{"id":13581,"date":"2018-03-06T17:08:12","date_gmt":"2018-03-06T16:08:12","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13581"},"modified":"2023-03-30T16:20:56","modified_gmt":"2023-03-30T15:20:56","slug":"gaardmand-joergen-pedersen-ny-3-2017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13581","title":{"rendered":"Gaardmand J\u00f8rgen Pedersen – Busenevej 19"},"content":{"rendered":"

I en gammel hartkornsprotokol fra omkring 1838 (l\u00e6s ogs\u00e5 historien om Hartkornsprotokoller m.v.<\/a>) kan man se at J\u00f8rgen Pedersen var noteret som bruger af g\u00e5rden der havde matrikelnr. 4.<\/p>\n

Det er derfor interessant ogs\u00e5 at finde g\u00e5rdmand J\u00f8rgen Pedersen ved folket\u00e6llingerne b\u00e5de i 1834, 1840 og 1845, hvor han boede sammen med sin – store – familie p\u00e5 en g\u00e5rd.<\/p>\n

Ved de gamle folket\u00e6llinger blev det kun oplyst om det var “En Gaard” eller “Et Huus” familierne boede i. F\u00f8rst ved folket\u00e6llingerne fra 1901 begyndte man at angive matrikelnummeret p\u00e5 ejendommene. Det med vejnavne og gadenumre var man ude p\u00e5 landet meget l\u00e6nge om at bruge – postbuddet vidste jo hvem der boede hvor!<\/p>\n

Men fra hartkornsprotokollen ved vi at J\u00f8rgen Pedersens g\u00e5rd havde matr. 4, og familien blev ogs\u00e5 ved folket\u00e6llingerne i 1840 og 1845 optegnet mellem familier der boede i huse. Derfor passer det med at have v\u00e6ret g\u00e5rden – som i dag har adressen Busenevej 19<\/strong> –  der netop ligger i udkanten af landsbyen Mandemarke p\u00e5 vejen mod Busene<\/em>, som i dag har matr. 4a. N\u00e5r matriklerne blev opdelt og \u00e6ndret, fik hovedmatriklen med selve ejendommen som regel tilf\u00f8jet bogstavet ‘a’.<\/p>\n

Folket\u00e6lling 1834<\/strong> viser, at der her boede 2 familier eller husstande p\u00e5 g\u00e5rden (personernes alder blev angivet og udfra denne er f\u00f8de\u00e5ret senere beregnet):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Familie 1<\/td>\nJ\u00f8rgen Pedersen<\/td>\n33<\/td>\n1801<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nKirsten Hendriksdatter<\/td>\n35<\/td>\n1799<\/td>\nGift<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nKirsten Jensdatter<\/td>\n14<\/td>\n1820<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Pleiedatter<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nMads Jensen<\/td>\n16<\/td>\n1818<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nAne Kirstine Jensdatter<\/td>\n23<\/td>\n1811<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Familie 2<\/td>\nJ\u00f8rgen Hemmingsen<\/td>\n70<\/td>\n1764<\/td>\nGift<\/td>\nAft\u00e6gtsgaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nAne J\u00f8rgensdatter<\/td>\n64<\/td>\n1770<\/td>\nGift<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nPeder Pedersen<\/td>\n9<\/td>\n1825<\/td>\nUgift<\/td>\nPleieb\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nAne Marie Pedersdatter<\/td>\n3<\/td>\n1831<\/td>\nUgift<\/td>\nPleieb\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Den anden familie p\u00e5 g\u00e5rden i 1834 er alts\u00e5 den 70-\u00e5rige ‘Aft\u00e6gtsgaardmand’<\/em> J\u00f8rgen Hemmingsen med kone og 2 plejeb\u00f8rn.<\/p>\n

Gyldendals ‘Den store danske’ skriver om ordet aft\u00e6gt<\/strong>: <\/strong>Almindelig brugt ordning p\u00e5 landet i \u00e6ldre tid, som gik ud p\u00e5 at sikre fors\u00f8rgelsen af overdrageren af en fast ejendom. En aftale om aft\u00e6gt indebar ofte, at den nye ejer sikrede den tidligere ejer en bolig i tilknytning til ejendommen og visse ydelser, s\u00e5 l\u00e6nge denne og\/eller \u00e6gtef\u00e6llen var i live.<\/p>\n

G\u00e5rdmand J\u00f8rgen Pedersen har alts\u00e5 haft den gamle J\u00f8rgen Hemmingsen og hans kone og 2 sm\u00e5 plejeb\u00f8rn boende, efter at  han som g\u00e5rdmand har overtaget – f\u00e6stet – g\u00e5rden p\u00e5 et tidspunkt inden 1834. Det har utvivlsomt v\u00e6ret et vilk\u00e5r for hans overtagelse af g\u00e5rden, at han overtog fors\u00f8rgelsen af den tidligere f\u00e6ster p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n

Som vi kan se af nogle af de tidligere folket\u00e6llinger vi kommer tilbage til, kunne det v\u00e6re J\u00f8rgen Pedersens for\u00e6ldre som er blevet boede p\u00e5 g\u00e5rden. Men det er ikke tilf\u00e6ldet, idet det if\u00f8lge J\u00f8rgen Pedersens stamtr\u00e6 p\u00e5 Geni.com<\/a> viser sig at hans for\u00e6ldre hed Peder J\u00f8rgensen og Kirsten J\u00f8rgensdatter. J\u00f8rgen Pedersen er imidlertid hans kone Ane eller Annas broders\u00f8n, s\u00e5 det er alts\u00e5 familie!<\/p>\n

Af hartkornsprotokollen, som blev afsluttet i 1837 (som nu ligger i afskrift<\/a>), kan man se at J\u00f8rgen Hemmingsen var f\u00e6ster da den f\u00f8rst blev udarbejdet, men at J\u00f8rgen Pedersen er kommet til som f\u00e6ster inden det mange\u00e5rige arbejde med udarbejdelsen blev afsluttet 28\/12 1837. I den smalle kolonne med tallene kan man se navnene ved matrikel 4.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling 5 \u00e5r senere i 1840, som vi senere vender tilbage til, st\u00e5r den gamle J\u00f8rgen Hemmingsen anf\u00f8rt som  b\u00e5de ‘Inderste og Aft\u00e6gtsmand’<\/em>.<\/p>\n

Gyldendals ‘Den store danske’: Inderste<\/strong> eller indsidder<\/em>, tidligere p\u00e5 landet en lejer af hus eller lejlighed, evt. et v\u00e6relse hos andre b\u00f8nder. Ofte beboede indersten et hus p\u00e5 g\u00e5rdens (husets) grund, mens indsidderen<\/em> havde husrum p\u00e5 g\u00e5rden (huset), men begge havde normalt egen husholdning. Betegnelserne inderste og indsidder blev dog hyppigt brugt i fl\u00e6ng. I Christian 5.s Danske Lov fra 1683 blev det forbudt f\u00e6stere at huse inderster uden godsets tilladelse; bestemmelsen oph\u00e6vedes i 1850. Inderster og indsiddere var landbosamfundets d\u00e5rligst stillede; de omfattede aft\u00e6gtsfolk, gamle og syge, enlige kvinder, gifte daglejere og de ringest stillede h\u00e5ndv\u00e6rkere, fx v\u00e6vere.<\/p>\n

S\u00e5 det fremg\u00e5r alts\u00e5 tydeligt, at J\u00f8rgen Hemmingsen har v\u00e6ret f\u00e6ster af g\u00e5rden matr. 4 f\u00f8r J\u00f8rgen Pedersen.<\/p>\n

G\u00e5r vi l\u00e6ngere tilbage i tiden – til folket\u00e6llingen i 1801<\/strong> (der er ingen folket\u00e6llinger mellem 1801 og 1834) – finder vi da ogs\u00e5 J\u00f8rgen Hemmingsen som ‘Gaardf\u00e6ster’<\/em>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
J\u00f8rgen Hemmingsen<\/td>\n36<\/td>\n1765<\/td>\nGift<\/td>\nHusbonde<\/td>\nGaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
Ane J\u00f8rgensdatter<\/td>\n31<\/td>\n1770<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Johansen<\/td>\n82<\/td>\n1719<\/td>\nEnkemand<\/td>\nHusbondens Fader<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Ane Nielsdatter<\/td>\n23<\/td>\n1778<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Friderich Hemmingsen<\/td>\n16<\/td>\n1785<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Gyldendals leksikon forklarer f\u00e6ste<\/strong> som <\/strong>en brugsret over fast ejendom, overvejende benyttet inden for landbruget, idet jordejeren bortf\u00e6stede en g\u00e5rd eller et hus til f\u00e6steren til geng\u00e6ld for f\u00e6steafgifter som hoveri og landgilde. F\u00e6ste er i mods\u00e6tning til andre former for brugsret til jord ikke tidsbegr\u00e6nset.<\/p>\n

I 1801 var jordejeren justitsr\u00e5d Jacob Pedersen Br\u00f8nnum Scavenius, som i 1798 havde k\u00f8bt Klintholm Gods, der bl.a. om omfattede hele ejerlavet Mandemarke, alts\u00e5 b\u00e5de husene og alle jorderne hele vejen ned til \u00d8sters\u00f8en. (L\u00e6s ogs\u00e5 historien om Klintholm Gods og familien Scavenius<\/a>).<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1801 blev foretaget kort f\u00f8r udskiftningen fandt sted, hvor n\u00e6sten alle g\u00e5rdene, som hidtil havde ligget i selve landsbyen Mandemarke, blev pillet ned og flyttet ud p\u00e5 de nu tildelte mere samlede marker i omr\u00e5det ned mod \u00d8sters\u00f8en.<\/p>\n

To af g\u00e5rdene i Mandemarke forblev dog liggende i landsbyen, og den ene af dem var netop g\u00e5rden med matr. 4 i det syd\u00f8stlige hj\u00f8rne af landsbyen p\u00e5 Busenevej 19. Den anden var matr. 3 i landsbyen sydvestlige hj\u00f8rne p\u00e5 Busenevej 20.<\/p>\n

Som man kan se af folket\u00e6llingen har J\u00f8rgen Hemmingsen sin 82-\u00e5rige far Hemming Johansen (\u00e5rgang 1719) boende. Der st\u00e5r ikke at han har v\u00e6ret p\u00e5 aft\u00e6gt, men det har han jo v\u00e6ret. Og han har ogs\u00e5 selv tidligere v\u00e6ret f\u00e6stebonde p\u00e5 g\u00e5rden, som vi kan se af den eneste tidligere folket\u00e6lling i 1787<\/strong>, den f\u00f8rste folket\u00e6lling der overhovedet er foretaget.<\/p>\n

Her st\u00e5r Hemming Johansen anf\u00f8rt som ‘Bonde og Gaardbeboer’ og er i sit 2. \u00e6gteskab. (At f\u00f8de\u00e5ret her er angivet som 1718, hvor det i 1801 var angivet som 1719, kan man ikke l\u00e6gge noget i, idet f\u00f8de\u00e5rene blev beregnet ved at fratr\u00e6kke den oplyste alder ved folket\u00e6llingen fra folket\u00e6llings\u00e5ret – uden hensyn til om folk havde haft f\u00f8dselsdag endnu det p\u00e5g\u00e6ldende \u00e5r).<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Hemming Johansen<\/td>\n69<\/td>\n1718<\/td>\nGift<\/td>\nHuusbonde<\/td>\nBonde og Gaardbeboer   (hans 2. \u00e6gteskab)<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten J\u00f8rgensdatter<\/td>\n56<\/td>\n1731<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
J\u00f8rgen Hemmingsen<\/td>\n22<\/td>\n1765<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn af 2. \u00c6gteskab<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Peder Hemmingsen<\/td>\n20<\/td>\n1767<\/td>\nUgift<\/td>\nhans B\u00f8rn af 2. \u00c6gteskab<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Lars J\u00f8rgensen<\/td>\n11<\/td>\n1776<\/td>\nUgift<\/td>\nTienestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Anna Friderichsdatter<\/td>\n31<\/td>\n1756<\/td>\nUgift<\/td>\nTienestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Her finder vi ogs\u00e5 s\u00f8nnen J\u00f8rgen Hemmingsen som 22-\u00e5rig. Det skulle da v\u00e6re m\u00e6rkeligt om det ikke er hans barndomshjem som han senere selv har overtaget!<\/p>\n

Tilbage til J\u00f8rgen Hemmingsen<\/h2>\n

J\u00f8rgen Hemmingsen som var f\u00f8dt i 1765 (eller 1764) har vi alts\u00e5 nu m\u00f8dt ved den \u00e6ldste folket\u00e6lling i 1787 som s\u00f8n af Hemming Johansen, ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1801 som g\u00e5rdf\u00e6ster, ved den f\u00f8lgende folket\u00e6lling i 1834 som aft\u00e6gtsg\u00e5rdmand, og vi finder ham igen 6 \u00e5r senere i 1840 som 76-\u00e5rig sammen med sin 70-\u00e5rige kone.<\/p>\n

Folket\u00e6lling i 1840<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Familie1<\/td>\nJ\u00f8rgen Pedersen<\/td>\n39<\/td>\n1801<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nKirsten Hendriksdatter<\/td>\n41<\/td>\n1799<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nJ\u00f8rgen Pedersen<\/td>\n23<\/td>\n1817<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nKirsten Jensdatter<\/td>\n20<\/td>\n1820<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nLars Pedersen<\/td>\n15<\/td>\n1825<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Familie2<\/td>\nJ\u00f8rgen Hemmingsen<\/td>\n76<\/td>\n1764<\/td>\nGift<\/td>\nInderste og Aft\u00e6gtsmand<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nAne J\u00f8rgensdatter<\/td>\n70<\/td>\n1770<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nPeder Pedersen<\/td>\n15<\/td>\n1825<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Pleieb\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/td>\nAne Marie Pedersdatter<\/td>\n9<\/td>\n1831<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Pleieb\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Den gamle J\u00f8rgen Hemmingsen bliver her som n\u00e6vnt ovenfor anf\u00f8rt som “Inderste og Aft\u00e6gtsmand”. Man kan se at han og hans kone havde to plejeb\u00f8rn, hvis far m\u00e5 have heddet Peder til fornavn siden drengen hedder Pedersen og pigen Pedersdatter. De var b\u00f8rn af <\/p>\n

G\u00e5rdmanden – alts\u00e5 f\u00e6stebonden – er ligesom i 1834 J\u00f8rgen Pedersen. Som det ses har hans tjenestekarl i \u00f8vrigt ogs\u00e5 heddet J\u00f8rgen Pedersen, hvilket sikkert har givet anledning til lidt morskab. (Han viser sig i \u00f8vrigt at v\u00e6re s\u00f8n af hans halvs\u00f8ster Ane Sophie Jensen<\/a>).<\/p>\n

Ved den f\u00f8lgende folket\u00e6lling i 1845 findes J\u00f8rgen Hemmingsen og hans kone ikke, men da de i 1840 var henholdsvis 76 og 70 er der en helt naturlig forklaring p\u00e5 det, idet han d\u00f8de i 1841 og hun i 1844.<\/p>\n

Folket\u00e6lling 1845<\/strong> – nu er der kun 1 familie p\u00e5 g\u00e5rden:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
J\u00f8rgen Pedersen<\/td>\n44<\/td>\n1801<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Hendriksdatter<\/td>\n47<\/td>\n1798<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Marie Kirstine Pedersdatter<\/td>\n14<\/td>\n1831<\/td>\nPleiebarn<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Rasmussen<\/td>\n24<\/td>\n1821<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine Larsdatter<\/td>\n16<\/td>\n1829<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Plejedrengen som nu er 20, m\u00e5 v\u00e6re kommet ud at tjene udenfor Mandemarke. Men plejedatteren hos J\u00f8rgen Hemmingsen, bor nu som plejebarn hos J\u00f8rgen Pedersen og hans kone. Man kunne som n\u00e6vnt forestille sig at hun har v\u00e6ret et barnebarn til de gamle, alts\u00e5 et barn af en af J\u00f8rgen Hemmingsens s\u00f8skende. Men Ane Marie Kirstine Pedersdatter<\/a>, som hun var d\u00f8bt, fundet p\u00e5 stramtr\u00e6ssiden Geni.com, hvor man kan se sl\u00e6gtskabsforholdet: J\u00f8rgen Pedersen, hans far Peder J\u00f8rgensen, hans mor Ane Marie Jacobsdatter, hendes datter Ane Sophie Hemmingsdatter, hendes datter Ane Marie Kirstine Pedersdatter!<\/p>\n

Fem \u00e5r senere viser folket\u00e6llingen i 1850 <\/strong>f\u00f8lgende (med indsatte links til stam-tr\u00e6ssiden):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
J\u00f8rgen Pedersen<\/a><\/td>\n49<\/td>\n1801<\/td>\nHusfader, Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Hendrichsdatter<\/a><\/td>\n52<\/td>\n1798<\/td>\nHans kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Larsen<\/a><\/td>\n9<\/td>\n16\/10 1841<\/td>\nPlejes\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Jensen<\/td>\n30<\/td>\n1820<\/td>\nTjenestefolk, indkaldt til Krigstjeneste<\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Pedersen<\/td>\n17<\/td>\n1833<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Marie Kirstine Pedersdatter<\/a><\/td>\n19<\/td>\n1831<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Plejedatteren Ane Marie Kirstine n\u00e6vnes nu til sidst og er blevet ‘tjenestefolk’.<\/p>\n

Men nu har de f\u00e5et et nyt plejebarn Hans Larsen<\/em>, der er J\u00f8rgen Pedersens nev\u00f8, nemlig s\u00f8n af J\u00f8rgens bror Lars Pedersen<\/a>. Han bor i et hus i Mandemarke med 6 b\u00f8rn mellem 2 og 16 og sikkert har haft brug for lidt aflastning. Men J\u00f8rgen og hans kone har ogs\u00e5 brug for noget, som vi kommer til at h\u00f8re mere om.<\/p>\n

Ved n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1860<\/strong>  er J\u00f8rgen Pedersen som 59-\u00e5rig blevet enkemand:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
J\u00f8rgen Pedersen<\/td>\n59<\/td>\n1801<\/td>\nGaardmand, Enkemand<\/td>\n<\/tr>\n
Kirstine Margrethe Nielsdatter<\/td>\n26<\/td>\n1834<\/td>\nPlejebarn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Larsen<\/td>\n19<\/td>\n1841<\/td>\nPlejebarn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine Frederiksdatter<\/td>\n13<\/td>\n1847<\/td>\nPlejebarn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Cathrine J\u00f8rgensdatter<\/td>\n17<\/td>\n1843<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Plejedatteren som nu m\u00e5 v\u00e6re 29 er flyttet ‘hjemmefra’ og blevet gift. Men til geng\u00e6ld har de f\u00e5et 3 nye plejeb\u00f8rn!<\/p>\n

Igen skal vi bide m\u00e6rke i den ene, som allerede har boet hos dem i mindst 10 \u00e5r, nemlig Hans Larsen, som nu er blevet p\u00e5 19. Fra historien her p\u00e5 hjemmesiden om Sidse Kirstine Larsen<\/a> (link til historien \u00e5bner i ny fane) ved vi nemlig, at hun blev gift med Hans Larsen, og at han i 1866 overtog g\u00e5rden i f\u00e6ste fra Klintholm! Det viser sig at de rent faktisk blev gift den 27. juli 1866 i Magleby kirke, s\u00e5 det er i forbindelse med at han nu har f\u00e5et en kone, at han f\u00e5r lov at overtage f\u00e6stem\u00e5let. Det har sikkert v\u00e6ret en foruds\u00e6tning for godset, at der fulgte en kone med!<\/p>\n

Fra historien Hans Larsen – et dobbeltportr\u00e6t<\/a> ved vi ogs\u00e5, at han var barn af en b\u00f8rnerig familie i et af Mandemarkes huse og kom i pleje hos J\u00f8rgen Pedersen og hans kone, som ikke selv kunne f\u00e5 b\u00f8rn. Det giver ogs\u00e5 en forklaring p\u00e5 de mange plejeb\u00f8rn, idet de sikkert har f\u00e5et lov til at udv\u00e6lge, hvem der skulle f\u00e5 lov til at komme til at bo hos dem p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n

S\u00e5 Hans endte endda med at overtage f\u00e6stem\u00e5let i 1866 efter J\u00f8rgen Pedersen og hans kone, selv om han ikke var \u00e6gtebarn. Om Klintholm Gods har lagt v\u00e6gt p\u00e5 at Hans har v\u00e6ret som et barn for dem er ikke til at vide, men han har i alt fald haft et grundigt kendskab til g\u00e5rdens forhold gennem mange \u00e5r.<\/p>\n

Efter at Hans tidlige d\u00f8d, i 1887 som 45-\u00e5rig, videref\u00f8rte hans enke Sidse Kirstine driften til sin d\u00f8d i 1921, hvor der ikke var nogen naturlig efterf\u00f8lger – for f\u00f8rste gang n\u00e5r man ser tilbage til folket\u00e6llingen i 1787 og formentlig endnu l\u00e6ngere. Hun havde de senere \u00e5r haft en bestyrer ansat p\u00e5 g\u00e5rden, s\u00e5 ingen af hendes b\u00f8rn med Hans har sikkert haft noget \u00f8nske om at videref\u00f8re noget. Det var vist ogs\u00e5 trange tider for landbruget og godset har manglet penge og derfor \u00f8nsket at s\u00e6lge g\u00e5rden.<\/p>\n

Hans Christian Carlsen, som var f\u00f8dt i 1896 p\u00e5 Busenevej 18<\/a>, arbejdede ved folket\u00e6llingen i 1916 som 20-\u00e5rig hos Sidse Kirstine som ‘tjenestetyende’, var v\u00e6k fra Mandemarke ved folket\u00e6llingerne i 1925 og 1930. Men i 1931 kom han tilbage igen til g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19 som lejer eller forpagter hos godset, for dern\u00e6st at k\u00f8be den i 1937 af Klintholm Gods, som man kan l\u00e6se om i historien om Busenevej 19<\/a> og afsnittet om Finns g\u00e5rd og familie.<\/p>\n

Afslutning – eller snarere: historien forts\u00e6ttes!<\/h2>\n

Historien slutter alts\u00e5 ikke her men forts\u00e6tter ved historien om Sidse Kirstine Larsen<\/a> og den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1880<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Hans Larsen<\/td>\n38<\/td>\n1842<\/td>\nGaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Jensdatter<\/td>\n33<\/td>\n1847<\/td>\nhans Hustru<\/td>\n<\/tr>\n
Vilhelmine Kirstine Larsen<\/td>\n12<\/td>\n1868<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Peter Larsen<\/td>\n10<\/td>\n1870<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Christian Valdemar Larsen<\/td>\n8<\/td>\n1872<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Jens J\u00f8rgen Larsen<\/td>\n5<\/td>\n1875<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Frederik Andersen<\/td>\n32<\/td>\n1848<\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Og historien slutter ved omtalen af “Finns g\u00e5rd” under historien om g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19<\/a>.<\/p>\n

Med historien her og disse to andre historier om senere beboere af g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19 kan vi alts\u00e5 f\u00f8lge beboerne helt fra den \u00e6ldste folket\u00e6lling i 1787<\/em>, hvor Hemming Johansen (f. 1718) som 69-\u00e5rig har voksne b\u00f8rn fra sit andet \u00e6gteskab, herunder s\u00f8nnen J\u00f8rgen Hemmingsen (f. 1765), som overtager g\u00e5rden efter ham, og frem til i dag, hvor det meste af jorden er solgt fra og den gamle g\u00e5rd fungerer som fritidshus for en familie.<\/p>\n

Indtil Klintholm Gods i 1937 solgte g\u00e5rden til Hans Christian Carlsen har det alts\u00e5 v\u00e6ret en f\u00e6steg\u00e5rd. M\u00e5ske var det den sidste af godsets g\u00e5rde der endelig overgik til selveje?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I en gammel hartkornsprotokol fra omkring 1838 (l\u00e6s ogs\u00e5 historien om Hartkornsprotokoller m.v.) kan man se at J\u00f8rgen Pedersen var noteret som bruger af g\u00e5rden der havde matrikelnr. 4. Det er derfor interessant ogs\u00e5 at finde g\u00e5rdmand J\u00f8rgen Pedersen ved folket\u00e6llingerne … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":518,"menu_order":100,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13581"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=13581"}],"version-history":[{"count":45,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13581\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25028,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13581\/revisions\/25028"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/518"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=13581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}