{"id":15159,"date":"2018-08-23T15:45:06","date_gmt":"2018-08-23T14:45:06","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=15159"},"modified":"2021-07-30T15:37:37","modified_gmt":"2021-07-30T14:37:37","slug":"lokalplanlaegning-for-bevaringsvaerdige-miljoeer-i-byer-og-paa-landet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=15159","title":{"rendered":"Bilag: Lokalplanl\u00e6gning for bevaringsv\u00e6rdige milj\u00f8er i byer og p\u00e5 landet"},"content":{"rendered":"

Nedenfor f\u00f8lger uddrag af en rapport udgivet i marts 2018, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med Realdania efter opl\u00e6g fra Center for Bygningsbevaring. Den ogs\u00e5 grafisk smukt udformede pjece Lokalplanl\u00e6gning for bevaringsv\u00e6rdige milj\u00f8er i byer og p\u00e5 landet<\/a> kan l\u00e6ses i sin helhed p\u00e5 nettet.<\/p>\n

Nedenfor f\u00f8lger uddrag af alle de afsnit og bem\u00e6rkninger i pjecen, som sk\u00f8nnes at have s\u00e6rlig relevans og interesse for ‘Projekt Mandemarke-lokalplan’.<\/p>\n

\n

Forord <\/strong><\/p>\n

Danmarks kulturarv er vigtig at v\u00e6rne om. Byerne og landskabet fort\u00e6ller historien om landets udvikling gennem tiderne, binder nationen samme, giver stederne identitet og borgere et tilh\u00f8rsforhold, samt tiltr\u00e6kker turister fra hele verden. Den fysiske planl\u00e6gning er et vigtigt v\u00e6rkt\u00f8j til at beskytte de v\u00e6rdier, der er v\u00e6rd at bevare.<\/p>\n

Den fysiske planl\u00e6gning s\u00e6tter rammer for, hvad der kan bygges hvor, og kan bruges til at bevare og forny p\u00e5 samme tid, s\u00e5 de bevaringsv\u00e6rdige elementer bidrager positivt til en \u00f8nsket udvikling.<\/p>\n

Planloven stiller krav om, at kommunerne varetager de kulturhistoriske interesser b\u00e5de i byerne og p\u00e5 landet. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, der sikrer de udpegede kulturmilj\u00f8er og en oversigt over bevaringsv\u00e6rdige bygninger, mens lokalplaner kan pr\u00e6cisere og uddybe, hvilke hensyn der g\u00e6lder for de enkelte kulturmilj\u00f8er og bygninger.<\/p>\n

Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Bygningsbevaring og Realdania udarbejdet denne vejledning, som kan underst\u00f8tte kommunerne i arbejdet med at bevare de kulturhistoriske v\u00e6rdier gennem lokalplanl\u00e6gningen.<\/p>\n

Vejledningen giver dels faktuel viden om de lovm\u00e6ssige forhold omkring bevaring i kommuneplan og lokalplan, dels giver den eksempler p\u00e5 og inspiration til, hvordan planl\u00e6gningen kan bruges og er blevet brugt af en r\u00e6kke kommuner; det g\u00e6lder f.eks. gode processer med borgerinddragelse og gode erfaringer fra konkrete lokalplaner. Til sidst giver vejledningen en oversigt over eksempler p\u00e5 bevaringsv\u00e6rdier samt beskrivelse af gevinsterne ved at bevare.<\/p>\n

Det er h\u00e5bet, at denne vejledning kan skabe et godt grundlag for en god dialog om bevaring af kulturarv og afvejning af interesser samt sikre v\u00e6kst og udvikling af byer og landskaber i hele landet.<\/p>\n

Indledning <\/strong><\/p>\n

De danske landskaber, byer og bygninger er synlige vidnesbyrd om, hvordan Danmark har udviklet sig igennem historien. Landskabet er blevet kultiveret i takt med, at det er blevet udnyttet, og b\u00e6rer spor efter \u00e5rhundreders landbrug, r\u00e5stofudvinding og trafikale forbindelser.<\/p>\n

Nogle bygninger har st\u00e5et i mange hundrede \u00e5r, og de \u00e6ldste bydannelser er over 1000 \u00e5r gamle. De har alle kendetegn og kvaliteter, der fort\u00e6ller om Danmarks eller lokalomr\u00e5dets s\u00e6rlige karakter og identitet. Kvaliteterne kan fastholdes og styrkes og samtidig bruges som udgangspunkt for en udvikling, der sker i respekt for det enkelte steds v\u00e6rdier. Men det kr\u00e6ver, at man f\u00e5r \u00f8jnene op for dem og ved, hvordan man kan h\u00e5ndtere dem. Det kan denne vejledning hj\u00e6lpe med.<\/p>\n

Landskabet b\u00e6rer pr\u00e6g af Danmarks historie som landbrugsland. Spredt over landet ligger landsbyerne, t\u00e6t i de frugtbare egne p\u00e5 \u00f8erne og i \u00d8stjylland, mens de sandede og mindre frugtbare jorder i f.eks. Vestjylland pr\u00e6ges af enkeltg\u00e5rde og huse.<\/p>\n

Landbefolkningen begyndte allerede fra jernalderen at samle sig i sm\u00e5 landsbyer, men f\u00f8rst fra omkring 1000-tallet fik landsbyerne en permanent placering. Beliggenheden og jordens beskaffenhed gav landsbyerne deres forskellige karakter. Landbrugsdriften var eksistensgrundlaget, og de andre funktioner, der siden kom til med landarbejderboliger, husmandssteder, skole og k\u00f8bmandsbutik, var afh\u00e6ngige af g\u00e5rdenes drift.<\/p>\n

 \u2026<\/p>\n

S\u00e5dan bruges vejledningen <\/strong><\/p>\n

Vejledningen er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med Center for Bygningsbevaring og med Realdania som bidragsyder og sparringspartner. Den er udarbejdet som st\u00f8tte til kommunerne i deres arbejde med at sikre bevaringsv\u00e6rdier gennem den fysiske planl\u00e6gning. Vejledningen giver dels faktuel viden om de lovm\u00e6ssige forhold omkring bevaring i kommuneplan og lokalplan, dels giver den eksempler p\u00e5 og inspiration til, hvordan planl\u00e6gningen kan bruges og er blevet brugt af en r\u00e6kke kommuner; det g\u00e6lder f.eks. gode processer med borgerinddragelse og gode erfaringer fra konkrete lokalplaner. Desuden giver vejledningen en oversigt over eksempler p\u00e5 bevaringsv\u00e6rdier, der typisk kan genfindes i forskellige omr\u00e5der \u2013 i by og p\u00e5 land \u2013 og fra forskellige epoker. Hver egn har sine spor og karakteristika, s\u00e5 oversigten er p\u00e5 ingen m\u00e5de udt\u00f8mmende, men tjener alene som inspiration og eksempler.<\/p>\n

Vejledningen giver ogs\u00e5 en kortfattet beskrivelse af de tre metoder, der typisk anvendes af kommunerne til at registrere og udpege de bevaringsv\u00e6rdier, der kan sikres i planl\u00e6gningen. Vejledningen er t\u00e6nkt som et opslagsv\u00e6rk, og der kan derfor v\u00e6re overlap i kapitlerne. Det er tilstr\u00e6bt at g\u00f8re stoffet overskueligt b\u00e5de i indhold og omfang \u2013 mere uddybende viden kan man finde via links og henvisninger i vejledningen, b\u00e5de undervejs i de enkelte kapitler og til sidst i de afsluttende kapitler med litteraturhenvisninger og bilag.<\/p>\n

Vejledningen er overordnet bygget op omkring fire hoveddele: <\/em><\/strong><\/p>\n

    \n
  1. Hvorfor: Argumenter for, hvorfor det er en god id\u00e9 at arbejde med kulturarv og bevaring.<\/li>\n
  2. Hvordan: H\u00e5ndtering af bevaring i planl\u00e6gningen \u2013 lovgivning og hvilke metoder kan anvendes til at identificere og udpege bevaringsv\u00e6rdier.<\/li>\n
  3. Hvem: Planprocessens parter \u2013 borgerinddragelse og gode eksempler.<\/li>\n
  4. Hvad: Eksempler p\u00e5 bevaringsv\u00e6rdier \u2013 hvad best\u00e5r de af.<\/li>\n<\/ol>\n

    Del 1: Hvorfor <\/strong><\/p>\n

    Her er gode argumenter for, hvorfor det kan betale sig at arbejde med bevaringsv\u00e6rdier i planl\u00e6gningen. Argumenterne kan bruges i dialog med b\u00e5de politikere, borgere og erhvervsliv. Det handler bl.a. om at fort\u00e6lle, at bevaring kan skabe muligheder og ikke kun begr\u00e6nsninger, og at planl\u00e6gning med bevaringssigte kan medvirke til udvikling og ikke fastfrysning.<\/p>\n

    Del 2: Hvordan<\/strong><\/p>\n

    Her gennemg\u00e5s planlovgivningens krav til og muligheder for at sikre bevaringsv\u00e6rdier. Relevante tilst\u00f8dende lovomr\u00e5der n\u00e6vnes ogs\u00e5. Det er f.eks. bygningsreglementets regler om energioptimering af bevaringsv\u00e6rdige bygninger og bygningsfredningslovens forhold til planl\u00e6gningen. Her beskrives ogs\u00e5 de tre metoder SAVE, KIP og Landskabskaraktermetoden (LKM).<\/p>\n

    Del 3: Hvem<\/strong><\/p>\n

    Her beskrives en r\u00e6kke gode erfaringer med borgerinddragelse og planprocesser. Her er ogs\u00e5 id\u00e9er til, hvilke lokale samarbejdspartnere, der med fordel kan inddrages i arbejdet med bevaringsv\u00e6rdier, f.eks. museerne.<\/p>\n

    Del 4: Hvad<\/strong><\/p>\n

    Her beskrives en lang r\u00e6kke eksempler p\u00e5 forskellige typer af bevaringsv\u00e6rdier p\u00e5 landet og i de forskellige bytyper og milj\u00f8er som landsbyer, stationsbyer, historiske bykerner, villakvarterer og forst\u00e6dernes r\u00e6kkehusbebyggelser. Opdelingen i kategorier er forenklet, s\u00e5 det er lettere at bruge vejledningen, men i praksis omfatter et lokalplanomr\u00e5de ofte flere kategorier p\u00e5 \u00e9n gang. Alle kategorier, bortsat fra forst\u00e6dernes parcel- og typehuskvarterer, er ledsaget af eksempler p\u00e5 en bevarende lokalplan. Erhvervsstyrelsen har ikke foretaget en gennemgang af lokalplanbestemmelsernes lovlighed, og eksemplerne kan derfor alene ses som inspiration.<\/p>\n

    I Slots- og Kulturstyrelsens Lokalplaner og kulturarv \u2013 en eksempelsamling [link: https:\/\/slks.dk\/kommuner-plan-arkitektur\/lokalplaner-og-kulturarv\/eksempler-paa-lokalplaner\/ findes flere eksempler p\u00e5 lokalplaner med bevarende sigte. Her er beskrivelser af bevaringsv\u00e6rdier og udviklingsmuligheder samt links til 26 eksisterende lokalplaner, der tilsammen d\u00e6kker en bred vifte af omr\u00e5detyper, bevaringssituationer og m\u00e5der at lave lokalplaner p\u00e5.<\/p>\n

    Del 1: Hvorfor<\/strong><\/h1>\n

    Bevaring betaler sig <\/strong><\/p>\n

    Kulturarven i byer, bygninger og kulturlandskab er synlige vidnesbyrd om de r\u00f8dder og den fortid, et sted og dets mennesker er rundet af. Kulturarv er dermed et vigtigt element i at skabe en identitet \u2013 uanset om det g\u00e6lder for en nation, et lokalomr\u00e5de eller for et individ. En r\u00e6kke unders\u00f8gelser peger p\u00e5, at kulturarv og bevaringsv\u00e6rdige bygninger og milj\u00f8er ogs\u00e5 p\u00e5 mere konkret og m\u00e5lbar vis har en positiv effekt f.eks. i forhold til erhverv, turisme og huspriser.<\/p>\n

    Derfor er det en god id\u00e9 at v\u00e6rne om kulturarven \u2013 og som minimum unders\u00f8ge og underbygge det n\u00f8je, hvis den antastes eller fjernes. Hvis de synlige spor f\u00f8rst er forsvundet, er de v\u00e6k for altid og kan ikke genskabes. Det handler om at skabe et overblik, s\u00e5 man kan bevare det v\u00e6rdifulde, fjerne det ringeste og evt. tilf\u00f8je noget nyt, der respekterer det bedste af det eksisterende. P\u00e5 den m\u00e5de kan et sted p\u00e5virke en omdannelsesproces i lige s\u00e5 h\u00f8j grad og udstr\u00e6kning, som en omdannelsesproces kan p\u00e5virke et sted.<\/p>\n

    Hvis man kender sine bevaringsv\u00e6rdier, kan de bringes i spil og indg\u00e5 i en kommunes strategiske arbejde for b\u00e5de at fastholde eksisterende borgere og tiltr\u00e6kke nye beboere, virksomheder og turister. Bevaring beh\u00f8ver s\u00e5ledes ikke ske p\u00e5 bekostning af udvikling; tv\u00e6rtimod kan en hensigtsm\u00e6ssig og strategisk planl\u00e6gning v\u00e6re en foruds\u00e6tning for ogs\u00e5 en \u00f8konomisk v\u00e6rdifor\u00f8gelse, hvis planl\u00e6gningen bidrager til udviklingen p\u00e5 en m\u00e5de, der tager hensyn til bevaringsv\u00e6rdierne.<\/p>\n

    Kulturarv giver identitetsf\u00f8lelse og historisk bevidsthed <\/strong><\/p>\n

    Bevaringsv\u00e6rdige bygninger og milj\u00f8er har en iboende v\u00e6rdi som nationale og lokale identitets- og kulturb\u00e6rere og medvirker til at skabe forst\u00e5else af identitet og ophav. Det er netop den egenskab, der udnyttes i krig eller terrorhandlinger, hvor et lands eller et folks kulturarv \u00f8del\u00e6gges helt bevidst. Kulturarven er med til at forme et sted og dets borgere og bes\u00f8gende, fordi den er et fysisk vidnesbyrd om historie og identitet.<\/p>\n

    \u2026<\/p>\n

    Hvis en \u00e6ldre bygning p\u00e5 100 \u00e5r, som er opf\u00f8rt af traditionelle byggematerialer, rives ned for at give plads til et nybygget lavenergihus, vil nedrivningen og bortskaffelsen af det gamle hus plus opf\u00f8relsen af det nye hus med nye materialer, transport og selve byggeaktiviteten belaste milj\u00f8et med forbrug af energi og r\u00e5stoffer og udledning af CO2. Selv om det nye hus efter opf\u00f8relsen bruger meget lidt energi til opvarmning og drift, formentlig langt mindre end det gamle hus, s\u00e5 har beregninger vist, at der typisk vil g\u00e5 100 \u00e5r, f\u00f8r den samlede klimabelastning fra det gamle hus er st\u00f8rre end fra det nye lavenergihus.<\/p>\n

    \u2026<\/p>\n

    En lokalplan med et bevaringssigte er et godt redskab til at sikre samlede bevaringsv\u00e6rdige milj\u00f8er. Hvor en bygningsfredning typisk retter sig mod den enkelte ejendom, giver planl\u00e6gningen mulighed for at v\u00e6re helhedsorienteret. En lokalplan kan detaljeret regulere bevaringsv\u00e6rdige bygninger og elementer og derigennem bidrage til at bevare deres s\u00e6rlige karakter samtidig med, at den struktur, de indg\u00e5r i (vejforl\u00f8b, pladser, gr\u00f8nne og bl\u00e5 tr\u00e6k), kan reguleres, s\u00e5 den underst\u00f8tter det samlede bevaringsv\u00e6rdige milj\u00f8. Et bevaringsv\u00e6rdigt milj\u00f8, dvs. et milj\u00f8 med arkitektoniske kvaliteter og h\u00f8j grad af historisk autenticitet, kan l\u00f8fte de dele, der ikke i sig selv er bevaringsv\u00e6rdige. En lokalplan kan f.eks. regulere milj\u00f8et og tage h\u00e5nd om indpasning af nybyggeri i mods\u00e6tning til fredningsinstrumentet, der retter sig mod den enkelte ejendom. P\u00e5 den m\u00e5de kan lokalplanen ogs\u00e5 l\u00f8fte fredede bygninger, da det milj\u00f8, de indg\u00e5r i, netop kan reguleres via lokalplanen.<\/p>\n

    \u2026<\/p>\n

    Det er muligt at stille krav om konkrete materialer og produkter, der kan v\u00e6re med til at fastholde en s\u00e6rlig karakter (maling, kalk, tj\u00e6re m.m.). Det vil dog bero p\u00e5 en pr\u00f8velse hos Planklagen\u00e6vnet, hvor langt man i den henseende kan g\u00e5 i en lokalplan. Der er ikke handlepligt efter planloven, hvorfor der i en lokalplan ikke kan stilles krav om, at en ejendom skal vedligeholdes. Derfor vil det ofte v\u00e6re afg\u00f8rende med en formidlings- og vejledningsindsats fra kommunens side som supplement til en bevarende lokalplan, ikke mindst hvis der \u00f8nskes fokus p\u00e5 byggematerialer, pr\u00e6parater og istands\u00e6ttelsesmetoder.<\/p>\n

    \u2026<\/p>\n

    Planl\u00e6gning med et bevaringssigte <\/strong><\/p>\n

    Der findes ikke nogen egentlig definition p\u00e5, hvad en bevarende lokalplan er. Den betragtes i denne vejledning som en plan, hvor hensynet til bevaring af bygninger eller milj\u00f8er spiller en v\u00e6sentlig rolle og knytter sig til planlovens form\u00e5lsparagraf. En bevarende lokalplan vil typisk have til form\u00e5l at sikre og fremme bevaringen og udviklingen af v\u00e6rdifulde bebyggelser, bymilj\u00f8er og kulturmilj\u00f8er.<\/p>\n

    En bevarende lokalplans muligheder <\/strong><\/p>\n

    Af hensyn til den kommunale administration og de omfattede borgere er det vigtigt at udforme lokalplanbestemmelserne (og evt. supplerende vejledningstekst) s\u00e5 pr\u00e6cist, at der ikke er tvivl om, hvad hensigten og form\u00e5let med lokalplanen er. Lokalplanen kan f.eks. stille krav til bygningers udformning (og evt. tilladte materialer og produkter), st\u00f8rrelser og placeringer, nye veje, stier og anl\u00e6g samt beplantning. Ved i lokalplanen ogs\u00e5 at stille pr\u00e6cise krav til f.eks. udformning og indpasning af nybyggeri, vil det samtidig v\u00e6re muligt at tage h\u00e5nd om udviklingen uden at kompromittere bevaringsv\u00e6rdierne. Det g\u00e6lder f.eks. ved omdannelse og nyudvikling af en funktionst\u00f8mt havn, hvor karakteren af de stedsspecifikke tr\u00e6k kan fastholdes ved at genbruge tidligere silo- og fabriksbygninger og bevare bel\u00e6gninger med jernbanesveller. Eller det kan v\u00e6re ved omdannelse af et byomr\u00e5de, hvor dele af omr\u00e5dets bebyggelser eller strukturer besidder bevaringsv\u00e6rdier.<\/p>\n

    En pr\u00e6cis redeg\u00f8relsesdel om milj\u00f8ets s\u00e6rlige karakter medvirker til at skabe klarhed for borgere og den kommunale administration over, hvad de s\u00e6rlige bevaringsv\u00e6rdier best\u00e5r af.<\/p>\n

    I en bevarende lokalplan er der mulighed for at kr\u00e6ve, at kommunalbestyrelsen skal godkende nedrivning, ombygning og andre \u00e6ndringer af bebyggelser jf. planlovens \u00a7 15, stk. 2, nr. 17 og nr. 22. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for \u00e6ndringer, som ikke kr\u00e6ver en byggetilladelse. Denne lovhjemmel giver nogle s\u00e6rlige muligheder for at holde fast i bevaringsv\u00e6rdierne, fordi forvaltningen bliver gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 \u00f8nskede bygnings\u00e6ndringer og dermed har mulighed for at reagere, hvis \u00e6ndringerne fjerner eller forringer bevaringsv\u00e6rdierne.<\/p>\n

    En bevarende lokalplan kan ogs\u00e5 benyttes til at forhindre ops\u00e6tning af nye elementer, som kan sk\u00e6mme bevaringsv\u00e6rdierne, ved at indeholde bestemmelser, som forhindrer ops\u00e6tning af f.eks. solcellepaneler p\u00e5 synlige tagflader og \/eller s\u00e6tter rammer for, hvor de kan ops\u00e6ttes, og hvordan de kan indpasses.<\/p>\n

    Udarbejdelsen af en bevarende lokalplan vil nogle gange ske som led i planer om et st\u00f8rre nybyggeri eller p\u00e5t\u00e6nkte nedrivninger i et omr\u00e5de (evt. som opf\u00f8lgning p\u00e5 et \u00a7 14-forbud), hvor det kan v\u00e6re afg\u00f8rende at f\u00e5 taget stilling til fastholdelsen af bevaringsv\u00e6rdierne, inden de forsvinder.<\/p>\n

    Udarbejdelsen af en bevarende lokalplan kan ogs\u00e5 ske uafh\u00e6ngigt af konkrete sager som led i kommunens almindelige planl\u00e6gning og sikring af kommunens kulturhistoriske, landskabelige og arkitektoniske bevaringsv\u00e6rdier, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af en kommunal arkitekturpolitik. Eller der kan udarbejdes en temalokalplan, der f.eks. beskriver, at bevaringsv\u00e6rdige bygninger ikke m\u00e5 ombygges eller \u00e6ndres, medmindre kommunalbestyrelsen har givet en konkret tilladelse.<\/p>\n

    En bevarende lokalplan kan omfatte b\u00e5de landskabstr\u00e6k, bebyggede omr\u00e5der og enkelte ejendomme, beplantning og bel\u00e6gning samt et specifikt tema, f.eks. skiltning eller tematiske bygninger som klitg\u00e5rde, bornholmske r\u00f8gerier, tanghuse p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 og pr\u00e6steg\u00e5rde. Jf. planlovens \u00a7 15 kan en lokalplan f.eks. omfatte:<\/p>\n