{"id":135,"date":"2015-03-17T15:43:11","date_gmt":"2015-03-17T14:43:11","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=135"},"modified":"2024-12-09T12:01:37","modified_gmt":"2024-12-09T11:01:37","slug":"johanne-olsens-livserindringer-1953","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=135","title":{"rendered":"Johanne Olsens livserindringer"},"content":{"rendered":"

Johanne har ogs\u00e5 bidraget med mange oplysninger om L\u00e6geplanter<\/a>, som man kan se i historien ved at s\u00f8ge efter ‘Johanne Olsen’.<\/p>\n

Johanne og hendes far er ogs\u00e5 omtalt i historien Den gamle smedje<\/a>. <\/p>\n

P\u00e5 den store stamtr\u00e6sside Geni.com kan man se at Anne Johanne Olsen<\/a> var f\u00f8dt den 12\/2 1875 i Karensby f\u00e5 kilomenter fra Mandemarke, og at hun d\u00f8de p\u00e5 Amtssygehuset i Stege den 31\/12 1964 og s\u00e5ledes blev 89. <\/p>\n

Johanne Olsens erindringer f\u00e6rdiggjort p\u00e5 Borre Alderdomshjem i 1953 og indsendt til Dansk Folkemindesamling den 11 maj 1953 af den 78-\u00e5rige Johanne.<\/strong><\/p>\n

Mit barndomshjem st\u00e5r for mig som noget af det mest eventyrlige med de gamle skikke, talem\u00e5der og sp\u00f8gelseshistorier. Da jeg altid havde \u00e5bne \u00f8rer for s\u00e5dant, har minderne fulgt mig gennem min lange og mange gange besv\u00e6rlige livsvandring.<\/p>\n

Mit barndomshjem var i Busene. Der blev jeg f\u00f8dt og jeg husker ikke s\u00e5 lidt fra jeg var fem \u00e5r. Min far og mor flyttede til Busene f\u00f8rst i 1870\u00b4erne efter de havde boet i Kavle (Karensby) hos morfar og mormor i nogle \u00e5r. Der blev i hvert fald mine tre \u00e6ldste s\u00f8skende f\u00f8dt. Vi var 7 s\u00f8stre og 1 bror. Min far var smed og efter de tider en dygtig og p\u00e5lidelig mand.<\/p>\n

Da mine for\u00e6ldre havde boet i Kavle nogle \u00e5r d\u00f8de smeden i Busene. Far blev af Kammerherren (Carl Sophus Scavenius) tilbudt smedjen i Busene, hvor han flyttede til for at begynde som mester.  I forvejen havde han arbejdet som svend i \u00c5leb\u00e6k, hvortil der var omkring en mil at g\u00e5. Han gik fra Kavle tidlig morgen og kom hjem aften for 16 skilling om dagen. Det var l\u00f8nnen dengang for en svend.<\/p>\n

Mor fortalte os b\u00f8rn, at da de havde v\u00e6ret gift \u00bd \u00e5r blev far indkaldt til tjeneste i K\u00f8benhavn. Den dag han rejste havde mor 2 kr., den ene fik far for at kunne skrive hjem til hende. Den anden k\u00f8bte hun br\u00f8d for. Den gang kostede et rugbr\u00f8d en krone. Men s\u00e5 havde hun ikke noget at sm\u00f8re p\u00e5 br\u00f8det. S\u00e5 hun gik ind til sin mor og bad om lidt sm\u00f8r. Hendes far og mor havde to k\u00f8er s\u00e5 de m\u00e5tte hj\u00e6lpe hende lidt.<\/p>\n

Nu oprandt der bedre tider efter far var blevet mester. Der var meget arbejde og han holdt svende til hj\u00e6lp.<\/p>\n

Da jeg var 10 \u00e5r blev far af kammerherren tilbudt smedjen i Mandemark<\/a>, da smeden der var d\u00f8d. Han flyttede derhen. Men han skulle alligevel beholde smedjen i Busene, hvor han arbejdede to dage om ugen. Der gik nogle \u00e5r s\u00e5 flyttede b\u00f8nderne til Mandemark med al deres arbejde. Smedjen i Busene blev til br\u00e6ndehus for byens beboere. Alligevel m\u00e5tte far betale 40 kr. om \u00e5ret af \u00e5ret for den til Kammerherren. S\u00e5dan fortsatte det i mange \u00e5r.<\/p>\n

Men det var alts\u00e5 min barndom jeg kom fra. Vi m\u00e5tte tidligt l\u00e6re at arbejde efterh\u00e5nden som b\u00f8rneflokken voksede til. Jeg var en 7 til 8 \u00e5r, da jeg m\u00e5tte ud at vogte bondens kv\u00e6g.<\/p>\n

I tolv \u00e5rs alderen blev jeg f\u00e6stet hos en g\u00e5rdmand som ene pige. Denne g\u00e5rdmand havde forpagtet g\u00e5rden af Kammerherren. Jeg tror i det hele taget det var sm\u00e5t for b\u00f8nderne i de tider. De fik vist ikke meget ud af deres jord. Der var jo ikke noget, som hed kunstg\u00f8dning. Kun hvad deres heste- og kv\u00e6gbes\u00e6tning skabte havde de at g\u00f8de jorden med. Her p\u00e5 denne g\u00e5rd var der 6 b\u00f8rn og konen var svagelig. S\u00e5 der var arbejde nok.  Jeg skulle have 20 kr. for et halvt \u00e5r og fik den besked af far, at jeg skulle udf\u00f8re hvad der blev forlangt af mig. S\u00e5 vidste jeg det, at det nyttede ikke jeg klagede.<\/p>\n

Kl. fem om morgenen kom manden og kaldte. Jeg m\u00e5tte s\u00e5 ud at malke. Vi havde en 10 a 12 k\u00f8er, men datteren p\u00e5 g\u00e5rden var 1 \u00e5r \u00e6ldre end jeg. Hun havde haft gigtfeber og var ikke st\u00e6rk. Men hun hjalp mig alligevel lidt.<\/p>\n

Det v\u00e6rste der p\u00e5 g\u00e5rden var, at der var to \u00e5ndsvage b\u00f8rn. De kunne ikke tale, ikke g\u00e5. Den \u00e6ldste af dem var 19 \u00e5r. Det var to s\u00f8nner. P\u00e5 den \u00e6ldste s\u00f8n voksede overkroppen og var som p\u00e5 et almindeligt menneske. Men underkroppen voksede ikke. Benene var sammenb\u00f8jede og kunne ikke rettes. Han var s\u00e5 tung at b\u00e6re.<\/p>\n

Konen var streng. Til tider fik jeg mange udsk\u00e6ld. Jeg husker en dag jeg og hun skulle rulle t\u00f8jet efter vasken. Hun stod ved den ene ende og trak rullen og jeg ved den anden. Men der var kun en sn\u00e6ver gang, da loftstrappen stod lige op til. Det var de gammeldags tunge ruller fyldt med store gr\u00e5sten. Der hvor konen stod var mere plads og et vindue i gavlen. Hun rullede p\u00e5 stokken og s\u00e5 sagde hun gerne, n\u00e5r hun skulle rulle p\u00e5. S\u00e5 lod hun rullen g\u00e5 ned, hvor jeg stod.  Men hun var vred den dag. Over hvad husker jeg ikke. M\u00e5ske havde jeg gjort noget forkert. I hvert fald sk\u00e6ldte hun hele tiden. S\u00e5 hun lod rullen g\u00e5 ned uden jeg vidste det. Min arm st\u00f8dte h\u00e5rdt i mod lofttrappen. Det blev ganske sort for mine \u00f8jne og jeg m\u00e6rkede, hvordan min h\u00e5nd v\u00e6rkede. Men idet jeg var ved at g\u00e5 bort, r\u00e5bte hun: “Men tr\u00e6k dog t\u00f8s! Sover du?”<\/em> Jeg svarede. “Jeg kan ikke tr\u00e6kke kun med en h\u00e5nd, min arm g\u00f8r s\u00e5 ondt, den gik imod lofttrapperne.” <\/em>Vi var vidst nok ogs\u00e5 f\u00e6rdige med at rulle. Jeg blev sendt ned at malke.<\/p>\n

Det kunne jeg ikke, da jeg slet ikke kunne r\u00f8re min h\u00e5nd. Jeg malkede med den ene h\u00e5nd, men jeg t\u00e6nkte hun anede ikke jeg kunne. For hun kom ned i stalden og s\u00e5 mig malke med en h\u00e5nd. S\u00e5 sagde hun, n\u00e5 det vil du heller ikke, tog mig i skulderen og slyngede mig over mod v\u00e6ggen med de ord: “Kan du s\u00e5 g\u00e5 ind at s\u00e6tte vand over til te.”<\/em>  Jeg tav stille og gik. Men jeg husker min arm var blevet s\u00e5 h\u00e6vet og v\u00e6rkede s\u00e5 skr\u00e6kkeligt. Ingen spurgte til mig. Jeg sov ikke den nat af bare pine.<\/p>\n

Anden dagen blev jeg sendt op efter m\u00e6lk, da var mejerierne kommet i gang. Jeg skulle k\u00f8re 100 pund valle og 80 pund skummetm\u00e6lk hjem i trilleb\u00f8ren. Jeg kunne jo ikke f\u00e5 l\u00e6sset m\u00e6lken. S\u00e5 jeg gik ind p\u00e5 en g\u00e5rd, der l\u00e5 lige ved vejen og bad dem l\u00e6sse m\u00e6lken for mig, hvad de gerne gjorde. S\u00e5 tog jeg en trilleb\u00f8rarm med den ene h\u00e5nd og lagde den anden i den anden arm ved albuen. Men jeg kunne jo n\u00e6sten ikke holde den. S\u00e5 kom manden mig i m\u00f8de og sagde: “Nu skal jeg k\u00f8re. G\u00e5 du bare hjem.”<\/em> Jeg forstod min arm var forstuvet ved h\u00e5ndledet.<\/p>\n

Dagen efter igen skulle jeg og datteren til skole i Mandemark. Der var der ingen skole ved Kraneled. Jeg viste s\u00e5 mor armen og hun gik med mig op i smedjen til far og sagde, se her. S\u00e5 sagde han: “Nu kan du blive hjemme til armen er l\u00e6gt.”<\/em> Glad var jeg.  Hvor lang tid der gik, husker jeg ikke. Det var jo ikke at v\u00e6re tjenende den gang som nu, det var bare arbejde fra morgen tidlig til aften sildig.<\/p>\n

Jeg husker, at Inger Bendsen, den kloge kone, hun kom der en gang hver sommer, hun var fra Tj\u00f8rnehoved p\u00e5 Sj\u00e6lland. Hun kom der for de syge b\u00f8rns skyld og sagde til mig en dag jeg sad ved siden af hende, hvor hun sad og betragtede mig. S\u00e5 siger hun: \u201dHvor a d\u00f8v dov mavere min peje. D\u00f8v tr\u00e6ngere te \u00e5 f\u00e5 nove s\u00f8vl p\u00e5 kroppen.\u201d<\/em> Jeg ved godt, at jeg var lille og spinkel, som man sagde dengang.<\/p>\n

Sp\u00f8gelser p\u00e5 g\u00e5rden<\/strong><\/p>\n

Det var p\u00e5 den g\u00e5rd, at det sp\u00f8gede. Jeg s\u00e5 nu aldrig noget. Men folkene har var meget overtroiske. Konen sagde til mig, at jeg ikke m\u00e5tte g\u00e5 ind igennem haven, n\u00e5r jeg om aftenen kom hjemmefra. Jeg skulle altid g\u00e5 uden om haven. Thi oppe i \u00f8verste stuen havde den forrige pige set en hvid skikkelse st\u00e5 en aften hun kom hjem. Og inden vi kom til g\u00e5rden l\u00e5 der to h\u00f8je p\u00e5 marken. En ved hver side af vejen, hvor vi gik. Her vandrede en hvid hest. Og h\u00f8jene kunne h\u00e6ve sig, s\u00e5 man s\u00e5 de sm\u00e5 folk derinde. Det var ogs\u00e5 ved disse h\u00f8je, at der om aftenen var fest, n\u00e5r troldfolket ude fra troldh\u00f8j kom om aftenen.<\/p>\n

En mand i Busene var ude en nat kl. 24, da de kom k\u00f8rende med fire sorte hunde for vognen. De k\u00f8rte ned over marken forbi B\u00f8geholt, en lille skov, ned i lavningen og ned til h\u00f8jene her p\u00e5 denne mark. Og der var fest med dans og musik.<\/p>\n

Troldh\u00f8j er en h\u00f8j, som ligger ude p\u00e5 Steng\u00e5rdens mark, n\u00e6r Klinteskoven, der hvor der om sommeren br\u00e6ndte Sankt Hans b\u00e5l, og Steng\u00e5rdens g\u00e6ster og personale samledes og holdt fest.  M\u00e5ske har skikkene holdt sig endnu. Jeg ved det ikke, da der er kommet helt nye folk p\u00e5 g\u00e5rden, og der end ikke mere er g\u00e6ster derude. Jeg s\u00e5 aldrig noget. Men jeg skyndte mig alligevel forbi disse h\u00f8je og sk\u00e6vede noget til dem. En morgen sagde konen der p\u00e5 g\u00e5rden til mig, om jeg ikke havde h\u00f8rt noget om aftenen inden jeg faldt i s\u00f8vn, men jeg havde intet h\u00f8rt. Jo hun h\u00f8rte tre store slag p\u00e5 yderd\u00f8ren ud til haven.<\/p>\n

De var meget bange alle her p\u00e5 g\u00e5rden. Her satte vi gr\u00f8d ud til nisserne juleaften. Det m\u00e5tte jeg altid g\u00f8re den tid, jeg var der, med et stort sm\u00f8rhul i. Og den blev ogs\u00e5 \u00e6dt om natten. Jeg skulle s\u00e6tte den p\u00e5 loen og st\u00e6nge d\u00f8ren. Selvf\u00f8lgelig har katten og andet ut\u00f8j \u00e6dt gr\u00f8den, men det troede de ikke.<\/p>\n

Her p\u00e5 g\u00e5rden bagte og bryggede vi selv. Og t\u00e6rskede vort korn. Men alt det har jeg fortalt.<\/p>\n

Jeg var der p\u00e5 g\u00e5rden i halvandet \u00e5r. Det vil sige et halvt \u00e5r f\u00f8r jeg blev konfirmeret. Og et \u00e5r efter konfirmationen. Denne mand var nemlig fars plovmand. Derfor holdt jeg ud s\u00e5 l\u00e6nge.<\/p>\n

Ud at tjene p\u00e5 anden g\u00e5rd<\/strong><\/p>\n

Jeg kom senere til en anden g\u00e5rd l\u00e6ngere fra hjemmet. Her var det gode og flinke folk. Her var foruden manden og konen mandens gamle mor og en blind pige, mandens s\u00f8ster. S\u00e5 mit arbejde her bestod mest af udenoms arbejde. Der var jo nok derinde. Men ogs\u00e5 det var jeg glad for, at jeg fik l\u00e6rt. Jeg har altid holdt meget af heste. S\u00e5 jeg harvede og tromlede, n\u00e5r markerne var tils\u00e5et. Jeg skovede br\u00e6nde hjem, savede og fl\u00e6kkede det. S\u00e5 begyndte sukkerroerne, men alt gik med liv og lyst. Det er godt at arbejde, blot folk er gode.<\/p>\n

Varulven<\/strong><\/p>\n

Den gamle kone sagde en dag til mig, om jeg aldrig s\u00e5 noget, n\u00e5r jeg om aftenen kom til g\u00e5rden. Nej! Det gjorde jeg ikke. \u201dDu skal nu alligevel se dig godt for,\u201d<\/em> sagde hun. S\u00e5 fortalte hun, at da hun var med et af b\u00f8rnene, havde hun siddet og spindet uldgarn. S\u00e5 kom hun i tanke om, at der hang noget t\u00f8j til t\u00f8rring ude p\u00e5 haveh\u00e6kken. Det ville hun hente inden hun gik i seng. Hun fik t\u00f8jet samlet sammen, men m\u00e5tte skynde sig ind, da der kom en l\u00f8bende p\u00e5 tre ben. Det var m\u00e5nelyst og hun kunne se den var som en stor hund, men hun kunne ogs\u00e5 godt se, at det ikke var en hund. Det var en varulv. Hun vidste hvad den ville. Den ville rive hende ihjel og drikke barnets hjerteblod. S\u00e5 ville den blive frelst og forvandles til menneske igen.  Hun fik lige lukket d\u00f8ren og sat krogen p\u00e5, men den skrabede s\u00e5 forf\u00e6rdeligt p\u00e5 d\u00f8ren. Efter den tid s\u00e5 jeg mig omkring og skyndte mig ind. Jeg s\u00e5 aldrig noget.<\/p>\n

I de \u00e5r var der meget tale om sp\u00f8geri, varulve og marer. I de \u00e5r jeg var her p\u00e5 g\u00e5rden holdt vi kartegilde, humlegilde brave (?) og skattegilde (?). Men om disse har jeg nedskrevet og fortalt om, hvordan de forl\u00f8b.<\/p>\n

Luftspejling hos skovridderen<\/strong><\/p>\n

Da jeg havde v\u00e6ret der i 1\u00bd \u00e5r, syntes jeg, at jeg m\u00e5tte l\u00e6re noget husholdning og kom til skovridder Stoltse p\u00e5 Klintholm. Her var jeg i 1\u00bd \u00e5r. Jeg havde det godt. Men Stoltse var gammel og fik sin afsked som skovrider.<\/p>\n

Her s\u00e5 jeg en dag et m\u00e6rkeligt luftsyn. Fru Stoltse kom s\u00e5 rask hendes gamle ben tillod det og r\u00e5bte p\u00e5 mig: \u201dSkynd dig! Skynd dig lille Hanne? S\u00e5 skal du bare se!\u201d <\/em>Jeg l\u00f8b inde i dagligstuen og s\u00e5 h\u00f8jt oppe p\u00e5 h\u00f8nslen stod det dejligste slot aftegnet med sine r\u00f8de mure, t\u00e5ren og takker. Vi kunne se vinduer og d\u00f8re. Og udenom den dejligste have med tr\u00e6er, graner og b\u00f8getr\u00e6er var der.  Det var en luftspejling s\u00e5 smuk. Det var som om den sv\u00e6vede frit i luften. Dernede omkring det smukke syn var kun t\u00e5ge. Lidt efter lidt forsvandt det hele. Noget som jeg aldrig har set f\u00f8r eller siden. Det var i retning mod Falster. Hvorfra en s\u00e5dan luftspejling m\u00e5tte komme, det aner jeg ikke.<\/p>\n

Nu skulle skovridder Stoltse ikke mere have fremmed hj\u00e6lp. De havde en \u00e6ldre datter og en s\u00f8nnedatter p\u00e5 min alder. S\u00e5 nu skulle de selv g\u00f8re arbejdet.<\/p>\n

Flytter til Sj\u00e6lland<\/strong><\/p>\n

Min \u00e6ldste s\u00f8ster var mejerske p\u00e5 en sj\u00e6llandsk g\u00e5rd. Hun skrev efter mig, og jeg rejste derover. Det var en g\u00e5rd p\u00e5 cirka 100 t\u00f8nder land. De havde selv mejeri og k\u00e6rnede fl\u00f8den ved hestekraft. Lavede sm\u00f8r og ost, kom det i anrettere, hvorfra det blev sendt til K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Vi m\u00e5tte udf\u00f8re alt det forefaldende arbejde p\u00e5 g\u00e5rden. Jeg var dengang 18 \u00e5r og meget glad for at v\u00e6re sammen med min s\u00f8ster. Hun var 8 \u00e5r \u00e6ldre end mig og godt opl\u00e6rt i mangt og meget. Hun havde v\u00e6ret p\u00e5 Ryslinge H\u00f8jskole. Kom hjem og gik p\u00e5 en friskole et halvt \u00e5r. Men allerhelst ville hun arbejde b\u00e5de ude og inde. Det tror jeg nok l\u00e5 til alle os s\u00f8skende. Vi var fra sm\u00e5 l\u00e6rt til arbejde og s\u00e5 gik dagene s\u00e5 dejligt.<\/p>\n

S\u00f8ster i Mandemark<\/strong><\/p>\n

Min anden s\u00f8ster, der var 2 \u00e5r \u00e6ldre end jeg (p\u00e5 stamtr\u00e6sside=Karen Marie<\/a> f. 1873), tjente p\u00e5 en g\u00e5rd i Mandemark. Det hun undrede sig mest over var, n\u00e5r de kernede der. Det var en lidt stor kerne. Den var rund. De udf\u00f8rte arbejdet p\u00e5 gammeldags maner med staven. Denne var som andre kernestave lavet med et rundt br\u00e6dt, hvori var mange huller. N\u00e5r de trak den op og ned utallige gange kom endelig sm\u00f8ret. Men s\u00e5 l\u00e6nge min s\u00f8ster kernede, l\u00e5 konen ved d\u00f8rt\u00e6rsklen og bankede med en lille h\u00e5nd\u00f8kse i den. Og hun havde sat s\u00e5 mange knappen\u00e5le i sit h\u00e5r. Det m\u00e5tte vel forst\u00e5s s\u00e5dan, at s\u00e5 blev der sm\u00f8r ud af fl\u00f8den. En meget gammel overtro, men det har der v\u00e6ret meget af i svundne tider.<\/p>\n

Der var jo tider de intet sm\u00f8r fik, hvor meget de end kernede. Men det har jo v\u00e6ret fordi fl\u00f8den ikke har v\u00e6ret rigtig opvarmet. Enten for lidt eller for meget. N\u00e5r de s\u00e5 ikke fik sm\u00f8r, sagde man, at det var forhekset af en eller anden kone, der fik skyld for at kunne mere end sit \u201dFadervor\u201d, som der blev sagt.<\/p>\n

Der blev ogs\u00e5 lagt st\u00e5l i kernen, en saks for eksempel, og st\u00e5l ved d\u00f8rene den f\u00f8rste dag deres k\u00f8er blev trukket ud af stalden om for\u00e5ret, n\u00e5r de skulle p\u00e5 gr\u00e6s.<\/p>\n

Bror stikker til s\u00f8s<\/strong><\/p>\n

Min eneste broder havde l\u00e6rt smedefaget, men havde aldrig lyst dertil. Hans hu stod til s\u00f8en. S\u00e5 tog han hjemmefra og tog hyre med et skib, der gik til Rusland. Men s\u00f8m\u00e6ndene ombord var r\u00e5 og fordrukne, s\u00e5 da de kom tilbage til K\u00f8benhavn lod han sig afm\u00f8nstre. Han begyndte som fisker. Inden l\u00e6nge havde han tjent s\u00e5 han k\u00f8bte sig eget skib og sejlede udenrigsfart.<\/p>\n

(If\u00f8lge stamtr\u00e6ssiden Geni.com hed han Hans Christian Hansen<\/a> og var f\u00f8dt i Karensby i 1868).<\/p>\n

V\u00e5deskuddet<\/strong><\/p>\n

Men det var da jeg kom til Sj\u00e6lland. Her var jeg et par \u00e5r. Den sidste plads jeg havde var i Fakse. Her blev jeg ramt af et v\u00e5deskud.<\/p>\n

En barber, der havde lejet sig ind der hvor jeg var, havde v\u00e6ret p\u00e5 krybskyttejagt om natten og beruset. Han stod udenfor og sigtede med b\u00f8ssen ladt med store dyrehagl. Jeg kom oppefra og ned i gangen ved yderd\u00f8ren. Jeg havde f\u00e5et drejet l\u00e5sen og skulle til at \u00e5bne d\u00f8ren. Men i det samme faldt skuddet ind gennem d\u00f8ren og haglene hvinede mig om \u00f8rerne.<\/p>\n

Jeg m\u00e6rkede straks, at jeg var ramt af skuddet. En blodstr\u00e5le stod ud af venstre side. Jeg s\u00e5 ilden flamme ved mine f\u00f8dder, men s\u00e5 ikke hullet i d\u00f8ren og t\u00e6nkte: \u201dHvor kom det dog fra?\u201d <\/em>Fruen hvor jeg var kom nu farende og sagde: \u201dMen hvad er dog det?\u201d <\/em>Jeg svarede: “Jeg ved det ikke, men jeg er blevet ramt af et skud.” <\/em><\/p>\n

Jeg husker, at jeg gik med hende ind i stuen og hen til vinduet. Der sagde jeg: \u201dVil De v\u00e6re s\u00e5 venlig at hilse min far, mor og s\u00f8skende og sige, at jeg g\u00e5r glad herfra.\u201d <\/em>Jeg husker jeg t\u00e6nkte, at de ikke skulle s\u00f8rge over mig. Mine tanker var hos dem.<\/p>\n

S\u00e5 kunne jeg ikke mere tale og blev lagt i seng. Det var den 27 oktober 1895. Der var marked i Fakse den dag, og g\u00e6sterne var begyndt at komme. S\u00e5 jeg blev k\u00f8rt til Faxe Sygehus i pr\u00e6stens lukkede vogn. Jeg kom p\u00e5 operationsbordet med det samme. Ret hurtig kom jeg over det. De fleste hagl var prellet af mod mit korset, men der var dog 18 sm\u00e5s\u00e5r i venstre side og 9 i armen. Jeg g\u00e5r endnu den dag i dag med hagl i mig. Men det blev mig sagt, at de g\u00f8r ingen fortr\u00e6d.<\/p>\n

Bryllup<\/strong><\/p>\n

Da jeg kom ud fra sygehuset blev jeg gift med min for et par \u00e5r siden afd\u00f8de mand. (Iflg. stamtr\u00e6ssiden Geni.com Lars Christoffer Olsen<\/a>, d\u00f8d 18\/1 1950). Han havde lige aftjent sin v\u00e6rnepligt i K\u00f8benhavn. Da jeg alligevel var bleven svag og nerverne havde lidt en del og som s\u00e5dan forel\u00f8bigt udygtiggjort mig til strengt arbejde, ville min tilkommende mand at vi giftede os. Han var 5 \u00e5r \u00e6ldre end jeg med mine 20 \u00e5r. Det var vinteren 1895. Vi boede p\u00e5 Sj\u00e6lland ved Vemmetofte den vinter. S\u00e5 skrev min far, at vi skulle komme hjem og bo hos dem til vores hus var f\u00e6rdig.<\/p>\n

Hus i Busene<\/strong><\/p>\n

Min far havde som f\u00f8r n\u00e6vnt smedjen i Busene, der fungerede som beboernes br\u00e6ndehus. Den lod han rive ned med Kammerherrens tilladelse. Han skulle jo \u00e5r efter \u00e5r betale for den. S\u00e5 lod han opf\u00f8re en god beboelse der. Her boede vi i fem \u00e5r.<\/p>\n

Min mand var en meget dygtig og solid arbejder. Jeg glemmer ikke den f\u00f8rste vinter, vi var gift. Det var en meget streng vinter med frost og megen sne. Det var ikke let at f\u00e5 arbejde, men det gik dog. Han fik 1 kr. om dagen. Penge var der s\u00e5 lidt af i de tider. Jo nogen var der jo der havde mange. Det var det samme som nu. Dem der havde nogen holdt fast p\u00e5 dem. Det passer til Bibelens ord:  \u201dAt den der har noget, skal have mere. Den der intet har, fra ham skal der tages den smule han har.\u201d<\/em><\/p>\n

Det var just ingen stor lejlighed men hyggelig og varm. Nogle \u00e5r efter ville min mand, at vi skulle flytte ud i skoven. Jeg lod mig overtale. Her var en god stor lejlighed. Men vi var omgivet af bjerge med h\u00f8je graner. Vi kunne slet intet se uden skov og atter skov. Da vi havde boet der et par m\u00e5neder blev jeg syg, opgivet af l\u00e6gen og l\u00e5 i sengen i tre m\u00e5neder. S\u00e5 forb\u00f8d l\u00e6gen os at bo der. Der var for ensomt.<\/p>\n

Vi flyttede atter tilbage til Busene. Vi fik mit barndomshjem at bo i. Her boede to gamle folk, som vi gav lidt undertakt. Det bestod i naturalier s\u00e5som m\u00e6lk, kartofler, br\u00e6nde og lignende. Vi gav manden der havde boet der 100 kr. for afst\u00e5else af huset. Og s\u00e5 skulle de begge have en lejlighed at bo i.<\/p>\n

Huset var stort nok, der var plads nok. Men det kostede penge at f\u00e5 det hele gjort i stand. Det var blevet s\u00e5 forfaldent, mens denne mand havde boet der. Han ville helst ingenting bestille.<\/p>\n

En ko skulle vi have. Der h\u00f8rte 4 t\u00f8nder land jord til. Mager og d\u00e5rlig sandjord var det. Men her rettede jeg mig og kunne hj\u00e6lpe til. Da et \u00e5r var g\u00e5et, havde vi f\u00e5et sat skik p\u00e5 det hele. Glad var jeg. Her var jeg igen i blandt gamle venner. De fleste levede endnu. Og man var villig til at give mig en h\u00e5ndsr\u00e6kning, n\u00e5r det kneb. Vi havde nu fem b\u00f8rn s\u00e5 her var nok at g\u00f8re.<\/p>\n

Vor nabo var meget gamle folk. De havde en s\u00f8n hjemme p\u00e5 en 40 \u00e5r. Han hjalp dem og gik s\u00e5 ellers p\u00e5 arbejde hos b\u00f8nderne. De havde kun den ene s\u00f8n. Jeg var inden for i deres hjem et par gange. De havde to k\u00f8er. Huset var bygget i vinkelform med store toppede brosten uden for. Ligeledes i k\u00f8kkenet var toppede sten p\u00e5 gulvet. De havde en stue og et sovekammer med det man kaldte himmelsenge. Bl\u00e5ternet forh\u00e6ng med hvide frynser om kapperne fra oven.<\/p>\n

Vor genbo levede endnu. Det var en gammel ungkarl. Jeg ser ham endnu for mig. Han gik altid i en lang falmet sk\u00f8defrakke og langt h\u00e5r Til b\u00e5de vor nabo og hans hus h\u00f8rte 4 t\u00f8nder land. Den gamle ungkarl hed J\u00f8rgen Jakob. Han kunne endnu malke sin ko. H\u00f8ns og f\u00e5r havde han inde i stuen. F\u00e5ret havde gerne sin plads i kakkelovnskrogen med sine lam til de kunne komme ud p\u00e5 gr\u00e6s. H\u00f8nsene sad oppe p\u00e5 bordet rundt omkring. Hans speciale var h\u00f8nsene, der interesserede ham meget.<\/p>\n

Jeg husker som barn, n\u00e5r han en enkelt gang kom op til moder. S\u00e5 sagde han: \u201dHar du nu husket at l\u00e6gge m\u00e6rke til hver h\u00f8ne, inden de bliver lukket ud. For det skal du. Du skal tage dem op til dig og m\u00e6rke p\u00e5 dem, s\u00e5 ved du, hvor mange \u00e6g du f\u00e5r i dag. Ellers ved du ikke noget. S\u00e5 g\u00e5r de og smider dem udenfor.\u201d<\/em><\/p>\n

Han havde et sovev\u00e6relse, hvor han sov ved siden af hele menageriet. Der var ikke hyggeligt hos ham. Men s\u00e5dan havde han levet i mange \u00e5r.  Der gik kun nogle f\u00e5 \u00e5r, f\u00f8r han ikke kunne l\u00e6ngere og gik p\u00e5 aft\u00e6gt. Nogle unge folk kom til at bo der. Han fik sin stue. Og vi s\u00e5 ikke l\u00e6ngere J\u00f8rgen Jakob s\u00e5 meget. Men han havde endnu den gang sit lange gr\u00e5 h\u00e5r, der h\u00e6ngte ud over frakkekraven.<\/p>\n

Men hans navn lever endnu i folkemunde. For hans mark l\u00e5 et godt stykke uden for vor lille by. Og landevejen gik lige gennem hans jord. Her var en h\u00f8j bakke, som endnu den dag i dag hedder J\u00f8rgen Jakobs banke. For resten er der mange, som tror, at herude ligger da ingen by. Man ser den ikke f\u00f8r man kommer op p\u00e5 J\u00f8rgen Jakobs banke. Da ligger byen Busene nede i dalen. Omgivet af Klinteskoven fra sydvest til \u00f8st. G\u00e6sterne som kommer her om sommeren siger:  \u201dMon I ved hvor smuk naturen er heromkring med den smukke Klinteskov, bakker og dale?\u201d<\/em><\/p>\n

Jeg har mens jeg boede der mangen en sommermorgen st\u00e5et og h\u00f8rt p\u00e5 al den fuglesang og kukkeren. Jeg var vel en 27 \u00e5r, da jeg en morgen h\u00f8rte kukkeren f\u00f8rste gang. Jeg spurgte ham ad, hvor l\u00e6nge jeg skulle leve. Han kukkede til jeg blev 36. N\u00e5 t\u00e6nkte jeg, s\u00e5 skal du d\u00f8, n\u00e5r du er 36. Det kunne jeg sp\u00f8rge om, fordi jeg ikke troede p\u00e5 kukkeren, men p\u00e5 ham der baner os vej fra vugge til grav. Men det var jo gammel tale, at vi skulle sp\u00f8rge ham om, hvad vi synes. Og s\u00e5 mange gange han kukkede. S\u00e5 mange \u00e5r ville det vare f\u00f8r det gik i opfyldelse.<\/p>\n

Lige over for os ved den anden side af landsbyen boede en mand og kone med 8 b\u00f8rn. Nu var de ogs\u00e5 gamle. Jeg husker, da jeg var barn, hvordan vi lidt st\u00f8rre b\u00f8rn blev kaldt op om natten fordi, der var kommen en dame med en taske til os. S\u00e5 m\u00e5tte vi over til S\u00f8rensens og ligge der om natten. Da var manden og konen jo unge folk og havde alle deres b\u00f8rn hjemme. Vi blev pakket sammen. Nogle l\u00e5 ved hovedg\u00e6rdet og nogle i benenden. Det var en stor bred seng. Oven over os hang en seng, der var sat fast i loftet med jernkroge. Disse folk var meget fattige. Der var stengulv i stuen og bohavet var kun sm\u00e5t. Men konen skulle jo op at varte den dame op blev os sagt, som var kommet til mor.<\/p>\n

Denne kone var for resten med ved alle barnef\u00f8dsler langt omkring og kunne ordne alt. Den n\u00e6ste dag da vi kom hjem, var der en lille s\u00f8ster. Jo, sagde Marie S\u00f8rensen: \u201dI s\u00e5 jo nok at damen havde en taske. deri var denne lille s\u00f8ster. Hun fandt hende ude under Vesterbjergsten.\u201d <\/em><\/p>\n

Vi undrede os noget derover. S\u00e5 snart vi kunne skulle vi ud til Vesterbjergsten. Der l\u00e5 vi og rodede for at om der var flere. S\u00e5 ville vi da b\u00e6re dem med hjem. Vesterbjergsten var en meget stor sten, der l\u00e5 lidt fra byen ved siden af landevejen. Og den var groet langt ind i volden. Ja, den ligger der da endnu.<\/p>\n

Dengang var b\u00f8rn ikke s\u00e5 oplyste som nu. Nu f\u00e5r de jo oplysninger fra skole og mange andre steder.<\/p>\n

Stadig dukker der minder op fra barndomstiden. Nu da vi kom tilbage dertil igen var Marie S\u00f8rensen blevet \u00e6ldre. Hendes mand blev sl\u00e5et ihjel i skoven. Tr\u00e6et gik den forkerte vej. Ramte S\u00f8rensen i nakken. Han var d\u00f8d p\u00e5 stedet.<\/p>\n

Da jeg var barn var der kun en avis her p\u00e5 \u00f8en, M\u00f8ens Avis, senere kom M\u00f8ns Folkeblad, som jo eksisterer den dag i dag.<\/p>\n

Min mand arbejdede i skoven om vinteren. Det er et meget strengt arbejde. Dagl\u00f8nnen var 1 kr. og 33 \u00f8re. De arbejdede fra 7 morgen til m\u00f8rket d\u00e6kkede alt. Han kom ikke hjem f\u00f8r det l\u00e6nge havde v\u00e6ret m\u00f8rkt. En lang dag for en lille dagl\u00f8n ogs\u00e5 i sne og frost. N\u00e5r de spiste deres mad sad de p\u00e5 et f\u00e6ldet tr\u00e6. \u00d8llet var frosset til is. Men de havde gerne en lille flaske hver, der gik fire snapse p\u00e5. Det var det eneste som ikke fr\u00f8s.<\/p>\n

Da nogen \u00e5r var g\u00e5et blev der lagt p\u00e5 dagl\u00f8nnen, s\u00e5 de fik 1,50 kr. om dagen. Min mand arbejdede 28 \u00e5r i skoven og han passede jorden i de hellige dage. Aldrig undte han sig frihed.  Om vinteren n\u00e5r han havde f\u00e5et sin varme mad t\u00e6ndte han lygten og t\u00e6rskede med plejl til han skulle have sin kaffe.  Men jeg og b\u00f8rnene holdt m\u00f8rkningstime inden han kom hjem fra skoven. N\u00e5r jeg havde maden f\u00e6rdig, tog jeg det mindste barn p\u00e5 sk\u00f8det. De andre sad rundt mig. Jeg kan endnu h\u00f8re deres stemmer: \u201d\u00c5h, fort\u00e6l mor!\u201d<\/em> Og jeg fortalte remser og sange. Det kunne de aldrig blive tr\u00e6tte af at h\u00f8re p\u00e5.<\/p>\n

Om dagen havde jeg nok at g\u00f8re. Jeg bryggede selv \u00f8llet og bagte. Der kunne ikke blive meget til overs. Men vi sled os igennem. Betalte enhver sit.<\/p>\n

Der var s\u00e5ledes som f\u00f8r n\u00e6vnt 4 t\u00f8nder land jord til. Men oftest traf det at om for\u00e5ret, n\u00e5r jorden var tils\u00e5et, at vi fik en \u00f8stenstorm, s\u00e5 b\u00e5de sandjorden og kornet fl\u00f8j langt bort. Der stod hele st\u00f8vskyer af sand. De \u00e5r blev der sparsomt med korn.<\/p>\n

Vores to gamle aft\u00e6gtsfolk gik det s\u00e5ledes til, at manden, der var fra Sj\u00e6lland, rejste fra konen og bosatte sig derovre. Konen var meget drikf\u00e6ldig, ellers forn\u00e6rmede hun ingen. Hun kom stadig til mig og fik en flaske gammelt \u00f8l. Men hun ville betale. Jeg tog 5 \u00f8re for en flaske \u00f8l. S\u00e5 k\u00f8bte hun br\u00e6ndevin til.  En morgen l\u00e5 hun og var d\u00f8d. Hun havde siddet og kartet uld. Hun l\u00e5 med ansigtet i uldkurven. Vi sendte s\u00e5 bud til manden. Han kom. Og nu ville han bo der. Men Kammerherren sagde, at vi godt m\u00e5tte sige nej, da han jo var rejst bort fra sin kone. Men han bad s\u00e5 meget om at f\u00e5 lov at blive. S\u00e5 ville han ingen undertakt have. N\u00e5 ja, s\u00e5 blev han.<\/p>\n

\u00c5rene svandt b\u00f8rnene kom ud at tjene. Den \u00e6ldste dreng var 11 \u00e5r, da han kom til en bondeg\u00e5rd, hvor der ingen karl var. Kun ham og manden til alt udenoms arbejde. Jeg husker det g\u00f8s i mig, n\u00e5r jeg s\u00e5 min dreng harve og pl\u00f8je med tre heste for p\u00e5 det bakkede terr\u00e6n. Men han klarede sig godt. De andre to drenge kom snart ud. S\u00e5 havde jeg en mindre dreng og en pige derhjemme. To sm\u00e5 piger havde jeg mistet. Men alt fik jeg kraft og styrke til at b\u00e6re.<\/p>\n

Den h\u00e6ngte mand<\/strong><\/p>\n

Den gamle mand levede i 21 \u00e5r. S\u00e5 blev han syg. Han var et par gange p\u00e5 sygehuset. Da var mine 2 mindste store. Jeg selv var svagelig. Jeg vaskede endnu for alle mine drenge og lavede deres t\u00f8j. Var mange en gang selv p\u00e5 hospitalet snart i K\u00f8benhavn, N\u00e6stved og Stege.<\/p>\n

S\u00e5 sogner\u00e5det sagde til den gamle mand, at han kom til at flytte p\u00e5 et hjem, der var i Magleby. Det var kun et lille hjem med fem beboelser. Et rigtigt alderdomshjem havde der endnu aldrig v\u00e6ret i Magleby sogn. Mange gamle d\u00f8jede dermed. Vi h\u00f8rte ind under Elmelunde Alderdomshjem. Men de gamle vil meget n\u00f8digt flytte fra sognet, hvor de h\u00f8rer til. Det er jo s\u00e5dan med et gammelt tr\u00e6, n\u00e5r det rykkes op med rod, g\u00e5r det ud. Det kan ikke f\u00e6ste rod p\u00e5 ny. Lige s\u00e5 med et gammelt menneske.<\/p>\n

N\u00e5, men det var den gamle mand, vi havde. Han ville ikke flytte. \u201dS\u00e5 h\u00e6nger jeg mig,\u201d sagde han.  Det kunne jeg jo ikke have p\u00e5 min samvittighed. Jeg passede ham. Han led meget. Velsagtens kr\u00e6ft. Og en sk\u00f8nne dag h\u00e6ngte han sig alligevel. Det havde n\u00e6r sl\u00e5et mig helt ned. Jeg ved, at jeg havde gjort alt s\u00e5 godt for ham, jeg kunne. Han sagde ogs\u00e5 flere gange, at han var glad for, at han m\u00e5tte blive hos os. Han var s\u00e5m\u00e6nd taknemlig. Men hans smerter var slemme.<\/p>\n

Dr\u00f8mmevarsler<\/strong><\/p>\n

Jeg forst\u00e5r ikke, at jeg ikke kunne f\u00e5 det forhindret. Jeg var blevet advaret i en dr\u00f8m om morgenen inden og v\u00e5gnede. Jeg sagde til min mand, hvad mon der ville ske. Det var ikke en almindelig dr\u00f8m. Det m\u00e6rkede jeg kun alt for godt. Men det var som om jeg ikke m\u00e5tte ane det. Jeg t\u00e6nkte slet ikke p\u00e5 s\u00e5 noget f\u00f8r bagefter. Da s\u00e5 jeg dr\u00f8mmen og t\u00e6nkte, hvorfor kunne jeg ikke ane at t\u00e6nke den tanke. Men s\u00e5dan har jeg haft flere m\u00e6rkelige dr\u00f8mme. Og altid er der sket noget der, som jeg ikke anede ville ske. Men dog som jeg s\u00e5 noget lignende i dr\u00f8mmen. Man dr\u00f8mmer meget som intet har at sige. Men der kan ogs\u00e5 v\u00e6re dr\u00f8mme, hvor man v\u00e5gner badet i sved og m\u00e6rker, at det man dr\u00f8mte ikke var fantasier, men noget virkeligt. Kun ved jeg ikke hvad. Men ogs\u00e5 det hj\u00e6lpe Gud mig over.<\/p>\n

Min mand var nu blevet vejmand. Her fik han 5 kr. om dagen p\u00e5 egen kost, og redskabet skulle han selv vedligeholde. 5 kr. om dagen var den st\u00f8rste dagl\u00f8n min raske, trofaste og ih\u00e6rdige mand n\u00e5ede i sin tid. Men \u00e5rene svandt. Vi blev begge opslidte. Hvad n\u00e5ede vi s\u00e5? Kun arbejde og opdragelse af vore s\u00f8nner og eneste datter til pligtopfyldende og arbejdsomme mennesker. Ja, den ene s\u00f8n lod vi l\u00e6re t\u00f8mmerfaget. Han er den der har det bedst i \u00f8konomisk henseende.<\/p>\n

Under forrige krig l\u00e5 de tre \u00e6ldste s\u00f8nner inde som soldat. Det var sv\u00e6rt for mig at skaffe mad til dem alle, n\u00e5r de kom hjem p\u00e5 orlov. Nu kunne vi intet k\u00f8be. Kun s\u00e5 lidt. Alt var s\u00e5 strengt rationeret. Vores jord havde vi ladet g\u00e5. Den kunne ikke svare sig.<\/p>\n

Den \u00e6ldste s\u00f8n blev syg som soldat. Det var vinteren 1914. De l\u00e5 ude p\u00e5 marken i sne, sjap og kulde. Man kan godt sige, at de legede krig. Det skulle jo forestille at de f\u00f8rte krig. Siden har han aldrig v\u00e6ret rask. Han l\u00e5 inde i 19 m\u00e5neder. De andre to slap med lidt f\u00e6rre m\u00e5neder. Men l\u00e5 oppe ved Als i S\u00f8nderjylland.<\/p>\n

Den yngste s\u00f8n kom aldrig ind. Han blev syg og d\u00f8de den sidste dag i \u00e5ret 1919, n\u00e6r ved de 18 \u00e5r. Det var vort tredje barn, vi lagde til hvile. Vor glade frejdige dreng. Han kom hjem fra sin plads og var syg. Dog gik han oppe en god m\u00e5neds tid. S\u00e5 tog sygdommen overh\u00e5nd. Det var den 9. december p\u00e5 vores s\u00f8lvbryllupsdag, at han gik til sengs. Tre uger efter var han d\u00f8d.  Han var den af b\u00f8rnene, der havde v\u00e6ret mest glad. Han sang fra morgen til aften. Ofte stod jeg hjemme i d\u00f8ren og h\u00f8rte ham synge, n\u00e5r han om aftenen havde v\u00e6ret en tur hjemme. Skoven og bakkerne gav genlyd af sangen. Hans stemme var s\u00e5 smuk s\u00e5 ren og klar. Ja, det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at l\u00e6re med sang i sind at sige:  \u201dSke ikke min, men din vilje.\u201d Men som jeg har skreven. Jeg freder om mindet. Og der hvor han hviler, der plantede jeg blomster, mens t\u00e5rerne randt. Jeg lever i h\u00e5bet om gensynsgl\u00e6den. I dette h\u00e5b jeg velsignelse fandt. De siger nok, at tiden l\u00e6ger alle sorger. Men glemmes g\u00f8r de aldrig.<\/p>\n

N\u00e5r jeg sad derhjemme alene, t\u00e6nkte jeg p\u00e5, hvad jeg i mine barndomsdage havde set af det overnaturlige. Ellers har jeg aldrig set noget overnaturligt i v\u00e5gen tilstand. Kun i dr\u00f8mme.  I mit barndomshjem var samme stue samme d\u00f8r. D\u00f8ren gik ud til en noget lang gang. Jeg var 6 eller 7 \u00e5r og sad nederst ved d\u00f8ren. Op til mig sad smedesvenden. Far sad ved bordenden og l\u00e6ste h\u00f8jt, mens moder spandt. De andre sad rundt i stuen. Da med et gik d\u00f8ren op. En hvid h\u00e5nd kom til syne. D\u00f8ren \u00e5bnede sig langsomt. Men h\u00e5nden blev siddende. Jeg stirrede og blev som helt v\u00e6k. Kun stirrede jeg p\u00e5 h\u00e5nden. Ganske langsomt gled d\u00f8ren op. Med et for jeg op med et skrig, og fader sagde: \u201dHvad er der i vejen med dig?\u201d<\/em><\/p>\n

H\u00e5nden forsvandt, og da jeg blev bange. Jeg fortalte, at der var en h\u00e5nd p\u00e5 d\u00f8ren. Far sagde, at jeg havde sovet. Men det vidste jeg, at jeg ikke havde. S\u00e5 sagde svenden:  \u201dS\u00e6t du dig herop! S\u00e5 sidder jeg ved d\u00f8ren.\u201d<\/em> Far l\u00e6ste videre. Da med et var h\u00e5nden der igen. Svenden ventede til d\u00f8ren var halv\u00e5ben. Da for han ud i gangen. Nej, der var intet. S\u00e5 ud af yderd\u00f8ren. Og s\u00e5 ned at ligge ved enden af huset. Men vi opdagede aldrig noget.<\/p>\n

Da min dreng d\u00f8de, og alt hvad jeg havde g\u00e5et igennem, t\u00e6nkte jeg, at det m\u00e5ske var et varsel for mig. I hvert fald glemte jeg det aldrig.  Den 6. januar 1920 blev vor dreng begravet. Han kom p\u00e5 sygehuset. Der l\u00e5 han 14 dage f\u00f8r han d\u00f8de. Det var meningen, at de ville pr\u00f8ve at operere ham. Men han d\u00f8de inden da.<\/p>\n

Dagen efter han var kommen p\u00e5 sygehuset, kom vores \u00e6ldste s\u00f8n hjem. S\u00e5 at sige kravlende p\u00e5 alle fire og gik til sengs. Han var syg halvandet \u00e5r. Men han kom sig igen og satte bo. Blev igen syg otte \u00e5r efter og g\u00e5r endnu som invalid. Men kan dog passe sit lille jordlod med jordb\u00e6r og kartofler.<\/p>\n

I \u00e5ret 1937 m\u00e5tte vi give op af svaghed begge og kom p\u00e5 Elmelunde alderdomshjem. Min mands hjerte var slidt op. Jeg var nedbrudt og nervesv\u00e6kket. Men vi rettede begge lidt op. Vor eneste datter, der boede i Lendemarke ville have, at vi skulle tage derop. Vi havde begge besluttet, at vi ikke ville v\u00e6re b\u00f8rnene til byrde, og tog p\u00e5 hjemmet der, hvor vi var i 11 \u00e5r. S\u00e5 blev datteren syg og ligger nu p\u00e5 fjerde \u00e5r.<\/p>\n

Min mand d\u00f8de s\u00e5 blev jeg ene. Da jeg ikke mere kunne d\u00f8je at passe min datter, tog jeg herud (Borre Alderdomshjem), hvor jeg lettere kan komme til mine k\u00e6re grave.<\/p>\n

Min datter har kun en pige, som nu er 25 \u00e5r. Hun passer sin moder. Jeg tager derop en eller to gange om m\u00e5neden og laver deres t\u00f8j i stand. Men jeg siger dog, det er sv\u00e6rt at st\u00e5 ved de k\u00e6res b\u00e5re, men sv\u00e6rere at se min eneste pige ligge s\u00e5 hj\u00e6lpel\u00f8s.<\/p>\n

Jeg kan vist ikke bedre skildre min livsvandring og h\u00e5ber, at De m\u00e5 f\u00e5 lidt udbytte heraf. Jeg vil nu skrive lidt gamle viser, som min mor sang for os b\u00f8rn i m\u00f8rkningen. Og som jeg gengav for mine b\u00f8rn.<\/p>\n

N.B. Jeg tror og er bange for, at jeg alligevel ikke har f\u00e5et nedskreven min vandring gennem livet s\u00e5 korrekt, som jeg skulle. Mon de kan fatte det hele.<\/p>\n

Jeg skrev i min skildring om sorgen og kampe. Nu m\u00e5 de ikke tro, at vi ikke ogs\u00e5 havde vores gl\u00e6de b\u00e5de da b\u00f8rnene var mindre, og vi om aftenen samledes i hjemmet. Og n\u00e5r de lidt st\u00f8rre drenge kom hjem. Og vi var glade ved hverandre, vi sp\u00f8gte, lo og fortalte om dagens oplevelser.<\/p>\n

Da de hver i s\u00e6r var \u00e6ldre og havde hvert deres hjem, da kom de med b\u00f8rneb\u00f8rn til jul, p\u00e5ske og pinse for at fejre h\u00f8jtiderne sammen med far og mor. Da var i s\u00e6r julen den bedste h\u00f8jtid. I min barndom var der intet, der hed juletr\u00e6. Men p\u00e5 den tid, hvor de var voksne og kom hjem, havde vi altid juletr\u00e6.  Jeg havde travlt flere dage i forvejen med forberedelserne med tillavning, bagning osv. N\u00e5r vi mange \u00e5r samledes med b\u00f8rn, b\u00f8rneb\u00f8rn, far og mor, var vi 22 personer.<\/p>\n

N\u00e5r vi havde spist julenadveren, der gerne bestod af steg og sveskegr\u00f8d, blev juletr\u00e6et t\u00e6ndt. Jeg l\u00e6ste juleevangeliet, hvorp\u00e5 vi tog hverandre i h\u00e6nderne, gik rundt om tr\u00e6et og sang de k\u00e6re kendte julesalmer. Da var der en egen h\u00f8jtidelig stemning tilstede. Bagefter n\u00e5r lysene var nedbr\u00e6ndte legede vi sanglege, n\u00f8dder i h\u00e6nder og andet. Dejlige lyse minder. Ja, der var jeg midtpunktet. Men nu sidder jeg alene gammel og gr\u00e5. Der er s\u00e5 stille i mit sind. S\u00e5 klart de minder st\u00e5r.<\/p>\n

Nu er mine b\u00f8rn snart alle op i alderen. Den \u00e6ldste s\u00f8n er 54. De andre derop til. Nu har de selv b\u00f8rn, som samles med dem.  Vi holder en god jul her p\u00e5 hjemmet. Men der er ikke den h\u00f8jtid over julen nu som dengang. Jeg har talt med flere gamle, der siger det samme. Men gudskelov det hjemad g\u00e5. Did op hvor faderhuset st\u00e5r. H\u00f8jt over kors og grave. Hvor himmelbroderen, Guds liv, ja, han har beredt os plads s\u00e5 sk\u00f8n, for dem som hjemve have.<\/p>\n

Og hermed slutter jeg mine optegnelser og h\u00e5ber De ikke bliver alt for skuffet. Jeg kunne som f\u00f8r sagt skrive meget mere. Men jeg har allerede for flere \u00e5r siden skreven om morfars og farfars levnedsl\u00f8b. S\u00e5 jeg synes ikke, at det var n\u00f8dvendig, at tage det med her.<\/p>\n

Undskyld mine fejl og mangler.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Johanne har ogs\u00e5 bidraget med mange oplysninger om L\u00e6geplanter, som man kan se i historien ved at s\u00f8ge efter ‘Johanne Olsen’. Johanne og hendes far er ogs\u00e5 omtalt i historien Den gamle smedje.  P\u00e5 den store stamtr\u00e6sside Geni.com kan man … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":16633,"menu_order":50,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/135"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=135"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/135\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25589,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/135\/revisions\/25589"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16633"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=135"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}