{"id":141,"date":"2015-03-17T15:45:15","date_gmt":"2015-03-17T14:45:15","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=141"},"modified":"2023-05-17T13:37:05","modified_gmt":"2023-05-17T12:37:05","slug":"litteratur-om-moen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=141","title":{"rendered":"Litteratur om M\u00f8n"},"content":{"rendered":"<h2>Links til internetsider<\/h2>\n<p>Du kan begynde med at <a href=\"https:\/\/www.google.com\/search?q=m%C3%B8ns+historie\">Google &#8216;M\u00f8ns historie&#8217;<\/a> eller evt. M\u00f8n med andre ord.<\/p>\n<p>Et bogforlag har en liste over mange udgivne b\u00f8ger om M\u00f8nske forhold:&nbsp;<a href=\"http:\/\/www.j-bog.dk\/index.php\/temasider\/temasider-mon\/spaendende-boger-om-mon\">http:\/\/www.j-bog.dk\/index.php\/temasider\/temasider-mon\/spaendende-boger-om-mon<\/a><\/p>\n<h2>De store historiske v\u00e6rker<\/h2>\n<p><strong>Frede Bojsen, M\u00f8nshistorie<\/strong><\/p>\n<p>Ni binds v\u00e6rk. Grundigt, men med mange gentagelser. Uden at forn\u00e6rme nogen kan man vist godt sige at Bojsen ikke var en sprogets mester. Til geng\u00e6ld er M\u00f8nshistorie sv\u00e6r at komme uden om. V\u00e6rket st\u00f8tter sig en del p\u00e5 Paludans M\u00f8nshistoire.<\/p>\n<p>Pdf-fil af Bind 7 <a href=\"https:\/\/slaegtsbibliotek.dk\/909077.pdf\">Af M\u00f8ns historie: 18de \u00e5rhundrede<\/a><\/p>\n<p><strong><em>Paludan, M\u00f8nshistorie, beskrivelse over M\u00f8n 1822-24<\/em>. <\/strong><\/p>\n<p>Bogen er et tobindsv\u00e6rk trykt med gotiske bogstaver. Muligvis var den ikke helt f\u00e6rdig inden udgivelsen, for forfatteren pr\u00e6sten Johan Paludan d\u00f8de inden den blev indleveret til bogtrykkeren. Men sammen med Bojsens M\u00f8nshistorie udg\u00f8r den helt klart et must, hvis man for alvor vil stikke n\u00e6sen ned i \u00f8ens historie).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">OBS: <a href=\"https:\/\/books.google.dk\/books?id=xqcwAAAAYAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da&amp;source=gbs_ge_summary_r&amp;cad=0#v=onepage&amp;q&amp;f=false\">Hele bogen kan i dag l\u00e6ses p\u00e5 Google Books<\/a>, hvor man ogs\u00e5 kan klippe tekstafsnit ud og f\u00e5 dem &#8216;oversat&#8217; (rimeligt godt) fra de gotiske bogstaver til dem vi kender i dag!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">L\u00e6s ogs\u00e5 historien her p\u00e5 hjemmesiden fra januar 2020 med uddrag fra bogen: <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=20102\">Pastor Paludan: M\u00f8nboerne omkring 1800<\/a>.<\/p>\n<p>Der er ogs\u00e5 gengivet afsnit fra Paludans bog i andre historier p\u00e5 hjemmesiden, f.eks. <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=1115#Paludan\">om t\u00e5rnene p\u00e5 Magleby Kirke<\/a>.<\/p>\n<p>En oversigt over hjemmesidens historier der omtaler Paludan kan ses ved at <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?s=paludan\">klikke HER<\/a> &#8211; og n\u00e5r du \u00e5bner den enkelte side bruger du s\u00f8gevinduet (Ctrl+F) og skriver Paludan.<\/p>\n<h2>Andre generelle historiske v\u00e6rker om M\u00f8n<\/h2>\n<p><strong>V\u00e6rker skrevet 1800-1900<\/strong><br \/>\nHistorisk Topografisk Beskrivelse over M\u00f8en. J. Jensen. Udgivet i Stege 1866.<\/p>\n<p><strong>V\u00e6rker fra f\u00f8r 1800<\/strong><br \/>\nOmst\u00e6ndelig og tilforladelig Beskrivelse af \u00d8en M\u00f8en. B.C. 1776.<br \/>\nPhys.-Mineralogisk Beskrivelse over M\u00f8ens Klint. S. Abildgaard. 1781.<\/p>\n<p>Pontoppidans M\u00f8nshistorie<br \/>\nDispositionsplan for M\u00f8n Kommune. Peter Thorsen 1973.<\/p>\n<p>Joh. Wiborg: En gammel M\u00f8nsbeskrivelse 1679<\/p>\n<p><strong>Andet<\/strong><\/p>\n<p>Gyldendals egnsbeskrivelse: Lolland &#8211; Falster &#8211; M\u00f8n<\/p>\n<p>Kulturen i Naturen &#8211; det m\u00f8nske kulturlandskab. M\u00f8ns Museum 1994. (En 61 sider perle af en bog, der fort\u00e6ller om hvordan menneskene har formet det m\u00f8nske landskab lige fra ler- og mergelgrave over skovg\u00e6rder til 150 \u00e5r gamle markdr\u00e6nr\u00f8r og store indd\u00e6mninger. Bogen er trykt med store bogstaver og akkompagneret af mange gode sort\/hvid billeder og tegninger)<\/p>\n<p>Portr\u00e6t af M\u00f8n 1977. 95 sider i lille format. Udgivet af M\u00f8ns Bank. Statistik, \u00f8konomi og historie krydret med M\u00f8ns Banks historie og lidt propaganda for banken<\/p>\n<p>Beskrivelse over den Insul M\u00f8en. J.Kaalund. 1722<\/p>\n<p>Fr. Barfod (fort\u00e6llinger af f\u00e6drelandets historie (1867)).<\/p>\n<p>Jensen, Theodor (l\u00e6rer i Sprove) Elmelunde byfolk (tiden omkring 1762)<\/p>\n<p>Kosterbogen<\/p>\n<p>Hints V. (Liselund og de store \u00f8del\u00e6ggelser. 1905)<\/p>\n<p>Chr. Molbech (Ungdomsvandringer 1 2)<\/p>\n<p>H C. Andersen (Klintekorset p\u00e5 M\u00f8n)<\/p>\n<p>Vilh. Birkdal (&#8220;Jeg s\u00e5 ham som barn&#8221;. Digt)<\/p>\n<p>K L Rahbeks brev til Pram om Lund, ledsaget af fort\u00e6llinger, bl.a. &#8220;Klintekorset&#8221;.<\/p>\n<p>R\u00f8rdam H F &#8220;Blade af M\u00f8ns kirkehistorie&#8221;.<\/p>\n<p>M\u00f8n, turistf\u00f8rer 1943. (N og G Bjerge Hansen).<\/p>\n<p>R\u00f8rdam, Valdemar: Huset ved volden. (vers).<\/p>\n<p>Baadsgaard, Anna: &#8220;Clara Bille&#8221; (Stegeborg).<\/p>\n<p>Meisler, l\u00e6rer i Magleby. (Fort\u00e6ller om sit eget liv).<\/p>\n<p>Lichtenberg Madsen, Martha. (Fort\u00e6ller om Stege).<\/p>\n<p>Fleuron Sv. (Jagtb\u00f8ger fra Katrinedal).<\/p>\n<p>Wied, Gustav: Stege by (En historie en runde i byen). Barnlige sj\u00e6le, (sm\u00e5 historier her fra).<\/p>\n<p>Larsen, Lauritz: &#8220;Hjemstavnssange, (bl.a. &#8220;Budsene have, J\u00e6gerridtet m.m.), &#8220;billeder fra barndommens by, landsbyminder fra M\u00f8n, bl.a. Svantestenen, &#8220;omkring Stege Nor&#8221;(Hjemstavnstoner fra M\u00f8n).<\/p>\n<p>Winther, Chr: &#8220;Ristestenen&#8221; (fra Magleby og Borre).<\/p>\n<p>Meisler: M\u00f8ns klint med dens n\u00e6rmeste omgivelser til erindring og vejledning for rejsende.<\/p>\n<p>Vore stednavne (2den rev. og for\u00f8gede udgave, af Kirsten Hald. (Halds forlag).<\/p>\n<p>Hald, Kirsten, Stednavne og kulturhistorie.<\/p>\n<p>Weise, Lis, Stednavne i Pr\u00e6st\u00f8 Amt.<\/p>\n<p>Schmidt, Aug. Danmarks k\u00e6mpesten i folkeoverlevering.<\/p>\n<p>Gravlund Thorkild: Herredsbogen.<\/p>\n<p>Friis, Achton: Danmarks store \u00f8er, b. 2.<\/p>\n<p>Fredningsudvalget for Sor\u00f8 og Pr\u00e6st\u00f8 amter, marts 1966: M\u00f8n og Nyord.<\/p>\n<p>Politikkens: Ture gennem Danmark.<\/p>\n<p>Larsen Lauritz: Mindebogen.<\/p>\n<p>Nationalmuseet: Hans Hansens g\u00e5rd.<\/p>\n<p>M\u00f8ns dyreliv: (Udgivet, som jubil\u00e6umsskrift 1908 af Landbosparekassen for M\u00f8n, med tegninger af Starp).<\/p>\n<p>Faglig l\u00e6sning; M\u00f8n (Landskab og undergrund).<\/p>\n<p>Jens K\u00e5lund Christiansen: Beskrivelse af Pilgrimsstenen 1721. og: Han er f\u00f8dt i Stubbek\u00f8bing og har vercificeret Wiborgs bog fra 1679 i aleksandrinske vers og udgivet den i 1722, som den 1. trykte bog p\u00e5 M\u00f8n. (Bojsens M\u00f8nshistorie s 145 &#8211; siger, at Wiborgs bog p\u00e5 latin aldrig blev trykt, men oversat til dansk i 1701 af pastor Witt, Keldby, og 1. gang trykt af M\u00f8ns Folkeblad 1902 og udgivet som s\u00e6rtryk ved I K Jensen, Stege. Bojsen havde overladt Folkebladet en afskrift.<\/p>\n<p>Etlar, Carit: 1884 en novellesamling med bl.a. &#8220;dommedag p\u00e5 Stege borg&#8221;.<\/p>\n<p>Bendtsen, Poul: (1820) &#8220;Om M\u00f8n i Middelalderen&#8221;, hvor der fort\u00e6lles om Borres oprindelse.<\/p>\n<p>Daug\u00e5rd; &#8220;Danske klostre&#8221;. side 282 om klosteret i Borre.<\/p>\n<p>Danske Atlas: L\u00e6s om klosteret i Borre.<\/p>\n<p>Lorentzen, Vilh.: Dr\u00f8mmen om den ideale by (Om det gamle torv i Borre.<\/p>\n<p>Kirkeshstoriske Samlinger; 4. r\u00e6kke, B. 6 1899 &#8211; 1901, (273 -78), om kirkeklokkerne.<\/p>\n<p>Kamp, M P: Nogle optegnelser om landsbyen S\u00f8nderby i Borre sogn.<\/p>\n<p>Bojsen: &#8220;Jacob Suneson af M\u00f8n&#8221; (se bl.a. side 107 om Borre.<\/p>\n<p>Mathiesen, Hugo: Middelalderlige byer (1927) &#8211; om Borre.<\/p>\n<p>Hans Ellekilde: &#8220;Odinsj\u00e6geren p\u00e5 M\u00f8n&#8221; 1720.<\/p>\n<p>M\u00f8ller, I R (forl. S L M\u00f8llers bogtr. &#8220;Landstedet p\u00e5 M\u00f8n, (Waldecksh\u00e5b) eller Rudolph og Theodora (org. fort. 1810)<\/p>\n<p>Tommerups bogtr.: 1907, Kirkelige forhold p\u00e5 M\u00f8n i de sidste 50 \u00e5r.<\/p>\n<p>Hansen, Georg (eget forlag) K\u00f8benhavn 1847.; &#8220;Kulsbjergene eller &#8220;Tvillingebroderen&#8221;, &#8211; 2 noveller -, en lystrejse til M\u00f8n.<\/p>\n<p>Holbergs epistler: L\u00e6s om Cilli Hansdatter.<\/p>\n<p>Danske slotte og Herreg\u00e5rde: Beskr. af godserne p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n<p>Aug. Smith: Danmarks Helligkilder 1 side 106.<\/p>\n<p>Valdemars jordebog.<\/p>\n<p>Br\u00f8ndsted J.: Danmarks oldtid, &#8211; Jernalderen, (Kbh. 1960) (Oversigt over oldtidsveje og om Borre mose).<\/p>\n<p>Br\u00f8ndsted J.: Fra Natinoalmuseets arbejdsmark 1936 (Om Borre Mose).<\/p>\n<p>Abildg\u00e5rd: Fysisk mineralogisk beskrivelse over M\u00f8ns Klint 1781.<\/p>\n<p>Martha Lichtenberg Madsen: Justitafest.<\/p>\n<p>Kirkehist. Samlinger 4. r\u00e6kke, B, 6 side 286 (H F R\u00f8rdam).<\/p>\n<p>Peder Olufsen (Olsen), pr\u00e6st i Borre: Beretning om M\u00f8n 1689). (Findes p\u00e5 Landsarkivet, fundet p\u00e5 Ravnsholt og for\u00e6ret af hofj\u00e6germester Schested Juul 1804)<\/p>\n<p>M\u00f8ns Omnibusser 1953-1993. Her g\u00e5s der til bunds p\u00e5 114 sider i et ret begr\u00e6nset emne. Jens Birch og Ole Gold.<br \/>\nTrafikken Til M\u00f8n. Jens Bruun-Petersen og Birger Wilcke. Handler mere om Kalvehavebanen end trafikken her p\u00e5 \u00f8en. 96 sider om perioden 1897 til 1959, som kan f\u00f8les lange for andre end de absolutte feinsmeckere.<\/p>\n<p>Specialer om M\u00f8n p\u00e5 historiestudiet<br \/>\nMarknavne og oldtidsminder p\u00e5 M\u00f8n. 1998.Magrethe Heidemann Andersen. 140 siders opslagsv\u00e6rk med relativ f\u00e5 oplysninger om netop vores n\u00e6rmeste opland. Kan l\u00e5nes p\u00e5 Det Kongelige Bibliotek.<br \/>\nB\u00f8nderne og F\u00e6llesskabet en unders\u00f8gelse af landsbyf\u00e6llesskab og andre organisationsformer blandt b\u00f8nderne p\u00e5 M\u00f8n 1769 &#8211; ca 1797, set i relation til den hidtidige forskning.1989.Helle Schummel. En s\u00e6rdeles interessant sag p\u00e5 114 sider, der giver et sp\u00e6ndende og nuanceret syn p\u00e5, hvordan folk i det m\u00f8nske landsbyer tog beslutninger i gamle dage. Kan l\u00e5nes p\u00e5 Det Kongelige Bibliotek.<br \/>\nB Wulff Fonnesbech. M\u00f8ns b\u00f8nder &#8211; Kongens livgarde. En lokalhistorisk unders\u00f8gelse af M\u00f8n 1685 &#8211; 1697. 1981. Kan l\u00e5nes p\u00e5 Det Kongelige Bibliotek.<br \/>\nBjarne Kaspersen Hansen. En empirisk unders\u00f8gelse af de \u00f8konomiske, sociale og kulturelle forhold i et udkantsomr\u00e5de (M\u00f8n) Samt et fors\u00f8g p\u00e5 at relatere disse til det lokalpolitiske system. 1974. Kan l\u00e5nes p\u00e5 Det Kongelige Bibliotek.<br \/>\nHistoriske tidsskrifter<br \/>\nHistorisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1926 (Liselund)<br \/>\nHistorisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1912 (Stege Kirke)<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1913 (Elmelunde, Borre og Magleby kirker.<\/p>\n<p>Historik Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1914 (Keldby, Fanefjord, Nyord, Bog\u00f8, Damsholte kirker, Spejlsby Kloster og kapel samt om Anders Bille til S\u00f8holm).<\/p>\n<p>Historik Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1915 (Guldfund ved Rytseb\u00e6k, &#8211; pr\u00e6sten F. E. Bojsen, Budstik &#8211; Bojsen)<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1916 (Digteren C. A. Lund, pr\u00e6st i Keldby).<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1917 (Om stednavnes oprindelse).<\/p>\n<p>Historik Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1918 (Optegnelser over gamle skikke og overtro p\u00e5 M\u00f8n).<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1919 (Gammelborg)<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1920 (Bl.a. om den narrede pr\u00e6st i N\u00f8rreby).<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1921 (Et mystisk opr\u00f8r p\u00e5 M\u00f8n for 270 \u00e5r siden).<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1923 (Om helligkilder, &#8211; Hestegarden p\u00e5 M\u00f8n, &#8211; Om Bog\u00f8s historie, &#8220;I gamle kirker&#8221; digt af Laurits Larsen).<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1926 (&#8220;Hvem forr\u00e5dte m\u00f8nboerne 1659?. &#8211; En henrettelse ved b\u00e5l og brand).<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1927 (Lidt om den sidste svenskekrig p\u00e5 M\u00f8n. &#8211; Frede Bojsen 1841 &#8211; 1926).<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1950(Pr\u00e6st\u00f8 amts skolehistorie indtil 1830) (Johs. C. Jessen)<\/p>\n<p>Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 1926 (s. 72 73. Om haverne ved Liselund, Klintholm og Marienborg).<\/p>\n<h2>Debatskabende artikler<\/h2>\n<p>Magten p\u00e5 M\u00f8n. M\u00e5nedsbladet Press Juli\/August\/September 1999. ( En ni sider lang artikel, der som intet andet journalistisk har skabt vrede, h\u00e5ndgnideri, hovedrysten og privat debat p\u00e5 M\u00f8n. D\u00f8m selv. Men st\u00e5r ordene til troende ligger en del af magtens centrum her p\u00e5 \u00f8en hos M\u00f8ns bank, mens vores borgmester ikke forst\u00e5r at g\u00f8re sig g\u00e6ldende.)<br \/>\nAndre st\u00f8rre artikler<br \/>\nBygd nr. 5 1975. S\u00e6rnummer om M\u00f8n<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Links til internetsider Du kan begynde med at Google &#8216;M\u00f8ns historie&#8217; eller evt. M\u00f8n med andre ord. Et bogforlag har en liste over mange udgivne b\u00f8ger om M\u00f8nske forhold:&nbsp;http:\/\/www.j-bog.dk\/index.php\/temasider\/temasider-mon\/spaendende-boger-om-mon De store historiske v\u00e6rker Frede Bojsen, M\u00f8nshistorie Ni binds v\u00e6rk. Grundigt, &hellip; <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=141\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":37,"menu_order":100,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/141"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=141"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/141\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25276,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/141\/revisions\/25276"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/37"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=141"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}