Jens Christoffersen boede hele sit liv i Koster p\u00e5 M\u00f8n. For mere end 100 \u00e5r siden skrev han ved slutningen af 1800-tallet om s\u00e6der og skikke m.v. p\u00e5 den tid. I 2011 blev disse optegnelser om \u201dKosters historie i 1800-tallet\u201d udgivet af \u201dB\u00f8ger & Papir\u201d i Stege med hvis tilladelse f\u00f8lgende afsnit gengives.<\/p>\n
Om morgenen kl. 4 m\u00f8dte daglejeren b\u00e5de sommer og vinter. Om vinteren, is\u00e6r s\u00e5 l\u00e6nge t\u00e6rskearbejdet varede, gjaldt det jo om at tjene s\u00e5 meget, at det til dels kunne b\u00e5de noget p\u00e5 den lille dagl\u00f8n, der vankede om sommeren. Ja, man ville jo, dersom man ikke selv havde v\u00e6ret med, ikke tro det muligt at en rask og dygtig mand om vinteren kunne 2 mark eller i nutidens penge (dvs. omkring \u00e5r 1900) 66 til 70 \u00f8re om dagen og kosten, mens den samme mand om sommeren \u2013 selv i h\u00f8sten \u2013 m\u00e5tte arbejde undertiden hele 16 timer daglig for at tjene 30 til 35 \u00f8re. Efter at daglejeren var ankommen, begyndte han straks at arbejde \u2013 noget der hed kaffe om morgenen vankede der jo ikke den gang.<\/p>\n
Husets andre folk m\u00e5tte jo s\u00e5 op, og medens f\u00f8rste-karlen skar hakkelse til hestene med de dengang anvendte h\u00e5ndsk\u00e6rekister, m\u00e5tte anden-karlen muge ud ved hestene, strigle og vande dem. Drengen m\u00e5tte s\u00e5 muge ved k\u00f8erne og give f\u00e5rene samt udf\u00f8re andre som lavere betragtede arbejder.<\/p>\n
Alle disse arbejder tilligemed malkningen der udf\u00f8rtes af pigerne, skulle v\u00e6re tilendebragt f\u00f8r frokosttid kl. 6 (egentlig betyder frokost jo tidlig kost, selv om den i dag er flyttet hen midt p\u00e5 dagen \u2013 hvor man den gang spiste til middag, red.tlf.). Til denne samledes jo s\u00e5 hele g\u00e5rdens personale og havde hver sin bestemte plads ved bordet \u2013 s\u00e5ledes husbonden ved bordenden. \u00d8verst p\u00e5 den lange b\u00e6nk sad daglejren, derefter f\u00f8rste-karlen, s\u00e5 anden-karlen og nederst drengen. For ved bordet stod kvindfolkene \u2013 disse sad nemlig aldrig ned, n\u00e5r de spiste.<\/p>\n
S\u00e5 l\u00e6nge der blev fisket med egne garn (det gjorde de i alt fald p\u00e5 Koster, red.) var der jo sild nok, og der blev hele \u00e5ret rundt rettet an med kogt sild til frokost samt meldyppelse. Denne blev anrettet i en eller to f\u00e6llestallerkener, mens enhver havde en firkantet tr\u00e6bikke til at anbringe sin sild p\u00e5. Efter silden vankede der varm m\u00e6lk med br\u00f8d i, og til daglig fik kun daglejeren og f\u00f8rste-karlen snaps. Br\u00e6ndevinsflasken havde altid sin plads ved siden af husbonden, og denne sk\u00e6nkede og uddelte de snapse der skulle ud, \u00e9n til hver. Det var tillige en ufravigelig skik, at ingen af husets b\u00f8rn rykkede op at spise ved det store bord, f\u00f8rend de kunne deltage i arbejdet, og s\u00e5 indtog de uden hensyn den plads i r\u00e6kken som de i f\u00f8lge deres arbejde kunne tilkomme. Ellers havde b\u00f8rnene deres plads ved et mindre bord eller liggende p\u00e5 kn\u00e6 ved en stol.<\/p>\n
Der kunne undertiden passere morsomme tilf\u00e6lde ved uddelingen af snapsene. Jeg mindes s\u00e5ledes en vinter, der var antaget en \u00e6ldre mand i nogen tid. Han var jo meget for snapsen, og en dag efter at han havde f\u00e5et sin tilm\u00e5lte snaps, og glasset \u2013 fyldt op p\u00e5 ny \u2013 skulle passere ham for at komme ned til karlen, s\u00e5 tog han ogs\u00e5 dennes snaps. Karlen gav sig s\u00e5 til at hoste, og sagde at hans snaps kom i den forkerte hals!<\/p>\n
Om vinteren fra 15. oktober til 15. marts vankede der ingen mellemmand om formiddagen kl. 9. Middagsmaden bestod udelukkende af saltmad eller m\u00e6lkemad med undtagelse af ganske enkelte dage der kaldtes gilde, som bragegilde, \u00e6rtet\u00e6rskergilde og enkelte dage i h\u00f8sten.<\/p>\n
Ved bordet m\u00e5tte ingen underordnet person, som drengen eller lillepigen \u2013 selv om de var b\u00f8rn i huset \u2013 underst\u00e5 sig i at tale. Talen skulle f\u00f8res af de \u00e6ldre samt husbonden og madmoder. N\u00e5r en underordnet person gjorde sig obsternasig og n\u00e6gtede at spise sin middagsmad, s\u00e5 fik han heller ingen midaften (dvs. til aften, red.). En s\u00e5dan kur kunne i de fleste tilf\u00e6lde hj\u00e6lpe, bare det blev anvendt en gang.<\/p>\n
Om vinteren var den s\u00e6dvanlige kost til midaften fedtebr\u00f8d, der blev udsk\u00e5ret og smurt af husmoderen og stillet p\u00e5 det bare bord, den ene rundtenom ved siden af den anden, og midt p\u00e5 bordet saltkarret. Hvedekage, som vi kaldte den, vankede der ikke uden ved s\u00e6rlige h\u00f8jtidelige lejligheder og i h\u00f8sten, men efter aftenarbejde fik vi undertiden noget vi kaldte nadre, for det meste m\u00e6lk og gr\u00f8d (\u2019nadre\u2019 m\u00e5 v\u00e6re en forvanskning af nadver, der er et gammelt udtryk for aftensmad).<\/p>\n
Pasningen af kreaturerne var de fleste steder kvindfolkenes sag, og i alle tilf\u00e6lde blev dette ikke medregnet ved den egentlige arbejdstid og udf\u00f8rtes ogs\u00e5 s\u00e5 at sige uden for denne, og der blev aldrig den gang anvendt lys eller lygte i stald eller lo. Alt, b\u00e5de mugning, hakkelsessk\u00e6ring, malkning og t\u00e6rskning foregik i m\u00f8rke, og selv om en dreng i den strengeste vintertid skulle g\u00e5 n\u00e6sten hele dagen uden at have noget at bestille, s\u00e5 fordrede den huslige orden at han skulle muge om morgenen i m\u00f8rke. Der kunne ellers ogs\u00e5 v\u00e6re nok for en dreng at bestille. Han skulle nemlig om vinteren s\u00f8rge for at f\u00e5 lavet alle de t\u00f8jrp\u00e6le, der skulle bruges om sommeren, han skulle bringe forskellige sm\u00e5redskaber p\u00e5 deres plads og skaffe dem til stede, n\u00e5r og hvor de skulle bruges.<\/p>\n
Drengen skulle v\u00e6re villig og lydig over for enhver af g\u00e5rdens voksne kvindelige som mandlige, p\u00e5h\u00f8re i tavshed alle deres urimeligheder og muligvis sk\u00e6ldsord. N\u00e5r man var dreng den gang kunne man s\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re vis p\u00e5 at st\u00e5 i s\u00e6rlig yndest hos sin madmoder og stod s\u00e6rlig i hendes bev\u00e5genhed. De bedste sulelader ved middagen blev rakt til drengen, hans t\u00f8j blev vasket og helet, og i v\u00e5dt vejr blev der s\u00f8rget for at hans t\u00f8j blev t\u00f8rret.<\/p>\n
Ved h\u00f8sten n\u00e5r kornet skulle sl\u00e5s med le, h\u00f8rte det ogs\u00e5 til en rask drengs pligt som den sidste i r\u00e6kken at f\u00f8lge med de \u00f8vrige. Desuden skulle han hente \u00f8l, og n\u00e5r de andre arbejdere gik hjem til middag, skulle han f\u00f8rst vande heste og flytte f\u00e5r samt hj\u00e6lpe pigerne med kv\u00e6get. N\u00e5r han s\u00e5 endelig kom hjem fik han mad og kaffe med det samme og kunne s\u00e5 f\u00f8lge med de andre, der i mellemtiden havde f\u00e5et sig en lille middagslur.<\/p>\n
Omkring ved midten af oktober, eller n\u00e5r dagene blev s\u00e5 korte at det m\u00e5ltid vi kaldte midaften f\u00f8rst fandt sted efter at udearbejdet eller dagens gerning var oph\u00f8rt, s\u00e5 begyndte aftenarbejdet omkring en olielampe eller et hjemmest\u00f8bt lys der var anbragt i en s\u00e5kaldt lysk\u00e6lling, en stage af tr\u00e6 med en firkantet egetr\u00e6sfod og 1 en kvart alen h\u00f8j h\u00f8j (dvs. omkring 78 cm efter nutidens m\u00e5l, red.), der var anbragt midt p\u00e5 gulvet i dagligstuen.<\/p>\n
Der samledes s\u00e5 hele g\u00e5rdens kvindelige og mandlige befolkning. Der fandtes kun det ene lys i stuen, og n\u00e6rmest lysk\u00e6lingen sad husmoderen med pigerne ved hver sin rok, enten spindende h\u00f8r eller uld. Bag ved dem og ud for hvor lysstr\u00e5lerne kunne komme imellem, sad s\u00e5 eller stod karlene anf\u00f8rte af husbonden med hver sin lille h\u00e5ndten eller hamperok, mens hampen hang ned fra loftet, hvor den var fastgjort ved et b\u00e5nd, s\u00e5ledes at den kunne lade sig tr\u00e6kke ud efterh\u00e5nden.<\/p>\n
Ude bag ved disse kredse havde b\u00f8rnene deres plads, og der kunne magelig ses nok til at l\u00e6se lektier eller andet arbejde. Drengen havde den bestilling at vinde det spundne garn i n\u00f8gler og r\u00e6kke karlene de tomme h\u00e5ndrokke.<\/p>\n
Arbejdet fortsattes for mandfolkenes vedkommende til kl. 9, og f\u00f8r den tid m\u00e5tte ingen g\u00e5 i seng \u2013 ikke engang b\u00f8rnene. Kvindfolkene blev ved til kl. 10.<\/p>\n
L\u00f8rdag og s\u00f8ndag aftener havde karlene fri og pigerne havde lov til at arbejde for dem selv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jens Christoffersen boede hele sit liv i Koster p\u00e5 M\u00f8n. For mere end 100 \u00e5r siden skrev han ved slutningen af 1800-tallet om s\u00e6der og skikke m.v. p\u00e5 den tid. I 2011 blev disse optegnelser om \u201dKosters historie i 1800-tallet\u201d … L\u00e6s resten