{"id":139,"date":"2015-03-17T15:44:37","date_gmt":"2015-03-17T14:44:37","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=139"},"modified":"2021-02-01T12:13:16","modified_gmt":"2021-02-01T11:13:16","slug":"j-p-hansens-erindringer-fra-1864","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=139","title":{"rendered":"J. P. Hansens erindringer fra 1864"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>

Mindetavle i Magleby kirke for de faldne fra sognet<\/p><\/div>\n

Hans Hansen, som p\u00e5 folket\u00e6llingslisten fra 1860<\/a> var nr. 202, var den eneste fra Mandemark som faldt i krigen<\/a>.<\/p>\n

I KAMP FOR DANMARK<\/strong><\/h1>\n

En m\u00f8nsk Veterans Beretning fra 1864.<\/h2>\n

Gaardejer af Nyborre, J. P. Hansens i Krigsaaret nedskrevne Selvoplevelser.<\/h3>\n

F\u00f8ljeton til M\u00f8ns Avis, M\u00f8ns Dagblad. Stege.  L. M. Tommerups Bogtrykkeri. 1907<\/a><\/p>\n

INDHOLD<\/strong><\/p>\n

I. Indkaldelse. Opholdet i K\u00f8benhavn<\/a>
\nII. Undervejs til H\u00e6ren i Slesvig<\/a>
\nIII. I Slesvig foran Fredsbruddet<\/a>
\nIV. Krigen begynder<\/a>
\nV. Dannevirke r\u00f8mmes<\/a>
\nVI. En der narrede Pr\u00f8jserne.<\/a>
\nVII. I Dybb\u00f8l Skanser. Kvarterene p\u00e5 Als. Forposttjeneste.<\/a>
\nVIII. Kampen p\u00e5 Dybb\u00f8l 17. og 28. marts.<\/a>
\nIX. S\u00f8nderborgs Bombardement. Blodige dage i Skanserne<\/a>.
\nX. Regimentet, der ikke ville p\u00e5 Forpost<\/a>.
\nXI. De sidste Dage i Skanserne. Den 18. April.<\/a>
\nXII. Et Brev fra Armeen, den 18. April 1864<\/a>.
\nXIII. Krigsfange<\/a>.<\/a><\/p>\n

I. Indkaldelse. – Opholdet i K\u00f8benhavn.<\/strong>
\nAaret 1863 den 6te December kom L\u00e6gdsmand og Gaardmand L. Jensen i Bidsinge ridende ud til mig med mit Pas, som l\u00f8d paa, at jeg skulde melde mig ved Kommanddantskabet i K\u00f8benhavn den 10. samme M\u00e5ned, for tillige med mange andre af mine Kammerater, siden at afgaa til Armeen ved Dannevirke, for som danske V\u00e5benbr\u00f8dre at deltage i Kampen for vort k\u00e6re danske F\u00e6dreland imod den meget overlegne Fjende, Preussen og \u00d8sterrig.
\nJeg oph\u00f8rte straks med mine daglige Forretninger, tog omkring og hilste af med nogle af mine n\u00e6rmeste Familie og andre gode Venner.
\nDagen n\u00e6rmede sig og jeg tog Afsked med mine For\u00e6ldre og S\u00f8skende og k\u00f8rte til Kallehauge F\u00e6rgegaard, ved Ankomsten ovenn\u00e6vnte Sted traf jeg sammen med flere Kammerater, som rejste i samme \u00d8jemed, vi tog straks den Beslutning ikke at tage med Dampskibet “Zampa”, som var i vente paa Turen til K\u00f8benhavn, men derimod at k\u00f8re over Land, vi lejede en Vogn paa den modsatte Side, hilste af med M\u00f8ens Land og k\u00f8rte ad Hovedstaden til, vi k\u00f8rte fra Kallehauge, en Landsby i det sydlige Sj\u00e6lland, omtrent Kl. 12\u00bd Eftermiddag og ankom til H\u00f8je Taastrup den anden Morgen Kl. 6, to Mil fra K\u00f8benhavn. Vi opholdt os der to a tre Timer og tog med Toget ind til Byen den n\u00e6vnte Dato, nemlig den 10. December 1863 om Eftermiddagen. Kl. 4 meldte jeg mig paa ovenn\u00e6vnte Sted, eller dog paa Eksercerpladsen ved Gothersgade eller Fodgardens Kaserne.
\nDe modtog den Dag vore Indmeldelsespasser, vi fik Ordre til at m\u00f8de n\u00e6ste Dag om Formiddagen Kl. 9 i Kasernegaarden i S\u00f8lvgaden, til hvilken Tid og Sted vi m\u00f8dte, vi blev saa den Dag inddelte i forskellige Regimenter og Kompagnier. Jeg modtog Underretning om at jeg skulde staa ved 16. Regiment, 4. Kompagni, et af de forhenv\u00e6rende tyske Regimenter, men som nu for st\u00f8rste Delen blev danske Folk, kun henved 40 Holstenere, Menige og Underkorporaler og desuden en Kommandersergeant og en Vaabenmester og en Foureer.
\nSaaledes hengik nu en fjorten Dages Tid inden Regimentet blev fuldst\u00e6ndig udrustet og f\u00e6rdig til Afmarsch.
\nVi stillede 2 Gange daglig i Kasernegaarden.
\nDer var i den Tid en skr\u00e6kkelig Folkestimmel i K\u00f8benhavn af de mange indkaldte Mennesker, is\u00e6r var det slemt om Natten, for de fleste kunde ikke faa Logis. Flere blev da ved en og anden Lejlighed arresterede af Politiet og flere Slagsmaal fandt Sted.
\nPaa den meget store Gymnastikplads langs med Gothersgade laa henved 4000 Mand i Julen hver Nat og ligeledes i Hestegardens “Ridehus”, der laa ogsaa mange.
\nJeg for mit vedkommende fandt det paa en anden Fod, jeg havde nemlig en god Ven i Byen, N. Jensen, Spejlsby, som vidste, jeg var indkaldt, den f\u00f8rste Dag traf han mig ikke. Jeg fik Logis i Stormgaden hos en V\u00e6rtshusholder Hansen, et meget godt Logis paa Gulvet. Den n\u00e6ste Dag traf N. Jensen mig, han sagde: Nu f\u00f8lger du med mig, jeg afhentede mit T\u00f8j i Stormgaden og fik Kvarter hos ham under hele Tiden mens jeg havde mit Ophold i K\u00f8benhavn. Det var hos en V\u00e6rtshusholder Hansen i Borregaden, en meget flink Mand og Kone. De vilde ikke have noget for vores Bespisning, og N. Jensen vilde ikke have noget for sin gode Seng, han havde opvartet mig med.
\nImidlertid havde vi faaet en hel Del af vores T\u00f8j og havde det paa for f\u00f8rste Gang til Parade for vor afd\u00f8de Konge, den Dag samme blev f\u00f8rt fra Byen. Vort Regiment stod opstillet p\u00e5 Vesterbro og saa det m\u00e6gtige store Ligf\u00f8lge passere over Broen, hvilket godt varede 4 Timer.
\nEndelig n\u00e6rmede sig den for os l\u00e6nge forventede Dag, at vi skulde afmarschere til Holstein.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

II. Undervejs til H\u00e6ren i Slesvig.<\/strong><\/p>\n

Om Aftenen den 21. December fik vi Ordre til Afmarsch den n\u00e6ste Dag, vi stillede saa med fuld Udrustning den n\u00e6ste Morgen Kl. 8, da jeg blev forsat fra 4. til 7. Kompagni for bestandig. Da Klokken var 9, blev Bataillonen formeret i S\u00f8lvgaden, og vi afmarscherede langs Volden og ud af Vesterport og til Jernbanegaarden.
\nVed Ankomsten til Banen blev vi opvartet med Cigarer til Afsked af en del Borgere, som havde indfundet sig der for at hilse af med Familie og gode Venner.
\nAltsaa den 22. December om Middagen Kl. 12 tog vi Afsked med k\u00f8benhavnerne, mangen her for sidste Gang, mangen her anede ikke i dette \u00d8jeblik, at de skulde til Slesvig og l\u00e6gge deres Ben.
\nNu begyndte Toget at glide saa smaadt med os, man h\u00f8rte ikke andet end en vedvarende Masse Hurraraab.
\nDet var den Dag fra Morgenstunden noget uroligt Vejr med Frost og Sne, hvilket tiltog i L\u00f8bet af Dagen. Da vi havde k\u00f8rt en Tur og endelig naaede Taastrup Stationen kunde vi ikke komme l\u00e6nger, der blev straks telegraferet til K\u00f8benhavn efter nok et Lokomotiv, hvilket vi straks erholdt. Nu k\u00f8rte vi videre, men Vejret blev v\u00e6rre og v\u00e6rre, til sidste endog saa galt, at Toget ikke kunde passere mod Vinden. Henimod Aften kom vi endelig saa vidt, at vi naaede Stationen udenfor Slagelse. Nu kunde vi ikke komme l\u00e6ngere paa Grund af Stormens Tiltagelse i Hurtighed, det blev til sidst en r\u00e6dsom Orkan, Huse faldt om, Telegrafst\u00e6nger var ombl\u00e6ste. Toget gjorde nu holdt, og vi beordredes til at stige ud af Vognene, vi marscherede saa ad Slagelse til og ankom dertil Kl. 9 om Aftenen, jeg tillige med en Underkorporel, en Forpagter Anton J\u00f8rgensen fra Langeland, blev indkvarteret hos en Smedemester S\u00f8rensen, det var en \u00e6gte dansk Soldaterven. Han opvartede straks os med, hvad Huset formaaede, der blev ikke holdt noget for godt.
\nOm Aftenen fik vi smurt Mad med de beh\u00f8rige danske Drammer, imens vi n\u00f8d det, havde hans B\u00f8rn tillavet en god varm Beuf med Tilbeh\u00f8r, vi spiste. Saa spurgte Manden os ud, hvilket vi nu helst \u00f8nskede at drikke, enten Puns eller Kaffekn\u00e6gt. Jeg for mit Vedkommende \u00f8nskede en Kaffekn\u00e6gt, hvilket vi modtog. Forpagteren sagde ingenting, men han t\u00e6nkte vist, at begge Dele er godt.
\nDern\u00e6st gik vi i Seng. Om Morgenen v\u00e6kkede Manden os med Kaffe paa Sengen. Efter at have nydt den stod vi op og kl\u00e6dte os paa og fik vores varme Frokost. Vi vilde saa betale, hvad vi havde faaet, men han svarede, at det, vi havde faaet hos ham, kostede ingenting, han havde selv v\u00e6ret med i Krigsaarene 1848 – 49 – 50, og han vidste, at vi fik nok brug for vores Penge, naar vi kam til Slesvig. Vi takkede af med Husets Folk, de \u00f8nskede os al mulig Lykke og Held paa vor Rejse, og bad os om endelig at komme indenfor, naar vi engang kom tilbage.
\nVi stillede saa paa Torvet i Slagelse den 23. om Morgenen Kl. 6 og straks afmarscherede vi til Banegaarden, hvor vi med Toget fortsatte vor Rejse til Kors\u00f8r.
\nVed Ankomsten til Kors\u00f8r Kl. 9 om Formiddagen kom vi straks om Bord i Dampskibet “Hekla” (ialt 800 Mand). Den lettede straks Anker og gled saa smaat med os, bort fra Sj\u00e6lland. Stormen var den Dag noget roligere. Vi sejlede den hele Dag, henimod Aften fik vi \u00d8je paa Svendborg By paa Fyn, Skibet lagde an ved Broen, vi kom i Land og blev inkvateret. Jeg tillige med en anden Korporal ved Navn Larsen ( en Fynbo ) blev indkvateret hos en Smedemester Nielsen. Vi havde et meget godt Kvarter, med Bespisning uden Betaling.
\nDen n\u00e6ste Morgen Kl. 6, den 24., stillede vi paa Torvet i Svendborg og afmarscherede straks igen til Dampskibsbroen, vi kom atter om ord paa “Hekla”, den lagde ud fra Broen, vi hilsede af med Fynboerne og gik atter videre syd paa.
\nVi skulde forbi \u00f8erne Taasinge, Jord\u00f8en, Skar\u00f8en, forbi Faaborg og det meget sk\u00f8nne Als og ind i Flensborg Fjord, henad Eftermiddagen begyndte vi at kunne se Flensborg, og Kl. 3\u00bd lagde vi an ved ovenn\u00e6vnte Sted.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

III. I Slesvig foran Fredsbruddet<\/strong><\/p>\n

Vi kom saa iland, blev opstillede og marscherede til et Sted, som hedder S\u00fcder Markt eller paa dansk Syd Torvet. Nu skulde vi ikke l\u00e6ngere for det f\u00f8rste, en Indkvatering fandt strax Sted, jeg og saa Korporal Larsen ( en Sj\u00e6ll\u00e6nder ), blev indkvateret i Storgaden hos en Bogbinder Eggert. Vor V\u00e6rt var meget tysksindet, men s\u00e6rdeles flink mod os, vi fik et meget smukt m\u00f8bleret Kammer til vor Raadighed. Konen, som kunne tale en lille smule Dansk, kom strax ind med Kaffe og Hvedebr\u00f8d til os og sagde tillige, om vi vilde komme indenfor hos dem selv og spise Aftensmad, naar Kl. var 7, vi modtog Tilbudet og takkede. Det var meget fine Folk, men det l\u00e6rte vi snart at kende. Hvad V\u00e6rten og hans Kone angik, da havde vi det udm\u00e6rket godt, med Hensyn til, hvad en Soldat kan fordre af en Kvarterv\u00e6rt. Vi fik alt, hvad vi beh\u00f8vede uden nogen som helst Betaling.
\nDet var nu den 25. December 1863.
\nDet er en Dag, som man i Almindelighed holder hellig, uden at foretage sig det mindste, men det blev ikke Tilf\u00e6ldet med mig den Dag. Om Morgenen ganske tidligt erholdt jeg Underretning om, at jeg skulde have Visitering i 5 Dage, det er en slags l\u00f8bende Forretning, som skiftevis gaar imellem samtlige Underofficerer ved kompagniet, og som bestaar i, at bringe syge til L\u00e6ger og paa Lazarettet, og ogs\u00e5 rundt til officererne med de daglige Forretninger, som forefalder i den milit\u00e6re Stilling.
\nNu begyndte vi her at gaa til Exersits, vi var ude hver Dag, om Formiddagen paa den saakaldte Exerserplads. Saaledes hengik Dagene mellem Jul og Nytaar for os.
\nNytaarsaften stillede vi til L\u00f8nningsparade og Appel, da vi fik ordre til Afmarsch n\u00e6ste Dag.
\nNytaarsmorgen Kl. 5\u00bd stillede vi til Afmarsch og Kl. 6 afmarscherede vi fra Flensborg. Vor Marschbestemmelse var den Dag ansat til \u00bd Mil til en Landsby, som hedder Aageby, omtrent en Mil fra Mysunde.
\nVi naaede vort Maal, men med stor Besv\u00e6rlighed, det var en meget str\u00e6ng Dag med Frost og Kulde, men der var ligegodt aldrig en t\u00f8r Traad paa vore Skjorter af Sved. Mange blev tr\u00e6tte paa halv Vejen og kunde ikke mere. Ankommen til vort Kvarter vistes vi ud i Gaarden. Vi fulgte med ud paa en Lo, der var kun een Seng, den, sagde han, at jeg og den anden Underofficer skulde ligge i. Mandskabet derimod skulde ligge paa Logulvet i Halm lig en Flok Faar. Vi sk\u00e6lvede, men maatte tage til Takke med Lejligheden. Imidlertid havde Mandskabet lagt dem, da blev vi opm\u00e6rksom paa, at der ikke var Plads nok for dem alle, de maatte saa ligge ovenpaa hverandre som de bedst kunde.
\nDet var en haard Tur at ligge i Halm gennemsvedede, i saadan Frost og Kulde. Det var den f\u00f8rste Gang, vi pr\u00f8vede, hvad krigen medf\u00f8rer, nemlig ikke at komme af med Kl\u00e6derne om Natten. Saa snart jeg vaagnede om Morgenen, stod jeg op og gik ind og akkorderede med manden om, hvad vi skulde give ham for hele vor Bespisning. Akorden blev 10 Sk. daglig foruden de 12 Sk. for vor Middagsmad, vi skulde saa have Kaffe om Morgenen med Sm\u00f8rrebr\u00f8d og ligeledes om Aftenen, hvilket vi ogsaa erholdt, men det var saa simpelt at ingen kunde spise det, jeg vilde nu ikke spise der mere, betalte Manden hvad jeg skyldte ham og fik ingen Ting hos ham mere.
\nUnder resten af vort Ophold der i den n\u00e6vnte By fik jeg min gode Mad for 24. Sk hos Kromanden i Byen. De f\u00f8rste Dage vi var i den bestilte vi n\u00e6sten intet, uden at s\u00e6tte vort T\u00f8j i Stand. Den 5. Januar marscherede vi igen 1\u00bd Mil til en By, som hedder Tolk ud paa en Mark ved Istedskoven, der var hele Regimentet samlet.
\nDet var f\u00f8rste Gang, at vor Regimentskommand\u00f8r og Brigadekommand\u00f8r havde v\u00e6ret samlet med os.
\nBrigadekommand\u00f8ren Oberst W\u00f8rrish\u00f8fer meddelte os, hvorledes vi skulde forholde os og enes med Holstenerne, som var imellem os, han var tillige overbevist om, at de skulde sikkert staa os bi, naar Tiden kom, at vi skulde ud mod Fjenden, han havde altid staaet ved 16. Regiment, men det viste sig snart, hvorledes de opf\u00f8rte sig med at l\u00f8be over til Preusserne og give dem Underretning om hvor Styrke og Stilling. Da han var f\u00e6rdig med sin Tale, red han og Regimentskommand\u00f8ren, Major Wolle og deres Adjudanter, og siden efter, da vi havde faaet os lidt Forfriskning, marscherede vi igen til Aageby.
\nNu havde vi f\u00f8rst Ophold der omtrent i tre Uger, og Tiden hengik meget hurtig, vi var n\u00e6sten til \u00d8velse hver Dag fra Morgen til Aften, dels til Exersits, dels i Felttjeneste, til L\u00e6sning og Skiveskydning, en Gang imellem havde vi en Marschtur, en Gang om Ugen var vi i en Landsby, som hedder Loit, til Doctervisitation.
\nDen 26. om Aftenen fik vi Ordre til at stille n\u00e6ste Morgen Kl. 5\u00bd, til denne Tid stillede vi og marscherede fra Aageby til en anden Landsby, som hedder Ranmark, Vejl\u00e6ngden var 4\u00bd Mil, det var en Milsvej fra Flensborg, det var den Gang en frygtelig Vej, vi gik i S\u00f8l og P\u00f8l lige til Kn\u00e6erne, St\u00f8vlerne rendte tilsidst rundt paa F\u00f8dderne, vi naaede ikke ovenn\u00e6vnte Sted f\u00f8r Kl. 7 om Aftenen. Det var den anden Gang vi pr\u00f8vede, hvad det var at marschere et lignende stykke Vej.
\nAnkommen dertil blev vi som s\u00e6dvanlig indkvarteret, jeg og Sergent Block, forhenv\u00e6rende K\u00f8bmand Blocks S\u00f8n i Stege, blev tillige med 25 Menige indkvarteret hos en Bonde ved Navn Rasmus Rasmussen, det var et udm\u00e6rket Kvarter, men det gode fik en hurtig Ende for mig, jeg var kun der den samme Nat og n\u00e6ste Dag, da fik Regimentet Underretning om, at det skulde afhente Forst\u00e6rkningsm\u00e6ndene, som var sendte fra K\u00f8benhavn, og idet \u00d8jemed skulde hvert Kompagni sende to Underofficerer for at afhente n\u00e6vnte Mandskab, jeg og Korporal Larsen fik den Bestilling og blev kommanderede til ufort\u00f8vet at g\u00f8re os f\u00e6rdige og gaa til en anden By, hvor vi samlede skulde k\u00f8re til Flensborg. Vi gjorde os snart f\u00e6rdige og m\u00f8dte i den By, hvorfra vi straks k\u00f8rte. Vi ankom til Flensborg om Natten Kl. 2. Ankommen dertil gik vi straks til det saakaldte Commandantskabskontot, hvor vi skulde have Indkvateringsbilletter, hvilket vi straks erholdt.
\nJeg i Forening med tre af de andre fik Kvarter hos en Br\u00e6ndevinsbr\u00e6nder E. Hausendrup i S\u00f8ndergade, der havde vi det meget godt. Den n\u00e6ste Morgen ganske tidlig skulde vi m\u00f8de ved Skibsbroen for at modtage Folkene, vi m\u00f8dte, men der kom ingen Forst\u00e6rkningsm\u00e6nd, vi laa saa stille der i to Dage og ventede, imidlertid kom de, og vi var parate til Modtagelsen.
\nStyrken, som vi skulde have, var over 800 Mand, som vi modtog, med Undtagelse af nogle enkelte Stykker, som ved Sygdom var forhindrede i at komme med. Bestemmelsen var nu vi skulde blive i Flensborg indtil n\u00e6rmere Befaling, vi maatte saa indkvartere dem. Den n\u00e6ste Dag stillede vi og indkaldte dem til de forskellige Kompagnier, 100 Mand til hvert, og saaledes fik vi snart ordnet alt. Men saa fik vi Befaling, at vi skulde komme med dem. Den 31. Januar marscherede vi saa fra Flensborg til en By, som hedder Satterup, derfra gik vi videre men samtidig st\u00f8dte vi paa vort \u00f8vrige Regiment, som igen skulde flytte ad Dannevirke til. Efter bestemmelsen traf vi som sagt dem og fortsatte i Forening vor lange Marsch, vi gik hele Dagen, langt ud paa Aftenen naaede vi igen vort gamle Standkvarter Aageby i Sydangelen, jeg blev denne Gang indkvarteret hos en anden Mand, en Husmand, der havde jeg det ogsaa meget godt, men det fik ogsaa en meget hurtig Ende. Vi kom dertil den sidste Januar og den 2. Februar begyndte Krigens tordnende Kanoner at lade sig h\u00f8re ved Mysunde, da anede vi f\u00f8rst, at vi skulde med i Kampen, vi havde ikke f\u00f8r t\u00e6nkt, at det havde naaet saa vidt.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

IV. Krigen begynder<\/strong>. – Kanonerne ved Mysunde. – 12 Timer i \u00f8sende Regn. – 64 Granater i een Time.<\/p>\n

Saa snart vor Kompagnicommandeur havde h\u00f8rt Skydningen, erholdt vi \u00f8jeblikkelig Befaling til at holde os parate til hurtig Udrykning, henimod Aften fik vi Ordre til at stille med alt vort Kram.
\nVi marscherede nu ad Slesvig til, og kom til en Landsby, som hedder Scholleby, omtrent \u00bd Fjerdingvej fra Slesvig og \u00bd Fjerdingvej fra Slien. Vi ankom dertil Kl. 12 om Natten, blev indkvateret 100 Mand hos hver Bonde, det vil sige vi kom ind i et Hus under Taget, men med den Befaling at ingen m\u00e5tte l\u00e6gge sit L\u00e6dert\u00f8j. Vi gik i Seng med Kl\u00e6derne paa, sov saa godt vi kunde i henved 2 Timer, da blev vi pludselig alarmeret og bl\u00e6st ud.
\nVi marscherede noget n\u00e6rmere Slesvig, kom ind paa en Mark og stod der i 10 a 12 Timer i et \u00f8sende Regnvejr, vi var gennemvaade. Henad Eftermiddagen kom vi atter til Scholleby, den 4. Februar stiller vi igen og stod paa Marken som Reserve, men da Klokken var 9, fik vi Ordre til at marschere til Slesvig. Ved Ankomsten dertil blev mit Compagni beordret til at marschere ud paa den lille \u00f8, Maage\u00f8, som ligger i Slien mellem Slesvig By og Landet ved den anden side. Vor Opgave var at d\u00e6kke Kanoner, hvis Fjenden muligen vilde slaa Bro over. Det var f\u00f8rste Gang vi lugtede det tyske Krudt, de sendte os 64 i en Time af deres uvelkomne Granater, vi slap med Tabet af en Mand, som blev meget let saaret i det ene Laar. Om Aftenen i M\u00f8rkningen blev vi afl\u00f8ste af et Compagni af 15. Regiment.
\nVi marscherede nu igen tilbage til Scholleby, men maatte snart ud igen og saaledes gik det Dag for Dag og Natten med.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

V. Dannevirke r\u00f8mmes.<\/strong><\/p>\n

Den 5. om Aftenen stillede vi igen som s\u00e6dvanlig, Kaptajnen sagde at vi skulde afmarschere, men hver Mand skulde forholde sig saa roligt som mulig og alle skulde s\u00f8rge for at komme med.
\nIngen vidste hvad det skulde betyde, og ingen vidste, hvor vi skulde hen, vi marscherede eller rettere sagt, vi l\u00f8b, snart m\u00e6rkede vi, at vi vendte Ryggen mod Fjenden og gik ad Flensborg til, da anede vi f\u00f8rst, at vi r\u00f8mte Dannevirkestillingen, vi marscherede nu den ganske Nat, om Formiddagen omtrent Kl. 9\u00bd ankom vi n\u00e6sten t\u00e6t til Flensborg, der gjorde vort Regiment Holdt. Vi troede, at vi skulde have v\u00e6ret ind i Byen og faaet nogen Mad og Hvile, men det blev ikke tilf\u00e6ldet, vi maatte straks uds\u00e6tte Poster imod Fjenden, som forfulgte os. Vi stod nu den meste Dag, da Kl. var 3 om Eftermiddagen, maatte vi igen marschere en Mil ud imod den Side, hvorfra vi ventede Fjenden, nemlig fra Mysunde for os om muligt at m\u00f8de ham og holde ham saa l\u00e6nge som muligt, men til alt Held for os m\u00f8dte vi ham ikke, vi marscherede saa imod Flensborg igen, men i Stedet for at komme ind i Byen, drejede vi til H\u00f8jre og gik hen til en Landsby, der hedder Tostrup, som ligger imellem Flensborg og Holnos, fra Holnos er Overgang til Als fra Angelen.
\nVi naaede n\u00e6vnte Landsby i M\u00f8rkningen, blev saa indkvarteret 250 Mand hos hver Bonde, vi troede, at vi nu skulde faa en ordentlig S\u00f8vn, hvilket vi saa h\u00f8jligt tr\u00e6ngte til, men det blev endnu den Gang afslaaet.
\nRegimentscommand\u00f8ren havde erholdt Efterretning om, at Preusserne ikke var en halv Mil fra os med en Styrke paa henved 20,000 Mand, vi maatte straks paa Feltvagt igen, det var en daarlig Forn\u00f8jelse og tilmed et frygteligt Vejr med Frost og Sne, men her var ingen Ynk. Da Klokken var 2 om Natten blev Feltvagterne trukne ind, vi stillede Kompagnivis, da alt var samlet, commanderede vor Kaptajn, Premierl\u00f8jtnant Toldberg, “Bajonetten paa”, og derefter “L\u00f8b”, vi l\u00f8b nu alt, hvad vi kunde derfra og op igennem Flensborg.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

VI. En, der narrede Preusserne.<\/strong><\/p>\n

En Menig af vore meldte til Kaptajnen, at han var syg og ikke kunde med, langt mindre l\u00f8be, Kaptajnen rystede paa Hovedet og sagde, at saa maatte han blive tilbage, der var ikke andet at g\u00f8re, men han blev saa rimeligvis taget til Fange af Fjenden.
\nAltsaa han blev og lagde sig til Ro igen, om Morgenen kom Manden paa Gaarden og v\u00e6kkede ham og sagde, at han i Dag skulde k\u00f8re til Flensborg, hvis han vilde med, saa maatte han godt k\u00f8re med ham. Manden vidste godt, at Preusserne snart kom, og da var det ikke raadeligt for ham at have en dansk Mand i sin gaard. Han fik ham overtalt til at k\u00f8re med, for at blive af med ham, da de havde k\u00f8rt et lille Stykke Vej, blev Bonden opm\u00e6rksom paa, at der kom 10 Preussiske husarer ridende paa en Vej, som l\u00f8ber tv\u00e6rs over Landevejen, hvor de k\u00f8rte, Bonden sagde, at nu kunde han ikke have paa Vognen mere, for der kom en fjendtlig Patrolje, han maatte n\u00f8dages til at staa af, og se hvorledes han bedst kunde redde sig, sk\u00f8nt han daarligt kunde gaa, imidlertid var de Husarer forbi, og han begyndte at glide saa smaat igen, men ganske kort han kun gaaet, f\u00f8rend han saa flere Husarer, men som denne Gang kom lige imod ham. Hvad skulde han nu g\u00f8re? I sin Angst sprang han over Hegnet og d\u00e6kkede sig bag samme, det lykkedes ham godt, de red forbi, uden at opdage ham. Men nu m\u00e6rkede han, at han ikke kunde komme l\u00e6nger, da Preusserne var komne l\u00e6nger og t\u00e6ttere frem. Han opdagede imidlertid en Herregaard, spm ikke laa langt borte, hvilken han begyndte at gaa efter. Paa Vejen derhen kom en forbi en stor M\u00e6rgelgrav, der tog han den Beslutning at smide alt sit T\u00f8j, baade Kongens og sit eget, hvilket han saa gjorde. Nu gik han videre og naaede Gaarden. Folkene paa Gaarden var saa skikkelige, sk\u00f8nt de var tyskere, at de lod ham faa nogle gamle civile Kl\u00e6der. Nu kastede han Resten af sine milit\u00e6re Kl\u00e6der og if\u00f8rte sig de andre. Herefter gik han til Flensborg. Da han naaede dertil, gik han straks til Havnen, han t\u00e6nkte, at han nu nok kunde slippe og komme med et af vore Skibe til Als eller Fyn. Men da han kom til Havnen havde Preusserne og \u00d8strigerne besat Havnen. Han gik saa derfra og op til sin gamle V\u00e6rt, en V\u00e6rtshusholder, som ikke boede langt inde i Byen. Da han ikke godt kunde gaa paa Grund af sin Sygdom og der tillige var sv\u00e6r Tr\u00e6ngsel af fjendtlige, gik Tiden langt ud, men han naaede da sin gamle V\u00e6rt. Da han kom ind i Stuen, var hele Huset opfyldt af fjendtligt Milit\u00e6r. Manden, som saa og genkendte ham, vinkede til ham, at han skulde gaa ud i k\u00f8kkenet. Han fortalte nu Manden sine H\u00e6ndelser, og denne lovede, at han nok skulde hj\u00e6lpe ham tilbage til den danske Arm\u00e8, hvis det var ham muligt.
\nHan opholdt sig der nogle Dage og gik mellem Preusserne, naar en spurgte, hvad han var for en Person, svarede Manden paa Tysk, at det var en, som havde arbejdet paa Jernbanen, men som nu paa Grund af Krigen var opholdt, de lod sig n\u00f8je med det, Manden sagde.
\nNu sagde han en Morgen til sin V\u00e6rt, at det var bedst, han pr\u00f8vede paa at komme Hjem, Manden gik saa ud ad Landevejen. Det gik godt en lang Tur, men da de naaede ud til de fjendtliges yderste K\u00e6de, maatte de ikke komme l\u00e6ngere for Posterne, de maatte saa tilbage igen, da de m\u00f8dte nogle preussiske Officerer. Borgeren fra Flensborg spurgte dem ud, om ikke denne Person maatte gaa igennem K\u00e6den, det var en fattig Mand fra Fyn, som havde arbejdet ved Jernbanen, og som nu gerne vilde Hjem til sin Familie. En L\u00f8jtnant saa noget paa ham, men tog et Stykke papir op af sin Lomme og rakte ham, han takkede, og fik nu Tilladelse til at passere igennem, han rejste nu Hjem til sin Kone paa Fyn og opholdt sig der en 14 Dages Tid, han tog saa med Dampskibet fra Faaborg til S\u00f8nderborg og meldte sig atter til Tjeneste ved Compagniet, glad over at v\u00e6re sluppet godt fra dem den Gang.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

VII. I Dybb\u00f8l Skanser – Kvartererne paa Als<\/strong>. – Forposttjeneste. – I Kamp i yderste Forpostk\u00e6de.<\/p>\n

Vi andre ved Regimentet l\u00f8b som sagt helt igennem Flensborg uden Mad og uden noget at drikke og uden S\u00f8vn i to N\u00e6tter og meget \u00f8mme Lemmer. Lidt ude paa Vejen fik vi et kort Hvil, Folkene lagde sig ned paa Vejen i Sneen, lig Kreaturerne, meget udmattede, men de maatte straks op igen og forts\u00e6tte Marschen ad S\u00f8nderborg til. 5 Mil havde vi dertil, med Fjenden i Ryggen paa os, men endelig langt om l\u00e6nge naaede vi Dybb\u00f8l Skanser om Aftenen Kl. 6. Vi havde nu en halv Mil til S\u00f8nderborg, men vi t\u00e6nkte, at naar vi kom dertil, var Tiden endelig kommen, at vi skulde have Ro og Hvile en Nat. Men det kunde endnu ikke tillades os, i Stedet for at komme ind til S\u00f8nderborg, maatte vi straks paa Skansen Nr. 9 paa Vagt.
\nKompagniet marscherede nu ned i Dybb\u00f8l By for at inddeles til Skansevagt, da vi kom derned spurgte Mandskabet Officererne ad, om de ikke skulde have noget at spise. Kaptajnen svarede:
\nVi har heller ikke noget, heller ikke en Pibe Tobak, men vi maa bie til i Morgen. Den n\u00e6ste Dag kom vor F\u00f8rer ud med Besk\u00f8jter og r\u00f8get Fl\u00e6sk hvilket vi modtog med Beg\u00e6rlighed. Vi maatte nu blive paa Skanserne 8.,9. og 10. Februar. Den 11. Februar om Middagen blev vi afl\u00f8ste af 15. Regiment.
\nVi marscherede nu til S\u00f8nderborg, hvor vi skulde indkvarteres. Jeg tilligemed 600 Mand af Regimentet blev indkvarteret hos K\u00f8bmand Kayberg, der var et farligt roderi mellem saa mange Tropper. Jeg og en Korporal gik straks i Byen for at faa os nogen varm Mad, vi gik hele Byen rundt, men vi kunde hverken faa varm eller kold Mad, Folkene havde ikke en Gang noget til dem selv. Imidlertid fik vi os en Kop Kaffe hos en V\u00e6rtshusholder Larsen og tillige lejede vi os et Kammer med Seng hos ham paa vor egen Regning.
\nDen 11., 12. og 13. Februar havde vi nu Kvarter i S\u00f8nderborg, om Dagen gik vi paa Arbejde i Dybb\u00f8lstillingen og kom ind til Lejren hver Nat.
\nDen 14. marscherede vi igen paa Forpost, vi kom paa en Feltvagt en Mil fra S\u00f8nderbog og stod i Stenderup Skov. Fjenden angreb den dog ikke. N\u00e6ste Dag blev vi afl\u00f8ste og trukken tilbage til Dybb\u00f8l, hvor vi stod i Reserve. Den Dag angreb Fjenden, og vi maatte straks i K\u00e6de, men F\u00e6gtningen oph\u00f8rte snart og Fjenden trak sig tilbage, og vi kom ind til Dybb\u00f8l igen. Den n\u00e6ste Dag blev vi afl\u00f8st og kom paa Skanserne, hvor vi var til n\u00e6ste Middag Kl. 12, nu blev vi afl\u00f8ste og kom til S\u00f8nderborg, men straks videre paa Landet paa Als, til en Landsby, som hedder Stilbro, to gode Mil fra S\u00f8nderborg. Vi marscherede den Dag igennem Augustenborg. Den n\u00e6ste Dag fik vi igen tilladelse til at spasere, vi marscherede til en anden Landsby Meels, en Fjerdingvej fra den lille K\u00f8bstad Nordborg, der fandt jeg et godt Kvarter hos en Mand, som hedder J. P. Christensen. Den 22. var Kommandersergeant Plato med 44 Menige paa Strandvagt ved Alssund paa F\u00e6rgegaarden Herritsh\u00f8i. Da vi havde v\u00e6ret der i 24 Timer, blev vi afl\u00f8st af 17. Regiment og kom tilbage til vort Kvarter, men da fik vi igen Ordre til at flytte.
\nOm Eftermiddagen afmarscherede vi igen tilbage til Stolbro, ankommen dertil blev jeg og Kommandersergeanten og to Underkorporaler indkvarteret hos Smeden i Byen. Da Smeden og hans Kone h\u00f8rte, at jeg var fra M\u00f8en, vilde de endelig have, at jeg den n\u00e6ste Dag skulde spasere med dem ud til en anden By for at bes\u00f8ge deres Familie, en Mand som ogsaa var fra M\u00f8en. Det vilde jeg gerne, men den n\u00e6ste Dag, da jeg kom til min Kompagnikommandant for at erholde Tilladelsen, n\u00e6gtede han mig det, og jeg maatte saa naturligvis blive fra Bes\u00f8get.
\nDen Gang havde vi det saaledes, at vi var paa Forpost i tre Dage og paa Landet i 6 Dage, senere blev det forandret. Imidlertid var den gode Tid til Ende, og den 28. stillede vi om Morgenen Kl. 3\u00bd for at marschere paa Forpost. Kl. 9 om Formiddagen var vi i Dybb\u00f8l og afl\u00f8ste de Regimenter, der havde haft deres Tur. Nu var Tiden inddelt saaledes, at vi var paa Forpost 6 Dage ad Gangen og ligeledes paa Landet.
\nDen f\u00f8rste Dag af denne Forposttur laa vi i Barakkerne bag Skanserne, den anden Dag var vi i S\u00f8nderborg, som Reserve, den 1. Marts om Morgenen Kl. 7 rykkede vi ud igen og stod den Dag som Vedet, den 2. blev vi afl\u00f8st og kom ind paa Skanserne, den 3. kom vi igen til S\u00f8nderborg. Mandskabet fik alle Kvarter paa Slottet, jeg og 10 andre Underofficerer af vort Regiment blev indkvarteret i Byen hos en V\u00e6rtshusholder i Stadt London.
\nDen 4. om Morgenen Kl. 7 afmarscherede vi igen, vi skulde den Dag have yderste Forpostk\u00e6de, og stod paa Vagt ved Rageb\u00f8l. Om Morgenen Kl. 7 angreb Fjenden vore Vedetter og kastede dem hurtigt tilbage. Vi kom straks alle i Ilden, men maatte vedblive at retirere for Overmagten, efter 3\u00bd Times F\u00e6gtning trak Pr\u00f8jserne sig tilbage og vi indtog vor gamle Stilling igen. Vort Tab var den Dag ikke stort. Kl. 12 blev vi afl\u00f8st af det 5. Regiment, og nu var denne Forposttur til Ende.
\nVi marscherede straks efter S\u00f8nderborg og videre paa Landet. Denne Gang kom vi til den anden Side paa Als. Vejen var 2 Mil. Vi skulde til en By, som hedder Vib\u00f8ge, vi kom dertil Kl. 7\u00bd om Aftenen. Jeg og vor Vaabenmester, Sergeant Brocks og Korporal Jensen blev indkvarteret tilsammen hos den unge Gaardejer Bendixen. Vi havde det meget godt, men ellers en daarlig By for Soldaterne at v\u00e6re i, baade paa den ene og den anden maade. Vort Ophold var her som andre Steder, s\u00e6dvanlig i 6 Dage. Tiden gik med Istands\u00e6ttelsen af vort T\u00f8j, den 7. Marts blev jeg udcommanderet, jeg skulde m\u00f8de med Heste og Vogn i Augustenborg om Formiddagen Kl. 2 for at modtage Fourage bestaaende af H\u00f8, Halm og Havre til Kompagniets Heste, den Dag saa jeg det meget omtalte Slot, som Hertugen af Augustenborg f\u00f8r har beboet, men som for Tiden afbenyttedes som Feltlazaret for syge og saarede Krigere ved Armeen. Efter at jeg havde gennemset denne lille By, vendte jeg tilbage til S\u00f8nderborg.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

VIII. Kampen paa Dybb\u00f8l 17. og 28. Marts.<\/strong><\/p>\n

Nu var vor Hviletid til ende for denne Gang og den 2. marscherede vi til S\u00f8nderborg, hvor vi blev indkvarteret paa Slottet.
\nDen 12. Marts afmarscherede vi Kl. 6 om Morgenen igen ud i Forpostlinien. Den 1. Dag stod vi som Piket, den 13. i Skanserne, den 14. kom vi ind i S\u00f8nderborg som Reserve, den 15. marscherede vi ind paa Forpost igen og den 17de blev vi afl\u00f8st og kom i L\u00f8begravene imellem Skanserne 9 og 10. Den Dag angreb de fjendtlige og Slaget varede fra om Middagen Kl. 12 og h\u00f8rte ikke op f\u00f8r det blev m\u00f8rkt om Aftenen. Det var den Dag en morderisk Ild paa begge Sider.
\nDet var Slaget ved Dybb\u00f8l den 17de Marts 1864.
\nDa F\u00e6gtningen var tilende blev vi afl\u00f8ste og marscherede til S\u00f8nderborg og blev indkvarteret paa Slottet. Vi maatte os n\u00e6ste Morgen holde os parate fra Kl. 5 og til den var 7 for i Tilf\u00e6ldet at Fjenden rykkede frem til Angreb igen.
\nNu havde den Forpostf\u00e6gtning Ende, og Kl. 10 Formiddag spaserede vi paa Landet, denne Gang skulde vi ikke saa langt ud, vi skulde ligge i en Landsby t\u00e6t ved S\u00f8nderborg ved Navn Ulkeb\u00f8ll. Ankommen dertil efter en Times forl\u00f8b, blev jeg og Sergeant Br\u00f8chs indkvateret hos en Husmand P. Jensen.
\nNu blev vor Forposttur forandret igen, nu havde vi kun faa Dages Frihed paa Landet og 6 Dage i Sundeved paa Forpost.
\nDen korte Tid fik snart Ende, og den 20de Marts marscherede vi atter paa Forpost ved Dybb\u00f8l, vi havde den Dag Vagt imellem Rageb\u00f8l By og Dybb\u00f8l Kirke under Kommando af en Leutnant Kofod, vi blev som s\u00e6dvanlig afl\u00f8ste, da de 6 Dage var tilende, uden at der forefaldt noget af videre Betydning.
\nDen 26de marscherede vi paa Landet igen, men kun meget kort til en By, som hedder Kj\u00e6r, lige ved S\u00f8nderborg, vi ankom dertil henimod Aften i M\u00f8rkningen.
\nDet var Paaskeaften, jeg og Korporal Jensen samt omtrent 24 Menige og Underkorporaler blev indkvateret i den By hos en Bonde, som hedder C. F. Clausen, det \u00f8vrige af Kompagniet marscherede til en anden By Nordborg.
\nPaaskedag holdt vi omtrent hellig, vi affyrede vore Gev\u00e6rer og modtog vor Naturalforplejning, derefter havde hver Mand Tilladelse til at gaa i Kirke i Ulkeb\u00f8ll.
\nDen 28. Marts, 2. Paaskedag om Morgenen ganske tidlig Kl. 3 blev vi alarmeret paa Grund af, at vi h\u00f8rte Gev\u00e6r- og Kanonskydning i Dybb\u00f8l. Vi maatte straks stille, men blev staaende udenfor Byen som Reserve, vi skulde d\u00e6kke Overgangen over Alssund, hvis Pr\u00f8jserne muligen under F\u00e6gtningen paa Skanserne vilde slaa Bro over ved Stenderup Skov. Vi stod paa et Sted, hvor vi kunde overse hele F\u00e6gtningen, som varede fra om Morgenen Kl. 3, til Kl. 10 om Formiddagen, da trak Pr\u00f8jserne sig tilbage med et stort Tab af Faldne. Det var den 2. Gang, de stormede Skanserne, men maatte vende tilbage med uforrettet Sag.
\nDet var Slaget ved Dybb\u00f8l den 28. Marts 1864.
\nDen 30. Marts om Eftermiddagen Kl. 5\u00bd afmarscherede vi ad S\u00f8nderborg til og skulde paa Forpost, den Dag stod vi som Reserve ved Barakkerne. Den 31. kom vi til S\u00f8nderborg paa Slottet, Underofficererne kom i Byen. Den 1. April rykkede vi atter ud og var paa Skansen Nr. 2. Den 2. var vi igen i S\u00f8nderborg.
\nMandskabet var indkvateret i Strandgaden i et Pakhus eller Kornmagasin, vi andre i Byen. Den 3. henimod Aften skulde vi ud igen, 7. Kompagni stod opstillet i Storgaden ved Raadhuset. Pr\u00f8jserne sk\u00f8d med Granater ind i Byen. I det samme kom 4. Kompagni og vilde marschere hen forbi os, da der kom en Granat fra Broager paa 3 Lispund og sprang midt i Kompagniet, 30 Mand blev skudt eller saaret, det var et farligt Syn at se og ynkelig at h\u00f8re de arme Mennesker, hvor de jamrede sig.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

IX. S\u00f8nderborgs Bombardement<\/strong>. Blodige Dage i Skanserne.<\/p>\n

Pr\u00f8jserne vedblev at beskyde Byen v\u00e6rre og v\u00e6rre, vi kunde saa ikke blive der l\u00e6ngere, men maatte l\u00f8be udenfor Byen og blive samlet ved M\u00f8llerne, der blev vi til i M\u00f8rkningen indtil Skydningen omtrent oph\u00f8rte, vi skulde den Aften paa yderste Fl\u00f8j, som vi ogsaa kom, det var den Nat et meget ubehageligt Vejr med Storm og Regn og M\u00f8rke, saa man ikke kunde se.
\nOm Eftermiddagen da Granaten slog ned i 4. Kompagni blev vore Ambulancer hentede for at hj\u00e6lpe til at faa de saarede transporteret ud af Byen til L\u00e6gerne, de kom f\u00f8rst ud til os om Natten Kl. 12. Vor Kaptajn var den Gang ude i K\u00e6den, hvor de skulde ud for at melde sig til ham, hvilket de gjorde. Da de havde meldt dem til Kaptajnen og vilde gaa tilbage, stormede Pr\u00f8jserne med en Patroille og sk\u00f8d paa vore, en blev saaret og det var den ene Ambulance, min Landsmand Smed Niels Christiansen fra Tj\u00f8rnemark paa M\u00f8en, en Kugle gik igennem hans h\u00f8jre Arm. Vi fik saa en anden Ambulancesoldat, det var en Smed fra Sj\u00e6lland.
\nDen 4. marscherede vi til Barakkerne ved Sunsmark paa Als, den 5. stillede vi til Udrykning om Morgenen Kl. 5, den 6. om Natten Kl. 12\u00bd blev vi igen bl\u00e6st ud, og marscherede igennem S\u00f8nderborg over Broen og besatte det nodre Brohoved, vi maatte nu blive der til om Morgenen Kl. 6. Da Fjenden ikke gjorde Angreb kom vi tilbage paa Als.
\nDen 7. marscherede vi igen over og besatte Skanse Nr. 5. Resten af Kompagniet besatte L\u00f8begravene imellem Nr. 5 og 6, det var den Nat og Dag en r\u00e6dsom Regn af Granater, min Landsmand, en M\u00f8nbo, Hans Hansen fra Mandemark blev truffen af en Granat og d\u00f8de \u00f8jeblikkelig.
\nVort Kompagni havde i de 24 Timer 10 Mand saarede og d\u00f8de.
\nKl. 9 om Aftenen blev vi afl\u00f8ste af 10. Regiment, og kom ind i Brohovedet, hvor vi laa i Telte som Reserve.
\nDen 11. om Morgenen Kl. 3\u00bd blev vi alarmeret, vi besatte den Morgen de ny V\u00e6rker paa venstre Fl\u00f8j, men da Angrebet ikke blev noget videre, kom vi atter tilbage til Brohovedet.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

X. Regimentet som ikke vilde paa Forpost.<\/strong><\/p>\n

Den 13. om Morgenen Kl. 3\u00bd marscherede vi fra S\u00f8nderborg til vort gamle Standkvarter (2Mil), vi kom dertil om Natten Kl. 2 og jeg erholdt mit gamle Kvarter hos Smeden. Den 14. havde vi Frihed med Undtagelse af Pudsning, den 15. om Eftermiddagen Kl. 2 marscherede vi atter paa Forpost. Nu gik det akkurat ligesom ved Dannevirkestillingen, vi havde ingen frihed mere, vi laa paa Marken hele Tiden. Mandskabet var meget forn\u00e6rmet over, at de atter skulde paa Forpost igen, de havde kun haft en Dags Frihed, da vi henimod Aften kom til M\u00f8llerne ved S\u00f8nderborg gjorde Regimentet holdt, og vi fik Hvil, imens talte Mandskabet af hele regimentet sammen om, at de ikke vilde paa Forpost den Aften, de mente, at det ikke var deres Tur. Der blev et farligt Styr. Officererne kommanderede, men Mandskabet blev staaende, til sidst gik det endog saa vidt, at Brigadekommand\u00f8ren kommanderede Officererne til at tr\u00e6kke Klingen og hugge ind paa dem, men det kunde ikke hj\u00e6lpe noget, Mandskabet sagde til Officererne, at de maatte tage dem i agt, de maatte huske paa, at vi havde ladte Gev\u00e6rer. Da de l\u00e6nge havde tumlet med dem og ikke kunde faa dem til at marschere, sagde Brigadekommand\u00f8ren at hvis Mandskabet ikke nu i Aften marscherede paa Forpost, da vilde hver tiende Mand blive skudt.
\nEndelig kom vi da af Sted, det blev ogsaa den sidste Gang, vi marscherede derud.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

XI. De sidste Dage i Skanserne<\/strong>. – Den 18. April.<\/p>\n

Vi skulde den Aften paa venstre Fl\u00f8j, men ankom f\u00f8rst dertil Kl. 12 om Natten. Vi besatte Skansen Nr. 1 med en Deling. Resten af Kompagniet laa som Reserve t\u00e6t bag Skansen, vi mistede i de 24 Timer mange ved Kompagniet. Den 16. blev vi afl\u00f8st og marscherede til Brohovedet, og den 17. marscherede vi ud igen paa h\u00f8jre Fl\u00f8j, jeg laa som Reserve bag L\u00f8begravene imellem Skansen Nr. 10 og Alssund. Vi var glade for den Plads vi havde faaet, og mente, at der kunde vi sagtens komme godt fra, men det blev ikke Tilf\u00e6ldet.
\nDen Aften og hele Natten var Skydningen ikke n\u00e6r saa st\u00e6rk som den hidtil havde v\u00e6ret, hvorover vi naturligvis var glade, men i Morgenstunden og op ad Formiddagen begyndte Skydningen fra alle Kanter og med en saadan Voldsomhed med Granater, at man skulde tro at det var Gev\u00e6rskud.
\nDenne Kanonade varede en lang Tid, da begyndte Stormen med Infanteri, vi holdt vor Plads endnu en Tid, men da blev der bl\u00e6st Retirade, vi retirerede et ganske kort Stykke og besatte et Hegn, men opholdt os der kun ganske kort. Vi trak os ned mod Vandet og langs med Alssund t\u00e6nkte vi at komme ind til S\u00f8nderborg, men ganske kort efter m\u00f8dte vi de fjendtlige, som var tr\u00e6ngt ind fra venstre Fl\u00f8j, vi besatte en Bakke ved Alssund og holdt den en lang Tour, men med et blev vi helt omringede og beskudte fra alle Kanter. En L\u00f8jtnant Fischer af 6. Kompagni faldt ved min venstre Side, truffet af en Kugle i Munden, men han d\u00f8de dog ikke, en Sergeant faldt ved min h\u00f8jre Side, truffet af en Kugle i h\u00f8jre Haand og ind i Underlivet, om han d\u00f8de fik jeg ikke Lejlighed til at erfare, men baade han og den L\u00f8jtnant, som blev beskudt, blev tagne til Fange. Der var nu ikke mere for os at g\u00f8re, vi maatte saa bede om Pardon og overgive os, hvilket vi gjorde, der faldt mange Mennesker paa det Sted af vore.
\nDet var Slaget og Stormen paa Dybb\u00f8l Skanser den 18. April 1864.<\/a><\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n

XII. Et Brev fra Armeen den 18. April 1864. <\/strong><\/p>\n

(Nedskrevet umiddelbart efter Kampen).<\/p>\n

Nu er da sket, som vil sp\u00f8rges med inderlig Sorg overalt i Danmark, vi havde i Formiddags forladt Dybb\u00f8lskanserne, inddraget Broerne, trukket Kanonerne tilbage til Als, og vendt Mundingen over mod Sundeved for at begynde en ny Kamp for at v\u00e6rne den sidste Rest af Slesvig.
\nKommer denne Tilbagemarsch uventet for nogen, er Skylden n\u00e6rmest den, at han har lagt en st\u00f8rre Maalestok for vor Modstandsevne end Billighed tillod, kommer den for tidlig for andre, er det fordi de er ubekendte med n\u00e6sten alle de sidste Dages s\u00f8rgelige Begivenheder, hvoraf dette Tilbagetog var en n\u00f8dvendig f\u00f8lge, ubekendte med Soldatens Udmattelse, med Ulykker og Tab, som maatte d\u00f8lges saa meget som muligt. Men mon der ogsaa findes nogen, som efter at have gjort sig bekendt med alt, hvad der til i Dag er blevet ydet og opofret af Armeen, synes at det ikke slaar til, eller forlanger endnu mere. Havde ikke alle vore Forpostregimenter marscheret over Frederik den Syvendes Bro hver Aften i de sidste 8 D\u00f8gn med den Bevidsthed, at deres R\u00e6kker vilde blive formindsket inden de vendte tilbage igen og uden at de fik Lejlighed til at svare med et eneste Skud, og dog indtog hver Mand sin Post og stillede sig til Skive paa de gennemskudte Brystv\u00e6rn, i de aabne L\u00f8begrave, overalt, hvor Kommandoen kaldte dem. Har man ogsaa v\u00e6ret i Stand til at danne sig et tydeligt Begreb om, hvad det vil sige at lide og udholde som Soldater og Befalingsm\u00e6nd, den ene med den anden, har maattet udholde?
\nSiden i fredags otte Dage er der faldet omtrent 500 Skud i Timen, jeg v\u00e6lger en Angivelse fra Overkommandoen, sk\u00f8nt der i dette Tilf\u00e6lde gerne kunde have v\u00e6ret n\u00e6vnt et endnu st\u00f8rre Tal uden at tr\u00e6de Sandheden for n\u00e6r. Altsaa 500 Granatskud i Timen g\u00f8r 12000 i D\u00f8gnet, og i 6 efter hverandre f\u00f8lgende D\u00f8gn har skiftevis ethvert Regiment ligget sammenkr\u00f8bet i Huller og Gr\u00f8fter af denne med hele L\u00e6s spr\u00e6ngte Jernstumper gennempidskede Jord, under en Helvedes Larm af hylende og brummende Granater, som sprang omkring dem, og s\u00f8gte og fandt dem under enhver D\u00e6kning. De havde sat deres Gev\u00e6rer fra sig, de laa \u00f8rkesl\u00f8se og ventede paa D\u00f8den, nej, ikke paa D\u00f8den, en Gev\u00e6rkugle dr\u00e6ber, men de nyopfundne Granater s\u00f8nderslider og parterer deres Ofre, fl\u00e6nger de blodige K\u00f8dstumper omkring i favnevis Afstand og i Stykker, saa det undertiden ikke er muligt at genkende en Legemsdel.
\nNaar Bonden saa siden skal til at pl\u00f8je disse Marker, vil han st\u00f8de paa flere Jernstumper end Sten, hans Plov vil blive sl\u00f8v af alt det Jern, som Jorden gemmer.
\nDagen gik som den kom for disse Regimenter. Natten bragte ingen Hvile, ingen Forl\u00f8sning, Pr\u00f8jserne tav kun saa l\u00e6nge, til deres Kanoner blev afk\u00f8lede og begyndte saa igen. M\u00f8rket for\u00f8gede R\u00e6dslerne, man saa under det kun tydeligere Bombernes Vej i den r\u00f8de Stribe, Bransr\u00f8ret dannede efter sig, gik Bomben over dem, saa meget des bedre, slog den ned hvor de laa, var det ikke muligt at undvige dem.
\nDe trufnes Blod overspr\u00f8jtede dem, der h\u00f8rte deres ynkelige Klageskrig og hjalp dem bort. Saadanne Optrin gentoges hyppigt i seks Gange fire og tyve Timer.
\nAmbulancesoldaterne var altid til Stede, ledede af to modige F\u00f8rere, Hallas og Meyer, de havde under hele krigen forrettet deres s\u00f8rgelige Gerning med Udholdenhed, Iver og Selvforn\u00e6gtelse, som maaske kunde g\u00f8re Fordring paa st\u00f8rre Opm\u00e6rksomhed end de hidtil har fundet.
\nTilsidst kunde de ikke mere faa Vogn til at k\u00f8re ud efter de saarede, Kuskene saa, at det var D\u00f8den, som ventede der, Skanserne var sammensunkne, Barakkerne gennemskudte, man kogte Kaffe ved de knustne Br\u00e6dder, hist og her fandtes under Fj\u00e6lene Liget af en uforsigtig Soldat, som havde s\u00f8gt L\u00e6 og ligget upaaagtet derinde i flere Dage, ingen som helst Plet i Stillingen var sikker, Kuskene turde altsaa ikke tage ud til Forposterne.
\nVed de, hvad man gjorde? – Man b\u00f8d dem 24 Sk. for hvert D\u00f8gn, de t\u00f8vede derovre, for den Pris gik de siden ud i Skarevis. En Skilling for Timen, saa h\u00f8jt vurderede man Livet i de sidste Dage.
\nOmsider kunde Mandskabet ikke heller udholde denne Forposttjeneste, foruden den vedvarende kanonild, var Fjendens L\u00f8begrave til venstre rykket ind mod os paa 200 Alen, at vise Hovedet op over Brystv\u00e6rnet var D\u00f8den, det var ikke l\u00e6nger muligt at koge Maden omkring ved Gravene, og at gaa efter den, der blev bragt fra Dampk\u00f8kkenet, havde heller ingen Lyst til, den skulde hentes over en aaben Mark, der uafbrudt blev overhaglet af Granater, de foretrak at blive liggende, spiste hvad de havde med dem og sultede siden. Hele Regimenter traadte omsider frem for deres Kommand\u00f8r og forlangte i h\u00f8flige og \u00e6rb\u00f8dige Udtryk at blive f\u00f8rte mod Fjenden i Stedet for at ligge \u00f8rkesl\u00f8se til kanonf\u00f8de i L\u00f8begravene, de bad og tiggede derom, og da man fortalte dem, hvorfor det ikke lod sig g\u00f8re, gik derover igen tavse, uden at man h\u00f8rte dem synge som ellers, men de gik dog. Hvor skal I hen? “Til Slagterhuset”! var Svaret. “Derfra k\u00f8rer vi i Skoven til lazarettet” f\u00f8jede en anden til.
\nEn Forst\u00e6rkningsmand af 17. Regiment gik og saa ned for sig, uden at deltage i de andres Samtaler. Da han kom til Broen, syntes han pludselig at vaagne, han strakte sin haand i Vejret og raabte h\u00f8jt og gennemtr\u00e6ngende: Farvel alle Mennesker!
\nSaa tav han og gik over imod de andre. Der laa i disse Ord, og endnu mere i hans Stemme, saa megen Bedr\u00f8velse og Haabl\u00f8shed, som jeg ikke er i Stand til at beskrive.
\nEn bekendt Franskmand, der var til Stede under disse Optrin, og som havde gjort den sidste italienske Krig med, traadte i Jorden med megen Heftighed og paastod med hele sin sydlandske Natur, at det var Galskab at drage Folkene ud i Stillingen. De fik ikke en fransk Soldat dertil svor han paa.
\nSaaledes blev vi da ved at holde Stillingen, laa midt i Skanserne eller omkring dem uden at give noget Livstegn fra os, kiggede en Gang imellem over brystv\u00e6rnet, ikke for at h\u00f8re om Fjendens Haglvejr oph\u00f8rte, men for at spejde efter, om han dog ikke snart vilde vise sig til Syne. Hvad nu Skanserne i den sidste Tid vil sige, det skal I her faa en beskrivelse af.
\nI Skansen Nr. 6, den st\u00f8rste, den de Fremmede i deres Omtale har kaldt for Dybb\u00f8lstillingens Malakoff, var ikke andet end en sammenskudt Grusdynge med nedfaldne Terrasser, oprevne Blenderinger, som man dagligt maatte grave Kanonerne ud af, Kanonerne var forskudte, demolerede, n\u00e6sten alle ubrugelige, Palisader laa knuste omkring i Gravene, Broen, som f\u00f8rte ind til den var saa \u00f8delagt, at man en Tid kun med Varsomhed kunde overskride den.
\nBlokhuset indenfor med et Tag af 12 Tommer pommerske Bj\u00e6lker og derover Jord, og derover igen Sands\u00e6kke, havde i mange Dage v\u00e6ret sammenskudt.
\nEt af de sidste D\u00f8gn slog lige efter hinanden flere Bomber ned i Taget, knuste det og begravede Soldaterne undet dets Ruiner.
\nDet murede og hv\u00e6lvede Krudttaarn truede hvert \u00d8jeblik med at dele sin Genboers Sk\u00e6bne, enhver springende Bombe bragte det til at ryste.
\nAlle de andre Skanser var det gaaet bedre, nogle af dem havde endnu nogle brugelige Kanoner, andre ingen, lutter gennempl\u00f8jede Jordhobe, der tilsidst afgav en saa slet D\u00e6kning, at Soldaterne foretrak Opholdet uden for dem paa Jorden, det var dog deres s\u00e6dvanlige Natteleje, efter at Barakkerne ikke l\u00e6nger kunde give dem l\u00e6.
\nHver Gang vi om Natten, naar Skydningen et \u00d8jeblik aftog, bragte en ny Kanon i Stillingen, og Fjenden opdagede den Morgenen efter, overv\u00e6ldede han den saaledes med sine Granater og Bomber, at den ofte var ubrugelig efter at have gjort nogle Skud. Saa tav vore Skanser aldeles, ikke fordi Pr\u00f8jserne daglig sk\u00f8d Artilleristerne bort og om Natten officererne og Arbejderne, som kom frem for at udbedre disse, der var bestandig en ny, der beredvilligt traadte i den faldnes Sted, men fordi de sk\u00f8d Kanonerne bort, saa snart de kom til Syne, uagtet vor Tavshed, vedblev Pr\u00f8jserne alligevel at fyre. Efterhaanden som deres L\u00f8begrave n\u00e6rmede sig os, saa man af og til en fjendtlig Stabsofficer vise sig paa et fremspringende Punkt, hvorfra han kunde se Skytsets Virkning. I Reglen holdt de sig omhyggeligt skjulte, det var ikke muligt at opdage en Fjendes N\u00e6rhed eller hans Skud og V\u00e6rker f\u00f8r i det \u00d8jeblik, den havde R\u00f8g efter et Skud, undertiden i en halv Mils Afstand.
\nDet uden Tvivl en meget god, i alt Fald en sikker Krigsf\u00f8relse, men den viser i hvert Tilf\u00e6lde blot, at Pr\u00f8jsernes Skyts er langt bedre end deres Soldater.
\nDet Mod, der kun vover at komme til Syne en halv Mil borte tager sig i den lange Afstand n\u00e6sten ud som Fejghed.
\nOg hvad er det saa for Soldater, der nu i 10 Uger har tvunget Pr\u00f8jsens og \u00d8sterrigs alle Vegne fra sammenskrabede Horder til at standse uden for disse smaa sammenskudte Jordh\u00f8je?
\nFor at kunde stille en nogenlunde Styrke mod denne uhyre Overmagt, med dens Forbundsf\u00e6ller t\u00f8vende og L\u00f8fter svigtede, maatte vi samle ikke blot Nationens bedste og \u00e6dleste Kr\u00e6fter, dens Blomst og dens Fremtid, men med dem ogsaa Familief\u00e6dre, Haandv\u00e6rkere fra deres V\u00e6rksted, Daglejeren fra hans B\u00f8rn og Hustruer, som bliver br\u00f8dl\u00f8se, medens han drog bort, delt imellem Landets N\u00f8d, og dem, der savner ham i Hjemmet. Mange kom af sig selv, endnu l\u00e6nge f\u00f8rend der blev kaldt paa dem, de spurgte hvor skal vi staa, hvor skal vi hj\u00e6lpe? Det var en Arm\u00e9 \/ mere af Landv\u00e6rn end af Liniesoldater, ukrigsvante, ikke tilstr\u00e6kkelig ind\u00f8vede, men alle sammen havde vi Mod, Dristighed og Udholdenhed. Mod disse Folk stillede Pr\u00f8jserne deres bedste Folk, Gardere, \u00d8strigerne deres krigsvante Soldater, der var blevet slagne saa ofte ved St. Martin, Solferino og Magenta, at de tilsidst havde faaet et Begreb om, hvorledes de burde slaa igen, de stillede alt, hvad Videnskaben havde forbedret i Krigskunsten imod os, Kanoner, som rakte dobbelt saa langt som vore, Gev\u00e6rer, som skyder 5 Gange saa hurtig, og endelig stillede de 5 Mand mod hver af vore og vovede dog ikke at komme til os, anderledes end i dybe Grave nede i Jorden, vovede heller ikke at storme Dybb\u00f8l Skanser f\u00f8r vi saa at sige havde forladt dem, f\u00f8rst da br\u00f8d de frem i deres hele overlegne V\u00e6lde, udfoldede deres Faner, tog \u00d8rnene paa Skuldrene og bar dem op paa Jorddyngerne for at de skulde flagre der, jublede og sang, men det var en Jubel og en Sang, der ikke gemte Sejrens Melodier.<\/a>Til TOP<\/a><\/p>\n

XIII. Krigsfange.<\/strong><\/p>\n

Vi maatte som sagt straks aflevere vort T\u00f8j med Undtagelse af Tornystre, Feltkapper og Vaabenfrakker og saa begive os i Fangenskab.
\nVi begyndte til Fods saa smaat at glide fra vore Skanser, da Klokken var 2 om Eftermiddagen. Fra Skanserne og ud til Stenderup Skov havde vi kun pr\u00f8jsisk Infanteri med til at passe paa os, men derfra fik vi Landsenerne til at f\u00f8lge med.
\nVi marscherede nu videre, vi fik at vide, at vi skulde til Flensborg den samme Aften, det var 4\u00bd Mil, en temmelig lang Vej for os at marschere, da vi havde ligget paa Marken den foregaaende Nat uden S\u00f8vn, men her var ingen Ting at g\u00f8re, vi maatte af Sted.
\nDa vi naaede Gravensteen, som ligger 2 Mil fra Flensborg, troede vi, at vi skulde g\u00f8re holdt og have os nogen Forfriskning, nen i Stedet for holdt, fik vi en portion Gr\u00f8ntfoder af nogle Pr\u00f8jsiske Officerer, som kom ridende, vi maatte nu marschere i Orden igennem Byen. Da vi kom noget ind i Byen kom der flere pr\u00f8jsiske Soldater med smurt Mad paa Tallerken, som de endelig vilde have, vi skulde modtage, hvilket vi ogsaa gjorde.
\nNu gik vi og spiste paa vor Mad, da vi kom l\u00e6ngere ned ad Gaden, kom der en dansk Mand med Br\u00e6ndevin i en Dunk, han vilde ogsaa Traktere os, men vi maatte ikke blive staaende, vi skulde vedblive at gaa. Vi drak os hver et Par danske Drammer af Dunken og fortsatte Rejsen.
\nGanske kort derefter blev der rekvireret en Vogn, og vi k\u00f8rte nok saa flot 14 Mand i en Vogn uden noget at sidde paa og med 4 Heste for. Det var en pr\u00f8jsisk Artillerivogn, de k\u00f8rte meget hurtig og henimod Aften naaede vi Flensborg, paa Gaden var en umaadelig Masse Mennesker forsamlede for at se de danske Krigsfanger, is\u00e6r var der mange dansksindede civile, saavel Mandfolk som Fruentimmer.
\nDe civile str\u00f8mmede omkring Vognen og for\u00e6rede os alle mulige Spise- og Drikkevarer samt Cigarer, Appelsiner med mange andre Ting. Vognen gik kun meget smaat paa Grund af den store Folkestimmel, og jo l\u00e6ngere vi kom ind i Byen, des st\u00f8rre blev Tr\u00e6ngselen. Til sidst holdt Vognen ganske stille i Storgaden, uden for en stor Bygning. Der blev nu sagt paa tysk, at vi skulde staa af Vognen, hvilket vi gjorde. Vognen rullede nu v\u00e6k, og i det samme var vi omgivne af en Masse Soldater med ladte Gev\u00e6rer (naturligvis Pr\u00f8jsere). De skulde passe paa, at ingen af deres Fanger skulde snige sig fra dem.
\nVi blev nu talte, om vi virkelig var der alle sammen. Imidlertid h\u00f8rte man Kommandoraabet Marsch, og kom ud i en Baggaard, med det samme gik vi op af en 2 a 3 Trapper og kom op paa et Kornmagasin.
\nVi var en 250 Mand, der var Senge til os alle sammen, det vil sige, vi laa op til hverandre i Halm, men det var meget godt. Vi havde pr\u00f8vet den Tur saa mange Gange, saa hvad det angik, befandt vi os vel.
\nJeg og vor Kommandersergeant lagde os og talte lidt om Dagens Forretning, han sov snart ind og svarede mig ikke mere, saa sov jeg med, men vaagnede snart igen og til min Forundring, saa jeg flere Pr\u00f8jsere spasere op og ned af Gulvet med deres Gev\u00e6rer i Armen. Vi laa i to R\u00e6kker, og Posterne gik der imellem os. Jeg havde endnu ikke udsovet og faldt snart i Slummer igen.
\nOm Morgenen, da vi stod op, vilde vi gerne ned i Gaarden i den friske Luft, men der maatte ikke komme ret mange ad Gangen, noget op ad Dagen fik vi Tilladelse til at gaa ned alle sammen.
\nEn del af Flensborgs Borgere, M\u00e6nd og Koner, bes\u00f8gte os hele Dagen igennem og opvartede os med alle mulige Slags. Hvad vi ikke kunde spise, maatte vi tage med, desuden sk\u00e6nkede de os Piber, Tobak, Papir, Staalpenne, Lak og kort sagt alle mulige n\u00f8dvendige Ting, hvad vi havde brug for.
\nSaaledes hengik Dagen, om Eftermiddagen blev der kommanderet, at vi straks skulde stille i Gaarden, de aftalte 250 Mand fra h\u00f8jre Fl\u00f8j, som skulde rejse videre, vi andre blev tilbage, maatte igen gaa op paa Magasinet.
\nDa det blev Aften, gik vi atter til Ro, men da Klokken blev 1\u00bd om Natten blev vi v\u00e6kkede og stillede i Gaarden. Vi blev talte og marscherede igennem Gaderne til Baanegaarden, Toget var parat til at modtage os, og snart sad vi inde i Vognene. Lokomotivet med de bagved v\u00e6rende Vogne begyndte at glide og vi hilste af med Flensborg om Morgenen Kl. 3. Det var et Ekstratog, der gik med os, vi gjorde ikke holdt ved mange Stationer. Vi kom forbi Slesvig paa en halv Mil n\u00e6r, og forbi Rendsborg, Neum\u00fcnster, Wrist, Pinneberg, Elmhorn og snart var vi i Altona og kom ud af Vognene. Vi passerede langs det paa Banegaarden opstillede pr\u00f8jsiske Milit\u00e6r. En uoverskuelig Menneskem\u00e6ngde betragtede os med sp\u00e6ndt Opm\u00e6rksomhed, og man h\u00f8rte stedse Raabet Hannemann. Det var det eneste Sted, man h\u00f8rte Folk udtale Ord, som var til vor Ringeagt, og vi havde endog langt nede i Pr\u00f8jsen modtaget Bevis paa Publikums Agtelse. I Hamborg oph\u00f8rte disse Sk\u00e6ldsord, og om endsk\u00f8ndt vi saa Smil paa mange Munde, saa forholdt Publikum sig roligt.
\nVi marscherede nu videre igennem nogle Gader i Altona, igennem eller forbi Sankt Pauli og ind i Hamborg, ned over Torvet, ikke langt fra Havnen i en Gade gjorde vi Holdt.
\nVi blev indkvarteret i et saakaldt Udvandringshus. Paa det Sted, hvor jeg laa, var vi 100 Mand, det var hos en V\u00e6rtshusholder, vi havde det meget godt, baade med Bespisning og Logis.
\nDer var endnu i denne By nogle dansksindede, som bes\u00f8gte og opvartede os paa en meget smuk maade. Vi kom til Hamborg Kl. 12, og vort Ophold der var den Dag, n\u00e6ste Dag og 2 N\u00e6tter, vi var nu i den ber\u00f8mte By Hamborg. Vi havde stor Lyst til at se, i det mindste noget mere af Byen, endelig erholdt jeg, Kommandersergeanten og en Underkorporal Tilladelse til at spasere ud og bese den meget omtalte By Hamborg. Det var den 20.og 21. April Den 22. fortsatte vi Rejsen. Vi marscherede fra Hamborg om Morgenen Kl. 6. Da vi kom uden for Byen, stod der endnu en dansk mand, som bar Godhed for os Fanger, han uddelte til hver Mand, sk\u00f8nt vi var 500 i Tallet, 2 Franskbr\u00f8d og en P\u00f8lse, som vi skulde have med paa Rejsen.
\nVi takkede og sagde saa Farvel og fortsatte Rejsen til S\u00f8s. Vi kom paa en lille Damper og sejlede over Elben t\u00e6t ved Hamborg. Ovre paa den anden Side i Hannover marscherede vi nu omtrent en Mil, og kom nok en Gang over Elben paa en F\u00e6rge, som blev trukket over af Folk. Da vi kom derover, kom vi til den f\u00f8rste K\u00f8bstad i Hannover, som hedder Harborn. I denne By var der en Banegaard, hvor vi marscherede hen til. En umaadelig M\u00e6ngde Folk, saavel civile som hannoveransk Milit\u00e6r, var her forsamlede for at se, hvad de aldrig f\u00f8r havde set, nemlig en dansk Soldat.
\nEskorten, vi havde med, var en Sekondl\u00f8jtnant, fire Underofficerer og henved 80 Menige af det 56. pr\u00f8jsiske Infanteri Regiment.
\nDette Mandskab formerede K\u00e6de omkring os ved hver Station, og naar vi k\u00f8rte, var der i hver Vogn nogle pr\u00f8jsiske Infanterister placerede imellem de danske Jenser, det gik helt galant, vi drak af deres Flasker, og de drak af vore igen.
\nDet var en kedsommelig K\u00f8retur fra Hamborg til vort Bestemmelsessted, F\u00e6stningen Minden i Westfalen, i Pr\u00f8jsen. Sk\u00f8nt Vejret var godt og Egnene vi kom igennem var s\u00e6rdeles smukke, var vi dog saa underlig til Mode. Sindet var meget nedtrykt, vi vidste naturligvis ikke, hvorledes de vilde behandle os, naar de fik os ind i en af deres F\u00e6stninger.
\nVi gjorde Holdt ved mange Stationer men kun et meget kort \u00d8jeblik, vi kunde ikke en Gang ved nogen Station faa Tid til at faa noget at drikke, vi maatte straks ind i Vognene igen, som bestandig gik fremad og meget hurtig.
\nVi gjorde Holdt ved f\u00f8lgende K\u00f8bst\u00e6der foruden andre Stationer, nemlig: Harbou, Bindzen, Lyneborg, den By hvorfra man faar det godt bekendte Lyneborgsalt.
\nVi kom nu videre, og forbi K\u00f8bst\u00e6derne \u00d8lsen, Celle, Burgdorf, Lerthe, Wonsdorf. Nu var vi snart igennem det hannoveranske Land. Vi havde kun selve Hovedstaden tilbage, den f\u00f8rste By, vi kom til, den hedder Hannover, vi var der snart og tog den smukke Stad i \u00d8jesyn. Det gik der som andre Steder, et meget kort Holdt, og videre fremad.
\nNu k\u00f8rte vi snart ind i Pr\u00f8jsen, da vi havde k\u00f8rt et langt Stykke i dette Land, holdt vi atter stille, snart havde vi Underretning om at denne Stad var F\u00e6stningen Minden, hvor vi skulle have Ophold indtil videre. Vi kom ud af Vognene, en m\u00e6ngde Tilskuere var her som andre Steder forsamlede for at se os.
\nVi t\u00e6nkte, at vi skulde have v\u00e6ret ind i selve Byen, men det kom vi ikke. Vi kom ud at ligge i et Blokhus bag Volden, men som var meget smukt indrettet til Kaserne for Milit\u00e6re. Da Kommandantskabet var uvidende om vort Komme, var vort Natteleje ikke saa godt den f\u00f8rste Nat. Dagen efter blev al Ting ordnet bedre. Jeg og 3 Underofficerer, en Underkorporal og en Menig laa alene paa en Stue, vi havde det meget godt, hvad den Ting angaar.
\nDe f\u00f8rste to Dage havde vi Frihed, den Tredje Dag kom vi paa Arbejde i 4 Timer. Saaledes var vi nu paa Arbejde hver Dag i 5 a 6 Timer, vi arbejdede paa F\u00e6stningens Volde med at trille Jord. Underofficererne arbejder ikke med, men har en Slags Opsigt og passer at det Arbejde bliver udf\u00f8rt, som bliver paalagt.
\nHvad Arbejdet angaar er det ikke mere end som nok kan udf\u00f8res uden at genere nogen Mand.
\nHvad derimod vor Bespisning angaar, er den meget simpel. Vi faar vort Br\u00f8d hver 4. Dag ligesom i den danske Arme. Det er meget godt Br\u00f8d vi faar, derimod faar vi slet ingen Penge. Om Morgenen faar vi Kaffe uden Sukker og Fl\u00f8de og ikke andet, der kan vi spise t\u00f8rt Br\u00f8d til saa meget vi lyster. Om Middagen faar vi forskellige Retter Mad. En Dag faar vi noget, som kaldes B\u00f8nner til Formad og K\u00f8d til Eftermad. Den n\u00e6ste Dag faar vi Suppe som er kogt paa Gryn og dertil K\u00f8d. Den tredie Dag faar vi \u00c6rter og Fl\u00e6sk.
\nSaaledes faar vi afvekslende bestandig de tre n\u00e6vnte Retter hver Dag, jeg for mit vedkommende kan ikke spise noget af den Middagsbespisning, og saaledes gaar det med de fleste danske krigsfanger, som er her. Henimod Aften faar vi den saakaldte Aftensmad, som bestaar af Risenv\u00e6lling kogt i Vand, somme Tider faar vi Kartofler og salte Sild, og en Gang imellem faar vi Kaffe og et 2 Pund Franskbr\u00f8d eller ogsaa Thevand med do. Derimod \u00d8l, Br\u00e6ndevin, Sm\u00f8r, Ost og mange andre Ting, som vi er vant til at faa, det faar vi ikke her, med mindre vi kan eller vil betale det selv, og om virkelig har Penge, da er al Ting saa dyrt, at man ikke kan betale, hvad man n\u00f8dvendigvis skal bruge. Dem imellem os, som slet ingen Penge har eller kan faa fra Hjemmet, de maa naturligvis n\u00f8jes med det, der bliver os leveret, men det er ogsaa et meget surt Liv for saadanne Mennesker, de lever kun simpelt og maa arbejde haardt.
\nHvad Frihed angaar for os, det falder ogsaa meget smaat, Forn\u00f8jelse kan man ikke tale om her, vi sidder altid indelukkede med Undtagelse, at man en enkelt Gang et Par Timer kan faa Tilladelse at gaa ind i selve Byen, men saa snart vi har k\u00f8bt, hvad vi \u00f8nsker, maa vi vende tilbage igen. Og alle Tider maa man gaa som nogle Slaver og have pr\u00f8jsiske Soldater med Gev\u00e6rer til vor Bevogtning. Naar vi stiller til Arbejde, bliver Mandskabet strengt eftersete, om de er reglementerede paakl\u00e6dte og har godt pudset, hvilket er mere str\u00e6ngt end i vor egen danske Arm\u00e9. Den 7. Maj var her i Byen stort Marked, da var det os helt forbudt at gaa ind i Byen. Markedet varer her i 8 Dage.
\nS\u00f8ndagen den 14. derefter var vi fire Underofficerer der i Forening fik Tilladelse til at gaa ind i Byen, hvilket vi naturligvis ogsaa gjorde. Da vi havde v\u00e6ret i Byen en halv Time og imellem Butikkerne for at betragte Varerne, m\u00f8dte vi Pladsmajoren ved Kommandantskabet, en pr\u00f8jsisk Kaptajn Eistedt, han kom straks hen til os og spurgte paa sit Tysk, hvad vi vilde k\u00f8be, vi svarede: Sm\u00f8r og Ost, men han sagde, at vi skulde straks gaa hjem, dermed var vort Marked forbi, vi maatte straks opfylde den os givne Befaling og gaa hjem, hvorfra vi nylig var kommen.
\nDe Pr\u00f8jsiske Milit\u00e6re er ellers meget flinke imod os, men der er ikke en eneste, hverken Officerer, Underofficerer eller Menig, som kan forstaa et dansk Ord, vil man tale med dem, maa man tale Tysk, som man bedst kan.
\nS\u00f8ndagen den 15. Maj 1864 begravede vi her en af vore danske Kammerater, det var en menig af 17. Regiment. Han blev meget smukt begravet, baaren af sit eget Regiment og fulgt af os andre, tillige med en M\u00e6ngde civile fra Byen. Vi havde hver givet nogle Penge til Omkostningerne. Officererne havde erholdt Tilladelse til at s\u00e6tte en dansk Fane paa hans Grav, som de selv kastede til.
\nHvad Byen her angaar, da er det en smuk men kun meget lille F\u00e6stning, den er omgiven med Volde og Grave og desuden nogle Udenv\u00e6rker.
\nByen ligger paa den anden Side af den smukke Flod Weseren, som l\u00f8ber her forbi. Denne Flod er meget smal, men der er en st\u00e6rk Str\u00f8m, nogle Damskibe passerer her igennem, desuden er her nogle kunstige Skibe, som bliver trukken af 4 til 6 Heste.
\nAf Byens Sev\u00e6rdigheder er her ingen af videre Betydning, undtagen at her er en meget stor Jernbanestation.
\nByen er omgiven af en betydelig smuk Egn, flade Jorder, paa den Side ser man en R\u00e6kke store Bj\u00e6rge, hvor der graves Stenkul. De hedder Weserbj\u00e6rgene, er h\u00f8je og besatte med Skov.
\nAf danske Fanger er her 503 Mand, 8 Officerer, 17 Underofficerer og 478 Menige, alle fanget den 18. April.
\nAf Officerer er her Oberstl\u00f8jtnant Falkenskjold, Kommand\u00f8r for det 22. Regiment, Oberstl\u00f8jtnant Drejer, Kommand\u00f8r for det 2. Regiment, Major Hein, Kommand\u00f8r for 1. Bataillon af 16. Regiment, Kaptajn Petersen, Kommand\u00f8r for det 5. Kompagni af 16. Regiment, Kaptajn Sich ved Artilleriet, L\u00f8jtnant Ancker, Kommand\u00f8r paa Skansen Nr. 2.
\nAdjudanten ved 3. Brigade, 2 andre Infanteriofficerer som jeg ikke kender.
\nAf Underofficerer er her Korporal Christensen, Korporal Hansen ved Artilleriet. Af Infanteriet: Komandersergeant Fritze, Kommandersergeant Plato, Overspillemand Ammelund, Gymnastikl\u00e6rer J\u00f8rgensen, Korporal Frandsen, Korporal Hansen, Korporal S\u00f8ndergaard, Korporal Skaarup, Korporal Hansen, Korporal Petersen, Korporal Balle, Korporal Svendsen, Korporal Rasmussen, Korporal Nielsen, Korporal Larsen.
\nAf M\u00f8nboere er her ingen uden mig og Gartner H. Nielsen, N\u00f8b\u00f8llegaard.
\nS\u00f8ndagen den 5. Juni 1864 var jeg i Kirke her i Minden. Gudstjenesten blev holdt af en dansk tilrejsende Pr\u00e6st, som havde erholdt Tilladelse at tale for os.
\nOm Eftermiddagen efter endt Gudstjeneste afholdt vi her en lille Grundlovsfest. Med Tilladelse havde vi trukket Gaarden med Gr\u00f8nt og et Par Dannebrogsflag, en Del F\u00e6drelandssange blev afsunget, 2 Violiner var anskaffede, Musik og Dans fandt Sted til lidt ud paa Aftenen, hvorefter enhver gik til Sengs, glade over Dagens Forn\u00f8jelse.<\/p>\n

—————-<\/p>\n

Den 7. Juni om Eftermiddagen var vi til Skriftemaal og den 8. Juni om Formiddagen var vi til Alters. I den Anledning havde vi frihed for Arbejde den sidstn\u00e6vnte Dag.<\/p>\n

—————-<\/p>\n

Torsdagen den 16. Juni 1864 havde vi her i Minden en meget forn\u00f8jelig Lysttur. Kommandantskabet havde nemlig tilladt alle de herv\u00e6rende danske krigsfanger, hvem der vilde, at de maatte gaa en Tur med paa Landet, til de en Mil herfra liggende h\u00f8je Bj\u00e6rge.
\nEnhver modtog Tilbudet med megen Gl\u00e6de, og n\u00e6sten alle med Undtagelse af Kvartersyge fulgte med.
\nVi stillede om Morgenen Kl. 6 tilligemed to Kompagnier pr\u00f8jsisk Infanteri, som skulde med til Bevogtning, desuden havde vi en pr\u00f8jsisk Major med, som havde Overkommandoen, samt 2 Secondl\u00f8jtnanter. Vi afmarscherede fra den herv\u00e6rende Eksercerplads Kl. 7 med Musik i Spidsen af Kommandoet. Ankommen til Bestemmelsesstedet Kl. 8\u00bd Formiddag, blev der gjort Holdt, der blev udleveret en gammel Rummer, samt 2 Cigarer til hver Mand. Imidlertid holdt vi Frokost, enhver spiste, hvad han havde medtaget fra Hjemmet og fik saaledes Mod til at bestige de h\u00f8je Bj\u00e6rge.
\nDisse Bj\u00e6rge ligger omtrent en Mil fra minden, de hedder weserbj\u00e6rgene og ligger paa begge sider af Floden af samme Navn, de er ualmindelig h\u00f8je, der fort\u00e6lles, at de r\u00e6kker 825 Fod i Luften.
\nMan havde her en dejlig Udsigt, den sk\u00f8nneste, der kan t\u00e6nkes. Man havde endvidere den Forn\u00f8jelse her at se Folk arbejde under Jorden efter Jern.
\nDa denne uventede Forn\u00f8jelse var til Ende, vendte vi atter tilbage til Minden, glade over hvad vi havde set.
\nOm Eftermiddagen var vi fri for Arbejde o.s.v.<\/p>\n

—————-<\/p>\n

Den f\u00f8rste Vaabenhvile, vi havde, varede fra den 1. Maj til den 26. juni. Da den Tid var udl\u00f8ben uden noget resultat til Fred ved Konferencen begyndte Fjendtlighederne paany, og den 28. samme Maaned angreb Pr\u00f8jserne Als og erobrede denne med stort Nederlag for de Danske. Nogle Dage efter indtraf en lille F\u00e6gtning ved Sundby i Jylland med et Taab paa vor Side af 60 Mand d\u00f8de, saarede og fangne. Senere indtraadte ingen videre F\u00e6gtninger, hver til s\u00f8s eller til lands, og den 16. Juli erholdt vi igen en Vaabenhvile til denne Maaneds Udgang.
\nHvad denne vil bringe, vil Tiden snart vise.<\/p>\n

—————-<\/p>\n

S\u00f8ndagen den 10. Juli skete her en lille Forandring med Hensyn til vort Arbejde, idet vi nemlig nu maa arbejde hele Dagen, i Stedet for som f\u00f8r den halve.
\n—————-<\/p>\n

I Dag den 17. Juli havde vi en meget morsom Forn\u00f8jelse, bestaaende af at L\u00f8jtnant Ancher havde indrettet en Tombola eller Bortlodning for sine egne Penge. Der var 30 Gevinster, den st\u00f8rste var et Cylinderuhr til 15 pr\u00f8jsiske Daler og saa fremdeles af mindre forskellige Genstande. Vi var 234 som var med til at tr\u00e6kke og n\u00e6sten hver anden Mand fik en Gevinst. Jeg for mit Vedkommende trak Nr. 125 og vandt en Gevinst bestaaende af en Rulle Skraatobak.<\/p>\n

—————-<\/p>\n

Den 28. Juli om Eftermiddagen blev Korporal Petersen af 16. Regiment 1. Kompagni efter forud at have indgivet Ans\u00f8gning til det danske Ministerium udl\u00f8st af sit Fangenskab. Han kom med et Ekstratog her fra Minden til Magdeborg, og videre derfra op igennem Berlin. Det var anden Gang, at vi maatte friste den Sk\u00e6bne at se enkelte af vore Kammerater afrejse herfra og hjem til Danmark. Man haaber nu, at Tiden snart vil komme, at vi andre ogsaa maa blive udl\u00f8st af dette kedsommelige Liv, men maaske den Tid endnu er langt borte.<\/p>\n

Til TOP<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hans Hansen, som p\u00e5 folket\u00e6llingslisten fra 1860 var nr. 202, var den eneste fra Mandemark som faldt i krigen. I KAMP FOR DANMARK En m\u00f8nsk Veterans Beretning fra 1864. Gaardejer af Nyborre, J. P. Hansens i Krigsaaret nedskrevne Selvoplevelser. F\u00f8ljeton … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":16633,"menu_order":90,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/139"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=139"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/139\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22224,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/139\/revisions\/22224"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16633"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=139"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}