{"id":16334,"date":"2018-12-05T10:28:49","date_gmt":"2018-12-05T09:28:49","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16334"},"modified":"2025-03-25T13:00:16","modified_gmt":"2025-03-25T12:00:16","slug":"pedro-mandemark-under-construction","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=16334","title":{"rendered":"‘Pedro Mandemark’"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/p>\n

Oversigt<\/h2>\n
    \n
  1. Indledning<\/a><\/li>\n
  2. Lars Pedersen*3<\/a><\/li>\n
  3. Hvad folket\u00e6llingerne kan fort\u00e6lle<\/a><\/li>\n
  4. Mere om Lars Pedersen<\/a><\/li>\n
  5. Danske indvandrere i Argentina<\/a><\/li>\n
  6. Hvilken Lars Pedersen blev til Pedro Mandemark<\/a><\/li>\n
  7. Stamtr\u00e6ssiden Geni.coms oplysninger om familien og efterkommere<\/a><\/li>\n
  8. Emigration til Argentina i 1865<\/a><\/li>\n
  9. Danskerne i Tandil<\/a><\/li>\n
  10. En efterkommers erindringer<\/a><\/li>\n
  11. Forel\u00f8big afslutning<\/a><\/a><\/li>\n<\/ol>\n

    1. Indledning<\/h2>\n

    Mandemarkes hjemmeside har mange oplysninger og historier om Mandemarke og \u00d8stm\u00f8n – b\u00e5de f\u00f8r og nu – og ber\u00f8rer mange emner. Indtil nu er der omkring 50 selvst\u00e6ndige historier om bestemte personer og deres familier som har levet i Mandemarke – ikke bare i selve landsbyen men ogs\u00e5 i det landomr\u00e5de som landsbyens beboere i mange \u00e5r havde drevet i f\u00e6llesskab, og som i alt fald efter 1688-matriklen har v\u00e6ret kendt som ‘Mandemarke Bys ejerlav’<\/em>. (L\u00e6s ogs\u00e5 historien om udskiftningen, hvor ca. 17 af g\u00e5rdene i Mandemarke de f\u00f8rste \u00e5r i 1800-tallet blev flyttet ud p\u00e5 deres nuv\u00e6rende jorder: Mandemarkes udflyttede g\u00e5rde<\/a>. Dansk Wikipedia har en interessant artikel om Matrikel \/ ejendom<\/a>).<\/p>\n

    Men selv om hjemmesiden har fokus p\u00e5 Mandemarke og gamle beboere i Mandemarkes ejerlav, skal man ogs\u00e5 v\u00e6re parat til at l\u00f8fte blikket – is\u00e6r n\u00e5r det kan f\u00f8re til interessante historier med tr\u00e5de langt tilbage i tiden og vidt omkring i verden!<\/p>\n

    Som det fremg\u00e5r af overskriften til denne historie ‘Pedro Mandemark’<\/em> (hvor ‘Pedro’ er spansk for ‘Peder’ – eller i dette tilf\u00e6lde i virkeligheden ‘Pedersen’) er der ganske s\u00e6rlige forbindelser mellem Argentina og M\u00f8n, som det ogs\u00e5 fremg\u00e5r af de to gamle fotos \u00f8verst fra omkring 1875 af ‘Peder Mandemark’<\/em> og hans kone ‘Sra. Christina Mandemark’,<\/em> hvor Sra. er den spanske forkortelse for ‘seniora’, fru eller frue.<\/p>\n

    Hjemmesidens redakt\u00f8r er kommet i kontakt med efterkommere af danskere fra \u00d8stm\u00f8n. P\u00e5 m\u00f8drene side har Kjeld Vennike 4 bedstefor\u00e6ldre fra Udby, Ullemarke, N\u00f8rreby og Stege. Han selv kom dog allerede som 10-\u00e5rig til Californien, hvor han som pensionist gennem mange \u00e5r har dyrket en omfattende sl\u00e6gtsforskning i samarbejde med en anden efterkommer af m\u00f8nboere, Marta Radeke. Hun er 4. generation dansk-argentiner og har som barn i Argentina en dag om ugen g\u00e5et i dansk skole for at bevare det danske sprog. Hun har ogs\u00e5 forf\u00e6dre p\u00e5 M\u00f8n, idet hun bl.a. er tipoldebarn til Lars Hemmingsen, som man kan se af hendes stamtr\u00e6<\/a> p\u00e5 Geni.com. (L\u00e6s ogs\u00e5 historien om Lars Hemmingsen og hans familie<\/a>).<\/p>\n

    Alle de oplysninger de har kunnet samle sammen fra de gamle kirkeb\u00f8ger og andre kilder er blevet lagt ind p\u00e5 den uhyre omfattende stamtr\u00e6sside ‘Geni.com’<\/em>, og deres ultimative m\u00e5l er at f\u00e5 styr p\u00e5 alle forf\u00e6drene fra M\u00f8n s\u00e5 langt tilbage man kan komme! Da Marta selv og via andre efterkommere i Argentina har gamle fotos og beretninger mere end 150 \u00e5r tilbage, er det ogs\u00e5 blevet muligt at berige Mandemarke.dk med sp\u00e6ndende nye historier om gamle beboere i og omkring Mandemarke – og med gamle fotos.<\/p>\n

    Det har givet anledning til ikke bare denne historie, men ogs\u00e5 historien om Lars Hemmingsen og hans familie<\/a> og historien Fra M\u00f8n til Argentina<\/a>. S\u00e5 tak for input til at f\u00e5 udvidet perspektivet fra Mandemarke til b\u00e5de Nord- og Sydamerika, n\u00e5r det drejer sig om personer der har levet i Mandemarke i 1800-tallet! I \u00f8vrigt ogs\u00e5 for hj\u00e6lp til at f\u00e5 udvidet historien om James Jensen og hans familie<\/a>, der udvandrede til Tasmanien, Australien, for der var nemlig ogs\u00e5 nogen der rejste den modsatte vej!<\/p>\n

    Som det fremg\u00e5r af den f\u00f8lgende, lange historie (som m\u00e5ske vil stille store krav til l\u00e6serens t\u00e5lmodighed), kommer vi efter en meget kort ‘rejse’ fra Karensby til Mandemarke (et par kilometer) til at l\u00f8fte blikket ganske meget.<\/p>\n

    Til allersidst lander vi igen i Mandemarke med lidt ‘name dropping’ fra et stamtr\u00e6, der begynder med Niels Hansen Frimand, som var f\u00f8dt i Mandemarke i 1623 og d\u00f8de samme sted i 1700! Det viser hvordan stamtr\u00e6et var dybt forankret i det \u00f8stligste M\u00f8ns muld over 400 \u00e5r tilbage!<\/p>\n

    Historien om en families udvandring i 1865 fra Mandemarke til Tandil i Argentina viser yderligere, at der er t\u00e6tte familieb\u00e5nd mellem Tandil syd for Buenos Aires og Magleby sogn!<\/a><\/p>\n

    2. Lars Pedersen*3<\/h2>\n

    T\u00e6t ved landsbyen Mandemarke kun 500 meter nord for nabobyen Busene ligger Karensby. <\/em>For 200 \u00e5r siden udgjorde en klynge p\u00e5 5 huse eller g\u00e5rde \u00e5benbart en hel by – medmindre navnet Karensby er udtryk for en s\u00e6rlig m\u00f8nsk humor. I 1890 var der kun 3 huse i Karensby. Kommer man i dag fra Mandemarke og drejer til venstre ad grusvejen lige f\u00f8r Busene, kan man se at der nu kun er 2 mindre huse eller g\u00e5rde tilbage, hvor en af bygningerne siges at blive kaldt ‘Katedralen’, s\u00e5 den humoristiske sans har ikke manglet. Forklaringen p\u00e5 dette navn skulle i virkeligheden v\u00e6re, at der p\u00e5 den lille g\u00e5rd i Karensby en gang havde v\u00e6ret en karl der hed S\u00f8ren, som senere var rejst videre. Han fik s\u00e5 lyst til at sende sine gamle v\u00e6rtsfolk et julekort men kunne ikke huske adressen. Han skrev derfor deres navne og tilf\u00f8jede ‘Karensby Domkirke<\/em>‘ – og s\u00e5 kom postkortet frem! Det har der sikkert v\u00e6ret grinet meget af, og undervejs er domkirken s\u00e5 blevet en katedral, hvad historien ikke er blevet d\u00e5rligere af.<\/p>\n

    Karensby h\u00f8rer lidt forvirrende ikke til ‘ejerlavet Busene’ og heller ikke til Mandemarkes ejerlav, men derimod til ejerlavet Klintholm Hovedg\u00e5rd. Beliggenheden af selve Karensby kan ses af Kraks kort ved at klikke HER<\/a> (kortet \u00e5bnes p\u00e5 ny fane hvor der kan zoomes ind og ud og 1-tallet markerer ejendommen Karensbyvej 1).<\/p>\n

    \n

    Den 1. maj 1825 blev der i Karensby f\u00f8dt en dreng, som i Magleby kirke blev d\u00f8bt Lars Pedersen. Han f\u00f8jede 40 \u00e5r senere ‘Mandemark’ til sit navn og blev i Argentina kendt som ‘Pedro Mandemark’. ‘Lars’ har ikke ligget godt p\u00e5 tungen p\u00e5 spansk\/argentinsk. Det er ham denne historie drejer sig om!<\/p>\n<\/blockquote>\n

    Det m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 tide her 200 \u00e5r efter at f\u00e5 historien om ham fortalt her p\u00e5 Mandemarkes hjemmeside. I kirkebogen for Magleby i 1825 er der under ‘F\u00f8dte Mandki\u00f8n’ indf\u00f8rt f\u00f8lgende (link til original<\/a>):<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    Som man kan se af den f\u00f8rste p\u00e5tegning med f\u00f8dselsdatoen ’23de Febr.’<\/em> var for\u00e6ldrene til Lars Pedersen g\u00e5rdmand Peder Larsen og Lisbeth Hemmingsdatter i Busemarke.<\/p>\n

    Af den sidste p\u00e5tegning kan man se at der ogs\u00e5 blev f\u00f8dt en anden Lars Pedersen den ‘1de Maii’<\/em>, hvis for\u00e6ldre var indsidder Peter Larsen og Ane Lucie Bernhardsdatter i Karensby (som var blevet gift 11\/6 1824, jfr. kirkebog<\/a> nr. 4). Og det vil senere vise sig, at der er ham  som bliver ‘Pedro Mandemark’. <\/p>\n

    Som om det ikke skulle v\u00e6re nok med disse to ‘Lars Pedersen’, fremg\u00e5r det af den foreg\u00e5ende side i kirkebogen, at der den ’14de Febr’<\/em> var f\u00f8dt en dreng som ogs\u00e5<\/em> blev d\u00f8bt Lars Pedersen! Om ham stod der i feltet om for\u00e6ldrenes navn m.v.: “Som Barnefader har Moderen Bodil Olesdatter af Magleby udlagt Peder Jensen i Budsene”<\/em> (link til kirkebogen<\/a>). <\/p>\n

    I 1825 blev der i hele Magleby sogn if\u00f8lge kirkebogen f\u00f8dt 19 drenge, hvoraf de tre alts\u00e5 blev d\u00f8bt ‘Lars Pedersen’. Det giver en ekstra udfordring, n\u00e5r der i folket\u00e6llingerne kun anf\u00f8res navn og alder. N\u00e5r man skal pr\u00f8ve at finde ‘den rigtige Lars Pedersen’ p\u00e5 folket\u00e6llingslisterne, bliver man sat p\u00e5 en sv\u00e6r opgave.<\/a><\/p>\n

    3. Hvad folket\u00e6llingerne kan fort\u00e6lle<\/h2>\n

    Folket\u00e6llingerne for Mandemarke, der ligger her p\u00e5 hjemmesiden (som du kan l\u00e6se mere om ved at \u00e5bne dette link<\/a> i ny fane), omfatter ikke Karensby og Busene. Klik HER<\/a> og se afgr\u00e6nsningen mellem omr\u00e5det for Mandemarke og omr\u00e5det for Busene – hvor Karensby ligger lige nord for Busene.<\/p>\n

    Oplysningen om at Lars Pedersen senere flyttede de sm\u00e5 2 kilometer til Mandemarke giver anledning til lede efter ham her, hvor den f\u00f8rste folket\u00e6lling efter hans f\u00f8dsel er fra 1834.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen den 18\/2 1834<\/strong> for selve Mandemarke findes en 10-\u00e5rig Lars Pedersen som den sidste i et hus med to \u00e6gtepar. Husfaderen i den familie som han og hans for\u00e6ldre her boede hos, var if\u00f8lge den samtidige hartkornsprotokol<\/a> Peder Jensen Vilsted, matr. 27. Det er Busenevej 10<\/a> med et \u00e6ldre hus end det nuv\u00e6rende, for det gamle nedbr\u00e6ndte i 1874! Her ses familierne med alder og beregnet f\u00f8de\u00e5r og indsatte links til stamtr\u00e6ssiden Geni.com (link til originalt skema<\/a> – hus nr. 40):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
    Peder Jensen Wildsted<\/td>\n53<\/td>\n1781<\/td>\nDagleier<\/td>\n<\/tr>\n
    Ane Kirstine Hansdatter<\/td>\n27<\/td>\n1807<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Jensen Frimann<\/a><\/td>\n32<\/td>\n1802<\/td>\nInderste, Tjener<\/td>\n<\/tr>\n
    Bodil Olsdatter<\/a><\/td>\n35<\/td>\n1799<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Lars Pedersen<\/td>\n10<\/td>\n1824<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Man kan se at det har v\u00e6ret praktisk at bruge tilnavne, da begge m\u00e6ndene i huset jo hedder Peder Jensen.<\/p>\n

    Her finder vi den omtalte Bodil Olesdatter, der ved s\u00f8nnens f\u00f8dsel havde udlagt Peder Jensen som barnefar. Nu er de alts\u00e5 blevet gift. Meget overraskende viser det sig, at det f\u00f8rst er sket den 1\/5 1833, hvor s\u00f8nnen Lars der var f\u00f8dt 14\/2 1825 alts\u00e5 har v\u00e6ret 8, jfr. kirkebogen<\/a>! Det har \u00e5benbart taget moren lang tid at overtale den udlagte barnefar til \u00e6gteskab, medmindre det omvendte har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet!<\/p>\n

    Peder Jensen (Frimann) st\u00e5r anf\u00f8rt som ‘Inderste, Tjener’, dvs. at han var en jordl\u00f8s lejer der arbejdede som tjener. Det kan kun have v\u00e6ret p\u00e5 Klintholm Gods, som jo den gang gav besk\u00e6ftigelse til mange. Af kirkebogen fra deres vielse fremg\u00e5r ogs\u00e5 at Bodil i 1833 gjorde tjeneste p\u00e5 Klintholm. Man kan i \u00f8vrigt undre sig over, at s\u00f8nnen Lars skulle v\u00e6re 10 \u00e5r den 18. februar 1834. Han var jo f\u00f8dt den 14\/2 1825 og derfor f\u00f8rst blevet 9 \u00e5r fire dage forinden, men den der udfyldte skemaet har m\u00e5ske forvekslet 9 med 10?<\/p>\n

    Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling den 1\/2 1840 <\/strong>findes i Mandemarke to personer med navnet ‘Lars Pedersen’ og en alder p\u00e5 15. Da de 2 drenge vi s\u00e5 p\u00e5 samme blad i kirkebogen ovenfor var f\u00f8dt 23\/2 og 1\/5 1825, har de dog kun v\u00e6ret 14. Dog st\u00e5r der over kolonnen med alder ved folket\u00e6llingen i 1840: “Enhver Persons Alder, det l\u00f8bende Alders-Aar iberegnet.” Pr\u00e6ciseringen m\u00e5 forst\u00e5s s\u00e5dan, at det godt kan v\u00e6re de to Lars’er der er tale om her. Begge er allerede er kommet ud at tjene p\u00e5 g\u00e5rde i omr\u00e5det under Mandemarke. Den ene ene hos g\u00e5rdmand J\u00f8rgen Pedersen som var f\u00e6stebonde p\u00e5 Busenevej 19<\/a>, den anden hos g\u00e5rdmand Hans Larsen som var f\u00e6stebonde p\u00e5 Skansevej 3<\/a>. (P\u00e5 skemaerne ved de gamle folket\u00e6llinger stod der ingen oplysninger om hvor folk boede – kun om det var ‘en Gaard’ eller ‘et Huus’ – men ved kombination af andre oplysninger er det efterh\u00e5nden lykkedes at s\u00e6tte adresser p\u00e5 mange af folket\u00e6llingerne her p\u00e5 hjemmesiden). <\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1845 er der ingen Lars Pedersen fra 1825 i Mandemarke, men der er 3 andre Lars Pedersen med helt andre f\u00f8de\u00e5r. Lars Pedersen var alts\u00e5 et meget almindeligt navn! Udvides s\u00f8gningen til hele Magleby Sogn findes der i Karensby en Lars Pedersen f. 1825 (Danish FamilySearch 1834<\/a> og 1845<\/a>).<\/p>\n

    I Mandemarke findes der f\u00f8rst ved folket\u00e6llingen i 1860<\/strong> findes en Lars Pedersen fra 1825. Ved folket\u00e6llingen i 1860 er til sidst ogs\u00e5 medtaget husene i Karensby, selv om den ikke h\u00f8rer under Mandemarkes ejerlav. Efter b\u00f8rnenes alder m\u00e5 han have stiftet familie midt i 1850’erne (familie 31 p\u00e5 det originale folket\u00e6llingsskema<\/a>, som er sv\u00e6rt at l\u00e6se):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    Lars Pedersen<\/em><\/td>\n35<\/td>\n1825<\/em><\/td>\nSkr\u00e6dder<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
    Kirstine Christiansdatter<\/td>\n31<\/td>\n1829<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
    Ane Marie Pedersen<\/td>\n3<\/td>\n1857<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Oline Kirstine Pedersen<\/td>\n1<\/td>\n1859<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
    Hans Hansen<\/td>\n17<\/td>\n1843<\/td>\nSkr\u00e6dderl\u00e6rling<\/td>\n<\/tr>\n
    Peder Pedersen<\/td>\n15<\/td>\n1845<\/td>\nSkr\u00e6dderl\u00e6rling<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Denne Lars arbejder som skr\u00e6dder og har endda to l\u00e6rlinge. Om l\u00e6rlingen Hans Hansen er i \u00f8vrigt fundet f\u00f8lgende triste oplysning, men Danmark var jo i krig p\u00e5 den tid: “Menig nr. 58, 16. Infanteri-Regiment, 7. Kompagni D\u00f8d 12. april 1864, Dybb\u00f8l (Falden) Begravet 16. april 1864, S\u00f8nderborg Kirkegaard” (link til kilde<\/a>).<\/p>\n

    Senere tilf\u00f8jelse: Men s\u00e5 er der m\u00e5ske alligevel noget positivt at kunne oplyse, idet man m\u00e5 huske at Hans Hansen ogs\u00e5 var et meget almindeligt navn. En anden skr\u00e6dder i Mandemarke, Hans Jensen, som ved folket\u00e6llingen 1\/2 1850 formentlig boede i et hus p\u00e5 Str\u00e6det 11, havde nemlig ogs\u00e5 en s\u00f8n der var f\u00f8dt den 8\/12 1843 og hed Hans Hansen<\/a> (link til stamtr\u00e6ssiden Geni.com). Som s\u00f8n af en skr\u00e6dder kunne det v\u00e6re ham som var blevet skr\u00e6dderl\u00e6rling, ogs\u00e5 n\u00e5r man tager i betragtning at hans mor var d\u00f8d den 3\/4 1858, hvorefter familien forsvandt fra Mandemarke – m\u00e5ske lige bortset bortset fra Hans? Om ham vides endda ogs\u00e5, at han som voksen som andre fra Mandemarke udvandrede til Tandil i Argentina, hvor han blev gift i 1888 og levede til sin d\u00f8d i 1905. Og Tandil skal vi h\u00f8re meget mere om!<\/p>\n

    Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling findes der ingen Lars Pedersen i Mandemarke, men det passer ogs\u00e5 med de f\u00f8lgende oplysninger om, at Lars og hans familie  udvandrede i 1865.<\/a><\/p>\n

    4. Flere oplysninger om Lars Pedersen<\/h2>\n

    Kjeld Vennike, der som n\u00e6vnt i indledningen har arbejdet med sl\u00e6gtsforskning i mange \u00e5r, har bl.a. kunnet fort\u00e6lle, at Lars var f\u00f8dt i Karensby i 1825, at familien senere flyttede til Mandemarke, og at han i 1865 emigrerede til Tandil i Argentina med sin anden kone og 4 af sine b\u00f8rn og i den forbindelse \u00e6ndrede sit navn til ‘Lars Pedersen Mandemark’<\/em>.<\/p>\n

    Faktisk rejste de sammen med flere andre fra \u00d8stm\u00f8n, som man kan l\u00e6se mere om i Lars B\u00e6kh\u00f8js historie fra 1910 her p\u00e5 hjemmesiden ‘Fra M\u00f8n til Argentina<\/a>‘, hvor der ogs\u00e5 er gamle postkort fra den tid.<\/p>\n

    Lars var en dygtig skr\u00e6dder og endte med at blive kendt som ‘Pedro Mandemark’ –<\/em> men hverken ‘Lars’ eller ‘Pedersen’ er vist nemt at sige p\u00e5 spansk! Han var en af de f\u00f8rste skr\u00e6ddere i Tandil, men var lidt bet\u00e6nkelig ved forholdene da han jo ikke kendte det spanske sprog. Derfor meldte han sig hos en fransk skr\u00e6ddermester og bad om arbejde. Han fik en frakke med sig hjem, som han skulle g\u00f8re i stand. Den lavede han s\u00e5 fint, at mesteren var helt ulykkelig over det, men nu fik Lars arbejde nok og fik det godt betalt.<\/p>\n

    Inden ret l\u00e6nge dristede han sig til at starte sin egen skr\u00e6dderforretning og fik stor succes. Han tjente mange penge, fordi folk kom ind fra landet og k\u00f8bte hele s\u00e6t f\u00e6rdigsyet t\u00f8j uden at kende meget til t\u00f8jpriser, s\u00e5 han fik god betaling for arbejdet! Da han havde v\u00e6ret i Tandil i 7 \u00e5r havde han tjent s\u00e5 mange penge, at han mente han nu havde nok til at kunne leve sorgl\u00f8st af dem i Danmark.<\/p>\n

    I 1872 solgte han derfor skr\u00e6dderiet til en anden dansker, Christian Nielsen Brandt, der ogs\u00e5 var indvandret til Argentina fra Magleby, som var en broders\u00f8n til hans f\u00f8rste kone. (L\u00e6s mere om Christian Brandt og de danske nybyggere i Tandil i historien ‘Fra M\u00f8n til Argentina’<\/a>). <\/p>\n

    Pedro fik straks en del af pengene, og resten skulle han have i l\u00f8bet af de f\u00f8lgende \u00e5r. Da handelen var i orden, rejste han tilbage til Danmark med familien. Men som man senere kunne l\u00e6se i et \u00e5rsskrift udgivet af ‘Dansk skoleforening i Argentina i 1911 om “Den danske koloni i \u00e5rene 1860-1876” af Lars B\u00e6kh\u00f8j :<\/p>\n

    \n

    Christian Brandt syntes nu at have alle betingelser for at kunne g\u00f8re fremskridt. Han havde v\u00e6ret 7 \u00e5r i landet og kendte sproget og forholdene. Han havde f\u00e5et sine for\u00e6ldre og s\u00f8skende over til sig, s\u00e5 han havde st\u00f8tte i dem. Dertil blev han gift med Kirstine Hemmingsen. I f\u00f8rstningen gik det ogs\u00e5 udm\u00e6rket. Det siges, at han var s\u00e5 anset, at han kunne k\u00f8be varer i Buenos Aires for 100.000 pesos. Han holdt flotte rideheste til sig og konen og tog del i byens selskabsliv. – Men det skulde ikke blive s\u00e5ledes ved. Han havde lyst til spil, og der gik somme tider store summer tabt for ham. Desuden kautionerede han for en svoger, Frederik J\u00f8rgensen, som havde et bageri langt ud p\u00e5 landet, vist nok i Sol de Mayo. Men denne svoger var desv\u00e6rre ogs\u00e5 spiller, og en sk\u00f8nne dag tabte han s\u00e5 meget, at han gik fallit, og Christian Brandt tabte her 60.000 pesos. Disse penge vilde han rimeligvis vinde igen; og derfor spillede han endnu mere end f\u00f8r. S\u00e5 gik det galt.<\/p>\n

    Mandemark havde kun f\u00e5et de penge med sig, som han i f\u00f8rste omgang fik. Og hans venner kunde nok se, at det snart vilde v\u00e6re forbi med forretningen. Dette skrev de til ham. Og han kom s\u00e5 med hele familien til Tandil igen; men det var kun lidt, der nu var tilbage af hans fordums velstand. Han fik ikke mere skr\u00e6dderiet op p\u00e5 den forrige h\u00f8jde, men m\u00e5tte arbejde resten af sit liv i forholdsvis beskedne k\u00e5r. Han var desuden ikke s\u00e5 lidt hj\u00e6lpsom over for tr\u00e6ngende landsm\u00e6nd, derved tabte han ogs\u00e5 en del penge. Han har siden i mange \u00e5r v\u00e6ret formand i Skandinavisk Sygekasse, ligesom han ogs\u00e5 har v\u00e6ret medlem af bestyrelsen for det protestantiske selskab.<\/p>\n<\/blockquote>\n

    ‘Pedro Mandemark’, som i 1872 rejste hjem til Mandemarke, var med til at sende andre danskere til Argentina, men m\u00e5tte alts\u00e5 i 1875 selv rejse tilbage til Tandil for at redde stumperne af sin skr\u00e6dderforretning, og her blev han boende indtil sin d\u00f8d i 1899.<\/p>\n

    Nedenfor ses et gammelt foto fra omkring 1875 af ‘Mandemark-familien’<\/em>, som hans efterkommere i Argentina har passet p\u00e5 gennem mange generationer:<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Pedro Mandemark med familie omkring 1875 (med f\u00f8de\u00e5r). Bagerst fra venstre<\/em>: Christian (1861), Lars Pedersen (1825) og Ane Lucie (1863). Forrest fra venstre<\/em>: Oline Kristine (1869), Kasilda Kirstine (1868), Maren Kirstine (1840) med Adolpha Petrine (1873) p\u00e5 sk\u00f8det, Maren Kirstine (Testina) (1864) og Anna Kristine (1870). Deres sidste barn Peder er ikke p\u00e5 billedet, da han ikke er f\u00f8dt endnu (f. 1879).<\/p><\/div>\n

    5. Danske indvandrere i Argentina<\/h2>\n

    Internet-leksikonnet Wikipedia har et opslag om Danske indvandrere i Argentina<\/a>, hvorfra f\u00f8lgende er hentet (incl. links er til andre relevante opslag p\u00e5 Wikipedia):<\/p>\n

    Hovedparten af de danske indvandrere i Argentina kom til landet i perioden fra ca. 1848-1930, hvor Danmark i lighed med det \u00f8vrige Europa gennemlevede en stor udvandringsb\u00f8lge (“flugten til Amerika”) prim\u00e6rt p\u00e5 grund af fattigdom kombineret med h\u00f8j befolkningstilv\u00e6kst. St\u00f8rstedelen af udvandrerne<\/a> fra Danmark drog til USA, men ca. 13.000 danskere (3-4 %) valgte Argentina<\/a>. P\u00e5 grund af ustabile politiske og \u00f8konomiske forhold i Argentina slog kun 60 % af de danske indvandrere<\/a> permanente r\u00f8dder i landet, mens resten rejste tilbage til Danmark eller videre til andre lande.<\/p>\n

    Indvandrerne havde behov for at indrette deres eget minisamfund, hvor de indbyrdes kunne tale deres eget modersm\u00e5l, opretholde hjemlandets traditioner og udvikle et netv\u00e6rk i form af kirker, skoler, aviser osv. Danskerne blev is\u00e6r som landm\u00e6nd hurtigt en del af det argentinske arbejdsmarked, men kulturelt tog integrationen flere generationer. Gennem et t\u00e6t knyttet personligt netv\u00e6rk og institutioner s\u00e5som kirker, skoler, klubber og andre foreninger bevarede de danske indvandrere og deres efterkommere en danskhed, som endnu den dag i dag findes i Argentina.<\/p>\n

    Det er is\u00e6r p\u00e5 denne m\u00e5de, at den danske indvandringshistorie i Argentina er markant forskellig fra den tilsvarende i USA, der har f\u00e5et mest opm\u00e6rksomhed i Danmark p\u00e5 grund af dens langt st\u00f8rre omfang.<\/p>\n

    If\u00f8lge det danske generalkonsulats beregninger fra 1902 var der bosat 2.034 danskere i hele republikken Argentina. Af disse boede 12 % i selve hovedstaden, 81 % i provinsen Buenos Aires og kun 7 % i landets \u00f8vrige provinser. Danskerne i Provincia de Buenos Aires<\/a> , koncentrerede sig overvejende i et omr\u00e5de p\u00e5 ca. 45.000 km\u00b2 i den sydlige del, centreret omkring de fire partidos (amter) Tandil, Necochea, Tres Arroyos og Coronel Dorrego.<\/p>\n

    I dette relativt overskuelige omr\u00e5de, der er p\u00e5 st\u00f8rrelse med Danmark, boede ca. 60 % af alle danske indvandrere i 1902. De fleste af de tusindvis af danskere, som fulgte i de f\u00f8lgende \u00e5rtier, rejste ogs\u00e5 til denne zone. Det skyldtes is\u00e6r det personlige netv\u00e6rk, der gav de nyankomne arbejde og et f\u00e6llesskab omkring andre ting, herunder kirke og socialt samv\u00e6r. Udgangspunktet for den danske indvandring i provinsen var byen Tandil<\/a>. I de sidste \u00e5rtier af 1800-tallet var det imidlertid omr\u00e5derne mellem Tandil og Atlanterhavskysten \u00f8st og syd p\u00e5, der tiltrak danske indvandrere. Det var is\u00e6r jernbanens udvidelse og billige jordudstykninger, som skabte denne udvikling.<\/p>\n

    Selvom de danske indvandrere samlede sig i nogle bestemte omr\u00e5der, blev der aldrig dannet egentlige danske kolonier som i USA. Der fandtes dog landlige ejidos (sogne) i den danske zone, hvor koncentrationen af danske hjem var h\u00f8j i 1920’erne. Lumb i amtet Necochea var et s\u00e6rtilf\u00e6lde med 48 % dansk befolkning, hvorimod provinsens \u00f8vrige \u201ddanske\u201d ejidos som regel talte 15-30 % indbyggere af dansk herkomst. Ligesom i det amerikanske Midtvesten<\/a> var der alts\u00e5 ikke tale om egentlige danske enklaver p\u00e5 landet, om end mange danske familier heller ikke ligefrem var etnisk isolerede. Andre steder i provinsen var de danske familier dog kun f\u00e5 i en multietnisk verden.<\/p>\n

    I 1920’erne var der dannet omkring 100 danske sammenslutninger som bl.a. kirker, skoler, private klubber, landboforeninger og forsikrings- og andelsselskaber. I trekantomr\u00e5det er der i nutiden ca. 50.000 danskere og efterkommere af dansk afstamning. Ca. 5.000 taler klingende dansk med umiskendelig jysk, fynsk, lollandsk og m\u00f8nsk<\/em> (!) dialekt, sk\u00f8nt de aldrig har v\u00e6ret i Danmark. Unders\u00f8gelser har vist, at omr\u00e5det har bevaret danskheden bedre end noget andet sted i verden. Den har endog form\u00e5et at vokse sig st\u00f8rre siden begyndelsen i 1870’erne, sk\u00f8nt indvandringen stoppede i 1930’erne. I nutiden er der bl.a. fire kirker med hver sin pr\u00e6st, skoler og klubber m.m.<\/p>\n

    Hvis du efter denne lange historie har lyst til at se nogle fotos af omr\u00e5det i dag, s\u00e5 se hvad Google har samlet af fotos fra Tandil<\/a> (\u00e5bnes i ny fane og er meget sp\u00e6ndende).<\/p>\n

    Men tilbage til M\u00f8n!<\/a><\/p>\n

    6. Hvilken Lars Pedersen blev s\u00e5 til Pedro Mandemark?<\/h2>\n

    Som det er fremg\u00e5et var ‘Lars Pedersen \u00e5rgang 1825’ ikke entydigt, s\u00e5 lad os dykke l\u00e6ngere ned i de gamle arkivalier. Der blev nemlig ogs\u00e5 foretaget folket\u00e6llinger i 1855 og 1870, som ikke er lagt p\u00e5 hjemmesiden, da det er et stort arbejde at indtaste de h\u00e5ndskrevne skemaer, som heller ikke altid er lette at l\u00e6se. Ved manuel gennemgang af disse bliver man klogere, selv om folket\u00e6llingsskemaerne kun har oplysning om navn, alder og erhverv – men alts\u00e5 ikke f\u00f8dselsdato.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen 18\/2 1834<\/strong> var Karensby n\u00e6vnt for sig selv efter Busene og inden Mandemarke (link til skemaet<\/a>). I familie nr. 3 i et af Karensbys i alt 5 huse finder man med alderen i parentes: \u00c6gtef\u00e6llerne Peder Larsen (36) Skr\u00e6der<\/em> og Ane Lucie Bernhardsdatter (28) samt deres 4 b\u00f8rn Lars Pedersen (9)<\/em>, Hans Pedersen (7), Ane Cathrine Pedersdatter (4), Jens Pedersen (1). I husstanden er der ogs\u00e5 enkemand Jens Hansen p\u00e5 64 som er aft\u00e6gtsmand.<\/p>\n

    Her er alts\u00e5 en 9-\u00e5rig Lars Peder, som s\u00f8n af en skr\u00e6dder, hvorfor det m\u00e5 v\u00e6re n\u00e6rliggende at det er ham der senere selv bliver skr\u00e6dder og til sidst kalder sig ‘Pedro Mandemark’.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen 11 \u00e5r senere i 1845 <\/strong>for de 5 huse i Karensby finder vi familien igen (link til skema<\/a>): Peder Larsen (46) Huusmand og lever af Markarbejde, Louise Bernhardsdatter (39) samt b\u00f8rnene: Lars Pedersen (20) ‘Skr\u00e6der’<\/em>, Ane Cathrine Pedersdatter (15), Ane Sophie Pedersdatter (9), Jens Pedersen (6), Karen Kirstine Pedersdatter (3). Og s\u00e5 kan man regne ud at der har v\u00e6ret 1 barn i vente, ud fra oplysningen ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1850: Peder Pedersen (5).<\/p>\n

    Nu er s\u00f8nnen Lars som 20-\u00e5rig alts\u00e5 selv blevet skr\u00e6dder, mens hans far i mellemtiden har opgivet erhvervet og lever af markarbejde.<\/p>\n

    I 1850<\/strong> finder man dem endnu engang i huset i Karensby (originalt skema<\/a>), hvor der nu er 5 b\u00f8rn: Lars Pedersen (25) ‘Skr\u00e6der’<\/em>, Hans Pedersen (22) (og s\u00e5 er der en lang ul\u00e6selig stillingsbeskrivelse), Ane Sophie Pedersdatter (14), Jens Pedersen (11), Karen Kirstine Pedersen (8) og Peder Pedersen (5).<\/p>\n

    Som 25-\u00e5rig bor Lars alts\u00e5 stadig hjemme og arbejder som skr\u00e6dder. Og nu bor der ogs\u00e5 en lillebror Hans p\u00e5 22, som m\u00e5 have v\u00e6ret ude at tjene i 1845. Til geng\u00e6ld m\u00e5 s\u00f8steren Ane Cathrine p\u00e5 20, som vi s\u00e5 i 1845, v\u00e6re kommet ud at tjene.<\/p>\n

    Lars som var fra 1825 har alts\u00e5 f\u00e5et 6 yngre s\u00f8skende: Hans (1828), Ane Cathrine (1830), Ane Sophie (1836), Jens (1839), Karen Kirstine (1842) og Peder (1850).<\/p>\n

    I hele Magleby Sogn<\/em> er der i 1850 yderligere 2 med navnet Lars Pedersen p\u00e5 25, men ingen af dem har noget med skr\u00e6dderi at g\u00f8re: En i Mandemarke og en i Busemarke. Den ene er i tjeneste hos g\u00e5rdmand Jacob Jensen og er indkaldt til krigstjeneste. Den anden er i tjeneste hos g\u00e5rdmand Peder Larsen i Busemarke, hvor det i \u00f8vrigt fremg\u00e5r, at i denne familie er det den 3 \u00e5r \u00e6ldre bror Peder som er blevet indkaldt til krigstjeneste. Den sidstn\u00e6vnte Lars viser sig ved folket\u00e6llingen i 1860 ti \u00e5r senere at have overtaget g\u00e5rden, hvor han nu er g\u00e5rdmand, mens faren Peder Larsen er p\u00e5 aft\u00e6gt. Det m\u00e5 alts\u00e5 v\u00e6re de 2 andre Lars’er vi fandt i kirkebogen for 1925.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1855<\/strong> (originalt skema<\/a>) finder man stadig noget af skr\u00e6dder-familien som familie 3 i Karensby: Peder Larsen (57) med 5 b\u00f8rn, Lars Pedersen (30)<\/em>, Ane Cathrine Pedersdatter (25), Jens Pedersen (16), Karen Kristine Pedersdatter (13) og Peder Pedersen (10). Lars mor m\u00e5 alts\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d. Lars bor stadig hjemme som 30-\u00e5rig og ern\u00e6rer sig som ‘skr\u00e6der’ – nu ogs\u00e5 med den 16-\u00e5rige lillebror Jens som ‘Skr\u00e6derl\u00e6rling’.<\/p>\n

    Ved folket\u00e6llingen i 1860<\/strong> er der i Karensby en Peder Larsen p\u00e5 61, som er aft\u00e6gtsmand og v\u00e6ver. Han bor hos husmand og daglejer Hans Hansen og dennes kone Ane Cathrine Pedersdatter p\u00e5 28. Det vil alts\u00e5 sige at lilles\u00f8steren, som var ude at tjene ved folket\u00e6llingen i 1850, nu er blevet gift og sikkert er vendt tilbage og har overtaget lejem\u00e5let af barndomshjemmet og allerede har f\u00e5et 2 b\u00f8rn p\u00e5 3 og 1.<\/p>\n

    Som vi s\u00e5 tidligere var Lars i 1860 flyttet de ca. 2 km. til landsbyen Mandemarke, hvor han var skr\u00e6dder med kone og b\u00f8rn og 2 skr\u00e6dderl\u00e6rlinge, hvoraf den ene endda var hans yngste bror Peder Pedersen, der alts\u00e5 nu som 15-\u00e5rig var blevet skr\u00e6dderl\u00e6rling.<\/p>\n

    Da Lars f\u00f8rste barn er f\u00f8dt i 1857, m\u00e5 han alts\u00e5 kort efter folket\u00e6llingen i 1855 v\u00e6re flyttet fra Karensby og blevet gift. Den overleverede historie om at “familien flyttede fra Karensby til Mandemarke” d\u00e6kker alts\u00e5 kun Lars selv, idet hans far som enkemand blev boende i Karensby.<\/p>\n

    Hvad der i 1860 er blevet af deres bror Jens, som 5 \u00e5r tidligere var skr\u00e6dderl\u00e6rling, er ikke til at sige, idet han ikke er registreret i Magleby sogn.<\/a><\/p>\n

    7. Stamtr\u00e6ssiden Geni.coms oplysninger om familien og efterkommere<\/h2>\n

    Kjeld Vennike Hansen administrerer som sagt fra Californien mange stamtr\u00e6er p\u00e5 sl\u00e6gtsforskningssiden Geni.com<\/em> (som is\u00e6r bygger p\u00e5 kirkeb\u00f8gernes registreringer af f\u00f8dsel, bryllup og d\u00f8d), hvis oplysninger der tr\u00e6kkes p\u00e5 i det f\u00f8lgende. Man kan sige at der er blevet kravlet godt rundt i stamtr\u00e6et og plukket modne frugter! (Pr\u00f8ver du at f\u00f8lge links videre til de n\u00e6vnte personer, skal du huske, at du kommer tilbage her til siden til det sted du klikkede p\u00e5 med tilbageknappen, evt. p\u00e5 computer Ctrl+venstrepil). <\/em>F\u00f8rste gang man kommer ind p\u00e5 Geni.com skal man i \u00f8vrigt oprette sig som bruger, men s\u00e5 g\u00e5r det fremover let.<\/p>\n

    Lad os begynde med Lars for\u00e6ldre:<\/h3>\n
    \n

    Peder Larsen <\/span><\/span><\/h2>\n
    \n\n\n\n\n
    F\u00f8dsel:<\/th>\n1798
    \nMagleby M\u00f8n sogn<\/td>\n<\/tr>\n
    N\u00e6rmeste familie:<\/th>\nS\u00f8n af Lars Larsen<\/a> og Ane Hansdatter<\/a>
    \nHusbond til     Ane Lucie Bernhardsdatter<\/a>
    \nFar til     Lars Pedersen (Pedro) Mandemark<\/a><\/strong>; Hans Pedersen<\/a>; Ane Catherine Pedersdatter<\/a>; Ane Sophie Pedersdatter<\/a>; Jens Pedersen<\/a>; Karen Kirstine Pedersdatter<\/a>; Peder Pedersen<\/a>; J\u00f3rgen Pedersen<\/a> og Jens Pedersen<\/a><\/span>
    \nBror til     Lars Larsen<\/a>; Karen Larsdatter<\/a>; Ellen Larsdatter<\/a> og Hans Larsen<\/a><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n<\/div>\n

    Ane Lucie Bernhardsdatter <\/span>\"\"<\/span><\/span><\/h2>\n
    \n\n\n\n\n\n
    F\u00f8dsel:<\/th>\n30. april 1806
    \nHaarb\u00f8lle, Fanefjord, Denmark<\/td>\n<\/tr>\n
    D\u00f8dsfald:<\/th>\n18. marts 1851 (44)<\/td>\n<\/tr>\n
    N\u00e6rmeste familie:<\/th>\nDatter af Bernhard Jensen<\/a> og Ane Sophie Hansdatter<\/a>
    \nHustru til     Peder Larsen<\/a>
    \nMor til <\/strong>    Lars Pedersen (Pedro) Mandemark<\/strong><\/a>; Hans Pedersen<\/a>; Ane Catherine Pedersdatter<\/a>; Ane Sophie Pedersdatter<\/a>; Jens Pedersen<\/a>; Karen Kirstine Pedersdatter<\/a>; Peder Pedersen<\/a>; J\u00f3rgen Pedersen<\/a> og Jens Pedersen<\/a> <\/a><\/span><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Peder Larsen og hans kone har alts\u00e5 f\u00e5et flere b\u00f8rn, end dem vi allerede havde fundet, s\u00e5ledes at de \u00e5benbart fik i alt 9 b\u00f8rn. Men s\u00e5 har hun ogs\u00e5 v\u00e6ret udslidt, idet hun d\u00f8de allerede som 44-\u00e5rig.<\/span><\/p>\n

    B\u00f8rneflokken har v\u00e6ret (nu ogs\u00e5 med f\u00f8dselsdatoer): Lars f. 1\/5 1825, Hans f. 25\/11 1827, Ane Catherine f. 21\/10 1830, i 1833 har der v\u00e6ret f\u00f8dt en Jens der m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d som sp\u00e6d, Ane Sophie 16\/10 1836, Jens 28\/9 1838 (s\u00e5 kom der en ny Jens!), Karen Kirstine 20\/10 1842, Peder 30\/5 1845 og J\u00f8rgen 24\/4 1848.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

    F\u00f8lgende er registreret om Lars selv (link til Geni<\/a>):<\/h3>\n

    Lars Pedersen (Pedro) Mandemark <\/span><\/span><\/h2>\n
    \n\n\n\n\n\n
    F\u00f8dsel:<\/th>\n1. maj 1825
    \nKarensby, Magleby Sogn, M\u00f8n, Pr\u00e6st\u00f8 Amt<\/td>\n<\/tr>\n
    D\u00f8dsfald:<\/th>\n15. januar 1899 (73)
    \nTandil, Tandil Partido, Buenos Aires Province, Argentina<\/td>\n<\/tr>\n
    N\u00e6rmeste familie:<\/th>\nS\u00f8n af Peder Larsen<\/a> og Ane Lucie Bernhardsdatter<\/a>
    \nHusbond til     Maren Kirstine (Maria) Mandemark<\/a> og Kirstine Christiansdatter<\/a>
    \nFar til     Maren Kirstine Pedersen (Testina) Kr\u00f6ll<\/a>; Kasilda Kirstine Pedersen Mandemark<\/a>; Oline Pedersen Olsen<\/a>; Anna Kristine Mandemark<\/a>; Adolpha Petrine Mandemark<\/a>; Peter Pedersen (Pedro) Mandemark<\/a>; Ane Marie Pedersen<\/a>; Oline Kirstine Pedersen Mandemark<\/a>; Christian Pedersen Mandemark<\/a> og Ane Lucie Pedersen Madsen<\/a><\/span><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n

    Lars har alts\u00e5 v\u00e6ret gift 2 gange, f\u00f8rst med Kirstine Christiansdatter, som han som n\u00e6vnt m\u00e5 v\u00e6re blevet gift med kort efter 1855 hvor han stadig boede i Karensby som ugift, idet deres f\u00f8rste barn er f\u00f8dt der den 5\/7 1857. Hun var selv f\u00f8dt 11\/5 1829 som datter af Christian Pedersen Brandt og Ane Nielsdatter. Den 6\/2 1863 d\u00f8r hun i Mandemarke som 33-\u00e5rig.<\/p>\n

    Lars f\u00f8rste kone<\/strong><\/h3>\n

    Kirstine Christiansdatter <\/span>\"\"<\/span><\/span><\/h2>\n
    \n\n\n\n\n\n
    F\u00f8dsel:<\/th>\n11. maj 1829
    \nMagleby Sogn, M\u00f8n, Pr\u00e6st\u00f8 Amt<\/td>\n<\/tr>\n
    D\u00f8dsfald:<\/th>\n06. februar 1863 (33)
    \nMandemarke, Magleby Sogn, M\u00f8nbo Herred, Pr\u00e6st\u00f8 Amt<\/td>\n<\/tr>\n
    N\u00e6rmeste familie:<\/th>\nDatter af Christian Pedersen Brandt<\/a> og Ane Nielsdatter<\/a>
    \nHustru til     Lars Pedersen (Pedro) Mandemark<\/a>
    \nMor til     Ane Marie Pedersen<\/a>; Oline Kirstine Pedersen Mandemark<\/a>; Christian Pedersen Mandemark<\/a> og Ane Lucie Pedersen Madsen<\/a>
    \nS\u00f8ster til     Niels Peter Christiansen Brandt<\/a>; Karen Kirstine Christiansdatter<\/a> og Hans Christiansen<\/a>
    \nHalvs\u00f8ster til     Maren Kirstine Larsdatter<\/a>; Marthe Marie Larsdatter<\/a>; Kirsten Larsdatter<\/a> og Else Margrethe Larsdatter<\/a><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n

    Man ser her at hun er datter af en Pedersen Brandt, som m\u00e5ske er i familie med den Christian Nielsen Brandt fra Magleby, som ‘Pedro’ i 1875 solgte sin skr\u00e6dderforretning til.<\/p>\n

    Og folder man den tidslinje ud man kan \u00e5bne for hende p\u00e5 Geni, ser man f\u00f8lgende, hvor b\u00f8rnene dog er n\u00e6vnt med deres senere voksen- eller giftenavne:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
    1857<\/td>\n\n
    5. juli 1857<\/div>\n
    Alder 28<\/div>\n<\/td>\n
    		\n
    Birth of Ane Marie Pedersen<\/a><\/div>\n
    Magleby Sogn, M\u00f8n, Pr\u00e6st\u00f8 Amt<\/div>\n<\/td>\n
    		 <\/td>\n<\/tr>\n
    1859<\/td>\n\n
    18. marts 1859<\/div>\n
    Alder 29<\/div>\n<\/td>\n
    		\n
    Birth of Oline Kirstine Pedersen Mandemark<\/a><\/div>\n
    Magleby Sogn, M\u00f8n, Pr\u00e6st\u00f8 Amt<\/div>\n<\/td>\n
    		 <\/td>\n<\/tr>\n
    1861<\/td>\n\n
    23. marts 1861<\/div>\n
    Alder 31<\/div>\n<\/td>\n
    		\n
    Birth of Christian Pedersen Mandemark<\/a><\/div>\n
    Mandemark, Magleby Sogn, M\u00f8n, Pr\u00e6st\u00f8 Amt<\/div>\n<\/td>\n
    		 <\/td>\n<\/tr>\n
    1863<\/td>\n\n
    15. januar 1863<\/div>\n
    Alder 33<\/div>\n<\/td>\n
    		\n
    Birth of Ane Lucie Pedersen Madsen<\/a><\/div>\n
    Mandemark, Magleby Sogn, M\u00f8n, Pr\u00e6st\u00f8 Amt<\/div>\n<\/td>\n
    		 <\/td>\n<\/tr>\n
     <\/td>\n\n
    6. februar 1863<\/div>\n
    Alder 33<\/div>\n<\/td>\n
    		\n
    Death of Kirstine at Mandemarke, Magleby Sogn, M\u00f8nbo…<\/a><\/div>\n
    Mandemarke, Magleby Sogn, M\u00f8nbo Herred, Pr\u00e6st\u00f8 Amt<\/div>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

    Hun er alts\u00e5 d\u00f8d 3 uger efter at hun har f\u00e5et sit fjerde barn!<\/p>\n

    Lars n\u00e6ste kone<\/strong><\/h3>\n

    Den 20\/5 1864 bliver Lars gift igen, for med 4 sm\u00e5 b\u00f8rn m\u00e5 man have en kone. Hans n\u00e6ste (og sidste) kone Maren Kirstine J\u00f8rgensdatter m\u00e5 v\u00e6re blevet kaldt Maren (der senere blev til Maria), hvilket sikkert ogs\u00e5 har v\u00e6ret praktisk, da hans f\u00f8rste kone jo selv havde heddet Kirstine! Maren er f\u00f8dt 12\/9 1840 i Busene som datter af J\u00f8rgen Larsen og Maren Kirstine Jensdatter.<\/p>\n

    Lars og Maren Kirstine (Maria)<\/a> (linket \u00e5bner hendes stamtr\u00e6 som gengivet nedenfor sammen med med en tidslinie for alle begivenhederne i hendes liv) f\u00e5r i Mandemarke deres f\u00f8rste barn sammen, Maren Kirstine Pedersen f. 8\/12 1864, som har v\u00e6ret Lars’ femte barn, da han jo allerede havde f\u00e5et fire med sin f\u00f8rste kone Kirstine.<\/p>\n

    Maren Kirstine (Maria) Mandemark (J\u00f8rgensdatter) <\/span>\"\"<\/span><\/span><\/h2>\n
    \n\n\n\n\n\n\n
    F\u00f8dsel:<\/th>\n12. september 1840
    \nBudsene, Magleby, Pr\u00e6st\u00f8, Denmark<\/td>\n<\/tr>\n
    D\u00f8dsfald:<\/th>\n23. august 1934 (93)
    \nTandil – Buenos Aires – Argentina<\/td>\n<\/tr>\n
    Begravet i:<\/th>\nCementerio Danes de Tandil – Buenos Aires – Argentina<\/td>\n<\/tr>\n
    N\u00e6rmeste familie:<\/th>\nDatter af J\u00f8rgen Larsen<\/a> og Maren Kirstine Jensdatter<\/a>
    \nHustru til     Lars Pedersen (Pedro) Mandemark<\/a>
    \nMor til     Maren Kirstine Pedersen (Testina) Kr\u00f6ll<\/a>; Kasilda Kirstine Pedersen Mandemark<\/a>; Oline Pedersen Olsen<\/a>; Anna Kristine Mandemark<\/a>; Adolpha Petrine Mandemark<\/a>; og Peter Pedersen (Pedro) Mandemark<\/a><\/span>
    \nS\u00f8ster til     Jens J\u00f8rgensen<\/a>; Hans J\u00f8rgensen<\/a>; Marie J\u00f8rgensdatter<\/a> og Sophie Kirstine J\u00f8rgensdatter<\/a><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n

    Da hun var f\u00f8dt i Busene, som ligger sm\u00e5 4 km. fra Mandemarke og kun 500 meter fra Karensby hvor Lars var f\u00f8dt opvokset, har de nok kendt hinanden, selv om Maren Kirstine var 15 \u00e5r yngre end ham. Hendes far har heddet J\u00f8rgen, s\u00e5 hun har v\u00e6ret d\u00f8bt Maren Kirstine J\u00f8rgensdatter. Ved folket\u00e6llingen i 1860 var hun tjenestepige hos en g\u00e5rdmand, formentlig p\u00e5 Kraneledvej 12<\/a>.<\/p>\n

    Hendes f\u00f8rste datter er blevet navngivet efter sin mor: Maren Kirstine! I det daglige er hun nok blevet kaldt Kirstine, som efter udvandringen bliver til det mere spansklydende ‘Testina’, mens hendes mor som i Danmark utvivlsomt blev kaldt Maren i Argentina kaldes ‘Maria’.<\/a><\/p>\n

    8. Emigrationen til Argentina i 1865<\/h2>\n

    I 1865 emigrerer Lars og Maren Kirstine med 4 b\u00f8rn til Tandil via Hamburg og Buenos Aires og rejsen varer fra 9. juli til hen i september. Men de rejser ikke alene, som man kan l\u00e6se mere om i den lange historie fra 1910 ‘Fra M\u00f8n til Argentina’<\/a>.<\/p>\n

    I Argentina tager Maren Kirstine ligesom Lars efternavnet Mandemark. Hun d\u00f8r som 93-\u00e5rig 23\/8 1934 i Tandil og ligger begravet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden ved den danske kirke i Tandil sammen med mange andre i familien, herunder sin mand Lars (Pedro), der var d\u00f8d som 73-\u00e5rig den 15\/1 1899. Maria var alts\u00e5 enke i 35 \u00e5r.<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Den danske kirkeg\u00e5rd i Tandil (Cementerio Danes)<\/p><\/div>\n

    Lars f\u00e5r mange b\u00f8rn<\/strong><\/p>\n

    Lars f\u00e5r sammen med Maria yderligere 5 b\u00f8rn udover datteren Testina som var f\u00f8dt i Mandemarke, s\u00e5 sammen med de 4 han havde f\u00e5et med sin f\u00f8rste kone Kirstine er han blevet far til 10. Det er dog ikke alle der levede til de blev voksne.<\/p>\n

    Om b\u00f8rnene vides f\u00f8lgende (links til deres stamblade p\u00e5 Geni):<\/p>\n

      \n
    1. Ane Marie Pedersen<\/a> f. 5\/7 1857 i Mandemarke. Der er ingen n\u00e6rmere oplysninger om hende, herunder om hun overhovedet rejste med til Argentina. If\u00f8lge overleveringen emigrerede Lars “med sin 2. kone og 4 b\u00f8rn”, og i s\u00e5 fald m\u00e5 Ane Marie v\u00e6re blevet hjemme som 8-\u00e5rig, selv om det lyder meget m\u00e6rkeligt! Man m\u00e5 g\u00e5 ud fra at hun er d\u00f8d forinden, men der er ikke fundet andre oplysninger om hende end kirkebogens om hendes d\u00e5b og at hun levede ved folket\u00e6llingen i 1860. <\/span><\/li>\n
    2. Oline Kirstine Pedersen Mandemark<\/a> f. 18\/3 1859 i Mandemarke men d\u00f8de allerede som 8-\u00e5rig den 27\/2 1868 i Tandil.<\/span><\/li>\n
    3. Christian Pedersen Mandemark<\/a> f. 23\/3 1861 i Mandemarke, d\u00f8d i Tandil 11\/2 1937 som 75-\u00e5rig uden at have v\u00e6ret gift eller efterlade sig kendte livsarvinger.<\/span><\/li>\n
    4. Ane Lucie Pedersen Madsen<\/a> (Mandemark), f. 15\/1 1863 i Mandemarke, emigreret til Tandil 9\/7 1865, gift som 19-\u00e5rig i 15\/8 1882 med Peder Ferdinand (Fernando) Madsen<\/a>, der var f\u00f8dt i 1854 i Krukholm, Nakskov Landsogn, Maribo amt og d\u00f8d i Tandil som 80-\u00e5rig 3\/11 1934. Ane Lucie d\u00f8de 10 \u00e5r senere som 81-\u00e5rig i Tandil 25\/10 1944. De efterlod sig 5 b\u00f8rn der alle fik danske navne, hvor datteren Agnes Kristine p\u00e5 spansk blev til ‘Ignes’. Se historien nedenfor om Ane Lucies datter ‘Ignes’ og svigers\u00f8n ‘Juan Jacobo’.<\/li>\n
    5. Maren Kirstine Pedersen (senere spansk kaldenavn Testina) Kr\u00f6ll (Mandemark)<\/a> f. 8\/12 1864 i Mandemarke, som 26\/2 1884 (19 \u00e5r gammel) bliver gift i Tandil med Niels Hansen Kr\u00f8l, f. 1850 i Danmark. Og deres f\u00f8rste barn, Henry Hansen Kroll, bliver allerede f\u00f8dt 31\/7 1884 og lever barnl\u00f8s til 7\/3 1935. Testina og Niels f\u00e5r endnu et barn (hvor data er tilbageholdt p\u00e5 Geni), og Testina d\u00f8r som 48-\u00e5rig 7\/11 1913 i Tandil. Hendes mand d\u00f8de i \u00f8vrigt den 20\/12 1913, alts\u00e5 ganske kort efter hans kone var d\u00f8d den 7\/11 1913, og er ikke overraskende begravet samme sted som hende p\u00e5 kirkeg\u00e5rden ved den danske kirke i Tandil.<\/li>\n
    6. Kasilda Kirstine Pedersen Mandemark<\/a> f. 1868 i Tandil, som 3\/10 1886 (19 \u00e5r gammel) bliver gift i den danske protestantiske kirke i Tandil med Hans (Juan) Larsen, f. 7\/4 1858 i Maibolle (dvs. Majb\u00f8lle), Tillitse, Maribo. De f\u00e5r 3 b\u00f8rn: Jenny (Jeni) Larsen i 1888 (d\u00f8r 10\/6 1917 som 29-\u00e5rig uden at efterlade sig b\u00f8rn), Lorenzo Larsen i 1891 (om hvem alene vides at han bliver gift med Inger Marie Hansen, som var f\u00f8dt af danske for\u00e6ldre), Inger (Ylonguer) Larsen i 1892 (om hvem alene vides at hun blev gift Petersen og fik 2 b\u00f8rn) samt yderligere 2 b\u00f8rn (hvor data er tilbageholdt p\u00e5 Geni).<\/li>\n
    7. Oline Pedersen Olsen<\/a> (Mandemark) f. 1869 i Tandil m\u00e5 v\u00e6re opkaldt efter nr. 2 som var d\u00f8d \u00e5ret f\u00f8r. Hun bliver gift med Niels Olsen (der er ingen yderligere oplysning om ham og gifterm\u00e5let). De f\u00e5r i 1892 s\u00f8nnen Rudolf (Rodolfo) Olsen og i 1895 datteren Marta Olsen. – Olines s\u00f8n Rudolf<\/em><\/span> bliver gift med Else Kathrine Larsen, der er f\u00f8dt 7\/1 1894 i Tandil af danske for\u00e6ldre, hvor faren Jacob (Jacobo) Larsen<\/a> var f\u00f8dt 20\/12 1859 i Pollerup, Kjeldby, og den 11\/9 1871 var udvandret til Tandil som 11-\u00e5rig. P\u00e5 Geni er der et stort familiefoto fra Rudolfs bryllup med Else<\/a>. Jacob’s for\u00e6ldre stammede fra Magleby og Borre sogne. Faren var d\u00f8d allerede 1 \u00e5r efter Jacobs f\u00f8dsel. I 1871 udvandrede hans mor til Tandil sammen sin yngste s\u00f8n Jacob p\u00e5 11 og hendes n\u00e6styngste barn Else Marie Jacobine p\u00e5 13. Resten af  hendes b\u00f8rn (hun havde mistet 3 umiddelbart efter f\u00f8dslen) var allerede tidligere rejst til Tandil. Hendes \u00e6ldste barn var 5 \u00e5r f\u00f8r i 1866 udvandret til Tandil. Hendes n\u00e6st\u00e6ldste barn var blevet gift i Danmark, men fik i alt fald sit andet barn i Tandil i 1870, s\u00e5 de m\u00e5 alts\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re udvandret inden Oline i 1871 f\u00f8lger efter. Hendes tredje barn bliver som 19-\u00e5rig gift i Tandil 19\/1 1870, s\u00e5 hun har ogs\u00e5 v\u00e6ret tidligere afsted, formentlig sammen med de 2 andre. Hun bliver i \u00f8vrigt gift med en dansker som er f\u00f8dt i Magleby (af for\u00e6ldre der var f\u00f8dt i Magleby, som ogs\u00e5 selv var efterkommere af M\u00f8nboere). Han var rejst til Tandil allerede i juni 1859, s\u00e5 han har alts\u00e5 ventet 10 \u00e5r p\u00e5 en dansk kone! Om yderligere et af Olines b\u00f8rn vides at hun blev gift i 1875 i Tandil med – stor overraskelse – en M\u00f8nbo!  Olines datter Marta Olsen<\/em><\/span>, som bliver f\u00f8dt 6\/3 1895 i Tandil, bliver den 20\/2 1918 gift med Osvald \u00d8rb\u00e6k (det er ikke med p\u00e5 Genis stamtr\u00e6 – endnu?). De bor i San Cayetano, hvor hun lever indtil 18\/3 1982. De f\u00e5r (bl.a.?) en datter Esther Margrethe Orbaek, som selv f\u00e5r en datter Laura Marta S\u00f8rensen, der bor i Tres Arroyos hvor der ogs\u00e5 bor mange danske efterkommere (‘De tre floder eller vandl\u00f8b betyder stednavnet). Hun har i 2001 skrevet en lille historie om sin tipoldemor Kristine, Pedros kone, som bliver omtalt nedenfor under Forel\u00f8big afslutning 1, <\/em>idet der efter at historien her blev lagt p\u00e5 nettet er kommet yderligere oplysninger frem.<\/li>\n
    8. Anna Kristine Mandemark<\/a> f. 1870 i Tandil, d\u00f8d som 27-\u00e5rig i Tandil 9\/7 1897, har i 1890 f\u00e5et sit eneste barn, datteren Cristina Catalina Madsen (Mandemark), som bliver gift med Juan Rodolfo Madsen, om hvem det alene vides at han var s\u00f8n af Anders August Madsen, f. 10\/8 1860 i Tillitse, Maribo, der 1\/11 1879 var emigreret til Tandil (ligesom de andre via Hamburg til Buenos Aires).<\/li>\n
    9. Adolpha Petrine Mandemark<\/a> f. 1873 i Tandil (ingen yderligere oplysninger).<\/li>\n
    10. Peter Pedersen (Pedro) Mandemark<\/a> f. 1879 i Tandil (ingen yderligere oplysninger, tidligere havde man ment han var f\u00f8dt i Voldby).<\/a><\/span><\/li>\n<\/ol>\n

      9. Danskerne i Tandil<\/h2>\n

      Det er interessant at se hvordan de mange danskere, der var emigreret til Tandil, har giftet sig med andre danskere eller efterkommere af danskere. De allerf\u00f8rste danskere i Tandil var kommet dertil i 1860, og i \u00e5rene derefter kom mere end 150 danske til Tandil, som fik egen kirke og pr\u00e6st og ogs\u00e5 havde dansk skole.<\/p>\n

      Den danske skoleforening i Argentina udgav et \u00e5rsskrift, hvor man i en artikel i 1910 om ‘Danske nybyggere i Tandil’<\/em> kan l\u00e6se at omkring 100 af de godt 150 danske indvandrere var fra M\u00f8n:<\/p>\n

      \n

      N\u00e5r man tager dette bet\u00e6nkning, forst\u00e5r man, at det ikke var helt hen i vejret, n\u00e5r der i gamle dage blev sagt her i Tandil, at Danmark bestod af M\u00f8n med omliggende \u00f8er. Thi m\u00f8nboerne dannede her et st\u00e6rk sammenh\u00e6ngende midterparti. De var n\u00e6sten alle sammen i sl\u00e6gt; og de, der ikke var det, giftede sig sammen, om det ellers var muligt. Og de sm\u00e5 grupper af fynboer, jyder og Sj\u00e6llandsfar’er var kun at betragte som ubetydelige \u00f8er rundt om det store m\u00f8nske fastland.<\/p>\n<\/blockquote>\n

      I samme artikel af Lars B\u00e6kh\u00f8j findes ogs\u00e5 f\u00f8lgende af interesse for netop vores historie her:<\/p>\n

      \n

      I 1859 rejste Christian Mathiasens og Peder Nielsen til Tandil. Christian Mathiasens br\u00f8dre, Lars og Hans Peter og hans k\u00e6reste, Marie Larsen, hendes s\u00f8ster Ane Kirstine og broder, Hemming Larsen fulgte efter i 1862. Disse syv unge mennesker var alle fra M\u00f8n og fra Magleby sogn; og de synes at have v\u00e6ret bundet til deres bysb\u00f8rn med st\u00e6rke b\u00e5nd; thi i den f\u00f8lgende tid vandrer den ene lille skare efter den anden ud fra Magleby for at drage til Tandil. Fra Magleby breder bev\u00e6gelsen sig til de n\u00e6rmeste sogne, hvorfra der ogs\u00e5 udg\u00e5r en del; men langt den st\u00f8rste del udg\u00e5r fra Magleby sogn. …<\/p>\n

      Der kom af og til breve fra de bortrejste unge mennesker med opfordring om at komme til Tandil, og der var forel\u00f8big to steder, hvor der blev t\u00e6nkt over sagen med alvor. Det ene sted var hos skr\u00e6dder Lars Pedersen i Mandemark<\/strong>; han havde fra sin barndom af  k\u00e6mpet med sm\u00e5 k\u00e5r; nu var han gift anden gang med et s\u00f8skendebarn til br\u00f8drene Mathiassen og havde fire sm\u00e5b\u00f8rn. Ane Kirstine Larsen, der havde tjent sammen med hans f\u00f8rste kone i K\u00f8benhavn, skildrede i brevene forholdene i Tandil s\u00e5dan, at han fik lyst til at pr\u00f8ve farten.<\/p>\n

      Den 9. juli 1865 rejste Lars Pedersen Mandemark med familie og en anden familie afsted med Tandil som endem\u00e5l. Sammen med dem fulgte en broder til Mandemarks kone, Hans J\u00f8rgensen, en broders\u00f8n af hans f\u00f8rste kone, Christian Brandt, og skolel\u00e6rens s\u00f8n i Magleby, Carl Meisler.<\/p>\n<\/blockquote>\n

      Et l\u00e6ngere uddrag af artiklen er lagt p\u00e5 Mandemarkes hjemmeside, s\u00e5 det kan l\u00e6ses i sin helhed: ‘Fra M\u00f8n til Argentina’<\/em><\/a><\/strong> (findes under fanebladet for ‘Historien’ under ‘Mandemarkes udvandrere og indvandrere’).<\/a><\/p>\n

      10. En efterkommers erindringer<\/h2>\n

      Efter at denne historie er lagt p\u00e5 nettet, er der dukket yderligere oplysninger op fra andre efterkommeres arkiver i Danmark, nemlig efterkommere til barn nr. 7 Oline. S\u00e5 derfor kommer her Laura (Lauritta) Marta S\u00f8rensens lille historie, som hun som 5. generation har skrevet i Tres Arroyas den 11\/9 2001. Den er skrevet p\u00e5 spansk og er her fors\u00f8gt oversat til dansk:<\/p>\n

      \n

      Jeg, Laura Marta S\u00f8rensen, femte generation skriver denne lille historie til minde om min k\u00e6re moder Esther Magrethe Orbaek de S\u00f8rensen, der har bevaret alle disse oplysninger og billeder.<\/p>\n

      Kristine J. de Pedersen Mandemark<\/strong>, f\u00f8dt i 1841 p\u00e5 M\u00f8n, <\/span>ankom til Argentina i 1865, 24 \u00e5r gammel, jordemoder af profession. Hun var gift med Peder Mandemark, ogs\u00e5 dansk, af profession skr\u00e6dder for den danske h\u00e6r. De var de f\u00f8rste nybyggere i Tandil.<\/p>\n

      Man sendte bud efter hende til at tage sig af f\u00f8dsler, som ikke altid var nemme. N\u00e5r hun skulle bist\u00e5 en eller anden, k\u00f8rte hun s\u00e6dvanligvis med hest, og nogle gange m\u00e5tte hun rejse over store afstande i omr\u00e5der, der ikke var alt for sikre, fordi indianerne en gang imellem gik p\u00e5 plyndringstogter, uanset hvor meget oberst Machado havde pr\u00f8vet at jage dem mod syd. Disse pludselige og uforudsete overfald blev ledet af stammeh\u00f8vdingen Yanquetruz. N\u00e5r hun vendte hjem, kom hun bel\u00e6sset med h\u00f8ns, sm\u00f8r og den slags ting, som folk betalte hende med for hendes tjenesteydelser.<\/p>\n

      Peder Mandemark<\/strong> var den f\u00f8rste danske skr\u00e6dder, der ankom til Tandil i \u00e5ret 1865. P\u00e5 hans skr\u00e6dderv\u00e6rksted blev der \u2013 ogs\u00e5 om natten \u2013 givet spanskundervisning af en ung mand Manuel Eigler, som Mandemark og hans kone ogs\u00e5 deltog i. Man noterede de sv\u00e6reste ord p\u00e5 skodderne med kridt. Undervisningen var gratis, han gjorde det af lyst og med gl\u00e6de. [Manuel Eigler var kommet til Tandil i 1859 sammen med Juan Fugl, som man kan l\u00e6se om i historien ‘Fra M\u00f8n til Argentina<\/a>‘, red.tlf.]<\/em><\/p>\n

      Peder Mandemark var en v\u00e6ldig god skr\u00e6dder og det gik ham hurtigt godt. Christine og Peder fik fem b\u00f8rn, Christian, Anna, Casilda, Olina og Rodolfa.<\/p>\n

      Efter 7 \u00e5rs h\u00e5rdt arbejde syntes Mandemark, at han havde tjent tilstr\u00e6kkeligt med penge. I 1872 solgte han skr\u00e6dderiet, indkasserede en del og vendte tilbage til Danmark med sin familie. Da han fik underretning om, at det ikke gik godt med skr\u00e6dderiet i Tandil, vendte han tilbage i 1875 for at inddrive resten, men det kunne ikke lade sig g\u00f8re, idet det allerede var for sent at f\u00e5 skr\u00e6dderiet p\u00e5 fode igen.<\/p>\n

      Senere \u00e5bnede Mandemark en restaurant, hvor han arbejdede resten af sit liv. Han deltog aktivt i la Sociedad de Socorros Mutuos (Den gensidige danske hj\u00e6lpeforsikring, fmtl. Sygesikring) og var bestyrelsesmedlem i Det skandinaviske protestantiske selskab).<\/p>\n<\/blockquote>\n

      \"\"<\/a> \"\"<\/a><\/p>\n

      Til venstre ses 4 generationer kvinder: Tip-oldemor Kristine Pedersen Mandemark, oldemoren Oline Kristine Mandemark, bedstemoren Martha Christine Olsen de Orb\u00e6k samt Lauras mor Ester Margrethe Orbaek. Billedet til h\u00f8jre er fra omkring 1924, hvor Oline og hendes mand Niels Olsen st\u00e5r foran deres ‘chacra’, hvilket er fors\u00f8gt oversat til en fattig lerklinet hytte. Billederne kan forst\u00f8rres ved at klikke p\u00e5 dem.<\/a><\/p>\n

      11. Forel\u00f8big afslutning<\/h2>\n

      Historien om Pedro Mandemark, hans mange efterkommere og deres endnu flere forf\u00e6dre bliver aldrig f\u00e6rdig. Men lad os (indtil videre!) slutte med at f\u00f8lge hans datter Ane Lucie og hendes efterkommere – samt en n\u00e6sten uendelig r\u00e6kke af deres forf\u00e6dre med r\u00f8dder i Mandemarke og det \u00f8stligste M\u00f8n.<\/p>\n

      Det fjerde og sidste barn Lars fik med Kirstine var nr. 4 Ane Lucie. Man kunne tro at dette navn Ane Lucie var en tilpasning til spansk, ligesom det var tilf\u00e6ldet for alle de andre. Men kigger man tilbage p\u00e5 den side af kirkebogen som indledte denne historie, kan man se at hun s\u00e5m\u00e6nd bare er blevet opkaldt efter sin farmor, Ane Lucie Bernhardsdatter, som i 1825 boede i Karensby og da hun fik s\u00f8nnen Lars (‘Pedro’).<\/p>\n

      Ane Lucie Pedersen Madsen (Mandemark)<\/span>\"\"<\/span><\/span><\/h2>\n
      \n\n\n\n\n\n
      F\u00f8dsel:<\/th>\n15. januar 1863
      \nMandemark<\/em>, Magleby Sogn, M\u00f8n, Pr\u00e6st\u00f8 Amt<\/td>\n<\/tr>\n
      D\u00f8dsfald:<\/th>\n25. oktober 1944 (81)
      \nTandil, Tandil Partido, Buenos Aires Province, Argentina<\/td>\n<\/tr>\n
      N\u00e6rmeste familie:<\/th>\nDatter af Lars Pedersen (Pedro) Mandemark<\/a> og Kirstine Christiansdatter<\/a>
      \nHustru til       Peder Ferdinand (Fernando) Madsen<\/a>
      \nMor til       Valdemar Kristian (Baldomero) Madsen<\/a>; Agnes (Ignes) Kristine Christensen<\/a>; Knud Edvard Madsen<\/a>; Eduardo Madsen<\/a> og Enrique Edvard Madsen<\/a>
      \nS\u00f8ster til       Ane Marie Pedersen<\/a>; Oline Kirstine Pedersen Mandemark<\/a> og Christian Pedersen Mandemark<\/a>
      \nHalvs\u00f8ster til       Maren Kirstine Pedersen (Testina) Kr\u00f6ll<\/a>; Kasilda Kirstine Pedersen Mandemark<\/a>; Oline Pedersen Olsen<\/a>; Anna Kristine Mandemark<\/a>; Adolpha Petrine Mandemark<\/a>; og Peter Pedersen (Pedro) Mandemark<\/a><\/span><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n

      Folder man tidslinjen over hendes data p\u00e5 Geni ud, f\u00e5r man vist f\u00f8lgende om hendes livsforl\u00f8b med hendes alder ved de enkelte begivenheder:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
      1863<\/td>\n\n
      15. januar 1863<\/div>\n<\/td>\n
      		\n
      Birth of Ane Lucie Pedersen<\/a><\/div>\n
      Mandemark<\/em>, Magleby Sogn, M\u00f8n, Pr\u00e6st\u00f8 Amt<\/div>\n<\/td>\n
      		 <\/td>\n<\/tr>\n
       <\/td>\n\n
      13. februar 1863<\/div>\n<\/td>\n
      		\n
      Baptism of Ane Lucie Pedersen<\/a><\/div>\n
      Magleby Kirke<\/div>\n<\/td>\n
      		 <\/td>\n<\/tr>\n
      1865<\/td>\n\n
      9. juli 1865<\/div>\n
      – september 1865<\/div>\n
      Alder 2<\/div>\n<\/td>\n
      		\n
      Immigration to Tandil, Argentina<\/a><\/div>\n
      Hamburg, Germany to Buenos Aires, Argentina<\/div>\n<\/td>\n
      		 <\/td>\n<\/tr>\n
      1882<\/td>\n\n
      24. maj 1882<\/div>\n
      Alder 19<\/div>\n<\/td>\n
      		\n
      Marriage of Ane Lucie Pedersen to Peder Ferdinand (F…<\/a><\/div>\n
      Tandil-Buenos Aires-Argentina<\/div>\n<\/td>\n
      		 <\/td>\n<\/tr>\n
      1883<\/td>\n\n
      15. august 1883<\/div>\n
      Alder 20<\/div>\n<\/td>\n
      		\n
      Birth of Valdemar Kristian (Baldomero) Madsen<\/a><\/div>\n
      Tandil, Tandil Partido, Buenos Aires Province, Argentina<\/div>\n<\/td>\n
      		 <\/td>\n<\/tr>\n
      1885<\/td>\n\n
      17. januar 1885<\/div>\n
      Alder 22<\/div>\n<\/td>\n
      		\n
      Birth of Agnes (Ignes) Kristine Christensen<\/a><\/div>\n<\/td>\n
      		 <\/td>\n<\/tr>\n
      1888<\/td>\n\n
      1888<\/div>\n
      Alder 24<\/div>\n<\/td>\n
      		\n
      Birth of Knud Edvard Madsen<\/a><\/div>\n<\/td>\n
      		 <\/td>\n<\/tr>\n
      1892<\/td>\n\n
      1892<\/div>\n
      Alder 28<\/div>\n<\/td>\n
      		\n
      Birth of Eduardo Madsen<\/a><\/div>\n<\/td>\n
      		 <\/td>\n<\/tr>\n
        ?<\/td>\n\n
       <\/div>\n<\/td>\n
      		\n
      Birth of Enrique Edvard Madsen<\/a><\/div>\n<\/td>\n
      		 <\/td>\n<\/tr>\n
      1944<\/td>\n\n
      25. oktober 1944<\/div>\n
      Alder 81<\/div>\n<\/td>\n
      		\n
      Death of Ane Lucie Pedersen<\/a><\/div>\n
      Tandil, Tandil Partido, Buenos Aires Province, Argentina<\/div>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

      Udover selv at komme fra en stor familie, blev hun alts\u00e5 selv gift som 19-\u00e5rig i 1882 i Tandil med en anden dansk indvandrer fra Nakskov:<\/p>\n

      Peder Ferdinand (Fernando) Madsen <\/span>\"\"<\/span><\/span><\/h2>\n
      \n\n\n\n\n\n
      F\u00f8dsel:<\/th>\n1854
      \nKrukholm, Nakskov Landsogn, Maribo amt<\/td>\n<\/tr>\n
      D\u00f8dsfald:<\/th>\n03. november 1934 (79-80)
      \nTandil, Tandil Partido, Buenos Aires Province, Argentina<\/td>\n<\/tr>\n
      Immediate Family:<\/th>\nS\u00f8n af Christian Madsen Friis<\/a> og Regine Hansdatter<\/a>
      \nGift med       Ane Lucie Pedersen Madsen<\/a>
      \nFar til       Valdemar Kristian (Baldomero) Madsen<\/a>; Agnes (Ignes) Kristine Christensen<\/a>; Knud Edvard Madsen<\/a>; Eduardo Madsen<\/a> og Enrique Edvard Madsen<\/a>
      \nBror til       Christiane Mine Madsen<\/a>; Hansine Frederikke Madsen<\/a> og Hans Christian Madsen<\/a><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n
      \"\"<\/a>

      Fernando Madsen som 74-\u00e5rig<\/p><\/div>\n

      F\u00f8rst fik de s\u00f8nnen Valdemar som blev kaldt ‘Baldomero’ og dern\u00e6st fik de datteren Agnes, der blev til ‘Ignes’. Hun blev i \u00f8vrigt ogs\u00e5 selv gift med  en 2. generationsindvandrer fra Danmark Juan Jacobo Christensen<\/a>, der var s\u00f8n af Jacob Frederik (Jacobo Federico) Christensen<\/a> og Birgitte Cathrine (Brigida Catalina) Madsen<\/a>, som begge var f\u00f8dt i Danmark. Hun var f\u00f8dt i Tillitse, Maribo, mens Jacob Frederik Christensen var f\u00f8dt i Magleby 17\/5 1855 og var emigreret som 16-\u00e5rig i 1872 til Buenos Aires og d\u00f8de som 61-\u00e5rig i 1917, formentlig i Argentina hvor han havde f\u00e5et barn som 46-\u00e5rig. <\/span><\/p>\n

      ‘Ignes’ svigerfar Jacob Frederik Christensen, ‘Jacobo Federico’ var s\u00f8n af Christen Jacobsen<\/a>, f\u00f8dt 7\/7 1816 i Magleby, gift 7\/6 1844 med Mette Marie Nielsdatter<\/a>. De fik 5 b\u00f8rn udover ‘Jacobo Federico’. <\/span><\/p>\n

      Svigerfaren Christen Jacobsen var s\u00f8n af Jacob Christensen f. 1786 i Brostrup sogn i Aalborg Amt, og Ane Hemmingsdatter f. 1782 i Magleby sogn. Svigermoren Mette Marie Nielsdatter <\/span>var f\u00f8dt i Mandemarke<\/em> 18\/12 1818, som barn af af Niels Pedersen Suldrup<\/a> og Kirstine Margrethe Hemmingsdatter<\/a>. <\/span><\/p>\n

      Niels Pedersen Suldrup var f\u00f8dt 25\/3 1786 i Suldrup sogn, Aalborg amt, hvorfra han alts\u00e5 havde sit andet efternavn eller tilnavn, og han d\u00f8de 30\/11 1836 i Mandemarke<\/em>. Han blev 20\/7 1811 gift i Magleby kirke med Kirstine Margrethe Hemmingsdatter <\/span>og de fik 4 b\u00f8rn i Mandemarke<\/em>, bl.a. ‘Ignes’ svigermor Mette Marie Nielsdatter. <\/span>Kirstine Margrethe d\u00f8de i Mandemarke<\/em> 26\/2 1824 som 33-\u00e5rig efter at have f\u00f8dt sin sidste datter den 8\/6 1823, der alts\u00e5 kun var 8 m\u00e5neder gammel ved hendes d\u00f8d. Med et 8 m\u00e5neder gammelt barn og tre p\u00e5 6, 8 og 11, er det ikke overraskende at Niels Pedersen Suldrup hurtigt m\u00e5tte gifte sig igen. Og d<\/span>et gjorde han allerede 11\/6 1824, hvor han if\u00f8lge kirkebogen i Magleby blev gift med Sidse Kirstine Larsdatter<\/a>. Med hende fik han yderligere 5 b\u00f8rn – bl.a. Peder Nielsen Suldrup f. 31\/5 1825 i Mandemarke<\/em>, d\u00f8d som 86-\u00e5rig i R\u00e5bymagle 1\/5 1912. <\/span><\/p>\n

      Kirkebogen fra hans 2. \u00e6gteskab<\/a> (det tredje par n\u00e6vnt p\u00e5 siden om ‘Kopulerede’) viser at man ikke altid kan regne helt med de anf\u00f8rte oplysninger. Dels st\u00e5r han angivet som ‘Enkemand Hans<\/em> Pedersen Suldrup’ selv om han hed Niels<\/em> (der fandtes ingen som hed Hans …), dels st\u00e5r hans kone angivet som 23-\u00e5rig, selv om hun som f\u00f8rste barn af g\u00e5rdmand Lars Madsen var f\u00f8dt 17\/8 1806 i Borre sogn og alts\u00e5 kun har v\u00e6ret 17 (strengt taget blev hun hjemmed\u00f8bt denne dato, s\u00e5 hun har m\u00e5ske v\u00e6ret lidt skr\u00f8belig ved f\u00f8dslen). Hans egen alder var iflg. kirkebogen 36, hvor han som f\u00f8dt i 1786 har v\u00e6ret 38. S\u00e5 det var alts\u00e5 ikke en 23-\u00e5rig pige der blev gift med en 36-\u00e5rig mand, som man skulle tro efter deres oplysninger til pr\u00e6sten, men derimod en 17-\u00e5rig pige der blev gift med en 38-\u00e5rig enkemand!<\/span><\/p>\n

      Niels Pedersen Suldrups f\u00f8rste kone, Kirstine Margrethe Hemmingsdatter, var selv f\u00f8dt 17\/11 1790 i Magleby sogn som datter af Hemming Christian Pedersen<\/a> (f. 1757 i Busemarke, d\u00f8d 2\/11 1843 i Mandemarke<\/em> som 86-\u00e5rig) og Anna Marie Jacobsdatter<\/a> (f. 1745 i Busemarke, d\u00f8d 11\/1 1825 i Mandemarke<\/em> som 80-\u00e5rig).<\/span><\/p>\n

      Ved folket\u00e6llingen i 1834<\/em> her p\u00e5 hjemmesiden var Niels Pedersen Suldrup sognefoged og g\u00e5rdmand, og han havde sin f\u00f8rste kones far Hemming Christian Pedersen boende (jfr. l\u00f8benr. 54-61). <\/span><\/p>\n

      Selv om det ikke fremgik af de gamle folket\u00e6llinger hvor<\/em> folk boede, er det dog lykkedes at stedf\u00e6ste familien til  g\u00e5rden Skansevej<\/a><\/em> 1<\/a>. Hemming Pedersen m\u00e5 have v\u00e6ret f\u00e6stebonde  p\u00e5 g\u00e5rden ogs\u00e5 f\u00f8r<\/em> den ved udskiftningen omkring 1803 blev flyttet ud fra selve landsbyen Mandemarke til dens nuv\u00e6rende beliggenhed. G\u00e5rdene var jo af bindingsv\u00e6rk der kunne adskilles igen og flyttes for p\u00e5 ny at blive samlet – n\u00e6sten ligesom Lego. Der er dog en mulighed for, at der netop p\u00e5 stedet, som i dag er Skansevej 1, allerede har ligget en firl\u00e6nget g\u00e5rd i 1787. L\u00e6s mere i afsnittet ‘En gammel familie – fra 1787 til 1940’<\/em> under historien om  Skansevej<\/a><\/em> 1<\/a>. Eller se p\u00e5 udsnittet af kortet fra 1798<\/a> (link til udsnit<\/a>), hvor ogs\u00e5 Hemming Pedersens navn fremg\u00e5r.<\/span><\/p>\n

      \"\"<\/a>

      Den eneste g\u00e5rd udenfor landsbyen i 1798?<\/p><\/div>\n

      F\u00f8lger man stamtr\u00e6erne tilbage i tiden for Ane Lucie og Fernando, finder man talrige generationer af forf\u00e6dre fra Mandemarke <\/em>og omgivende landsbyer p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n! <\/span><\/p>\n

      Her er et sk\u00f8nsomt udvalg af forf\u00e6drene: Niels Hansen Frimand<\/a> (link til Geni.com, f. 1623 i Mandemarke<\/em>, d. 1700 i Mandemarke<\/em>), Jacob Pedersen (f. 1715 i Mandemarke<\/em>, d. 1757 i Magleby), Ane Marie Jacobsdatter (f. 1745 i Busemarke, d. 11\/1 1825 i Mandemarke<\/em>), Michel Jensen Smed (f. 1619 i S\u00f8marke, d. 4\/8 1707 i S\u00f8marke, 87 \u00e5r), Jens Pedersen Hieresen (f. 1587 i S\u00f8marke, d. 1655 i S\u00f8marke), Sophia Andersdatter (f. 1629 i S\u00f8marke, d. 10\/11 1705 i S\u00f8marke, 76 \u00e5r), Kirsten Pedersdatter (f. 1673 i S\u00f8marke, d. 1736 i S\u00f8marke), Jens Lauridtzen (f. 1606 i Stubberup, d. 29\/4 1655 i S\u00f8marke) som var s\u00f8n af Lauridtz Hansen f\u00f8dt ca. 1570 i Mandemarke<\/em> …<\/p>\n

      S\u00e5dan er stamtr\u00e6et alts\u00e5 dybt forankret i det \u00f8stligste M\u00f8ns muld over 400 \u00e5r tilbage!<\/p>\n

      Historien om en families udvandring i 1865 fra Mandemarke til Tandil i Argentina viser yderligere, at der er t\u00e6tte familieb\u00e5nd mellem Tandil syd for Buenos Aires og Magleby sogn!<\/p>\n

      Denne historie vil aldrig blive f\u00e6rdig men slutter indtil videre her. Tak for udvist t\u00e5lmodighed – det er imponerende at du er kommet hertil!<\/p>\n

      TIL TOP<\/a><\/p>\n

      Rev. 2\/2023, 3\/2025 FD<\/span><\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Oversigt Indledning Lars Pedersen*3 Hvad folket\u00e6llingerne kan fort\u00e6lle Mere om Lars Pedersen Danske indvandrere i Argentina Hvilken Lars Pedersen blev til Pedro Mandemark Stamtr\u00e6ssiden Geni.coms oplysninger om familien og efterkommere Emigration til Argentina i 1865 Danskerne i Tandil En efterkommers … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":518,"menu_order":50,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16334"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16334"}],"version-history":[{"count":102,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16334\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25709,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16334\/revisions\/25709"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/518"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16334"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}