{"id":13054,"date":"2017-12-11T13:28:14","date_gmt":"2017-12-11T12:28:14","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13054"},"modified":"2022-04-25T16:30:28","modified_gmt":"2022-04-25T15:30:28","slug":"klintholm-gods-og-et-kort-fra-1823","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13054","title":{"rendered":"Om Klintholm Gods, et kort fra 1823 og familien Scavenius"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>

Klik p\u00e5 billedet, hvis du vil springe direkte ned til kortet fra 1823<\/p><\/div>\n

T\u00e6nk, hvad der i 2017 kan dukke op p\u00e5 et pulterkammer: Et gammelt, gulnet kort fra 1823 over hele Klintholm Gods!<\/em><\/p>\n

Det giver anledning til f\u00f8rst at fort\u00e6lle lidt om godsets historie fra det i 1798 blev overtaget af familien Scavenius.<\/p>\n

Dern\u00e6st kommer selve historien om det gamle kort fra 1823 (spring til afsnit<\/a>).<\/p>\n

Efter denne historie kommer en alternativ historie om godset og familien Scavenius, som hjemmesiden er kommet i besiddelse af. Selv om historien overlapper den umiddelbart f\u00f8lgende historie, indeholder den ogs\u00e5 mange interessante nye oplysninger og perspektiver (link til historien<\/a>).<\/p>\n

Der afsluttes med en kronologisk gengivelse i skemaform af begivenhederne i godsets historie fra 1769 til 2000<\/em> (link til afsnittet<\/a>).<\/p>\n

Om Klintholm Gods og familien Scavenius<\/h2>\n

(Bem\u00e6rk at alle dette afsnits links er til Wikipedia<\/a> \u2013 eller smukkere opsat p\u00e5 Wikiwand<\/a> – mens der til sidst er indf\u00f8jet en opremsning af de relevante navne med links til stamtr\u00e6ssiden Geni.com).<\/p>\n

I 1798 blev godset k\u00f8bt af justitsr\u00e5d Jacob Pedersen Br\u00f8nnum Scavenius, som i forvejen ejede Gjorslev<\/a> med Stevns Klint<\/a>, S\u00f8holm<\/a> og Erikstrup ved investering af en formue optjent i Ostindien. Hvordan han optjente sin betydelige formue er der forskellige teorier om. Den p\u00e6neste er, at hans formue havde forbindelse med at danske skibe var neutrale, da der var krig mellem engl\u00e6ndere og indere, hvorfor engl\u00e6nderne kunne benytte sig af neutrale skibe med dansk flag til at tr\u00e6kke enorme v\u00e6rdier ud af landet. Jacob blev boende p\u00e5 Gjorslev med sin hustru Karine Lucia Debes og havde yderligere en residens i Skindergade i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

I \u00e5rene 1801-04 udskiftede han de 4 omkringliggende landsbyer \u2013 Busene<\/a>,  Mandemarke<\/a>, Busemarke<\/a> og Magleby<\/a> \u2013 og af overskudsjorden oprettede han 8 nye husjordlodder. Udskiftningen var dog ikke ensbetydende med salg, alene en omfordeling af landbrugsarealerne i forbindelse med udflytning af g\u00e5rde fra de 4 landsbyer.<\/p>\n

I \u00e5rene indtil sin d\u00f8d opk\u00f8bte Jacob flere ejendomme p\u00e5 M\u00f8n. S\u00e5ledes blev Borre enge, Magleby Overdrev, Busene Haver, Stubberup Haver, B\u00f8geholt, Bjergene, R\u00e5by Ovede, Tiendeg\u00e5rden, Stubberup by samt Elmelunde Kirke<\/a> opk\u00f8bt og f\u00f8jet til Klintholms jorder, og godset bestod efterh\u00e5nden af 81 g\u00e5rde, 101 huslodder, \u00d8ster M\u00f8lle (nedlagt efter en brand), en skole i Mandemarke (der som man kan l\u00e6se under historien om den tidligere skole p\u00e5 Skovstr\u00e6det 2<\/a> har v\u00e6ret ejet af en Scavenius siden 1798, bortset fra perioden 1931-1947) samt to kirker.<\/p>\n

Ved Jacobs d\u00f8d i 1820 overtog enken Karine Lucie Debes driften af Klintholm og fortsatte med at udbygge godset. I 1819 var k\u00f8bmand Staals driftsbygninger p\u00e5 hovedg\u00e5rden br\u00e6ndt, s\u00e5 hun byggede en ny lade og en ny stald. Fanefjord Kirke<\/a> blev k\u00f8bt i 1825. Desuden blev der opf\u00f8rt to bindingsv\u00e6rksboliger, et skovriderhus, et kalkbr\u00e6nderi, et teglv\u00e6rk, en t\u00f8mrerbolig, en murermesterbolig, et hus ved Trylledansen i Klinteskoven, et hus i Normannsmarken, et hus i M\u00f8llemarken og en degnebolig i Magleby.<\/p>\n

Kortet over Klintholm Gods, som er dukket op, er dateret 1823 og skulle s\u00e5ledes afspejle godsets omfang ved Jacob Br\u00f8nnum Scavenius’ d\u00f8d. Som man kan se af kortet nedenfor omfattede det hovedparten af \u00d8stm\u00f8n, men bl.a. ikke jorderne der h\u00f8rte til \u00c5leb\u00e6k og Nyborre.<\/p>\n

Klintholm Gods har if\u00f8lge historien opk\u00f8bt to kirker, b\u00e5de Elmelunde kirke og Fanefjord kirke. Og hvad der ikke er blevet n\u00e6vnt i Wikipedia er, at Magleby kirke ved salget af krongodset i 1777 – inden Jacobs overtagelse af godset – ogs\u00e5 har v\u00e6ret afh\u00e6ndet til Klintholm (jfr. Nationalmuseet<\/a>).<\/p>\n

Klintholm gods m\u00e5 have haft noget med kirker, for Fanefjord kirke p\u00e5 den modsatte side af M\u00f8n ejedes i over 100 \u00e5r af Klintholm gods indtil kirken i 1914 blev overdraget til sognet, ligesom Magleby kirke overgik til selveje 7. April 1910, som man kan l\u00e6se om under historien her p\u00e5 hjemmesiden om Magleby kirke<\/a>. Elmelunde kirke h\u00f8rte under Klintholm fra 1820 til 1916.<\/p>\n

Det var vist ikke helt s\u00e6dvanligt at et gods i starten af 1800-tallet, som allerede ejede den n\u00e6rliggende kirke, som man sikkert selv brugte at komme i, yderligere skulle erhverve 2 kirker! Man kunne n\u00e6sten fristes til at tro at Jacob, hvis betydelige formue var hjembragt fra Dansk Ostindien uden at man har sikker viden om hvordan den blev erhvervet, har haft et us\u00e6dvanligt stort behov for at komme til at st\u00e5 sig godt med Vorherre!<\/p>\n

Da Jacobs kone Karine d\u00f8de fem \u00e5r efter i 1825, blev godserne p\u00e5 Sj\u00e6lland overdraget til den \u00e6ldste s\u00f8n, Peder Br\u00f8nnum Scavenius<\/a>, mens Klintholm overgik til den n\u00e6st\u00e6ldste, Lucas Frederik Scavenius, som imidlertid \u00e5ret efter solgte godset til sin \u00e6ldre broder. Peder ejede godset i perioden 1826-1864. Til erstatning for den hovedbygning, som var br\u00e6ndt i 1819, opf\u00f8rtes i 1838 en ny hovedbygning kaldet Kammerherreboligen<\/em>. I 1842 byggede Peder en stor lade med en port, som b\u00e6rer hans initialer: P.B.S., som var hovedindgang til godsbygningerne og som er det f\u00f8rste man ser, n\u00e5r man man kommer k\u00f8rende op ad alleen til godset fra Klintholm Havnevej.<\/p>\n

Peder k\u00f8bte i 1833 de arealer, som blev rammen om S\u00f8nderg\u00e5rd ved Klintholm Havn. (L\u00e6s ogs\u00e5 historien om S\u00f8nderg\u00e5rd<\/a>).<\/p>\n

Ved Peders d\u00f8d i 1868, arvede s\u00f8nnen Jacob Gjorslev og s\u00f8nnen Carl Sophus Br\u00f8nnum Scavenius arvede Klintholm, hvortil han flyttede \u00e5ret efter. Carl havde forinden giftet sig med Thyra Castonier, der var yngre s\u00f8ster til Jacobs hustru, Louise. Det bet\u00f8d, at Klintholm for f\u00f8rste gang mens det var i familiens Scavenius eje blev fast beboet af sin ejer.<\/p>\n

I 1873-75 lod Carl opf\u00f8re en ny hovedbygning i hollandsk ren\u00e6ssancestil efter tegninger af arkitekt August Klein<\/a> og delvis finansieret ved salg af f\u00e6steg\u00e5rde. Den ny hovedbygning havde karakter af et lille slot ikke ulig Rosenborg<\/a>. I 1940’erne blev der konstateret \u00e6gte hussvamp<\/a> i den nye hovedbygning. Gentagne fors\u00f8g p\u00e5 at bek\u00e6mpe svampen hjalp ikke, og da familien i 1964 flyttede over i Kammerherreboligen, fik svampen optimale v\u00e6kstbetingelser og spredte sig hurtigt til vitale dele af huset. I 1975-80 blev tr\u00e6v\u00e6rket i en stor del af k\u00e6lderen fjernet, og i 1983 blev indboet solgt p\u00e5 auktion. I 1992 blev huset besigtiget af Milj\u00f8ministeriets Fredningskontor, og det blev konstateret, at svampeangrebet nu var s\u00e5 fremskredet, at der ikke var mulighed for at frede bygningen. Den nye hovedbygning blev revet ned i 2000 efter kun 125 \u00e5r!<\/p>\n

Da Carl d\u00f8de i 1901, overtog enken Thyra driften af godset, indtil hun i 1918 overlod det til s\u00f8nnen Sophus, som havde fungeret som godsforvalter siden 1900. Carl og Thyra havde givet deres s\u00f8n det meget originale navn Carl Sophus Br\u00f8nnum Scavenius, hvorfor han i det daglige blev kaldt Sophus for ikke at skabe un\u00f8dig forvirring i forhold til hans far, som nemlig ogs\u00e5 hed Carl Sophus Br\u00f8nnum Scavenius (link til privat hjemmeside med hans stamtr\u00e6<\/a>). Da de fik 10 b\u00f8rn har der sikkert v\u00e6ret rigeligt med navne at holde styr p\u00e5.<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 historien om folket\u00e6llingerne for Klintholm Hovedgaard i 1787, 1880 og 1906<\/a>.<\/p>\n

Ved Sophus d\u00f8d i 1945 blev godset overtaget af hans s\u00f8n  Carl Christian Br\u00f8nnum Scavenius. En af de f\u00f8rste ting som Carl Christian gjorde var at f\u00e5 indlagt elektricitet p\u00e5 Godset. Det havde hans far Sophus nemlig v\u00e6ret for n\u00e6rig til at f\u00e5 gjort, og godset var dermed formentlig den sidste ejendom som tr\u00e5dte ind i den nye tidsalder.<\/p>\n

I det daglige blev Carl Christian kaldt ‘CC’ af de lokale. Hans st\u00f8rste satsning indenfor landbruget var k\u00f8dkv\u00e6gproduktion, hvor Klintholm som de f\u00f8rste i Danmark indf\u00f8rte Herefordkv\u00e6g<\/a>. Helge Eskling som bor i Mandemarke var CC’s h\u00e5ndgangne mand i den forbindelse. Under CC blev turismen yderligere udviklet, og Hotel Hunos\u00f8g\u00e5rd blev moderniseret og udvidet, ligesom Camping M\u00f8ns Klint, som var etableret i 1945, blev udviklet. Ved M\u00f8ns Klint blev der opf\u00f8rt cafeteria, museum og legeplads, og hotellet blev moderniseret. Familien Eskling har efter at kv\u00e6gdriften blev opgivet, v\u00e6ret forpagtere b\u00e5de af cafeteriet og Camping M\u00f8ns Klint, som i dag bestyres af deres s\u00f8n Ole, der ogs\u00e5 bor i Mandemarke.<\/p>\n

Efter CC overtog hans eneste s\u00f8n Carl Peter Br\u00f8nnum Scavenius godset i 1972. CC fortsatte dog selv med at forest\u00e5 driften af godset i yderligere 10 \u00e5r til 1982. Peters to s\u00f8stre m\u00e5tte n\u00f8jes med hver at f\u00e5 et hus, Bente (Christina Br\u00f8nnum) Scavenius<\/a> i klitterne \u00f8st for Klintholm Havn, og Alette (Karine Br\u00f8nnum) Scavenius<\/a> stenhuset i Klinteskoven ved Karensby. Det er forel\u00f8bigt kun Bente som er blevet Ridder af Dannebrog!<\/p>\n

I begyndelsen af 1980’erne blev Klintholm Gods fredet og M\u00f8ns Klint solgt. En fredning havde tidligere v\u00e6ret overvejet, idet Thyra i 1917 havde tilbudt Rigsdagen at frede M\u00f8ns Klint mod en erstatning p\u00e5 145.000 kr., hvilket blev afsl\u00e5et. If\u00f8lge Danmarks Statistiks prisberegner<\/a>, skulle bel\u00f8bet svare til ca. 2,5 million kr. i 1980’erne. Da Carl Christian Scavenius i 1973 truede med at udvinde grus fra Mandemarke Bakker, blev sagen imidlertid igen taget op. I 1980 blev M\u00f8ns Klint solgt til staten, Jydelejet blev overtaget af staten i 1983, og staten k\u00f8bte i 1992 H\u00f8vblege og Mandemarke Bakker. Godsets \u00f8konomi blev rationaliseret i l\u00f8bet af 1980’erne ved salg af R\u00e5by Ovede, Risb\u00e6khusene og husene ved S\u00f8nderg\u00e5rd, Kobbelg\u00e5rden og Humleg\u00e5rden, og i 1991 blev jorden til Langebjergg\u00e5rd solgt fra.<\/p>\n

Nederst p\u00e5 denne side f\u00f8lger i skemaform en kronologisk gengivelse af begivenhederne i Klintholm Gods historie fra 1769-2000 (klik HER<\/a> for at springe ned til afsnittet).<\/p>\n

I 2007 p\u00e5begyndtes generationsskiftet fra Peter til s\u00f8nnen Carl Gustav Jacob Br\u00f8nnum Scavenius, s\u00e5ledes at formentlig st\u00f8rstedelen af godset i dag ejes af Carl Gustav, der i 2015 ogs\u00e5 selv flyttede ind i den gamle Kammerherrebolig sammen med sin kone Inger Marie Kirketerp Scavenius og deres b\u00f8rn, mens Peter har f\u00e5et bygget et nyt og moderne hus ved Klintholm Havn med udsigt over Borre Mose. Igennem de ca. 40 \u00e5r Peter havde drevet Klintholm Gods, havde familien dog boet i K\u00f8benhavn, s\u00e5ledes at han m\u00e5tte pendle frem og tilbage. Carl Gustav er s\u00e5ledes ikke selv opvokset p\u00e5 godset, men har alts\u00e5 nu i mods\u00e6tning til mange af de tidligere ejere af Klintholm taget bop\u00e6l p\u00e5 godset. L\u00e6s ogs\u00e5 historien Klintholm Hovedgaard – 1906, 1880 og 1787<\/a> (link til afsnittet om 1906).<\/p>\n

I en reportage i Politiken den 24\/2 2019 med overskriften “Et arvestykke kan ogs\u00e5 v\u00e6re et 220 \u00e5r gammelt gods p\u00e5 en Mark p\u00e5 M\u00f8n”<\/em> fort\u00e6ller de, at k\u00f8kkenet som det eneste m\u00e5tte moderniseres inden de flyttede ind, da det var en del \u00e5r siden en familie med mindre b\u00f8rn havde boet fast p\u00e5 godset. I artiklen n\u00e6vnes ogs\u00e5 at godset i 1950’erne havde 110 ansatte: Malkepiger, k\u00f8kkenfolk, landbrugs- og skovmedarbejdere, mejeriarbejdere, oldfruer og chauff\u00f8rer.<\/a> I dag er der 10, s\u00e5 virkeligheden som godsejere i dag er alts\u00e5 en markant anden. Som Carl Gustav selv udtrykker det i reportagen: “Som moderne godsejer skal man vide en masse om en masse, man ikke n\u00f8dvendigvis har forstand p\u00e5.”<\/em><\/p>\n

En tilf\u00f8jelse om stamtr\u00e6soplysninger<\/strong><\/h3>\n

P\u00e5 den store stamtr\u00e6sside Geni.com<\/strong>, som er gratis at benytte n\u00e5r man blot f\u00f8rste gang  har oprettet sig, kan man ogs\u00e5 finde oplysninger om de familiem\u00e6ssige data for de omtalte personer i familien Scavenius, ligesom der ogs\u00e5 er mange billeder eller fotos af personerne.<\/p>\n

Ved at f\u00f8lge disse links kan man finde oplysninger om Jacob Br\u00f8nnum til Gjorslev p\u00e5 Stevns og til Klintholm p\u00e5 M\u00f8n<\/a> (1749-1820) og Karine Lucie Debes<\/a>, deres s\u00f8n Peder Br\u00f8nnum Scavenius<\/a> (1795-1868) med \u00e6gtef\u00e6lle Charlotte Sophie Meincke<\/a>, deres s\u00f8n Carl Sophus Br\u00f8nnum Scavenius<\/a> (1839-1901) og \u00e6gtef\u00e6lle Annie Julie Emily Gustave Thyra de Castonier<\/a>, deres s\u00f8n Carl Sophus Br\u00f8nnum Scavenius<\/a> (1872-1961) og Anne Sophie Steensen Br\u00f8nnum Scavenius<\/a> samt deres s\u00f8n Carl Christian Br\u00f8nnum Scavenius<\/a> (1915-1987), som er den sidste generation p\u00e5 stamtr\u00e6sside hvor oplysningerne ikke er anonymiseret af hensyn til nulevende personer. Det kan dog godt afsl\u00f8res at  s\u00f8nnen af CC i det daglige omtales som Peter Scavenius og at dennes s\u00f8n Carl Gustav Scavenius i dag residerer som godsejer p\u00e5 Klintholm Gods.<\/p>\n

Til TOP<\/a><\/strong><\/p>\n

Kortet over Klintholm Gods i 1823<\/h2>\n

\"\"<\/a>Vi har hidtil her p\u00e5 hjemmesiden kun haft kendskab til det s\u00e6rlige kort der i 1798<\/a> blev udf\u00e6rdiget i forbindelse med Jacob Br\u00f8nnum Scavenius overtagelse af godset. Kortet omfattede kun ‘Mandemarche Byes Jorder’<\/em>, som der s\u00e5 smukt st\u00e5r p\u00e5 kortets \u00f8verste h\u00f8jre hj\u00f8rne, alts\u00e5 det der i dag er ‘ejerlavet Mandemarke By’<\/em>, som omr\u00e5det fra Mandemarke og ned til kysten betegnes – se og l\u00e6s mere om ‘Hvad der h\u00f8rer til Mandemarke by’<\/a>(\u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n

Det meget detaljerede kort blev benyttet i de n\u00e6ste ca. 75 \u00e5r til at registrere \u00e6ndringer med hensyn til de aftegnede huse og navne m.v. p\u00e5 brugerne af de enkelte jordlodder. Der blev sl\u00e5et streger over huse og bygninger, n\u00e5r de blev fjernet, og der blev tilf\u00f8jet nye navne p\u00e5 de sm\u00e5 marklodder – eller blev tilf\u00f8jet “‘s Enke<\/em>” – n\u00e5r der kom nye f\u00e6stere til.<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 hele historien om kortet fra 1798<\/a> her p\u00e5 hjemmesiden (\u00e5bnes i ny fane). Ved at f\u00f8lge linket nedenfor kan du via Geodatastyrelsens side for historiske kort \u00e5bne 1798-kortet p\u00e5 en ny fane: Kort opm\u00e5lt af Engelbrecht Waager Knoph i 1798 som var g\u00e6ldende til 1860<\/a>. Her kan du selv kan lave udsnit og forst\u00f8rre dem – meget!<\/em> S\u00e6t mark\u00f8ren i \u00f8verste venstre hj\u00f8rne og tr\u00e6k til du har det \u00f8nskede udsnit, slip s\u00e5. <\/a>Du kan ogs\u00e5 zoome ud ved at v\u00e6lge \u2018Navigation -\u2018 i stedet for \u2018Navigation +\u2019.<\/p>\n

\"\"<\/a>Det nyfundne kort fra 1823<\/strong> <\/em>viser forholdene 25 \u00e5r senere. <\/p>\n

Kortet er kopieret af H.G.Wegge og er ikke lige s\u00e5 detaljeret som kortet fra 1798. Det fremg\u00e5r heller ikke hvorn\u00e5r og fra hvad det er kopieret.<\/p>\n

S\u00e5ledes er der f.eks. ikke gjort fors\u00f8g p\u00e5 at indtegne af g\u00e5rdene efter udskiftningen, bortset fra g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1 p\u00e5 matr. 17 (der er markeret p\u00e5 helt samme m\u00e5de som p\u00e5 det gamle 1798-kort, der derfor sikkert har v\u00e6ret dannet grundlag for Wegges kort).<\/p>\n

Til geng\u00e6ld giver dette kort et overblik over Klintholm Gods’ samlede jordbesiddelser i 1823.<\/em> Som det fremgik af historien ovenfor, udvidede Jacob ogs\u00e5 godsets besiddelser i l\u00f8bet af de ca. 25  \u00e5r der gik efter hans erhvervelse af godset i 1798 indtil hans d\u00f8d i 1820.<\/p>\n

\"\"<\/a>

T\u00e6ttere p\u00e5 – Klik p\u00e5 kortet for at forst\u00f8rre det – Klik igen for MEGET STOR forst\u00f8rrelse<\/p><\/div>\n

Klik her for at \u00e5bne kortet p\u00e5 ny fane og klik igen!<\/a> Praktisk, hvis du selv vil studere kortet i detaljer!<\/p>\n

P\u00e5 det store kort findes mange interessante navne, bl.a. p\u00e5 markerne.<\/p>\n

Gunildsbjerg<\/a> (link til historien her p\u00e5 hjemmesiden) er p\u00e5 kortet her stavet ‘Gudnildsbjerg’,<\/em> men med \u00f8stm\u00f8nsk dialekt bliver det f\u00f8rste d<\/em> vist ogs\u00e5 stumt, og s\u00e5 er der jo ikke noget at sige til navnets udvikling. P\u00e5 Sognekort for Magleby fra 1816<\/a> (\u00e5bnes p\u00e5 ny fane) kaldes bakken i \u00f8vrigt ‘Gudnils Bierg’!<\/p>\n

Du vil forg\u00e6ves kigge efter Klintholm Havn, som f\u00f8rst  blev etableret af Klintholm Gods<\/a> i 1878 under ledelse af kammerherre C. S. Scavenius (link til Wikipedia). Havnen skulle fungere som udskibningshavn for godsets leverancer af bl.a. kridt. P\u00e5 havnen byggedes pakhus, skibshandel og kro. I 1918 blev havnen solgt til kommunen, og gradvist overtog og udviklede fiskerbefolkningen selv havnen med bl.a. ophalerbedding og f\u00e6llessalg. Ogs\u00e5 turismen kom til.<\/p>\n

Udsnit af ejerlavet Mandemarke samt af selve Mandemarke i 1823:<\/p>\n

\"\"

Udsnit med Mandemarke ejerlav<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

Landsbyen Mandemarke 1823<\/p><\/div>\n

Man kan her se det gamle gadek\u00e6r, som den gang – naturligvis – l\u00e5 midt i landsbyen (den lille cirkel). Bem\u00e6rk ogs\u00e5 vejf\u00f8ringen – b\u00e5de nord for landsbyen mod Klintholm Gods samt vejen \u00f8st om landsbyen. S\u00e5 der er da sket noget i de forl\u00f8bne sm\u00e5 200 \u00e5r!<\/p>\n

Til TOP<\/a><\/strong><\/p>\n

Og s\u00e5 er hjemmesiden kommet i besiddelse af en alternativ version af historien om Klintholm gods og familien Scavenius, som delvis overlapper ovenst\u00e5ende men ogs\u00e5 har mange interessante nye oplysninger og perspektiver:<\/a><\/p>\n

Familien Scavenius p\u00e5 Klintholm gods fra 1798 til 2000<\/h2>\n

I 1769 blev det m\u00f8nske krongods opdelt i 5 hovedg\u00e5rde, hvoraf Klintholm blev gods nr. 5.<\/p>\n

I 1798 kom Klintholm Gods i Scavenius sl\u00e6gtens besiddelse. Den f\u00f8rste Scavenius var Jacob Pedersen Br\u00f8nnum Scavenius (1798-1820).  Navnet Scavenius betyder manden fra Skagen. Jacob, der var 9. barn af Peder Christensen Br\u00f8nnum, begyndte at studere teologi i K\u00f8benhavn, selvom det egentlig var jura, der interesserede ham. I 1775 opgav han studierne og tog job i Rentekammeret. \u00c5ret efter blev han assistent i Asiatisk Kompagni for i 1779 efter en rejse til Indien at blive faktor (n\u00e6rmest 1. assistent) i den danske koloni Frederiksnagore – nord for Calcutta, hvor han virkede i 13 \u00e5r. Hans tipoldebarn Carl Christian Scavenius har i et interview oplyst, at hans l\u00f8n var 1000 rigsdaler om \u00e5ret.<\/p>\n

I 1792 vendte han tilbage til Danmark med en rigdom p\u00e5 to t\u00f8nder guld (ca. 200.000 rigsdaler). Omtalte Carl Christian fors\u00f8gte under et bes\u00f8g i Trankebar at finde frem til en forklaring p\u00e5 baggrunden for denne store formue, men uden resultat.  \u201dInstitut for samfund og Kultur\u201d<\/em>, Aarhus Universitet, giver f\u00f8lgende ledetr\u00e5d:<\/p>\n

\u201dSerampore, der ogs\u00e5 var kendt under navnet Frederiksnagore, var en dansk-norsk loge (et handelskontor) ved Hughli-floden i Bengalen. Logen blev oprettet i 1755 efter aftale med nawab\u2019en af Bengalen, og den forblev dansk indtil 1845. Baggrunden for etableringen var, at Danmark-Norge \u00f8nskede at deltage i handelen med det, der p\u00e5 dette tidspunkt var Indiens rigeste provins, Bengalen. Umiddelbart efter overtog det britiske East India Company kontrollen med Bengalen, og n\u00e6rheden til den britiske hovedby Calcutta, der blot l\u00e5 20 kilometer borte, fik stor betydning for Serampore.<\/em><\/p>\n

I anden halvdel af 1700-tallet blev Bengalen det v\u00e6sentligste handelsomr\u00e5de i Indien, og Serampores handel overgik efterh\u00e5nden handelen p\u00e5 det danske hoveds\u00e6de Trankebar, der l\u00e5 i Sydindien. Serampore blev et centrum for tilbagef\u00f8rsel til Europa af de formuer, som engelske koloniembedsm\u00e6nd havde optjent p\u00e5 illegal vis. <\/strong>Aktiviteterne i logen kulminerede under stormagtkrigene i slutningen af 1700-tallet, hvor sejlads under det neutrale danske flag var efterspurgt.\u201d<\/em> (fremh\u00e6velsen er min).<\/p>\n

Nawab var en traditionel fyrstetitel med arabisk udspring, som blev anvendt blandt muslimske herskere i Indien, herunder Bengalen.<\/p>\n

Efter sin hjemkomst investerede Jacob sin formue ved erhvervelse af Gjorslev Gods (med Stevns Klint), S\u00f8holm Gods og Erikstrup Gods. Endnu et halvt \u00e5r efter blev han viet til Karine Lucie Debes, som medbragte en medgift p\u00e5 omkring 80.000 rigsdaler.<\/p>\n

Med henblik p\u00e5 at udvikle kridtstensbrydningen effektivt k\u00f8bte han Klintholm i 1798, men i mods\u00e6tning til Stevns Klint viste M\u00f8ns Klints kridt sig ubrugeligt til byggeri. Han blev som flere efterf\u00f8lgere i sl\u00e6gten boende p\u00e5 Gjorslev med sin familie.<\/p>\n

I \u00e5rene indtil hans d\u00f8d opk\u00f8bte han flere ejendomme p\u00e5 M\u00f8n, s\u00e5ledes at godset kom til at best\u00e5 af 81 g\u00e5rde, 101 huslodder, \u00d8ster M\u00f8lle (nedlagt efter en brand), en skole i Mandemarke (i dag ombygget til beboelsesejendom) samt to kirker.<\/p>\n

Ved hans d\u00f8d i 1820 overtog enken Karine driften af Klintholm til sin d\u00f8d i 1825. Hun fortsatte med at udbygge godset.<\/p>\n

Efter Karines d\u00f8d blev godserne p\u00e5 Sj\u00e6lland overdraget til den \u00e6ldste s\u00f8n, Peder Br\u00f8nnum Scavenius, mens Klintholm overgik til den n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n, Lucas Frederik Scavenius, som imidlertid \u00e5ret efter solgte godset til den \u00e6ldre broder, som ejede dette gods fra 1826 til 1864. Derfor bogstaverne PBS p\u00e5 indk\u00f8rselsportalen til godset.<\/p>\n

Med Peder Scavenius fik sl\u00e6gten yderligere social opdrift. Juristen Peder Scavenius var en politisk begavelse, og han bestred gennem livet en del betydningsfulde poster, hvor han bl.a. k\u00e6mpede for ejendomsrettens ukr\u00e6nkelighed. I perioden 1834-48 var han indvalgt i Roskilde St\u00e6nderforsamling, og han blev kongevalgt medlem af den grundlovsgivende rigsforsamling. Han var medstifter af Godsejerforeningen, som han var formand for i 20 \u00e5r. Denne store personlighed blev kammerherre i 1840, og i 1843 blev han adlet.<\/p>\n

For at forst\u00e5 sl\u00e6gtens politiske betydning b\u00f8r ikke glemme Peders to d\u00f8tre Jacobine og Anna Christine. Den yngste Jacobine blev gift med etatsr\u00e5d Hector Frederik Estrup, med hvem hun fik den senere for vores forfatningshistorie betydningsfulde politiker, konseilspr\u00e6sident Jacob Br\u00f8nnum Scavenius Estrup, som var politisk leder under Provisorietiden. Jacobine d\u00f8de allerede som 29, hvorefter enkemanden giftede sig med den \u00e6ldre s\u00f8ster Anna Christine. Historikeren Hector Frederik Estrup var i en periode direkt\u00f8r for Sor\u00f8 Akademi.  <\/p>\n

Ved Peders d\u00f8d i 1868 arvede s\u00f8nnen Jacob Gjorslev og s\u00f8nnen Carl Klintholm, hvortil han flyttede \u00e5ret efter. For f\u00f8rste gang bosatte en Scavenius sig s\u00e5ledes p\u00e5 Klintholm, hvilket skulle f\u00e5 betydning for udviklingen – ogs\u00e5 i forhold til udnyttelse af naturen – p\u00e5 M\u00f8n. Klintholm Gods havde ikke v\u00e6ret en s\u00e5 god investering som godserne p\u00e5 Sj\u00e6lland.<\/p>\n

Jeg vil ikke bruge meget plads til n\u00e6rmere at omtale Jacob Scavenius, selvom han ud fra et historisk synspunkt blev en af de mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige politikere i sl\u00e6gtens historie. Han stod oprindeligt Bondevennerne n\u00e6r og var i st\u00e6rk opposition til De Nationalliberale. Da Det forenede Venstre blev stiftet i 1870, br\u00f8d han fuldst\u00e6ndigt med sine gamle allierede, Bondevennerne, og sluttede sig nu til den konservative fl\u00f8j i Folketinget. I 1880 blev han kultusminister (svarende til kirke- og undervisningsminister) i f\u00e6tteren J.B.S. Estrups regering, og han blev her, st\u00e6rkt p\u00e5virket af nederlaget i 1864, ministeriets mest forsvarsivrige medlem. Selv om han var \u00e9n af de udpr\u00e6gede “kampministre”, fik han p\u00e5 grund af sin saglige tilgang til problemerne vedtaget v\u00e6rdifulde love for kulturlivet p\u00e5 trods af provisorie- og visnepolitik. Da tiln\u00e6rmelserne mellem Folketingets fl\u00f8je begyndte at spire, m\u00e5tte Jacob Scavenius som den st\u00f8rste torn i \u00f8jet p\u00e5 oppositionen ofres, og han m\u00e5tte forlade ministeriet i 1891. Han opn\u00e5ede at blive storkorsridder.<\/p>\n

I en biografi fra 2013 omtales baggrunden for hans afsked s\u00e5ledes:<\/p>\n

\u201dDen 6. juli 1891 afskedigede konseilspr\u00e6sident J.B.S. Estrup sin 13 a\u030ar yngre f\u00e6tter, kultusminister Jakob Scavenius. Forud havde landets st\u00f8rste dagblad Aftenbladet afsl\u00f8ret, hvordan Scavenius i en opsigtsv\u00e6kkende retssag om et pa\u030asta\u030aet bordelbes\u00f8g havde k\u00f8bt flere kronvidner til tavshed. Sagen er et tidligt eksempel pa\u030a en toppolitiker, der via pressens afsl\u00f8ringer blev f\u00e6ldet af privatlivet.\u201d<\/em><\/p>\n

Den yngre bror Carl Sophus Br\u00f8nnum Scavenius (1864-1901) blev gift med Thyra Castonier, der var en yngre s\u00f8ster til broderen Jacobs hustru, Louise. Det blev i Carls tid, at der blev p\u00e5begyndt en udvikling af en turisme p\u00e5 Klintholm. Bl.a. blev Hunos\u00f8g\u00e5rd, Steng\u00e5rden, Langebjergg\u00e5rd og S\u00f8badet i Klintholm Havn indrettet som pensionater.<\/p>\n

Store Klint var forpagtet ud til R.B. Christensen, Stege, som opf\u00f8rte en pavillon og et hotel p\u00e5 stedet. Senere overgik forvaltningen af dette omr\u00e5de til Klintholm Gods.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 denne godsejer, som anlagde Klintholm Havn, som efter planerne skulle fungere som udskibningshavn til Tyskland. P\u00e5 dette tidspunkt var der etableret en jernbaneforbindelse til Vordingborg, medens Gedser Havn endnu ikke var anlagt. Godsejerens vision gik ud p\u00e5 at f\u00e5 bygget en bro fra Sj\u00e6lland til M\u00f8n samt etableret en jernbaneforbindelse fra Vordingborg til Klintholm Havn.<\/p>\n

Dette lykkedes ikke p\u00e5 grund af lokal modstand, og bl.a. derfor flyttede godsejeren i 1890 med familien til K\u00f8benhavn og kom herefter kun p\u00e5 Klintholm i sommerhalv\u00e5ret. Parret fik 10 b\u00f8rn, som alle blev f\u00f8dt p\u00e5 Klintholm, heriblandt Erik Scavenius (1877-1962), den senere statsminister.<\/p>\n

Den lokale modstand blev st\u00f8ttet (og m\u00e5ske inspireret) af folketingsmand og sogner\u00e5dsformand Frede Bojsen (1841 \u2013 1926), som byggede R\u00f8dkilde H\u00f8jskole (nu teaterskolen) ved Stege. Han var et meget betydningsfuldt medlem af partiet Venstre, og man kan let forestille sig, at det l\u00e5 i hans politiske gener at sp\u00e6nde ben for den magtfulde sl\u00e6gt Scavenius, selvom Carl ikke havde v\u00e6ret politisk aktiv. Men det havde Carls far Peder, broderen Jacob samt f\u00e6tteren Estrup. Det var i provisorietiden, hvor ingen venstremand kunne acceptere fremgang for en godsejer som Carl Scavenius. I \u00f8vrigt havde Frede Bojsen sine egne fredningsinteresser at fremme p\u00e5 Ulvshale.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 Carl som indledte \u00f8del\u00e6ggelsen af den smukke klint ved i erhvervsm\u00e6ssigt \u00f8jemed, bl.a. at fjerne ufattelig store m\u00e6ngder sten fra den t\u00f8rre strand ved klintens fod. Denne stenvold og stene i havstokken havde indtil da beskyttet klinten mod havet og dets til tider meget voldsomme b\u00f8lger, som bygges op i Baltikum. Klintholm Havn blev anlagt med store sten fra bl.a. Kriegers flak \u00f8st for M\u00f8n og Bjelkes Flak syd for M\u00f8n.<\/p>\n

Da Carl Christian Br\u00f8nnum d\u00f8de i 1901, overtog enken Thyra driften af godset, indtil hun i 1918 overlod det til s\u00f8nnen Sophus, som havde fungeret som godsforvalter siden 1900. Det var denne s\u00f8n, der i 1904 – som senere omtalt – deltog i det m\u00f8de i K\u00f8benhavn, hvor geologen V. Hintze forg\u00e6ves advarede mod konsekvenserne af fjernelse af klintens beskyttelse.<\/p>\n

I 1945 blev godset overdraget til s\u00f8nnen Carl Christian Br\u00f8nnum Scavenius (1945-1972), som med sin \u00e6gtef\u00e6lle bosatte sig i den nye hovedbygning. Carl Christians st\u00f8rste satsning indenfor landbruget var k\u00f8dkv\u00e6gsproduktion, hvor Klintholm som det f\u00f8rste landbrug i Danmark opdr\u00e6ttede Herefordkv\u00e6g.<\/p>\n

Under Carl Christian blev turismen yderligere udviklet. Hotel Hunos\u00f8g\u00e5rd blev moderniseret og udvidet, ligesom Camping M\u00f8ns Klint, som var etableret i 1945, tilsvarende – ved ulovlig fjernelse af nogle k\u00e6mpeh\u00f8je – blev udvidet. Ved M\u00f8ns Klint blev skovpavillonen ved nogle usk\u00f8nne bygnings\u00e6ndringer omdannet til et cafeteria.<\/p>\n

Det var i denne godsejers tid at der blev gennemf\u00f8rt en omfattende og meget usk\u00f8n landskabsforandring p\u00e5 Store Klint bl.a. ved en nivellering af arealet for at give plads til en motorbane. Fra denne godsejers tid stammer begrebet \u201dtivolisering af Klinten\u201d, som har f\u00e5et indpas i den lokale jargon.<\/p>\n

Her er en kommentar fra en tilh\u00e6nger af den forvandling, som blev gennemf\u00f8rt af godsejeren:<\/p>\n

\u201dJeg kan stadig se for mig, hvordan det var omkring 1970, hvor jeg var en voksen teenager og der var rigtig gang i adskillige aktiviteter p\u00e5 M\u00f8ns Klint. I sommerperioderne blev der afholdt baller p\u00e5 Cafeteriaet. I omr\u00e5det omkring legepladsen var der opstillet boder, hvor der kunne k\u00f8bes n\u00e6sten alt, smukt iblandet med udstillinger og plancher over og med Klintens historie og diverse fund. Jeg erindrer ogs\u00e5, at der blev fors\u00f8gt med et omrejsende tivoli i nogle \u00e5r. Legepladsen blev indhegnet og samtidig gjort mere “b\u00f8rnevenlig” med bl.a. f\u00e5r, geder, kaniner og sm\u00e5 heste – og de voksne kunne sidde og nyde den medbragte mad og\/eller kaffe; mens ungerne l\u00f8b omkring og legede. Ak ja – den gang var der skam stor og livlig aktivitet ved Store Klint \u2026\u201d<\/em><\/p>\n

Og herefter en mere kritisk og negativ beskrivelse:<\/p>\n

\u201dI 1960erne blev omr\u00e5det p\u00e5 Store Klint raseret af bulldozere fra Klintholm Gods – sm\u00e5 h\u00f8je blev sl\u00f8jfet – store b\u00f8getr\u00e6er blev f\u00e6lder – store parkeringsflader og nye trapper, stier og veje kom til. Den gamle pavillon fik en \u201dbeton\u201d-facade, der blev bygget sm\u00e5 boder til Tivoli og k\u00e6ledyr for b\u00f8rn, udsynet til havet gik tabt, alt i fremskridtets navn. I flere hundrede \u00e5r havde omr\u00e5det n\u00e6rmest v\u00e6ret et Guldalderlandskab\u201d.<\/em><\/p>\n

 <\/em>Ogs\u00e5 en primitiv skilift p\u00e5 Aborrebjerget fik godsejeren p\u00e5 et tidspunkt etableret. Uden denne godsejers aktivitet til fremme af turismen, havde man ikke f\u00e5et GeoCentret det p\u00e5g\u00e6ldende sted.<\/p>\n

I 1972 blev godset overdraget til s\u00f8nnen Peter, men Carl Christian forsatte med at st\u00e5 for driften indtil 1982, hvor s\u00f8nnen Peter flyttede ind p\u00e5 Klintholm. Fra 2007 er godset formentlig af skattetekniske grunde overdraget til Carl Peter Br\u00f8nnum Scavenius\u2019 s\u00f8n Carl Gustav Jacob Br\u00f8nnum Scavenius.<\/p>\n

I 1983 blev Klinteskoven og H\u00f8je M\u00f8n fredet, hvilket tidligere havde v\u00e6ret overvejet, idet Thyra i 1917 havde tilbudt Rigsdagen at frede M\u00f8ns Klint mod en erstatning p\u00e5 145.000 kr., hvilket imidlertid blev afsl\u00e5et. Tidligere i 1980 var omfattende arealer p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n blevet fredet.<\/p>\n

I 1980 blev M\u00f8ns Klint solgt til staten, Jydelejet blev overtaget af staten i 1983, og staten k\u00f8bte i 1992 H\u00f8vblege og Mandemarke Bakker, som godsejeren angiveligt havde truet med at anvende til udvinding af grus.<\/p>\n

I 1940’erne blev der konstateret \u00e6gte hussvamp i den nye hovedbygning. Gentagne fors\u00f8g p\u00e5 at bek\u00e6mpe denne slog ikke til, og da familien i 1964 flyttede over i Kammerherreboligen, fik svampen optimale v\u00e6kstbetingelser og spredte sig hurtigt til at omfatte vitale dele af huset. I 1975-80 blev tr\u00e6v\u00e6rket i en stor del af k\u00e6lderen fjernet, og i 1983 blev indboet solgt p\u00e5 auktion. I 1992 blev huset besigtiget af Milj\u00f8ministeriets Fredningskontor, <\/a>og det blev konstateret, at svampeangrebet nu var s\u00e5 fremskredet, at der ikke var mulighed for at frede bygningen. Den nye hovedbygning blev revet ned i 2000.<\/p>\n

Til TOP<\/a><\/strong><\/p>\n

Skematisk kronologisk oversigt over Klintholms historie<\/h2>\n

Med tak til en hjemmeside udarbejdet af fem l\u00e6rerstuderende<\/a> fra Den frie L\u00e6rerskole i Ollerup p\u00e5 Sydfyn som en del af et speciale  bringes her i skemaform en gengivelse af Klintholms gods historie kronologisk fra 1769 til 2000.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\u00c5rstal<\/strong><\/td>\nBegivenhed<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n
1769<\/td>\nDet m\u00f8nske krongods, som hidtil havde Klintholm under sig, opdeles i fem hovedg\u00e5rde, hvoraf Klintholm blev gods nr. 5.<\/p>\n

Klintholm udbydes til salg og kommer p\u00e5 auktion i Stege, hvor det bliver k\u00f8bt af Hans Tersling fra Falster for 50.000 rigsdaler.<\/td>\n<\/tr>\n

1774<\/td>\nKlintholm bliver solgt videre til k\u00f8bmand Ditlev Staal fra Stubbek\u00f8bing for 42.358 rigsdaler.
\nStaal k\u00f8ber ogs\u00e5 \u201dP\u00f8lseg\u00e5rden\u201d, som Tersling ikke havde kunnet overtage sammen med godset.
\nStaal bor sandsynligvis p\u00e5 \u201dP\u00f8lseg\u00e5rden\u201d, mens de f\u00f8rste bygninger opf\u00f8res p\u00e5 Klintholm.<\/td>\n<\/tr>\n
1778<\/td>\nStaal opf\u00f8rer: staldl\u00e6nge, mejeri, lade, kornmagasin og et forvalterhus p\u00e5 Klintholm.<\/td>\n<\/tr>\n
1788<\/td>\nBygningerne var f\u00e6rdigbyggede, og Staal flytter til Klintholm.<\/td>\n<\/tr>\n
1797<\/td>\nStaal d\u00f8r p\u00e5 Klintholm.<\/td>\n<\/tr>\n
1798<\/td>\nStaals enke s\u00e6lger Klintholm gods til justitsr\u00e5d (medlem af H\u00f8jesteret) Jacob Br\u00f8nnum Scavenius for 102.000 rigsdaler. J. B. Scavenius havde tjent pengene i Dansk Ostinden og ejede i forvejen Gjorslev med Stevns Klint, S\u00f8holm (Magleby Stevns Sogn) og Eriksstrup.
\nHan blev boende p\u00e5 Gjorslev med sin hustru Karine Lucia Debes og havde yderligere en lejlighed i Skindergade i K\u00f8benhavn.<\/td>\n<\/tr>\n
1801<\/td>\nDe fire omkringliggende landsbyer – Busene, Mandemarke, Busemarke og Magleby bliver udskiftet. Af overskudsjorden oprettes otte nye husjordlodder.
\nDer tilf\u00f8res en r\u00e6kke bygninger til hovedg\u00e5rden.<\/td>\n<\/tr>\n
1803<\/td>\nSteng\u00e5rden med en lade af kampesten bliver opf\u00f8rt. I dag fungerer g\u00e5rden som Bed & Breakfast med mulighed for en bondeg\u00e5rdsferie.<\/td>\n<\/tr>\n
.<\/td>\nI l\u00f8bet af J. B. Scavenius levetid opk\u00f8bes flere ejendomme p\u00e5 M\u00f8n og tilf\u00f8res Klintholm: Borre enge, Magleby Overdrev, Busene Haver, Stubberup Haver, B\u00f8geholt, Bjergene, R\u00e5by Ovede, Tiendeg\u00e5rden, Stubberup by samt Elmelunde Kirke.
\nKlintholm gods best\u00e5r nu af 81 g\u00e5rde, 101 huslodder, \u00d8ster M\u00f8lle (nedlagt efter en brand), en skole i Mandemarke (i dag ombygget til beboelsesejendom) samt to kirker.<\/td>\n<\/tr>\n
1819<\/td>\nDrifts- og hovedbygningerne p\u00e5 Klintholm hovedg\u00e5rd br\u00e6nder.<\/td>\n<\/tr>\n
1820<\/td>\nJ. B. Scavenius d\u00f8r.
\nEnken Karine overtager driften af Klintholm, bygger en ny lade og stald og forts\u00e6tter med at udbygge godset.<\/td>\n<\/tr>\n
 <\/p>\n

1825<\/td>\n

Fanefjord Kirke, to bindingsv\u00e6rksboliger, et skovriderhus, et kalkbr\u00e6nderi, et teglv\u00e6rk, en t\u00f8mrerbolig, en murermesterbolig, et hus ved Trylledansen i Klinteskoven, et hus i Normannsmarken, et hus i M\u00f8llemarken og en degnebolig i Magleby k\u00f8bes.
\nEnken Karine d\u00f8r.
\nGodserne p\u00e5 Sj\u00e6lland overdrages til den \u00e6ldste s\u00f8n, Peder Br\u00f8nnum Scavenius.
\nKlintholm gives til den n\u00e6st\u00e6ldste, Lucas Frederik Scavenius.<\/td>\n<\/tr>\n
1826<\/td>\nLucas Frederik Scavenius s\u00e6lger Klintholm gods til broderen Peder Br\u00f8nnum Scavenius.<\/td>\n<\/tr>\n
1833<\/td>\nPeder Scavenius k\u00f8ber de arealer, der senere bliver til S\u00f8nderg\u00e5rd ved Klintholm Havn.<\/td>\n<\/tr>\n
1838<\/td>\nSom erstatning for den hovedbygning, som var br\u00e6ndt i 1819, opf\u00f8rtes en ny hovedbygning kaldet Kammerherreboligen.<\/td>\n<\/tr>\n
1842<\/td>\nPeder Scavenius bygger en stor lade med en port, som b\u00e6rer hans initialer: P.B.S., og som fungerer som hovedindgang til godsbygningerne.<\/td>\n<\/tr>\n
1868<\/td>\nPeder Scavenius d\u00f8r.
\nS\u00f8nnen Jacob Scavenius arver Gjorslev, og s\u00f8nnen Carl Scavenius arver Klintholm.<\/td>\n<\/tr>\n
1869<\/td>\nCarl Scavenius, som er gift med Thyra Castonier, der var en yngre s\u00f8ster til Jacobs hustru, flytter ind p\u00e5 Klintholm, som nu for f\u00f8rste gang siden Staal bebos fast af sin ejer.<\/td>\n<\/tr>\n
1873<\/td>\nCarl Scavenius opf\u00f8rer en ny hovedbygning i hollandsk ren\u00e6ssancestil efter tegninger af arkitekt August Klein, og delvis finansieret ved salg af f\u00e6steg\u00e5rde. Den ny hovedbygning havde karakter af et lille slot i stil med Rosenborg.
\nCarl Scavenius introducerede turismen p\u00e5 Klintholm. Hunos\u00f8g\u00e5rd, Steng\u00e5rden, Langebjergg\u00e5rd og S\u00f8badet i Klintholm Havn blev indrettet som pensionater.
\nKampestenshusene Klintholm Gl. Smedje og Stenhuset, ogs\u00e5 tegnet af August Klein, bygges i Karensby. Skovriderg\u00e5rden og Kobbelg\u00e5rden opf\u00f8res.<\/td>\n<\/tr>\n
1878<\/td>\nCarl Scavenius starter bygningen af Klintholm Havn.
\nHavnen skulle fungere som udskibningshavn for godsets leverancer af bl.a. kridt til is\u00e6r Tyskland. P\u00e5 havnen byggedes pakhus, skibshandel og kro.<\/td>\n<\/tr>\n
1890<\/td>\nLeverancen af kalk til Sj\u00e6lland forudsatte bygning af en bro og etableringen af en jernbaneforbindelse. Pga. lokal modstand mislykkedes planerne med broen, hvilket f\u00e5r Carl Scavenius til at flytte med familien til K\u00f8benhavn. Herefter kom familien kun p\u00e5 Klitholm i sommerhalv\u00e5ret.<\/td>\n<\/tr>\n
1901<\/td>\nCarl Scavenius d\u00f8r.
\nEnken Thyra overtager driften af godset.<\/td>\n<\/tr>\n
1914<\/td>\nDen R\u00f8de Lade opf\u00f8res. Magasinbygningen og Skibsprovianteringen bygges i Klintholm Havn.
\nStore Klint er forpagtet ud til R.B. Christensen, som bygger b\u00e5de en pavillon og et hotel, som senere overg\u00e5r til Klintholm. (Han hed rent faktisk Hans Christian Rasmus Christensen, og som man kan se af historien om Str\u00e6det 2<\/a> i Mandemarke flyttede han senere hertil).
\nUnder Carl blev store dele af Jydelejet tilplantet med gran.<\/td>\n<\/tr>\n
1918<\/td>\nEnken Thyra overlader Klintholm gods til s\u00f8nnen Sophus, som havde fungeret som godsforvalter siden 1900.
\nSophus var i 1908 blevet gift med Gerde Monrad Hansen (1886-1959) og boede i den gamle hovedbygning (Kammerherreboligen).
\nKlitholm havn s\u00e6lges til kommunen, da den ikke havde f\u00e5et den \u00f8konomiske betydning men snarere var blevet en belastning. Gradvist overtog og udviklede fiskerbefolkningen selv havnen med bl.a. ophalerbedding og f\u00e6llessalg. Ogs\u00e5 turismen kom til.
\nKirkerne bliver frigivet.<\/td>\n<\/tr>\n
1945<\/td>\nKlintholm gods overdrages til s\u00f8nnen Carl Christian Scavenius, som i 1943 var blevet gift med Birte Rist. De bos\u00e6tter sig i den nye hovedbygning.
\nTurismen udbygges med Hotel Hunos\u00f8g\u00e5rd modernisering, opf\u00f8relse af cafeteria, museum, legeplads og Camping M\u00f8ns Klint.<\/td>\n<\/tr>\n
1953<\/td>\nKobbelg\u00e5rden blev indrettet som f\u00e5reavlsfors\u00f8gsstation under Statens Husdyrsbrugsudvalg<\/td>\n<\/tr>\n
1962<\/td>\nF\u00e5reavlen erstattes af kanindrift.<\/td>\n<\/tr>\n
1966<\/td>\nCarl Christian bliver skilt, hvorefter han blev gift med Yvonne Westermann, og de flyttede over i den gamle hovedbygning fra 1838, delvist pga. udbredelsen af \u00e6gte hussvamp i den gamle hovedbygning.<\/td>\n<\/tr>\n
1967<\/td>\nDen R\u00f8de Lade \u00f8del\u00e6gges i en efter\u00e5rsstorm, hvor stumper af den spredtes rundt p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n.<\/td>\n<\/tr>\n
1970<\/td>\nCarl Christian Scavenius s\u00e6lger Stubberup Have med sine 100 tdr. land skov til Dronning Margrethe II.<\/td>\n<\/tr>\n
1972<\/td>\nI forbindelse med Danmarks indtr\u00e6delse i EU overdrages Klintholm gods til s\u00f8nnen Peter, men Carl Christian forts\u00e6tter med at st\u00e5 for driften.<\/td>\n<\/tr>\n
1979<\/td>\nPeter overtager driften og flytter ind p\u00e5 Klintholm.
\nDanmarks f\u00f8rste bestand af Herefordkv\u00e6g nedl\u00e6gges.<\/td>\n<\/tr>\n
1980<\/td>\nKlintholm Gods fredes. R\u00e5by Ovede, Risb\u00e6khusene, husene ved S\u00f8nderg\u00e5rd, Kobbelg\u00e5rden og Humleg\u00e5rden s\u00e6lges. M\u00f8ns Klint, de mest bevaringsv\u00e6rdige overdrevsarealer (permanente gr\u00e6sningsarealer) og den del af skoven, der l\u00e5 i umiddelbar tilknytning til M\u00f8ns Klint, bliver solgt til staten.<\/td>\n<\/tr>\n
1981<\/td>\nAl landbrugsdrift bliver bortforpagtet.<\/td>\n<\/tr>\n
1983<\/td>\nIndboet i den nu h\u00e5rdt medtagede hovedg\u00e5rd (svamp) bliver solgt p\u00e5 auktion.
\nJydelejet bliver overtaget af staten.<\/td>\n<\/tr>\n
1993<\/td>\nStald og en lade med forpagterens maskinpark g\u00e5r til i en brandstorm.
\nI den forbindelse bliver en v\u00e6sentlig del af landbrugsdriften taget tilbage og drevet direkte under Klintholm.<\/td>\n<\/tr>\n
1992<\/td>\nH\u00f8vblege og Mandemarke Bakker k\u00f8bes af staten.
\nMilj\u00f8ministeriets Fredningskontor besigtiger hovedg\u00e5rden og konstaterer, at svampeangrebet nu er s\u00e5 fremskredet, at der ikke er mulighed for at frede bygningen.<\/td>\n<\/tr>\n
1999<\/td>\nStormen den 3. december er ikke s\u00e5 h\u00e5rd ved Klintholm gods, som mange andre steder i landet, bl.a. fordi Klinteskoven mest best\u00e5r af l\u00f8vtr\u00e6er, som er mindre f\u00f8lsomme for vind.
\nStormen f\u00e5r ingen indvirkning p\u00e5 driftplanerne, men hugsten s\u00e6ttes i bero indtil markedet stabiliserer sig igen.<\/td>\n<\/tr>\n
2000<\/td>\nHovedbygningen rives ned.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Til TOP<\/a><\/strong><\/p>\n

(Senest revideret med nyt 6\/2021)<\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

T\u00e6nk, hvad der i 2017 kan dukke op p\u00e5 et pulterkammer: Et gammelt, gulnet kort fra 1823 over hele Klintholm Gods! Det giver anledning til f\u00f8rst at fort\u00e6lle lidt om godsets historie fra det i 1798 blev overtaget af familien Scavenius. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":25,"menu_order":160,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13054"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=13054"}],"version-history":[{"count":79,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13054\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24478,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13054\/revisions\/24478"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=13054"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}