{"id":13685,"date":"2018-03-19T13:58:54","date_gmt":"2018-03-19T12:58:54","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13685"},"modified":"2025-10-31T21:23:14","modified_gmt":"2025-10-31T20:23:14","slug":"kraneledvej-35-kraneledgaard","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13685","title":{"rendered":"Kraneledvej 35 “Kraneledgaard”"},"content":{"rendered":"
Det f\u00f8lgende er blevet til en meget lang historie om g\u00e5rden og de personer som har beboet den igennem mere end 200 \u00e5r. Historien er vokset undervejs ved ‘knopskydning’, efterh\u00e5nden som der er dukket oplysninger op fra nye kilder. Du kan springe ned til konklusionen ved at klikke her<\/a>.<\/span><\/h6>\n
\"\"

Luftfoto 1939<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

Luftfoto 1989 (klik for at se stort billede)<\/p><\/div>\n

“Kraneledgaard”<\/em>, som man ser p\u00e5 disse \u00e6ldre luftfotos, er ikke den f\u00f8rste g\u00e5rd p\u00e5 stedet. Det nuv\u00e6rende stuehus er opf\u00f8rt i 1910.<\/p>\n

Hovedmatriklen i dag er 16a, og man kan se hvor det oprindelige matr. 16 var afsat p\u00e5 det gamle sognekort fra 1816, som ses l\u00e6ngere nede.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Sognekort 1816 (KLIK for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

I mange hundrede \u00e5r havde alle g\u00e5rdene ligget i selve landsbyen Mandemarke, og jorderne ned mod \u00d8sters\u00f8en blev derfor ikke dyrket s\u00e6rligt intenst jo l\u00e6ngere v\u00e6k de l\u00e5 fra landsbyen. Ved oph\u00e6velsen af landsbyf\u00e6llesskabet omkring 1804 blev alle g\u00e5rdene p\u00e5n\u00e6r 2 flyttet ud i landskabet og placeret midt p\u00e5 den jord de nu fik tildelt. De var stadig f\u00e6steb\u00f8nder under Klintholm Gods, men med arvef\u00e6stet kunne g\u00e5rdene g\u00e5 i arv. Derfor var der nu ogs\u00e5 st\u00f8rre tilskyndelse til at forbedre bygninger og jorder end tidligere.<\/p>\n

G\u00e5rden, som i dag omfatter b\u00e5de matr. 16a og matr. 13a, blev overtaget af Jens Christoffersen i 2005 ved en familieoverdragelse, og har tilh\u00f8rt familien i m\u00e5ske flere generationer? Det f\u00e5r vi senere svar p\u00e5.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Samlede grundstykke i 2018 (klik for at se stort billede)<\/p><\/div>\n

I tidens l\u00f8b er g\u00e5rden blevet for\u00f8get ved opk\u00f8b af jorderne fra omliggende g\u00e5rde, s\u00e5 hovedmatriklen 16a er p\u00e5 787.262 m2<\/sup>, heraf vej 8.200 m2<\/sup>, og matr. 13a er p\u00e5 174.113 m2<\/sup>, heraf vej 3.070 m2<\/sup>. Det samlede areal svarer til ca. 175 t\u00f8nder land.<\/p>\n

P\u00e5 BBR kan man bl.a. se dette kort over de tilh\u00f8rende jorder. Man kan se hvor de tidligere g\u00e5rde stadig ligger med sm\u00e5 stykker jord omkring, efter at markerne er blevet inddraget i Kraneledg\u00e5rds jorder.<\/p>\n

Ved at sammenligne det med det gamle sognekort ovenfor kan man se, at der (i alt fald) er inddraget jorderne fra de oprindelige g\u00e5rde p\u00e5 matr. 13, matr. 15, matr. 17 og matr. 18, der i den forbindelse er blevet nedlagt som selvst\u00e6ndige landbrug (bortset fra den sydligste – “Skanseg\u00e5rden” – der stadig har god plads til at dyrke gr\u00f8ntsager).<\/p>\n

De gamle tingb\u00f8ger<\/h2>\n

De gamle tingb\u00f8ger fra den gang de store protokoller blev udfyldt med bl\u00e6k – for perioden fra sidst i 1920’erne til digitaliseringen af tinglysningssystemet – er blev lagt p\u00e5 nettet. Der har v\u00e6ret s\u00e5 mange p\u00e5tegninger om ejerskifter og formentlig is\u00e6r opk\u00f8b af jorder for Kraneledg\u00e5rd, s\u00e5 siden er blevet omskrevet i 1993 (link til Statens Arkiver<\/a>). Derfor kan man kun se at Jens J\u00f8rgen Christoffersen har f\u00e5et sk\u00f8de tinglyst “28\/9 1964 og senere”. Man kan ogs\u00e5 se at Landbrugsministeriet har  v\u00e6ret inde over sagen i 1965 vedr. matr. 15f, i 1981 vedr. matr. 13a og i 1993 vedr. matr. 16a, men man kan ikke se pr\u00e6cist om hvad. Man kan ogs\u00e5 se at der i 1999 er overtaget en del af matr. 15a.<\/p>\n

Der findes dog spor af nogle tinglysningsp\u00e5tegninger fra 1934, hvor ejendommen har v\u00e6ret overdraget fra ‘Enke A. H. M. Christoffersen, f. Nielsen’<\/em> til ‘A. Christoffersen’, <\/em>idet der i den forbindelse b\u00e5de blev udstedt et pantebrev og tinglyst sikkerhed ‘for livsvarig Aft\u00e6gt til S\u00e6lgerinden’<\/em>. Det er n\u00e6rliggende at forestille sig, at det er en s\u00f8n som har overtaget g\u00e5rden mod at lade sin mor blive boende p\u00e5 g\u00e5rden, som man jo ofte gjorde den gang.<\/p>\n

Af de \u00e6ldre realregistre fra 1800-tallet kan man se en udateret tinglysning af f\u00f8lgende byrde: Halv\u00e5rlig Ydelse for Tienden af 16a: 49 Kr. 56 \u00d8re. <\/em>Det har v\u00e6ret de sidste levn af de dav\u00e6rende ejendomsskatter, som oprindeligt blev kaldt ‘Tiende’, fordi de udgjorde en tiendedel af afgr\u00f8der m.v. som skulle afleveres til kirken. Efter reformation overtog kongen jo kirkernes jorder, og b\u00f8nderne blev stadig p\u00e5lagt at levere naturalier ikke blot til pr\u00e6sten men ogs\u00e5 til skolel\u00e6reren.<\/p>\n

Men b\u00f8nder var jo ogs\u00e5 f\u00e6steb\u00f8nder under Klintholm, og efter f\u00e6stekontrakterne skulle de – udover at stille arbejdskraft til r\u00e5dighed for godset – ogs\u00e5 \u00e5rligt levere et en vis m\u00e6ngde hvede, rug, byg og havre. M\u00e5leenhederne var t\u00f8nder, sk\u00e6pper, fjerdingkar og album. Det var f\u00f8r decimalsystemets indf\u00f8relse, idet 1 t\u00f8nde = 8 sk\u00e6pper = 32 fjerdingkar = 96 album! F\u00f8rst efter at b\u00f8nderne blev selvejere overgik deres forpligtelser til kreditforeninger og sparekasser mv., s\u00e5 l\u00e6nge man ikke var g\u00e6ldfri.<\/p>\n

Efter at ovenst\u00e5ende var skrevet er der i Statens Arkiver fundet et blad i tingbogen (link hertil<\/a>), hvor man kan se at C.S.Scavenius ved sk\u00f8de i 1889 gav sk\u00f8de til Peder J\u00f8rgensen p\u00e5 matr. 16a. I 1896 s\u00e6lger hans enke den til J\u00f8rgen Nielsen, der i 1896 giver sk\u00f8de til Jens Laurits Christoffersen, hvis enke i 1834 giver sk\u00f8de til Axel Christoffersen.<\/p>\n

Folket\u00e6llingerne<\/h2>\n

Der er lavet folket\u00e6llinger siden 1787, hvor samtlige personer p\u00e5 de enkelte ejendomme i Mandemarke, g\u00e5rde eller huse, blev registreret. I perioden fra 1787 til 1940 er der med forskellig hyppighed foretaget ialt 19 folket\u00e6llinger. Folket\u00e6llingsskemaerne for Mandemarkes ejerlav fra 13 af folket\u00e6llingerne er afskrevet og ligger her p\u00e5 hjemmesiden (under fanebladet ‘Studerekammer<\/em>‘), og de er kilden til de f\u00f8lgende oplysninger.<\/p>\n

Den seneste folket\u00e6lling som er offentligt tilg\u00e6ngelig er fra 1940, idet der g\u00e6lder en 75-\u00e5rsfrist. I 1940<\/strong> s\u00e5 husstanden p\u00e5 Kraneledvej 35 s\u00e5ledes ud (link til originalt skema<\/a>), idet de understregede fornavne var dem der blev brugt i det daglige:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Aksel<\/span> Christoffersen<\/td>\n19\/3 1898<\/td>\nHusfader, Gaardejer<\/td>\n<\/tr>\n
Johanne Kristine Elena<\/span> Christoffersen<\/td>\n15\/10 1906<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
Kristine<\/span> Anna Christoffersen<\/td>\n30\/4 1930<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
Jens J\u00f8rgen<\/span> Christoffersen<\/td>\n27\/5 1932<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
Ud\u00f8bt Christoffersen<\/td>\n26\/10 1940<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
Gorry<\/span> Vang Holsten Hansen<\/td>\n2\/8 1923<\/td>\nKarl<\/td>\n<\/tr>\n
Molly<\/span> Kirstine Nielsen<\/td>\n19\/8 1923<\/td>\nHusassistent<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af det originale skema, at Aksel og Elena Christoffersen var blevet gift 12\/7 1929, s\u00e5 de har f\u00e5et deres f\u00f8rste barn godt 9 m\u00e5neder efter at de blev gift. Mon ikke vi ogs\u00e5 finder navnet p\u00e5 en senere ejer p\u00e5 listen ovenfor?<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen 10 \u00e5r tidligere den 5\/11 1930 <\/strong>s\u00e5 husstanden s\u00e5ledes ud (familie nr. 5 og 6 p\u00e5 de originale skema<\/a> – ogs\u00e5 med oplysning om f\u00f8desogn):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
5. Axel Christoffersen<\/td>\n19\/3 1898<\/td>\nMagleby Sogn<\/td>\nHusfader<\/td>\nLandbruger<\/td>\n<\/tr>\n
Elna Johanne<\/td>\n15\/10 1906<\/td>\nSkelby Sogn<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Anna Kirsten<\/td>\n30\/4 1930<\/td>\nMagleby Sogn<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Else Nielsen<\/td>\n17\/10 1916<\/td>\nK\u00f8benhavn<\/td>\nUgift<\/td>\nHusassistent<\/td>\n<\/tr>\n
6. Kristine S\u00f8rensen<\/td>\n5\/1 1867<\/td>\nMagleby Sogn<\/td>\nEnke<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Som man kan se staves navnene lidt forskelligt fra folket\u00e6lling til folket\u00e6lling. Den sidstn\u00e6vnte enke Kristine S\u00f8rensen m\u00e5 ogs\u00e5 have boet p\u00e5 g\u00e5rden, selv om 6-tallet markerer en selvst\u00e6ndig ‘hussstand’ i mods\u00e6tning til de \u00f8vrige i familie 5. Det vides ikke om hun evt. er en sl\u00e6gtning, men hun er hverken Axels eller Elnas mor selv om hun har alderen til det.<\/p>\n

Frem \u00e5r tidligere, den 1\/11 1925 <\/strong>var g\u00e5rden beboet af f\u00f8lgende familie (nr. 20 p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Anna Christoffersen<\/td>\n22\/3 1873<\/td>\nElmelunde<\/td>\nHusmoder Enke G\u00e5rdejer<\/td>\n<\/tr>\n
Axel Christoffersen<\/td>\n19\/3 1898<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn G\u00e5rdbestyrer<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Kirstine Ulla Christoffersen<\/td>\n21\/9 1902<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
Rigmor Margrethe Christiansen<\/td>\n6\/12 1912<\/td>\nBorre<\/td>\nSl\u00e6gtning<\/td>\n<\/tr>\n
Karl Frimann (Karl Frimand)<\/td>\n22\/3 1913<\/td>\nMagleby<\/td>\nTjenestedreng<\/td>\n<\/tr>\n
Ella Christine Nielsen<\/td>\n30\/6 1884<\/td>\nElmelunde<\/td>\nSl\u00e6gtning Husassistent, Midlertidigt n\u00e6rv\u00e6rende<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Her ser man at s\u00f8nnen Axel har v\u00e6ret g\u00e5rdbestyrer for sin mor Anna, og at der udover en lilles\u00f8ster til Axel ogs\u00e5 har boet to sl\u00e6gtninge, den sidste dog kun midlertidigt.<\/p>\n

Man skulle alts\u00e5 tro at Axel har overtaget g\u00e5rden mellem 1925 og 1930, men som det fremg\u00e5r af de gamle tingbogsoplysninger fra 1934 skulle det f\u00f8rst v\u00e6re p\u00e5 dette tidspunkt, hvor der endda ogs\u00e5 var blevet tinglyst en bestemmelse om ‘livsvarig Aft\u00e6gt til S\u00e6lgerinden’. <\/em>Hvorfor Axels mor ikke er registreret p\u00e5 g\u00e5rden i 1930 vides ikke. M\u00e5ske har hun boet et andet sted og man blot har villet sikre hende en mulighed for at bo p\u00e5 g\u00e5rden, hvis hun fik behov for det. M\u00e5ske har det v\u00e6ret for at k\u00f8besummen for Axel blev lavest mulig, n\u00e5r der ogs\u00e5 var en klausul om livsvarig aft\u00e6gt uanset om denne blev benyttet.<\/p>\n

Hun kommer i alt fald ikke tilbage if\u00f8lge folket\u00e6llingerne, og det viser sig at hun d\u00f8r p\u00e5 Sankt Josephs Hospital, Fredens Sogn, Sokkelund Herred, K\u00f8benhavn den 22. februar 1949 i en alder af 75, men hun bliver begravet p\u00e5 Magleby kirkeg\u00e5rd. Hun er selv blevet enke den 21. maj 1925, hvor hendes mand Jens d\u00f8de kun 51 \u00e5r gammel p\u00e5 Amtsygehuset i N\u00e6stved.<\/p>\n

Der blev ogs\u00e5 foretaget en folket\u00e6lling i 1921<\/a>, som ikke er lagt p\u00e5 hjemmesiden, da der kun var 4 \u00e5r til den f\u00f8lgende, men den kan ses ved at klikke p\u00e5 \u00e5rstallet. Her bestod familien af Jens og Anna Kristoffersen og s\u00f8nnen Aksel samt en 32-\u00e5rig tjenestepige fra Hjertebjerg som var kommet til sognet i 1920.<\/p>\n

I 1916<\/strong> blev der foretaget en folket\u00e6lling, som adskiller sig fra alle de \u00f8vrige ved ogs\u00e5 at indeholde skattev\u00e6senets oplysninger det \u00e5r om personernes indt\u00e6gt og formue – hvis de alts\u00e5 havde nogen. Familie nr. 5 p\u00e5 det originale skema<\/a>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens Kristoffersen<\/td>\n30\/5 1870<\/td>\nHusfader<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Kristoffersen<\/td>\n22\/3 1873<\/td>\nHusmoder<\/td>\nGaardmandskone<\/td>\n<\/tr>\n
Leo Kristoffersen<\/td>\n28\/11 1900<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Ulla Kristoffersen<\/td>\n21\/9 1902<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Mariane Carstensen<\/td>\n24\/7 1899<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Her finder vi alts\u00e5 \u00e6gtef\u00e6llerne Jens og Anna samt to af deres b\u00f8rn. Efternavnet staves her ‘Kristoffersen’, men s\u00e5dan har protokolf\u00f8reren alts\u00e5 stavet det. S\u00f8nnen Axel, som var f\u00f8dt i 1898 og i 1925 var g\u00e5rdbestyrer for sin mor, har alts\u00e5 v\u00e6ret ude at tjene i 1916 som 18-\u00e5rig men er s\u00e5 vendt tilbage til g\u00e5rden efter farens d\u00f8d.<\/p>\n

Skattev\u00e6senet havde i 1916 ansat g\u00e5rdmand Jens Kristoffersens indt\u00e6gt til 2.800 kr. og formuen til 18.200 kr. Ingen af de andre var blevet sat i skat, heller ikke tjenestepigen selv om tjenestepiger typisk fik 400 kr. om \u00e5ret, hvor karlene fik 600 kr.<\/p>\n

Det er jo sm\u00e5 tal og skatten heraf var for Jens Kristoffersens vedkommende 49,98 kr. til staten og 46,56 kr. til kommunen. Under historien her p\u00e5 hjemmesiden om Indkomst- og formueforhold i 1916<\/a>, hvor nogle af Mandemarkes beboere er omtalt, regnes med en faktor 42 if\u00f8lge Danmarks Statistik n\u00e5r man skal omregne tallene til nutidskroner, selv om resultatet m\u00e5 tages med betydelige forbehold. Jens Kristoffersens samlede skat skulle i s\u00e5 fald svare til godt 4.000 kr. af en indkomst p\u00e5 knap 12.000 kr. og en formue p\u00e5 765.000 kr.<\/p>\n

Folket\u00e6llingen 5 \u00e5r f\u00f8r i 1911 er ikke lagt p\u00e5 hjemmesiden, men det er folket\u00e6llingen den 1\/2 1906 <\/strong>(familie nr. 3 p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens L. Christoffersen<\/td>\n30\/5 1873<\/td>\nHusfader<\/td>\nGaardejer Landbrug<\/td>\n<\/tr>\n
Anna H. M. Nielsen<\/td>\n22\/3 1873<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Anders P. Christoffersen<\/td>\n16\/1 1897<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Axel Christoffersen<\/td>\n19\/3 1898<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Johan T. L. Christoffersen<\/td>\n28\/11 1900<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Karen K. U. Christoffersen<\/td>\n21\/9 1902<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Elfrida Marie Larsen<\/td>\n4\/11 1893<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Carl Edvard Karlsen<\/td>\n30\/11 1889<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nved Landbrug<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Jens, som \u00e5benbart ogs\u00e5 har et mellemnavn (nemlig Laurids), er blevet gift i Elmelunde kirke med Anna den 24\/4 1896, og de hefter f\u00e5et 4 b\u00f8rn. Det sidste barn Elfrida Marie Larsen, som ikke hedder Christoffersen til efternavn, har m\u00e5ske v\u00e6ret et barn Anna har bragt med ind i \u00e6gteskabet? Hun kan ogs\u00e5 have v\u00e6ret et plejebarn de har haft boende i 1906, for som det fremg\u00e5r nedenfor boede hun der ikke i 1901.<\/p>\n

Det viser sig at s\u00f8nnen Anders, eller Anders Peter Christoffersen, som han egentlig hedder, der i alt fald ikke bor hjemme ved folket\u00e6llingen p\u00e5 et tidspunkt er udvandret til USA, hvor han kalder sig Andrew Peter Christopherson<\/a> og f\u00f8rst d\u00f8r den 2\/1 1979 i Californien i Goleta, Santa Barbara County, 82 \u00e5r gammel (linket er til den store sl\u00e6gtsforskningsside Geni.com, hvor der ikke er registreret oplysninger om evt. \u00e6gtef\u00e6lle og b\u00f8rn).<\/p>\n

Et lille morsomt indskud: I N\u00e6stved Tidende den 15. juli 1904 <\/strong>kunne man under Lokalt fra Pr\u00e6st\u00f8 Amt l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

\n

EN ORIGINAL H\u00d8NE. Hos Jens Kristoffersen i Mandemark har if\u00f8lge \u201dM\u00f8ens Folkeblad\u201d en H\u00f8ne indrettet sig en Rede under den bagerste Agestol i en Fjedervogn og udruger der sine Kyllinger. Den lader sig ikke afbryde i Besk\u00e6ftigelsen hermed, fordi Vognen er ude at k\u00f8re. H\u00f8nen har saaledes allerede to Gange taget med paa Visit, den ene Gang i Elmelunde, den anden Gang i Magleby.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Ved folket\u00e6llingen 5 \u00e5r tidligere i 1901<\/strong>, blev husstanden registreret s\u00e5ledes (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens Laurids Kristoffersen<\/td>\n30\/5 1873<\/td>\nHusfader<\/td>\nG\u00e5rdmand<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Henriette Margrethe Nielsen<\/td>\n22\/3 1873<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Anders Peter Kristoffersen<\/td>\n16\/1 1896<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Aksel Kristoffersen<\/td>\n19\/3 1898<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Johan Theodor Leo Kristoffersen<\/td>\n28\/11 1900<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Laurits Kristian Petersen<\/td>\n30\/12 1882<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Karl<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Marie Larsen<\/td>\n17\/6 1886<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Pige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Af de originale skema kan man se, at de begge kom til Mandemarke i forbindelse at de blev gift i 1896. Stavem\u00e5den af deres efternavn varierer, idet det nu staves  som ‘Kristoffersen’ og ikke ‘Christoffersen’.<\/p>\n

Jens Laurids Kristoffersen har som det fremg\u00e5r af de tidligere oplysninger om tinglysningen af sk\u00f8de i 1896 overtaget g\u00e5rden i 1896, hvor han kom til Mandemarke og blev gift med ‘Anna Henriette Margrethe Nielsen’.<\/p>\n

Hermed har vi f\u00e5et historien om familien Christoffersen og “Kraneledgaard”, som i dag drives af Jens Christoffersen som 4. generation Christoffersen – efter hans far J\u00f8rgen Christoffersen (f. 1932), og dennes far Aksel eller Axel Christoffersen (f. 1898) og hans far Jens Christoffersen (f. 1873).<\/p>\n

Forts\u00e6ttelse l\u00e6ngere tilbage?<\/h2>\n

Men det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re interessant at finde ud af, hvem der var f\u00e6steb\u00f8nder p\u00e5 g\u00e5rden f\u00f8r Jens Christoffersens oldefar, der ogs\u00e5 hed Jens Christoffersen, kom til i 1896. Her giver folket\u00e6llingerne ikke nogen umiddelbar hj\u00e6lp, da der f\u00f8r 1901 kun var anf\u00f8rt om familierne boede p\u00e5 en g\u00e5rd eller i et hus. <\/p>\n

Vi skal tilbage til starten af 1800-tallet for at f\u00e5 hj\u00e6lp til at finde ud af hvor g\u00e5rdene l\u00e5. Ved opl\u00f8sningen af det gamle landsbyf\u00e6llesskab i Mandemarke omkring 1803, blev de fleste af g\u00e5rdene i landsbyen Mandemarke flyttet ud i omr\u00e5det mellem Mandemarke og \u00d8sters\u00f8en. Her blev g\u00e5rdene genopf\u00f8rt p\u00e5 de nu tildelte matrikler p\u00e5 ca. 35-40 tdr. land.<\/p>\n

Selv om Klintholm stadig ejede alle g\u00e5rdene, var det vist nok f\u00e6steb\u00f8nderne som skulle betale de skatter som p\u00e5hvilede ejendommene. Kongen havde jo brug for indt\u00e6gter, og derfor er der i tidens l\u00f8b gjort flere fors\u00f8g p\u00e5 at vurdere jordernes v\u00e6rdi, som b\u00e5de afhang af deres st\u00f8rrelse og af jordbundsforholdene, idet b\u00f8nderne jo f.eks. kunne h\u00f8ste mere rug eller byg p\u00e5 nogle jorder end p\u00e5 andre. Omkring 1830 blev der derfor udarbejdet en ny fortegnelse over de enkelte ejendommes markers v\u00e6rdi – i hartkorn, som var m\u00e5lestokken for jordernes v\u00e6rdi og dermed kunne danne grundlag for den tids ejendomsskatter.<\/p>\n

I den s\u00e5kaldt ‘yngre hartkornsprotokol for M\u00f8nboe Herred<\/em>‘ fra 1837 kan man finde en oversigt over de enkelte matrikler under ‘Mannemarke Bye’<\/em> med oplysning om brugernes navne. Det var et omfattende arbejde at indsamle disse oplysninger for hele landet, s\u00e5 processen varede formentlig omkring 25 \u00e5r, hvorfor brugernes navne undervejs har m\u00e5ttet rettes, n\u00e5r der skete \u00e6ndringer i f\u00e6steforholdene. Ved at kombinere oplysningerne om brugernes navne i hartkornsprotokollen med  oplysningerne i de gamle folket\u00e6llinger bliver det muligt at komme videre. <\/p>\n

Om matrikel 16 – som er Kraneledg\u00e5rds oprindelige matrikel- kan man se, at ejeren var Kammerjunker Schavenius.<\/em> Brugeren havde i en af udgaverne f\u00f8rst v\u00e6ret ‘Gamle Peder Hansen’<\/em>, men dette var overstreget inden protokollens f\u00e6rdigg\u00f8relse i 1837, s\u00e5 nu var det Lars Pedersen<\/em>.<\/p>\n

Et indskud om g\u00e5rdens vurdering og begrebet hartkorn<\/strong><\/h3>\n

For Lars Pedersens ejendom var ‘Nye Matrikuls Hartkorn’ <\/em>fastsat til 5 Tdr., 4 Sk, 3 Fk og 2\u00bd Alb – <\/em>det betyder 5 t\u00f8nder, 4 sk\u00e6pper, 3 fjerdingkar og 2\u00bd album. Det er forskellige rumm\u00e5l, hvor 1 t\u00f8nde hartkorn svarer ca. 139 liter der rummer ca. 100 kg h\u00e5rdt korn, alts\u00e5 rug eller byg.<\/p>\n

Hvad svarer det s\u00e5 til? Hvis b\u00f8rnene p\u00e5 g\u00e5rden i Mandemarkes gamle skole havde f\u00e5et til opgave  at regne ud, hvor mange kilo rug g\u00e5rdens v\u00e6rdi svarede til, havde de f\u00e5et \u00f8vet deres regnekundskaber idet  1 t\u00f8nde = 8 sk\u00e6pper = 32 fjerdingkar = 96 album! Facit skulle vist nok v\u00e6re ca. 781 liter eller 562 kilo! N\u00e5r den mindste m\u00e5leenhed ‘album’ blev noteret i protokollen helt ned til en fjerdedel, svarer det til 3,6 dl. Det er alts\u00e5 en meget h\u00f8j pr\u00e6cision man i alt fald teoretisk har regnet med, n\u00e5r man ved fasts\u00e6ttelsen af v\u00e6rdien af en g\u00e5rds jorder har skullet helt ned i en tredjedel liter!<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 historien her p\u00e5 hjemmesiden ‘Om hartkornsprotokoller og gamle begreber’<\/a>, der kan \u00e5bnes i ny fane.<\/p>\n

I 1837 boede der alts\u00e5 en Lars Pedersen p\u00e5 g\u00e5rden<\/strong><\/h3>\n

Vender vi tilbage til oplysningen om at Lars Pedersen<\/em> var f\u00e6stebonde p\u00e5 g\u00e5rden i 1837, kan folket\u00e6llingerne bringe os videre, for ved folket\u00e6llingen i 1834<\/strong> finder vi f\u00f8lgende familie p\u00e5 en g\u00e5rd med alder og beregnet f\u00f8de\u00e5r (l\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til tjenestedrengen Hemming Hemmingsen, som vi kommer til at h\u00f8re mere om):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
Lars Pedersen<\/em><\/td>\n51<\/td>\n1783<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Elisabeth Rasmusdatter<\/td>\n36<\/td>\n1798<\/td>\nGift<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n14<\/td>\n1820<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Datter<\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Hemmingsen<\/td>\n16<\/td>\n1818<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestedreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Lars Pedersen kan faktisk findes helt tilbage som 3-\u00e5rig ved den f\u00f8rste folket\u00e6lling der overhovedet blev foretaget i Mandemarke i 1787<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Peder Hansen<\/td>\n43<\/td>\n1744<\/td>\nGift<\/td>\nHuusbonde, Bonde og Gaardbeboer<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Hemmingsdatter<\/td>\n44<\/td>\n1743<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Pedersen<\/td>\n17<\/td>\n1770<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Pedersdatter<\/td>\n14<\/td>\n1773<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Sophia Pedersdatter<\/td>\n11<\/td>\n1776<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Kirstina Pedersdatter<\/td>\n8<\/td>\n1779<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Pedersen<\/em><\/td>\n3<\/td>\n1784<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Det beregnede f\u00f8de\u00e5r (alderen trukket fra folket\u00e6llings\u00e5ret) passer kun helt, hvis personen ved registreringen allerede har haft f\u00f8dselsdag i folket\u00e6llings\u00e5ret. Derfor kan vi ikke vide om Lars er f\u00f8dt i 1783 eller 1784, men der kan ikke v\u00e6re tvivl om at det er ham, for vi kan ogs\u00e5 finde ham p\u00e5 alle folket\u00e6llingerne frem til 1845, hvor han er 61.<\/p>\n

Folket\u00e6lling i 1801<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Peder Hanssen<\/td>\n59<\/td>\n1742<\/td>\nGift<\/td>\nHusbonde<\/td>\nGaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Hemmingsdatter<\/td>\n59<\/td>\n1742<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Pedersen<\/td>\n30<\/td>\n1771<\/td>\nUgift<\/td>\nderes barn<\/td>\nLandsoldat<\/td>\n<\/tr>\n
Sophie Pedersdatter<\/td>\n24<\/td>\n1777<\/td>\nUgift<\/td>\nderes barn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Ane Pedersdatter<\/td>\n22<\/td>\n1779<\/td>\nUgift<\/td>\nderes barn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Lars Pedersen<\/em><\/td>\n17<\/td>\n1784<\/td>\nUgift<\/td>\nderes barn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Efter folket\u00e6llingen i 1801 kom der til at g\u00e5 33 \u00e5r f\u00f8r der igen blev foretaget en folket\u00e6lling. Det var en periode hvor landet havde andre og st\u00f8rre problemer at forholde sig til – krig med engl\u00e6nderne der tog vores fl\u00e5de, deltagelse i Napoleonskrigene p\u00e5 den tabende parts side, en form for statsbankerot i 1813 som f\u00f8lge af de store krigsudgifter og til sidst afst\u00e5elsen af Norge.<\/p>\n

Den n\u00e6ste folket\u00e6llingen i 1834<\/strong> startede vi med at se p\u00e5. Der var Lars for\u00e6ldre Peder Hansen og Maren Hemmingsdatter ikke overraskende v\u00e6k, men de var jo ogs\u00e5 f\u00f8dt omkring 1743 og ville have v\u00e6ret omkring 90.<\/p>\n

Den n\u00e6ste folket\u00e6lling fandt sted i 1840<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Lars Pedersen<\/td>\n57<\/td>\n1783<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Lisbeth Rasmusdatter<\/td>\n41<\/td>\n1799<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Bodil Kirstine Larsdatter<\/td>\n5<\/td>\n1835<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kirstine Larsdatter<\/em><\/td>\n20<\/td>\n1820<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Hemmingsen<\/em><\/td>\n22<\/td>\n1818<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Christensen<\/td>\n27<\/td>\n1813<\/td>\nUgift<\/td>\nInderste, V\u00e6ver<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Den sidste m\u00e5 have v\u00e6ret en logerende, som var v\u00e6ver, idet en ‘inderste’ er en der bor p\u00e5 en g\u00e5rd uden at have jord.<\/p>\n

Men l\u00e6g m\u00e6rke til de to n\u00e6stsidste som er s\u00e6rligt fremh\u00e6vet: Datteren Maren Kirstine og tjenestekarlen, som ved folket\u00e6llingen fra 1834 var henholdsvis 14 og 16. I 1834 var Hemming tjenestedreng, og i 1840 er han avanceret til tjenestekarl. Men han skal drive det videre, som vi skal se.<\/p>\n

Folket\u00e6lling 1\/2 1845<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Lars Pedersen<\/td>\n61<\/td>\n1784<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Lisbeth Rasmusdatter<\/td>\n47<\/td>\n1798<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kirstine Larsdatter<\/em><\/td>\n25<\/td>\n1820<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Bodil Kirstine Larsdatter<\/td>\n10<\/td>\n1835<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Hemmingsen<\/em><\/td>\n27<\/td>\n1818<\/td>\n Tjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

P\u00e5 skemaet stod ogs\u00e5 at Maren Kirstine og Hemming i 1845 var ugifte, men det \u00e6ndrer sig  senere p\u00e5 \u00e5ret for de bliver gift den 12\/12 1845. S\u00e5 efter at have boet under samme tag i alt fald siden 1834 (Hemming har formentlig v\u00e6ret forvist til et primitivt ‘karlekammer’), er ‘generationsskiftet’ p\u00e5 g\u00e5rden nu p\u00e5 plads.<\/p>\n

Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1850<\/strong> finder vi dem igen som \u00e6gtef\u00e6ller:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Hemming Hemmingsen<\/em><\/td>\n33<\/td>\n1817<\/td>\nHusfader, Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kirstine Larsdatter<\/em><\/td>\n30<\/td>\n1820<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Hemmingsdatter<\/td>\n5<\/td>\n1845<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Pedersen<\/em><\/td>\n67<\/td>\n1783<\/td>\nInderste og Aft\u00e6gtsmand<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Lisbeth Rasmusdatter<\/td>\n57<\/td>\n1793<\/td>\nHans kone<\/td>\n<\/tr>\n
Bodil Kirstine Larsdatter<\/td>\n15<\/td>\n1835<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Det er nu Hemming der er blevet g\u00e5rdmand, det vil alts\u00e5 sige f\u00e6stebonde, mens Lars Pedersen og hans familie er kommet p\u00e5 aft\u00e6gt.<\/p>\n

P\u00e5 en gammel liste over b\u00f8nderg\u00e5rde under Klintholm fra 1769 til 1872, som er fundet p\u00e5 rigsarkivet, kan man ogs\u00e5 se at Hemming den 9. december 1850 har f\u00e5et f\u00e6stebrev. I det gamle f\u00e6stebrev, som ogs\u00e5 er fundet i en arkivkasse p\u00e5 Rigsarkivet, n\u00e6vnes ogs\u00e5 noget om hans svigerfar Lars Pedersen i den sv\u00e6rt l\u00e6selige tekst.<\/p>\n

P\u00e5 den n\u00e6vnte liste kan man se at Lars Pedersen havde f\u00e5et f\u00e6stebrev p\u00e5 g\u00e5rd nr. 10 den 31\/12 1826. S\u00e5 efter 24 \u00e5r har hans svigers\u00f8n Hemming alts\u00e5 f\u00e5et f\u00e6stebrev med ret til at videref\u00f8re g\u00e5rden.<\/p>\n

I stedet for som i dag at betale terminsydelser til bank og kreditforening samt ejendomsskatter til kommunen, havde f\u00e6steb\u00f8nderne if\u00f8lge overskrifterne p\u00e5 den gamle liste op til 1872 forpligtelser i form af ‘Landgilde’, ‘Smaaredsel’, ‘Hoveripenge’ og ‘Indf\u00e6stning’.<\/p>\n

Landgilde<\/em> var en forpligtelse til \u00e5rligt at levere korn, som for Lars vedkommende var 1 tdr. hvede, 2 tdr. rug og 3 tdr. byg. For Hemmings vedkommende blev ‘taksten’ 24 \u00e5r senere forh\u00f8jet med 3 tdr. byg men ellers var Landgilden u\u00e6ndret.<\/p>\n

Smaaredsel <\/em>var (iflg. Ordborg over det danske sprog) en <\/i>mindre afgift eller ydelse, is\u00e6r best\u00e5ende af fjerkr\u00e6 eller husdyrprodukter. B\u00e5de for Lars Pedersens og Hemming Hemmingsens vedkommende skulle det if\u00f8lge listen dreje sig om 1 g\u00e5s, 2 kyllinger samt 2 \u00e6g, men m\u00e5ske har der v\u00e6ret tale om en s\u00e6rlig enhed indenfor hver kategori, for 2 \u00e6g lyder ikke af meget og kunne m\u00e5ske v\u00e6re 2 snese<\/em> \u00e6g?<\/p>\n

Oprindeligt skulle f\u00e6steb\u00f8nderne ogs\u00e5 levere arbejdskraft til godset i form af hoveriarbejde, men dette m\u00e5 v\u00e6re blevet afl\u00f8st af en betaling, siden der var en rubrik p\u00e5 listerne med overskriften ‘Hoveripenge<\/em>‘, hvor der for denne g\u00e5rd dog ikke er anf\u00f8rt noget.<\/p>\n

Indf\u00e6stning<\/em> var det bel\u00f8b f\u00e6stebonden skulle betale til godset ved oprettelsen af f\u00e6stebrevet. Hvor Lars Pedersen havde i 1826 betalt 140, var bel\u00f8bet i 1850 forh\u00f8jet til 400. Det m\u00e5 have v\u00e6ret den g\u00e6ngse pengeenhed den gang, men hvor meget det har svaret til omregnet til nutidskroner er sv\u00e6rt at sige. Men sikkert er det at der i alt fald p\u00e5 dette punkt er blevet stillet st\u00f8rre krav til Hemming.<\/p>\n

Efter dette lille sidespring kommer vi frem til den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1860<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Hemming Hemmingsen<\/td>\n43<\/td>\n1817<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n40<\/td>\n1820<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Hemmingsdatter<\/td>\n14<\/td>\n1846<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peder Hemmingsen<\/td>\n9<\/td>\n1851<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Cathrine Hemmingsdatter<\/td>\n3<\/td>\n1857<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Larsen<\/td>\n19<\/td>\n1841<\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Nu bor den gamle Lars Pedersen og hans kone og deres datter Bodil Kirstine ikke l\u00e6ngere p\u00e5 g\u00e5rden. Hendes gamle for\u00e6ldre er nemlig d\u00f8de i 1854 og 1856, og Maren Kirstines s\u00f8ster Bodil Kirstine, som nu er 25 er rejst fra Mandemarke. Hun bliver gift i Stege kirke den 10\/1 1864 og bliver boende i Stege med sin mand resten af sine dage.<\/p>\n

Tjenestekarlen Hans Larsen er f\u00f8dt i Mandemarke 23\/12 1841 (iflg. sl\u00e6gtsforskningssiden Geni.com<\/a>). I 1941 blev der ellers ogs\u00e5 f\u00f8dt en anden Hans Larsen i Mandemarke 16\/10 1841, s\u00e5 hvis det ikke lige var fordi han ved folket\u00e6llingen i 1860 var plejebarn p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19 som han senere selv blev f\u00e6stebonde p\u00e5, ville vi ikke vide hvem var hvem. Men derfor har det alts\u00e5 v\u00e6ret p\u00e5 ‘Kraneledgaard’ at Hans Larsen som senere k\u00f8bte Rakkerbanken 1<\/a> er blevet opl\u00e6rt.<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1880<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Hemming Hemmingsen<\/td>\n61<\/td>\n1819<\/td>\nHusfader, Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n59<\/td>\n1821<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peter Hemmingsen<\/td>\n28<\/td>\n1852<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine Hemmingsen<\/td>\n22<\/td>\n1858<\/td>\nderes Datter<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Peter Hemmingsen<\/td>\n17<\/td>\n1863<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

De har f\u00e5et yderligere et barn og er nu kommet op i \u00e5rene, s\u00e5 det m\u00e5 have v\u00e6ret en stor hj\u00e6lp at have 3 voksne b\u00f8rn boende hjemme til at hj\u00e6lpe med arbejdet.<\/p>\n

Bem\u00e6rk at datteren nu har ‘moderniseret’ sit efternavn, s\u00e5 hun nu ogs\u00e5 hedder Hemmingsen, hvor hun sidst kaldtes Hemmingsdatter. Hendes mellemnavn anf\u00f8res nu som Kirstine, hvor der sidst stod Cathrine, men da det passer med oplysningen om hendes alder, er der nok tale om en fejlskrift eller fejlh\u00f8ring.<\/p>\n

P\u00e5 Hemming Hemmingsens gamle f\u00e6stebrev af 9. december 1850, der som n\u00e6vnt er fundet p\u00e5 Rigsarkivet, er der mange \u00e5r senere kommet f\u00f8lgende p\u00e5tegning:<\/p>\n

Underskrevne Maren Kirstine Larsen, Enke efter Gaardf\u00e6ster Hemming Hemmingsen, afgiver herved foranst\u00e5ende F\u00e6stebrev til Godsejeren med Erkl\u00e6ring om at det fra Overleveringen ikke l\u00e6ngere giver noget Ret for mig, mit Bo eller Arvinger til Gaarden, dens Tilh\u00f8rende, Bes\u00e6tning, Inventar eller noget andet.<\/em><\/p>\n

Mandemark d. 12. December 1888.<\/em>
\nMaren Kirstine Larsen<\/em>
\nm.f.H.<\/em><\/p>\n

For at begynde med det sidste, s\u00e5 betyder ‘m.f.H.’ med f\u00f8rt h\u00e5nd. Hun har alts\u00e5 ikke selv kunnet underskrive erkl\u00e6ringen, hvorefter hun ikke blot selv men ogs\u00e5 for sine arvinger giver afkald p\u00e5 enhver ret til g\u00e5rden og alt hvad der h\u00f8rer til den.<\/p>\n

Dette synes at bekr\u00e6fte formodningen om, at der ved Klintholms f\u00e6stebreve har v\u00e6ret tale om s\u00e5kaldt ‘arvef\u00e6ste’, som ogs\u00e5 forklarer hvorfor mange af f\u00e6steg\u00e5rdene er forblevet i samme families r\u00e5dighed gennem flere generationer. S\u00e5 l\u00e6nge betingelserne i f\u00e6stebrevene er blevet overholdt, har godset ikke kunnet s\u00e6lge g\u00e5rdene uden f\u00e6sternes medvirken, som det ses b\u00e5de her og ved andre af Mandemarkes g\u00e5rde n\u00e5r de overgik til selveje.<\/p>\n

Med Maren Kirstines tilbagelevering af det gamle f\u00e6stebrev til Klintholm ved udgangen af 1888 slutter ogs\u00e5 sporet efter denne gren af Hemmingsen-familien, for hverken ved folket\u00e6llingen i 1890 eller i 1901 er de at finde. Den eneste der kan findes i 1901 er s\u00f8nnen Hans Peter Hemmingsen, som nu er  blevet landpost og bor i et hus i Mandemarke p\u00e5 Busenevej 10<\/a>.<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1890 er som n\u00e6vnt ikke lagt p\u00e5 hjemmesiden, men ved udelukkelsesmetoden – idet det er lykkedes at stedf\u00e6ste personerne p\u00e5 alle Mandemarkes \u00f8vrige g\u00e5rde – er det f\u00f8lgende som har boet p\u00e5 Kraneledg\u00e5rd i 1890 (familie 3 p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Peter J\u00f8rgensen<\/td>\n49<\/td>\n1841<\/td>\nHusfader, G\u00e5rdejer (f. i Keldby)<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Marie J\u00f8rgensen<\/td>\n52<\/td>\n1838<\/td>\nHusmoder (f. i \u00d8rslev)<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Kirstine Nielsen<\/td>\n68<\/td>\n1822<\/td>\nBedstemor, Enke<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Peter J\u00f8rgensen<\/td>\n33<\/td>\n1857<\/td>\nTjenestetyende, Ugift<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine J\u00f8rgensen<\/td>\n36<\/td>\n1854<\/td>\nTjenestetyende, Ugift<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Hansen<\/td>\n9<\/td>\n1881<\/td>\nPlejebarn (f. i Borre)<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Det stemmer ogs\u00e5 med oplysningerne i de gamle tingb\u00f8ger, hvorefter Klintholm Gods i 1889 gav sk\u00f8de til Peder J\u00f8rgensen p\u00e5 matr. 16a, som derfor anf\u00f8res som ‘g\u00e5rdejer’ og ikke ‘g\u00e5rdf\u00e6ster’. Maren Kirstine Larsens afgivelse af enhver ret for sig og sine arvinger til at videref\u00f8re f\u00e6stet af g\u00e5rden, har alts\u00e5 \u00e5bnet mulighed for godsets salg i 1889. Peter J\u00f8rgensen har dog ikke n\u00e5et at f\u00e5 ret meget gl\u00e6de af g\u00e5rden, idet vi fra tingb\u00f8gerne ved, at hans enke allerede i 1896 s\u00e6lger den til J\u00f8rgen Nielsen.<\/p>\n

Hvilken rolle J\u00f8rgen Nielsen har haft vides ikke, for han giver samme \u00e5r (m\u00e5ske samtidigt?) sk\u00f8de til Jens Laurits Christoffersen. Det passer jo ogs\u00e5 med historien ovenfor, hvorefter Jens (Laurids) Christoffersen<\/a> kom til Mandemarke i 1893 og ved folket\u00e6llingen i 1901 boede sammen med sin familie p\u00e5 g\u00e5rden her!<\/p>\n

Konklusion<\/h2>\n

Man kan ikke altid v\u00e6re sikker p\u00e5 at have fundet de rigtige beboere, idet man som n\u00e6vnt f\u00f8r 1901 ikke anf\u00f8rte anden oplysning om stederne end ‘et Huus’ eller ‘en Gaard’. Men der er ingen tvivl om at r\u00e6kken af f\u00e6steb\u00f8nder har v\u00e6ret f\u00f8lgende:<\/p>\n

Peder Hansen<\/em>, som var f\u00f8dt omkring 1743, var b\u00e5de i 1787 og 1801 registreret som g\u00e5rdmand. Det har v\u00e6ret mens g\u00e5rden endnu var en del af landsbyf\u00e6llesskabet og l\u00e5 i selve landsbyen Mandemarke. <\/p>\n

Efter omfordelingen af jorderne – den s\u00e5kaldte udskiftning – der i Mandemarke fandt sted  omkring 1803 og 1804, har Peder Hansen (som i 1801 kaldtes Hanssen, alts\u00e5 Hans’es s\u00f8n) f\u00e5et mulighed for sammen med sin familie at flytte g\u00e5rden fra Mandemarke til den nye matrikel 16 – der hvor  den nuv\u00e6rende “Kraneledg\u00e5rd” ligger i dag, idet der n\u00e6ppe er noget tilbage af de oprindelige bygninger.<\/p>\n

De gamle bindingsv\u00e6rksg\u00e5rde var opf\u00f8rt som en slags ‘samles\u00e6t’, s\u00e5 de kunne skilles ad og genopf\u00f8res et nyt sted. Men de havde ogs\u00e5 en begr\u00e6nset levetid, s\u00e5 med passende mellemrum er der blevet opf\u00f8rt nye bygninger til erstatning af de nedslidte eller forfaldne. Det skete ogs\u00e5 at de nedbr\u00e6ndte, f.eks. p\u00e5 grund af lynnedslag.<\/p>\n

Hvor g\u00e5rden har ligget i landsbyen Mandemarke inden den blev flyttet ud, har vi endnu til gode at f\u00e5 at vide. Af gamle dokumenter fremg\u00e5r at Klintholms ‘Gaard Nr. 10’ har v\u00e6ret g\u00e5rden p\u00e5 matr. 16, s\u00e5 den har m\u00e5ske ogs\u00e5 har haft det samme nummer i Mandemarke? Om nummeret kan findes p\u00e5 det gamle kort fra 1798, som jo siden blev forsynet med mange tilf\u00f8jelser og rettelser, mangler at blive unders\u00f8gt.<\/p>\n

Peder Hansen blev i \u00f8vrigt ogs\u00e5 kaldt ‘Gamle Peder Hansen’, fordi der ogs\u00e5 var en ‘Unge Peder Hansen’ som var 19 \u00e5r yngre end ham og blev f\u00e6stebonde p\u00e5 den n\u00e6rliggende ‘Kongsbjergg\u00e5rd’<\/em> p\u00e5 Busenevej 36<\/a>.<\/p>\n

Peder Hansen havde en s\u00f8n Lars Pedersen<\/em>, som var f\u00f8dt omkring 1783, hvor hans mor har v\u00e6ret omkring 42, s\u00e5 han har nok v\u00e6ret den yngste. Hans 13 \u00e5r \u00e6ldre storebror var ved folket\u00e6llingen i 1801 som 30-\u00e5rig registreret som landsoldat, s\u00e5 det har nok v\u00e6ret naturligt at det blev Lars som skulle videref\u00f8re g\u00e5rden efter faren.<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt inden den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1837 har Lars f\u00e5et sig en kone (som ikke boede i Mandemarke i 1801), og de har f\u00e5et en datter som nu er 14. Da hans kone har f\u00e5et datteren som 22-\u00e5rig, har det nok v\u00e6ret deres f\u00f8rste barn, s\u00e5 de m\u00e5 v\u00e6re blevet gift omkring 1820, hvor Lars har v\u00e6ret midt i 30’erne og hun har v\u00e6ret 21-22. Vi ved ogs\u00e5 at Lars selv f\u00f8rst fik f\u00e6stebrev p\u00e5 g\u00e5rden i 1826, hvorfor man m\u00e5 formode at hans far Peder Hansen er d\u00f8d som godt 80-\u00e5rig. Han har i s\u00e5 fald ogs\u00e5 levet op til sit tilnavn ‘gamle Peder Hansen’.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingerne i 1837, 1840 og 1845 var Lars g\u00e5rdmand, alts\u00e5 f\u00e6stebonde under Klintholm. Mellem 1845 og 1860 m\u00e5 Lars v\u00e6re d\u00f8d, for i 1860 – hvor han ville have v\u00e6ret omkring 76 – finder man hverken ham eller hans kone.<\/p>\n

SENERE TILF\u00d8JELSE: En privat stamtr\u00e6sside oplyser, at han var f\u00f8dt i Mandemark omkring 1784 og at han d\u00f8de i Mandemark 27\/2 1854. Han findes ogs\u00e5 ved alle folket\u00e6llingerne i Mandemarke fra 1787 til 1850 (FT1787:311, FT1801:366, FT1834:50, FT1840:1092, FT1845:316, FT1850:34).<\/p>\n

I 1860 finder man derimod deres datter Maren Kirstine Larsdatter<\/em> som \u00e6gtef\u00e6lle til Hemming Hemmingsen<\/em>. Han var allerede som 16-\u00e5rig i 1834 ansat hos Lars Pedersen som karl, og var m\u00e5ske kommet i tjeneste der efter sin konfirmation som 14-\u00e5rig? Lars Pedersens datter, som han mellem 1845 og 1860 er blevet gift med, har han alts\u00e5 kendt i alt fald siden hun var 14!<\/p>\n

Hemming og Maren Kirstine har v\u00e6ret f\u00e6stere p\u00e5 g\u00e5rden fra 1850, indtil de var omkring 70, dvs. mellem 1880 og 1890.<\/p>\n

Herefter er der kommet en ny familie til, Jens Laurids Christoffersen<\/em>, og det er som vi har set stadig denne familie der har Kraneledg\u00e5rd – som ejere siden omkring 1920. I dag drives af g\u00e5rden af Jens Christoffersen som 4. generation Christoffersen – efter hans far J\u00f8rgen Christoffersen (f. 1932), og dennes far Aksel Christoffersen (f. 1898) og hans far Jens Christoffersen (f. 1873).<\/p>\n

Det er alts\u00e5 kun 2 familier som har kunnet f\u00f8lges f\u00f8rst som f\u00e6stere og senere som selvejere p\u00e5 den samme g\u00e5rd helt tilbage fra omkring 1775 og 250 \u00e5r frem.<\/p>\n

I de f\u00f8rste \u00e5r l\u00e5 g\u00e5rden et sted i landsbyen Mandemarke, mens g\u00e5rden p\u00e5 det der i dag er Kraneledvej 35 har ligget p\u00e5 det samme sted i mere end 215 \u00e5r. Det nuv\u00e6rende stuehus skulle v\u00e6re opf\u00f8rt i 1910 og har i dag – med moderniseringer og udvidelser – nu over 100 \u00e5r p\u00e5 bagen. If\u00f8lge det offentliges registreringer er den \u00e6ldste del af l\u00e6ngerne fra 1905. M\u00e5ske har den f\u00f8rste g\u00e5rd efter udflytningen fra Mandemarke kunnet holde i 100 \u00e5r, men s\u00e5 har der sikkert ogs\u00e5 v\u00e6ret god grund til at bygge det nuv\u00e6rende stuehus og forny udl\u00e6ngerne.<\/p>\n

(Har du nogen kommentarer til denne historie og dens afslutning, m\u00e5 du gerne sende en e-mail til redakt\u00f8ren<\/a> af denne side).<\/p>\n

Man bliver aldrig f\u00e6rdig<\/h2>\n

Den foreliggende historie er gradvist blevet til efter at de mange gamle kilder og oplysninger er blevet bearbejdet. Og ingen historie er n\u00f8dvendigvis udtryk for den endelige sandhed, for fortolkningen af de spredte kilder kan blive anf\u00e6gtet.<\/p>\n

Det giver s\u00e5ledes anledning til eftertanke – og udfordrer historien ovenfor – at sammenholde folket\u00e6llingen i 1787 med en senere opdaget 18 \u00e5r \u00e6ldre Jordebog fra 1769<\/a> samt det gamle kort fra 1798, som blev brugt i mange \u00e5r efter til at notere \u00e6ndringer i forholdene ((Skr\u00e5foto)<\/a> med mulighed for at zoome ind og ud).<\/p>\n

G\u00e5rd nr. 11 i jordebogen og familie nr. 11 i folket\u00e6llingen 1787 omtaler Peder Hansen. P\u00e5 kortet fra 1798 er der senere blevet lavet en p\u00e5tegning “Nr. 11 Lars Pedersen” p\u00e5 det sted hvor B\u00e5ndh\u00f8jg\u00e5rd er opf\u00f8rte (den fik oprindeligt matr. 11 men er senere udvidet ved opk\u00f8b).<\/p>\n

G\u00e5rd nr. 16 i jordebogen og familie nr. 16 i folket\u00e6llingen 1787 omtaler Hans Rasmussen. P\u00e5 det sted hvor Kraneledgaard bliver opf\u00f8rt er der p\u00e5 kortet skrevet “Nr. 16 gamle Peder Hansen<\/strong>“. <\/p>\n

Nord for nr. 11 og B\u00e5ndh\u00f8jg\u00e5rd st\u00e5r der “Nr. 12 unge Peder Hansen” hvor g\u00e5rden p\u00e5 Gurkebakken 4 blev opf\u00f8rt, hvis jorder senere er blevet udstykket til Kraneled by eller overf\u00f8rt til Kraneledg\u00e5rd.<\/p>\n

Nu er der jo ingen der siger, at der ikke kan v\u00e6re sket forandringer i planerne fra 1769-1787, s\u00e5 det bliver sp\u00e6ndende at se hvor denne historie ender.<\/p>\n

Eneste opl\u00f8ftende indtil nu er dog at det ved n\u00e6rstudering af det gamle kort fra 1798 har vist sig, at man i gammel tid har kaldt jordstykket nord for nuv\u00e6rende Kraneledvej, hvor Kraneled by og Kraneledg\u00e5rd ligger st\u00e5r: Krane Agre<\/strong><\/em>. <\/em>I landsbyf\u00e6llesskabets tid var det selvf\u00f8lgelig n\u00f8dvendig, at det forskellige marker og omr\u00e5der havde navne, s\u00e5 man vidste hvad man talte om, som man kan l\u00e6se om i historien Finurlige stednavne<\/a>. S\u00e5 mon ikke der i tidernes morgen har v\u00e6ret et led ind til Krane Agre, der hvor Kraneledgaard ligger?<\/p>\n

…<\/p>\n

Indskud om g\u00e5rdejer Hans Nielsen og familie<\/h2>\n

Den f\u00f8lgende historie bygger p\u00e5 oplysninger fra kirkeb\u00f8ger m.v. som er samlet i den store stamtr\u00e6sside Geni.com, som links ved navne henviser til (den er gratis at benytte n\u00e5r blot man har identificeret sig med navn og mailadresse f\u00f8rste gang. F\u00f8lger man et lin kommer man tilbage med: \u2190  <\/strong>evt. kombinationen Ctrl\u2190<\/a>).<\/p>\n

Hans Nielsen<\/a> (1839-1912) var f\u00f8dt den 18\/12 1839 p\u00e5 Sallerupg\u00e5rd i Hjertebjerg og blev  gift som 29-\u00e5rig den 26\/2 1869 i Fanefjord kirke med Karen Hendriksen<\/a> (1845-1910), som var hendes hjemsogn. De fik i l\u00f8bet af de f\u00f8rste 20 \u00e5r af deres \u00e6gteskab 10 (evt. 11, hvoraf det ene formentlig d\u00f8de tidligt).<\/p>\n

Deres tredje barn blev d\u00f8bt Anna Margrethe Henriette<\/a> (1873-1949) i Elmelunde Kirke den 27\/4 1873. Som 23-\u00e5rig blev hun gift i Elmelunde kirke den 24\/4 1896 med Jens Laurids Christoffersen<\/a> (1873-1925), der ogs\u00e5 selv var fra Elmelunde. De flyttede samme \u00e5r til Mandemarke, og Kraneledgaard blev herefter centrum for resten af deres liv – og ogs\u00e5 nogle af deres efterkommere.<\/p>\n

Anna fik fra hun var 23 til hun var 29 i alt 4 b\u00f8rn, Anders Peter, Axel, Johan Theodor Leo og Karen Kirstine Ulla. De sidste to er der ikke noget s\u00e6rligt at fort\u00e6lle, men det er om de to \u00e6ldste.<\/p>\n

Men f\u00f8r vi g\u00f8r det skal vi lige nyde synet af et gammelt familiefoto der m\u00e5 v\u00e6re taget i Hjertebjerg omkring 1903-1904. Det er sikkert taget foran Annas barndomshjem Sallerupgaard, hvor hendes far Hans Nielsen ogs\u00e5 selv var f\u00f8dt og senere blev g\u00e5rdejer.<\/p>\n

Han og hans kone Karen er her omgivet af de 9 af deres 10 b\u00f8rn (et enkelt barn var formentlig d\u00f8d som sp\u00e6d). Den manglende datter som var d\u00f8bt Marie Vilhemine (1871-1956) var lovligt undskyld, idet hun i 1892 som 21-\u00e5rig var blevet gift Marie Vilhelmine Johnson<\/a> i Redwood Falls, Redwood, Minnesota. Hendes mand James Johnson<\/a> (1866-1948) var f\u00f8dt p\u00e5 Sor\u00f8-egnen, men var kommet til USA med sine for\u00e6ldre allerede som 2-\u00e5rig.<\/p>\n

\"\"

G\u00e5rdejer Hans Nielsen med familie<\/p><\/div>\n

Forrest til venstre sidder Anna der p\u00e5 sk\u00f8det har datteren Karen Kirstine Ulla, som var f\u00f8dt 22\/9 1902. (Da der er blade p\u00e5 tr\u00e6erne m\u00e5 fotoet formentlig v\u00e6re fra efter\u00e5ret 1903 eller sommeren 1904).  Dern\u00e6st kommer f\u00f8rst Johan Theodor Leo og dern\u00e6st Axel p\u00e5 hver side af deres bedstemor Karen., og til h\u00f8jre den glade far g\u00e5rdejer Hans Nielsen.<\/p>\n

Bagerst st\u00e5r Annas 8 s\u00f8skende, hvor man godt kan se at der er 20 \u00e5r mellem den \u00e6ldste Niels J\u00f8rgen Theodor fra 1869 og den yngste Ella Kirstine fra 1889. Det vides ikke hvorfor Annas mand og deres \u00e6ldste s\u00f8n Anders Peter fra 1897 ikke har v\u00e6ret med og hvad anledningen til fotograferingen har v\u00e6ret.<\/p>\n

Men for at vende tilbage til Anders Peter Christoffersen<\/a> (1897-1979), s\u00e5 var han nu f\u00f8rst forsvundet helt ved folket\u00e6llingen i Mandemarke i 1916. Som s\u00e5 mange andre p\u00e5 den tid er han udvandret, og det viser sig at han i november 1917 i Toronto i Canada blevet optaget i “Canadian Over-seas Expeditonary Force”, og at han deltog i 1. verdenskrig fra 1917 og gjorde tjeneste i Frankrig og Belgien, indtil styrkerne blev hjemsendt i forbindelse med demilitariseringen efter krigen. I 1928 havde han f\u00f8lgende adresse i USA: 1759 N. Western Ave., Hollywood, California. Mon han har haft job i Hollywood som statist? I 1962 ans\u00f8gte han i Santa Barbara i Californien som Andrew Peter Christopherson<\/em> om livsvarig folkepension (social security) som han fik til sin d\u00f8d i 1979.<\/p>\n

Axel Christoffersen<\/a> (1898-1971?), der blev d\u00f8bt i Magleby Kirke den 24\/4 1899 (jfr. kirkebog #6<\/a>), flyttede sig derimod ikke langt. Han boende hele sit liv p\u00e5 Kraneledgaard i Mandemarke, hvor han var f\u00f8dt, og som han senere overtog efter farens d\u00f8d i 1925. Han  var midlertidigt frav\u00e6rende fra Mandemarke omkring folket\u00e6llingen i 1916, hvor han sikkert har v\u00e6ret ude at tjene. Han blev f\u00f8rst gift som 31-\u00e5rig i 1929 med Elna Kristine  Nielsen<\/a> (f. 1906), og herefter er hans mor Anna som 56-\u00e5rig enke flyttede fra g\u00e5rden, formentlig til K\u00f8benhavn hvor hun i 1849 d\u00f8de 75 \u00e5r gammel p\u00e5 Skt. Josephs Hospital efter sidst at have boet i Lundingsgade 8, 2100 K\u00f8benhavn \u00d8. Hvem hun har boet hos de sidste 20 \u00e5r af sit liv vides ikke (endnu).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det f\u00f8lgende er blevet til en meget lang historie om g\u00e5rden og de personer som har beboet den igennem mere end 200 \u00e5r. Historien er vokset undervejs ved ‘knopskydning’, efterh\u00e5nden som der er dukket oplysninger op fra nye kilder. Du kan … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5279,"menu_order":312,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13685"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=13685"}],"version-history":[{"count":86,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13685\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25857,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13685\/revisions\/25857"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5279"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=13685"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}