{"id":13891,"date":"2018-04-03T14:54:29","date_gmt":"2018-04-03T13:54:29","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13891"},"modified":"2024-12-23T16:27:15","modified_gmt":"2024-12-23T15:27:15","slug":"mandemarkes-udflyttede-gaarde","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13891","title":{"rendered":"Mandemarkes udflyttede G\u00c5RDE m.m."},"content":{"rendered":"

\"hotspot Klik p\u00e5 kortet nedenfor<\/strong> for at springe til historierne om g\u00e5rde og huse og deres beboere igennem tiderne. <\/em>F\u00f8r musepilen hen over kortet, og klik n\u00e5r den skifter til en h\u00e5nd med pegefinger.<\/p>\n

\"tester\"<\/p>\n

P\u00e5 kortet ses kun g\u00e5rde og huse udenfor<\/em> selve landsbyen Mandemarke, og der er kun links til dem der indtil videre er omtalt her p\u00e5 hjemmesiden. Husene i Kraneled er p\u00e5n\u00e6r nogle f\u00e5 endnu ikke omtalt.<\/p>\n

Har du s\u00e6rlige oplysninger om huse og g\u00e5rde og evt. gamle fotos vil redakt\u00f8ren af denne side meget gerne h\u00f8re fra dig (klik her<\/a> for at sende en mail).<\/p>\n

Forhistorien<\/h2>\n

I mange hundrede \u00e5r har der ligget huse og g\u00e5rde i den lille landsby p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n som i dag kendes som Mandemarke men som ogs\u00e5 har v\u00e6ret kaldt ‘Mannemarche’ eller ‘Mandemark’ (uden ‘e’ til sidst). Selv om Mandemarke f\u00f8rste gang er n\u00e6vnt i skriftlige kilder i 1370, hvor Mandemarke var skrevet ind i Roskilde-bispens skattebog med 9 skattebetalende husstande, er der ingen tvivl om at landsbyen har ligget p\u00e5 samme sted meget l\u00e6ngere.<\/p>\n

N\u00e5r man ser rundt i landskabet med alle gravh\u00f8jene helt tilbage fra bondestenalderen, har mennesker dyrket jorden her i 4-5.000 \u00e5r. I den s\u00e5kaldte jernalder p\u00e5 godt 1000 \u00e5r fra omkring 500 \u00e5r f\u00f8r Kristus til omkring 750 efter blev landsbystrukturen udvidet, s\u00e5 der er n\u00e6ppe tvivl om at der har ligget huse i Mandemarke i mere end 1.000 \u00e5r. Ogs\u00e5 fordi landsbyens struktur b\u00e6rer pr\u00e6g af at have ligget her meget l\u00e6nge. (L\u00e6s ogs\u00e5 Mandemarkes historie i hovedtr\u00e6k<\/a>).<\/p>\n

Efter at Scavenius-sl\u00e6gten (justitsr\u00e5d Jacob Pedersen Br\u00f8nnum Scavenius) i 1798 k\u00f8bte Klintholm Gods, var b\u00f8nderne f\u00e6steb\u00f8nder under godset, hvor de tidligere havde h\u00f8rt under b\u00e5de kirken og kongen. Herefter var det alts\u00e5 godset der ejede alt, b\u00e5de bygninger og jord.<\/p>\n

F\u00e6steb\u00f8nderne<\/em> skulle ‘bare’ levere varer og tjenesteydelser til godset til geng\u00e6ld – ‘landgilde’ – i stedet for at betale terminsydelser til kreditforening og bank som det er tilf\u00e6ldet i dag. For nogles vedkommende var de f\u00e6stere helt op til begyndelsen af 1900-tallet, selv om de somme tider blot kaldtes ‘forpagtere’ og m\u00e5ske ikke l\u00e6ngere skulle stille med 2 ‘arbejdsf\u00f8re’ personer p\u00e5 godset, n\u00e5r godsets egen h\u00f8st skulle bringes i hus eller der var andet der skulle g\u00f8res, som det ellers havde v\u00e6ret tilf\u00e6ldet efter mange f\u00e6stekontrakter!<\/p>\n

Alle g\u00e5rdene l\u00e5 inde i selve landsbyen Mandemarke blandt de andre huse, der var beboet af husm\u00e6nd, h\u00e5ndv\u00e6rkere og almindelige arbejdere, som for manges vedkommende tjente til livets underhold ved at arbejde for godset i skov eller mark. Ved folket\u00e6llingen i 1787  var der tre ‘hiulm\u00e6nd’ (alts\u00e5 nogen der lavede hjul til deres vogne, som den gang blev lavet af tr\u00e6 med en kraftig metalring omkring), en smed, en t\u00f8mrer, tre v\u00e6vere, en skr\u00e6dder og en skomager i landsbyen, samt naturligvis skoleholderen. (L\u00e6s mere i historierne om ‘Den gamle smedje<\/a>‘ og den gamle rytterskole p\u00e5 Skovstr\u00e6det<\/a>.<\/p>\n

Over hele landet blev man efterh\u00e5nden klar over, at det gamle landsbyf\u00e6llesskab, hvor man dyrkede jorderne i f\u00e6llesskab, ikke var s\u00e6rligt effektivt, ogs\u00e5 p\u00e5 grund af afstandene fra g\u00e5rdene ud til de mere fjerntliggende marker og gr\u00e6sgange. Derfor lavede man under landboreformerne mellem 1700-1850 en ny fordeling af landbrugsjorden – udskiftningen – og flyttede landbrugsejendommene ud p\u00e5 de nye marker. Udskiftningen indebar alts\u00e5 en \u00e6ndring fra f\u00e6llesdrift til at b\u00f8nderne selv fik ansvar for dyrkningen af deres egen jord, men dog stadig som f\u00e6steb\u00f8nder. L\u00e6s mere udf\u00f8rlig beskrivelse i historien om ‘Landboreformerne sidst i 1700-tallet<\/a>‘.<\/p>\n

Ordet f\u00e6ste<\/em><\/strong> stammer fra det oldnordiske ord festa, dvs. g\u00f8re fast eller tr\u00e6ffe bindende aftale med. F\u00e6ste betegnede en begr\u00e6nset tinglig ret, nemlig en brugsret over en fast ejendom. Allerede Danske Lov (1683) indeholdt i 3. bog, 13. kapitel regler Om Landboe, eller F\u00e6steb\u00f8nder og Landsbye-Handel<\/em>, som sigtede p\u00e5 at beskytte f\u00e6steren bl.a. ved at kr\u00e6ve, at f\u00e6stet skulle v\u00e6re livsf\u00e6ste (modsat p\u00e5 \u00e5rem\u00e5l eller p\u00e5 opsigelse). Der sondredes mellem p\u00e5 den ene side livsf\u00e6ste (formentlig kendt allerede i middelalderen), der stiftedes p\u00e5 f\u00e6sterens og dennes enkes livstid, og p\u00e5 den anden side arvef\u00e6ste (fra ca. 1760), som gav brugsretten ikke alene til f\u00e6steren og senere til dennes enke, men ogs\u00e5 til arvingerne, og derfor var meget t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re en ejendomsret. Retsforholdet mellem ejeren og f\u00e6stebonden blev fastlagt i en f\u00e6stekontrakt, som udf\u00e6rdigedes i to eksemplarer.<\/p>\n

Mange steder skete udskiftningen ved en blokudskiftning, hvor hver g\u00e5rd fik et s\u00e5 firkantet areal som muligt. Det var netop tilf\u00e6ldet i Mandemarke, hvorfor det s\u00e6rlige kulturmilj\u00f8 i Mandemarke blev s\u00e6rligt fremh\u00e6vet i M\u00f8ns Kulturarvsatlas fra 2007, dels g\u00e5rdenes placering ude i landskabet som f\u00f8lge af blokudskiftningen, dels den tilbagev\u00e6rende landsbys selvgroede karakter igennem \u00e5rhundreder med de huller i bebyggelsen som opstod som f\u00f8lge af de udflyttede g\u00e5rde. Det siges at det ofte var g\u00e5rdene i d\u00e5rligst stand som blev nedrevet for at genopst\u00e5 med de genbrugte byggematerialer ude p\u00e5 de nu tildelte marker. Der var var tale om bindingsv\u00e6rksejendomme opf\u00f8rt p\u00e5 store syldsten, som kunne adskilles og flyttes og de vigtigste bygningsdele kunne bruges igen ved opf\u00f8relsen af ejendommene udenfor landsbyen.<\/p>\n

I Mandemarke skete dette i 1802-1804, hvor 14 g\u00e5rde blev flyttet fra landsbyen og ud i landskabet mellem Mandemarke og \u00d8sters\u00f8en, is\u00e6r langs den tv\u00e6rg\u00e5ende vej som i dag hedder Kraneledvej og p\u00e5 sidevejene hertil.<\/p>\n

Kun to g\u00e5rde blev forblev liggende i landsbyen, nemlig g\u00e5rdene i Mandemarkes syd\u00f8stlige og sydvestlige hj\u00f8rne som i dag har adresserne Busenevej 19<\/a> og Busenevej 20<\/a>. Disse to g\u00e5rdes beboere igennem tiderne – helt tilbage til den f\u00f8rste folket\u00e6lling i 1787 – er bl.a. omtalt under historien “Jens Hansen havde en bondeg\u00e5rd …”<\/a>, hvor f\u00e6steb\u00f8ndernes forhold ogs\u00e5 er omtalt, samt historien om  G\u00e5rdmand J\u00f8rgen Pedersen p\u00e5 Busenevej 19<\/a>.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Sognekort 1816 for ejerlavet Mandemarke Bye (udsnit – klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 udsnittet af et gammelt sognekort fra 1816 kan man se, hvordan omfordelingen af jorden som h\u00f8rte til Mandemarke blev fordelt systematisk i n\u00e6sten lige store dele.<\/p>\n

Der var endda et klart system for nummereringen af de nye matrikler som man kan se p\u00e5 kortet. Alle ejendommene i ejerlavet har den dag i dag matrikelnummer efter formlen ‘Matr. nr. XX, Mandemarke By, Magleby’, selv om de ligger udenfor landsbyen Mandemarke.<\/p>\n

N\u00e6rmest Mandemarke uden for kortets \u00f8verste venstre hj\u00f8rne startede man med matrikelnr. 3, som stadig h\u00f8rer til g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 20 (i dag som matr. 3a). I nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne endte man med matr. 18 p\u00e5 Skansevej 3, som fik navnet  “Skanseg\u00e5rden”<\/em> fordi den l\u00e5 t\u00e6t ved den gamle skanse ved Busenehave (hvor man i \u00f8vrigt i 1874 fandt en gammel skat fra vikingetiden, Mandemarke-skatten<\/a>).<\/p>\n

Oversigten i n\u00e6ste hovedafsnit over g\u00e5rdene og deres adresser m.v. er oplistet efter matrikelnumrene, hvor man kan se at nogle af de nuv\u00e6rende g\u00e5rde er kommet senere til ved en form for knopskydning, mens der ogs\u00e5 er g\u00e5rde som helt er forsvundet.<\/p>\n

Klintholm Gods har siden slutningen af 1800-tallet solgt ud af de gamle f\u00e6steg\u00e5rde, n\u00e5r der har v\u00e6ret mulighed for det og godset har manglet penge – ligesom man i \u00f8vrigt ogs\u00e5 har gjort med husene.<\/p>\n

I tidens l\u00f8b er der yderligere sket omfordelinger af jorden, s\u00e5ledes at mange af g\u00e5rdene er blevet nedlagt som selvst\u00e6ndige landbrug, efter at markerne er blevet overtaget af andre ejendomme, s\u00e5 der i dag kun er et par af g\u00e5rdene som stadig fungerer som landbrugsejendomme.<\/p>\n

De gamle g\u00e5rde, som efter udskiftningen i starten af 1800-tallet blev opf\u00f8rt ofte ved genbrug af gamle materialer (is\u00e6r t\u00f8mmeret), er ikke overraskende blevet fornyet, s\u00e5ledes at der ikke er nogen tilbage af de oprindelige g\u00e5rde. De g\u00e5rde man i dag ser i omr\u00e5det er typisk opf\u00f8rt sidst i 1800-tallet eller f\u00f8rst i 1900-tallet, hvorfor de med den forn\u00f8dne l\u00f8bende vedligeholdelse ogs\u00e5 lever op til nutidens krav til beboelser samtidigt med at de afspejler en kulturarv fra den gang Danmark var et landbrugsland.<\/p>\n

Oversigt over g\u00e5rdenes adresser m.v.<\/h2>\n

I dag er der 18 g\u00e5rde i ejerlavet Mandemarke By. De 2 f\u00f8rste p\u00e5 listen forblev liggende i landsbyen Mandemarke, mens de \u00f8vrige 16 ved udskiftningen i 1803 blev flyttet ud p\u00e5 de tildelte jorder, hvor en enkelt (syd for Kraneledvej 12 og 14 senere er forsvundet) og enkelte andre er kommet til (Rakkerbanken 2 og Kraneledvej 14).<\/p>\n

Oprindeligt fik g\u00e5rdene matrikelnumrene 2-18 (placeringen af matrikelnr. 1 og 2 efter udskiftningen er uvis men matr. 1 brugtes for besiddelse af Klintholm Gods). Listen nedenfor f\u00f8lger matrikelnumrene, hvor tilf\u00f8jede bogstaver afspejler senere \u00e6ndringer af arealerne. Ejernavnene og opf\u00f8relses\u00e5r (for de nuv\u00e6rende hovedbygninger) er hentet fra Bygnings- og Boligregistret BBR (men skal m\u00e5ske for nogles vedkommende opdateres).<\/p>\n

    \n
  1. Busenevej 20<\/a> \u2013 matr. 3a (link til BBR<\/a>) (opf. 1875) + matr. 18c\u00e6 Busemarke By<\/li>\n
  2. Busenevej 19<\/a> \u2013 matr. 4a (link til BBR<\/a>) (opf. 1951)<\/li>\n
  3. Rakkerbanken 3<\/a> \u2013 matr. 5a \u201cLundh\u00f8jg\u00e5rd\u201d<\/em> (opf. 1880) (Karen og J\u00f8rgen Jacobi) Link til BBR<\/a><\/li>\n
  4. Rakkerbanken 2<\/a> \u2013 matr. 5e og matr. 4i \u201cH\u00f8jbo\u201d<\/em> (opf. 1929) (Lone og Erik Hansen) Link til BBR<\/a><\/li>\n
  5. Rakkerbanken 1<\/a> \u2013 matr. 6a \u201cH\u00f8jbogaard\u201d<\/em> (opf. 1876) (Charlotte og Mette L\u00e6rke Pedersen) Link til BBR<\/a> (NY 9\/2017)<\/li>\n
  6. Kraneledvej 12<\/a> \u2013 matr. 7a (opf. 1775) (Hanne \u00d8ster Jarlb\u00e6k) Link til BBR<\/a><\/li>\n
  7. Kraneledvej 7<\/a> \u2013 matr. 7c (opf. 1914) (Nye ejere i 2020) Link til BBR<\/a><\/li>\n
  8. Kraneledvej 14 <\/a>\u2013 matr. 8a (opf. 1806) (Mette Folmer Jensen og S\u00f8ren Madsen) link til BBR<\/a><\/li>\n
  9. nedlagt g\u00e5rd<\/a> syd for matr. 8 ned mod kysten – matr. 9 (var i alt fald beboet ved folket\u00e6llingen i 1880 og er formentlig nedlagt f\u00f8r 1901)<\/li>\n
  10. B\u00e5ndh\u00f8jvej 1<\/a> \u2013 matr. 9a, 6c, 7d m.fl. \u201cB\u00e5ndh\u00f8jgaard\u201d<\/em> (opf. 1896) (Per Hansen) Link til BBR<\/a> \u2013 L\u00e6s historien ved Kraneledvej 24<\/a>.<\/li>\n
  11. Skansevej 2<\/a> \u2013 matr. 10a (opf. 1824 + 1774) (Asta Lilly Jensen) Link til BBR<\/a> \u2013 L\u00e6s historien om Niels Peder Rasmussen<\/a><\/li>\n
  12. Busenevej 36<\/a> \u2013 matr. 12a \u201cKongsbjergg\u00e5rd\u201d<\/em> (opf. 1896) (Arne Belling) Link til BBR<\/a><\/li>\n
  13. Gurkebakken 7<\/a> \u2013 matr. 13p (opf. 1890) \u201cSolbakken\u201d<\/em> (Tom og Peter Weidner) Link til BBR<\/a> \u2013 L\u00e6s ogs\u00e5 historien om Hans Didriksen og familie<\/a>.<\/li>\n
  14. Busenevej 40<\/a> \u2013 matr. 14a \u201cB\u00f8geholtg\u00e5rd\u201d<\/em> (opf. 1925) (Staten) Link til BBR (alle Statens ejd.)<\/a><\/li>\n
  15. Gurkebakken 12<\/a> \u2013 matr. 15a (opf. 1901) og matr. 15g (jordstykket nord for nr. 6)(Anne Merete Thora Nielsen og J\u00f8rgen Gr\u00f8nlund Nielsen) Link til BBR<\/a><\/li>\n
  16. Gurkebakken 10<\/a> \u2013 matr. 15e (opf. 1925) (Anne Marie Bjerre-Nielsen og S\u00f8ren Bjerre-Nielsen) Link til BBR<\/a><\/li>\n
  17. Kraneledvej 35<\/a> \u2013 matr. 16a \u201cKraneledg\u00e5rd\u201d<\/em> (opf. 1910) og matr. 13a (har tidligere h\u00f8rt til Gurkebakken 7) (Jens Christoffersen) Link til BBR<\/a><\/li>\n
  18. Skansevej 1<\/a> \u2013 matr. 17a (opfr. 1875) (Tove Walentin Jensen) Link til BBR<\/a><\/li>\n
  19. Skansevej 3<\/a> \u2013 matr. 18a \u201cSkansegaard\u201d<\/em> (opf. 1814) (Ole Stig Andersen) Link til BBR<\/a><\/li>\n<\/ol>\n

    F\u00f8r udskiftningen omkring 1803 m\u00e5 der have v\u00e6ret 19 g\u00e5rde, idet der ved folket\u00e6llingen i 1801 var g\u00e5rdf\u00e6stere p\u00e5 19 af g\u00e5rdene. <\/p>\n

    Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1834<\/strong><\/em> var der dog kun 1 g\u00e5rd i f\u00e6ste, hvor personerne i skemaet nedenfor er n\u00e6vnt i den r\u00e6kkef\u00f8lge de er optegnet p\u00e5 skemaerne – med f\u00f8de\u00e5r<\/em> (+\/- 1), navn<\/em>, stilling<\/em> samt formodet<\/span> matrikelnummer og adresse<\/em> i dag, idet folket\u00e6llingen intet oplyste om g\u00e5rdenes beliggenhed:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
    1786<\/td>\nHans Jensen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 03: Busenevej 20<\/td>\n<\/tr>\n
    1801<\/td>\nJ\u00f8rgen Pedersen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 04: Busenevej 19<\/td>\n<\/tr>\n
    1804<\/td>\nJens Pedersen<\/td>\ng\u00e5rdbestyrer<\/td>\nmatr. 12: Busenevej 36<\/td>\n<\/tr>\n
    1788<\/td>\nJacob Andersen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 13: Gurkebakken 07<\/td>\n<\/tr>\n
    1779<\/td>\nDiderik Povelsen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 14: Busenevej 40<\/td>\n<\/tr>\n
    1786<\/td>\nJens Hansen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 15: Gurkebakken 12<\/td>\n<\/tr>\n
    1783<\/td>\n(Unge) Lars Pedersen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 16: Kraneledvej 35<\/td>\n<\/tr>\n
    1786<\/td>\nNiels Pedersen Suldrup<\/td>\ng\u00e5rdmand og sognefoged<\/td>\nmatr. 17: Skansevej 01<\/td>\n<\/tr>\n
    1808<\/td>\nHans Larsen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 18: Skansevej 03<\/td>\n<\/tr>\n
    1804<\/td>\nNiels Pedersen<\/td>\ng\u00e5rdbestyrer<\/td>\nmatr. 10: Skansevej 02<\/td>\n<\/tr>\n
    1801<\/td>\nOle Larsen<\/td>\ng\u00e5rdbestyrer<\/td>\nmatr. 09:  senere nedlagt<\/td>\n<\/tr>\n
    1774<\/td>\nRasmus Rasmussen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 08: Kraneledvej 14<\/td>\n<\/tr>\n
    1784<\/td>\nNiels Larsen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 11: B\u00e5ndh\u00f8jvej 01<\/td>\n<\/tr>\n
    1782<\/td>\nAne Christensdatter<\/td>\ng\u00e5rdmandsenke<\/td>\nmatr. 07: Kraneledvej 12<\/td>\n<\/tr>\n
    1807<\/td>\nJens J\u00f8rgensen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 06: Rakkerbanken 1<\/td>\n<\/tr>\n
    1797<\/td>\nPeder Nielsen<\/td>\ng\u00e5rdmand<\/td>\nmatr. 05: Rakkerbanken 3<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
    Flemming Deleuran<\/h6>\n\n\"Kraneledvej\n\"Busenevej\n\"Busenevej\n\"Busenevej\n\"B\u00e5ndh\u00f8jvej\n\"Gurkebakken\n\"Gurkebakken\n\"Gurkebakken\n\"Kraneledvej\n\"Kraneledvej\n\"Forsvundne\n\"Kraneledvej\n\"Rakkerbanken\n\"Rakkerbanken\n\"Rakkerbanken\n\"Skansevej\n\"Skansevej\n\"Skansevej <\/map>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

     Klik p\u00e5 kortet nedenfor for at springe til historierne om g\u00e5rde og huse og deres beboere igennem tiderne. F\u00f8r musepilen hen over kortet, og klik n\u00e5r den skifter til en h\u00e5nd med pegefinger. P\u00e5 kortet ses kun g\u00e5rde og huse udenfor selve … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":25,"menu_order":50,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13891"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=13891"}],"version-history":[{"count":247,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13891\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25603,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13891\/revisions\/25603"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=13891"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}