheden v\u00e6re ingen mindre end Lars Hemmingsens s\u00f8n Hendrik med sin familie og b\u00f8rn – alts\u00e5 en generation senere! Fotoet skulle v\u00e6re taget ved 12-\u00e5rs f\u00f8dselsdagen for s\u00f8nnen Hemming Marius Augustinus Larsen, som st\u00e5r yderst til h\u00f8jre. Da han var f\u00f8dt 19\/7 1862, skulle fotoet alts\u00e5 v\u00e6re taget i juli 1874!<\/p>\n

        Som det blev meddelt ved fremkomsten af de nye oplysninger: \u201cMarie Larsen\u201d is the oldest daughter, Karen Marie Kirstine Larsen (1855-1898), the ancestor of the 2nd<\/sup> Argentinean family. They also had many other photos of the family and have been told the oldest daughter in the photo is their great grandmother. They actually knew Hemming Marius Augustinus Larsen! Unfortunately, the six children seemed to match the ages and the sex of the 6 youngest children of Lars Hemmingsen.<\/em><\/p>\n

        Som det ofte var tilf\u00e6ldet den gang kunne for\u00e6ldre finde p\u00e5 at navngive deres f\u00f8rste barn efter faren eller moren eller bedstefor\u00e6ldre. S\u00e5ledes har Hendrik og hans kone Karen Kirstine<\/em> navngivet deres \u00e6ldste barn (som p\u00e5 fotoet st\u00e5r bagved i midten) Karen Marie Kirstine<\/a><\/em>, hvor det utvivlsomt har spillet ind at Karen Kirstines egen mor hed Karen Marie<\/em>. S\u00e5 forvekslingen af navne og dermed ogs\u00e5 af personer har v\u00e6ret n\u00e6rliggende!<\/p>\n

        Nedenfor ses et andet familiefoto af Hendrik og hans familie (opgraderet med farver) \u2013 bortset fra de to b\u00f8rn som emigrerede til Argentina, nemlig Hemming Marius Augustinus Larsen (1862-1952) og Karen Marie Kirstine Jensen (1855-1898).<\/p>\n

        \"\"<\/a><\/p>\n

        Det er et fotografi af familien Larsen og M\u00f8ller i Stege, og at d\u00f8mme efter alderen p\u00e5 den lille dreng p\u00e5 sk\u00f8det til venstre, som var f\u00f8dt i sommeren 1887, m\u00e5 fotoet v\u00e6re taget i 1888. Alts\u00e5 14 \u00e5r senere end det andet foto!<\/p>\n

        Siddende fra venstre: Fru Maren Elisabeth Christiansen M\u00f8ller<\/a><\/span> (f. Larsen 1860) med s\u00f8nnen Torben Emil Christiansen M\u00f8ller<\/a><\/span> (f. 30\/7 1887) p\u00e5 sk\u00f8det. I midten skomager Hendrik Larsen<\/a> <\/span>(f. 1827) og hans hustru Karen Kirstine Larsen<\/a><\/span> (f. 1830) og til h\u00f8jre jordmoder Johanne Petrea Christiansen<\/a> med Axel Ejner Christiansen<\/a> p\u00e5 sk\u00f8det og en arm om Niels Alfred Johannes Christiansen<\/a> ved sin side.<\/span><\/p>\n

        I baggrunden st\u00e5ende fra venstre: Snedker Niels David Christiansen<\/a><\/span> (f. 1856) R\u00e5dhusgade med h\u00e5nden p\u00e5 skulderen af s\u00f8nnen Peter Theodor Christian Henrik Christiansen<\/a><\/span>, bag Hendrik Larsen hans datter Betty Larsen Betty Jakobsen Holl\u00e6nder<\/a><\/span> (f. 1865) som senere blev gift med skipper Ole Holl\u00e6nder, Ella Sophie Larsen, ugift<\/a> samt<\/span> Christen Christiansen<\/a>, som var gift med Hendriks datter Johanne Petrea han st\u00e5r bag ved.<\/span><\/p>\n

        I forgrunden fra venstre to siddende piger Mary Henrikke Adolphine Nielsen<\/a><\/span> og Olga Anina Christiane Avenstrup<\/a>,<\/span> og st\u00e5ende bag dem fra venstre Christian M\u00f8ller<\/a><\/span> og Karen Kirstine Margrethe Struck<\/a><\/span> (f. Christiansen, datter af Christen Christiansen og Johanne Petrea ovre til h\u00f8jre) samt Johannes Akadius Christensen M\u00f8ller<\/a>.<\/span><\/p>\n

        \"\"<\/a><\/p>\n

        At Hendrik Larsens b\u00f8rn p\u00e5 det formodet meget gamle foto aldersm\u00e6ssigt svarede til Lars Hemmingsens yngste b\u00f8rn har gjort misforst\u00e5elsen lettere. Og at Hendrik selv p\u00e5 det gamle foto heller ikke har lignet sig selv, hverken p\u00e5 det andet foto 14 \u00e5r senere og p\u00e5 andre fotos af ham, har ogs\u00e5 gjort det sv\u00e6rere at opdage misforst\u00e5elsen.<\/p>\n

        P\u00e5 fotoet her fra Langgade i Stege ses Hendrik  p\u00e5 et tidspunkt f\u00f8r 1902, hvor han d\u00f8de, st\u00e5ende foran sit hus og svingende sin kasket. I vinduet til venstre ses i \u00f8vrigt hans datter Ella Sophie Larsen, som sad mellem ham og hans kone p\u00e5 det gamle foto. Hun var den eneste af  d\u00f8trene som ikke blev gift og var d\u00f8v.<\/p>\n

        Hvor Hendrik p\u00e5 de 14 \u00e5r mellem de to fotos havde forandret sig med hensyn til sit sk\u00e6g b\u00e5de med form og farve, s\u00e5 havde hans kone ikke forandret sig s\u00e5 meget. N\u00e5r man ser p\u00e5 de to fotos, er det tydeligt at hun er den samme. Det er i \u00f8vrigt hende som st\u00e5r i vinduet til h\u00f8jre p\u00e5 fotoet fra Langgade.<\/p>\n

        S\u00e5 moralen af denne historie er ALTID at skrive navne p\u00e5 gamle familiefotos, selv om man udm\u00e6rket godt selv<\/em> ved hvem de er! Hvor mange fotos findes mon ikke i skuffer og gemmer af for l\u00e6ngst glemte personer? Hvordan familiefotos vil overleve i den digitale tidsalder t\u00f8r jeg slet ikke t\u00e6nke p\u00e5. Selv om de ligger ‘i skyen’, er der n\u00e6ppe nogen som har sat navne p\u00e5.<\/p>\n

        Lad os med disse bem\u00e6rkninger afslutte med de rigtige oplysninger om personerne p\u00e5 det gamle foto, som indledte hele denne  lange historie, hvis \u00f8vrige oplysninger heldigvis fortsat skulle v\u00e6re korrekte! <\/em>Det er kun de forkerte henvisninger til det gamle foto, som man skal se bort fra.<\/p>\n

        If\u00f8lge et oldebarn til den \u00e6ldste datter Karen Marie (som var d\u00f8bt Karen Marie Kirstine Larsen) som st\u00e5r bagerst i midten, er fotoet af Hendrik Larsen med sin kone og deres 6 yngste b\u00f8rn taget i anledning af Hemming Marius Augustinus 12-\u00e5rs f\u00f8dselsdag den 19\/4 1874. Det er ham st\u00e5r til h\u00f8jre, som Karen Maries oldebarn ogs\u00e5 kan huske.<\/span><\/p>\n

        \n

        \"\"<\/a>Bagerst fra venstre<\/em>: Maren Elisabeth Christiansen M\u00f8ller<\/a> (f. 1859, d. 1923) som ogs\u00e5 var med p\u00e5 det andet (kolorerede) billede hvor hun sad til venstre med barn p\u00e5 sk\u00f8det, Karen Marie Kirstine Jensen<\/a> (f. 1855, d. ca. 1898 i Tandil), Johanne Petrea Christiansen<\/a> (f. 1857, d. 1934 i Br\u00f8nsh\u00f8j). <\/span>Forrest fra venstre<\/em>: Betty Jakobsen Holl\u00e6nder<\/a> (1865-1903), Karen Kirstine Larsen<\/a> (1830-1906), Ella Sophie Larsen<\/a> (1867-1956), Hendrik Larsen<\/a> (1827-1902) samt Hemming Marius Augustinus Larsen<\/a> (f. 1862, d. 1952 i Tandil).<\/span><\/p>\n<\/div>\n

        P\u00e5 bagsiden af et andet eksemplar af det samme foto st\u00e5r: Marie Larsen Den 19. Juli 1874. Hvis du vil more dig med det spanske, kan du her se, hvad bagsiden af endnu et eksemplar af fotoet rummer af oplysninger (klik for at forst\u00f8rre):<\/span><\/h5>\n

        \"\"<\/a><\/p>\n

        Senest rev. 4\/2025 Flemming Deleuran<\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        Indledning Kig godt p\u00e5 dette gamle foto som skulle v\u00e6re af Lars Hemmingsen og hans familie. Det m\u00e5tte s\u00e5 v\u00e6re taget inden Lars Hemmingsens d\u00f8d i S\u00f8marke den 15\/8 1850 – og ville i s\u00e5 fald v\u00e6re et af de … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":518,"menu_order":60,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16428"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16428"}],"version-history":[{"count":126,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16428\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25738,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16428\/revisions\/25738"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/518"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16428"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}